5. april 2021

Libak: “… der er mange måder, som verden kan være uretfærdig på. Køn er bare ét muligt parameter.”

Anna Libak causerer lidt over det faktum, at FN tilbage i 2016 gjorde ‘Wonder Woman’ til æresambassadør for ‘Kvinders Empowerment’ og ligestilling mellem kønnene. Kommentar i Weekendavisen, der på bedste anti-feministiske vis giver mig mulighed for at blogge et billede af israelske Gal Gadot – En laber feminist.

“På den ene side kan man skam godt argumentere for, at hun er en slags feministisk ikon. … For Wonder Woman er en superhelt. Hun lader ikke Batman noget efter, og hun besidder alle de egenskaber, som feminismen priser hos kvinder: Hun er lynende intelligent, fuld af selvtillid, handlekraftig, beslutsom, risikovillig og jorder mænd på stribe. …

Men på den anden side er det et problem, at hun ikke findes. … Problemet med Wonder Woman er desuden, at man sådan set lige så godt kan argumentere for, at hun er mandens fantasi om, hvordan en kvinde burde være…

Så hvad skal man mene? Er det et fremskridt for ligestillingen, at kvinder giver den som superhelte på film, eller snarere et tilbageslag, hvis det giver almindelige dødelige kvinder mindreværdskomplekser?

vender vi nu blikket mod de fleste mandlige superhelte, vil vi kunne konstatere, at de også skal leve op til skønhedsidealerne: Bond, Superman, Spiderman, og hvad de ellers hedder. De burde kunne give de fleste mænd mindreværdskomplekser, hvis de ellers har selverkendelse. Og man kan sagtens mene, at disse mandlige superhelte er prototypen på kvinders fantasi om mænd…

Nej, min pointe er snarere en anden: nemlig at superheltefilm – hvad enten helten er kvinde eller mand – nådesløst afslører, at der er mange måder, som verden kan være uretfærdig på. Køn er bare ét muligt parameter. Wonder Woman viser os, at kvinder ikke har samme kamp at kæmpe: Nogle ligner Wonder Woman og har stor erotisk kapital; andre ikke. Præcis som Batman viser os, at nogle mænd både er modige, ser godt ud og har en batmobil. Og hvad er egentlig rent intersektionelt værst: at være en frygtsom og smalskuldret klog mand eller en smuk og storbarmet meget dum kvinde? Selv ville jeg nok se de største muligheder i det sidste.

(Gal Gadot som Wonder Woman i Wonder Woman 1984, 2017)

Oploadet Kl. 19:19 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


1. april 2021

Landstræner Hjulmand om Qatar-aktion: Medierne skal ikke kalde det politik, “… det er ikke politik”

Onsdag morgen kunne man på TV2 News høre fodboldlandsholdets træner Kasper Hjulmand forklare, at landsholdets aktion mod Qatar intet havde med politik at gøre, men omhandlede ‘menneskerettigheder’. I artiklen herunder henviser han til et møde med Amnesty International, helt præcist med den venstreorienterede NGOs Trine Christensen. Det var hende og hendes forening, der for to år siden førte kampagne imod lovforslag L 140, en opstramning af udlændingeloven på flere niveauer, vedtaget af et tværpolitisk flertal.

Selvom det ikke er lykkedes international-socialisterne (eller globalistiske liberalister) at få skabt et grænseløst verdensrige, så er der mange der lever i den illusion, at lige præcist den vestlige elite dikterer det apolitiske udgangspunkt. Det er naturligvis helt forkert. Det regerende regime i Qatar bestemmer selv deres udlændingepolitik, ligesom et folketingsflertal gør i Danmark. Hjulmand og Amnesty International har ret til at ønske en anden politik end den førte, men de skal holde op med at skjule det bag plusord. Ingen har stemt på Amnesty International eller FN. Historien set hos Bold.dk – Hjulmand er glad for Qatar-debat: Ikke politik.

“Landstræneren pointerer samtidig, at Qatar-debatten og markeringen ikke handler om politik, men om helt basale rettigheder.

– Jeg tror, det er en meget, meget vigtig pointe – og ikke kun inden for sporten, men også i politik egentlig – at der er nogle græsrodsbevægelser, og der har I (medierne, red.) også en rolle i ikke at kalde det politik, for det er ikke politik.

– Det er menneskerettigheder og de 17 verdensmål, det handler om. Det er ikke politik. Det er ikke rød og blå, eller hvad man tror på. Det er helt grundlæggende ting i verden, som, FN har besluttet, skal gøre verden til et bedre sted. Det er ikke politik, siger han.

Kasper Hjulmand roser på et generelt plan spillerne for at tage stilling i debatten.

– Jeg kan godt lide, at spillerne… og de har taget sig tid. Jeg sad selv til mødet sammen med spillerne og Trine (fra Amnesty, red.) i tirsdags. Tænk at vi har så kort tid sammen, og vi sidder virkelig og bruger tid på at tale om menneskerettigheder sammen med Amnesty, og de tager sig tid til at lytte og tage det ind.”

(Amnesty Internationals Trine Christensen agiterer mod ‘L 140’, februar 2019; Fotos: Facebook)

Oploadet Kl. 13:20 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


25. november 2020

Skorini: Kampen for ‘retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold’ undergraves af Strasbourg…

Kronik af adjunkt Heini í Skorini i Berlingske – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør sig til islamismens nyttige idiot.

“29. oktober udsendte paraplyorganisationen for de islamiske stater, Organization of Islamic Cooperation (OIC), en opsigtsvækkende offentlig udtalelse, der påpegede, at blasfemiske ytringer ikke kun er ulovlige i den muslimske verden. De er skam også ulovlige på europæisk jord. Det har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg selv konstateret i flere omgange. Og det betyder, at de europæiske staters kamp for ytringsfriheden og fordømmelse af censur og restriktive blasfemiparagraffer er hykleri og i strid med den retspraksis, som Europas øverste juridiske myndighed i forhold til menneskerettighederne har udviklet.

OICs udtalelse kom på baggrund af genoptrykninger af Muhammed-tegninger og de seneste brutale terrorangreb i Frankrig, som har efterladt landet i højeste alarmberedskab og udløst diplomatiske kriser mellem Frankrig og flere toneangivende muslimske stater. …

OICs diplomater i FN-systemet er ikke skæggede jihadister fra den afghanske ørken, men topakademikere fra de bedste universiteter i USA og Europa. De ved udmærket, hvordan man retfærdiggør autoritær undertrykkelse med blødt, sekulært menneskerettighedssprog, f.eks. ved at hævde, at autoritær censur er et nødvendigt instrument i kampen mod racisme, intolerance, diskrimination og imperialisme.

Samtidig arbejder OIC med en ny islamisk menneskerettighedserklæring, der skal afløse den gamle Cairo-deklaration fra 1990. … Udkastet er ikke offentligt endnu, men da jeg for nylig fik fat i en kopi, stod der således i paragraf 19:

‘Ytringsfriheden må ikke bruges til at krænke helligheder eller værdigheden hos profeter, religioner, religiøse symboler, eller at underminere moral og etiske værdier i samfundet.’

Denne sætning lægger sig tæt op ad den retspraksis, som den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udviklet. Og det er skæbnens tragiske ironi, at den globale kamp for retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold svækkes af en menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, der oprindelige blev etableret som et bolværk imod totalitære idéer. De europæiske demokratier burde forlange mere af kontinentets øverste menneskerettighedsmyndighed.”

(Heini í Skorini, Free Speech, Religion and the United Nations, Routledge, 2019)



30. januar 2020

Ræverød: ‘Helle Thorning-Schmidt skal være formand for FN’s Panel om skatteunddragelse og skattely’

Tilbage i 2010 kunne BT afsløre, at Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock ikke betalte skat i Danmark, da han angiveligt ikke var i Danmark 180 dage om året. Da han skulle tilskødes Østerbro-lejligheden, var han der omvendt hver weekend fra fredag til mandag. FN sætter ræven til at vogte gæs…

Fra DR.dk – Helle Thorning-Schmidt får nyt job

Helle Thorning-Schmidt skal være formand for FN’s Panel om skatteunddragelse og skattely, oplyser Udenrigsministeriet.

I panelet, hvor Thorning-Schmidt skal være medformand, vil der blive sat ‘fokus på de massive globale udfordringer med skatteunddragelse, skattely og korruption’.

Panelet skal i det kommende år arbejde intensivt, og vil allerede til sommer komme med de første anbefalinger til løsninger.”

(Stephen Kinnock & Helle Thorning-Schmidt efter Labour-sejr i Aberavon, 2015; Foto: Wales Online)

Oploadet Kl. 11:43 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer


26. august 2019

Migration Replacement: FN om ‘migration streams needed to achieve specific population objectives’

Jeg nævnte henkastet FN-rapporten for nogle måneder siden, men når nu samfundsforskere hårdnakket hævder at ideen om befolkningsudskiftning er ‘en racistisk konspirationsteori’, så må det være på plads med et lille tilbageblik. Der finder en befolkningsudskiftning sted, og tanken om at erstatte aldrende europæere med unge afrikanere er slet ikke så fjern for internationale organisationer.

Året er 2001. FN’s afdeling for økonomiske og sociale anliggender udgiver en flere hundrede sider lang rapport på forskellige sprog med overskriften: Replacement Migration: Is It a Solution to Declining and Ageing Populations?

Befolkningsprognoser for europæiske lande pointerer at ‘population decline and population ageing’ er en demografisk trend, hvad vil kræve revurderinger i spørgsmålet om ‘international migration’ for at imødegå. Rapporten ‘considers replacement migration’ for otte lande (Tyskland, Frankrig…) og to regioner (Europa og EU).

Fra rapportens Executive summary (s. 1).

“The United Nations Population Division monitors fertility, mortality and migration trends for all countries of the world, as a basis for producing the official United Nations population estimates and projections. Among the demographic trends revealed by those figures, two are particularly salient: population decline and population ageing.

Focusing on these two striking and critical trends, the present study addresses the question of whether replacement migration is a solution to declining and ageing populations. Replacement migration refers to the international migration that would be needed to offset declines in the size of population and declines in the population of working age, as well as to offset the overall ageing of a population.

The study computes the size of replacement migration and investigates the possible effects of replacement migration on the population size and age structure for a range of countries that have in common a fertility pattern below the replacement level. Eight countries are examined: France, Germany, Italy, Japan, Republic of Korea, Russian Federation, the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland and the United States of America. Two regions are also included: Europe and the European Union. The time period covered is roughly half a century, from 1995 to 2050. …

Building upon these estimates and projections, the present study considers six different scenarios with regard to the international migration streams needed to achieve specific population objectives or outcomes for the eight countries and two regions mentioned above. These are not meant to be recommendations in any way, but illustrations of hypothetical scenarios.”

(Grafik: Cover, Pretext and Note)

(IV. Results, s. 32 – ‘Average annual net number of migrants between 2000 and 2050 to maintain size’)

(Annex Tables, European Union, s. 250 – ‘European Union, Replacement Migration Scenarios’)

Citater

“På et tidspunkt, formentlig mod slutningen af dette århundrede, ser kurverne så ud til at løbe sammen. Dermed vil nationen stå i den interessante situation, at mennesker af udenlandsk herkomst vil udgøre majoriteten i samfundet.” (Videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard, 2005)

“Det er uafvendeligt, at der vil være færre ‘oprindelige’ danskere… De føder simpelthen ikke tilstrækkeligt mange børn til at kunne erstatte dem, der dør. På samme måde er det trods den restriktive udlændingepolitik uafvendeligt, at indvandrere og deres efterkommere vil komme til at udgøre en stadigt stigende del af befolkningen. Det er et af tidens absolut største dilemmaer. Hvordan skal vi tackle den udvikling?” (Lektor Hans Oluf Hansen, 2005)

“Andelen af indvandrere i Danmark er stigende, det er indiskutabelt… Så den udskiftning, der er tale om, ja, den er der jo, hvis vi måler det på historikken.” (Professor Henrik Toft Jensen, 2019)



26. april 2019

Genindfør blasfemiparagraffen: Paludan demonstrerer, ‘at islam faktisk har magten’ i visse områder’

Herboende muslimer vil en bloc have genindført blasfemiparagraffen, og det forstår man sådan set godt. De Koran-tro accepterer ikke nogen form for islamkritik, og resten vil fjerne Paludans mulighed for at synliggøre islamiseringen af Danmark. Man skyder på ‘budbringeren’, den forkerte. Danskere hopper også på vognen, mere i et forsvar for multikulturens ansigt udadtil, end for Islam, men på det lange stræk er det vand under broen.

Herunder lidt fra et læserbrev af Gunnar Olesen, der så vidt jeg kan se har en lang karriere i Røde Kors og FN bag sig. Senere krydret med en bestyrelsespost i ‘Rådet for International Konfliktløsning’ (RIKO). Fra Weekendavisen – Genindfør blasfemi­paragraffen

“Fra Arilds tid havde straffeloven en blasfemiparagraf: ‘Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes …’

Den kunne regeringen have brugt til at rejse sag mod Jyllands-Posten i 2005 for dens profetkarikaturer, hvilket Anders Fogh Rasmussen kunne have anvendt som argument på sit møde med de muslimske landes ambassadører – uanset hvad domstolene måtte nå frem til. Men det blev den altså ikke.

…, Krisen kom til at koste Danmarks renommé dyrt og kunne have været undgået, hvis man havde brugt blasfemiparagraffen frem for en absolut prioritering af ytringsfriheden. I stedet blev den afskaffet, mens minoritetshensyn skal tilgodeses gennem paragraffen om racisme.

Paludan har givet dette system et realitetstjek, som det ikke har bestået. Man står nu med det noget absurde forhold, at åbenlyst provokerende handlinger skal beskyttes af politiet. I Danmark, som i forvejen har et flosset ry i den muslimske verden og ofte betegnes som racistisk i international presse, er det altså ikke smart at brænde koraner af. Man ved udmærket godt, at det provokerer en del af de danske muslimer og sætter Danmarks møjsommeligt genopbyggede forhold til den muslimske verden i fare med dertilhørende skade for eksporten og risiko for ny terrorisme.

Nettoresultatet af Paludans virksomhed har været at demonstrere, at islam faktisk har magten i visse danske områder.

(Politiken kalder tilvandret Koran-apologet Mohamad Abd Almonam for ‘gymnasieelev’, 24. april 2019)



12. december 2018

Uønsket Marrakesh-debat: “… det er uklart, om der er tale om en organiseret kampagne, og om der…”

Det skal nok passe, at der findes konti med ‘botlignende aktivitet’, men at gøre debatten på sociale medier til en konsekvens af udenlandsk påvirkning er intet mindre end absurd. De toneangivende græsrødder, der tidligt mobiliserede imod Marrakesh-erklæringen på sociale medier er alle kendt i blogosfæren – det er Snaphanen, Sennels og en lille håndfuld mindre kendte – gode folk, der i årevis har kæmpet imod masseindvandringen.

Den citerede ekspert Johan Dam Farkas, der forsker i ‘politik og manipulation på digitale medier’ på et svensk universitet, udpeger fem profiler (Kasper Bagger, Jesper Olsen, Thakur Shivaji, Alberto Garcias, Thomas Mbakala), og anslår at mindst tre af de nævnte ’sandsynligvis’ er robotter. Det er de sikkert alle sammen, men de er ikke oprettet fornyligt, og er ikke målrettet Marrakesh, uanset hvad der hævdes i den bedste sendetid.

“Ifølge en ekspert, er det første gang herhjemme, at vi ser eksempler på bots, der tilsyneladende har forsøgt at påvirke den danske debat.” (Poul Erik Skammelsen henviser til Johan Dam Farkas i 22-Nyhederne på TV2, 10. december 2018)

Johan Dam Farkas er i øvrigt ikke hvem som helst. Han var manden bag ‘Politisk Engagerede Terrorister’, en terrorsympatisør, der i en årrække var en integreret del af den yderste venstrefløj. Sidst han blev citeret, var det med AFA-leder Andreas Rasmussen som med-ekspert. Den centrale person i Redox-retssagen, manden der gjorde i ’social engineering’ med fiktive identiteter.

Bemærk de mange forbehold i Altingets historie: Robotter kan have pustet til debatten, profiler er sandsynligvis automatiserede, har efter alt at dømme, klare indikationer på, uklart om det er organiseret…

DR Nyheder benytter lejligheden til at lave en lille fire minutters guide til at imødegå ‘falske nyheder’, og går allerede i overskriften til angreb på ‘russiske propagandister’: “Det kan være ‘bots’, der ligner profiler, men spreder misinformation.”. ‘Ekstremister udnytter nettet’, forklarer Benjamin Schildknecht Kodboel i videoen, og pointerer, at brugere af sociale medier skal være kritiske overfor sig selv og egen ‘dømmekraft’. DR har ansat en langhåret SJW, og associerer sund folkelig modstand med fordækte falske profiler. Punkt 4: Fordomme blev bekræftet.

Det er i sagens natur svært at dokumentere falske profilers organisering, men de mange løse ender i argumentationsrækken, kender jeg alt for godt fra nettets mange ‘anti-zionister’. Fra Talmud over Soros til FN og masseindvandring er der en ubrudt linje, som kun er gennemskuet af en mytisk amerikansk youtuber.

Fra Altinget – Robotter kan have pustet til debat om migrationspagt.

“I debatten om den omstridte FN-migrationspagt, som underskrives i Marokko mandag, har automatiske robotter efter alt at dømme været med til at sprede misinformation og budskaber imod dansk tilslutning til pagten. Det vurderer Udenrigsministeriet i en intern undersøgelse, erfarer Altinget.

Ifølge Altingets oplysninger har Udenrigsministeriet set ‘klare indikationer’ på, at en række opslag på Facebook har opnået stor spredning via automatiserede profiler. Men det er uklart, om der er tale om en organiseret kampagne, og om der i givet fald står udenlandske kræfter bag.

Mistanken om systematisk misinformation kommer, netop som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sidste uge advarede om, at Rusland er parat til at udføre påvirkningskampagner i Danmark med meget kort varsel. FE slog dog også fast, at det endnu ikke havde konstateret store kampagner, der kan spores til Rusland.

I sagen om FN-pagten har Udenrigsministeriet screenet en række af de åbne og offentligt tilgængelige facebooksider, der har spredt budskaber om modstand mod migrationspagten. Og ministeriets konklusion er, at mindst 16 konkrete sider i mistænkelig grad ligner automatiserede robotter.”


Marrakesh-spincontrol ved Lars Løkke Rasmussen: Vigtigt dokument, der ikke får praktisk betydning…

Det er ikke nemt, at være liberal statsminister, og Løkke slap ikke godt fra mandagens Marrakesh-møde. Hans såkaldte ‘explanation of position’ var møntet på den danske debat, og på fem-seks minutter begik han vold mod erklæringens hovedtanker: “Migration is not a human right.”. Det gav ham ingen nye venner i FN, og hans blotte tilstedeværelse gør det næsten umuligt for ham at gå til valg på en stram udlændingepolitik.

Juridisk set har Lars Løkke Rasmussen formentligt ret, men politik handler i høj grad om integritet. Her dumper han fælt. Politikens angrebspunkt er modsatrettet, men afdæmpet – Løkke sender diskret giftpil til Støjberg: Jeg er den bedst egnede til at sætte tingene på plads.

“De første sætninger i stemmeforklaringen illustrerer regeringens bestræbelse på at balancere mellem på den ene side at hylde internationalt samarbejde og på den anden side at betone retten til at bevare udlændingepolitik som national selvbestemmelsesret.

‘CMG kommer på et tidspunkt, hvor multilateralisme er under pres. I FN er det internationale samarbejde bygget på national suverænitet. GCM bekræfter den fundamentale præmis om, at det er staters suveræne ret selv at bestemme deres nationale udlændingepolitik inden for folkerettens rammer’, hedder det i stemmeforklaringen. …

Løkke kommenterede også de seneste dages rygtestrøm om, at falske robotter har genereret en systematisk modkampagne mod FN-erklæringen. Han peger på, at sagen indtil for få uger siden ikke eksisterede i danske medier, men har været en sag, der er vokset frem nedefra.

‘Det gode ved det er, at det er en mulighed for folket til at løfte deres stemme. Der er mange, der er bekymrede for det, der sker i Europa i øjeblikket. Den mindre gode side er fænomenet med, at budskaber bare bliver slynget rundt med robotter og måske tegner et andet billede af bekymringen end det, der måske er basis for. For mig har det, da jeg opdagede det for nogle uger siden, været afgørende at tage det alvorligt’, siger Lars Løkke Rasmussen, som første gang adresserede problemstillingen på et møde med liberale kolleger på regeringschefniveau midt i november.”

(Lars Løkke Rasmussen i Marrakesh, 10. december 2018 – Indsat: Facebook-spin, 8. december 2018)

“Den her erklæring skaber ikke nogen nye forpligtelser. Det er der så nogen, der oversætter til, at så kan det hele være ligegyldigt… Men det er det jo ikke. (Lars Løkke Rasmussen, 10. december 2018)

Oploadet Kl. 10:35 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


7. december 2018

Alle imod Lindholm: Politiken nævner omtale i New York Times (skrevet af tidl. Politiken-journalist)

Kampen mod et udrejsecenter på øen Lindholm intensiveres i disse dage. Det er lige på kanten af menneskerettighederne, det bliver alt for dyrt, og naboerne er i øvrigt imod at placere flygtninge på denne her afsides beliggende ‘øde ø’. At det skulle være en øde ø er en sandhed med modifikationer, men sandheden betyder ikke så meget, når der mobiliseres imod den danske udlændingepolitik.

Som Rasmus Jarlov skarpt pointerer, så er medierne gået i selvsving. Visse artikler i udenlandske medier er sågar skrevet af danske journalister, specifikt nævnes Martin Selsøe Sørensen, der indtil fornyligt var korrespondent for Politiken, men nu freelancer for blandt andet New York Times. Politiken kan så berette om udlandets reaktion…

I skrivende stund fortæller de på TV2 News, at beslutningen om et udrejsecenter i Stege bugt kritiseres af FN. Nu mangler vi bare Bashy Quraishy, George Clooney og Pave Frants, så er hele pladen fyldt.

(Politiken, 3. december 2018: … Dansk asyl-ø skaber internationale overskrifter)

“Danske venstreorienterede medier har igen travlt med at henvise til opbakning fra udenlandsk presse imod Danmarks udlændingepolitik. Man skal bare være klar over, at mange af artiklerne i de udenlandske medier er skrevet netop af danske (formentlig venstreorienterede) journalister.

Her har en journalist ved navnet Martin Selsø fået bragt en historie i New York Times. Hvorefter Politiken skriver om, at New York Times har skrevet historien. Det er vist dét, man kalder en cirkulær reference.” (Rasmus Jarlov, 4. december 2018)

(New York Times, 3. december 2018: Denmark Plans to Isolate Unwanted Migrants on a Small Island)



5. december 2018

Formålet: “… som tilhængerne af ubegrænset immigration siger: ‘Mennesker kan ikke være ulovlige’.”

Nye Borgerliges Lars Kaaber spekulerer over migrationspagtens ophav, og kommer ind på venstreorienterede NGO’ere. Jeg skal ikke kunne sige, hvorvidt det er korrekt, men ‘Intet menneske er illegalt’ er et ofte anvendt slogan på den yderste venstrefløj. Typisk i grupperinger, der også dyrker slogans såsom ‘No borders – No nations’.

Velskrevet kronik i Jyllands-Posten af tidligere EU-embedsmand Steffen Skovmand – Glem debatten om ikkebindende: Hvorfor skal vi egentlig have FN’s immigrationspagt?

“Forordet/præambelen til immigrationspagten viser, at pagten er en følge og en gennemførelse af New York-erklæringen fra 2016 (bemærk årstallet, som jeg vender tilbage til senere). Dette dokument er en erklæring om flygtninge og immigranter. Hvad har de to at gøre med hinanden? Er det ikke netop både retsligt og i praksis to helt forskellige størrelser? Ikke ifølge FN.

Jeg citerer erklæringens første præmis: ‘at beskytte alle flygtninges og immigranters menneskerettigheder uanset deres juridiske status’ (min fremhævelse).

Pagtens formål er således at oprette en retsligt sammenhæng – ækvivalens – mellem flygtninge og immigranter. Punkt 5-7 i selve immigrationspagtens præmisser drager parallellen ligeud og lader derved katten ud af sækken.

Hvorfor er det vigtigt? Fordi den juridiske konsekvens af at sidestille flygtninge og immigranter er, at begrebet økonomisk immigration, som ikke er en lovbeskyttet ret på linje med flygtninges rettigheder, forsvinder. Det samme gælder begrebet ulovlig immigration. Immigranter bliver ligesom flygtninge til ofre. Hvis immigration reelt bliver en FN-sanktioneret menneskeret kan den ikke være ulovlig, vel? For som tilhængerne af ubegrænset immigration siger: ‘Mennesker kan ikke være ulovlige’. Dette er hovedformålet med pagten.

… Skæres alle flosklerne og halve sandheder væk, er denne FN-immigrationspagt globalisternes svar på antiglobalisternes stigende popularitet. Man tør bare ikke sige det ligeud af åbenlyse politiske grunde. …

Paragraf 24-25 i immigrationspagten viser hvorfor i praksis. For i henhold til disse bestemmelser oprettes en implementeringskontrol, som skal føre regnskab med, hvordan underskriftslandene opfylder deres forpligtelser. Dette er den såkaldte name and shame-politik. Og FN har politiske domstole, Generalforsamlingen og de mange FN-udvalg. Heraf det mest berygtede: FN’s Menneskerettighedsråd med dets notoriske antiisraelske slagside. Ved at gøre immigration til et spørgsmål om menneskerettigheder skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvem der bliver hængt ud som immigrationsfjendske, racister, sexister osv. i henhold til immigrationspagten ved dette udvalgs næste møde: Vesten.

At Danmark underskriver denne pagt uden forudgående demokratisk debat, i en tid hvor netop flygtninge- og immigrationsproblemet er højaktuelt for almindelige mennesker, er mere end uforståeligt – det er en skændsel.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper