16. august 2013

Bent Wigotski: Enkelte nævnsmedlemmer udpeget af Dansk Flygtningehjælp gik aldrig ind ‘for afslag’

Stadig intet om afsløringerne i massemedierne. Fra Den Korte Avis – Bent Wigotski tager bladet fra munden: Flygtningenævnet gav for mange asyl.

“Flygtningenævnet er et domstolslignende ­organ, der behandler klager over Udlændingestyrelsens asylafslag.

Nævnet består af en formand og næstformænd, som er dommere, samt medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra justitsministeren, udenrigsministeren, Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp.

I de konkrete sager består et nævn af en dommer som formand og et medlem udpeget af hver af de nævnte instanser. Medlemmerne er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion udefra.

Især to forhold i Flygtningenævnet er påfaldende: 1) Det er ikke asylansøgerne, der skal bevise, at deres forklaringer er sande, men derimod Nævnet, der skal/kan søge at bevise det modsatte. 2) Dansk Flygtningehjælp, som vel ikke er uinteresseret i et vist klientvolumen, er medlem. …

I en tidligere artikel har jeg været inde på asylansøgeres forklaringer, herunder hvor nemt det er at dupere velmenende (for ikke at sige godtroende) danske embedsmænd og dommere. … Et ikke helt ringe antal ansøgere er sluppet igennem mellem år og dag, fordi ingen tilstrækkelig ihærdigt vovede at prikke hul på deres fantasifulde beretninger. Eller i hvert fald, fordi enkelte medlemmer stod alene i forsøget på at gøre det.

Det er trods alt sjældent, men dog set, at en ansøger kommer så meget ud af den, at han må fiske den asylforklaring, han har købt, op af skjortelommen for at læse højt.

Jeg kan tilføje, at flere (i andre medlemmers øjne) for inkvisitoriske nævnsmedlemmer igennem årene er blevet søgt underløbet ved hjælp af letkøbte beskyldninger for overdreven nidkærhed og fremmedfjendskhed. Det fordrer trods alt en vis ‘tone’ at omgås dem, der mener at være de eneste, der har ret til at have ret. …

Når man i et nævnsmøde efter at have afhørt en ansøger gik over til votering, kunne man – bortset fra i helt himmelråbende tynde sager -, for det meste roligt regne med, at Dansk Flygtningehjælps medlem helst ville gå ind for asyl.

Ind imellem lod de sig overbevise. Men enkelte var kendt for så godt som aldrig at gå ind for afslag. Selv i sager, som for alle andre var rene fiktioner, ville de pågældende med usvigelig sikkerhed votere for asyl ud fra mere eller mindre svævende humanitære betragtninger.”

Oploadet Kl. 13:33 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


10. januar 2013

Flere højrefløjslobbyer – Ingen pressionsgrupper kæmper tilsyneladende for socialisme og indvandring

For år tilbage introducerede afdøde Mogens Glistrup begreber som ‘flygtningelobby’ og ‘islam-lobby’, men selvom en organisation som Dansk Flygtningehjælp har haft stor indflydelse for udviklingen, så omtaler medierne aldrig den sådanne organisationener med negative etiketter. Trods fagforeningernes store indflydelse for samfundsudviklingen, hører man heller aldrig LO eller 3F omtalt som ‘socialismelobbyen’, selvom det ville være lige på kornet. Det handler om definitionsretten. For de fleste journalister er der ikke noget suspekt i at kæmpe for socialisme eller indvandring.

For tiden er der heftig debat i USA om våbenlovgivningen, og selv postulerede borgerlige medier anvender begrebet ‘våbenlobbyen’. To eksempler: Våbenlobbyen vil have Romney som præsident (TV2.dk, 5/10-12), Modstanden mod våbenlobbyen vokser (JP.dk, 18/12-12).

Tilbage i 2006 gik P1 til angreb på ‘Israel-lobbyen’, og blandt journalister er det tilsyneladende suspekt at forsvare det eneste velfungerende demokrati i Mellemøsten. Eks. Tilløb til debat om USA’s Israel-lobby (P1 Orientering, 6/4-06). Herunder en overskrift fra tirsdagens udgave af Metroxpress, der anvender begrebet ‘jødelobbyen’, selvom det klart fremgår af artiklen, at det er et politisk ladet begreb.

“Kritikere har allerede angrebet ham for hans holdning til konflikten mellem Israel og Iran. Hagel opfattes ikke som tilstrækkelig venligsindet overfor Israel. Han er blevet kritiseret for at tale om en jødisk lobby i kongressen. (Ritzau/Reuters, red. af Rasmus Skat Andersen)

(Metroxpress, 8. januar 2013, s. 12: Jødelobby truer ny forsvarsminister)

Herunder lidt fra Professor Stig Jørgensens glimrende kronik om Flygtningelobbyen, trykt i BT, 8. maj 1993.

“Den beherskes derfor også af et miskmask af ædle og uædle motiver. Især de kirkelige missionskredse, hvorfra de fleste såkaldte »flygtningevenner« nok er udgået, handler utvivlsomt ud fra, hvad de anser for at være en kristelig barmhjertighed. Ligesom de uddøende eksemplarer af kulturradikalismen er de tilbøjelige til at forveksle medlidenhed med barmhjertighed. Medlidenhed er imidlertid en græsk følelse (sympathos), der er udgået af en køligt og rationelt begrundet distancerende følelse med den lidende, mens den kristne barmhjertighed er udgået af en nærværende og varm følelse for næsten. Medens medlidenheden skaber distance, skaber barmhjertigheden nærhed. …

Megen veldædighed har denne hykleriske karakter, såsom 70-ernes såkaldte solidaritetserklæringer med undertrykte befolkninger, klasser eller grupper. Charles Dickens talte om teleskopisk filantropi hos de blåøjede radikale, som har så travlt med at redde menneskeheden, at de ikke har tid til at tage sig af deres nærmeste. De private velgørende institutioner befinder sig i samme dilemma som andre veldædige behandlere, der ernærer sig ved menneskelig ulykke, såsom læger, sygeplejersker, socialrådgivere og ambulanceførere. Som dr. Knock siger i Jules Romains bog af samme navn, er en rask mand en mand, som ikke ved, han er syg, eller, som det siges af lægerne, en person, som ikke er undersøgt grundigt nok!

Dilemmaet for disse menneskekærlige professioner og institutioner er det samme som for de politiske partier, der arbejder for den sociale retfærdighed, idet deres raison d’être aftager med realisationen af deres partiprogram. Samme interessekonflikt behersker den finansminister, som opkræver store gift- og miljøafgifter med det formål at begrænse forureningen, idet provenuet er omvendt proportionalt med formålets realisering. Det ville være forkert at se bort fra den omstændighed, at velgørende arbejde er afhængigt af tilstedeværelsen af ulykkelige mennesker, ligesom Gud, efter aristokratiets opfattelse, har skabt de fattige, for at de rige kan have nogen at være gode ved. Vi kan ikke uden videre gøre forskel på de forretningsdrivendes og bureaukraternes behovsopgørelse. Nys afdøde professor Parkinson påviste i en af sine berømte »love«, at bureaukratiet har en selvgenererende evne, uden at der kommer nye kunder i butikken. Alle professioner og institutioner er principielt inhabile, når det drejer sig om beslutninger om egne behov.

Mere udpræget bliver inhabiliteten, i jo højere grad de oprindeligt velgørende foreninger udvikler sig til hårdtslående professionelle magtorganer. Naturfredningsforeningen og Kræftens Bekæmpelse er velkendte eksempler på denne metamorfose. Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors er derudover blevet indbygget i den offentlige administration ved at overtage en stor del af ansvaret for flygtningearbejdet. At de deltager i løsningen af de sociale og praktiske arbejdsopgaver er forståeligt, mere betænkeligt er det, at de også deltager i visiteringen af asylsøgerne og i beslutningsprocessen om asyl. Man kan nu engang ikke med rimelighed betro noget menneske at skulle udmåle metervarer med elastikbånd, og man kan vanskeligt bebrejde disse velgørende institutioner, at de ser legitime behov for asyl, hvor andre måske ville mene, at flygtningeopgaven bedst ville kunne løses i eller ved hjemlandet.

Ligesom det ædle formål kan legitimere en udvidelse af beskæftigelsen i flygtningearbejdet, kan det også legitimere anvendelsen af voldelige »antiracistiske« midler fra såkaldt venstreorienterede ekstremistgrupper, såsom BZ’ere og andre små revolutionære grupper. For dem kan flygtningesagen være et påskud, og ikke en begrundelse, for anvendelsen af den sociale eller voldelige adfærd, som af andre grunde tiltrækker disse grupper. … Man bør altid gribe til sin pistol, når de revolutionære vil beskytte grundloven, når voldsmændene vil beskytte demokratiet, og rævene vil vogte gæssene! Der er den samme tvetydighed over de »ambulancejagende« advokater, som velvilligt – men mod betaling – stiller deres ekspertise i ankesystemerne i asyllovgivningen til rådighed for de retfærdige og uretfærdige asylsøgere. …

Når samtidig massemedierne mobiliseres til følelsespornografiske happenings, hvor alle sejl sættes til for at bringe skuden i havn, som det skete med palæstinenserne i Blågårds Kirke, var der med særloven tale om både et retsmisbrug og et politisk misbrug i strid med grundlovens magtfordeling, og derfor i realiteten om en uretfærdighed mod andre grupper af asylsøgere. Det er et problem, når det politiske system bliver svækket af lobbyisme i al almindelighed.”



21. december 2012

Konsekvensen af rødt styre “… det højeste ansøgertal i 10 år – og det samme er antallet af tilladelser.”

Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp mener de mange asylansøgere er udtryk for en ‘generel tendens’ der intet har med lempelserne i udlændingepolitikken at gøre, og i lighed med Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors, har hun ikke lyst til bide hånden der fodrer. Søren Espersen kommenterer de nye asyltalSå vælter det igen ind med asylansøgere…!

“… efter yderligere nogle måneder, hvor regeringen konsekvent havde slasket og slappet på de nødvendige udlændingelove, som Dansk Folkeparti møjsommeligt i perioden 2001-2011 kærligt havde fået overtalt V-K-regeringen til at indføre, startede det store asyl-shoppe-rejsecirkus igen. Det cirkus, som vi effektivt, skridt for skridt, var ved at have afskaffet.

Nu bringer Jyllands-Posten så dokumentationen om, hvor galt det er gået efter at Helle, Villy og Margrethe kom til og asylansøgerne igen begyndte at vælte ind i Danmark. Det er skræmmende læsning:

Vi har nu det højeste ansøgertal i 10 år – og det samme er antallet af tilladelser. Sidste år søgte 3.806 – og i år var antallet allerede i november 5.521…

Og glem lige i den forbindelse Socialdemokratiets torske-dumme undskyldning: “Det er på grund af borgerkrigen i Syrien…”. Nej, det er det overhovedet ikke. For fra Syrien er ankommet 350 borgere ud af de 5.521, men 700 somaliere (hvor der i øvrigt for tiden er ganske roligt). De andre lande, som nu leverer i stor stil er Marokko (fredeligt), Burma (demokratiet ved at blive indført), Nigeria samt zigeunere fra Serbien.

Nej, forklaringen er den entydige, eneste og krystalklare: Helle, Villy og Margrethe har slasket og slappet på udlændingepolitikken. Derfor!”



21. juni 2012

17-årig somalier erkender forsøg på oral/vaginal/anal voldtægt af 10 årig: “Alt er islamistisk hjemme…”

Det vælter ind over grænsen med somaliske asylansøgere, og selv hvis de får afvist deres asylansøgning, agter den nuværende regering at integrere dem i lokalsamfundene. Fra Jyllands-Posten – 17-årig erkender forsøg på voldtægt.

“Det lykkedes ikke at gennemføre en voldtægt af en 10-årig pige, forklarede den tiltalte i den såkaldte Gullestrup-sag torsdag. … Men den tiltalte erkender, at det var hans hensigt at voldtage både den 10-årige og hendes 9-årige veninde, som det lykkedes at løbe væk fra stedet. Og han erkender, at han tvang sin penis ind i den 10-årige piges mund, og at han gentagne gange forsøgte at trænge ind i hende både vaginalt og analt. …

Den 17-årige pegede på sine hjemlige forhold som en mulig forklaring. Han følte sig presset.

“Det er sådan, at hjemme hos mig, var alting forbudt. Alt er islamistisk hjemme hos min mor. Jeg ville væk derfor, og jeg tænkte den tanke, at jeg skulle gøre et eller, så kommunen tænkte, at okay, nu skal han bare væk derfra,” sagde den 17-årige, der tilføjede, at han lige så godt kunne have slået en ned eller røvet en butik.”

(Sigtede AOM til en fest dagen før voldtægten; Uriasposten)

“På trods af, at en ofte ophedet og populistisk debat i Europa giver indtryk af, at alle flygtningene søger i vores retning, må vi ikke glemme, at omkring fire femtedele af verdens flygtninge bor i udviklingslandene. … løbet 2011 flygtede omkring 270.000 somaliere fra deres hjemland… Kun ved at stå sammen kan vi sikre en reel global ansvarsfordeling for beskyttelsen af flygtninge.” (Andreas Kamm og Pia Prytz Phiri i Berlingske Tidende, 19. juni 2012: Flugten fra det fælles ansvar)



29. maj 2012

Afviste asylansøgere søgte tilflugt i Stefanskirken på Nørrebro – endnu en venstreradikal kirkebesættelse

Onsdag i sidste uge indtog 11 afviste asylansøgere Stefanskirken på Nørrebro. Kirken modsatte sig dog sultestrejke, og de er nu flyttet til ‘Demokratihuset’ på Vesterbro, blandt andet hjemsted for lokalafdelinger for SF og Enhedslisten. Fremgangsmåde er ikke ny (Blågårdskirken, 1991-92; Brorsons kirke, 2009), og selvom hver aktion får et nyt navn, så handler det altid om det samme – åbne grænser. En artikel i Jyllands-Posten inkluderer en interessant detalje.

“Dansk Flygtningehjælp har torsdag forsøgt at komme ind i Stefanskirken på Nørrebro i København for at rådgive de sultestrejkende iranske asylansøgere, som netop nu opholder sig i kirken. Men forsøget blev opgivet, da aktivister modsatte sig. Det fortæller Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. …

Rådgivningen kunne ifølge generalsekretæren ikke blive til noget, fordi aktivister fra gruppen Asylret, der bakker op om asylansøgerne, modsatte sig.”

(Tilflugt i kirken, besættelsen af Stefanskirken, maj 2012)

Asylret er ikke en tilfældig forening af store humanister, men et bindeled til Nørrebros venstreradikale. Tilbage i 2009 modtog formand Said Parvin en kommunistisk pris på vegne af Kirkeasyl, og blandt de få Asylret-aktivister der stod frem med navn var hele tre politikere fra Enhedslisten – Signe Færch, Karl Aage Angri Jacobsen og Christine Lundgaard.

Sidstnævnte er tidligere talsmand for Foreningen Oprør, der i 2008 fik dom i Højesteret for at samle penge ind til marxistiske terrororganisationer. Administrator for Asylrets Facebookgruppe var en årgang den tidligere Ungdomshus-aktivist Sigurd Kåre Jacobsen, talsmanden for Kirkeasyl, der blev anholdt to gange under COP15. Mere om Asylret i tidligere post.

Oploadet Kl. 16:19 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


24. august 2011

Endnu et udlændingepolitisk stunt fra Politiken: Støtter sundhedsklinik til illegale indvandrere

Cavlingprisvindende Jeppe Juhl fortæller i en afvist kronik om Politikens journalistiske deroute, der gør ud på først at skabe en nyhed (‘news’), så avisen herefter kan promovere deres holdninger (‘views’). Vi så det tilbage i sommeren 2009, hvor en ledende medarbejder fra avisen forhandlede med den yderste venstrefløj i Kirkeasyl, og endte med at oprette ‘Politikens Irak Center’. En stunt der skulle rokke ved den udlændingepolitik, avisen i forvejen problematiserede.

Her lidt fra en leder trykt i Politiken forrige søndag – Politiken samler ind til sundhedsklinikken.

I dag indleder Politiken en indsamling til fordel for den sundhedsklinik, som åbner på Vesterbro om kort tid.

Bag klinikken, der er åben for udlændinge, som opholder sig illegalt i Danmark, står Lægeforeningen, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. … De tre organisationer bag initiativet er ikke drevet af politiske motiver, men af den enkle, men også helt fundamentale medmenneskelige holdning, at syge mennesker skal behandles, uanset hvem de er, og hvilke papirer de har. …

Politiken har en aftale med organisationerne bag klinikken om, at vi vil bidrage ved at stå for en indsamling, hvor private kan donere midler til konsultationer og udstyr.

Heller ikke denne støtte skal opfattes som et indlæg i debatten. Den deltager vi som bekendt gerne i – men her drejer det sig alene om at hjælpe med at finansiere klinikken på Vesterbro. Vi kan og vil ganske enkelt ikke være andet bekendt.”



19. juni 2011

Hyltoft: Konservativ erhvervselite – Socialdemokratisk embedsmandselite – Rød kulturelite

Interessant kommentar af Ole Hyltoft i torsdagens Berlingske Tidende – Da Gammeltoft-Hansen blev til en sag (se evt. afkortet netudgave)

“For et par år siden havde Anders Fogh og Per Stig Møller inviteret mig til en frokost til ære for en udenlandsk præsident. Vi var vel en 60- 70 diplomater, politikere, kulturfolk, journalister og forretningsfolk, der samledes i forgemakket til festsalen på Christiansborg.

Marianne Jelved arriverede. Svend Auken gik øjeblikkelig hen og dannede gruppe med hende. Lidt efter viste Tøger Seidenfaden sig og stilede direkte hen til Jelved og Auken. Da Dansk Industris direktør Hans Skov Christensen viste sig, sluttede han sig til partyet.

De fire veg ikke fra hinanden, talte fortroligt sammen og blandede sig ikke med de andre under den langvarige velkomstdrink, der jo ellers var beregnet til, at folk gik omkring og hilste på hinanden.

Jeg kom til at tænke på denne uskyldige, men dog sigende episode, da det hemmelige samarbejde mellem ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, journalist Nils Ufer og chefredaktør på Weekendavisen Tøger Seidenfaden kom for dagen. Ombudsmanden kender de fortrolige forhør i Tamil-sagen. Han giver sin fortrolige viden til Nils Ufer og Silketråden, der sørger for, at alle får adgang til oplysningerne i Weekendavisen. Hvorfor? Fordi Ufer og Gammeltoft-Hansen spiller sammen i et amatørorkester. Og fordi de tre, chefredaktøren, journalisten og embedsmanden, er brødre i ånden, den kulturradikale ånd.

Socialforskere har konkluderet, at der eksisterer tre styrende eliter her i landet. En erhvervselite. Den er konservativ. En embedsmandselite. Den er socialdemokratisk. Og en kulturelite. Den ligger et sted mellem SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten.

Hvis eliterne finder sammen på tværs, kan deres magt blive meget stor. Den kan overtrumfe den demokratiske magt i samfundet. Ved Christiansborgfrokosten blev jeg vidne til, hvor tæt forbundet kultur-eller medieeliten og forretningseliten var med Det Radikale Venstre og Auken-fløjen i Socialdemokratiet. En konstellation der jo har et fælles grundlag i EU-og islam-spørgsmålene.

(Hans Gammeltoft-Hansen, formand for Dansk Flygtningehjælp, cirka 1980; Youtube)

At Gammeltoft-Hansen var en politiserende embedsmand vidste man jo på forhånd. Han havde skrevet teksten til den indvandringslov, som de blinde politikere vedtog. Og som gør, at vi i dag har et parallelsamfund på 400.000 muslimer, overvejende u-uddannede, hvoraf adskillige siger, de ønsker Danmark lavet om til et sharia-samfund.

Man kan roligt sige, at nok spiller Hans Gammeltoft-Hansen smukt på sin tværfløjte, men det er ikke »Danmark i tusind år« han spiller.

De tre elite-systemer: forretningseliten, embedsmandseliten og kultureliten, er påfaldende ensrettet. Meget mere end den officielle magt, folkestyret er. Her deler vi os jo efter forskellige anskuelser.”

Apropos.

  • 11/6-11 Jyllandsposten – Ombudsmand bag tamil-afsløringer.
  • 12/6-11 Jyllandsposten – Ombudsmand nægter at gå af.
  • 16/6-11 Berlingske blog – Mads Kastrup: Død mand puster sig op – Tøger taler.
  • 18/6-11 Politiken – Alex Frank Larsen: Tøgers falske fremstilling af tamilsagen.
  • 

    3. januar 2011

    Dobbelt så mange udlændinge til Danmark som under Nyrup, men humanisterne kræver flere

    Efter De Radikale i et årti har omtalt Danmark som et uanstændigt lukket land, angriber de nu VK-O med modsatrettet argument: ‘Danmark har ikke en stram udlændingepolitik’. Det har de desværre ret i, men det springende punkt er selvfølgelig ikke antallet af polske gæstearbejdere eller kinesiske studerende, men tilførslen af svært integrerbare muslimer uanset nationalitet.

    Dansk Folkepartis væsentligste opgave de kommende år, bliver at blotlægge eventuelle statistiske krumspring, så vælgerne i det mindste kan stemme på det bedst tænkelige grundlag. Fra Politiken – Indvandringen er fordoblet under V og K.

    “Billedet af Danmark som et land med lukkede grænser stemmer dårligt overens med udviklingen i antallet af herboende udlændinge.

    Siden regeringsskiftet i 2001 er der næsten sket en fordobling i antallet af opholdstilladelser til mennesker fra andre lande. Men mens flygtninge og familiesammenførte under Nyrupregeringen udgjorde de store grupper, er studerende og arbejdskraft fra bl.a. Polen, Kina og Tyskland nu i klart overtal.

    Ifølge generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm kommer tallene utvivlsomt bag på mange danskere, der har et skævt billede af virkeligheden:

    »Folk ville aldrig gætte på, at der i dag kommer dobbelt så mange udlændinge til Danmark som under Nyrup… Men jeg er ked af, at der argumenteres så negativt over for et stadig mindre antal flygtninge. Der er et asylhysteri, for vi giver væsentlig mindre beskyttelse til flygtninge med under 2.000 opholdstilladelser om året«, siger Andreas Kamm…

    De radikales udlændingeordfører, Morten Østergaard, synes, det har »komikkens skær«, når regeringen giver indtryk af at føre en meget stram udlændingepolitik:

    »Hvis regeringens ønske var, at der skulle komme færre udlændinge til Danmark, må man sige, at missionen er mislykkedes… Pointsystemet er blot det seneste eksempel på, hvordan regeringen forsøger at genere familier, og problemet vil vokse, fordi flere og flere får en udenlandsk ægtefælle som en del af globaliseringen«, siger Morten Østergaard.

    I 2008 nåede antallet af udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark, op på næsten 70.000 mennesker. Langt de fleste kom hertil gennem forskellige studie- og erhvervsordninger, eller fordi de er borgere i et EU-land. Kun ca. 6.000 fik asyl eller familiesammenføring.”

    

    1. november 2010

    Dansk Flygtningehjælp fyrede ansat, der fortalte pige, at tørklædet hæmmede job-muligheder

    Lizzie H har været tilknyttet Dansk Flygtningehjælp siden 1995, og har i fem år, frem til denne sommer været frivillig lektiehjælper på Højstrupskolen i Odense. I 2008 fortalte hun en muslimsk pige på skolen, der netop var begyndt at gå med tørklæde, at det kunne hæmme hendes karrieremuligheder efter skolen. Rygterne gik om at hun var racist, muslimske forældre klagede, og tidligere på året blev hun opsagt, idet Dansk Flygtningehjælp mente hun havde overtrådt “sine beføjelser” ved at “påvirke/opdrage børnene”.

    Nedenciterede korrespondance og præsentation er tilsendt undertegnede, og bringe let-sløret efter aftale med hovedpersonen.

    —–

    Den 22. april havde jeg en samtale med skolens kontaktlærer, Morten BL, på foranleding af ‘klager fra forældre’, og jeg sendte den 27. april følgende mail til Morten:

    Kære Morten
    Som respons på vores samtale sidste torsdag får du her de betragtninger jeg efterfølgende har gjort mig.
    Lektiecaféen på Højstrupskolen, som jeg har været med i siden starten i 2005, er organiseret af Dansk Flygtningehjælp og var i begyndelsen (gavmildt) finansieret af Integrationsministeriet. Målgruppen for lektiecaféen var de tosprogede elever, og på Højstrupskolen var det Inger H, en pioner indenfor området, der blev vores kontaktlærer.

    En særlig ting ved Højstrupskolen var dens værdigrundlag om Ikke-diskrimination. Dette gav sig udslag i at skolen betingede at caféen var for både tosprogede – og etnisk danske elever. Som humanist fandt jeg det oplagt at tilbuddet skulle være for alle, – samfundet segregerer jo heller ikke borgerne bevidst.

    Det har været herligt at opleve hvordan det er Børn der kommer farende ind fra frikvarteret, og ikke nogle mennesker med dommen som pariaer hængende over hovedet.

    I de tidligere år blev der afholdt møder og Dansk Flygtningehjælp afholdt også kurser for os lektiehjælpere. Hér fik vi bl.a. snakket igennem om hvordan vi f.eks. skulle forholde os i forhold til elevernes flittige brug af skældsord og nedladende tale. Inger H havde en dejlig atmosfære af autoritet omkring sig. Hun ville f.eks. ikke acceptere hovedbeklædning inden døre. Jeg er sikker på at hendes facon gav børnene tryghed, og jeg så hende som et billede på en voksen der respektfuldt markerede sine grænser til gavn for børnene.

    Det der gav mig motivation, og som har fået mig til at møde op hver torsdag, er oplevelsen af kunne præsentere børnene for en Anden Voksen, som kan fortælle noget om det samfund de skal ud i en gang. En anden slags voksen end pædagogerne og forældrene. Som humanist er jeg opmærksom på at ethvert møde er givtigt for begge parter. Jeg har fået meget med mig hjem og jeg tror også at børnene har fået noget af mig og min snak som de senere vil værdsætte. Et af mine emner har været at spørge børnene hvilke fremtidsdrømme de har. Jeg vil gerne have dem til at forstå at verdenen er fuld af muligheder, hvis bare de griber chancen. Jeg er stadig påvirket af mit virke som integrationsmedarbejder og beskæftigelsesvejleder ved Odense Kommune, og vil gerne gøre børnene bevidste om det samfund og det arbejdsmarked der venter dem senere i livet.

    Det var med dette udgangspunkt at jeg for 1½ år siden rådgav en elev fra 6.kl. (som jeg har kendt siden 3.kl.) om de konsekvenser for hendes fremtidige jobmuligheder, som hendes aktuelle beslutning om at tildække sig ville få. Det er almindeligt kendt at hvis en pige tager tildækningen på så er det ’For Good’ http://www.slate.com/id/3105/. Vanen med at skulle have en bestemt beklædning på før man træder udenfor sin dør, vil hindre et liv hvor hun kan gøre fuldt brug af alle de talenter hun har fået. Hvad mere er, – så synes Folkeskolen som spild af tid når karrieremålet kun er Husmor med kørekort til klapvogn!

    Så som voksen ser jeg det som en pligt at rådgive og vejlede de unge om mulige konsekvenser af deres valg. Hvad pigerne aktuelt ser som et udtryk for at ’være med på Moden’, vil begrænse dem senere. Men som du vurderede, Morten, så er jeg ikke tæt nok på til de vejledningssamtaler. Jeg befinder mig længere nede i hierarkiet og kan kun repræsentere det samfund, der betaler skat og som helhed ikke har lyst til at se værdifulde ressourcer gå tabt.

    Som de første og vigtigste til at rådgive og vejlede børnene om samfundet er Forældrene. Men når det er de færreste forældre af tosprogede elever der magter at forstå hvilket samfund deres børn skal navigere i, så ender det med at børnene står alene og derfor selv finder ud af at jonglere forældrenes krav om efterlevelse af ortodoks mellemøstlig kultur og de danske krav om autonomi.
    Så dermed ligger der et krav om assistance til barnets andre voksne: Lærerne og skolen. Men lever skolen så op til forventningen om udvidet rådgivning og vejledning om danske forhold? Nej, så længe skolen ikke er afklaret omkring noget der for børnene og deres forældre er så fundamentalt som Tro og Værdier, – så lades børnene altså i stikken.

    I lærere SKAL diskutere værdigrundlaget omkring hvor meget de religiøse symboler skal fylde. Ude i samfundet foregår denne diskussion og skolerne kan ikke være bekendt at sætte sig ind under en glasklokke, og sige: ”Det må børnene selv bestemme”, ”Det kan vi ikke blande os i, det er tabu”. Kan I ikke se at I svigter børnene?

    Den situation for et par uger siden, som der startede med at Mohammed kaldte mig ’Racist’ og jeg senere bad ham forklare sig, – forstod jeg at Birgit N ønskede at tale med mig om; men da jeg ikke er blevet præsenteret for hende har jeg ingen lyst til at komme uanmeldt på skoleinspektørens kontor. Så jeg vil bede dig om at vise hende denne e-mail.

    Det lyder utroligt at der ud af skolen godt 60 medarbejdere ikke findes nogen der, som jeg, synes at skolen bør få afklaret, demokratisk, skolens værdigrundlag. Det kunne f.eks. foregå ved at skolen står for nogle studiekredse eller debatmøder.
    Kan det slet ikke vække bekymring at se en 9 årig iført knappenåle i hovedbunden og løsthængende stof foran struben lege i skolegården? Hvis Jeppe river i stoffet og blodet flyder skal forældrene nok holde skolen ansvarlig.

    Da min motivation for at deltage som frivillig i Højstrupskolens lektiecafé har været kontakten med børnene, vil en begrænsning i denne kontakt naturligvis betyde at jeg ikke længere er at tælle blandt de frivillige. Jeg vil derfor sende en tak til alle de børn som jeg har haft fornøjelse af at møde gennem de sidste 5 år samt mine lektiecafékolleger.

    Med venlig hilsen
    Lizzie H

    Han svarer med en mail den 5. maj:

    Hej Lizzie .
    Ja et lidt forsinket svar fra mig , men vi har jo ofte meget om ørerne på Højstrupskolen .
    Vi fik snakket lidt og er jo ikke uenige som sådan . Jeg regnede med at kunne lægge sagen bag os stille og roligt ,men det lykkedes så ikke .
    Jeg fik snakket med Anders som man nok kunne have en fornuftig snak med og regnede med at du ville snakke med ham ugen efter . Jeg fik med lidt besvær sendt din mail videre til ham idag som han vil svare på .

    Tingene på Højstrup og visse elever er ikke som i Hs [Inger Hs] tid og det kæmper vi med dagligt .

    Jeg håber du finder lysten til at være noget for børnene evt et andet sted igen , der var jo også dem , hvor du betød meget …

    Bedste hilsener fremover Morten BL

    Jeg hører ikke noget fra Anders og skriver den 28. juli 2010 følgende mail til ham:

    Kære Anders N

    I perioden 2005 til maj 2010 var jeg lektiehjælper på Højstrupskolen gennem Dansk Flygtningehjælp.
    I april 2010 blev der sat spørgsmålstegn ved mit engagement i forhold til børnene, og jeg sendte efterfølgende en mail til kontaktlærer Morten BL for skriftligt at redegøre for min holdning og min beslutning om at stoppe som lektiehjælper.
    Da jeg mener at anstødsstenen bør debatteres grundigt samt at en dialog ville være til gavn for alle, bad jeg Morten vise min mail til Birgit N.

    Den 5. maj modtager jeg en mail fra Morten hvori han fortæller at han har videresendt min mail til dig.

    Nu er der gået et stykke tid. Sommerferien er snart slut og jeg vil derfor gerne vide helt præcist: – Hvor står Højstrupskolen i den aktuelle diskussion?
    Jeg synes det kunne være rart om sagen kunne ‘lande’ efter en form for dialog.

    Jeg vil meget gerne redegøre for mit standpunkt overfor skolen, og ser frem til en kontakt med henblik herpå.

    Med venlig hilsen

    Lizzie H
    [emailadresse]

    Den 3. august svarer Anders N således på min mail:

    Kære Lizzie
    Det er korrekt, Morten B [Morten BL] har videresendt dit brev til mig. Jeg har efterfølgende drøftet sagen med Else T, Frivilligkonsulent hos Dansk Flygtningehjælp, og aftalt, at vi stopper samarbejdet med dig her på skolen. Du skal have tak for din tid og indsats for vores børn.
    NB: Else T [kontaktoplysninger]

    Med venlig hilsen

    Anders N
    Souschef

    Højstrupskolen
    [kontaktoplysninger]

    Samme dag skriver jeg til Else T i Kolding, for at høre en begrundelse og om skolens ledelse også kaldte mig racist:

    Kære Else T

    Jeg har d.d. modtaget følgende mail fra souschefen på Højstrupskolen, hvor jeg har været frivillig i lektiecaféen i 5 år:

    ‘Kære Lizzie
    Det er korrekt, Morten B [Morten BL] har videresendt dit brev til mig. Jeg har efterfølgende drøftet sagen med Else T, Frivilligkonsulent hos Dansk Flygtningehjælp, og aftalt, at vi stopper samarbejdet med dig her på skolen… [resten af det citerede brev er udeladt her]

    I betragtning af at jeg har udfyldt min plads som lektiehjælper på Højstrupskolen til alles tilfredshed siden 2005, føler jeg at jeg fortjener én eller anden form for begrundelse på ovenstående mail fra skolens ledelse. Måske det er muligt for dig at orientere mig om hvad Anders N har lagt til grund for sin opringning til dig, som (tror jeg) udspringer af mit ønske om dialog om en bestemt situation? Kan det tænkes at jeg skulle have henvendt mig til Børn & Unge-forvaltningen i Odense Kommune istedet for?

    Personligt finder jeg at det er at skyde gråspurve med kanoner, – men hvis det er dèt der skal til for at få et klart svar må jeg så gøre dette. Fantasien løber jo løbsk når folk ikke vil dialogen. Jeg bor lokalt og har et godt forhold til de elever, som jeg har oplevet både som 1. kl. og som 5. kl. Jeg har selv i tidernes morgen gået på skolen i 10 år og føler mig knyttet til denne. Men hvad er der blevet sagt om mig på skolen? Mon jeg kan få mulighed for at høre herom?

    Jeg ser meget frem til din respons. Jeg håber du vil skrive, ellers så har jeg [telefonnummer]

    Med venlig hilsen
    Lizzie H

    Den 9. august 2010 får jeg så en mail fra Else T med en begrundelse af en art:

    Kære Lizzie H

    Idet du var registreret som frivillig hos Dansk Flygtningehjælp, har Højstrupskolen videresendt dit brev af 27. april 2010, til mig. Af dit brev og efterfølgende en samtale med Anders N fremgår det tydeligt, at du har overskredet dine beføjelser som frivillig lektiehjælper hos Dansk Flygtningehjælp.

    Dine betragtninger omkring bl.a. brug af hovedbeklædning er jeg er som ansat i DFH nødt til at reagere på. Dansk Flygtningehjælp arbejder på grundlag af 5 værdier. Jeg vil her gerne fremhæve to af disse værdier.

    Menneskelighed – menneskets ret til et liv i værdighed går forud for politik og principper. I Dansk Flygtningehjælp insisterer vi på det enkelte menneskes ret til at modtage humanitær hjælp og på vores ret og forpligtelse til at hjælpe, når vi kan.

    Det betyder, at vores – ansatte såvel som frivillige tilknyttet organisationen – skal tilbyde humanitær hjælp og har pligt til at hjælpe, når vi kan uafhængig af politik og principper.

    Respekt for menneskers lige rettigheder. Dansk Flygtningehjælp har en rettighedsbaseret tilgang til sit arbejde – både nationalt og
    internationalt. Det betyder, at vi arbejder for, at fordrevne nyder de rettigheder til beskyttelse og livsmuligheder, de har i følge
    gældende konventioner og love – uden nogen form for diskrimination.

    I forhold til det frivillige arbejde betyder det at brugerne fx. kan bære hovedbeklædning, hvis de ønsker det, så længe ingen lovgivning
    strider der i mod.

    Ovenstående er klart og tydeligt – det er ikke vores (ansatte eller frivilliges) opgave, at påvirke/opdrage børnene og heller ikke vores
    opgave at belære skolen om hvordan de skal/bør få afklaret skolens værdigrundlag.

    Tak for din indsats som frivillig hos Dansk Flygtningehjælp. Beklager at samarbejdet må slutte her.

    Med venlig hilsen
    Else T
    Regionskonsulent
    Asyl & Samfund
    Dansk Flygtningehjælp

    Da jeg ikke synes jeg er blevet ordentligt forstået sender jeg den 9. august endnu en mail til Else T.

    Kære Else T

    Tak for dit hurtige svar.

    Episoden med tørklædet ligger tilbage i efteråret 2008, den blev bragt til live fordi de piger som dengang udnævnte mig til ‘racist’ var kommet tilbage til lektiecaféen i februar i år. Det skabte en del uro da de ønskede at fortsætte kontroversen.

    Den nævnte mail, stilet til skolens kontaktlærer, trak ganske rigtigt linierne hårdt op, den kom som en reaktion på en urimelig beskyldning. Jeg mener stadig at Informationsmappen for lektiehjælpere ved Dansk Flygtningehjælp, som vejleder til at samtale med børnene, er fulgt. Miséren ligger sandsynligvis i at jeg gennem mange års erfaring med integrationsarbejde, ikke besidder samme berøringsangst som en del andre i samfundet gør. Jeg ønsker de bedste af alle muligheder for et godt liv for børnene. I forhold til tørklæderne har jeg netop IKKE diskuteret med børnene om deres rettighed, blot fortalt dem at der ikke vil være mange jobs til dem, når de er færdige med skolen pga. deres valg.

    I min mail tiltaler jeg voksne og giver udtryk for min holdning som skatteborger, og ja, den er skrap, og af samme slags som mine arabiske veninder giver udtryk for, og mailen er at regne som et debatindlæg for at ruske op i skolen. Højstrupskolen lægger vægt på ikke-diskrimination, hvilket netop betød at lektiecaféen fra starten var for alle børnene. Dér hører udråb som ‘racist’ ikke hjemme, så skolen burde have grebet fat i problemet.

    Jeg valgte for to år siden at undgå den gruppe på fire piger der gav problemer, desværre blev problemet genopvakt i februar i år. Jeg er ked af at Anders N eller Birgit N ikke tog imod mit ønske om en dialog, men derimod valgte at videresende min mail uden mit vidende og uden at jeg fik mulighed for at begrunde min mail. Dog er jeg glad for at skolens ledelse ikke også har kaldt mig ‘racist’ bag min ryg!?

    Efter 5 år burde ledelsen ikke have været så konfliktsky ikke at indkalde mig til en samtale. Trist at sådan en opførsel finder sted i 2010. Det bør også lige nævnes at mit engagement for Dansk Flygtningehjælp startede i 1995, hvor jeg var dynamo i en indsamlingskampagne. Trist at det skulle ende sådan.

    Men tak for din redegørelse

    Med venlig hilsen

    Lizzie H

    Oploadet Kl. 16:12 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    

    8. maj 2010

    Tidl. indenrigsminister Thorkild Simonsen: “Det var trist for mig at sige, at Glistrup får jo ret.”

    JP Århus bragte kort kort før nytår 2008 et længere tre-delt interview med Århus’ tidligere bykonge Thorkild Simonsen. Her fra den 29. december – Kampen på Christiansborg (ikke online).

    “Det blev kaldt intet mindre end en genistreg, da den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen i oktober 1997 udnævnte borgmesteren i Århus, Thorkild Simonsen , til indenrigsminister. Der var endnu en gang strid om flygtninge- og indvandrerpolitikken, og der var brug for en person, som kunne få styr på problemet…

    »Dengang fik jeg at vide, at det var stavnsbånd, at asylansøgere skulle bo samme sted tre år. Det var det i en vis grad også, men grænsen skulle have været syv år, for så var de blevet boende…

    Var det fortsat med Dansk Flygtningehjælp, var det til gengæld gået helt galt…«

    [...]

    »Integrationsydelsen var ikke så tosset, men det er ikke det afgørende. Den fik jeg mest skældud for. Jeg må også sige, at de stramninger, vi lavede for kriminelle, ikke helt fik effekt, fordi Højesteret har været tilbageholdende med at udvise folk…

    At de mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark, er vi alle skyldige i undtagen Fremskridtspartiet. Man glemmer sommetider, at der i 1983 blev vedtaget en lov, som 153 medlemmer stemte for. 17 fremskridtsfolk stemte imod. Det var under Ninn-Hansen. Tænk sig Ninn-Hansen, der var modstander af loven, stod og anbefalede den. Alle stemte for, og det var om nogen Gammeltoft-Hansens lov…

    De værste, man lavede, var, at man gav retskrav om familiesammenføring til indvandrere. Det betød, at de kom herop fra Tyrkiet i stort tal. Det var det værste, og så den de facto-bestemmelse. Den blev virkelig fortolket. Nu er den endelig væk. Selv kunne jeg ikke komme af med den. Jeg ønskede den væk, men Torben Lund ville beholde den, og det blev ham, der sejrede, da jeg i 1997 blev minister.«

    [...]

    Du var fremme og sige i en artikel i Jyllands-Posten, at hvis de ikke kan opføre sig ordentligt, kan de bare rejse.

    »Det mente jeg jo også, men det var sådan noget, der var slemt at sige. Det var trist for mig at sige, at Glistrup får jo ret. Det var ikke i al almindelighed. Det var med hensyn til folk, der kom fra muslimske lande, og der fik han meget mere end ret.

    Jeg synes nu, jeg havde det udmærket som flygtningeminister, og jeg havde det godt med de forskellige indvandrerforeninger i København, Indsam og hvad de hed. De var ikke helt fine i kanten alle sammen, men hvem er det inden for det område?

    Vi holdt receptioner og viste dem tillid. Så fandt man ud af, at der også var de professionelle indvandrere. En af dem bar alpehue, og jeg sagde til ham: Hvorfor er du blevet talsmand? Du er det jo nærmest kun for dig selv.

    Det er der aldrig nogen, der har turdet sige til ham før. Jeg sad ikke og holdt særlige møder med ham, men det gjorde man før.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper