13. december 2018

Messerschmidt om DR: “Et paradis for migrationsivrige humanister, selvplagende alarmister og…”

Læger uden Grænser har måtte opgive deres slet skjulte menneskesmugling fra Libyens kyst, og det er næsten en tilståelsessag. På den danske hjemmeside problematiseres det blandt andet, at EU’s støtte til ‘den libyske kystvagt’, har gjort det muligt at ‘tvinge 14.000 mennesker tilbage til Libyen’. Hvis formålet var at redde menneskeliv, så skulle de være glade, men der er mere grænseløshed end lægeløfte i Læger uden Grænser.

De mange ‘redningsskibe’ i Middelhavet handler tildels om at påvirke europæerne via medier, holdningsmassage, så at sige. Morten Messerschmidt har begået en fremragende klumme om DR’s tvivlsomme redaktion. Fra BT.dk – DR, det er jo ulideligt.

“At stille ind på DR er som at havne i en global, økologisk og politisk korrekt lægebrevkasse. Et paradis for migrationsivrige humanister, selvplagende alarmister og sidste dages hellige.

I DR-universet er skoleelever, der i bekymring for klima og klode nedlægger undervisningen, bevidste medborgere, der træder i karakter ‘for at redde verden’. Hollændere, der i strid med loven heltemodigt giver husly til migranter, der ellers havde fået afslag på asyl, er ædle aktivister.

Og de efterfølges naturligvis af et indslag, hvor både Læger uden Grænser samt Amnesty International kan påstå, at en tredjedel af de ulovlige migranter, som Australien har deporteret til fjerne øer, har forsøgt at begå selvmord.

… Derimod passer det ikke rigtigt ind i den redaktionelle vinkel, når formanden for den amerikanske NGO, Lawyers Abroad – som løseligt kan oversættes til Advokater uden Grænser – på en skjult optagelse forklarer, hvordan asylansøgerne gennem rollespil lærer at give de ‘rigtige’ svar, når de bliver udspurgt af funktionærer fra EU’s asyl-kontor.

De lærer at lade, som om de har krigstraumer eller er torturofre. De skal lade, som om de bliver dårlige, de skal græde, og hvis de kan, skal de endda kaste op for at appellere til EU-funktionærernes medfølelse.

Og det lykkes faktisk som regel, siger formanden for Advokater uden Grænser, Ariel Ricker, i den skjulte optagelse; for ifølge hende er EU’s asylbehandlere ‘fucking stupid’, altså snotdumme.

Der er masser af den slags tankevækkende historier derude. … Den slags passer selvsagt ikke ind i DR’s forskruede og forudsigelige brevkasse.”

(Lauren Southern, Undercover: NGOs teaching migrants to lie, 2018)



17. november 2018

Læger uden Grænser: Nogle danskere ‘hader, at vi yder lægehjælp til alle uanset religion og hudfarve’

For tiden diskuteres der fra politisk hold, hvad man kan gøre for at tvinge vordende læger ud i multikulturelle bydele. Ingen gider eksempelvis være praktiserende læge i Vollsmose Sundhedscenter. Det er værd at tænke på, når ‘Læger uden Grænser’ associerer kritik af deres de facto-menneskesmugling med ‘religion og hudfarve’. Multikultur på det lange flotte cv, ja tak. Muslimer i mit daglige arbejde resten af livet, nej tak.

Morten Uhrskov om de grænseløse lægers seneste kampagne – Tak til Læger uden Grænser for deres desperate annonce i Weekendavisen.

“Nu har Læger uden Grænser imidlertid indrykket en helsides annonce i Weekendavisen på side 3. …Teksten lyder:

‘Der er danskere, der hader, at vi yder lægehjælp til alle uanset religion og hudfarve’.

Neden under denne tekst står der:

‘Hvor går din grænse? Vi er aldrig i tvivl’.

Derpå er der en opfordring til at støtte Læger uden Grænser.

Så langt, så godt. Der er bare det ved det, at Læger uden Grænser indrykker denne annonce af en grund, og dertil skal lægges, at Læger uden Grænser ikke spiller med åbne kort.

I maj 2017 skrev jeg et blogindlæg med titlen ‘Boykot Læger uden Grænser’. Her forklarede jeg, at Læger uden Grænser bevidst sejlede tæt op ad Libyens kyst for dér at samle asylsøgere op i vakkelvorne både, sat i Middelhavet af menneskesmuglere. Jeg skrev, at Læger uden Grænser dermed reelt gjorde sig medskyldig i menneskesmugling, og derfor opfordrede jeg til boykot af organisationen. …

Læger uden Grænser bruger selvfølgelig de mest følelsesladede termer, de kan finde i ordbogen. At være imod masseindvandring til Europa sættes ifølge Læger uden Grænser lig med at være ‘imod’ mennesker med en anden religion eller hudfarve.

(Læger uden Grænser på Facebook, 16. november 2018: “… hjælpe mennesker på flugt på Middelhavet”)

“Nul ansøgninger. Ingen praktiserende læger har haft lyst til at gribe udfordringen, efter Regionsrådet sidste måned sendte et ydernummer i udbud med udgangspunkt fra Vollsmose Sundhedscenter.” (Fyens.dk, 16. november 2018)

Oploadet Kl. 10:20 af Kim Møller — Direkte link78 kommentarer


22. august 2018

Århus: Mellemfolkeligt Samvirkes pro-palæstinensiske propaganda ved den jødiske kirkegård…

Free Speech Blog har begået en lang læseværdig post om hvorledes møbelkæden IKEA siden 2013 har støttet Médecins Sans Frontières (Læger uden grænser), og hermed været med til at finansiere redningsskibet ‘Vos Prudence’, der systematisk fragter afrikanere til EU. Det kan ikke understreges nok. Langt de fleste NGO’ere er venstreorienteret kerneland, og man skal selvfølgelig ikke støtte sine politiske fjender – heller ikke selvom ‘faceren’ på gågaden er en storsmilende blondine i sin bedste alder. Hun vil dig ikke noget godt. De vil dig ikke noget godt.

Mellemfolkeligt Samvirke er en anden organisation, der er hårdt ramt.

(Palæ-propaganda ved den jødiske kirkegård i Århus, Frederiks Allé, 18. august 2018; NB: Mobilfoto)

“We fight poverty by helping the poor to fight for their rights and break the structures, which holds them back in hunger and poverty.” (ActionAid Denmark, Mellemfolkeligt Samvirke)



3. november 2017

Morten Messerschmidt: Politiken gav ‘Frihedspris’ til ‘Seawatch’, der lokker migranter i druknedøden

Politiken har flere gange tidligere givet priser til venstrefløjsaktivister, og jeg husker stadig, da avisen i 2009 gjorde AFA-generalen Balder Bergmann Johansen til en del af deres ‘tænketank’ med skudsmålet ‘en visionær tænker’. God faktamættet klumme af Morten Messerschmidt på EB.dk – Messerschmidt: Avis belønner Europa-forrædere.

“Onsdag skænkede det selvgode dagblad Politiken en såkaldt Frihedspris til ‘Sea Watch’, en velpolstret tysk forening, hvis skibe har fragtet tusindvis af migranter til Italien.

‘I gjorde, hvad EU og regeringerne ikke formåede at gøre, mens de diskuterede: I reddede menneskeliv,’ sagde chefredaktør Christian Jensen salvesesfuldt, da han overrakte prisen til Sea Watch’s repræsentant, tyskeren Axel Grafmann.

Men det er løgn, Christian Jensen; tværtimod lokker Sea Watch dem i druknedøden.

I den seneste rapport fra EU’s grænseagentur Frontex om migrationsstrømmene i 2016 kan man læse:

‘Såvel overvågning og redningsaktioner tæt på, eller inden for Libyens 12-sømilegrænse har uønskede følger, derved at de har betydning for menneskesmuglernes planer og opmuntrer til at sætte ud’ (pull-factor).

… Lad os se på, hvem der befandt sig ombord på et større fartøj, som Sea Watch kom til ‘undsætning’ den 10. maj 2017, ifølge Reuters:

300 fra Marokko. 145 fra Bangladesh. 23 tunesere. Samt en masse unge mænd fra afrikanske lande syd for Sahara.

Indtil den 31. oktober i år var over 110.000 migranter ifølge FN fragtet over Middelhavet. Er de så monstro de krigstrætte syrere, som Angela Merkel lovede automatisk asyl i 2015?

Nej. De 12 talrigeste på listen er fra Nigeria, Guinea, Bangladesh, Elfenbenskysten, Mali, Senegal, Gambia, Eritrea, Sudan, Marokko, Ghana og Pakistan. Tæt på halvdelen af dem er fragtet til Italien af NGO-skibe, sat i søen af Sea Watch, Læger Uden Grænser, Red Barnet, Open Arms og andre foreninger med sympatiske navne samt opofrende velhavere fra USA og Europa.

Ikke én af dem vil kunne få asyl, selv efter FN’s forskrifter.

(Foto: Africa Times)



22. juli 2017

EU vil begrænse salget af gummibåde til Libyen, alt imens NGO’ere opsamler migranter nær kysten…

Det er ikke ligefrem en nyhed, at humanitære organisationer i praksis fungerer som menneskesmuglere, og EU’s seneste tiltag illustrerer ganske fint magtesløsheden. Et ‘Hello Kitty’-plaster på en fremskreden kræftsvulst.

“I et forsøg på at modarbejde den farlige smugling af migranter over Middelhavet tillader EU, at medlemslande kan begrænse salget af oppustelige både og påhængsmotorer til Libyen. Det har EU’s udenrigsministre besluttet, skriver nyhedsbureauet AP. Ministrene er mandag samlet i Bruxelles til møde om netop migrationsstrømmen.” (Politiken, 17. juli 2017)

Man kan følge NGO’ernes menneskesmugling med Marinetraffic, hvor man også kan overvåge udvalgte skibe. Det var ikke svært at finde NGO’ernes (kun enkelte medtaget), for de cirkulerede alle få nautiske mil fra Libyens kystlinje. Kortene er lavet her til eftermiddag.

(‘No borders NGO’-flåde, fem eksempler, 22. juli 2017)

(Opererer tæt på den libyske kyst)

(Eksempel på rute, ‘The Golfo Azzurro’, 21.-22. juli 2017)

‘The Aquarius’ og ‘Vos Prudence’, Médecins Sans Frontières (Læger uden grænser).

‘The Golfo Azzurro’, hollandske Boat Refugee Foundation.

‘Sea-fuchs’, tyske Sea-eye.

‘The Vos Hestia’, Save The Children (Red barnet).

(Eksempel på rute, ‘Open arms’, 21.-22. juli 2017)

Oploadet Kl. 18:24 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


10. juli 2017

Dokumentation: NGO’ere ‘redder’ afrikanere i gummibåde nær Libyens kyst, og sejler dem til Europa…

New York Times bragte forleden en meget afslørende illustration over ‘efforts to rescue migrants’ i Middelhavet, og den er værd at gengive her på siden. Her fremgår det klart, at masseindvandringen til Europa, er, om ikke en formuleret parlamentarisk beslutning, så dog tydeligvis en NGO-orkestreret konsekvens. Avisen fokuserer på en stigning i antallet af dræbte bådflygtninge, men avisens hovedsæde er også langt fra Europa.

Organisationer såsom Læger uden grænser opsamler Zenia Stampes nye danskere i gummibåde nær Libyens kyst, og sejler dem i færgelignende fartøjer til syditalienske havne. Herfra kan de rejse videre nordpå, og søge asyl.

“Before 2014, rescues took place closer to Italy, with migrant boats traveling as far as Italian waters. By 2014, many rescues were occurring farther south in the Mediterranean. By 2015, rescues reached even closer to the Libyan side of the Mediterranean Sea. More recently, rescues were taking place closer to Libyan territorial waters.

A.

(Afrikanske ‘bådflygtinge’, klar til at blivet ‘reddet’; Foto: New York Times)

B.

(Afrikanske ‘bådflygtninge’, efter ‘redningen’; Foto: Medecins sans Frontieres)



22. juni 2017

Lise Nørgaard: “… Afrika har simpelthen været et problem, lige siden kolonisamfundene ophørte.”

Lise Nørgaard er født i 1917, og kommer således meget let til at overtræde kulturmarxistiske dogmer, uden egentligt at ville det. Hun siger intet forkert, for hvis Afrika ikke kan brødføde sine børn, så må de naturligvis producere færre. Afrikas problem er Afrikas problem. Lemminge-analogien er lige på kornet, og havde det ikke været for EU’s konventionsfetichisme og grænseløse NGO’eres humanistiske taxitjeneste på Middelhavet, så ville problemet løse sig selv. Tinne Hjersing Knudsens interview kan høres på Radio24syv.dk.

Fra Radio24syv.dk – Lise Nørgaard sammenligner afrikanere med lemminger.

“Det var ikke mange opmuntrende ord, Afrika fik med på vejen, da Lise Nørgaard stillede op i et interview hos Radio24syv i programmet ’55 minutter’ i anledningen af sin fødselsdag forleden. 100 års-fødselaren blev bedt om at pege på det, hun mener, er de største udfordringer i verden i dag.

Det fik Lise Nørgaard til at fortælle en anekdote om en rejse, som hun engang var på til det sydlige Norge. Det år var der usædvanligt mange lemminger i fjeldene…

– Vi havde jo lært i skolen, at de begik selvmord ved at kaste sig i havet. Det gør de ikke. De kaster sig i havet, fordi de håber, at de kan svømme over til en ø, der er et bedre sted, hvor de kan lave en ny lemmingkoloni med tusinder af lemminger. Der kommer jo kun ganske få over, og så begynder de forfra, og så er der nogle, der drukner. Hvad minder det dig om?

Interviewer: Det minder mig om flygtninge- og migrantkrisen?

– Ja, det er nøjagtig det samme. Det er det samme, der sker i Afrika. Det er bare mennesker, det er ikke lemminger. De begynder at drive mod havet, de vil over mod et sted, der er bedre, hvor der er tryghed, mad, tag over hovedet og alt muligt. Det tror de. Der er jo mange flere der nede, og der bliver ved med at komme flere, de får masser af børn…

Lise Nørgaard har heller ikke meget til overs for de mange gange, der er blevet lavet store indsamlingsshows for at samle penge ind til det konfliktramte kontinent.

– Det er jo en dråbe i havet, hvor vi alle sammen kan få lov til at føle os rigtig gode ved at give en skærv, men det hjælper ikke. Det, de skulle have, tænker jeg tit på, det var et helt vogntog med præservativer, siger hun.

… mener Lise Nørgaard, som jævnligt bliver ringet op af Læger Uden Grænser, der vil have hjælp til at løse det vedvarende problem.

– Hver gang jeg får sådan en opringning, så tænker jeg, hvad nytter det? Det synes jeg er det mest deprimerende, vi har i øjeblikket. Og Afrika har simpelthen været et problem, lige siden kolonisamfundene ophørte, siger hun.”

(Medecins sans frontieres på Twitter, 26. maj 2017)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper