23. januar 2014

Hvis Firoozeh Bazrafkan ikke fængsles for sin kritik af Islam, så bliver “… vejen til folkedrab kortere”

Dansk-iranske Firoozeh Bazrafkan får dagligt trusler fra herboende muslimer, og da hun tidligere på ugen fik afslag fra Procesbevillingsnævnet, kan hun nu se frem til fem dage bag tremmer fordi hun for et par år siden udtrykte sig generaliserende om muslimer for at sætte fokus på forkvaklede seksualnormer i den islamiske verden. Selvom De Konservative næppe har forstået at Islam ikke er en race, så er det alligevel en kende for absurd at fængsle en iraner for islamkritik, alt imens muslimer helt uden retsligt efterspil truer hende på livet.

I det store og hele gør det ingen videre forskel om 1, 10 eller 100 får racismedom årligt, det væsentlige her er at fratage venstrefløjen det evindelige ‘racismekort’, og her kan afkriminalisering få en positiv virkning. Jeg holder ikke vejret, dertil er der for mange Niels-Erik Hansen’er. Blandt politikerne. I organisationerne.

Fra Jyllands-Posten, der også linker til artiklen med den famøse overskrift ‘Barfod vil gøre racistiske udtalelser lovlige’ – Borgerlige vil stemple færre som racister.

“For mange personer bliver stemplet som racister, når de tager del i samfundsdebatten. Derfor er der brug for et opgør med racismeparagraffen. Det har Dansk Folkeparti ment i flere år, og nu åbner andre borgerlige partier for at ændre lovgivningen. …

‘Man skal have lov til at have overbevisninger, der ikke er rigtige eller velfunderede. Hvem skal gøre sig til talsmand for, hvad der er velfunderet og korrekt? …,’ siger Barfoed, der tidligere har været fortaler for den nuværende paragraf.

[…]

Niels-Erik Hansen, jurist og leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret mod Racediskrimination, frygter, at en udhuling af racismeparagraffen vil gøre vejen til folkedrab kortere.

(Samme dag chikaneres Firoozeh Bazrafkan også af voldtægtsdømte Yoldas Akkaya)



26. maj 2012

SOS mod Racisme & DRC mener Danmark skal straffe ytringer og indføre multikulturalisme

Europarådet anbefaler flere statsmidler til antiracistiske NGO’ere, og sådan kører det hele lidt i ring. Fra Jyllands-Posten – Hemmelige kilder bedømte Danmark (kræver login).

“Konklusionerne var klare, da Europarådet i tirsdags offentliggjorde den såkaldte ECRIrapport om racisme og intolerance i Danmark. Det er imidlertid mere uklart, hvordan konklusionerne er blevet til, for Europarådet vil ikke offentliggøre sine kilder.

Kilderne har bl. a. fortalt ECRI-delegationen, at hadske udtalelser fra specielt Dansk Folkeparti har skabt et politisk klima i Danmark, hvor det har været muligt at forringe vilkårene for minoriteter.

De har også fortalt, at danske medier tilskynder til racehad uden at blive retsforfulgte, ligesom de har sagt, at udlændingepolitikken er for hård på en række punkter. På den baggrund anbefaler ECRI-rapporten bl. a. flere udlændingelempelser, og at myndighederne sikrer en mere positiv tone i medierne og fra politikere. …

Men kilderne til den negative beskrivelse af Danmark er som nævnt hemmelige. … det giver ikke sikkerhed for en lødig rapport, mener Jacob Machangama, der er chefjurist i den borgerlige tænketank Cepos: »Hvad nu hvis det er SOS mod Racisme og Dokumentations-og Rådgivningscenteret, der er de to kilder? Deres synspunkter ligger jo rimeligt tæt op ad hinanden,« siger han.
Netop de to grupper har bidraget til rapporten.

(Nordsjællands Politi efterlyser Rami Baha Amami, 25. maj 2012)

“ECRI henstiller indtrængende til de danske myndigheder, at de med alle til rådighed stående midler, men uden utidig indblanden i den redaktionelle frihed, gør medierne opmærksomme på behovet for at sikre, at de oplysninger, som de formidler, ikke danner grobund for et fjendtligt klima mod medlemmer af de grupper, som har ECRIs særlige interesse. “ (Jacob McHangama, Berlingske Blogs, 23. maj 2012: Europarådet: afskaf frihedsrettigheder og indfør multikulturalisme)



15. november 2011

DRC og den svære ytringsfrihed

Da Breivik-sagen var på sit højeste, var der ifølge medierne ingen grænser for hvor stygt debatten gik på højreorienterede blogs, og det lykkedes da også flere aviser at finde noget de kunne bruge. Det er ret nemt, jeg erindrer kun at have slettet nedenviste kommentar, og her var jeg sådan set også lidt i tvivl.

(Uriasposten, 4. november 2011)

Jovist er ‘HardeHenrik’ rækkevidde, men den afsluttende hyldest til Breivik kan man i skrivende stund finde 142 steder på nettet, blandt andet på BT.dk, hvor en ‘Peter Jensen’ i går skrev: “Breivik er min helt”.

(BT.dk, 14. november 2011: Ord for ord: Det sagde Breivik i retten)

Siden ‘HardeHenriks’ lavede et drive-by, har jeg kun slettet enkelte kommentarer, herunder en enkelt af ‘Tolder’ og to af ‘Charles Nielsen’ der ifølge min vurdering opfordrer til vold, omend næppe er ulovlige juridisk set. I sidste måned havde Fakhra Sareen og Christian Horst, henholdsvis formand og næstformand en kronik i Politiken, der gik i rette med Uriasposten.

De skriver at ‘pointen’ med en af mine blogposter, var at afsløre Niels-Erik Hansen (DRC) som ‘muslimelsker’, men jeg introducerede jo faktisk citatet med en iskold pointe der holder hele vejen. Hvis det er racisme, når supermarkeder ikke vil have tørklædeklædte muslimer bag disken, så må det vel også være racisme, når slagterier ikke vil ansætte kristne til visse funktioner. Når DRC melder supermarkederne for racisme, men omvendt opfordrer slagterier til at søge dispensation – ja, så er det hykleri.

Kronikørerne fortsætter om ‘dødstrusler og anden hadefuld tale’ med henvisning til Uriaspostens kommentarspor, men intet af det citerede kan tolkes som en dødstrussel, og det der er hadefuld tale for dem, vil jeg nærmere betegne som upassende humor.

Jeg forholder mig retten til at påtale Niels-Erik Hansens hykleri, og jeg kommer aldrig til at moderere Uriaspostens kommentarspor efter DRC’s sarte følelser i forhold til det af dem ønskede multikulturelle samfund.

Fra Politiken, 21. oktober 2011 – Racismecenter: Der hersker store misforståelser om ytringsfriheden.

“Man kan vælge at se det, vi så i Norge denne sommer, som udtryk for en syg persons ekstreme handlinger… Men man kan også se denne handling i en kontekst, hvor den er et yderpunkt på et kontinuum, som udspringer af miljøer, hvor man dyrker et had mod ’etnisk andethed’ som en trussel mod nationen, og hvor det nu bliver åbenbart, at det ikke kun er minoriteterne, der skal forfølges. Også de personer, der gør sig til talsmænd for humanisme og tolerance over for medborgere med anden etnisk baggrund, bliver nu udsat for overgreb og lagt for had. …

Ytringsfrihed er ikke og har aldrig været retten til at fremsætte dødstrusler og anden hadefuld tale.

Lad mig give et eksempel og starte med Google DRC’s centerleder Niels-Erik Hansen. Det første hit på internettet (og altså det mest læste) er en artikel skrevet på den højreorienterede hjemmeside Uriasposten. Her læser man: »Niels-Erik Hansen opfordrer slagterier til at søge dispensation, så muslimer bevarer særret«.

»Når danske butikker undlader at ansætte muslimske piger med tørklæde, er det udtryk for racisme, der skal bekæmpes med lov. Når danske slagterier afviser kristne, opfordrer Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination slagterierne til at søge dispensation«.

Der henvises til en artikel bragt i Kristeligt Dagblad i januar 2011, hvor pointen synes at være, at han her blev afsløret som den »muslimelsker«, han i virkeligheden er!

Artiklen får følgende kommentarer fra læserne af hjemmesiden: »Slagterierne griner af deres kritikere hele vejen til banken. Det eneste effektive svar er at lade være med at købe slagteriprodukter, indtil slagteriet er fuldstændigt ophørt med halalslagtning på alle deres produkter« (indlæg kl. 18.02). En kommentar, der er relevant i forhold til emnet.

Men se nu, hvad der sker kl. 18.20: »Så tog Fanden Thøger. Mon han ikke kunne tage Niels-Erik som en bonus? Jeg vil ikke savne nogen af dem«.

Herefter går det helt galt. Kl. 18.48: »Jeg ved godt det er helt off topic … MEN! Tøger Seidenfaden er død! HALELUJA!! Nu brænder den infame stodder op i helvedet. Gid de andre svin ville følge ham lige så hurtigt«.

Eller hvad med den her kl. 19.25: »Allah er den største slagter, og Niels-Erik Hansen er hans profet«. Og »Vedr. Thøger så var han jo nærmest skabskonvertit, så måske han sidder i paradis nu, med de berømte 72 jomfruer, or not! Burn in hell!« Og videre: »Thøger var landsforræder. Ingen tårer herfra«.

Ovenstående er eksempler på en rigtig modbydelig form for dyrkning af ’ytringsfrihed’. Det kan da ikke afvises, at der måske i sådanne miljøer er et afvigende enkeltindivid, der får kraften til handle!

… kun det første indlæg er underskrevet med noget, der kunne ligne en ægte identitet. De øvrige indlæg er underskrevet af nogle, der kalder sig ’Tolder’, ’Anonym’, ’Niels P.’ osv. Så disse ’modige’ mennesker, der benytter sig af deres ’ytringsfrihed’, har altså ikke selv modet til at stå frem med eget navn.”



22. marts 2011

Biskop om religiøs chikane: “Jeg vil… tro, at muslimer er mere udsatte end andre.”

Biskop Peter Skov-Jakobsen mener at muslimer er mere udsatte for “religiøs chikane” end jøder, men Niels-Erik Hansen fra DRC må seks år tilbage for at finde et brugbart eksempel på racistisk motiveret vold mod muslim. Det siger sådan set alt. Fra mandagens Jyllandsposten – Fælles front mod religiøs chikane (ikke online).

En muslimsk pige, der fik revet sit tørklæde af. En jødisk kvinde, der modtog en anonym og hadefuld e-mail med opfordring til drab på jøder. Asylsøgere, der bliver chikaneret, fordi de har konverteret til kristendommen.

Det er et par af de foreløbige 10 eksempler på religiøs chikane, som Dokumentations-og rådgivningscentret om racediskrimination (DRC) har fået indberetninger om i år. Og det er blandt de mildere af slagsen.

»Vi har haft eksempler på, at folk er blevet råbt efter på gaden, har været udsat for hærværk eller er blevet truet på grund af deres religion og tro. Og efter terrorbomberne i London i 2005 blev en københavnsk buschauffør med turban nikket en skalle i København. Det er jo vanvittigt,« siger centerleder Niels-Erik Hansen, DRC.

[…]

På FN’s internationale dag mod racisme i dag vil der være sat 300 plakater op rundt omkring i København for at oplyse borgerne om religiøs chikane. Bag kampagnen står Københavns Kommune, Folkekirken i København, Muslimernes Fællesråd og Det Mosaiske Troessamfund. Biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, mener, at folkekirken som den største religion i hovedstaden bør tage et ansvar og være med til at gå forrest.

»Der er ingen tvivl om, at der er en stigende tendens til religiøs chikane. Chikanen er nogenlunde ligeligt fordelt på kristne, jøder, muslimer og katolikker. Jeg vil dog tro, at muslimer er mere udsatte end andre. Det er ikke sjældent, at muslimske piger får revet tørklædet af,« siger Peter Skov-Jakobsen.

(den jødiske Carolineskole på Østerbro)

Oploadet Kl. 06:00 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:


30. januar 2011

Islamisering: “Hvis ikke vi tager hånd om det her, kan vi ende med en ny apartheidtilstand…”

Det er godt emnet bliver beskrevet, men bortforklaringerne gør det altså svært at forholde sig seriøst til det skrevne. Der tales om at minoriteter flytter pga. ‘ikkevestlige indvandrere’, og at hetzen mod ikke-muslimer udspringer af den politiske debat i Danmark. Absurd, al den stund ikke-muslimer har det værst i islamiske lande, hvor Islam slet ikke problematiseres.

Fra Politiken – Kristne og jøder flygter fra danske ghettoer.

“I belastede boligkvarterer landet over gør indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande livet så surt for deres udenlandske naboer med kristen eller jødisk baggrund, at det får en stribe organisationer og eksperter til at slå alarm. De frygter, at landets ghettoer kan udvikle sig til bastioner, hvor religiøse mindretal ikke længere er velkomne.

»Vi får løbende henvendelser om religiøse hadforbrydelser. Hvis ikke vi tager hånd om det her, kan vi ende med en ny apartheidtilstand, hvor bestemte beboere ikke kan bo i nogle boligområder«, siger leder af Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Niels-Erik Hansen…

Lektor i statskundskab på Aarhus Universitet Peter Nannestad har blandt andet forsket i ikkevestlige indvandreres holdning til jøder. Han mener, at islam »spiller en stor rolle« i forhold til den stigende chikane mod øvrige religioner i ghettoerne.

»Den vigtigste forklaringsfaktor er en generel ’os mod dem’-holdning, som eksisterer i nogle muslimske miljøer. Og denne mistillid til andre er selvfølgelig specielt udpræget i boligområder med mange ikkevestlige beboere…«, siger Peter Nannestad og tilføjer, at toneskiftet i den offentlige debat også kan være en del af forklaringen…

For to uger siden valgte 26-årige Yoram at flytte væk fra Vollsmose i Odense, fordi han som jøde flere gange var blevet truet med tæsk.

»Jeg er blevet fortalt, at jeg ikke hører til i Vollsmose, og at det er mit valg, om jeg ville slippe uden skrammer«, siger Yoram
, der ikke ønsker sit efternavn i avisen:

»Langt de fleste muslimer er søde og rare. Men på det seneste er jeg blevet antastet oftere og oftere, og jeg gider ikke skulle være bange hele tiden«…

Mahmoud Daoud, der selv har lavet socialarbejde i Vollsmoseområdet, understreger samtidig, at det er »adfærdsvanskelige og ressourcesvage unge, der står bag og ikke nødvendigvis troende muslimer«…

Hos Tværkulturelt Center, en paraplyorganisation for 160 kristne foreninger og menigheder, kender man godt til chikanen:

»Vi oplever især vanskeligheder med tidligere muslimer, som konverterer til kristendommen. Det er risikabelt. Tolerancen er bare mindre i indvandrertætte områder med mange ressourcesvage mennesker«, siger netværkskoordinator Birthe Munck-Fairwood.”

I et ledsagende interview med konvertit-præsten Massoud Fouroozandeh, fortæller han, at hans børn ikke skulle gå i skole i Vollsmose, fordi det ville gøre det svært at forklare dem, at muslimer er rare mennesker. I rest my case.

“Det dur jo ikke, at de bliver mobbet, fordi de ikke bærer tørklæde. Og jeg vil ikke have, at mine børn skal have et negativt syn på livet og på det samfund, de vokser op i. De skal være positive mennesker, og så skal de lære, at det ikke er alle muslimer, der vil os ondt. Det var en af grundene til, at jeg flyttede.

Mere.

  • 30/1-11 Politiken – Khader: Ghettocikane rammer muslimerne selv (~ ikke-troende muslimer).
  • Oploadet Kl. 15:26 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    

    27. januar 2011

    Niels-Erik Hansen opfordrer slagterier til at søge dispensation, så muslimer bevarer særret

    Når danske butikker undlader at ansætte muslimske piger med tørklæde, er det udtryk for racisme, der skal bekæmpes med lov. Når danske slagterier afviser kristne, opfordrer Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination slagterierne til at søge dispensation. Fra Kristeligt Dagblad – Slagterier giver muslimer forrang.

    “Loven tilsidesættes, når danske slagterier kun bruger muslimske medarbejdere til at halalslagte det kød, som i øjeblikket giver danske virksomheder gyldne eksportmuligheder… Loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forbyder nemlig forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af race, religion og andre personlige forhold.

    “Derfor kan vi ikke acceptere, at der er job i slagteribranchen, der kræver, at man er muslim. Forestil dig ramaskriget, hvis man slog en stilling op og skrev, at man foretrak kristne,” siger René Christensen.

    Han henviser til eksempelvis slagteriet Rose Poultry, som på dets hjemmeside understreger, at medarbejderne halalslagter alt fjerkræ:

    “På de danske slagterier er disse medarbejdere muslimer. Når man begynder at slagte, og hver gang der har været en pause i slagtningen, fremsiger den muslimske medarbejder en bøn for sig selv, der oversat lyder: i Guds navn. Allah er den største.”

    […]

    … Henrik Bunkenborg, chefkonsulent i brancheorganisationen Fødevarer & Landbrug, mener, at en dispensation har været nødvendig:

    “Gennem mine 14 år i branchen har jeg aldrig oplevet, at man har annonceret efter muslimske slagtere. Fordi man blandt det almindelige personale har mange muslimske medarbejdere, rekrutteres de til specialfunktionen med halalslagtning.”

    Den praksis på de danske slagterier rummer forskellige problemer, mener Niels-Erik Hansen, leder af Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination. Dels fordi den kan afskære folk uden for virksomhederne fra stillingerne. Dels fordi den kan give muslimske medarbejdere en fordel i nedgangstider.

    “Risikoen er, at når slagterierne får en nedgang i ordrerne og fyrer folk, vil man måske sidde mere sikkert i sadlen, fordi man er muslim. Og fordi slagterierne stadig skal sælge halalslagtede bøffer til Mellemøsten,” siger Niels-Erik Hansen og opfordrer slagterierne til at søge dispensationerne.”

    Oploadet Kl. 17:49 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    6. maj 2010

    Urban: Racister bryder loven på internettet (racisme værre end mordtrusler mod navngiven)

    Onsdag valgte Urban at samle seneste to nyhedshistorier om Facebook-overdrevet. Racistiske kommentarer i ‘Nej til moskeer’, og dødstrusler i ‘Fuck Pia Kjærsgaard’ (se evt. her). Forsiden opridser fint vægtningen, for det er tilsyneladende en større forbrydelse af generalisere med baggrund i etnicitet, end true en navngiven politiker med vold.

    Journalist Lisbeth Svalgaard har talt med Niels-Erik Hansen (DRC), Lars Lindhard (Advokatrådet), Bjørn Jacobsen (Institut for Menneskerettigheder), der ligesom lægmandskilden Thomas Østerlin Koch (ytringssvineri.dk) udelukkende forholder sig til eventuelle overtrædelser af den såkaldte racismeparagraf.

    (Urban, forside, 5. maj 2010; s. 8: Hadegrupper bryder loven)

    

    25. marts 2010

    Ulovligt at søge statister og skuespillere med en bestemt etnisk baggrund…

    Racisme er næppe er større problem herhjemme, når man spilder tiden med den slags sager. Fra Politiken – Vrede forældre: Zulu-satire diskriminerer vores børn.

    Må filmselskaber søge statister og skuespillere med en bestemt etnisk baggrund, for eksempel asiatiske børn til et satireprogram eller tyrkiske indvandrere til en film om tyrkiske indvandrere?

    Nej. Ikke uden at søge dispensation fra loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, mener Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, DRC…

    Lov om forbud mod forskels- behandlinger siger, at man ikke må forskelsbehandle på grund af race, hudfarve, religion, tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.”

    Oploadet Kl. 04:24 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    20. februar 2010

    Jacob McHangama om Dansk Pens totalitære idealer

    Kommentar af Fri Debats Jacob McHangama i dagens Berlingske Tidende – Derfor skal racismeparagraffen ophæves.

    “I et debatindlæg den 17. februar tager Anders Jerichow og Klaus Slavensky fra PEN afstand fra Fri Debats forslag om at ophæve racismeparagraffen. Først og fremmest fremhæver de, at hvis man giver racisme frit slag kan det lede til folkemord, som Holocaust, Rwanda og Bosnien…

    Det skal naturligvis være forbudt direkte at opfordre til etnisk vold som det var tilfældet for Radio Milles Collines i Rwanda, men med Spinozas ord er »autoritet, der udøves overfor tanker, udtryk for tyranni«…

    Anders Jerichow og Klaus Slavensky mener også, at ophævelse af racismeparagraffen vil være i strid med FNs racismekonvention (CERD) og Konventionen om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR). Det er givetvis rigtigt, at det vil være i strid med CERD (men næppe med ICCPR) at ophæve racismeparagraffen. Men allerede nu handler Danmark sandsynligvis i strid med CERD, fordi vi ikke forbyder racistiske organisationer, og fordi anklagemyndigheden ikke bruger racismeparagraffen mere offensivt.

    De forhold har den racediskriminationskomite, som Anders Jerichow og Klaus Slavensky ikke »vil have på nakken« gentagne gange påpeget – i øvrigt med støtte fra Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International og Dokumentations- og Rådgivningscenteret for Racisme. Komiteen har også kritiseret Frankrig, fordi man i 1989 ikke forbød udgivelsen af Salman Rushdies De Sataniske Vers, der ifølge komiteen »ophidsede til racehad«. I øvrigt har FNs særlige rapportør for racisme konkluderet, at Muhammedtegningerne var i strid med ICCPR…

    Det er da også værd at bemærke, at demokratiske lande som Danmark, Storbritannien, Sverige, Norge, Holland, Canada og USA i 1961 stemte nej til artikel 20 i ICPPR, der forpligter til at forbyde hate-speech. Et flertal bestående af totalitære lande som bl.a. Sovjetunionen, Afghanistan, Cuba, Yemen og Pakistan fik dog trumfet denne bestemmelse igennem. … Det er da heller ikke tilfældigt, at de muslimske lande i OIC netop argumenterer for, at artikel 20 i ICCPR bør forbyde såkaldt »religionskrænkelse« og at der bør vedtages en tillægsprotokol til CERD, som forbyder det samme.

    Det er dybt beklageligt, at Dansk PEN med sin ubetingede støtte til racismeparagraffen lægger sig op ad denne totalitære tradition for at indskrænke ytringsfriheden.”

    (Fridebat.dk, 17/2-10: Norsk Muhammedkrise fortsætter)

    Oploadet Kl. 12:57 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    

    29. november 2009

    Forbud mod arabisk i frikvarterne “øger kløften mellem eleverne”, sagde DPU-lektoren

    Fra Fyens Stiftstidende – Odense-skole forbyder fremmedsprog i frikvartererne.

    Efter en række episoder, hvor enkelte tosprogede elever har råbt efter og chikaneret andre elever og lærere på arabisk, har skolens ledelse og lærergruppe besluttet at forbyde eleverne i 7., 8. og 9. klasse at tale andre sprog end dansk i pauserne mellem timerne. Cirka 30 procent af eleverne er tosprogede…

    Niels-Erik Hansen, advokat og centerleder af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, kalder skolens initiativ for diskriminerende.

    – Det er hovedet under armen. Jeg forstår godt, at skolen har behov for at gøre noget ved chikane eleverne imellem, men at opstille diskriminerende regler er ikke løsningen, siger centerlederen.

    Heller ikke Line Lerche Mørk, integrationsforsker på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, er begejstret.

    – Der er risiko for, at forbuddet øger kløften mellem eleverne og skaber en “os mod dem”- følelse, siger hun.”

    Oploadet Kl. 13:35 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper