24. april 2019

“… særligt kristne konvertitter, ateister…, der er udsatte på centrene, hvor muslimer udgør flertallet”

Institut for Menneskerettigheder vil have større fokus på ‘håndtering af religionsrelaterede konflikter’ på asylcentre, og afhjælpe problemet med undervisning i ‘tolerance og religionsfrihed’. Hvis Islam var en skoledreng, ville han gå i specialklasse, som en skolelærer engang fortalte mig.

Muslimers manglende tolerance rammer særligt kristne, ateister, kvinder og homoseksuelle, konkluderes det i rapporten. Fra Kristeligt Dagblad – Ny rapport: Asylansøgere oplever religiøs chikane.

“En person har fået tæsk, så hans øje er flækket. En anden er blevet vækket midt om natten af truende, maskerede mænd, mens en tredje har fået fjernet sit køkkenudstyr fra fælleskøkkenet. Sådan lyder nogle af de eksempler på religiøst motiveret chikane, som beboere på landets asylcentre har været udsat for.

Eksemplerne stammer fra en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der har undersøgt religionsfriheden på danske asylcentre. Her lyder en af konklusionerne, at der findes problemer med både religiøst motiveret chikane og negativ social kontrol. Det er særligt kristne konvertitter, ateister, kvinder og LGBTI-personer, der er udsatte på centrene, hvor muslimer udgør flertallet af beboerne.

… Mens nogle beboere fortæller om problemer med religiøst motiverede trusler og chikane, oplever centrenes personale og ledelse det anderledes. Her siger mange, at problemet ikke er stort.”



19. december 2018

‘Ligebehandlingschef’ advarer mod målrettet politi-indsats: “… risiko for, at de sætter for meget fokus”

TV2 News rapporterer i dag om ‘Operation Greed’-retssagen, der blotlagde omfattende systematisk svindel blandt herboende pakistanere. Mediet fortæller samtidig, at seks ud af otte sager med ‘kædesvig’ de seneste to år, har haft ikke-danske gerningsmænd. Af samme årsag målretter politiet efterforskningen. Jeg vil have fuld forståelse for at politiet ‘prioriterer deres resurser’, forklarede en Venstre-ordfører. S-retsordføreren var helt på linje.

Uvist af hvilken årsag, havde TV2 News bedt Maria Ventegodt fra Institut for Menneskerettigheder kommentere historien. Hun vqr bekymret, ikke over herboende udlændinges snyd og svindel, men for en eventuel forhøjet opklaringsrate. Vi lever i absurde tider.

TV2 News-vært: Men man skal holde tungen lige i munden, og politiet skal passe meget på, for ikke at gå efter bestemte etniske grupper. Det lyder advarslen fra Ligebehandlingschefen fra Institut for Menneskerettigheder.

Maria Ventegodt, Dansk Institut for Menneskerettigheder: Jeg mener, at det der er vigtigt ved politiets indsats, helt generelt. Det er at de skal være bevidste om, at de ikke behøver være blinde for etnicitet, men at der er en risiko for, at de sætter for meget fokus på etnicitet. Det har forskningen på området vist. Altså, at politiet har en tendens til at sigte og anholde flere mennesker i etniske minoritetsmiljøer, som senere ikke bliver dømt. Det vil sige, at der ikke rigtigt var nok i sagerne, senere. At de måske har en tendens til at forvente, at de her minoritetsmiljøer er skyldige i højere grad end andre.

(Affotografering: TV2 News, 19. december 2018: Hovedparten af de dømte har udenlandsk baggrund)



2. december 2018

Finanslov: Nyt navn for integrationsydelse, udrejsecenter på ø – Intet paradigmeskifte, men nye toner

Den sidste finanslov før et valgår er typisk den sværeste at få lukket, men sådan gik det ikke denne gang. Lars Løkke Rasmussen havde tydeligvis forberedt kompromisset med Kristian Thulesen-Dahl helt ned i detaljen, og selvom det rækker som en skrædder i helvede, så er det klart en politisk sejr for Dansk Folkeparti.

Der kom dog ikke i nogen meningsfuld forstand et egentligt ‘paradigmeskifte’. Der indføres ‘hjemsendelsesydelse’ i stedet for ‘integrationsydelse’, og kriminelle udlændinge og udlændinge på ‘tålt ophold’ placeres på øen Lindholm ved Stege. 100 personer, muligvis lidt flere. Kost og logi til andre landes borgere uden lovligt opholdt i Danmark, vil også fremover blive finansieret af danske skatteydere, men det er nu alligevel et kvantespring af rang – at tvinge sund fornuft ud af landets pladderliberale skatteminister.

Forarbejdet henimod finanslovsaftale, er nok også grunden til at Dansk Folkeparti ikke går all-in imod Danmarks underskrivelse af Marrakesh-erklæringen. Jeg køber ikke frygten for eventuelle politiske konsekvenser, men man kan jo ikke gå til at valg på en stram udlændingepolitik, mens man internationalt arbejder for det modsatte. Man kan dreje ord og vinkle, men man ikke være lidt gravid – det er enten eller. En åben flanke for Nye Borgerlige!

Medierne arbejder indirekte for VLAK-regeringen på det her på punkt. De holder mikrofonen for Institut for Menneskerettigheder og Co., og Løkke Rasmussen kan på den måde sole sig i den politiske modstand fra overdrevet. Det redder dog ikke Danmark, at Lukas Graham associerer hjemsendelsesydelse med Nazi-Tyskland.

Det ville være skønt hvis medierne brugte energi på at udstille regeringens hykleri i forhold til Marrakesh-erklæringen. Når de kan bruge uger på Alternativets hykleri i forhold til mangefarvede gokkesokker og flyrejser, så er det vel også nødvendigt at botanisere lidt i Løkke Rasmussens motivation for tiltrædelse af en erklæring, der modarbejder alt han går til valg på. ‘The sanest days are mad’ (Morrissey, 1994)

(Dansk Folkeparti fejrer finanslovsaftale, 30. november 2018); Foto: DF)

“Den offentlige ydelse til nytilkomne flygtninge og en række danskere, der ikke har haft ophold i Danmark i syv ud af de seneste otte år, sænkes med 2.000 kroner om måneden for enlige mødre eller fædre og 1.000 kroner for hver af forsørgerne i familier, hvor mor og far bor sammen. … Den lave integrationsydelse har tidligere fået Institut for Menneskerettigheder til at advare om, at det er i strid med grundloven.” (DR.dk, 30. november 2018)

“Hvis det samlede setup bliver skruet sådan sammen, at det er meget stramt, kan det godt være, at man i menneskeretlig forstand vil sige, at de faktisk bliver frihedsberøvet.” (Lotte Holck, Institut for Menneskerettigheder, 1. december 2018)



20. oktober 2018

P1: Integrationen går godt, trods fordommene – “… de klarer sig rigtig godt… utroligt opmuntrende”

Sidst på formiddagen besøgte jeg en bilmesse i Fredericia, og med 100 kroner i entre, var hallerne formentligt det hvideste sted i Danmark lige nu. Der var flere tusinde gennemsnitsdanskere, født og opvokset i provinsen, helt upåvirket af hovedstadens ekstremiteter. På en stand kunne man eksempelvis købe eksotiske negerfigurer.

På vejen hjem skulle jeg lige teste P1, og kom ind i Bagklog – et to timer langt taleprogram, der i dag havde venstreradikale Rina Ronja Kari som gæst. Herefter var der den store Radioavis, og den var lige efter bogen. Efter dagens Trump-bashing, blev der blandt andet tid til et længere indslag, der udbyggede Dagbladet Informations solstrålehistorie om den vellykkede integration af flygtninge. Det eneste problem var sådan set danskernes ‘fordomme’ og den lave ‘integrationsydelse’. Statsfinansieret holdningsmassage fra en kilde der aldrig tørrer ud.

Vært, Radioavisen (12.00): USA køber Saudi-Arabiens forklaring om drabet på en savnet journalist, selvom den ikke virker videre troværdig. … Donald Trump kalder også Saudi’ernes forklaring for troværdig, en udlægning ikke alle er enige i, fortæller DR’s Mellemøstkorrespondent Michael S. Lund.

Langt flere flygtningebørn herhjemme klarer sig markant bedre som voksne, end for tyve år siden, det viser en omfattende undersøgelse fra Københavns Universitet. For tyve år siden stod hver fjerde med flygtningebaggrund uden job og uddannelse, selvom de havde været i Danmark siden de var børn. I dag når flygtningebørnene næsten op på samme niveau som danskfødte børn.

Journalist, Radioavisen: I 1999 havnede en lille famile fra Cabinda, en enklave i Angola, her i Danmark som politiske flygtninge. En familie, hvis tre børn, to piger og en dreng, i dag klarer sig godt. Endda rigtig godt. Storebror Timoteo Waco på 29 år fortæller.

Timoteo Waco: Tamita hun læser management, det er sådan en professionsbachelor hun tager. Og så har vi så magarilla, som læser til arkitekt. Og så er der mig selv. Jeg er lige blevet færdig med en kandidatgrad i internationale forhandlinger fra Syddansk Universitet i Odense.

Journalist, Radioavisen: Timoteo er en del af Dansk Flygtningehjælps Ungdomsnetværk, og han og hans søskende er et godt eksempel på, hvad en omfattende undersøgelse fra Københavns Universitet viser, nemlig at flygtningebørn der kom hertil for over tyve år siden, klarer sig markant bedre end tidligere. Og det er uanset hvor de oprindeligt kommer fra i verden, skriver Information.

For Timoteo og hans familie er gode uddannelser nærmest en pligt, i et så privilegeret land som Danmark, hvor uddannelse stort set er gratis, siger han. Og så er det også hans forsøg på at bekæmpe danskernes fordomme…

Vært, Radioavisen: Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach, kalder den nye undersøgelse opløftende, og flygtningebørnene er rent ud sagt superseje, siger han.

Christian Friis Bach, Dansk Flygtningehjælp: Ikke alene har mange af dem kæmpet på en farlig rejse, men når de kommer til Danmark, så kæmper de videre, og de klarer sig rigtig godt. Og det er utroligt opmuntrende at se.

Vært: Christian Friis Bach er dog bekymret for, om de gode takter fortsætter. En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder i denne her måned, viser at flygtningefamilier på integrationsydelse i dag har så få penge, at de har svært ved at få råd til mad, medicin og bolig. Og det kan få konsekvenser for integrationen, mener Christian Friis Bach.

Christian Friis Bach: Vi kan godt se…

(‘Jolly Nigger Bank’-figurer til salg på kræmmermarked, Fredericia, 20. oktober 2018)



30. august 2017

SJW-historiker mod sydstatsmonumenter: “… der er modfortællinger, som kan være mere legitime”

Jeg har tidligere bragt lidt fra Christian Egander Skovs fine indlæg om ‘ideologisk racehygiejne’, som man næsten skal tilhøre ‘Social Justice Warrior’-segmentet, for ikke at se fornuften i. Historiker Steven L.B. Jensen fra Institut for Menneskerettigheder er tydeligvis en sådan. Her lidt fra hans skingre, men meget afslørende kommentar i Kristeligt Dagblad – Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne.

“Christian Egander Skov ønsker at levere et nuanceret syn på emnet, men ender med et stærkt tendentiøst indlæg, som forvansker både den aktuelle debat og USA’s historie. …

Et af historiefagets hyppigt anvendte citater stammer fra sydstatsforfatteren William Faulkner og lyder: ‘Historien er ikke ovre. Den er ikke engang fortid endnu.’ Mange steder i Sydstaterne lever folk med en akut bevidsthed om fortidens synder. Det er blevet anbefalet, at der skulle laves et museum over slaveriet i USA. Et museum handler netop ikke om at glemme Sydstaternes fortid, men om at præsentere dens grumme sandhed på en faglig forsvarlig måde. …

Erindringskultur er nemlig ikke en endimensionel ting, der er modfortællinger, som kan være mere legitime, fordi de faktisk vedgår sig principper om retsstaten, demokrati, forfatningens rettigheder og værdier. … Forfatterens mistænkeliggørende retorik er upassende. Det bliver dog værre og ender med, hvad der vel bedst kan betegnes som historieforvanskning, når Skov forklarer: ‘For nedtagningen af monumenterne kan også opfattes som et udslag om en ideologisk historiehygiejne, hvor man med udgangspunkt i nutidens idealer og moralske forestillinger vil udgrænse en fortid, der ikke formåede at honorere vores krav til den.’

‘De aktuelle forsøg på at gøre op med slaveriet og racismen i USA handler altså ikke ‘om nutidens idealer og moralske forestillinger’. Der er tale om en kamp, som har en lang historie i USA, og om idealer, som har eksisteret fra USA blev en selvstændig nation. Der var folk på tværs af Sydstaterne som kæmpede mod slaveriet – især afroamerikanere. …

Det er en mærkelig konservatisme, som ikke kan se det, og som finder det passende at agere apologet for nogle holdninger og en brutalitet, som ikke kan forsvares. Men lige netop denne blindhed er jo et af den amerikanske konversatismes væsentligste problemer, så endimensionaliteten i Christian Egander Skovs artikel har måske sine grunde.”

(Anholdte diversitetsforkæmpere under moddemo mod ‘March Against Marxism’, 2017; Foto: Daily Wire)



8. marts 2017

Mchangama: Institut for Menneskerettigheder betragter ateistisk religionskritik som værende ‘had’

Institut for Menneskerettigheder har netop udgivet en rapport om hadefuld debat på sociale medier, og som man næsten kan gætte, så handler det om at stække højrebølgen kommentar for kommentar. Det er selvfølgelig den forkerte vej at gå, for tryk avler modtryk, og ‘worst case scenario’ er nu engang ikke grimme ord i tilfældige debatter på Facebook.

Da jeg sidste år deltog i en debat om debatten i regi af Institut for Menneskerettigheder, pointerede flere, at den hårde tone afskar folk fra at deltage i den. Det er for mig at se efterrationalisering, og det er svært at se debatten skulle bliver mere demokratisk, hvis blot folk uden akademisk uddannelse censureres med rund hånd. Problematikken fremgår af den kritiske analyse herunder.

Velskrevet kommentar af Jacob Mchangama på Zetland – Nej, SÅDAN skal vi bekæmpe den hadefulde debat på nettet: Sæt den fri.

“Tonen på internettet er hård. Det politiske landskab er polariseret i en grad, hvor skadefryden ved at levere stikpiller ofte synes større end trangen til at forfine sit eget argument…

For at redde debatten og sikre en bedre ‘tone’ har Institut for Menneskerettigheder (IMR) skrevet en fyldig analyse om ‘hadefulde ytringer i den offentlige onlinedebat’. Her forsøger de dels at kvantificere omfanget af hadefulde ytringer på sociale medier, dels kommer de med anbefalinger til at håndtere problemet. …

Rapporten lider dog af en række metodologiske mangler. Og vigtigere: hvis dens anbefalinger følges, risikerer man at skabe omfattende og politisk skævvredet selvcensur. Man risikerer, at de såkaldt hadske kommentarer, der ikke lever op til tonen, flytter andre steder hen og dermed bidrager yderligere til den polarisering og ekkokammer-effekt, som har været den utilsigtede konsekvens af sociale mediers stigende dominans.

(Institut for Menneskerettigheder, Hadefulde ytringer i den offentlige debat, 2017)

IMR har i fire måneder holdt øje med debattråde under DR og TV 2’s nyheder på Facebook. Næsten 3.000 kommentarer har de gennemgået. …

Men allerede her melder problemerne sig. For IMR tager ikke alene udgangspunkt i de ytringer, der er omfattet af straffelovens forbud mod for eksempel forhånende og nedværdigende ytringer mod bestemte grupper (racismeparagraffen). De bruger i stedet en langt mere omfattende definition: ‘Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerede og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status’.

Den Danske Ordbog definerer had som en ‘meget stærk følelse af fjendtlighed eller forbitret vrede over for en person, som man for eksempel føler sig krænket af’.

Men IMR definerer ‘had’ på en femtrinsskala, hvor stigmatisering er den mildeste grad af had, hvorefter det bliver grovere med nedsættende, krænkende, chikanerende og til sidst truende had. Ved at medtage de mildere kategorier som ’stigmatisering’ og ‘nedsættende’ udvider IMR ikke bare den naturlige sproglige forståelse af ordet ‘had’, men indfører også en grænse, der er betydeligt mere omfattende end racismeparagraffen og straffeloven.

Hvor galt står det så til med tonen og hadet? Kun én af de 2.996 kommentarer klassificeres som en trussel – andre kan være blevet fjernet af mediernes moderatorer. Godt halvdelen af de ‘hadefulde’ kommentarer falder under de milde kategorier 1 og 2, som altså ikke er strafbare. Og det største antal ‘hadefulde’ kommentarer – 31 procent – vedrører ‘politisk observans’, der heller ikke i sig selv er strafbart, da der er gode grunde til, at ytringsfriheden skal være særdeles omfattende, når det gælder politiske ytringer.

IMR anbefaler, at medier skal bekæmpe de hadefulde ytringer med moderering: Medier kan, skriver de, blandt andet bruge ‘monitorering, redigering, aktiv indblanding og sletning af indhold’.

Her er nogle af de eksempler, der ifølge IMR udgør had, og som derfor burde modereres.

Debattøren her problematiserer, at indvandrere – men ikke nogen bestemt gruppe – kræver kønsadskillelse i en svømmehal, ligesom han kræver accept af danske normer som betingelse for ophold i Danmark. Uanset brugen af versaler er det svært at opfatte en sådan temmelig almindeligt forekommende politisk tilkendegivelse i en velkendt integrationsdebat som ‘nedsættende’, ligesom det er uklart, præcis hvilken gruppe ytringen er rettet mod.

Der findes adskillige eksempler på, at politikere og ministre har udtalt lignende holdninger. Eksempelvis udtalte integrationsminister Inger Støjbjerg for nylig til TV 2/Fyn:

‘Når man lever og bor i Danmark, så må man indrette sig efter det regelsæt, som vi har i Danmark. For mig er integration ikke et spørgsmål om, at vi alle sammen bøjer os lidt ind mod hinanden – og så mødes vi et sted på midten. For mig er integration, at man indretter sig efter de normer og det værdisæt, som vi har her. Og det indbefatter blandt andet, at man giver hånd.’

At det skulle udgøre ‘had’, virker som en temmelig lemfældig omgang med det danske sprog.

Det ville også være en ret drastisk omgang selvcensur, hvis medier skulle fjerne alle kommentarer fra politikere, debattører og borgere, der mener, at præmissen for ophold i Danmark er accept af grundlæggende danske normer.

Lad os tage et eksempel mere:

Her er vi ovre i et af de grelle og stærkt selvmodsigende eksempler. Her er tale om en klassisk ateistisk kritik af religion som værende i strid med fornuften. I den kendte oplysningstænker Tom Paines klassiker The Age of Reason fra 1794 skriver han:

‘Som ingen andre af menneskets opfindelser virker alle religiøse institutioner, jødiske, kristne, eller muslimske på mig, som om de er skabt til at skræmme og slavebinde menneskeheden og monopolisere magt og profit.’

Paines moderne arvtager Christopher Hitchens skrev i 2007 en lignende bredside i bogen God is not great: How Religion Poisons Everything. Her kalder han organiseret religion for ‘voldelig, irrationel, intolerant, allieret med racisme’ og ‘foragtende over for kvinder’. Blandt andet.

Disse angreb på religion fra to store litterære skikkelser går langt videre end den kommentar, som IMR mener er så krænkende, at den udgør had.

[…]

Som sådan er IMR’s rapport opskriften på, hvordan man skaber en offentlig debat, hvor politiske og kulturelle eliter konstant bliver overrasket over udfaldet af valg, folkeafstemninger og fremkomsten af nye politiske idéer og bevægelser, fordi man afskærer sig selv fra at blive konfronteret med de holdninger og bekymringer, der findes i bestemte befolkningsgrupper. Og så har vi virkelig et problem med den offentlige debat.”



25. februar 2017

Efter Brexit og Trump: “De sociale medier er en trussel mod demokratiet; en ødelæggende kraft…”

Berlingske har talt med internetsociologen Vyacheslav W. Polonsky, der mener sociale medier ikke bare demokratiserer debatten, men også ændrer demokratiet til det værre. Den hårde tone skræmmer de ‘midtsøgende’ væk, og gør det umuligt for politikere at følge ‘flertallets vilje’, der i princippet kunne være “en højrøstet bøvs fra et algoritmefremhævet mindretal”.

Trump og Brexit-kampagnen bruges som eksempler, og der er også kritiske ord fra Institut for Menneskerettigheder, der påpeger at halvdelen holder sig væk fra værdipolitiske debatter på grund af netdebattens uforsonlige karakter. Det medieforsker Lars Holmgaard Christensen kalder for ‘tavshedens spiral’.

Demokrati var i det hele taget nemmere før internettet gav almindelige mennesker et talerør. Internettet giver ytringsfrihed til pøblen, og er derfor er yderst problematisk, må man forstå. Fra Berlingske – Er de sociale medier ved at smadre demokratiet?.

“Da befolkningen i næsten hele Mellemøsten i 2011 gik på gaden med slagord og protester mod deres despotiske ledere, talte omverdenen henført om ‘Facebook-revolutionen’. De sociale medier havde spillet en undertrykt befolkning et magtfuldt demokratisk redskab i hænderne. Det arabiske forår var kommet. En sejr for demokratiet!

Seks år senere er det arabiske forår forvitret i opløste stater og endeløs krig. Og de sociale medier ses af stadig flere ikke længere som en demokratisk mulighed snarere det modsatte. I takt med at Facebook og Twitter har bevæget sig ind i deres besværlige teenageår, er de kritiske stemmer taget til:

De sociale medier er en trussel mod demokratiet; en ødelæggende kraft, som trods alle sine iboende kvaliteter har vist sig at bringe kaos, ekstremisme og udemokratiske tendenser med sig, siger de mest bekymrede.

‘Valgkampagnerne sidste år gjorde alting værre, mere ekstremt og mere fastlåst. Hvis en oplysning, som sendes ud på sociale medier, vækker følelser nok og er polariserende nok og det var både Trump- og Brexit-kampagnen virkelig dygtige til så vil det blive delt. Og når en oplysning bliver delt meget, så opfatter folk det som en sandhed. Desværre underbyggede vores research også, at de sociale medier og internettet generelt ikke bare har en forkærlighed for de ekstreme synspunkter, vi har også kunnet påvise, at det er de mest negative synspunkter, som kommer længst,’ siger Vyacheslav W. Polonski.

[…]

De demokratiske institutioner i de fleste lande er formet ud fra et ideal om den dannede, langsommelige, grundige politiske samtale mellem individer, som havde en vis fast base af grundholdninger og -værdier. En samtale, hvor modsætninger mødes, brydes, det bedste argument vinder og konsensus nås til alles tilfredshed. Det holdt endnu vand på radio og TV.

Men på Facebook, Instagram og Twitter er vi underlagt formrestriktioner, som på ingen måde er tilpasset de århundredegamle oplysningstanker. … I et sådant samtaleklima vinder de emotionelle udbrud over fornuftige ræsonnementer. Det skarpe og uforsonlige over det konsensussøgende. Det letspiselige over det fordøjelsestunge. De, der raser, vinder over dem, der glatter ud. …

‘… betyder det basalt set, at de følger flertallet, hvis de lytter til de sociale medier? Eller følger de blot den mest højtråbende minoritet? Afspejler valgresultaterne i virkeligheden blot et øjeblik i tiden en flertalsholdning, som kan være væk om lidt? Vi kan i vores analyser af Brexit- og Trump-valgene se, at den nye teknologi hurtigt bliver en platform for konflikt og udemokratisk propaganda. …,’siger Vyacheslav W. Polonski.”



3. november 2016

Ligebehandlingschef: Forbud mod kønsopdelt sharia-svømning krænker menneskerettighederne…

Problemet er for så vidt ikke, at ‘Netværkskoordinator’ Wissal El-Arid ønsker at leve i en islamisk stat. Problemet er, at hun forsøger at etablere den på dansk jord. At en ‘Ligestillingschef’ bruger ord som ‘leverpostejsdansker’, og kræver Koran-baseret apartheid, siger alt om den manglende jordforbindelse hos selvbestaltede verdensreddere. Læserbrev i Jyllands-Posten af Institut for Menneskerettigheders ‘Ligebehandlingschef’ Maria Ventegodt Liisberg – Lad være med at forbyde muslimske kvinder at svømme uden mænd.

“I Aarhus Byråd er der nu politisk opbakning til at forbyde kønsopdelt svømning, hvis den finder sted på baggrund af religiøse forhold. Det er ‘udansk’ og ‘kvindeundertrykkende’ og ‘i modstrid med de værdier, som vores demokrati bygger på’, lyder begrundelsen blandt andet.

Derfor vil 25 af 31 politikere i byens byråd indføre et forbud mod kønsopdelt svømning i Gellerupbadet i Brabrand, hvor kvinder hver lørdag mellem kl. 15 og 18 har mulighed for at benytte svømmehallen, uden at der er mænd til stede. …

Denne type forbud er problematisk, fordi det rammer de enkelte kvinder hårdt. Men det er også problematisk, fordi det sender et signal til befolkningen om, at muslimer og deres måde at adskille sig fra resten af befolkningen på udgør et problem.

Det sender et signal om, at det er i orden at forvente eller kræve, at muslimer holder op med at opføre sig på en måde, så de adskiller sig fra leverpostejsdanskeren. … Vi skal styrke muslimske kvinders selvbestemmelse ved at vise dem respekt og ved at give dem muligheder for at udfolde sig, som de selv ønsker det. Alt andet er i bedste fald ineffektivt, og i værste fald fører det til mere racisme, had og adskillelse mellem muslimske danskere og den øvrige befolkning.”

(Wissal El-Arid: ‘Frihed er noget andet for mig end for dig.”

“Jeg føler mig undertrykt, og det går over min grænse, hvis jeg skal stå med lidt tøj på, hvor jeg ikke har lyst til det. Det giver mig en følelse af undertrykkelse, at jeg skal udstille min krop. Det er ikke noget, der giver mig den frihed, som jeg tænker frihed er. … Jeg tænker, hvorfor skal der være mænd? … For mig er det ren social kontrol… Jeg synes, det er skræmmende, og jeg føler, at jeg bor i et samfund, hvor der er undertrykkelse og social kontrol af mig, for frihed er noget andet for mig.” (Wissal El-Arid, 27. oktober 2016)



20. april 2016

Kolding: Hotel indfører ghetto-særregel – “Møbler og inventar blev ødelagt… De grinte bare af os.”

Hoteldirektøren indrømmer, at de diskriminerer, men ikke på ‘nationalitet’, blot på ‘geografi’. Tine Birkelund Thomsen fra Institut for Menneskerettigheder mener dog ikke overraskende, at det ‘formentlig er i strid med loven om etnisk ligebehandling. Det handler om at undgå unge indvandrere af hankøn, og en sag om diskrimination er jo trods alt bedre end smadrede hotelværelser.

Fra JyskeVestkysten – Ghetto-beboere mødes med særregel på hotel.

“Beboere i det multietniske ghettoområde Skovparken i Kolding bliver pr. automatik mødt med skepsis, hvis de booker en ferielejlighed hos Kolding Hotel Apartments for foden af Koldinghus Slot.

De får nemlig at vide, at hotellet har indført en regel om, at de kan blive opkrævet et depositum på 2000 kroner ved ankomst, og at de måske skal vise billed-id, når de kommer. Samme regler gælder for f.eks. unge-grupper og dyre-ejere. …

Hoteldirektør Jeanette Therkildsen fortæller, at Skovparken-reglen er lavet efter en oplevelse med en gruppe unge mennesker fra netop Skovparken.

– Møbler og inventar blev ødelagt, og vi stod med en lukket lejlighed i flere dage. De grinte bare af os. Hvis de havde betalt et depositum på 2000 kroner, så har vi en tro på, at de havde passet på lejligheden. Og det var ikke første gang, de var her, siger Jeanette Therkildse…’.”

(Ghettoblasters Skovparken på Youtube, 2013)

Oploadet Kl. 02:58 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


25. marts 2016

Undertegnede til racisme-debat: ”Du har ret til at kalde mig racist – og jeg har ret til at være ligeglad”

Mandagens ‘Virtuel racisme’-arrangement på Københavns Rådhus blev en underlig, men dog alligevel en interessant oplevelse. Jeg ankom i god tid, og blev set lidt an af de 60 tilmeldte. Her var en del muslimer (med og uden tørklæde), men også enkelte venstreradikale af hunkøn – Racismefri By-typen. De tog et par billeder, men forholdt sig ellers roligt. Institut for Menneskerettigheder spurgte om jeg havde noget imod at der blev fotograferet, og selvom jeg netop havde opdaget Jesper Legarth Qvist, så svarede jeg positivt. Tanken var lidt, at nu hvor Redox ikke kan afsløre andet, end det jeg lækker her på Uriasposten, så skal billedsiden i det mindste være i orden.

Benævnte er fotograf for Venstresocialisternes magasin Solidaritet, der har til formål at gøde jorden for en marxistisk revolution “på vejen mod kommunismen i ordets oprindelige betydning”. Tankevækkende, at en anti-muslimsk arbejderdreng som undertegnede, møder mere modstand fra arbejderklassens revolutionære hipster-elite, end fra muslimer jeg tilfældigt møder på min vej gennem livet. Det nævnte jeg henkastet under debatten.

Ordstyrer var Inaam Nabil, tørklædeklædt journalist, som jeg tidligere har omtalt som værende en ‘aktivist i Asmaa-segmentet’. Det viste sig at være ret så præcist – hun hilste med ‘hånden mod hjertet’. Ordstyrerrollen var dog lige efter bogen, og selvom jeg dagen forinden havde bedt hende gå til stålet, så var der balancen i tingene.

Institut for Menneskerettigheders Nanna Margrethe Krusaa lagde ud med en kort introduktion om FN’s internationale dag mod racisme, hvorefter radikale Tommy Petersen tog over. De talte blandt andet om kampen mod diskrimination i bred forstand, herunder etniske minoriteters problemer i nattelivet. Havde jeg haft en mikrofon, så havde jeg nok ødelagt den gode stemning med lidt virkelighed, men det blev ved det.

Herefter var der et kort tale ved Rådet for Etniske Minoriteters Yasar Cakmak, der blandt andet pointerede at negative ytringer på Facebook ødelagde etniske minoriteters ytringsfrihed. Jeg kunne ikke helt følge logikken, men bevares – det er formentligt nemmere for muslimer at føle sig som en del af Danmark, hvis blot danskere ikke bidrager med andet end skåltaler og taxa-rekvisitioner.

Langt mere interessant var bidraget fra RUC-forsker Jannie Møller Hartley, hvis indlæg havde den vanvittige titel ‘Skal vi lukke den rå debat på nettet?’ Hun pointerede, at kun 21 procent af alle kommentarer på større mediers Facebook-sider var problematiske, og det lød virkelig som et forskningsprojekt fyldt med gummi-definitioner. Hun påpegede at debatten var bedre end sit rygte, men at visse debatter ikke var konstruktive. Hun nævnte at The Guardian har droppet kommentarsporet til artikler om race (reelt: Islam), og anbefalede at medierne bevidst vinklede væk fra det som skabte rå debat – og i øvrigt slettede flere kommentarer.

Jeg er enig i dele af analysen, men det virker som om at journalister og eksperter, så det som deres opgave at filtere ubekvem kritik fra, og ensrette den politiske debat. Intet indikerer at en mere ‘konstruktiv netdebat’ giver bedre vilkår for minoriteter, og ytringsfrihed bør i sagens natur gælde alle – også folk der ikke har en universitetsgrad i kommunikation. Hermed ikke sagt, at debatten bør være grov, men der er jo altså en grund til at danskerne er så ‘brutale’ på lige netop det her punkt. Basalt set er det irrelevant hvad den talende klasse ønsker. Hvis et flertal af danskerne ikke gider indvandring, så må den stoppe. Multikulturalister taler meget om demokrati (folkestyre), men anbefaler aldrig folkeafstemninger. Ja, faktisk er folkestemningen fjenden.

Amalie Keren Maarbjergs gennemgang af mødet på POV International fortjener et par ord, for hun fanger ikke helt humoren, og skærer kanterne lidt hårdt. Næppe bevidst, men jeg kæder eksempelvis ‘Danmark skal forblive dansk’ sammen med en anekdote om en tyrkisk kollega, der betragter sig selv som tyrker, og han jo naturligvis også forventer at Tyrkiet forbliver tyrkisk. Hvis multikultur ikke blot skal være et andet ord for islamisk kulturimperialisme, så må der naturligvis også være et særligt territorium for danskheden. Hermed bliver citatet ikke et angreb på herboende udlændinge, men et tør konstatering af det indlysende.

“Kim er i øvrigt helt åben om sine politiske holdninger. Om at han ‘ikke gider masseindvandring,’ og at han mener ‘Danmark skal forblive dansk.’ Af samme grund er han flere gange blevet kaldt racist på nettet. Det er dog ikke noget, der holder ham vågen om natten: ‘Jeg plejer at sige: du har ret til at kalde mig racist og jeg har ret til at være ligeglad. Jeg føler mig ikke krænket,’ bedyrer han. I det personlige møde med muslimer er det dog ikke hans politiske holdninger, der fylder, ligesom det ikke har fyldt i mødet med Niddal: ‘Det kan godt være, det ikke er alle på Facebook, der kan skille tingene ad, men det kan jeg. Det ligger dybt i mig,’ understreger han.”

En detalje der overraskede mig, er segmentets tro på at udskamning gør en videre forskel. Jeg pointerede, at Dansk Sprognævn opererer med fire definitioner for racisme, og den ene, ret beset er almindelig politisk afstandtagen. Hvis racisme handler om biologiske træk, så er jeg ikke racist – hvis nogen mener jeg er racist, fordi jeg ikke ønsker et multikulturelt samfund, så er det en anden sag. Undervejs får jeg blandt andet nævnt, at racisme kommer af ordet race, og at begrebet ‘kulturracisme’ blot er opfundet for at kunne kalde sådan nogen som mig racist.

(Københavns Rådhus, 21. marts 2016)

Debatten med Niddal foregik med ordstyreren i midten og en fælles mikrofon, og hermed blev den lidt for kontrolleret. Jeg ville helst tale politik, da jeg jo – i modsætning til de fleste i salen – ikke mente, at gode intentioner ville løser problemerne. Det faldt lidt udenfor ‘Virtuel racisme’-temaet, men med min afklarethed, min skelnen mellem individ/ideologi, så måtte det frem, så tilhørerne ikke fik det indtryk at jeg troede på multikultur hvis blot der var kaffe nok på kanden.

Slutteligt i debatten blev jeg bedt om at beskrive Niddal, og kaldte ham for ‘Average Joe’. Det skal forstås positivt, og ses i sammenhæng med hans jordnære ikke-ideologiske tilgang. Lidt naiv, drømmende, men ikke beregnende. Han pointerede omvendt, at jeg måske nok havde nogle barske holdninger, men ikke var racist. Den sidste del kom ikke med i artiklen.

Hvor jeg følte mig som en ulv i et hønsehus, så blev jeg i konteksten præsenteret lidt som ‘den ædle vilde’. Og hvor jeg tænkte, at de i den grad manglede modspil, så tror jeg desværre de fleste forblev i troen på, at alt nok skal gå godt, hvis blot vi som Niddal og Kim møder hinanden som individ. For mig at se handler det hele om empiri kontra håb. De håbefulde må håbe alt det de vil, blot de tager udgangspunkt i virkeligheden, og ikke gør regning uden vært.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper