22. september 2021

Messerschmidt om NGO’ernes camouflerede socialisme: “… lad dem gøre det for deres egne penge.”

Morten Messerschmidt foreslog på weekendens landsmøde, at man fik ‘en partibestemt fordeling af ulands- og NGO-støtte’. Det har desværre ingen gang på jord, for hvorfor skulle det røde flertal frivilligt give højrefløjen indflydelse. Ja, det meste af ‘blå blok’ ville nok også alligevel stemme imod, for ikke at krænke NGO’ernes ‘politiske uafhængighed’. Fra Dit Overblik – Messerschmidt kritiserer statsstøttede NGO’er for ‘camoufleret socialisme’.

“Statsstøttede NGO-organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Røde Kors har fået så meget politisk slagside, at der bør indføres et nyt system til fordeling af støtten.

Det mener Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt, som på weekendens årsmøde i DF revsede NGO’erne for at drive venstreorienteret politik for milliarder af skattekroner.

‘NGOerne er ikke bare ulve i fåreklæder. Det er meget værre: De er politikere i fåreklæder. Og hvis de vil føre politik – hvad end det handler om flygtninge, klima, ulandsbistand eller integration, så lad dem gøre det for deres egne penge,’ sagde Morten Messerschmidt.

Forinden havde Morten Messerschmidt – akkompagneret af klapsalver og grin fra de forsamlede DF’ere – vist eksempler på venstreorientering hos NGOerne (NGO = Non-Governmental Organization, dvs. ikke-statslig organisation, red.).

Et eksempel er Mellemfolkeligt Samvirke (MS), der får 124 mio. kroner i statsstøtte. Fra deres hjemmeside viste Messerschmidt, hvordan MS har startet en underskriftsindsamling under overskriften ‘Stop udvisningerne – slå ring om syrerne sammen med os’.”



9. august 2021

Folkekirkens Nødhjælp om IPCC-rapport: Stol på ‘videnskaben’, tag ‘FN’s klimabibel helt bogstaveligt’

FN’s klimapanel offentliggjorde klokken 10 her til formiddag en ny rapport om verdens tilstand, og vanen tro er medierne et væg-til-væg-tæppe af NGO-propaganda. På Radio4 kunne meteorolog Jesper Theilgaard fortælle, at det stod skidt til. Direkte adspurgt, om der var positive ting i rapporten, svarede han humoristisk afvæbnende. Sådan taler en aktivist, og det er han også, uanset hvor mange ekspertkasketter MSM medierne giver ham på.

Der er noget helt galt, når talsmanden for en organisation som Folkekirkens Nødhjælp taler om ‘FN’s klimabibel’, og man får nemt det indtryk, at det først og fremmest handler om vestlig flagellanteri. Fra en officiel pressemeddelse fra Folkekirkens Nødhjælp, offentliggjort klokken 10.01 – Folkekirkens Nødhjælp efter ny FN klima-rapport: Frygter millioner af klimaflygtninge.

“‘FN’s nye klimarapport er uhyggelig og skræmmende læsning. Med mulige temperaturstigninger på 3-5 grader vil store dele af verden blive ubeboelig,’ siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og uddyber:

Nu bliver vi nødt til at lytte til videnskaben og tage FN’s klimabibel helt bogstaveligt. Vi har ganske enkelt passeret det punkt, hvor klimaforandringer kan stoppes. Nu handler det om at begrænse skaderne.’ …

Politisk handling nu

‘Der skal handles nu. Og det skal være i en helt anden skala og med en helt anden hastighed, end vi hidtil har set. Der er globalt brug for et langt større fokus på både CO2-reduktion, klimatilpasning, genopbygning og udvikling til gavn for de millioner af mennesker i udviklingslandene, der allerede lider under klimaforandringerne.'”

(Jesper Theilgaard til Noedhjaelp.dk, 2021: Det er mig en gåde, at nogen bare ikke vil tro på det)



13. juli 2019

Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp: Drop ordet ‘ghetto’, blev selv stigmatiseret som Hellerup-boer

I skrivende stund er der News & Co. på TV2 News, hvor tre personer diskuterer aktuelle emner. Et af emnerne var boligminister Kaare Dybvads beslutning, om at droppe ordet ‘ghetto’. To arabere kritiserede begrebet i et indslag, omend den ene påpeger, at det ikke nytter noget at droppe begrebet, hvis man bevarer den særlige lovgivning målrettet boligområderne. De tre i panelet var helt på linje. Det være sig kreativ direktør Simon Vesth Hansen og rådgiver Lilian Mogensen. Værst var generaldirektør i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen der talte om hvorledes hun engang var blevet stigmatiseret fordi hun boede i Hellerup-ghettoen. Det bragte ikke noget godt med sig, at bruge nedsættende ord, der fodrede fordomme.

Jeg kører i sommerhus ved Vejle fjord senere i dag, og satser på en uge helt uden mediernes holdningsmassage. Virkelighedsfjern. Fordummende.

(News & Co., TV2 News, 13. juli 2019)



24. maj 2018

Jørn Stjerneklar: “Congo er jo langt værre end Syrien og Yemen til sammen.. Folk sulter i titusindevis.”

Afrika var et sexet kontinent i journalistisk henseende, da socialistiske kæmpede for selvstændighed. I dag hvor der arbejdes for at åbne grænserne, bliver de brune øjne fotograferet i Mellemøsten. Interessant udmelding af Afrika-korrespondent Jørn Stjerneklar fra seneste udgave af Q&A på Radio24syv.

Jørn Stjerneklar, Afrika-korrespondent: Det eneste tidspunkt de interesserer sig for Afrika i Danmark, det er op til Danmarksindsamlingen i januar, hvor man så får nogle luderture betalt af diverse NGO’ere. Og så sender man så folk ned og laver noget optakt til indsamlingen…

Tag eksemplet nu med Congo. Nu er Congo kommet i pressen de senere dagen på grund af ebola, men Congo er jo langt værre end Syrien og Yemen til sammen. Altså, det er en humanitær katastrofe af dimensioner, der foregår lige nu. Der er krig nærmest i hele landet. Folk sulter i titusindevis. Børnene dør som fluer – der er ikke en ærlig dansk journalist der tager til Congo og laver noget.

Jørn Stjerneklar: … Jeg tror måske i 60’erne, da vi havde den der hvor landene blev selvstændige, der var jo gamle garvede journalister der rejste ned og dækkede det. Det var de første ti år, fra starten til 60’erne til start-70’erne, så holdt man bare op, og så har man overladt Afrika-dækningen til de danske NGO’er, MS, IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og hvad de hedder alle sammen. Og de har jo en politisk agenda, de har ikke en interesse i at fortælle hvad der egentligt sker.



16. maj 2016

Eva Agnete Selsing om Medina: “Flygtningeomsorg er en accessory, der skal give åndelig stråleglans…”

Jeg fik ikke set det pågældende talkshow, og godt det samme. Eva Agnete Selsing kommenterer i Berlingske – Medinas flygtninge-bling.

“Det er et slæb, men nogen skal gøre det. Så her får De en lille gennemgang af musikanten Medinas optræden i et af Clement Kjersgaards 100 talkshows på DR. Ikke specielt spændende, men til gengæld både frygteligt og repræsentativt for den perverse dyrkelse af gratis godhedsholdninger, der cirkulerer evigt mellem kendisser, journalister og medier.

Vi er i prime time… Clement spørger straks til hendes ferie på Kos sidste år, der gjorde hende bekendt med migrationskrisen, hvorefter hun blev aktiv i Folkekirkens Nødhjælp. Og her begynder den gribende fortælling. Første kosmiske uretfærdighed i den forbindelse er nemlig, at de billeder, hun tager af sig selv som velgørenhedsperson, får for få likes:

‘Folk gider ikke se på andre mennesker, der laver velgørenhed… og det ramte mig så hårdt. Hvordan kan du være ligeglad med en du kender, der er nede og gøre ting?’

Præcis. Hovedsagen her er likes og opmærksomhed på Medina som velgører. Hvordan kan I være ligeglade med det, Danmark? Grænsebomstabere!

Nå, men der tales videre om, at Medina vil missionere for de unge, på ‘en ikke-politisk måde’ [sic!] … Klimaks er dog Medinas politiske raptus, der er kort, men potent: ‘Jeg føler rigtig meget, at folk herhjemme er blevet sure og trætte af hele den her flygtninge-‘problematik’, der finder sted… Det, som jeg tænker allermest på fra den tur, var faktisk, at jeg ikke mødte en eneste flygtning, der ville til Danmark. Dét synes jeg var rigtig hårdt at høre… og det skal simpelthen laves om.«

Det, der adskiller Medina i mellemlaget og en fra den øvre kulturklasse, er blot, at hun helt selv udstiller de narcissistiske bevæggrunde. Flygtningeomsorg er en accessory, der skal give åndelig stråleglans til resten af projektet med umtji-umtji, øjenvippe-ekstensions og Chaneltasker. Godheds-bling i bedste sendetid.

Oploadet Kl. 08:44 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


14. april 2015

Apropos apartheid: Kun muslimer på Tempelpladsen kl. 11.00 – Muslimske kvinder hetzer jøder (video)

For nogle uger siden var Johanne Schmidt-Nielsen (Enhedslisten), Maja Panduro (Socialdemokraterne) og Jakob Engel-Schmidt (Venstre) en tur i Israel inviteret af Folkekirkens Nødhjælp. Det gav blandt andet en artikel i Berlingske, hvor sidstnævnte associerede forholdene for muslimer med forholdene under apartheid.

Opholdet på Vestbredden og i Østjerusalem varede fem dage, fra fredag den 27. marts til tirsdag den 2. april. En veninde var i Israel i samme periode, og optog en lille stemningsvideo på Tempelpladsen i det østlige Jerusalem, mandag den 30. marts om formiddagen. Tre-fire jøder chikaneres med tilråb af en større gruppe tildækkede muslimske kvinder: ‘Allah u-akbar’. Kilden fortæller i øvrigt, at ikke-muslimer ikke må være på Tempelpladsen klokken 11.00 på grund af muslimsk bøn.

(Tempelpladsen i Jerusalem, 30. marts 2015; Youtube)

“Vi forestiller os, at selv om det er en svær konflikt, så er Israel et demokratisk land, som selvfølgelig overholder menneskerettighederne. Og som selvfølgelig ikke kan finde på at indføre et system, der de facto minder om apartheid.” (Jakob Engel-Schmidt, Venstre)



8. marts 2015

Malacinski: “Det grænser til fornægtelse… Dem og os er allerede skabt af islamiske fundamentalister.”

Det er kvindernes internationale kampdag i dag, og hvor Folkekirkens Nødhjælp forsøger at få danskerne til lommerne med en hijab-klædt palæstinenser, så kan jeg passende bringe lidt fra en Berlingske-klumme af den borgerlige feminist Leny Malacinski, der som tidligere IDF-soldat repræsenterer alt, det den yderste venstrefløj hader, herunder retten til et liv uden Islam – Et angreb på selvforståelsen.

“Angrebene i København har ramt mange danskere på deres selvforståelse. Vi er vant til at opfatte os selv som civiliserede og rummelige samtalepartnere, der hellere vil gå på kompromis end at havne i en konflikt. Vi ser ikke os selv som nogle, andre mennesker kan have noget imod – især ikke i sådan en grad, at de retter et skydevåben imod os.

Sådan har jeg det også. Jeg ønsker ikke at være i en voldelig konflikt med nogen, men det er desværre ikke op til mig, ligesom det ikke var op til de to ofre for angrebene. … Nogle debattører afviser helt at kalde angrebene for terror, som om en akademisk dekonstruktion af handlingen kan reducere den til noget mindre dødeligt.

Dermed afviser de også at tage stilling til de meget konkrete spørgsmål, som terroren har efterladt i Københavns gader: Hvad gør vi nu? Går vi i synagogen? Går vi til debatmøder? Tager vi vores børn med? Sætter vi os ved vinduet eller midt i lokalet? Skal DR fortsætte med at censurere Muhammed-tegninger og Charlie Hebdo-forsider fra sine programmer? Skal Berlingske fortsætte med at trykke anonyme artikler af frygt?

Der er masser af praktiske og principielle beslutninger, som man simpelthen ikke ønsker at deltage i, mens man kritiserer dem, der gør. Filosof Malene Trock Hempler advarer således imod at kalde angrebene for terror. …

Dermed udstiller hun, at hun ganske enkelt ikke accepterer en opdeling mellem dem og os. Det grænser til fornægtelse, for den opdeling er hele præmissen for, at angrebene fandt sted. Gerningsmanden opererede netop med ‘dem’ som værende danske jøder. Muhammed-tegnere og deltagerne i debatmødet på Østerbro. Hans ‘os’ inkluderede hverken mig eller Malene Trock Hempler. Dem og os er allerede skabt af islamiske fundamentalister.

Susanne Junker skriver videre, at ‘Terroren har fået et narrativ om dem og os og om en trussel derude af ukendte mørke kræfter, vi skal være bange for (…) Gid, det kan afhjælpes med en sprogpolitik printet i A4,’ slutter hun. … Ja, gid vi alle kunne leve lykkeligt til vores dages ende, men måske er der mere brug for at tale om, hvad vi gør og ikke, hvad vi føler. … En skribent i Information, Signe Løntoft, vil helt melde sig ud af denne ubehagelige tid og skriver, at hun meget hellere vil se billeder af nuttede dyr og børn på Facebook. …

Vi er nødt til at hæve blikket fra vores egen, sårede selvforståelse og se i øjnene, hvad der foregår i vores ghettoer, på vores gader og i redaktionslokalerne. Hvis vi ikke anerkender, hvilke problemer vi står over for, kan vi ikke begynde at løse dem.

(Folkekirkens Nødhjælp-reklame på kvindernes internationale kampdag – Kvindelig IDF-soldat)



24. juli 2014

NGO’ere mod Israel, nu med folkemordspostulat: “.. shouldn’t those numbers be going the other way?”

Tidligt onsdag kunne man på TV2 news høre Mimi Jacobsen, leder af Red Barnet, problematisere Israels kamp mod Hamas i Gaza, hvad der i hendes optik, inkluderede farverige ueksploderede bomber på gaden, noget der tiltrak legende børn. Israelerne er onde, kan næsten siges at være det overordnede budskab fra venstredrejede NGO’ere.

Tidligere på ugen blev Omar Almajdalawi, leder af Folkekirkens Nødhjælp i Gaza interviewet til Berlingske. Her forklarede han, at Israels angreb på Gaza var “hinsides krigsforbrydelse. Det er folkemord”. Jonah Goldberg kommenterer på National Review – The Palestinian ‘Genocide’ Lie.

“If the Israelis are, or have ever been, interested in genocide, they are utterly incompetent at it. … On the one hand, the Israeli military is supposed to be ruthlessly competent and determined to wipe out the Palestinians. On the other, the Palestinian population has grown more than 100 percent since 1970. The population in the Gaza Strip has grown nearly threefold since 1990. … ‘Genocide’ is a loaded political term, but under any remotely reasonable definition, shouldn’t those numbers be going the other way?

It’s just a hunch, but if the Israelis wanted to wipe out as many Palestinians as possible, never mind commit genocide, they probably wouldn’t issue warnings to Gazans (by phone and leaflet) to get out of harm’s way. Nor would Israel continue to allow hundreds of trucks of food and medical aid to enter Gaza even as hundreds of rockets leave Gaza.”

(Grafik: Procon.org. Se også Wikipedia, Demographics of the Palestinian territories)



2. juni 2014

JP gav spalteplads til Allan Lindemark: “Jeg ser ikke Dansk Folkeparti som et demokratisk legitimt parti.”

De trykte aviser er i frit fald, og det tror da pokker. Hvad er det præcist der får en borgerlig avis til at spørge René Karpantschof og Allan Lindemark om deres syn på Dansk Folkeparti. Den første boede for år tilbage i kommunistisk kollektiv og støttede Blekingegadebanden, den anden var aktiv i Minoritetspartiet, og bloggede om hvorledes DR var infiltreret af Dansk Front. Tilsammen repræsenterer de maksimalt 0,1 procent af befolkningen. Hvad rager det en bredere offentlighed, hvad de mener om Dansk Folkeparti og dets vælgere.

Fra Jyllands-Posten – ‘Og så hedder han gudhjælpemig Messerschmidt!’

“‘Stuerene – det bliver I aldrig.’

Poul Nyrup Rasmussens karakteristik af Dansk Folkeparti i 1999 er måske den mest herostratisk berømte sætning i nyere dansk politik. …

I søndags blev budskabet så gentaget nok en gang. Ikke af den socialdemokratiske nestor, men på de sociale medier som reaktion på, at Dansk Folkeparti så at sige havde gjort rent stuebord ved Europaparlamentsvalget med 26,6 pct. af stemmerne. Heraf 465.758 personlige stemmer til Morten Messerschmidt, der dermed slog netop Poul Nyrup Rasmussens stemmerekord. …

Men hvorfor reagerer mange fortsat så kraftigt på et helt legitimt parti, der i en meningsmåling forleden sågar stod som landets største parti? For at finde ud af det, har Indblik talt med en af dem, der bestemt ikke synes, at Dansk Folkeparti har plads i stuen. 35-årige Allan Lindemark, cand.mag. og projektleder i en ngo. I søndags var han en af dem, der var aktiv på Twitter, hvor han skrev:

‘DF er ikke blevet stuerent. Det er en fjerdedel af befolkningen, der er begyndt at tisse i hjørnerne.’

Og det var ikke bare ment som en flygtig, virtuel tankestreg.

Jeg ser ikke Dansk Folkeparti som et demokratisk legitimt parti. Mange mener, at det jo bare er et konservativt socialdemokrati og slår deres horrible udtalelser hen som finker fra panden; de er jo danske, så det er ikke så slemt. Men det er slemt. Det er et parti, som i udlandet sammenlignes med græske fascister, og det er da vildt skræmmende, at vi rent faktisk har givet en racismedømt mand mere end 450.000 stemmer,’ siger han med henvisning til, at Morten Messerschmidt for 12 år siden blev dømt for at overtræde straffelovens § 266b, den såkaldte racismeparagraf.

En anden, der ofte får sin fortid skudt i skoene, er Rene Karpantschof. Han er tidligere bz’er. Men derudover er han også sociolog, historiker og ekstern lektor ved Københavns Universitet med speciale i folkelige protestbølger og demokrati.

‘Dansk Folkeparti er kontroversielt, og det skyldes især deres holdning til det nationale spørgsmål, herunder flygtninge og indvandrere. Når folk får knopper, er det fordi, mange fortsat betragter det som et stort set racistisk parti. Beskyldningen om, at det er et højrenationalistisk parti, der undertrykker visse minoriteter, og som ideologisk har træk til fælles med nazismen,’ siger han.

(Allan Lindemark Hansen anno 2008)

Allan Lindemark er dog ikke helt afvisende for, at Dansk Folkeparti kan blive stuerene – også i hans bog. Men det kræver, at partiet gennemgår en selverkendelsesproces lig den, Fremskrittspartiet i Norge foretog efter terrorangrebet i 2011, hvor partiet angrede sit sprogbrug over for islam og indvandrere. Derudover skal partiet ekskludere adskillige medlemmer, bl.a. Morten Messerschmidt.

‘Men det gør man ikke. Tværtimod opstiller man dem til topposter. Det er fuldstændigt forkasteligt at opstille en dømt racist; der er så mange gale historiske referencer, og så hedder han gudhjælpemig Messerschmidt!‘ siger han. …

Spørgsmålet er imidlertid, hvad konsekvensen er ved at sige til en fjerdedel af vælgerne, at de tisser i hjørnerne. Kunne det tænkes, at de frem for at angre deres synder måske tværtimod ville føle sig bekræftet i deres valg, når de på den måde bliver udskammet. Af en cand.mag., der er bosat i Københavnsområdet og gudhjælpemig tidligere har været ansat i Danmarks Radio.

‘Nu stammer jeg fra Vestjylland, og min familie stemmer på Dansk Folkeparti. Så jeg er ikke ukendt for argumenterne. Men jeg tror ikke på, at nogen begynder at stemme på DF, fordi man sviner dem til, eller at nogen holder op, fordi man ikke gør,’ fastholder han.”



6. oktober 2007

Michael Sandfort: Kvickly burde ikke støtte en politiserende NGO

Godt læserbrev af Michael Sandfort i torsdagens udgave af Frederiksborg Amts Avis.

Galt at Kvickly støtter Hamas
For at fremme danskernes godgørenhed og afstive eget image har Coorp Danmarks 14 Kvickly-varehuse fået installeret en såkaldt Velgørenhedsknap på sine flaskeautomater. Med et enkelt tryk kan kunderne så vælge at donere pengene for de tomme flasker til bl.a. Folkekirkens Nødhjælp. Ordningen skal nok blive en sucess målt på donationer.

Til gengæld er det sandsynligt, at Kvicklys image i befolkningen vil blive polariseret, for Folkekirkens Nødhjælp er en af Danmarks mest politisk aktive og kontroversielle interesseorganisationer, som bl.a. tager aktiv stilling til fordel for palæstinenserne i mellemøstkonflikten.

Velkendt er opstillingen af »Muren« på Roskilde Festivalen, men også udtalelser om at Jesus var en araberdreng, at EU bør sende penge til Hamas samt en generel holdning om, at »Som forholdene er nu, er magten ulige
fordelt. Den svageste part (palæstinenserne, min præcisering) må derfor forsvares mod den stærkes (Israels, min præcisering) overgreb«, vidner om en klar politisk stillingtagen.

Partisk
Stridens parter anser også Folkekirkens Nødhjælp for partisk: Således er Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening så glade for Folkekirkens Nødhjælp, at der på førstnævntes hjemmeside (www.danpal.dk) i skrivende stund er snesevis af links til artikler på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside (www.noedhjaelp.dk), hvor konflikten beskrives gennem palæstinensiske briller.

På Dansk-israelsk Selskabs hjemmeside (www.israel-info.dk) er der ingen links til Folkekirkens Nødhjælp, og hvis man spørger til selskabets syn på organisationen, er svaret, at »Folkekirkens Nødhjælp er endnu mere ensidigt
Israel-kritiske end selv Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening«. Det er en ærlig sag at ville støtte palæstinensernes kamp imod Israel, men det er ikke umiddelbart en opgave for en af Danmarks største
dagligvarekæder.

Oploadet Kl. 12:56 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper