13. juli 2019

Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp: Drop ordet ‘ghetto’, blev selv stigmatiseret som Hellerup-boer

I skrivende stund er der News & Co. på TV2 News, hvor tre personer diskuterer aktuelle emner. Et af emnerne var boligminister Kaare Dybvads beslutning, om at droppe ordet ‘ghetto’. To arabere kritiserede begrebet i et indslag, omend den ene påpeger, at det ikke nytter noget at droppe begrebet, hvis man bevarer den særlige lovgivning målrettet boligområderne. De tre i panelet var helt på linje. Det være sig kreativ direktør Simon Vesth Hansen og rådgiver Lilian Mogensen. Værst var generaldirektør i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen der talte om hvorledes hun engang var blevet stigmatiseret fordi hun boede i Hellerup-ghettoen. Det bragte ikke noget godt med sig, at bruge nedsættende ord, der fodrede fordomme.

Jeg kører i sommerhus ved Vejle fjord senere i dag, og satser på en uge helt uden mediernes holdningsmassage. Virkelighedsfjern. Fordummende.

(News & Co., TV2 News, 13. juli 2019)



24. maj 2018

Jørn Stjerneklar: “Congo er jo langt værre end Syrien og Yemen til sammen.. Folk sulter i titusindevis.”

Afrika var et sexet kontinent i journalistisk henseende, da socialistiske kæmpede for selvstændighed. I dag hvor der arbejdes for at åbne grænserne, bliver de brune øjne fotograferet i Mellemøsten. Interessant udmelding af Afrika-korrespondent Jørn Stjerneklar fra seneste udgave af Q&A på Radio24syv.

Jørn Stjerneklar, Afrika-korrespondent: Det eneste tidspunkt de interesserer sig for Afrika i Danmark, det er op til Danmarksindsamlingen i januar, hvor man så får nogle luderture betalt af diverse NGO’ere. Og så sender man så folk ned og laver noget optakt til indsamlingen…

Tag eksemplet nu med Congo. Nu er Congo kommet i pressen de senere dagen på grund af ebola, men Congo er jo langt værre end Syrien og Yemen til sammen. Altså, det er en humanitær katastrofe af dimensioner, der foregår lige nu. Der er krig nærmest i hele landet. Folk sulter i titusindevis. Børnene dør som fluer – der er ikke en ærlig dansk journalist der tager til Congo og laver noget.

Jørn Stjerneklar: … Jeg tror måske i 60’erne, da vi havde den der hvor landene blev selvstændige, der var jo gamle garvede journalister der rejste ned og dækkede det. Det var de første ti år, fra starten til 60’erne til start-70’erne, så holdt man bare op, og så har man overladt Afrika-dækningen til de danske NGO’er, MS, IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og hvad de hedder alle sammen. Og de har jo en politisk agenda, de har ikke en interesse i at fortælle hvad der egentligt sker.



11. august 2016

Medina vil gerne have en ’større forståelse’ for flygtninge, og dele ‘oplevelserne’ med danskerne…

Tidligere på året interviewede DR Nyheder den syngende flygtningeaktivist Medina, for at høre om hendes arrangement med Folkekirkens Nødhjælp. Dagen forinden var hun gæst hos Clement, hvor hun berettede, at hun følte rigtigt meget, og kunne mærke i sin mave, hvad der var det rigtige at gøre. Nu kan Ritzaus Bureau fortælle, at hun er rejst med Abdel Aziz Mahmoud til Mellemøsten for at optage et program om syriske flygtninges levevilkår.

Selvom tvangsfinansieringen af DR ret beset er problemet her, så kommer jeg automatisk til at tænke på en Denis Leary-sketch når jeg hører om Andrea Fuentealba Valbak, der tog kunstnernavnet Medina efter det muslimske navn for Yathrib. Sakset fra Berlingske – Medina og kendt DR-journalist skal lave TV-program om flygtninge.

“Det er Folkekirkens Nødhjælp, som Medina samarbejder med på sit eget velgørenhedsprojekt, Mevation, der står for turen, hvor sangerinden og journalisten skal optage programmet ‘Adgang med Abdel’ til DR2.

Mens Abdel Aziz Mahmouds forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon, er Medinas far flygtning fra Chile. Og begge er de meget optagede af flygtningesituationen. …

Jeg vil gerne have en større forståelse for hvilke forhold, de lever under og hvad, de flygter fra, og jeg vil gerne dele så mange af mine oplevelser som muligt med danskerne. Derfor har vi også valgt at have et tv-hold med denne gang,’ siger hun.”

(Medina i Jordan, 10. august 2016; Foto: Twitter)

“Det, der adskiller Medina i mellemlaget og en fra den øvre kulturklasse, er blot, at hun helt selv udstiller de narcissistiske bevæggrunde. Flygtningeomsorg er en accessory, der skal give åndelig stråleglans til resten af projektet med umtji-umtji, øjenvippe-ekstensions og Chaneltasker. Godheds-bling i bedste sendetid.” (Eva Agnete Selsing, 15. maj 2016)

Oploadet Kl. 10:32 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


16. maj 2016

Eva Agnete Selsing om Medina: “Flygtningeomsorg er en accessory, der skal give åndelig stråleglans…”

Jeg fik ikke set det pågældende talkshow, og godt det samme. Eva Agnete Selsing kommenterer i Berlingske – Medinas flygtninge-bling.

“Det er et slæb, men nogen skal gøre det. Så her får De en lille gennemgang af musikanten Medinas optræden i et af Clement Kjersgaards 100 talkshows på DR. Ikke specielt spændende, men til gengæld både frygteligt og repræsentativt for den perverse dyrkelse af gratis godhedsholdninger, der cirkulerer evigt mellem kendisser, journalister og medier.

Vi er i prime time… Clement spørger straks til hendes ferie på Kos sidste år, der gjorde hende bekendt med migrationskrisen, hvorefter hun blev aktiv i Folkekirkens Nødhjælp. Og her begynder den gribende fortælling. Første kosmiske uretfærdighed i den forbindelse er nemlig, at de billeder, hun tager af sig selv som velgørenhedsperson, får for få likes:

‘Folk gider ikke se på andre mennesker, der laver velgørenhed… og det ramte mig så hårdt. Hvordan kan du være ligeglad med en du kender, der er nede og gøre ting?’

Præcis. Hovedsagen her er likes og opmærksomhed på Medina som velgører. Hvordan kan I være ligeglade med det, Danmark? Grænsebomstabere!

Nå, men der tales videre om, at Medina vil missionere for de unge, på ‘en ikke-politisk måde’ [sic!] … Klimaks er dog Medinas politiske raptus, der er kort, men potent: ‘Jeg føler rigtig meget, at folk herhjemme er blevet sure og trætte af hele den her flygtninge-‘problematik’, der finder sted… Det, som jeg tænker allermest på fra den tur, var faktisk, at jeg ikke mødte en eneste flygtning, der ville til Danmark. Dét synes jeg var rigtig hårdt at høre… og det skal simpelthen laves om.«

Det, der adskiller Medina i mellemlaget og en fra den øvre kulturklasse, er blot, at hun helt selv udstiller de narcissistiske bevæggrunde. Flygtningeomsorg er en accessory, der skal give åndelig stråleglans til resten af projektet med umtji-umtji, øjenvippe-ekstensions og Chaneltasker. Godheds-bling i bedste sendetid.

Oploadet Kl. 08:44 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


12. maj 2016

Hyklere: Medina kan ‘mærke i sin mave’ og ‘føler rigtigt meget’ – Kristian Leth vil slå ‘rationalismen’ fra

Mandag valgte DR Nyheder at interviewe Medina, der sidste år, under et ophold på den græske ferieø kos, hjalp migranter som en del af en kampagne for Folkekirkens Nødhjælp. Indslaget havde ingen nyhedsværdi overhovedet. En sanger kunne mærke i sin mave, og følte en masse, om noget hun tærskede langhalm på offentligt sidste år.

Dagen forinden hørte jeg lidt fra P4-magasinet Café Hack i bilen. Filminstruktør Kristian Leth, der sidste år associerede Dansk Folkepartis retorik med Holocaust, præsenterede sine nye samtalebog om forskellen på tro og viden. Han formulerede det anderledes end Medina-Andrea, men pointe var den samme. Når folk flygter 3.000 kilometer gennem seks-syv lande, så skal vi slå rationalismen fra, og hjælpe uden at tænke på konsekvenserne.

Begge har gjort det godt, og kan se frem til at langt liv på solsiden. De kan formentligt trække sig tilbage før den normale pensionsalder og leve af formuen, og kun involvere sig i hobbyprojekter. Medina har med 1000 kvm2 lystgårde og en Range Rover V8, allerede udgangspunktet i orden.
Indslaget med Kristian Leth kan høres her.

Søren Dahl, vært: Pointen er, at der er ikke noget galt i at være videnskabsmand og søge svaret… men lad os slå fast, at ligesom religion troede i Middelalderen, at den havde svaret på det hele, og at jorden var flad, så kan der være en tendens til i dag, at naturvidenskab kan mase mange ting i jorden, og det er lidt trist.

Kristian Leth, filminstruktør: Ja, og det er en af de ting som Eske siger, og det er jo ret kontroversielt. Han siger netop, han mener lidt, at videnskaben måske skal gennemgå samme proces som religionen gjorde, at man finder ud af, hvad den egentligt kan besvare. Men så også, lade være med at tro at vi kan bruge den alle mulige andre steder.

Lige nu, når vi snakker om de situationer vi står i lige nu, det er jo også på et politisk plan. I dag når vi taler om flygtninge, så taler vi om hvor mange vi kan tage, og hvor mange vi har råd til, og jeg kan huske en historie jeg er vokset op med om de jøder der blev hjulpet til Sverige. Der var ikke nogen der sagde: ‘Hvor var det godt at vi kunne tage vores kvote af jøder til Sverige’. Det er ikke historien. Historien er at man hjalp dem der stod overfor en, for der var ikke noget fornuftigt svar på lige præcis det. Og lige nu kunne man godt argumentere for, at så snart der er en der siger, at det her kan vi ikke regne ud, her bliver vi bare nødt til at handle – så er der straks nogle der siger, jojo, men som Inger Støjberg siger – ‘I den virkelige verden Hvor meget kan vi egentlig klare.’. Det vil jeg mene, er at blande rationalismen ind hvor den måske ikke har meget at gøre for det er jo ikke det der gør os til mennesker.

“Jeg kan bare mærke i min mave, at jeg synes det er rigtigt at gøre… Jeg føler, jeg føler rigtigt meget at folk herhjemme er sure og trætte af flygtningeproblematikken. Det som jeg tænker allermest på fra min tur til Grækenland, det var faktisk at jeg ikke mødte en eneste flygtning, der ville til Danmark. Det synes jeg, var rigtigt hårdt at høre… Det rammer mig så hårdt, og det skal simpelthen laves om.” (Andrea Fuentealba Valbak aka Medina til DR Nyheder, 9. maj 2016)

Oploadet Kl. 11:33 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


14. april 2015

Apropos apartheid: Kun muslimer på Tempelpladsen kl. 11.00 – Muslimske kvinder hetzer jøder (video)

For nogle uger siden var Johanne Schmidt-Nielsen (Enhedslisten), Maja Panduro (Socialdemokraterne) og Jakob Engel-Schmidt (Venstre) en tur i Israel inviteret af Folkekirkens Nødhjælp. Det gav blandt andet en artikel i Berlingske, hvor sidstnævnte associerede forholdene for muslimer med forholdene under apartheid.

Opholdet på Vestbredden og i Østjerusalem varede fem dage, fra fredag den 27. marts til tirsdag den 2. april. En veninde var i Israel i samme periode, og optog en lille stemningsvideo på Tempelpladsen i det østlige Jerusalem, mandag den 30. marts om formiddagen. Tre-fire jøder chikaneres med tilråb af en større gruppe tildækkede muslimske kvinder: ‘Allah u-akbar’. Kilden fortæller i øvrigt, at ikke-muslimer ikke må være på Tempelpladsen klokken 11.00 på grund af muslimsk bøn.

(Tempelpladsen i Jerusalem, 30. marts 2015; Youtube)

“Vi forestiller os, at selv om det er en svær konflikt, så er Israel et demokratisk land, som selvfølgelig overholder menneskerettighederne. Og som selvfølgelig ikke kan finde på at indføre et system, der de facto minder om apartheid.” (Jakob Engel-Schmidt, Venstre)



8. marts 2015

Malacinski: “Det grænser til fornægtelse… Dem og os er allerede skabt af islamiske fundamentalister.”

Det er kvindernes internationale kampdag i dag, og hvor Folkekirkens Nødhjælp forsøger at få danskerne til lommerne med en hijab-klædt palæstinenser, så kan jeg passende bringe lidt fra en Berlingske-klumme af den borgerlige feminist Leny Malacinski, der som tidligere IDF-soldat repræsenterer alt, det den yderste venstrefløj hader, herunder retten til et liv uden Islam – Et angreb på selvforståelsen.

“Angrebene i København har ramt mange danskere på deres selvforståelse. Vi er vant til at opfatte os selv som civiliserede og rummelige samtalepartnere, der hellere vil gå på kompromis end at havne i en konflikt. Vi ser ikke os selv som nogle, andre mennesker kan have noget imod – især ikke i sådan en grad, at de retter et skydevåben imod os.

Sådan har jeg det også. Jeg ønsker ikke at være i en voldelig konflikt med nogen, men det er desværre ikke op til mig, ligesom det ikke var op til de to ofre for angrebene. … Nogle debattører afviser helt at kalde angrebene for terror, som om en akademisk dekonstruktion af handlingen kan reducere den til noget mindre dødeligt.

Dermed afviser de også at tage stilling til de meget konkrete spørgsmål, som terroren har efterladt i Københavns gader: Hvad gør vi nu? Går vi i synagogen? Går vi til debatmøder? Tager vi vores børn med? Sætter vi os ved vinduet eller midt i lokalet? Skal DR fortsætte med at censurere Muhammed-tegninger og Charlie Hebdo-forsider fra sine programmer? Skal Berlingske fortsætte med at trykke anonyme artikler af frygt?

Der er masser af praktiske og principielle beslutninger, som man simpelthen ikke ønsker at deltage i, mens man kritiserer dem, der gør. Filosof Malene Trock Hempler advarer således imod at kalde angrebene for terror. …

Dermed udstiller hun, at hun ganske enkelt ikke accepterer en opdeling mellem dem og os. Det grænser til fornægtelse, for den opdeling er hele præmissen for, at angrebene fandt sted. Gerningsmanden opererede netop med ‘dem’ som værende danske jøder. Muhammed-tegnere og deltagerne i debatmødet på Østerbro. Hans ‘os’ inkluderede hverken mig eller Malene Trock Hempler. Dem og os er allerede skabt af islamiske fundamentalister.

Susanne Junker skriver videre, at ‘Terroren har fået et narrativ om dem og os og om en trussel derude af ukendte mørke kræfter, vi skal være bange for (…) Gid, det kan afhjælpes med en sprogpolitik printet i A4,’ slutter hun. … Ja, gid vi alle kunne leve lykkeligt til vores dages ende, men måske er der mere brug for at tale om, hvad vi gør og ikke, hvad vi føler. … En skribent i Information, Signe Løntoft, vil helt melde sig ud af denne ubehagelige tid og skriver, at hun meget hellere vil se billeder af nuttede dyr og børn på Facebook. …

Vi er nødt til at hæve blikket fra vores egen, sårede selvforståelse og se i øjnene, hvad der foregår i vores ghettoer, på vores gader og i redaktionslokalerne. Hvis vi ikke anerkender, hvilke problemer vi står over for, kan vi ikke begynde at løse dem.

(Folkekirkens Nødhjælp-reklame på kvindernes internationale kampdag – Kvindelig IDF-soldat)



24. juli 2014

NGO’ere mod Israel, nu med folkemordspostulat: “.. shouldn’t those numbers be going the other way?”

Tidligt onsdag kunne man på TV2 news høre Mimi Jacobsen, leder af Red Barnet, problematisere Israels kamp mod Hamas i Gaza, hvad der i hendes optik, inkluderede farverige ueksploderede bomber på gaden, noget der tiltrak legende børn. Israelerne er onde, kan næsten siges at være det overordnede budskab fra venstredrejede NGO’ere.

Tidligere på ugen blev Omar Almajdalawi, leder af Folkekirkens Nødhjælp i Gaza interviewet til Berlingske. Her forklarede han, at Israels angreb på Gaza var “hinsides krigsforbrydelse. Det er folkemord”. Jonah Goldberg kommenterer på National Review – The Palestinian ‘Genocide’ Lie.

“If the Israelis are, or have ever been, interested in genocide, they are utterly incompetent at it. … On the one hand, the Israeli military is supposed to be ruthlessly competent and determined to wipe out the Palestinians. On the other, the Palestinian population has grown more than 100 percent since 1970. The population in the Gaza Strip has grown nearly threefold since 1990. … ‘Genocide’ is a loaded political term, but under any remotely reasonable definition, shouldn’t those numbers be going the other way?

It’s just a hunch, but if the Israelis wanted to wipe out as many Palestinians as possible, never mind commit genocide, they probably wouldn’t issue warnings to Gazans (by phone and leaflet) to get out of harm’s way. Nor would Israel continue to allow hundreds of trucks of food and medical aid to enter Gaza even as hundreds of rockets leave Gaza.”

(Grafik: Procon.org. Se også Wikipedia, Demographics of the Palestinian territories)



2. juni 2014

JP gav spalteplads til Allan Lindemark: “Jeg ser ikke Dansk Folkeparti som et demokratisk legitimt parti.”

De trykte aviser er i frit fald, og det tror da pokker. Hvad er det præcist der får en borgerlig avis til at spørge René Karpantschof og Allan Lindemark om deres syn på Dansk Folkeparti. Den første boede for år tilbage i kommunistisk kollektiv og støttede Blekingegadebanden, den anden var aktiv i Minoritetspartiet, og bloggede om hvorledes DR var infiltreret af Dansk Front. Tilsammen repræsenterer de maksimalt 0,1 procent af befolkningen. Hvad rager det en bredere offentlighed, hvad de mener om Dansk Folkeparti og dets vælgere.

Fra Jyllands-Posten – ‘Og så hedder han gudhjælpemig Messerschmidt!’

“‘Stuerene – det bliver I aldrig.’

Poul Nyrup Rasmussens karakteristik af Dansk Folkeparti i 1999 er måske den mest herostratisk berømte sætning i nyere dansk politik. …

I søndags blev budskabet så gentaget nok en gang. Ikke af den socialdemokratiske nestor, men på de sociale medier som reaktion på, at Dansk Folkeparti så at sige havde gjort rent stuebord ved Europaparlamentsvalget med 26,6 pct. af stemmerne. Heraf 465.758 personlige stemmer til Morten Messerschmidt, der dermed slog netop Poul Nyrup Rasmussens stemmerekord. …

Men hvorfor reagerer mange fortsat så kraftigt på et helt legitimt parti, der i en meningsmåling forleden sågar stod som landets største parti? For at finde ud af det, har Indblik talt med en af dem, der bestemt ikke synes, at Dansk Folkeparti har plads i stuen. 35-årige Allan Lindemark, cand.mag. og projektleder i en ngo. I søndags var han en af dem, der var aktiv på Twitter, hvor han skrev:

‘DF er ikke blevet stuerent. Det er en fjerdedel af befolkningen, der er begyndt at tisse i hjørnerne.’

Og det var ikke bare ment som en flygtig, virtuel tankestreg.

Jeg ser ikke Dansk Folkeparti som et demokratisk legitimt parti. Mange mener, at det jo bare er et konservativt socialdemokrati og slår deres horrible udtalelser hen som finker fra panden; de er jo danske, så det er ikke så slemt. Men det er slemt. Det er et parti, som i udlandet sammenlignes med græske fascister, og det er da vildt skræmmende, at vi rent faktisk har givet en racismedømt mand mere end 450.000 stemmer,’ siger han med henvisning til, at Morten Messerschmidt for 12 år siden blev dømt for at overtræde straffelovens § 266b, den såkaldte racismeparagraf.

En anden, der ofte får sin fortid skudt i skoene, er Rene Karpantschof. Han er tidligere bz’er. Men derudover er han også sociolog, historiker og ekstern lektor ved Københavns Universitet med speciale i folkelige protestbølger og demokrati.

‘Dansk Folkeparti er kontroversielt, og det skyldes især deres holdning til det nationale spørgsmål, herunder flygtninge og indvandrere. Når folk får knopper, er det fordi, mange fortsat betragter det som et stort set racistisk parti. Beskyldningen om, at det er et højrenationalistisk parti, der undertrykker visse minoriteter, og som ideologisk har træk til fælles med nazismen,’ siger han.

(Allan Lindemark Hansen anno 2008)

Allan Lindemark er dog ikke helt afvisende for, at Dansk Folkeparti kan blive stuerene – også i hans bog. Men det kræver, at partiet gennemgår en selverkendelsesproces lig den, Fremskrittspartiet i Norge foretog efter terrorangrebet i 2011, hvor partiet angrede sit sprogbrug over for islam og indvandrere. Derudover skal partiet ekskludere adskillige medlemmer, bl.a. Morten Messerschmidt.

‘Men det gør man ikke. Tværtimod opstiller man dem til topposter. Det er fuldstændigt forkasteligt at opstille en dømt racist; der er så mange gale historiske referencer, og så hedder han gudhjælpemig Messerschmidt!‘ siger han. …

Spørgsmålet er imidlertid, hvad konsekvensen er ved at sige til en fjerdedel af vælgerne, at de tisser i hjørnerne. Kunne det tænkes, at de frem for at angre deres synder måske tværtimod ville føle sig bekræftet i deres valg, når de på den måde bliver udskammet. Af en cand.mag., der er bosat i Københavnsområdet og gudhjælpemig tidligere har været ansat i Danmarks Radio.

‘Nu stammer jeg fra Vestjylland, og min familie stemmer på Dansk Folkeparti. Så jeg er ikke ukendt for argumenterne. Men jeg tror ikke på, at nogen begynder at stemme på DF, fordi man sviner dem til, eller at nogen holder op, fordi man ikke gør,’ fastholder han.”



6. oktober 2007

Michael Sandfort: Kvickly burde ikke støtte en politiserende NGO

Godt læserbrev af Michael Sandfort i torsdagens udgave af Frederiksborg Amts Avis.

Galt at Kvickly støtter Hamas
For at fremme danskernes godgørenhed og afstive eget image har Coorp Danmarks 14 Kvickly-varehuse fået installeret en såkaldt Velgørenhedsknap på sine flaskeautomater. Med et enkelt tryk kan kunderne så vælge at donere pengene for de tomme flasker til bl.a. Folkekirkens Nødhjælp. Ordningen skal nok blive en sucess målt på donationer.

Til gengæld er det sandsynligt, at Kvicklys image i befolkningen vil blive polariseret, for Folkekirkens Nødhjælp er en af Danmarks mest politisk aktive og kontroversielle interesseorganisationer, som bl.a. tager aktiv stilling til fordel for palæstinenserne i mellemøstkonflikten.

Velkendt er opstillingen af »Muren« på Roskilde Festivalen, men også udtalelser om at Jesus var en araberdreng, at EU bør sende penge til Hamas samt en generel holdning om, at »Som forholdene er nu, er magten ulige
fordelt. Den svageste part (palæstinenserne, min præcisering) må derfor forsvares mod den stærkes (Israels, min præcisering) overgreb«, vidner om en klar politisk stillingtagen.

Partisk
Stridens parter anser også Folkekirkens Nødhjælp for partisk: Således er Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening så glade for Folkekirkens Nødhjælp, at der på førstnævntes hjemmeside (www.danpal.dk) i skrivende stund er snesevis af links til artikler på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside (www.noedhjaelp.dk), hvor konflikten beskrives gennem palæstinensiske briller.

På Dansk-israelsk Selskabs hjemmeside (www.israel-info.dk) er der ingen links til Folkekirkens Nødhjælp, og hvis man spørger til selskabets syn på organisationen, er svaret, at »Folkekirkens Nødhjælp er endnu mere ensidigt
Israel-kritiske end selv Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening«. Det er en ærlig sag at ville støtte palæstinensernes kamp imod Israel, men det er ikke umiddelbart en opgave for en af Danmarks største
dagligvarekæder.

Oploadet Kl. 12:56 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper