20. maj 2015

Wilke for Jyllands-Posten: Et flertal af danskerne mener ikke flygtninge skal have ret til kontanthjælp

“Det her er lyden af 2 bogstaver formuleret så pænt og langtrukkent, at folk ikke risikerer at blive stemplet som onde racister.”, skrev en ven om denne her historie, og det er helt korrekt. Danskerne har fået nok, men kædeindvandringen fortsætter alligevel uantastet. Fra Jyllands -Posten – Flertal for lavere ydelser til flygtninge.

“Flygtninge skal ikke længere fra dag ét have ret til kontanthjælp. Det mener et flertal af danskerne ifølge en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.

Den nuværende regering afskaffede som noget af det første den såkaldte starthjælp, der beløbsmæssigt lå ca. 25-40 pct. under kontanthjælpen, men blå blok med Venstre i spidsen har bebudet, at man efter det kommende folketingsvalg igen vil have flygtninge til at begynde på en lavere ydelse.

Det støtter knap 6 af 10 danskere – 58,8 pct. – i målingen.

‘Denne måling viser igen, at det der med udlændinge er et giftigt spørgsmål for rød blok, fordi der er splittelse i store dele af partiernes egne vælgerkorps på dette punkt, hvorimod blå blok har en ret entydig opbakning til sin politik fra egne vælgere,’ siger professoren.”

(Jyllands-Posten, 19. maj 2015, 1. sektion, s. 7: Lavere ydelse til flygtninge)

“Udlændingestyrelsen har i 2014 inddraget tre flygtninges opholdstilladelser med henvisning til, at de har været rejst til hjemlandet en eller flere gange. I alle tre tilfælde har Flygtningenævnet omgjort styrelsens afgørelse.” (Mette Frederiksen citeret i Metroxpress, 19. maj 2015)

“For mange flygtninge er uden arbejde. En løsning på problemet kunne være lavere løn i en periode, mener Dansk Flygtningehjælp.” (Andreas Kamm refereret på DR.dk, 19. maj 2015)

Oploadet Kl. 05:32 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


6. januar 2015

Lektor Anna Piil Damm: Problemet er ikke ‘etniske enklaver’ – “… strategien har været en succes”

For samfundsforskere er det ikke en prioritet at Danmark forbliver dansk. Mere forskerlyrik fra Ugebrevet A4 – Ghettoer kan hjælpe indvandrere til et arbejde.

“… i modsætning til den gængse opfattelse kan det være en fordel for integrationen, at flygtninge og indvandrere bor tæt sammen. Og i nogle situationer kan det føre til job. Sådan lyder den overraskende konklusion på forskning, som Anna Piil Damm står bag. Hun er lektor på Økonomi på Aarhus Universitet og forsker i integration, arbejdsløshed og flyttemønstre.

Anna Piil Damm har undersøgt, hvor mange flygtninge fra ikke-vestlige lande, der kom til Danmark fra 1986 til 1998, som det er lykkedes at finde et arbejde.

‘I modsætning til, hvad mange tror, bliver flygtninge ikke dårligere stillet ved at begynde livet i Danmark i et socialt udsat boligområde. Når man ikke taler sproget og har en anden kultur, har man behov for landsmænd, der kan hjælpe en i arbejde,’ fortæller hun. …

Vi stirrer os blind på, at det er et problem, når mange indvandrere bor sammen. Men det virkelige problem er, når mange indvandrere mangler et arbejde – og det er ikke, fordi de bor i et socialt udsat boligområde eller i en etnisk enklave,’ konkluderer hun.

[…]

‘Dansk Flygtningehjælp har gennem tiden forsøgt at skabe etniske enklaver, så flygtninge havde landsmænd at støtte sig til, hvor de skulle bo,’ siger hun og peger på, at strategien har været en succes.

Når indvandrere samler sig i bestemte områder, skyldes det fordelene ved at bo tæt, forklarer Anna Piil Damm. Der findes simpelthen etniske goder.

Det er lettere at købe de råvarer, man ønsker. Man kan praktisere sin religion, og der er klubber og foreninger, hvor folk føler, at der er en forståelse for den situation, man er havnet i. Indvandrere og flygtninge har brug for ligemænd og behov for at møde pionerer, som allerede har gjort de dyrekøbte erfaringer om, hvordan man bedst klarer sig i Danmark,’ siger hun og peger på, at udlandsdanskere også søger ligesindede og danner danskerkolonier.”



16. august 2013

Bent Wigotski: Enkelte nævnsmedlemmer udpeget af Dansk Flygtningehjælp gik aldrig ind ‘for afslag’

Stadig intet om afsløringerne i massemedierne. Fra Den Korte Avis – Bent Wigotski tager bladet fra munden: Flygtningenævnet gav for mange asyl.

“Flygtningenævnet er et domstolslignende ­organ, der behandler klager over Udlændingestyrelsens asylafslag.

Nævnet består af en formand og næstformænd, som er dommere, samt medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra justitsministeren, udenrigsministeren, Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp.

I de konkrete sager består et nævn af en dommer som formand og et medlem udpeget af hver af de nævnte instanser. Medlemmerne er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion udefra.

Især to forhold i Flygtningenævnet er påfaldende: 1) Det er ikke asylansøgerne, der skal bevise, at deres forklaringer er sande, men derimod Nævnet, der skal/kan søge at bevise det modsatte. 2) Dansk Flygtningehjælp, som vel ikke er uinteresseret i et vist klientvolumen, er medlem. …

I en tidligere artikel har jeg været inde på asylansøgeres forklaringer, herunder hvor nemt det er at dupere velmenende (for ikke at sige godtroende) danske embedsmænd og dommere. … Et ikke helt ringe antal ansøgere er sluppet igennem mellem år og dag, fordi ingen tilstrækkelig ihærdigt vovede at prikke hul på deres fantasifulde beretninger. Eller i hvert fald, fordi enkelte medlemmer stod alene i forsøget på at gøre det.

Det er trods alt sjældent, men dog set, at en ansøger kommer så meget ud af den, at han må fiske den asylforklaring, han har købt, op af skjortelommen for at læse højt.

Jeg kan tilføje, at flere (i andre medlemmers øjne) for inkvisitoriske nævnsmedlemmer igennem årene er blevet søgt underløbet ved hjælp af letkøbte beskyldninger for overdreven nidkærhed og fremmedfjendskhed. Det fordrer trods alt en vis ‘tone’ at omgås dem, der mener at være de eneste, der har ret til at have ret. …

Når man i et nævnsmøde efter at have afhørt en ansøger gik over til votering, kunne man – bortset fra i helt himmelråbende tynde sager -, for det meste roligt regne med, at Dansk Flygtningehjælps medlem helst ville gå ind for asyl.

Ind imellem lod de sig overbevise. Men enkelte var kendt for så godt som aldrig at gå ind for afslag. Selv i sager, som for alle andre var rene fiktioner, ville de pågældende med usvigelig sikkerhed votere for asyl ud fra mere eller mindre svævende humanitære betragtninger.”

Oploadet Kl. 13:33 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


10. januar 2013

Flere højrefløjslobbyer – Ingen pressionsgrupper kæmper tilsyneladende for socialisme og indvandring

For år tilbage introducerede afdøde Mogens Glistrup begreber som ‘flygtningelobby’ og ‘islam-lobby’, men selvom en organisation som Dansk Flygtningehjælp har haft stor indflydelse for udviklingen, så omtaler medierne aldrig den sådanne organisationener med negative etiketter. Trods fagforeningernes store indflydelse for samfundsudviklingen, hører man heller aldrig LO eller 3F omtalt som ‘socialismelobbyen’, selvom det ville være lige på kornet. Det handler om definitionsretten. For de fleste journalister er der ikke noget suspekt i at kæmpe for socialisme eller indvandring.

For tiden er der heftig debat i USA om våbenlovgivningen, og selv postulerede borgerlige medier anvender begrebet ‘våbenlobbyen’. To eksempler: Våbenlobbyen vil have Romney som præsident (TV2.dk, 5/10-12), Modstanden mod våbenlobbyen vokser (JP.dk, 18/12-12).

Tilbage i 2006 gik P1 til angreb på ‘Israel-lobbyen’, og blandt journalister er det tilsyneladende suspekt at forsvare det eneste velfungerende demokrati i Mellemøsten. Eks. Tilløb til debat om USA’s Israel-lobby (P1 Orientering, 6/4-06). Herunder en overskrift fra tirsdagens udgave af Metroxpress, der anvender begrebet ‘jødelobbyen’, selvom det klart fremgår af artiklen, at det er et politisk ladet begreb.

“Kritikere har allerede angrebet ham for hans holdning til konflikten mellem Israel og Iran. Hagel opfattes ikke som tilstrækkelig venligsindet overfor Israel. Han er blevet kritiseret for at tale om en jødisk lobby i kongressen. (Ritzau/Reuters, red. af Rasmus Skat Andersen)

(Metroxpress, 8. januar 2013, s. 12: Jødelobby truer ny forsvarsminister)

Herunder lidt fra Professor Stig Jørgensens glimrende kronik om Flygtningelobbyen, trykt i BT, 8. maj 1993.

“Den beherskes derfor også af et miskmask af ædle og uædle motiver. Især de kirkelige missionskredse, hvorfra de fleste såkaldte »flygtningevenner« nok er udgået, handler utvivlsomt ud fra, hvad de anser for at være en kristelig barmhjertighed. Ligesom de uddøende eksemplarer af kulturradikalismen er de tilbøjelige til at forveksle medlidenhed med barmhjertighed. Medlidenhed er imidlertid en græsk følelse (sympathos), der er udgået af en køligt og rationelt begrundet distancerende følelse med den lidende, mens den kristne barmhjertighed er udgået af en nærværende og varm følelse for næsten. Medens medlidenheden skaber distance, skaber barmhjertigheden nærhed. …

Megen veldædighed har denne hykleriske karakter, såsom 70-ernes såkaldte solidaritetserklæringer med undertrykte befolkninger, klasser eller grupper. Charles Dickens talte om teleskopisk filantropi hos de blåøjede radikale, som har så travlt med at redde menneskeheden, at de ikke har tid til at tage sig af deres nærmeste. De private velgørende institutioner befinder sig i samme dilemma som andre veldædige behandlere, der ernærer sig ved menneskelig ulykke, såsom læger, sygeplejersker, socialrådgivere og ambulanceførere. Som dr. Knock siger i Jules Romains bog af samme navn, er en rask mand en mand, som ikke ved, han er syg, eller, som det siges af lægerne, en person, som ikke er undersøgt grundigt nok!

Dilemmaet for disse menneskekærlige professioner og institutioner er det samme som for de politiske partier, der arbejder for den sociale retfærdighed, idet deres raison d’être aftager med realisationen af deres partiprogram. Samme interessekonflikt behersker den finansminister, som opkræver store gift- og miljøafgifter med det formål at begrænse forureningen, idet provenuet er omvendt proportionalt med formålets realisering. Det ville være forkert at se bort fra den omstændighed, at velgørende arbejde er afhængigt af tilstedeværelsen af ulykkelige mennesker, ligesom Gud, efter aristokratiets opfattelse, har skabt de fattige, for at de rige kan have nogen at være gode ved. Vi kan ikke uden videre gøre forskel på de forretningsdrivendes og bureaukraternes behovsopgørelse. Nys afdøde professor Parkinson påviste i en af sine berømte »love«, at bureaukratiet har en selvgenererende evne, uden at der kommer nye kunder i butikken. Alle professioner og institutioner er principielt inhabile, når det drejer sig om beslutninger om egne behov.

Mere udpræget bliver inhabiliteten, i jo højere grad de oprindeligt velgørende foreninger udvikler sig til hårdtslående professionelle magtorganer. Naturfredningsforeningen og Kræftens Bekæmpelse er velkendte eksempler på denne metamorfose. Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors er derudover blevet indbygget i den offentlige administration ved at overtage en stor del af ansvaret for flygtningearbejdet. At de deltager i løsningen af de sociale og praktiske arbejdsopgaver er forståeligt, mere betænkeligt er det, at de også deltager i visiteringen af asylsøgerne og i beslutningsprocessen om asyl. Man kan nu engang ikke med rimelighed betro noget menneske at skulle udmåle metervarer med elastikbånd, og man kan vanskeligt bebrejde disse velgørende institutioner, at de ser legitime behov for asyl, hvor andre måske ville mene, at flygtningeopgaven bedst ville kunne løses i eller ved hjemlandet.

Ligesom det ædle formål kan legitimere en udvidelse af beskæftigelsen i flygtningearbejdet, kan det også legitimere anvendelsen af voldelige »antiracistiske« midler fra såkaldt venstreorienterede ekstremistgrupper, såsom BZ’ere og andre små revolutionære grupper. For dem kan flygtningesagen være et påskud, og ikke en begrundelse, for anvendelsen af den sociale eller voldelige adfærd, som af andre grunde tiltrækker disse grupper. … Man bør altid gribe til sin pistol, når de revolutionære vil beskytte grundloven, når voldsmændene vil beskytte demokratiet, og rævene vil vogte gæssene! Der er den samme tvetydighed over de »ambulancejagende« advokater, som velvilligt – men mod betaling – stiller deres ekspertise i ankesystemerne i asyllovgivningen til rådighed for de retfærdige og uretfærdige asylsøgere. …

Når samtidig massemedierne mobiliseres til følelsespornografiske happenings, hvor alle sejl sættes til for at bringe skuden i havn, som det skete med palæstinenserne i Blågårds Kirke, var der med særloven tale om både et retsmisbrug og et politisk misbrug i strid med grundlovens magtfordeling, og derfor i realiteten om en uretfærdighed mod andre grupper af asylsøgere. Det er et problem, når det politiske system bliver svækket af lobbyisme i al almindelighed.”



21. december 2012

Konsekvensen af rødt styre “… det højeste ansøgertal i 10 år – og det samme er antallet af tilladelser.”

Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp mener de mange asylansøgere er udtryk for en ‘generel tendens’ der intet har med lempelserne i udlændingepolitikken at gøre, og i lighed med Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors, har hun ikke lyst til bide hånden der fodrer. Søren Espersen kommenterer de nye asyltalSå vælter det igen ind med asylansøgere…!

“… efter yderligere nogle måneder, hvor regeringen konsekvent havde slasket og slappet på de nødvendige udlændingelove, som Dansk Folkeparti møjsommeligt i perioden 2001-2011 kærligt havde fået overtalt V-K-regeringen til at indføre, startede det store asyl-shoppe-rejsecirkus igen. Det cirkus, som vi effektivt, skridt for skridt, var ved at have afskaffet.

Nu bringer Jyllands-Posten så dokumentationen om, hvor galt det er gået efter at Helle, Villy og Margrethe kom til og asylansøgerne igen begyndte at vælte ind i Danmark. Det er skræmmende læsning:

Vi har nu det højeste ansøgertal i 10 år – og det samme er antallet af tilladelser. Sidste år søgte 3.806 – og i år var antallet allerede i november 5.521…

Og glem lige i den forbindelse Socialdemokratiets torske-dumme undskyldning: “Det er på grund af borgerkrigen i Syrien…”. Nej, det er det overhovedet ikke. For fra Syrien er ankommet 350 borgere ud af de 5.521, men 700 somaliere (hvor der i øvrigt for tiden er ganske roligt). De andre lande, som nu leverer i stor stil er Marokko (fredeligt), Burma (demokratiet ved at blive indført), Nigeria samt zigeunere fra Serbien.

Nej, forklaringen er den entydige, eneste og krystalklare: Helle, Villy og Margrethe har slasket og slappet på udlændingepolitikken. Derfor!”



21. juni 2012

17-årig somalier erkender forsøg på oral/vaginal/anal voldtægt af 10 årig: “Alt er islamistisk hjemme…”

Det vælter ind over grænsen med somaliske asylansøgere, og selv hvis de får afvist deres asylansøgning, agter den nuværende regering at integrere dem i lokalsamfundene. Fra Jyllands-Posten – 17-årig erkender forsøg på voldtægt.

“Det lykkedes ikke at gennemføre en voldtægt af en 10-årig pige, forklarede den tiltalte i den såkaldte Gullestrup-sag torsdag. … Men den tiltalte erkender, at det var hans hensigt at voldtage både den 10-årige og hendes 9-årige veninde, som det lykkedes at løbe væk fra stedet. Og han erkender, at han tvang sin penis ind i den 10-årige piges mund, og at han gentagne gange forsøgte at trænge ind i hende både vaginalt og analt. …

Den 17-årige pegede på sine hjemlige forhold som en mulig forklaring. Han følte sig presset.

“Det er sådan, at hjemme hos mig, var alting forbudt. Alt er islamistisk hjemme hos min mor. Jeg ville væk derfor, og jeg tænkte den tanke, at jeg skulle gøre et eller, så kommunen tænkte, at okay, nu skal han bare væk derfra,” sagde den 17-årige, der tilføjede, at han lige så godt kunne have slået en ned eller røvet en butik.”

(Sigtede AOM til en fest dagen før voldtægten; Uriasposten)

“På trods af, at en ofte ophedet og populistisk debat i Europa giver indtryk af, at alle flygtningene søger i vores retning, må vi ikke glemme, at omkring fire femtedele af verdens flygtninge bor i udviklingslandene. … løbet 2011 flygtede omkring 270.000 somaliere fra deres hjemland… Kun ved at stå sammen kan vi sikre en reel global ansvarsfordeling for beskyttelsen af flygtninge.” (Andreas Kamm og Pia Prytz Phiri i Berlingske Tidende, 19. juni 2012: Flugten fra det fælles ansvar)



29. maj 2012

Afviste asylansøgere søgte tilflugt i Stefanskirken på Nørrebro – endnu en venstreradikal kirkebesættelse

Onsdag i sidste uge indtog 11 afviste asylansøgere Stefanskirken på Nørrebro. Kirken modsatte sig dog sultestrejke, og de er nu flyttet til ‘Demokratihuset’ på Vesterbro, blandt andet hjemsted for lokalafdelinger for SF og Enhedslisten. Fremgangsmåde er ikke ny (Blågårdskirken, 1991-92; Brorsons kirke, 2009), og selvom hver aktion får et nyt navn, så handler det altid om det samme – åbne grænser. En artikel i Jyllands-Posten inkluderer en interessant detalje.

“Dansk Flygtningehjælp har torsdag forsøgt at komme ind i Stefanskirken på Nørrebro i København for at rådgive de sultestrejkende iranske asylansøgere, som netop nu opholder sig i kirken. Men forsøget blev opgivet, da aktivister modsatte sig. Det fortæller Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. …

Rådgivningen kunne ifølge generalsekretæren ikke blive til noget, fordi aktivister fra gruppen Asylret, der bakker op om asylansøgerne, modsatte sig.”

(Tilflugt i kirken, besættelsen af Stefanskirken, maj 2012)

Asylret er ikke en tilfældig forening af store humanister, men et bindeled til Nørrebros venstreradikale. Tilbage i 2009 modtog formand Said Parvin en kommunistisk pris på vegne af Kirkeasyl, og blandt de få Asylret-aktivister der stod frem med navn var hele tre politikere fra Enhedslisten – Signe Færch, Karl Aage Angri Jacobsen og Christine Lundgaard.

Sidstnævnte er tidligere talsmand for Foreningen Oprør, der i 2008 fik dom i Højesteret for at samle penge ind til marxistiske terrororganisationer. Administrator for Asylrets Facebookgruppe var en årgang den tidligere Ungdomshus-aktivist Sigurd Kåre Jacobsen, talsmanden for Kirkeasyl, der blev anholdt to gange under COP15. Mere om Asylret i tidligere post.

Oploadet Kl. 16:19 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


24. august 2011

Endnu et udlændingepolitisk stunt fra Politiken: Støtter sundhedsklinik til illegale indvandrere

Cavlingprisvindende Jeppe Juhl fortæller i en afvist kronik om Politikens journalistiske deroute, der gør ud på først at skabe en nyhed (‘news’), så avisen herefter kan promovere deres holdninger (‘views’). Vi så det tilbage i sommeren 2009, hvor en ledende medarbejder fra avisen forhandlede med den yderste venstrefløj i Kirkeasyl, og endte med at oprette ‘Politikens Irak Center’. En stunt der skulle rokke ved den udlændingepolitik, avisen i forvejen problematiserede.

Her lidt fra en leder trykt i Politiken forrige søndag – Politiken samler ind til sundhedsklinikken.

I dag indleder Politiken en indsamling til fordel for den sundhedsklinik, som åbner på Vesterbro om kort tid.

Bag klinikken, der er åben for udlændinge, som opholder sig illegalt i Danmark, står Lægeforeningen, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. … De tre organisationer bag initiativet er ikke drevet af politiske motiver, men af den enkle, men også helt fundamentale medmenneskelige holdning, at syge mennesker skal behandles, uanset hvem de er, og hvilke papirer de har. …

Politiken har en aftale med organisationerne bag klinikken om, at vi vil bidrage ved at stå for en indsamling, hvor private kan donere midler til konsultationer og udstyr.

Heller ikke denne støtte skal opfattes som et indlæg i debatten. Den deltager vi som bekendt gerne i – men her drejer det sig alene om at hjælpe med at finansiere klinikken på Vesterbro. Vi kan og vil ganske enkelt ikke være andet bekendt.”



19. juni 2011

Hyltoft: Konservativ erhvervselite – Socialdemokratisk embedsmandselite – Rød kulturelite

Interessant kommentar af Ole Hyltoft i torsdagens Berlingske Tidende – Da Gammeltoft-Hansen blev til en sag (se evt. afkortet netudgave)

“For et par år siden havde Anders Fogh og Per Stig Møller inviteret mig til en frokost til ære for en udenlandsk præsident. Vi var vel en 60- 70 diplomater, politikere, kulturfolk, journalister og forretningsfolk, der samledes i forgemakket til festsalen på Christiansborg.

Marianne Jelved arriverede. Svend Auken gik øjeblikkelig hen og dannede gruppe med hende. Lidt efter viste Tøger Seidenfaden sig og stilede direkte hen til Jelved og Auken. Da Dansk Industris direktør Hans Skov Christensen viste sig, sluttede han sig til partyet.

De fire veg ikke fra hinanden, talte fortroligt sammen og blandede sig ikke med de andre under den langvarige velkomstdrink, der jo ellers var beregnet til, at folk gik omkring og hilste på hinanden.

Jeg kom til at tænke på denne uskyldige, men dog sigende episode, da det hemmelige samarbejde mellem ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, journalist Nils Ufer og chefredaktør på Weekendavisen Tøger Seidenfaden kom for dagen. Ombudsmanden kender de fortrolige forhør i Tamil-sagen. Han giver sin fortrolige viden til Nils Ufer og Silketråden, der sørger for, at alle får adgang til oplysningerne i Weekendavisen. Hvorfor? Fordi Ufer og Gammeltoft-Hansen spiller sammen i et amatørorkester. Og fordi de tre, chefredaktøren, journalisten og embedsmanden, er brødre i ånden, den kulturradikale ånd.

Socialforskere har konkluderet, at der eksisterer tre styrende eliter her i landet. En erhvervselite. Den er konservativ. En embedsmandselite. Den er socialdemokratisk. Og en kulturelite. Den ligger et sted mellem SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten.

Hvis eliterne finder sammen på tværs, kan deres magt blive meget stor. Den kan overtrumfe den demokratiske magt i samfundet. Ved Christiansborgfrokosten blev jeg vidne til, hvor tæt forbundet kultur-eller medieeliten og forretningseliten var med Det Radikale Venstre og Auken-fløjen i Socialdemokratiet. En konstellation der jo har et fælles grundlag i EU-og islam-spørgsmålene.

(Hans Gammeltoft-Hansen, formand for Dansk Flygtningehjælp, cirka 1980; Youtube)

At Gammeltoft-Hansen var en politiserende embedsmand vidste man jo på forhånd. Han havde skrevet teksten til den indvandringslov, som de blinde politikere vedtog. Og som gør, at vi i dag har et parallelsamfund på 400.000 muslimer, overvejende u-uddannede, hvoraf adskillige siger, de ønsker Danmark lavet om til et sharia-samfund.

Man kan roligt sige, at nok spiller Hans Gammeltoft-Hansen smukt på sin tværfløjte, men det er ikke »Danmark i tusind år« han spiller.

De tre elite-systemer: forretningseliten, embedsmandseliten og kultureliten, er påfaldende ensrettet. Meget mere end den officielle magt, folkestyret er. Her deler vi os jo efter forskellige anskuelser.”

Apropos.

  • 11/6-11 Jyllandsposten – Ombudsmand bag tamil-afsløringer.
  • 12/6-11 Jyllandsposten – Ombudsmand nægter at gå af.
  • 16/6-11 Berlingske blog – Mads Kastrup: Død mand puster sig op – Tøger taler.
  • 18/6-11 Politiken – Alex Frank Larsen: Tøgers falske fremstilling af tamilsagen.
  • 

    3. januar 2011

    Dobbelt så mange udlændinge til Danmark som under Nyrup, men humanisterne kræver flere

    Efter De Radikale i et årti har omtalt Danmark som et uanstændigt lukket land, angriber de nu VK-O med modsatrettet argument: ‘Danmark har ikke en stram udlændingepolitik’. Det har de desværre ret i, men det springende punkt er selvfølgelig ikke antallet af polske gæstearbejdere eller kinesiske studerende, men tilførslen af svært integrerbare muslimer uanset nationalitet.

    Dansk Folkepartis væsentligste opgave de kommende år, bliver at blotlægge eventuelle statistiske krumspring, så vælgerne i det mindste kan stemme på det bedst tænkelige grundlag. Fra Politiken – Indvandringen er fordoblet under V og K.

    “Billedet af Danmark som et land med lukkede grænser stemmer dårligt overens med udviklingen i antallet af herboende udlændinge.

    Siden regeringsskiftet i 2001 er der næsten sket en fordobling i antallet af opholdstilladelser til mennesker fra andre lande. Men mens flygtninge og familiesammenførte under Nyrupregeringen udgjorde de store grupper, er studerende og arbejdskraft fra bl.a. Polen, Kina og Tyskland nu i klart overtal.

    Ifølge generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm kommer tallene utvivlsomt bag på mange danskere, der har et skævt billede af virkeligheden:

    »Folk ville aldrig gætte på, at der i dag kommer dobbelt så mange udlændinge til Danmark som under Nyrup… Men jeg er ked af, at der argumenteres så negativt over for et stadig mindre antal flygtninge. Der er et asylhysteri, for vi giver væsentlig mindre beskyttelse til flygtninge med under 2.000 opholdstilladelser om året«, siger Andreas Kamm…

    De radikales udlændingeordfører, Morten Østergaard, synes, det har »komikkens skær«, når regeringen giver indtryk af at føre en meget stram udlændingepolitik:

    »Hvis regeringens ønske var, at der skulle komme færre udlændinge til Danmark, må man sige, at missionen er mislykkedes… Pointsystemet er blot det seneste eksempel på, hvordan regeringen forsøger at genere familier, og problemet vil vokse, fordi flere og flere får en udenlandsk ægtefælle som en del af globaliseringen«, siger Morten Østergaard.

    I 2008 nåede antallet af udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark, op på næsten 70.000 mennesker. Langt de fleste kom hertil gennem forskellige studie- og erhvervsordninger, eller fordi de er borgere i et EU-land. Kun ca. 6.000 fik asyl eller familiesammenføring.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Gyldig XHTML
    WP






    MediaCreeper