30. marts 2017

Fra aftenens TV2 Dokumentar: Kirkens Korshær anbefaler illegale indvandrere at finde sort arbejde…

Afviste asylansøgere forsvinder i systemet, og lever som illegale i Danmark. Når så integrationsminister Inger Støjberg opfordrer danskere til at anmelde illegale, der arbejder i landets mange pizzariaer, så begynder venstrefløjen at anmelde pizza’er. At føre politik i Danmark, må være som at spille skak med en spastiker.

Det er fem år siden Dansk Røde Kors oprettede den første sundhedsklinik for illegale, og velfærdsstaten er i praksis grænseløs. Endnu en afsløring fra TV2.dk – TV 2 afslører: Kirkens Korshær rådgiver illegale til sort arbejde.

“De udenlandske hjemløse bliver ikke kun hjulpet med at finde overnatningsmuligheder, mad og bad, når de henvender sig til Kirkens Korshærs rådgivningscenter, Kompasset.

Centrets medarbejdere rådgiver også illegale til at arbejde sort – og i et enkelt tilfælde hjælper en medarbejder ovenikøbet TV 2’s muldvarp med at lede efter et sort arbejde på nettet.

Det afslører skjulte optagelser, som TV 2 har lavet i forbindelse med dokumentaren ’Illegal i Danmark’, hvor to mænd er gået undercover som illegale. …

I alt rådgav tre af Kirkens Korshærs medarbejdere uafhængigt af hinanden begge TV 2’s muldvarper til at søge sort arbejde.”

(Foto: Kirkens Korshær)

“I 2017 modtager Kompasset 2,4 millioner kroner fra EU, 28.000 kroner fra Socialministeriet og 400.000 kroner fra Københavns Kommune.”



4. december 2012

TV2 Fyn: Julies mor har ikke råd til at holde jul pga. fattigdomsdebat – Nej, vi har ikke tid til tal, Joachim

I et indslag på TV2 Fyn kunne man i lørdags se hvorledes muslimske Samah Ghanem samlede ind for Dansk Folkehjælp til fattige danskere. “… man skal lige vænne sig til, at folk siger nej hele tiden”, lød det. Mandag aften fulgte TV2 Fyn op på indslaget, og leverede det der må betegnes som en klassisk eksempel på politisk propaganda. Joachim B. Olsen fik skylden for den (årligt tilbagevendende) ‘rekordstore’ jule-fattigdom, og slutteligt bad nyhedsværten ham så forsvare sig uden brug af konkrete tal.

Det næsten 10 minutter lange indslag kan ses på på TV2 Fyn, men er også tilgængelig på Youtube.

Delvis transkribtion.

Martin Mulvad, TV2 Fyn: Lisbeth Kruuse kan ikke arbejde på grund af sygdom, og hun bor alene med sin datter Julie. Hendes økonomi er baseret på en førtidspension, og det giver hende et månedligt rådighedsbeløb på 3.000 kroner. … Langtfra nok til at fejre en tradition jul. … Et rekordstort antal familier har i år søgt om julehjælp. Her hos Mødrehjælpen udløber ansøgningsfristen om en uge, men allerede nu er der 25 pct. flere end sidste år der har bedt om hjælp. … også her hos Dansk Folkehjælp gør man klar til et ekstra stort ryk ind af mennesker, der har brug for hjælp til jul. …

Kirsten Lindstrøm, Dansk Folkehjælp: Dansk Folkehjælp har ikke penge til alle, og slet ikke hvis tendensen går, at der ikke er så mange der giver.

Martin Lundvad: Ja, for et helt nyt problem har vist sig her i år med hjælpearbejdet. Fattigdomsdebatten har bremset folks vilje til at hjælpe mennesker i nød. Efter at politikeren Joachim B. Olsen er gået ud med budskabet om, at der efter hans mening slet ikke findes fattigdom i Danmark, så har hver femte dansker ændret holdning til fattigdom. Ifølge en Megafon-måling så erklærer 350.000 danskere sig enig med Joachim B. Olsen i, at der ikke findes fattigdom.

Kirsten Lindstrøm: – Jeg synes det er tåbeligt, at gå ud og sige sådan noget. Hasr han prøvet det selv? Nu ved jeg, at han også har børn – har han prøvet ikke at kunne give sine børn hvad de gerne ville have? Det tror jeg ikke han har. Jeg synes ikke han kan være det bekendt.

Martin Mulvad: Debatten har gjort det svært at samle ind, lyder det samstemmende fra Frelsens Hær, Kirkens Korshær, Dansk Folkehjælp og Mødrehjælpen. Mange siger nej til at få bidrag, og forklarer det med, at der jo ikke findes reel fattigdom i Danmark. … Lige nu står hjælpeorganisationerne med et dobbelt problem. Der har aldrig været flere der søger om julehjælp, men organisationerne har færre penge at give ud. Det går blandt andet ud over Lisbeth Kruuse. Hun har søgt om julehjælp, men risikerer at få nej.

Lisbeth Kruuse: Det er jo ganske forfærdeligt. For det er et af de steder man som mor kan få rigtig rigtig dårlig samvittigdom. Den eneste det ikke skal gå ud over er Julie, som har – hun har jo overhovedet ingen skyld i det her.

Kirsten Lindstrøm: Ham Joachim B. Olsen der. Jeg tror ikke lige han har begge ben på jorden. Han svæver nok et eller andet sted oppe i – altså,han mangler jo ikke noget.

[…]

Joachim B. Olsen, Liberal Alliance: Jeg vil holde fast i, at når det drejer sig om materiel fattigdom, så findes det ikke i Danmark. Og i den forbindelse så vil jeg gerne læse nogle tal op, som jeg har fra Mette Frederiksen, Beskæftigelsesministeren, om rådighedsbeløb. (afbrydes)

Malene Hammershøy Kjerstad, Nyhedsvært: – Jeg tror ikke, nej, vi har desværre ikke tid til at læse tal op, Joachim B. Olsen.

Oploadet Kl. 17:14 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


15. november 2012

Nød: Frelsens Hær, Kirkens Korshær, Mødrehjælpen, Børnenes Kontor, Red Barnet og Dansk Folkehjælp

Når nu forskningen fortæller os, at den nye underklasse, overvejende består af folk fra kulturer der ikke fejrer jul, så er det påfaldende at den sociale massegrav eksploderer hvert år ved juletid. Fremragende dokumentation af ‘Claus Andersen’ på 180 Grader, der har lavet en kavalkade over pressens dækning af julehjælp 1990-2011. (let redigeret af undertegnede)

“Fortsat mange søger julehjælp (Politiken – 21.12.1990)
Der har været en stor stigning i antal ansøgninger til Frelsens Hær i København.

Kirken ventil for den sociale nød (Berlingske – 10.12.1990)
»Vi oplever, at flere og flere år for år søger hjælp til jul«, fortæller sognepræst

Julehjælp er nået til parcellerne (Berlingske Tidende – 10.12.1991)
Fattigdom: Julehjælp er ikke længere noget, der bare hører storbyernes slumkvarterer til. Hos mange hårdt trængte parcelhusejere hænger julefesten i en tynd tråd.

Tusindvis af fattige må undvære jul (B.T. – 05.12.1992)
I tusindvis be’r fortvivlede danskere om hjælp til julen… flere og flere be’r om hjælp…. Mange børn og voksne får ingen jul i år… Også Kirkens Korshær og Mødrehjælpen melder om større søgning end sidste år. »Vi bliver bestormet … Nøden bliver større og større.

Flere og flere trygler om julehjælp (BT – 05.12.1993)
Aldrig har så mange ulykkelige danskere tryglet og tigget om hjælp til julen.

Villaejerne går tiggergang (BT – 5.12 1993)
… går tiggergang hos hjælpeorganisationerne op til jul. »Udbudet af folk, som søger hjælp til julen, er i år bredere end nogensinde«…. strømmer stadig ind med anmodninger…. Frelsens Hær har i år også flere (ansøgninger)

Flere har brug for julehjælp (Berlingske Tidende – 18.12.1994)
Såvel Børnenes Kontor som Frelsens Hær fortalte tidligere i denne uge, at flere og flere familier søger om julehjælp, og at organisationerne ikke er i stand til at imødekomme de mange ansøgninger.

Fattigjul – mange søger julehjælp (Ekstra Bladet – 09.12.1995)
… har oplevet en væsentlig stigning i antallet af ansøgninger.

Jule-nederlag gør mange psykotiske (Ekstra Bladet – 14.12.1996)
De har hverken penge til gaver eller julemad, siger Susanne Fabricius fra Mødrehjælpen. Her oplever man i år en lille stigning i antallet af ansøgere på landsplan.

Flere søger hjælp (Ekstra Bladet – 21.11.1996)
… ny sørgelig rekord.

Flere danskere søger om julehjælp (Berlingske Tidende – 22.12.1996)
… stadigt flere, der søger julehjælp.

Flere søger hjælp til at klare julen (Politiken | 24.12.1996)
Flere danskere end nogensinde må bede om hjælp til at holde jul. Børnenes Kontor og Frelsens Hær oplyser, at antallet af ansøgninger om en håndsrækning i år er væsentligt større.

For få penge til julehjælp (Ekstra Bladet – 03.12.1997)
må sige nej til mange … sender afslag ud til enlige mødre

Fattige lider i julen (Aktuelt – 12.12.1998)
De fattigste i Danmark henvist til at tigge om julehjælp … De fattige danskeres nød er større i år end tidligere, melder de private hjælpeorganisationer.

Julenøden er stor i år (Politiken – 13.12.1998)
De fattige danskeres nød er større i år end tidligere

Julehjælp: Mindre pakker til flere (Jyllands-Posten – 22.12.1999)
flere end vi plejer… ser en tendens til, at flere og flere

De fattige bliver fattigere (Jyllands-Posten – 03.12.2000)
Den sociale nød hos ansøgerne blevet større, konstaterer Frelsens Hærs Socialtjeneste

Fattig jul: Organisationer må afvise at hjælpe familier (Jyllands-Posten – 19.12.2001)
Frelsens Hær oplever også en stigende efterspørgsel på hjælp fra fattige familier … mange henvendelser fra mennesker, der er panikslagne

Flere får hjælp til julen (Politiken – 19.12.2001)
Socialchef i Frelsens Hær mener, at flere familier end tidligere er økonomisk trængte. … flere har brug for hjælpen i år.

Julepakker: Mangel på julehjælp til fattige (Jyllands-Posten – 19.12.2002)
… men endnu flere har søgt om hjælp

Julehjælp: Mange fattige afvises (B.T. – 05.12.2003)
Presset har været stort i år, så vi har måttet sige nej til mange flere, end vi plejer, fortæller Korshær-leder i København.

Krigen mod de fattige (Information | 12.12.2003)
antallet af mennesker der i år søger om julehjælp steget

fattig-jul (Ekstra Bladet – 09.12.2003)
har i år og sidste år haft det markant dårligere end tidligere år… Meldingen i år er næsten den samme som sidste år, men det er faktisk blevet endnu værre… Derfor kæntrer det hele ved juletid.

Nød: Flere har behov for julehjælp (JP – 04.12.2004)
vi andre forbruger os halvt ihjel … Ikke alene stiger antallet… behov for hjælp er også blevet markant større. Der bliver flere og flere… De fattigste er blevet fattigere. I Frelsens Hær er antallet af modtagere næsten fordoblet på tre år.

Dobbelt brug for julehjælp (JP København – 12.12.2005)
Antallet af meget fattige danske familier vokser støt.

Julehjælp: Flere har brug for hjælp i julen (JP Århus – 23.12.2005)
sket en stigning… hjulpet flere end de foregående år. De, der søger, har fået det værre. Derfor er væksten især sket i antallet af folk, der lever med sværere vilkår.

Fattig jul for flere børn (Berlingske Tidende – 04.12.2006 )
Red Barnet oplyser, at antallet af henvendelser om hjælp bliver større år for år.

Julehjælp til fattige: De Har ikke råd til jul (Ekstra Bladet – 03.12.2007)
Fattige er blevet fattigere… Det ser ud til, at der er flere ansøgere end sidste år

Hjælp til jul: Flere søger julehjælp (Kristeligt Dagblad- 02.12.2008)
Markant flere børnefamilier har ansøgt om julepakker.Udviklingen skyldes finanskrise

Julehjælp slår rekord – igen (Berlingske Tidende – 23.12.2009)
Aldrig tidligere har så mange mennesker søgt julehjælp.

Køen til julehjælp er længere end nogensinde (Politiken – 25.11.2010)
De forventer, at endnu flere end sidste år vil søge om hjælp, og flere af organisationerne regner med, at de må afvise ansøgere.

Behovet for julehjælp er enormt (Ekstra Bladet – 28.11.2010)
… nye rekorder i antallet af fattige familier, der har søgt om julehjælp.

Stormløb efter hjælp til julen (Jyllands-Posten – 24.11.2011)
Aldrig er de kommet så tidligt og i så stort antal.

Dobbelt så mange fattige søger om julehjælp (Berlingske – 06.12.2011)
Næsten dobbelt så mange fattige familier som sidste år har søgt om julehjælp hos Dansk Folkehjælp.

Informationschef i Frelsens Hær konstaterer i kronikken ‘Lad os tale om de virkelig fattige’: ” … har denne jul oplevet det største antal ansøgninger om julehjælp nogensinde.” (Berlingske – 23-12-2011)”

Oploadet Kl. 17:13 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer

Nordals: Kirkens Korshær vil ikke sortere i modtagere af ‘julehjælp’ – 20 ud af 22 ansøgere er muslimer

Der er ikke meget korsridder over Kirkens Korshær. Fra Ekstra Bladet – 90 procent af ansøgerne til julehjælp er muslimer.

“Formanden for Kirkens Korshær, Havnbjerg Ole Werth Sørensen sad for bordenden, da bestyrelsen holdt møde i mandags. Og som fast punkt på november-mødets dagsorden, blev ansøgningerne om julehjælp gennemgået – men noget havde ændret sig i forhold til sidste år:

– Der var, bemærkede vi, mange med udenlandske, ikke-danske navne. Lad os bare kalde dem muslimer. Det undrede os og vi drøftede det, fortæller Ole Werth Sørensen, der har stået i spidsen for Kirkens Korshærs lokale julehjælp i fem år. …

Drøftelsen gik blandt andet på, om der i år ville komme flere ansøgninger end normalt, og om det ville blive nødvendigt at sortere nogen fra. Hurtigt blev det besluttet, at man ikke kunne sortere på tro…

– Julehjælp handler jo om kristen næstekærlighed, og om man hedder Mustafa eller Jens, har ingen betydning, mener vi…, siger Ole Werth til nationen!.”

Oploadet Kl. 11:21 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper