29. marts 2011

Fra et venstreradikalt kollektiv på Frederiksberg videre til politiserende NGO’er

Morten Uhrskov pointerer på sin JP Blog, at Amnesty International og andre NGO’er har haft held til at fremstille sig selv som “en næsten neutral instans”, selvom de politisk befinder “sig på den yderste politiske revle, når det gælder udlændingepolitik”. Det har han helt ret i, og sagen mod venstreradikale Homo/Aktion, der i august 2000 i protest over udvisninger af homoseksuelle, udøvede flere brandattentater mod Udlændingestyrelsen, giver et godt indblik i den verden.

Blandt de dømte ved Østre Landsret i 2002 var ‘T5’ (tiltalt 5, Esben Plenge), der var chauffør og leverede leverer remedier til to af brandattentaterne. På et kælderværelse i et kollektiv på Frederiksberg fandt politiet diverse tyvekoster, “to kilo hash og skunk”, en startpistol, en CS-spray (tåregas) samt forskellige æsker ammunition. Adressen fremgår ikke direkte af Ugeskrift for Retsvæsen, men blandt vidnerne var blandt andet Pelle Christian Dragsted, Janne Tynell, Torsten Skovsgaard Geertz-Hansen og Stinne Lyager Bech – alle bosiddende i et venstreradikalt kollektiv på Amicisvej (Frederiksberg).

Urias-læsere vil genkende flere af navnene. Ikke mindst Pelle Dragsted, der forrige år var pressekoordinator for det der blev kaldt Borgerinitiativet Kirkeasyl, sideløbende med en lønnet stilling som pressekoordinator for Enhedslisten på Christiansborg. Dragsteds bedre halvdel Janne Tynell, var tilbage under Muhammedsagen i 2006, talsmand for Undskyld-ytringsfriheden.dk, og fik senere ansættelse i Red Barnet som presse- og kommunikationsmedarbejder. Dvs. lige under organisationens generalsekretariat ledet af den skingre Mimi ‘der kommer stort set ikke flygtninge ind i Danmark’ Jakobsen.

Torsten Geertz-Hansen er i dag logistisk koordinator i Greenpeace, og fotograferer blandt andet ulovlige aktioner for organisationen. Stinne Lyager Bech gjorde karriere i Amnesty International, først som ‘flygtningekoordinator’, senere som international koordinator, og er i dag policy- og kampagnekoordinator, som det så smukt lyder. Hun var eksempelvis hovedforfatter bag Amnesty Interationals 2007-rapport imod starthjælp, men har også kritiseret den danske stats udvisning af kriminelle udlændinge i organisationens navn.

(DR Update, 6. januar 2011: Haitis kvinder voldtages på stribe)

Tre ud af de fire nævnte, herunder Stinne Lyager Bech, har så sent som i 2005 været aktiv i Internationalt Forum, og blandt andet skrevet leder i IF’s tidsskrift Gaia med organisationens formand, Blekingegadebandens Torkil Lauesen.



3. maj 2010

Radikal Greenpeace-aktivist sandhedsvidne på DR Update

I starten af indslaget fortæller DR, at Greenpeace er bekymret for områdets havskildpadder, men senere i indslaget fremstilles Mark Floegel som neutral embedsmand med etiketten ‘Miljøundersøger’, selvom han er radikal aktivist, ansat af Greenpeace.

Bemærk t-shirtens brede kantbånd. DRs sandhedsvidne står i Greenpeace t-shirt…

(DR Update, 3. maj 2010: Oliepøl truer 400 dyrearter)

Fra Tagesschau på tyske ARD, lørdag aften.

(Tagesschau, ARD, 1. maj 2010: Ölpest wird immer bedrohlicher; se evt. Flickr)

Apropos.

“In truth, Howard Dean is not left enough for me, but if he can end the Bush reign of terror, I’ll be willing to take this doctor’s medicine.” (Mark Floegel, Left of what?, 2003)

Oploadet Kl. 14:51 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


24. december 2009

COP15 – diverse socialistiske ballademagere

COP15-topmødet er slut, og da det viste sig at lømmelpakken tog brodden af flerblokstrategien og den kreative brug af ‘civil ulydighed’ som begreb, så var adskillige venstreradikale i medierne for at beklage sin nød. Sociolog René Karpantschof var her der og alle vegne, hovedsageligt med kritik af lømmelpakken, og ledsagende accept af af Climate Justice Actions ‘konfrontative ikke-voldelige ulydighed’. Når Karpantschof i lange sætninger redegør for hvorledes lovpakken radikaliserer fredelige aktivister, så er det svært ikke at tænke på sortklædte voksenteenagere og slagordet “Politi-kontrol, skaber mere vold”.

(René Karpantschof; Berlingske Webtv, 18/12-09: Politiet bremsende demonstration)

Hovedparten af COP15-demonstrationer havde i lighed med Kirkeasyl et venstreradikalt bagland, og medierne var heller ikke denne gang sin opgave voksen. Demonstrerer man mod kapitalisme, for kommunisme, mod nationalstaten, så er man ikke bare ‘klima-aktivist’.

Blandt de mange anholdte, var adskillige kendte venstreradikale. Politiken refererede blandt andet den “30-årige medicinstuderende Rasmus Pinnerup”, som mente demokratiet var væk, og at han iøvrigt var blevet udsat for tortur. Rasmus Underbjerg Pinnerup er medlem af Enhedslisten, en af talsmændene for Kirkeasyl, og en af personerne bag Autonom Infoservice.

En anden anholdt ved samme begivenhed var RUC-studerende Helga Mathiassen, der kunne fortælle, at hun og hendes venner helt ‘umotiveret’ var blevet tilbageholdt. Hun er medlem af Enhedslisten, aktiv i Socialistisk Ungdomsfront, og når hun ikke lige besætter et universitet under parolen ‘Reclaim Your Education’, så kæmper hun for socialisme i Latinamerika. Live på TV2news i debat med Per Larsen, kunne hun ikke rigtigt finde ud af, at tage afstand fra stenkast mod politiet, og det siger sådan set alt. (Se evt. Jyllandsposten, TV2 Nyhederne).

Blandt Helga Mathiassens anholdte venner, var veninden Nina Liv Brøndum, som Punditokraterne har set nærmere på. Hun har et næsten enslydende generalieblad, og så klinger hendes klager om kold asfalt og “brud på menneskerettighederne” noget hult (Berlingske Tidende).

(Helga Mathiassen & militante venstreradikale i Projekt Antifa)

Flere fra det venstreradikale miljø i Århus var også tilstede, og blev anholdt ved samme lejlighed, herunder nogle stykker fra Århus BZ og Jyske Antifascister. På JP TV kunne man høre Jonas Gregersen forklare, at “det var en superfredelig demonstration”, og at politiet optrådte “supervoldeligt og superunødvendigt”.

(JP TV, 12/12-09: 257 aktivister frihedsberøvet)

Samme dag anvendte TV2news Philip Long Agerskov som sandhedsvidne, og netop løsladt fra det midlertidige fængsel på Retortvej, kunne han fortælle, at det var “sindsygt krænkende”, som demonstrant at få overtrådt sine menneskerettigheder. I næste måned skal han i retten, for sammen med tre andre, herunder tidligere dømte Lasse Poelmann, at have overfaldt en politisk modstander, der fotograferede et besat hus i Mejlgade.

En anden autonom fra smilets by, Esben Weile Kjær, en af initiativtagerne bag ‘Mejlgade for Mangfoldighed’, kunne dagligt berige Metroxpress’ mange læsere med korte kommentarer i sms-form (se her, s. 14). Socialismens overdrev er tydeligvis mainstream indenfor journalistikken.

Flere medier, herunder Jyllandsposten og TV2news gav spalteplads og taletid til Jesper Højeng Husted, en af de mange der blev anholdt under urolighederne ved Christiania. Han deltog efter eget udsagn “ikke i den store klima-demonstration”, men var blot på vej til koncert. Det kan sagtens være, men det er påfaldende så mange venstreekstremister der tilfældigvis kommer forbi når der er optræk til gadekamp.

(Jesper Husted & militante vensteradikale i Antifa)

Under samme begivenhed blev Mads Holscher brugt som sandhedsvidne på TV2news. Han fortalte om sin fredelige debataften, og intet om hans udenomsparlamentariske arbejde for Socialistisk Ungdomsfront, der blandt andet inkluderer husbesættelser og fysisk blokade af foredrag på Svendborg Bibliotek. Mads Holscher stiller iøvrigt op for Enhedslisten i Svendborg.

Ekstra Bladet kunne blandt andet fortælle, at en stakkels 66-årig kunstmaler ved navn Håkon ‘Julie’ Leonnartsson‘ blev tvunget til at sidde på jorden i timevis – “det var en overreaktion”, fortæller han. Junikredsen , der har godt styr på det socialistiske overdrev, genkender ham som Ann Feeneys mand. Feeney er medlem af det relativt ukendte Industrial Workers of The World, og en legende i kommunistiske kredse.

Tidligere Greenpeace-aktivist Tannie Nyboe, og eks-punkeren Stine Gry Jonassen fik masser af taletid i medierne, repræsenterende Climate Justice Action. Da de blev anholdt for at planlægge ulovligheder, gav TV2news taletid til Stine Gry Jonassens mor, Anne-Marie Nielsen, der bifaldte datterens ulovligheder. Samtidig blev forløbet kommenteret af anholdtes bror, Jesper Jonassen, der også er autonom, og blandt andet kendt for sit engagement i April08-initiativet til fordel for fristeder og ungdomshuse.

(Anne-Marie Nielsen; KPnetTV, 18/12-09)

Anne-Marie Nielsen stiller op for Enhedslisten i Helsingør, og er ligesom talspersonerne for CJA tæt forbundet med Enhedslistens radikale venstrefløj. Der være sig talsmanden Peter Saxtrup Nielsen, der er aktiv i Socialistisk Arbejderparti (del af Enhedslisten), og tidligere på året underviste unge revolutionære i “Marxistisk Grundskoling”.

(Peter Saxtrup Nielsen; KPnetTV, 16/12-09)

Stine Gry Jonassen var også aktiv i Kirkeasyl, og inden hun blev anholdt, kunne man blandt høre hende redegøre for kreativ anvendelse af lysstofrør fyldt med maling. Efter anholdelse blev Kamille Hjuler Kofod talskvinde. Hun er ikke kun politisk beslægtet med Kirkeasyls pæne ansigt udadtil – Jakob Hjuler Tamsmark.

Fra Climate Justice Action mere modne bagland, kan nævnes Bente Hasselund Andersen, en Noah-aktivist der enkelte gange stod frem som talsperson.

(Bente Hesselund Andersen, Climate Justice Action; BTtv, december 2009)

Før COP15 var Knud Vilby en hel del i medierne, men under COP15 var det autonome islæt altdominerende. Selvom Knud Vilby er tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke, så har han gennem et langt liv tilhørt den yderste venstrefløj, og indgående beskrevet det af ham ønskede “store revolutionære systemskifte” (eks. fra Vindrosen, 1971/2).

(Knud Vilby, Climate Justice Action; TV-avisen, 19. oktober 20099)

Jeg har tidligere påpeget at Climate Justice Action benyttede sig af samme ladvogn som Kirkeasyl – en vogn der tidligere har været anvendt af forskellige autonome frontorganisationer. Den pågældende Fiat Ducato 14 er indregistreret af Solidaritetsforeningen Det Røde Egern, beliggende på Griffenfeldsgade 41 på Nørrebro. Samme adresse som Venstresocialisterne, Socialistisk Ungdomsfront, Rosa-fonden, Mellemamerika-komiteen og Internationalt Forum.

Rosa-fonden, der er opkaldt efter den polske kommunist Rosa Luxemburg, har tidligere haft co-adresse hos Den Økologiske Produktionsskole i Ravnsborggade, der deler adresse med Knud Foldschacks Logik & Co. Mellemamerika-komiteeen hed tidligere Nicaragua-komiteen, og kæmper ligesom Internationalt Forum for socialistiske revolutioner flere steder i Sydamerika.

/p>

Udover de ideologiske venstreradikale, så var der selvfølgelig også de sædvanlige ‘case-junkies’, og her var Greenpeace utvivlsomt den mest markante organisation. Flere aktivister herfra gav den i medierne som tilfældige demonstranter. Det gælder blandt andet Bjørn Rønhof og Jakob Hartmann. Sidstnævnte omtales som ‘civilingeniør’ i Ekstra Bladet, men det var måske værd at nævne, at han er tidligere kampagneleder for Greenpeace International.

Det lykkedes tre Greenpeace-aktivister, at komme uinviteret ind til dronningens gallamiddag, og selvom det umiddelbart kan virke harmløst, så kan den slags nemt få alvorlige og utilsigtede konsekvenser. Den ene af de tre var dansk-norske Nora Christiansen, der er gift med generalsekretæren for Greenpeace i Danmark, Mads Flarup Christensen. Han beklagede ikke episoden, men roste derimod ægtefællens ‘civil courage’. Kampagnechef for Greenpeace i Danmark Henrik Pedersen, har i flere medier erklæret at varetægtsfængslingen af de tre aktivister var “helt ude af proportioner” (Politiken). Den sang kommer vi nok til at høre igen.

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper