3. februar 2019

Nyt kursus: ‘Den mangfoldige læreruddannelse – et kompetenceudviklingsforløb i kulturel sensitivitet’

Kurset ‘Den mangfoldige læreruddannelse’ er resultatet af et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole og Mellemfolkeligt Samvirke, og er sikkert nødvendigt, nu hvor ’skik følge eller land fly’-rationalet ses som udtryk for etnocentrisme og xenofobi. Fra Berlingske – Kultursammenstød på læreruddannelsen: Brandtale for Erdoğan og vrede over ironisk Afrika-tekst.

“Hvad gør undervisere på læreruddannelserne, hvis deres studerende pludselig holder en brandtale til forsvar for den tyrkiske præsident Erdoğan, eller hvis lærerstuderende er vrede over en ironisk artikel om Afrika og kritiserer begrebet ‘tosprogede’ elever? …

Eksemplerne med Erdogan og Afrika stammer fra kataloget, hvor undervisere fra Københavns Professionshøjskole præsenterer i alt 20 eksempler fra deres faglige hverdag med eksempler på, at spørgsmål om bl.a. etnicitet og religiøsitet har skabt udfordringer i undervisningen. …

I et andet eksempel er de studerende på kanotur, og dagligt skal kanoer sejles til bredden fem gange, så de muslimske studerende kan bede. Hvilket ikke er problem.

Til gengæld ender det med konflikt, når de skal lave mad til hinanden pga.. ‘allergier, halal, vegetar osv.’, som det hedder, ‘… der opstår undervejs konfliktfyldte diskussioner om måltiderne. Deltagerne ender med at spise forskellig mad i små grupper. Enkelte tilbereder og spiser deres måltider alene’, står der at læse.

I endnu et eksempel holder en lærerstuderende holder i en undervisningstime en brandtale til forsvar for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan. Talen er engageret, men underviseren vurderer også, at talen bygger på konspirationsteoretiske antagelser. …

Underviseren bliver også ramt af en ‘etnisk berøringsangst’, da hun er nervøs for at udstille den omtalte studerende’.”

(Københavns Professionshøjskole, 2018: Den mangfoldige læreruddannelse – cases…)

“Det kunne være unge piger med tørklæde, men det kunne også være unge mænd, der oplever sig som socialt, etnisk og kønnet marginaliserede i en uddannelse, der er middelklassebaseret, med en overvægt af kvindelige studerende og ret hvid.” (Tekla Canger, Ph.d.

Oploadet Kl. 12:10 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


18. januar 2019

Mellemfolkeligt Samvirke indleder valgkampen: ‘Angreb på fattige og flygtninge – Ikke i vores navn’

Sidste år fik Mellemfolkeligt Samvirke 119 mio. skattekroner i offentlig støtte, heraf anvendtes de 11,1 mio. på kampagner, politik og kommunikation i Danmark. Den slags penge gør det muligt at føre valgkamp før valget er udskrevet. Kampagnen med budskabet ‘Angreb på fattige og flygtninge – Ikke i vores navn’ kan ses 245 steder i landet lige nu. Plakaten pyntede ikke i busskuret på Rugårdsvej (Odense NV), tidligere i dag, men på sin vis er det godt de bekender kulør. Her er en nem opgave for det ikke-røde flertal: Stop statsstøtten til røde NGO’er!

(Foto: Facebook)

“… Du kan være ganske rolig. Vores politiske arbejde i Danmark bliver ikke betalt af dine skattekroner. Det bliver betalt af medlemmer og bidragsydere, der støtter op om vores arbejde :) Mick / MS” (‘Mick’ fra Mellemfolkeligt Samvirke på Facebook, 16. januar 2019)

Oploadet Kl. 09:33 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


22. august 2018

Århus: Mellemfolkeligt Samvirkes pro-palæstinensiske propaganda ved den jødiske kirkegård…

Free Speech Blog har begået en lang læseværdig post om hvorledes møbelkæden IKEA siden 2013 har støttet Médecins Sans Frontières (Læger uden grænser), og hermed været med til at finansiere redningsskibet ‘Vos Prudence’, der systematisk fragter afrikanere til EU. Det kan ikke understreges nok. Langt de fleste NGO’ere er venstreorienteret kerneland, og man skal selvfølgelig ikke støtte sine politiske fjender – heller ikke selvom ‘faceren’ på gågaden er en storsmilende blondine i sin bedste alder. Hun vil dig ikke noget godt. De vil dig ikke noget godt.

Mellemfolkeligt Samvirke er en anden organisation, der er hårdt ramt.

(Palæ-propaganda ved den jødiske kirkegård i Århus, Frederiks Allé, 18. august 2018; NB: Mobilfoto)

“We fight poverty by helping the poor to fight for their rights and break the structures, which holds them back in hunger and poverty.” (ActionAid Denmark, Mellemfolkeligt Samvirke)



24. maj 2018

Jørn Stjerneklar: “Congo er jo langt værre end Syrien og Yemen til sammen.. Folk sulter i titusindevis.”

Afrika var et sexet kontinent i journalistisk henseende, da socialistiske kæmpede for selvstændighed. I dag hvor der arbejdes for at åbne grænserne, bliver de brune øjne fotograferet i Mellemøsten. Interessant udmelding af Afrika-korrespondent Jørn Stjerneklar fra seneste udgave af Q&A på Radio24syv.

Jørn Stjerneklar, Afrika-korrespondent: Det eneste tidspunkt de interesserer sig for Afrika i Danmark, det er op til Danmarksindsamlingen i januar, hvor man så får nogle luderture betalt af diverse NGO’ere. Og så sender man så folk ned og laver noget optakt til indsamlingen…

Tag eksemplet nu med Congo. Nu er Congo kommet i pressen de senere dagen på grund af ebola, men Congo er jo langt værre end Syrien og Yemen til sammen. Altså, det er en humanitær katastrofe af dimensioner, der foregår lige nu. Der er krig nærmest i hele landet. Folk sulter i titusindevis. Børnene dør som fluer – der er ikke en ærlig dansk journalist der tager til Congo og laver noget.

Jørn Stjerneklar: … Jeg tror måske i 60’erne, da vi havde den der hvor landene blev selvstændige, der var jo gamle garvede journalister der rejste ned og dækkede det. Det var de første ti år, fra starten til 60’erne til start-70’erne, så holdt man bare op, og så har man overladt Afrika-dækningen til de danske NGO’er, MS, IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og hvad de hedder alle sammen. Og de har jo en politisk agenda, de har ikke en interesse i at fortælle hvad der egentligt sker.



28. maj 2017

Tidl. rådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke: Jeg forsvarede social kontrol, så det som angreb på muslimer

Det er selvfølgelig fint at Poya Pakzad er blevet klogere, men i årene hvor han indirekte støttede op om social kontrol i islamiske miljøer har han blandt andet fungeret som politisk kommunikationsrådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke. Det er værd at huske på, nu hvor han har fået eget program på Radio24syv, og lægger ud med debat om ‘Anti-Multikulturalismen’, højrepopulisme, Danmarks kolonihistorie og utæmmet liberalisme.

Kommentar af Kristian Danholm på Altinget.dk – Når man ikke kan se problemet for bare racisme.

“Den iranskfødte debattør Poya Pakzad kom i den forgangne uge med en opsigtsvækkende indrømmelse i et Facebook-opslag. Han skrev, at han målrettet havde forsøgt at disrupte den eksisterende forskning om social kontrol i indvandrermiljøer.

Afsættet for hans opslag var et indlæg i Berlingske, hvor et ekspert-udvalg nedsat af Københavns Kommune gennemgik den eksisterende forskning på området, og fastslog, hvordan social kontrol i ’etniske minoritets-miljøer’ skal bekæmpes. …

I indlægget blev der refereret grundigt til både danske og internationale undersøgelser, der stadfæster, at social kontrol i ’etniske minoritetsmiljør’ er et problem. …

Det fik Poya Pakzad til at skrive, at da han i sin tid blev bekendt med fænomenet social kontrol i 2011, ‘betragtede jeg det som endnu et ‘angreb’ på den muslimske minoritet. Det var helt indlysende for mig dengang, at man fra myndighedernes side forsøgte at definere et specielt muslimsk eller mellemøstligt problem. For selvfølgelig forekommer social kontrol da også i gammeldanske familier.’

Altså når vi accepterer, at etnisk danske forældre påvirker og former deres børns værdier, hvor længe de må være ude, hvor meget sukker og junk-food de må spise, hvem de må hænge ud med, hvordan deres fremtid skal forme sig, etc., skal vi også acceptere, at muslimske børn (læs: piger) i ’etniske minoritetsmiljøer’ ikke må dyrke sport med andre, skal gå lige hjem fra skole, ikke må omgås andre drenge end den af familien særligt udvalgte, etc. Det måtte naturligvis være hykleri, som kun tjente det formål at miskreditere mellemøstlige indvandrere, så derfor satte Poya Pakzad sig for at miskreditere forskningen:

‘Jeg satte mig for at læse rapporterne fra Als-research og SFI (Socialforskningsinstituttet, red). Jeg fandt alt, hvad jeg kunne finde af kritiske opinionsindlæg og ph.d-afhandlinger om fænomenets diskurs. Mit præ-definerede ærinde var at modbevise det hele som humbug.’

Pakzad beskriver selv, hvordan det var en automatreaktion baseret på fordomme, og konkluderer i dag:

‘Social kontrol er et udbredt fænomen, og det kan defineres forskelligt, og dermed resultere i forskellige konklusioner. Men man skal være overordentligt tykhovedet – ligesom jeg har været – hvis man fortsat vil benægte, at der eksisterer et specifikt problem med social kontrol i indvandrerfamilier fra Mellemøsten. Man skal være en ægte bagstræber, hvis man vil obfuskere (gøre noget uigennemskueligt, red.) denne virkelighed. Og til hvilken nytte?'”

(Anna Thygesen undsiger tørklædetvang, og udskammes som ‘racist, nazist, ulækre DF’er’, 2017)



1. marts 2017

Mellemfolkeligt Samvirke-ansat vil stoppe udvisninger: ” Vi har tænkt os at… yde passiv modstand”

Under parolen ‘Stop masseudvisningerne til Afghanistan!’ demonstrerede ‘Welcome to Denmark’-netværket tirsdag eftermiddag i Kastrup Lufthavn. Talsmand for aktionen var Søren Warburg, der (med næsering) fik taletid direkte på TV2 News, hvor han blandt andet forklarede, at det ikke var i orden at udvise afviste asylansøgere fra Afghanistan. I det private er han fuldtidsaktivist i Mellemfolkeligt Samvirke med den flotte titel ‘Innovative Partnership Coordinator’. Fra Ekstra Bladet – Organisation vil blokere lufthavn: Kæmper mod udvisning af 10 afghanere.

“En gruppe borgere har tirsdag sat sig for at forhindre mindst 10 afghanere i at blive fløjet ud af Danmark og hjem til deres hjemland. Det fremgår af en pressemeddelelse, som netværket Welcome to Denmark står bag. …

Til Ekstra Bladet fortæller talsperson for netværket Søren Warburg, at der er holdt informationsmøder i København både søndag og mandag, hvor deltagerne blandt andet er blevet forberedt på, at politiet risikerer at blive tilkaldt.

– Det er blevet fortalt, at vi ikke har tænkt os at følge politiets anvisninger. Vi har tænkt os at blive siddende og yde passiv modstand, siger Søren Warburg til Ekstra Bladet.

Men er I overhovedet sikre på, at afghanerne skal igennem en indgang i lufthavnen? Mon ikke de køres direkte ud på flyvepladsen i en bus?

– Vi har kigget på de forskellige indgange. Vi kan formentlig forhindre dem i overhovedet at komme ind til lufthavnen, forklarer Søren Warburg.

(Søren Warburg & ‘Welcome to Denmark’ i Kastrup Lufthavn, 28. februar 2017; Foto: Collage)



17. december 2016

Storrud om hærværk: “… fryd din bil blev møbleret om. Så kan du lære ikke at være Pegida tilhænger”

Tidligere i dag afholdt For frihed en lovligt anmeldt, men ikke offentligt annonceret demonstration på Skt. Hans Torv i hjertet af Nørrebro. Lokale venstreradikale mobilisede spontant via Twitter, og TV2 beretter tørt om tre anholdte, med den fikse afrunding, at det endnu er uvist hvorvidt : “… de anholdte er fra organisationen For Frihed eller ej.” Lad os bare lukke sagen: Samtlige anholdte var også denne gang fra moddemonstrationen.

Herunder en kommentar fra Modkraft-blogger Erik Storrud, der kommenterer en debat på Facebook, hvor Eyvind Dekaa fortæller om den yderste venstrefløjs ubehagelige metoder. Storrud tages omgående i forsvar af Mellemfolkeligt Samvirkes Poya Pakzad, der ser den sytten gange anholdtes kommentar som værende udtryk for ’sarkasme’. Eyvinds smadrede familiebil kan ses i tidligere post.

Erik Storrud, Modkraft-blogger: Eyvind: Jeg synes det er fryd din bil blev møbleret om. Så kan du lære ikke at være Pegida tilhænger eller hvad det nu er du er.

(Modkraft-blogger Erik Storrud på Facebook, 15. december 2016)



29. november 2016

Mellemfolkeligt Samvirke-ansat i dialog med aktivist-sponsor: “Tak for støtten til Jihad…”

Jeg har ikke den store fidus til Mellemfolkeligt Samvirke, men en indsamling til ‘Jihad’ i Palæstina, lyder lige en tand for surrealistisk. Svaret herunder henviser til aktivisten Jihad Namoura, ikke en spirituel kamp endsige ‘krig mod vantro’ – omend der i praksis næppe er den store forskel. Moderation er ikke just palæstinensernes stærke side.

(Mellemfolkeligt Samvirke på Facebook, 28. november 2016)

Oploadet Kl. 02:38 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


6. november 2016

MS-meningsdanner: “For mig kan burkinien være lige så meget et symbol på frihed som bikinien.”

Mellemfolkeligt Samvirke er efterhånden blevet en helt almindelig venstreradikal NGO. De aktionerer ‘mod skattely’, og skoler sågar unge til at blive ‘Meningsdanner mod diskrimination’. Det er eksempelvis Aksel Færk, der er medlem af Enhedslisten, og mener venstrefløjen burde nedtone religionskritikken.

Fra Meningsdanner mod diskrimination – Klassekamp og solidaritet er vigtigere end religionskritik

Religionskritikken må og skal aldrig blive førsteprioriteten for venstrefløjen. … Hvis man ser nærmere på sommerens avisartikler om forholdet mellem de to køn i Danmark, er det tilsyneladende blevet forholdsvis almindeligt, at kvinder der bevæger sig ud i nattelivet, bliver klappet i bagdelen… Vi kan konkludere at de 100 års kvindekamp, som vi bryster os af her i Danmark, nok har rykket meget, men altså ikke mere end at tusindvis af kvinder stadig udsættes for kønsrelateret diskrimination. Er det så ikke afgørende og væsentlig at understrege, at vi har at gøre med et tværkulturelt problem? Et problem som ikke kan reduceres til at være et islamisk kulturelt problem.

Det vil være en stor fejl at gøre dogmet ‘Religion er opium for folket’ til det mest centrale på venstrefløjen. Hvis vi virkelig er bekymrede for muslimske kvinders frihedsrettigheder og skal tale om hvilke af de gamle venstrefløjsdogmer, der for alvor kan rykke noget i disse kvinders frigørelseskamp, så må man sige at dogmet: Ingen kvindekamp uden klassekamp er meget mere centralt.

Det er en oplagt venstrefløjstanke at kæmpe for kvinders rettigheder, herunder retten til selv at vælge, hvordan de vil gå klædt. For mig kan burkinien være lige så meget et symbol på frihed som bikinien. Frihed til at tro, til at være anderledes, til at bestemme over sin egen krop. Frihed til at skille sig ud. Kvinder skal have lov til at tage det på, de vil – burkini og bikini. Og de skal også have lov til ikke at tage det på.”

(Aksel Færk, Meningsdanner mod diskrimination, Mellemfolkeligt Samvirke: Foto: Collage)

“Jeg er ikke i tvivl om, hvad der er kilden til omgivelsernes fordømmelse og sygelige optagethed af min oprindelse: nationalisme. Jeg har lært at hade den ideologi. … uanset hvad forklaringen måtte være, vil jeg aldrig kunne respektere nationalismen, aldrig vil jeg respektere Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller kopivarianterne af dem. …

I mine mange kriser om min identitet, mit udseende og hvem, hvad og hvor jeg har hjemme, fandt jeg en ny selvforståelse. For i socialismen er der et opgør med nationalismen, et opgør med fædrelandet. I socialismen erstattes nationalismen med internationalisme. Så hvis jeg nogensinde igen skulle støde på spørgsmålet, hvor kommer du fra, vil jeg svare: Jeg er internationalist.”

(Aksel Færk, Information, 3. august 2016)



29. september 2016

Pola Rojan, kurder: “Det har et skær af politisk maskerade over sig, hvis jeg kalder mig dansker…”

Symptomatisk for den verserende debat om danskhed, så blev det en udlænding, der skrev det indlysende. Paradoksalt nok en kommunikationsrådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke, en af flere organisationer der kæmper for åbne grænser. Hvor den danske venstrefløj per refleks trækker racismekortet eller promoverer absurde floskler om en særlig identitetløs multi-national danskhed, så er debatten anderledes konkret for kurdiske nationalister.

Kurdiske Pola Rojan i Dagbladet Information – Henriksen og Støjberg har fuldstændig ret: Jeg er ikke dansker.

“Når jeg fortæller folk, at jeg ikke er dansker, har de svært ved at skjule forargelsen. ‘Jamen, ønsker du slet ikke at være en del af fællesskabet?’ kan de finde på at spørge. Læg mærke til, at jeg ikke siger, at jeg ikke føler mig som dansker. Min pointe er den simple, at jeg ikke er dansker. Det er ikke en beslutning, jeg bare kan træffe, selv om mit pas er rødbedefarvet.

Jeg er født uden for Danmark af kurdiske forældre, og mit første modersmål er kurdisk. Det taler jeg også med mine børn. Det har et skær af politisk maskerade over sig, hvis jeg kalder mig dansker, for folk vil alligevel kigge spørgende på mit sorte, krøllede hår og brune øjne og mit aparte navn.

(SFU-formand Nanna Bonde, der mener islamiserede Blågårds Plads definerer danskhed; Foto: Collage)

I mine øjne er etnisk identitet noget langt mere entydigt og relativt ufravigeligt, som er løsrevet fra, hvad vi kan vælge at føle os frem til baseret på politiske holdninger, sympatier og tilvalg. …

I den del af hjemlige integrationsdebat kan man hurtigt få indtryk af, at ‘dansker’ er en slags tværkulturel, filosofisk størrelse, der er løsrevet fra personens etniske ophav, inklusiv vedkommendes medfødte sproglige, kulturelle identitet.

Man kan således frit vælge at blive dansker, uanset hvor man kommer fra, må man forstå. … Det er især venstre- og centrumvenstrefløjen, der abonnerer på den model. Og det er så absolut en smuk og velmenende tanke, at man signalerer farveblindhed og fordomsfrihed over for den enkelte borgers ønske om at blive en del af fællesskabet. …

Problemet med den filosofiske danskhed som fællesnævner er, at ikke alle borgere i Danmark betegner sig som danskere.

Ikke fordi de fravælger fællesskabet, men fordi de frivilligt eller ufrivilligt er tilflyttere med en anden etnisk bagage og ser det som en styrke og en medfødt ufravigelighed.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper