15. september 2021

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkender udvisningsdom: Abdi’erne 1 – Danmark 0

De udvisningsdomme som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke underkender, giver alligevel kriminelle udlænding gratis kost og logi på et udrejsecenter. Politikerne virker ligeglade, med undtagelse af de røde, der knuselsker folk som Mohamed Hassan Abdi. Fra Institut for Menneskerettigheder – Danmark dømmes for at udvise somalier for altid.

“En somalisk mand, der som fireårig kom til Danmark med sin mor, har fået Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols ord for, at det var en krænkelse af hans rettigheder, da han blev udvist af Danmark med et permanent indrejseforbud.

Den somaliske mand blev idømt 2,5 års fængsel for at være i besiddelse af et skarpladt våben under særligt skærpende omstændigheder. Derudover blev han dømt til udvisning og måtte aldrig vende tilbage til Danmark.

… Flere omstændigheder får domstolen til at konkludere, at udvisningen er en krænkelse. Det gælder især, at manden er blevet udvist med et permanent indrejseforbud, at han som voksen ikke tidligere har begået alvorlig kriminalitet, at han ikke tidligere er blevet advaret af danske domstole om, at han kan blive udvist, og at han ikke har nogen reel tilknytning til Somalia. Han har ikke besøgt landet, siden han kom til Danmark i 1997, og han taler og forstår kun en lille smule somali.

Det er første gang siden 2002, at Danmark bliver dømt i en udvisningssag, og dommen lader til at skille sig ud fra domstolens nyere praksis i udvisningssager, hvor domstolen gennem flere år har givet staterne vid mulighed for at udvise dømte udlændinge. …”

(Abdi vs Denmark, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Strasbourg, 14. september 2021)



4. august 2021

ITU-forskere vil hjælpe SoMe med at bortcensurere ‘neo-sexisme’ (ikke-feministisk argumentation)

Erklærede nationalkonservative udsættes ofte for personangreb på sociale medier, og det afholder nationalkonservative fra at debattere politik på nettet. Det er et demokratisk problem, men nu er der håb igen. Tre ITU-forskere har udarbejdet en teknologi, der kan opfange anti-nationale og anti-konservative tendenser, og de håber techgiganter som Facebook, Youtube og Twitter vil se et potentiale i teknologien. I havde fanget den ik’?

Det drejer sig naturligvis ikke om nationalkonservatisme, men at feminisme. En del kvinder er konfliktsky, og en måde at få dem med i debatten på, er at udelukke opositionelle stemmer. Bemærk grafikken herunder. Det drejer sig ikke kun om det luftige begreb ‘had’, men om ‘denial of discrimination’, ‘oversimplified gender images’ o.l.

Fra DR.dk – Ny dansk teknologi kan fange sexisme på internettet: ‘Kvinder afholder sig fra at deltage i debatter’ .

“De seneste 10 måneder, har et hold af forskere på IT-Universitetet undersøgt en stor bunke af opslag på sociale medier. Det har de gjort for at kategorisere onlinemisogyni – altså kvindehad på nettet.

Faktisk har de undersøgt knap 28.000 danske kommentarer, hvoraf omkring 7.500 af disse karakteriseres som hadefulde. Og resultatet er, at onlinekvindehad er markant, og at nogle kvinder afholder sig fra at deltage i debatter på nettet.

– De har ikke lyst til at deltage og se de her kommentarer. Og det er immervæk 50 procent af den danske befolkning, der potentielt ikke har lyst til at deltage i det her, siger Nanna Inie, post.doc i datalogi ved ITU, og en af forskerne bag projektet.

Det har ført til, at forskerne bag projektet har lavet en teknologi, der kan fange kommentarer og opslag, som kan være sexistiske.”

(Nanna Inie, Philine Zeinert, Leon Derczynski: Annotating Online Misogyny, 2021)

“Det er vigtigt at finde en balance mellem at moderere debatten for at inkludere alle i at kunne deltage i debatten og samtidig sikre ytringsfriheden” (Morten Emmerik Wøldike, Institut for Menneskerettigheder)

“Øvelsen, der går ud på at definere spørgsmål og påstande, feminister ikke bryder sig om, som ‘neosexisme’, skabe et værktøj, der kan detektere ‘neosexisme’, og overlade dette værktøj til techgiganterne, så de kan fjerne udsagnene fra deres platforme, er som ideologisk krigsførelse betragtet ikke dårligt tænkt. Det er lettere at vinde en diskussion, hvis man kan stemple modpartens udsagn som hadefuld tale og få dem fjernet. På den måde slipper man for det besværlige ved at forholde sig til argumenterne. … Man har på forhånd besluttet sig for, hvordan verden ser ud, og tolker derefter andres udsagn ud fra det. Lever et udsagn ikke op til den feministiske forståelse af verden som et sted, hvor kvinder diskrimineres, og mænd gives fordele, er udsagnet udtryk for sexisme og chikane. Dermed ender man i praksis med at definere enhver form for ikke-feministiske udsagn som udtryk for sexisme og chikane. (Tobias Petersen, Reel Ligestilling, 3. august 2021)



11. februar 2021

Institut for Menneskerettigheder vil lette adgangen til statsborgerskab: Radikal politiker på forsiden…

Det skal være nemmere for unge udlændinge at blive danske statsborgere, mener Institut for Menneskerettigheder, og henviser til egenproduceret rapport. Det har aldrig været langt mellem De Radikale og Institut for Menneskerettigheder, og det undrer ikke, at rapporten har en radikal politiker på forsiden. Institut for Menneskerettigheder er statsstøttet, ligesom Mino Danmark, hvor kurdiske Jino Victoria Doabi sidder i repræsentantskabet. Socialdemokraternes Udlændingeordfører Rasmus Stoklund er harm, men det er kun et par måneder siden hans parti bevilligede millioner til den fortløbende propaganda. Fodr ikke krokodillen!

(Jino Victoria Doabi, radikal politiker, Institut for Menneskerettigheders postergirl)

“Interviewet med Jino Victoria Doabi blev lavet 23. oktober, interviewet blev skrevet færdig 3. november, og fotos blev taget 11. november. … Jino Victoria Doabi gjorde 10. december en medarbejder på instituttet opmærksom på, at hun er kandidat for Radikale Venstre til kommunalvalget i november 2021. Kandidaturet diskuteredes blandt medarbejdere op til lanceringen. De vurderede, at Jino Victoria Doabi stadig kunne optræde på forsiden af rapporten og som case på hjemmesiden. Det var en klar fejl.” (Menneskeret.dk, 9. februar 2021)

IMR har alle dage været klar over at jeg er kandidat. For at understrege: jeg er ikke valgt til noget, hvorfor jeg ikke er politiker. Jeg synes, vi skal bevare foreningsfriheden.” (Jino Victoria Doabi, Twitter, 8. februar 2021)



6. januar 2021

Kvindelige læger undsiger ligestilling: “… mister cirka 50.000 kroner om året, når hun går på pension”

DR-erhvervsjournalist Michelle har talt med lægerne Anne, Helle og Iben, der er utilfreds med at de ikke får udbetalt det samme som mænd, når de går på pension. Louise fra Institut for Menneskerettigheder, mener det er forskelsbehandling, og konkluderer: “Det er urimeligt, at kvinderne får mindre end deres mandlige kollegaer.”

Humlen er som altid i detaljen. Begge køn får det de har indbetalt, men da mænd lever kortere end kvinder, får de 40.000 kroner mere udbetalt om året. Logik for burhøns, og den store historie her, er ikke at kvinder snydes for pensionskroner i den konkrete pensionskasse, men at mænd siden en EU-lov fra 1998 afskaffede kønsopdelte pensionsordninger, på sin vis har finansieret en del af kvindernes alderdom. Hvis Institut for Menneskerettigheder vil have ligestilling, så skulle de arbejde for at mænd kunne gå tidligere på pension jf. forventet levetid.

Holdningsmasssage set på DR.dk – Anne indbetaler det samme i pension som mandlige kollegaer: Men får 50.000 mindre udbetalt.

“… en dag gjorde en kvindelig kollega hende opmærksom på, at selvom hun indbetaler præcis det samme beløb til pensionen som sine mandlige kollegaer, får hun som kvinde et lavere beløb udbetalt om året, når hun går på pension. Og den oplysning blev begyndelsen på en lang kamp for ligestilling.

– Jeg troede ikke på, at det var rigtigt. Så jeg ringede og tjekkede det og fik at vide, at det var det. …

‘Fordi vi lever en lille smule længere end vores mandlige kollegaer, skal vi have mindre udbetalt hvert eneste år. Det hører på ingen måde hjemme i dagens Danmark. Det er helt utilstedeligt.‘ …

– Ifølge Lægernes Pension & Bank selv vil en mand, der er lige så gammel som mig, som indbetaler det samme beløb over et helt arbejdsliv, og som går på pension på samme tidspunkt, få cirka ti procent mere udbetalt om året i pension, siger Anne Poulsen.

Hun har regnet sig frem til, at det for hende kommer til at betyde, at hun mister cirka 50.000 kroner om året, når hun går på pension. …

– Fordi kvinder lever længere tid, bliver deres udbetalinger delt ud på flere år, og derfor får de mindre udbetalt per måned, men samlet set får de det samme som mændene, siger Karina Ransby, der er underdirektør i Forsikring & Pension.

(Institut for Menneskerettigheders Louise Holck taler ved ‘Bedsteforældre for asyl’, 2016)

“Jeg synes, det er urimeligt og uretfærdigt. Vi får mindre at leve for, når vi bliver pensionister.” (Iben Sorgenfrei)

“… det er dybt uretfærdigt. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg skal forskelsbehandles udelukkende på baggrund af mit køn.” (Anne Poulsen)



24. april 2019

“… særligt kristne konvertitter, ateister…, der er udsatte på centrene, hvor muslimer udgør flertallet”

Institut for Menneskerettigheder vil have større fokus på ‘håndtering af religionsrelaterede konflikter’ på asylcentre, og afhjælpe problemet med undervisning i ‘tolerance og religionsfrihed’. Hvis Islam var en skoledreng, ville han gå i specialklasse, som en skolelærer engang fortalte mig.

Muslimers manglende tolerance rammer særligt kristne, ateister, kvinder og homoseksuelle, konkluderes det i rapporten. Fra Kristeligt Dagblad – Ny rapport: Asylansøgere oplever religiøs chikane.

“En person har fået tæsk, så hans øje er flækket. En anden er blevet vækket midt om natten af truende, maskerede mænd, mens en tredje har fået fjernet sit køkkenudstyr fra fælleskøkkenet. Sådan lyder nogle af de eksempler på religiøst motiveret chikane, som beboere på landets asylcentre har været udsat for.

Eksemplerne stammer fra en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der har undersøgt religionsfriheden på danske asylcentre. Her lyder en af konklusionerne, at der findes problemer med både religiøst motiveret chikane og negativ social kontrol. Det er særligt kristne konvertitter, ateister, kvinder og LGBTI-personer, der er udsatte på centrene, hvor muslimer udgør flertallet af beboerne.

… Mens nogle beboere fortæller om problemer med religiøst motiverede trusler og chikane, oplever centrenes personale og ledelse det anderledes. Her siger mange, at problemet ikke er stort.”



19. december 2018

‘Ligebehandlingschef’ advarer mod målrettet politi-indsats: “… risiko for, at de sætter for meget fokus”

TV2 News rapporterer i dag om ‘Operation Greed’-retssagen, der blotlagde omfattende systematisk svindel blandt herboende pakistanere. Mediet fortæller samtidig, at seks ud af otte sager med ‘kædesvig’ de seneste to år, har haft ikke-danske gerningsmænd. Af samme årsag målretter politiet efterforskningen. Jeg vil have fuld forståelse for at politiet ‘prioriterer deres resurser’, forklarede en Venstre-ordfører. S-retsordføreren var helt på linje.

Uvist af hvilken årsag, havde TV2 News bedt Maria Ventegodt fra Institut for Menneskerettigheder kommentere historien. Hun vqr bekymret, ikke over herboende udlændinges snyd og svindel, men for en eventuel forhøjet opklaringsrate. Vi lever i absurde tider.

TV2 News-vært: Men man skal holde tungen lige i munden, og politiet skal passe meget på, for ikke at gå efter bestemte etniske grupper. Det lyder advarslen fra Ligebehandlingschefen fra Institut for Menneskerettigheder.

Maria Ventegodt, Dansk Institut for Menneskerettigheder: Jeg mener, at det der er vigtigt ved politiets indsats, helt generelt. Det er at de skal være bevidste om, at de ikke behøver være blinde for etnicitet, men at der er en risiko for, at de sætter for meget fokus på etnicitet. Det har forskningen på området vist. Altså, at politiet har en tendens til at sigte og anholde flere mennesker i etniske minoritetsmiljøer, som senere ikke bliver dømt. Det vil sige, at der ikke rigtigt var nok i sagerne, senere. At de måske har en tendens til at forvente, at de her minoritetsmiljøer er skyldige i højere grad end andre.

(Affotografering: TV2 News, 19. december 2018: Hovedparten af de dømte har udenlandsk baggrund)



2. december 2018

Finanslov: Nyt navn for integrationsydelse, udrejsecenter på ø – Intet paradigmeskifte, men nye toner

Den sidste finanslov før et valgår er typisk den sværeste at få lukket, men sådan gik det ikke denne gang. Lars Løkke Rasmussen havde tydeligvis forberedt kompromisset med Kristian Thulesen-Dahl helt ned i detaljen, og selvom det rækker som en skrædder i helvede, så er det klart en politisk sejr for Dansk Folkeparti.

Der kom dog ikke i nogen meningsfuld forstand et egentligt ‘paradigmeskifte’. Der indføres ‘hjemsendelsesydelse’ i stedet for ‘integrationsydelse’, og kriminelle udlændinge og udlændinge på ‘tålt ophold’ placeres på øen Lindholm ved Stege. 100 personer, muligvis lidt flere. Kost og logi til andre landes borgere uden lovligt opholdt i Danmark, vil også fremover blive finansieret af danske skatteydere, men det er nu alligevel et kvantespring af rang – at tvinge sund fornuft ud af landets pladderliberale skatteminister.

Forarbejdet henimod finanslovsaftale, er nok også grunden til at Dansk Folkeparti ikke går all-in imod Danmarks underskrivelse af Marrakesh-erklæringen. Jeg køber ikke frygten for eventuelle politiske konsekvenser, men man kan jo ikke gå til at valg på en stram udlændingepolitik, mens man internationalt arbejder for det modsatte. Man kan dreje ord og vinkle, men man ikke være lidt gravid – det er enten eller. En åben flanke for Nye Borgerlige!

Medierne arbejder indirekte for VLAK-regeringen på det her på punkt. De holder mikrofonen for Institut for Menneskerettigheder og Co., og Løkke Rasmussen kan på den måde sole sig i den politiske modstand fra overdrevet. Det redder dog ikke Danmark, at Lukas Graham associerer hjemsendelsesydelse med Nazi-Tyskland.

Det ville være skønt hvis medierne brugte energi på at udstille regeringens hykleri i forhold til Marrakesh-erklæringen. Når de kan bruge uger på Alternativets hykleri i forhold til mangefarvede gokkesokker og flyrejser, så er det vel også nødvendigt at botanisere lidt i Løkke Rasmussens motivation for tiltrædelse af en erklæring, der modarbejder alt han går til valg på. ‘The sanest days are mad’ (Morrissey, 1994)

(Dansk Folkeparti fejrer finanslovsaftale, 30. november 2018); Foto: DF)

“Den offentlige ydelse til nytilkomne flygtninge og en række danskere, der ikke har haft ophold i Danmark i syv ud af de seneste otte år, sænkes med 2.000 kroner om måneden for enlige mødre eller fædre og 1.000 kroner for hver af forsørgerne i familier, hvor mor og far bor sammen. … Den lave integrationsydelse har tidligere fået Institut for Menneskerettigheder til at advare om, at det er i strid med grundloven.” (DR.dk, 30. november 2018)

“Hvis det samlede setup bliver skruet sådan sammen, at det er meget stramt, kan det godt være, at man i menneskeretlig forstand vil sige, at de faktisk bliver frihedsberøvet.” (Lotte Holck, Institut for Menneskerettigheder, 1. december 2018)



20. oktober 2018

P1: Integrationen går godt, trods fordommene – “… de klarer sig rigtig godt… utroligt opmuntrende”

Sidst på formiddagen besøgte jeg en bilmesse i Fredericia, og med 100 kroner i entre, var hallerne formentligt det hvideste sted i Danmark lige nu. Der var flere tusinde gennemsnitsdanskere, født og opvokset i provinsen, helt upåvirket af hovedstadens ekstremiteter. På en stand kunne man eksempelvis købe eksotiske negerfigurer.

På vejen hjem skulle jeg lige teste P1, og kom ind i Bagklog – et to timer langt taleprogram, der i dag havde venstreradikale Rina Ronja Kari som gæst. Herefter var der den store Radioavis, og den var lige efter bogen. Efter dagens Trump-bashing, blev der blandt andet tid til et længere indslag, der udbyggede Dagbladet Informations solstrålehistorie om den vellykkede integration af flygtninge. Det eneste problem var sådan set danskernes ‘fordomme’ og den lave ‘integrationsydelse’. Statsfinansieret holdningsmassage fra en kilde der aldrig tørrer ud.

Vært, Radioavisen (12.00): USA køber Saudi-Arabiens forklaring om drabet på en savnet journalist, selvom den ikke virker videre troværdig. … Donald Trump kalder også Saudi’ernes forklaring for troværdig, en udlægning ikke alle er enige i, fortæller DR’s Mellemøstkorrespondent Michael S. Lund.

Langt flere flygtningebørn herhjemme klarer sig markant bedre som voksne, end for tyve år siden, det viser en omfattende undersøgelse fra Københavns Universitet. For tyve år siden stod hver fjerde med flygtningebaggrund uden job og uddannelse, selvom de havde været i Danmark siden de var børn. I dag når flygtningebørnene næsten op på samme niveau som danskfødte børn.

Journalist, Radioavisen: I 1999 havnede en lille famile fra Cabinda, en enklave i Angola, her i Danmark som politiske flygtninge. En familie, hvis tre børn, to piger og en dreng, i dag klarer sig godt. Endda rigtig godt. Storebror Timoteo Waco på 29 år fortæller.

Timoteo Waco: Tamita hun læser management, det er sådan en professionsbachelor hun tager. Og så har vi så magarilla, som læser til arkitekt. Og så er der mig selv. Jeg er lige blevet færdig med en kandidatgrad i internationale forhandlinger fra Syddansk Universitet i Odense.

Journalist, Radioavisen: Timoteo er en del af Dansk Flygtningehjælps Ungdomsnetværk, og han og hans søskende er et godt eksempel på, hvad en omfattende undersøgelse fra Københavns Universitet viser, nemlig at flygtningebørn der kom hertil for over tyve år siden, klarer sig markant bedre end tidligere. Og det er uanset hvor de oprindeligt kommer fra i verden, skriver Information.

For Timoteo og hans familie er gode uddannelser nærmest en pligt, i et så privilegeret land som Danmark, hvor uddannelse stort set er gratis, siger han. Og så er det også hans forsøg på at bekæmpe danskernes fordomme…

Vært, Radioavisen: Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach, kalder den nye undersøgelse opløftende, og flygtningebørnene er rent ud sagt superseje, siger han.

Christian Friis Bach, Dansk Flygtningehjælp: Ikke alene har mange af dem kæmpet på en farlig rejse, men når de kommer til Danmark, så kæmper de videre, og de klarer sig rigtig godt. Og det er utroligt opmuntrende at se.

Vært: Christian Friis Bach er dog bekymret for, om de gode takter fortsætter. En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder i denne her måned, viser at flygtningefamilier på integrationsydelse i dag har så få penge, at de har svært ved at få råd til mad, medicin og bolig. Og det kan få konsekvenser for integrationen, mener Christian Friis Bach.

Christian Friis Bach: Vi kan godt se…

(‘Jolly Nigger Bank’-figurer til salg på kræmmermarked, Fredericia, 20. oktober 2018)



30. august 2017

SJW-historiker mod sydstatsmonumenter: “… der er modfortællinger, som kan være mere legitime”

Jeg har tidligere bragt lidt fra Christian Egander Skovs fine indlæg om ‘ideologisk racehygiejne’, som man næsten skal tilhøre ‘Social Justice Warrior’-segmentet, for ikke at se fornuften i. Historiker Steven L.B. Jensen fra Institut for Menneskerettigheder er tydeligvis en sådan. Her lidt fra hans skingre, men meget afslørende kommentar i Kristeligt Dagblad – Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne.

“Christian Egander Skov ønsker at levere et nuanceret syn på emnet, men ender med et stærkt tendentiøst indlæg, som forvansker både den aktuelle debat og USA’s historie. …

Et af historiefagets hyppigt anvendte citater stammer fra sydstatsforfatteren William Faulkner og lyder: ‘Historien er ikke ovre. Den er ikke engang fortid endnu.’ Mange steder i Sydstaterne lever folk med en akut bevidsthed om fortidens synder. Det er blevet anbefalet, at der skulle laves et museum over slaveriet i USA. Et museum handler netop ikke om at glemme Sydstaternes fortid, men om at præsentere dens grumme sandhed på en faglig forsvarlig måde. …

Erindringskultur er nemlig ikke en endimensionel ting, der er modfortællinger, som kan være mere legitime, fordi de faktisk vedgår sig principper om retsstaten, demokrati, forfatningens rettigheder og værdier. … Forfatterens mistænkeliggørende retorik er upassende. Det bliver dog værre og ender med, hvad der vel bedst kan betegnes som historieforvanskning, når Skov forklarer: ‘For nedtagningen af monumenterne kan også opfattes som et udslag om en ideologisk historiehygiejne, hvor man med udgangspunkt i nutidens idealer og moralske forestillinger vil udgrænse en fortid, der ikke formåede at honorere vores krav til den.’

‘De aktuelle forsøg på at gøre op med slaveriet og racismen i USA handler altså ikke ‘om nutidens idealer og moralske forestillinger’. Der er tale om en kamp, som har en lang historie i USA, og om idealer, som har eksisteret fra USA blev en selvstændig nation. Der var folk på tværs af Sydstaterne som kæmpede mod slaveriet – især afroamerikanere. …

Det er en mærkelig konservatisme, som ikke kan se det, og som finder det passende at agere apologet for nogle holdninger og en brutalitet, som ikke kan forsvares. Men lige netop denne blindhed er jo et af den amerikanske konversatismes væsentligste problemer, så endimensionaliteten i Christian Egander Skovs artikel har måske sine grunde.”

(Anholdte diversitetsforkæmpere under moddemo mod ‘March Against Marxism’, 2017; Foto: Daily Wire)



8. marts 2017

Mchangama: Institut for Menneskerettigheder betragter ateistisk religionskritik som værende ‘had’

Institut for Menneskerettigheder har netop udgivet en rapport om hadefuld debat på sociale medier, og som man næsten kan gætte, så handler det om at stække højrebølgen kommentar for kommentar. Det er selvfølgelig den forkerte vej at gå, for tryk avler modtryk, og ‘worst case scenario’ er nu engang ikke grimme ord i tilfældige debatter på Facebook.

Da jeg sidste år deltog i en debat om debatten i regi af Institut for Menneskerettigheder, pointerede flere, at den hårde tone afskar folk fra at deltage i den. Det er for mig at se efterrationalisering, og det er svært at se debatten skulle bliver mere demokratisk, hvis blot folk uden akademisk uddannelse censureres med rund hånd. Problematikken fremgår af den kritiske analyse herunder.

Velskrevet kommentar af Jacob Mchangama på Zetland – Nej, SÅDAN skal vi bekæmpe den hadefulde debat på nettet: Sæt den fri.

“Tonen på internettet er hård. Det politiske landskab er polariseret i en grad, hvor skadefryden ved at levere stikpiller ofte synes større end trangen til at forfine sit eget argument…

For at redde debatten og sikre en bedre ‘tone’ har Institut for Menneskerettigheder (IMR) skrevet en fyldig analyse om ‘hadefulde ytringer i den offentlige onlinedebat’. Her forsøger de dels at kvantificere omfanget af hadefulde ytringer på sociale medier, dels kommer de med anbefalinger til at håndtere problemet. …

Rapporten lider dog af en række metodologiske mangler. Og vigtigere: hvis dens anbefalinger følges, risikerer man at skabe omfattende og politisk skævvredet selvcensur. Man risikerer, at de såkaldt hadske kommentarer, der ikke lever op til tonen, flytter andre steder hen og dermed bidrager yderligere til den polarisering og ekkokammer-effekt, som har været den utilsigtede konsekvens af sociale mediers stigende dominans.

(Institut for Menneskerettigheder, Hadefulde ytringer i den offentlige debat, 2017)

IMR har i fire måneder holdt øje med debattråde under DR og TV 2’s nyheder på Facebook. Næsten 3.000 kommentarer har de gennemgået. …

Men allerede her melder problemerne sig. For IMR tager ikke alene udgangspunkt i de ytringer, der er omfattet af straffelovens forbud mod for eksempel forhånende og nedværdigende ytringer mod bestemte grupper (racismeparagraffen). De bruger i stedet en langt mere omfattende definition: ‘Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerede og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status’.

Den Danske Ordbog definerer had som en ‘meget stærk følelse af fjendtlighed eller forbitret vrede over for en person, som man for eksempel føler sig krænket af’.

Men IMR definerer ‘had’ på en femtrinsskala, hvor stigmatisering er den mildeste grad af had, hvorefter det bliver grovere med nedsættende, krænkende, chikanerende og til sidst truende had. Ved at medtage de mildere kategorier som ’stigmatisering’ og ‘nedsættende’ udvider IMR ikke bare den naturlige sproglige forståelse af ordet ‘had’, men indfører også en grænse, der er betydeligt mere omfattende end racismeparagraffen og straffeloven.

Hvor galt står det så til med tonen og hadet? Kun én af de 2.996 kommentarer klassificeres som en trussel – andre kan være blevet fjernet af mediernes moderatorer. Godt halvdelen af de ‘hadefulde’ kommentarer falder under de milde kategorier 1 og 2, som altså ikke er strafbare. Og det største antal ‘hadefulde’ kommentarer – 31 procent – vedrører ‘politisk observans’, der heller ikke i sig selv er strafbart, da der er gode grunde til, at ytringsfriheden skal være særdeles omfattende, når det gælder politiske ytringer.

IMR anbefaler, at medier skal bekæmpe de hadefulde ytringer med moderering: Medier kan, skriver de, blandt andet bruge ‘monitorering, redigering, aktiv indblanding og sletning af indhold’.

Her er nogle af de eksempler, der ifølge IMR udgør had, og som derfor burde modereres.

Debattøren her problematiserer, at indvandrere – men ikke nogen bestemt gruppe – kræver kønsadskillelse i en svømmehal, ligesom han kræver accept af danske normer som betingelse for ophold i Danmark. Uanset brugen af versaler er det svært at opfatte en sådan temmelig almindeligt forekommende politisk tilkendegivelse i en velkendt integrationsdebat som ‘nedsættende’, ligesom det er uklart, præcis hvilken gruppe ytringen er rettet mod.

Der findes adskillige eksempler på, at politikere og ministre har udtalt lignende holdninger. Eksempelvis udtalte integrationsminister Inger Støjbjerg for nylig til TV 2/Fyn:

‘Når man lever og bor i Danmark, så må man indrette sig efter det regelsæt, som vi har i Danmark. For mig er integration ikke et spørgsmål om, at vi alle sammen bøjer os lidt ind mod hinanden – og så mødes vi et sted på midten. For mig er integration, at man indretter sig efter de normer og det værdisæt, som vi har her. Og det indbefatter blandt andet, at man giver hånd.’

At det skulle udgøre ‘had’, virker som en temmelig lemfældig omgang med det danske sprog.

Det ville også være en ret drastisk omgang selvcensur, hvis medier skulle fjerne alle kommentarer fra politikere, debattører og borgere, der mener, at præmissen for ophold i Danmark er accept af grundlæggende danske normer.

Lad os tage et eksempel mere:

Her er vi ovre i et af de grelle og stærkt selvmodsigende eksempler. Her er tale om en klassisk ateistisk kritik af religion som værende i strid med fornuften. I den kendte oplysningstænker Tom Paines klassiker The Age of Reason fra 1794 skriver han:

‘Som ingen andre af menneskets opfindelser virker alle religiøse institutioner, jødiske, kristne, eller muslimske på mig, som om de er skabt til at skræmme og slavebinde menneskeheden og monopolisere magt og profit.’

Paines moderne arvtager Christopher Hitchens skrev i 2007 en lignende bredside i bogen God is not great: How Religion Poisons Everything. Her kalder han organiseret religion for ‘voldelig, irrationel, intolerant, allieret med racisme’ og ‘foragtende over for kvinder’. Blandt andet.

Disse angreb på religion fra to store litterære skikkelser går langt videre end den kommentar, som IMR mener er så krænkende, at den udgør had.

[…]

Som sådan er IMR’s rapport opskriften på, hvordan man skaber en offentlig debat, hvor politiske og kulturelle eliter konstant bliver overrasket over udfaldet af valg, folkeafstemninger og fremkomsten af nye politiske idéer og bevægelser, fordi man afskærer sig selv fra at blive konfronteret med de holdninger og bekymringer, der findes i bestemte befolkningsgrupper. Og så har vi virkelig et problem med den offentlige debat.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper