24. maj 2019

Per P. Hansen, Dansk Folkeoplysnings Samråd: ‘Succeskriteriet er, at vi får bekæmpet højrepopulisme’

Fredag i sidste uge afholdt Kommunernes Landsforening sin årlige Kultur og Fritidskonference, hvor der blandt andet var paneldebat om bibliotekernes fremtid. Her talte Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd. Fra DFS.dk – Til kamp mod højrepopulisme og misinformation.

“Per Paludan Hansen fortalte, at han deler tipoldefar med formanden for Stram Kurs.

‘Men i min familie har vi indført to begreber, som vi skelner imellem. Der er dem, vi er i familie med, og så er der dem – som partiformanden – vi kun er i slægt med.’

I forhold til min slægtning og det, han står for, er der i dag et stort behov for folkeoplysende dannelse.

Per Paludan Hansen henviste de folkeoplysende organisationers historie:

‘DFS blev stiftet i 1942 for at sikre ytringsfrihed og andre demokratiske rettigheder under den nazistiske besættelse, og LOF, hvor jeg er er generalsekretær, blev etableret i 1945 for at bidrage til, at Danmark ikke igen blev underlagt totalitære tendenser. …

Videre henviste han til en fælleserklæring, han og formanden for Danmarks Biblioteksforening havde udsendt umiddelbart inden konferencen. Her står der bl.a.:

Succeskriteriet for samarbejdet er, at vi får bekæmpet højrepopulisme, fake news og misformation,’ sagde Per Paludan Hansen til slut.

Oploadet Kl. 15:05 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


7. maj 2019

Eks-kommunistisk FOA-formand advarer mod 30’ernes genkomst, over morgenkaffen med fjordudsigt

FOA-formand Mona Striib er tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, og en rigtig god socialkammerat. Hun trak nazikortet tidligere på året, og i lørdags gjorde hun det igen. I sommerhuset på Tørslev Hage, med morgenkaffen med et vue til Roskilde Fjord. Den internationale socialisme har sine fordele.

“Lørdag morgen med tid til slow morgenkaffe og bladren henover diverse medier. Vejret skifter mellem snevejr og solskin og mine tanker mellem optimisme om det kommende valg og vrede over Nye Borgerlige og Stram Kurs´s holdninger og udtalelser. Er dybt bekymret over at fremmedhad kan få så meget plads. 1. Maj mødte jeg på min rundtur Herdis, 101 år. Hun holdt en stærkt bevægende tale. Fortalte om livet gennem 100 år. Kampe for bedre forhold og sluttede på denne måde. ‘Jeg er så gammel, at jeg oplevede 30`erne og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve den sorte skygge igen. Nu er den her og den har fået et ansigt i valgkampen. Jeg vil opfordre Jer til at stemme på et arbejderparti. Det må aldrig ske igen!

… pas på, at fremmedhad ikke får fat.”

(FOA-formand Mona Striib på Facebook, 4. maj 2019)

Oploadet Kl. 16:15 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


2. maj 2019

Opdate: Kommunistisk 3F-fraktion ‘uddelte slag og skubbede’ til DSU’ere under Mette Frederiksens tale

Opdate. BT har opdateret den citerede artikel, og det fremgår nu at ingen blev anholdt. Hvorvidt den nævnte var manden der forsøgte at kravle op på scenen, uden at blive at blive anholdt, fremgår ikke af opdateringen. Jeg beklager. Herunder den oprindelige artikel.

Jeg så det på TV2 News, og Mette Frederiksen var synligt berørt. Hun klarede situationen værdigt, og tog efterfølgende afstand fra den yderste venstrefløj. Jeg har flere gange skrevet om 3F-kommunisterne i BJMF (I, II, III), der for et par måneder siden lagde lokaler til en ‘Antifascistisk konference’ med Revolutionære Antifascister som medarrangør. Fra Enhedslistens kommunister til gadekrigerne er der kort afstand. 8-10 store fadøl, cirka.

Personen der forsøgte at afbryde Mette Frederiksens tale må ifølge det oplyste være Louis M. Jacobsen, folketingskandidat for Enhedslisten, bestyrelsesmedlem i Murersvendenes Brancheklub og 3F-BJMF samt blogger hos Jyllands-Posten. Fra BT – Uro i Fælledparken: Unge piger i gråd.

“B.T.s medarbejder stod i flokken foran scenen få meter fra det sted, hvor slagsmålet opstod. Hvor alt åndede fred og ro i det blide solskin en halv time tidligere, blev stemningen ondskabsfuld øjeblikkelig, da Mette Frederiksen gik på scenen.

DSU’ere, der forsøgte at synge den sædvanlige sang om at ‘vi skal have en so-cial-demokatisk regering igen’ blev hurtigt overdøvet, og der blev klaustrofobisk i flokken foran scenen, hvor nogle unge altså blev slået og presset.

Nogle af dem, der uddelte slag og skubbede, var fagforeningsfolk fra Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening fra 3Fs byggegruppe. Mange af dem er ræverøde kommunister. Derudover var der også antifascister og anarkister i blandt,’ siger Frederik Vad Nielsen.

En person blev arresteret, da han forsøgte at komme op på scenen under Mette Frederiksens tale. Han er ifølge B.T.’s oplysninger bestyrelsesmedlem i Murersvendens brancheklub og folketingskandidat for Enhedslisten.

(Collage: Se update øverst; Fotos: Tumblr mv.)



29. april 2019

Blah blah: “Diversitet i virksomheden skaber endnu mere vækst og innovation… det går man glip af”

Interesseorganisationen ‘Akademikerne’ har netop udgivet rapporten ‘Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse’, der fortæller den sædvanlige skønsang, om hvordan det danske arbejdsmarked af irrationelle årsager, holder indvandrere ude. Det er spild af kompetencer, fortæller det, og formand Lars Qvistgaard påpeger at det danske arbejdsmarked ikke helt har fået ‘øje for gevinsterne ved diversitet. Berlingske holder blandt andet mikrofonen for virksomhedsejer Ahmet Günes og bioanalytiker Amal Rifai.

Fra Berlingske – Indvandrere og efterkommere forsvinder et sted mellem universitetet og arbejdsmarkedet: ‘Det er ikke særlig smart’.

“Når nyudklækkede dimittender med indvandrer- og efterkommerbaggrund søger mod det danske arbejdsmarked, ender de ofte i en blindgyde. Indvandrere og efterkommere er således i gennemsnit dobbelt så lang tid om at komme i arbejde, når de har færdiggjort deres uddannelse, som dimittender med dansk oprindelse.

Det viser en ny rapport fra hovedorganisationen Akademikerne. ….

Lars Qvistgaard genkender billedet. Han mener, at det danske arbejdsmarked netop er kendetegnet ved, at vi ikke har øje for gevinsterne ved diversitet, og fremhæver, at forskningen faktisk viser det modsatte. Det samme hæfter Ahmet Günes sig ved.

‘Det er spild af kompetencer, der kunne bidrage med noget andet end den homogene gruppe. Diversitet i virksomheden skaber endnu mere vækst og innovation, og det går man glip af, når man bevidst eller ubevidst frasorterer folk på den måde,’ siger Ahmet Günes.”



26. april 2019

Fra Enhedslisten til ikke-partipolitiske NGO’ere: GeneralsekretærJohanne Schmidt-Nielsen, Red Barnet

Da jeg for otte år siden gravede lidt i AFA-kollektivet på Amicivej på Frederiksberg, fandt jeg talsmænd for Borgerinitiativet Kirkeasyl (Pelle Dragsted, senere Enhedslisten-MF’er) en logistisk koordinator i Greenpeace, og en policy- og kampagnekoordinator i Amnesty International. Dragsteds bedre halvdel Janne Tynell blev senere presse- og kommunikationsmedarbejder for Red Barnet. I de her bevægelser sidder der ofte ‘kommunister i toppen’, som Margrete Auken forleden pointerede.

Sidste år forlod Enhedslisten-MF’er Maria Reumert Gjerding Folketinget, for at blive præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Tidligere på året var der så Alternativets Josefine Fock, der droppede tinget for at blive direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp. Nu er turen så kommet til Johanne Schmidt-Nielsen, der så sent som 2011 proklamerede at slutmålet var ‘et kommunistisk samfund’.

Her citeret fra Facebook (25. april 2019).

Jeg er virkelig glad for at kunne fortælle, at jeg tiltræder stillingen som generalsekretær i Red Barnet i Danmark, når valget har været afholdt. Og jeg glæder mig. For der findes næppe en bedre sag, end at alle børn skal have det godt. I Danmark og i verden. Alt for mange børn lever liv, som slet ikke er for børn.

Herhjemme stiger børnefattigdommen, børnene på Sjælsmark risikerer at blive mærket for livet, psykisk mistrivsel er uhyggeligt udbredt og mobning er desværre hverdag for mange både i skolegården og på sociale medier. Og når krige og konflikter rammer, og når klimaforandringer skaber nye katastrofer ude i verden, er børnene de allermest udsatte.

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det. Vi kan faktisk slet ikke tillade os at lade være. For beskyttelsen af børn og kampen for deres rettigheder er vores allerstørste ansvar.

Red Barnet går forrest i kampen for børns rettigheder i Danmark og i resten af verden, og jeg går til opgaven med stor ydmyghed. Red Barnet er en stor organisation, og i den første tid vil jeg prioritere at lære de mange dygtige og engagerede medarbejdere og frivillige at kende.

Nu kaster jeg alle mine kræfter ind i den børnepolitiske sag. Det betyder også, at jeg efter valget lægger det partipolitiske arbejde på hylden.

… Red Barnet kæmper for verdens vigtigste sag. Jeg er så glad for at blive en del af holdet.”

(Mellemfolkeligt Samvirke mod racisme og økonomisk ulighed; Foto: MS.dk)


Genindfør blasfemiparagraffen: Paludan demonstrerer, ‘at islam faktisk har magten’ i visse områder’

Herboende muslimer vil en bloc have genindført blasfemiparagraffen, og det forstår man sådan set godt. De Koran-tro accepterer ikke nogen form for islamkritik, og resten vil fjerne Paludans mulighed for at synliggøre islamiseringen af Danmark. Man skyder på ‘budbringeren’, den forkerte. Danskere hopper også på vognen, mere i et forsvar for multikulturens ansigt udadtil, end for Islam, men på det lange stræk er det vand under broen.

Herunder lidt fra et læserbrev af Gunnar Olesen, der så vidt jeg kan se har en lang karriere i Røde Kors og FN bag sig. Senere krydret med en bestyrelsespost i ‘Rådet for International Konfliktløsning’ (RIKO). Fra Weekendavisen – Genindfør blasfemi­paragraffen

“Fra Arilds tid havde straffeloven en blasfemiparagraf: ‘Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes …’

Den kunne regeringen have brugt til at rejse sag mod Jyllands-Posten i 2005 for dens profetkarikaturer, hvilket Anders Fogh Rasmussen kunne have anvendt som argument på sit møde med de muslimske landes ambassadører – uanset hvad domstolene måtte nå frem til. Men det blev den altså ikke.

…, Krisen kom til at koste Danmarks renommé dyrt og kunne have været undgået, hvis man havde brugt blasfemiparagraffen frem for en absolut prioritering af ytringsfriheden. I stedet blev den afskaffet, mens minoritetshensyn skal tilgodeses gennem paragraffen om racisme.

Paludan har givet dette system et realitetstjek, som det ikke har bestået. Man står nu med det noget absurde forhold, at åbenlyst provokerende handlinger skal beskyttes af politiet. I Danmark, som i forvejen har et flosset ry i den muslimske verden og ofte betegnes som racistisk i international presse, er det altså ikke smart at brænde koraner af. Man ved udmærket godt, at det provokerer en del af de danske muslimer og sætter Danmarks møjsommeligt genopbyggede forhold til den muslimske verden i fare med dertilhørende skade for eksporten og risiko for ny terrorisme.

Nettoresultatet af Paludans virksomhed har været at demonstrere, at islam faktisk har magten i visse danske områder.

(Politiken kalder tilvandret Koran-apologet Mohamad Abd Almonam for ‘gymnasieelev’, 24. april 2019)



25. april 2019

Konservativ vil stoppe migrationen med gode… ’sundheds- uddannelses- og socialsystemer’ i Afrika

“Hvorfor opfattes flygtninge pludselig som en trussel?” diskuterede Lars Trier Mogensen onsdag på Radio24syv, i anledning af to nyere udgivelser fra to tidligere generationsekretærer i Dansk Flygtningehjælp. Eks-kommunisten Andreas Kamm, lød mere fornuftig end Arne Piel Christensen, der i øvrigt har skrevet sin bog med kommunisten Knud Villy. Svarene var forudsigelige. Populisme og dårlige politikere, havde ødelagt danskernes moral.

Det er sådan set okay med mig, at den yderste venstrefløj har et radio-reservat, men Det Røde Felt adskiller sig værdipolitisk ikke fra andre programmer på samme kanal. I sidste uge hørte jeg eksempelvis 55 minutter (Tinne Hjersing Knudsen), der havde NGO-kritik af forholdene i libyske flygtningelejre som emne. Den ene interviewede politiker var Alternativets Rasmus Nordqvist, der ville lukke lejrene, og give mulighed for fri og sikker adgang til Europa. På den anden fløj var den konservativ EP-kandidat Pernille Weiss, og hun var i defensiven fra start til slut.

Pernille Weiss, K: … Vi har ihvertfald et moralsk ansvar… Vi har da under alle omstændigheder et moralsk ansvar… Der skal både tages nogle akutte konkrete skridt, og så skal der tages nogle mere sådan længerevarende mere systemisk arbejdende skridt, for at få folk til at finde en fremtid og et håb og et perspektiv i eget hjemland, så man slet ikke behøver at tænke den tanke, at jeg bliver nødt til at migrere med livet og mine børn og min ægtefælles tilværelse og sundhed som indsats. Det er det endemål vi skal ses for os.

vi må se på hvad vi kan gøre i de lande hvorfra folk de emigrerer. … Det der skal til er jo at folk slet ikke i Afrikas lande har behov for, føler lyst til, har trang til, ikke kan se anden udvej end at emigrere op imod Europa, og dermed også strande i Nordafrika.

… Vi skal få sat langt mere fart i at se på hvad vi kan gøre i de lande hvorfra folk starter deres migrationsrejse. Og det er der, hvor jeg oplever at det halter. Det er jo i EU’s egen interesse, kan man sige, at vi får opbygget et godt og sundt naboskab til Afrika med gode produktionsvirksomheder med sundheds- uddannelses- og socialsystemer, der virker på en måde, så det kun er den – hvad skal man sige, er den positive migration mellem nord og syd som kendetegner den måde vi er naboer til hinanden på.

samtidig med at der også bliver opbygget nogle relationer omkring uddannelse, undervisning, socialsystemer, som gør at der lige pludseligt vokser et sundt og bæredygtigt arbejds- og familieliv op for mennesker i Afrika. … Det er det der skal til.

(Pernille Weiss, EP-kaniddat for De Konservative)

Hvis man kalder velfærdsmigranterne for ‘klimaflygtninge’, så er nødvendige tiltag legale at diskutere.

“Problemet er enormt. Derfor bør man i de lande, hvor der er rigtig mange unge, indføre en etbarnspolitik som i Kina. Det kan være med til at forhindre, at det går helt galt. … Jeg er fuldstændig enig i, at man bør indføre en begrænsning. FN burde presse meget mere på, men det er svært, når der kommer noget religiøst ind over som prævention og abort.” (Professor Jørgen E. Olesen i Jyllands-Posten, 19. april 2019)


En værdifuld reserve: “… meget få kvinder med nyere flygtningebaggrund i almindeligt lønnet arbejde”

Berlingske refererer en analyse fra Dansk Erhverv, der fortæller at blot en brøkdel af kvinder der er kommet til landet som flygtning eller familiesammenført siden 2015 er i arbejde. I Silkeborg er det syv ud af 192, i Viborg er det fire ud af 190 og fremdeles. Ansættelse betyder blot 190 timer i kvartalet, og hermed kan jeg fastslå, at jeg – ene mand, har mere lønnet arbejde end de mere end 100 kvindelige flygtninge der kom til mellemstore kommuner såsom Frederikshavn, Holbæk og Holstebro. De er ‘en værdifuld reserve’, fortæller et jakkesæt fra Dansk Erhverv.

Fra Berlingske – I en stor jysk by bor 192 flygtninge eller familiesammenførte kvinder – syv af dem går på almindeligt arbejde.

“I Guldborgsund Kommune bor 123 kvinder, der er kommet til Danmark enten som flygtninge eller familiesammenførte siden 2015. Men færre end tre af dem går på ganske almindeligt arbejde.

I nabokommunen mod nord, Vordingborg, er historien den samme. Her bor 108 kvinder med nyere flygtningebaggrund. Færre end tre af dem er i arbejde. I Silkeborg bor 192 – syv af dem går på almindeligt lønnet arbejde.

Mens flere af landets virksomheder skriger på arbejdskraft, er meget få kvinder med nyere flygtningebaggrund i almindeligt lønnet arbejde. Ser man bort fra kommuner, der siden 2015 har modtaget ganske få flygtninge, har 21 af landets kommuner således færre end tre af de flygtninge- eller familiesammenførte kvinder, der er ankommet de seneste år, i almindeligt lønnet arbejde. …

Thomas Kastrup-Larsen er også formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i Kommunernes Landsforening. Han peger på flere årsager til, at det går langsomt med at få kvinderne i job.

Rigtig mange af de her kvinder har en arbejdsidentitet fra deres hjemland, hvor de har været vant til, at kvinder hører til i hjemmet. Pludselig bliver de mødt med andre krav – og det, tror jeg, er svært for dem. For nogle er det svært at sparke døren ind, hos andre er der en modstand, hvor de hellere vil det hjemlige og trygge. Men de skal ud på arbejdsmarkedet, og vi skal gøre en stærk indsats for at få dem derud.'”



24. april 2019

“… særligt kristne konvertitter, ateister…, der er udsatte på centrene, hvor muslimer udgør flertallet”

Institut for Menneskerettigheder vil have større fokus på ‘håndtering af religionsrelaterede konflikter’ på asylcentre, og afhjælpe problemet med undervisning i ‘tolerance og religionsfrihed’. Hvis Islam var en skoledreng, ville han gå i specialklasse, som en skolelærer engang fortalte mig.

Muslimers manglende tolerance rammer særligt kristne, ateister, kvinder og homoseksuelle, konkluderes det i rapporten. Fra Kristeligt Dagblad – Ny rapport: Asylansøgere oplever religiøs chikane.

“En person har fået tæsk, så hans øje er flækket. En anden er blevet vækket midt om natten af truende, maskerede mænd, mens en tredje har fået fjernet sit køkkenudstyr fra fælleskøkkenet. Sådan lyder nogle af de eksempler på religiøst motiveret chikane, som beboere på landets asylcentre har været udsat for.

Eksemplerne stammer fra en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der har undersøgt religionsfriheden på danske asylcentre. Her lyder en af konklusionerne, at der findes problemer med både religiøst motiveret chikane og negativ social kontrol. Det er særligt kristne konvertitter, ateister, kvinder og LGBTI-personer, der er udsatte på centrene, hvor muslimer udgør flertallet af beboerne.

… Mens nogle beboere fortæller om problemer med religiøst motiverede trusler og chikane, oplever centrenes personale og ledelse det anderledes. Her siger mange, at problemet ikke er stort.”



20. april 2019

MF’er forulempet af autonome: “Kaare Dybvad Bek sympatiserer med Extinction Rebellions sag, men..”

Socialdemokraten Kaare Dybvad Bek fortæller til Berlingske, at han sympatiserer med Extinction Rebellions sag, og viser at han intet har forstået. Så er der mere svung over SF’eren Margrete Auken, der i Det Røde Felt på Radio24syv, afviste nye grønne venstrepartier med ordene: “Hvis du ser nogle rigtig-rigtig nedefra mobiliserende bevægelser, så kan du altid være sikker på, at der sidder en kommunist i toppen.” Emnerne skifter, eneste konstant er den anti-parlamentariske metodik.

Det første navn jeg tjekkede i flokken af ‘Extinction Rebellion’-aktivister på Christiansborgs trappe, var en kvindelig fuldtidsaktivist fra Århus med piercede læber. Dedikeret veganer, der i denne uge også har demonstreret for lukning af Ellebæk. Midlertidig bopæl for afviste asylansøgere. To blev anholdt, skrev TV2 Lorry.

“Skør oplevelse her til middag

Flokken på billedet demonstrerede foran Christiansborgs hovedindgang. Det er sådan set fint, men da jeg skal ind, får jeg at vide af engelsktalende demonstranter at det må jeg ikke.

Da jeg alligevel gik igennem, skubbede de mig og hev i mig, så jeg væltede oven i en anden fyr. Nogle andre trak min sko af, mens de råbte en masse.

Efter lidt skænderi fik jeg min sko tilbage og en løbeseddel hvor der stod, at vi skal gøre noget mere for klimaet.

Det er jeg sådan set enig i. Men vi ville ærligt talt komme længere med den kamp ved at argumentere end ved at blokere andre landes parlamenter.” (Kaare Dybvad Bek, 15. april 2019)

(Extinction Rebellion Danmark blokerer Christiansborgs hovedindgang, 15. april 2019; Foto: FB)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper