17. december 2014

300 uledsagede flygtningebørn ‘aldersvurderet’ det seneste år – Hele 215 viste sig at være voksen

I sidste uge problematiserede Red Barnet og Røde Kors, at afviste uledsagede flygtningebørn ikke administrativt var sikret permanent ophold når de fyldte 18 år. En historie i naturlig forlængelse fra Jyllands-Posten – Hundredvis af flygtningebørn er i virkeligheden voksne.

“Hvert år kommer flere hundrede flygtningebørn til Danmark alene – uden deres forældre. De har krav på særlig beskyttelse, men flere af de uledsagede ‘børn’ viser sig at være over 18 år, viser nye tal fra Justitsministeriet ifølge Radio24syv.

Fra oktober sidste år til 27. oktober i år blev 300 børn aldersvurderet ved blandt andet at røntgenfotografere knogler og tænder. 215 viste sig ifølge Udlændingestyrelsen at være voksne.

Det er ikke alle flygtningebørn, der kommer til Danmark, som bliver aldersvurderet. I alt er der i 2014 frem til oktober 659 uledsagede flygtninge, der har søgt om asyl og hævdet at være under 18 år. Under halvdelen er blevet vurderet.”

Oploadet Kl. 05:46 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


10. december 2014

Ph.d. Louise L. Liebmann: Æresvold er ikke kulturelt betinget , Al vold finder jo sted ‘i et kulturelt rum”

Ph.d. Louise Lund Liebmann har som religionshistoriker specialiseret sig i Islam, men med en fortid i Ungdommmens Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke at det selvfølgelig svært at acceptere, at 91 procent af klodens æresdrab begås af folk der tilfældigvis er muslimer. Bemærk floskerne der skal sløre mønsteret. Fra Kristeligt Dagblad – Mohammed slår på grund af ære, mens Jens er voldelig.

“Det er upræcist, når voldsramte etniske kvinder betegnes som æresofre, for volden har mange lighedspunkter med den vold, der udøves mod danske kvinder, konkluderer ny ph.d.-afhandling

Når Jens slår sin kone, forklares den voldelige handling ofte med, at Jens er psykisk syg, misbruger eller traumatiseret. Når Mohammed tæver sin kone, er forklaringen typisk, at overgrebet er et udslag af kvindeundertrykkende æresbegreber i indvandrermiljøer.

Og den automatreaktion er ifølge en ny ph.d.-afhandling problematisk, fordi vold i indvandrerfamilier kan have lige så mange forskellige årsager som vold i danske familier.

‘Når minoritetskvinder bliver udsat for vold fra deres ægtefæller, bruger medier og myndigheder æresbegreber og minoritetskultur som forklaring på volden. Men kultur og ære bliver ikke brugt som forklaring, når de beskriver den vold, som etnisk danske kvinder ofte oplever, selvom al vold jo finder sted i et kulturelt rum. Her handler det om, at manden er jaloux eller misbruger. Det er en underliggende præmis, at dansk kultur i hvert fald ikke har noget med volden at gøre,’ siger ph.d. Louise Lund Liebmann, der i sidste uge forsvarede den første danske ph.d.-afhandling på Københavns Universitet om æresrelateret vold. …

Kultur er en meget belejlig og nem forklaringsmodel, men den er også ret problematisk. Den forklaring tager ikke højde for, at volden i mange konkrete sager lige så godt kan handle om sociale og psykologiske faktorer,’ siger Louise Lund Liebmann.

… bagsiden af den øgede opmærksomhed har været, at æresvold bruges som den vigtigste forklaringsmodel, når det gælder vold mod etniske minoritetskvinder. Derimod forsvinder kulturbegrebet fuldstændigt, når det gælder vold mod danske kvinder, selvom al vold er betinget af sociale og kulturelle strukturer. Spørgsmålet er da også, om der ikke også er et element af æreskænkelse i de danske såkaldte jalousidrab. Ved at bruge begrebet æresrelateret vold siger man også, at det er en vold, som det danske samfund ikke har ansvar for. Men så enkelt er det ikke,’ siger Louise Lund Liebmann.

Hendes afhandling viser, at fortællingen om æresvold som et kulturelt fænomen i et vist omfang forplanter sig til kvinderne selv.

‘Noget af det, der slog mig, var, at flere af de kvinder, jeg interviewede, forsøgte at få deres historie til at passe ind i den kulturfortælling, de ser og hører i medier og fra systemet. Den dominerende fortælling om æresvold er så stærk, at de kan have svært ved at se andre årsager til deres situation. Men da jeg havde talt med kvinderne i længere tid…,’ fortæller Louise Lund Liebmann, der mener, at disse oplysninger gør det vanskeligt kun at forklare volden som et udslag af ære. …

Det er meget underbelyst, at vold også handler om klasse. …,’ siger Louise Lund Liebmann.”

(Louise Lund Liebmann, fagredaktør på Religion.dk)


NGO’ere: Midlertidlige opholdstilladelser til afviste velfærdsflygtninge (u/18) skader deres integration…

Når asylansøgere sendes på hotel, bekymrer konservative borgmestre sig mere om integrationen end om udgifterne. Det kan derfor ikke undre, at sociologkorpset i og omkring Røde Kors og Red Barnet, synes det er problematisk i forhold til integrationen, at afviste velfærdsflygtninge under 18 år blot får midlertidigt ophold. Uvisheden om hvad der sker når de bliver 18 år, gør det svært for dem at integrere sig. Fra seneste udgave af Kommunen – Uledsagede flygtningebørn ender på midlertidigt ophold (kræver login).

“Hoteller og konferencecentre er i år blevet taget i brug for at huse de mange børn og unge, som er kommet alene til Danmark for at søge asyl. Røde Kors, som modtager alle asylansøgere, har i årets første 48 uger registreret 783 uledssagede asylansøgere under 18 – børn og unge, som hverken har forældre eller anden familie i Danmark. Det er det højeste antal i alle de år, hvor Røde Kors har ført statistik på området.

Generelt steg antallet af asylansøgere markant i 2014. Børnenes grund til at flygte er ofte de samme som de voksnes, og konflikten i Syrien forklarer en stor del af stigningen. Ifølge de seneste tal fra Udlændingestyrelsen var syrerne den største gruppe blandt de uledsagede mindreårige asylansøgere.

Når børn flygter alene, kan det skyldes, at e er blevet adskilt fra deres familie under en konflikt. Eksperter fortæller også om eksempler på børn, som bliver sendt afsted på flugt af deres familier i håb om, at barnet kan få opholdstilladelse og forældrene bagefter kan følge med.

Den nuværende stigning i antallet af børn, som kommer alene til landet fra Marokko, kan også være en følge af finanskrisen, vurderer Inger Neufeldt.

– Mange nordafrikanske børn er kommet til Spanien og andre sydeuropæiske lande. De har opholdt sig der, boet på gaden og haft ufaglærte job. Mit indtryk er, at krisen har fået dem til at søge til Nordeuropa, fordi der ikke var flere job tilbage, siger Inger Neufeldt.

(Kommunen 2014/30, s. 10-11: Uledsagede flygtningebørn ender på midlertidigt ophold)/p>

Asylansøgere under 18 har nogle særlige rettigheder. Hvis de får afslag på asyl, er staten alligevel forpligtet til at finde en varig løsning, og derfor får nogle børn, som ikke opholder betingelserne for asyl, opholdstilladelse i Danmark efter en særlig børneparagraf. Tidligere var den slags tilladelser som udgangspunkt permanente,, men i 2011 blev reglerne lavet om, så opholdstilladelserne kun gælder, til børnene fylder 18 år.

De midlertidige opholdstilladelser er et problem, mener Red Barnet, som ønsker, at reglerne fra 2011 bliver ændret. Børn, der ikke ved, hvad der kommer til at ske med dem, når de fylder 18, har svært ved at udvikle sig og trives. …

– Det er svært at være fagfolk i forhold til de børn, for det er svært at vide, hvad man skal vejlede dem om. Skal de blive i Danmark eller sendes til Afghanistan? Og hvordan ser socialsystemet ud i Afghanistan om fem år? siger Inger Neufeldt.

Mange af de uledsagede børn kan alligevel ikke sendes hjem, efter de bliver 18. I mellemtiden har uvisheden om fremtiden gjort det svært for de unge at integrere sig…

For børn og unge, som i en periode lever med den type usikkerhed, bliver det sværere at blive gode, stabile samfundsborgere. De bliver rastløse og skrøbelige mennesker, siger Kathrine Vitus.”



17. november 2014

Selvkritik ala MSM: Vi kom til at bringe en negativ asylhistorie (som asylcenterleder mener er forkert)

Aviserne bringer dagligt masser af historier, der er upræcise, unuancerede eller deciderede forkerte, uden overhovedet at overveje et dementi. Historien om ‘kræsne syriske asylansøgere’ er ikke desto mindre vendt på hovedet, da medierne over en kam godtog centerleder Ulrik Pihls forklaring. Bizart al den stund, at centerlederen jo er direkte part i sagen, og har umiddelbar interesse i at lukke historien.

I lyset af, hvordan dementiet leveres, må det være på plads, at se nærmere på originalkilden – et indslag onsdag morgen i P4 Trekanten (1 time 24 min. inde). Som det klart fremgår af indslaget, er det ikke løse ikke ondsindede rygter der gengives, men ‘en bekendt til nogle af flygtninge’ der fortæller, at flygtningene på centeret er utilfredse med maden. Historien om syriske flygtninge, der ikke vil have ‘anderledes’ mad, er på ingen måde dementeret.

Jeg har i transskriptionen herunder fremhævet det centerlederen mener er problematisk, og en journalist fra Fredericia Avis modbeviser med ordene: “Jeg så med mine egne øje, at de spiste chili con carne til frokost.”. P4 Trekantens brug af ordet ‘sultestrejke’ i citathistorien er en opstramning, men virker jo på sin vis blot som et kritikpunkt journalister kan bruge til at bombe historien væk. Lidt som Bakkeskole-glasskårene (2011).

Nyhedsvært, P4 Trekanten: De godt 60 syriske flygtinge, der fornyligt er rykket ind på Bülows kaserne i Fredericia er voldsomt utilfredse med maden på centeret erfaren P4 Trekanten. Ifølge en bekendt til nogle af flygtningene på centeret, som P4 Trekanten har talt med, er flygtningene så lidt begejstrede for maden, at det meste ender med at blive smidt ud. Asbjørn Andersen orienterer.

Asbjørn Andersen, P4 Trekanten: Kilden har venner blandt de syriske flygtninge, men ønsker at være anonym fordi hun er bange for, at skade deres sag for at stå frem. ‘De er meget deprimerede, de vil gerne have lov til at lave maden selv, men de har fået at vide, at det må de ikke’, siger den anonyme kilde til P4 Trekanten. Asylcenteret i Fredericia er drevet af Langelands Kommune. Kommunen driver både Asylcenter Holmegaard på Langeland, og det nye Bülows asylcenter. Den ansvarlige centerleder Ulrik Pihl ønsker ikke at deltage i et interview, men siger i en udtalelse, at der ikke er faciliteter på den gamle kaserne, så syrerne kan lave mad selv, og at catering derfor er eneste mulighed. Ifølge P4 Trekantens kilde er maden der serveres på asylcenteret anderledes, end den mad syrerne er vant til. Hun mener at problemerne er et spørgsmål om madkultur. Centerleder Ulrik Pihl siger at han er lydhør overfor kritikken, og at han løbende, vil tale med cateringfirmaet med henblik på at justere menuen.

Nyhedsvært: - og Udlændingestyrelsen ønsker ikke at udtale sig om kritikken i Fredericia.

(Jyllands-Posten præciserer i faktaboks. Henviser til centerleder Ulrik Pihl; Tidl. post)

Dagbladet Information lader Ulrik Dahlin (eks-Kommunistisk Arbejderparti) gennemgå historien – Medier i selvsving om kræsne syriske flygtninge.

“Også Karina Lorentzen Dehnhardt skiftede position. Og hun kom ikke i TV 2 News tidligt torsdag morgen.

‘Da jeg kom hjem onsdag aften, trak jeg lidt infomedia på sagen, og så kunne jeg bl.a. på Fredericia Dagblad se, at der ikke er noget i historien. Så ringede jeg til TV 2 News, og de lagde så historien ned.’

Hun skrev også til Berlingskes Nyhedsbureau, ligesom hun tweetede og skrev på Facebook om sine betænkeligheder, forklarer hun.

‘Jeg har gjort, hvad jeg kunne, men jeg er rigtig ærgerlig over den historie, fordi det er det sidste, vi har brug for i en tid, hvor opbakningen til asylsøgere ser ud til at forsvinde.’

– Skulle du have været mere kritisk over for journalisten fra Kristeligt Dagblad?

‘Jeg er nødt til at stole på, at de oplysninger var korrekte. …,’ siger Karina Lorentzen Dehnhardt.”

I dag breaker mediernene historien ‘Populært at være frivillige på asylcentre‘. Kilden er to frivilligkonsulenter fra Røde Kors, og… Centerleder Ulrik Pihl fra Langelands Kommune. Man mærker hensigten og bliver forstemt.

Opdate. Et citat fra Lokalavisen.

“… jeg fandt siden ud af, at historien ikke holdt. Jeg beklager mine udtalelser. Det vil være rigtig bittert, hvis Dansk Folkeparti kan bruge historien mod asylansøgerne. (Karina Lorentzen, SF)



13. november 2014

Fredericia: Syriske flygtninge truer med sultestrejke pga. ‘anderledes mad’ – Centerleder dementerer…

Det kræver gode kommunikative evner at lede et asylcenter. Centerleder Ulrik Pihl vil ikke interviewes til en historie om syriske flygtninge der ‘truer med sultestrejke’, men når historien ikke vil dø af sig selv, vil han gerne forsøge at slukke branden med ‘absolut ingen’ sultestrejker eller truer med at gøre det. Begge har sikkert lidt ret, men en Røde Kors-chef har nogenlunde samme troværdighed som en fuld mand der sælger Rolex-ure på en havnebar.

Den oprindelige historie fra Fredericia Dagblad – Syriske flygtninge er kede af cateringmad.

“Ifølge en kilde DR Trekanten har talt med, er flygtningene så lidt begejstret for maden, at det meste bliver smidt ud, og flere af de 60 flygtninge på centeret truer med sultestrejke. Kilden har venner blandt de syriske flygtninge, men ønsker at være anonym…

Den ansvarlige Centerleder Ulrik Pihl, ønsker ikke at deltage i et interview, men siger i en udtalelse, at der ikke er faciliteter på den gamle kaserne, så syrerne kan lave mad selv, og at catering derfor er den eneste mulighed.

Ifølge DR Trekantens kilde er maden der serveres på asylcenteret anderledes, end den mad syrerne er vant til. Hun mener, at problemerne er et spørgsmål om madkultur. Centerleder Ulrik Pihl siger, at han er lydhør over for kritikken, og at han løbende vil tale med cateringfirmaet med henblik på at justere menuen.”

Centerleder Ulrik Pihl dagen derpå.

Jeg ved ikke, hvordan historien opstod, men jeg kan helt sikkert sige, at den ikke passer. Vi har absolut ingen, der sultestrejker – eller truer med at gøre det. Det er et cateringfirma, der leverer mad tre gange i døgnet, og personalet kan jo se, at maden bliver spist. … Dermed ikke sagt, at der ikke er dage, hvor det ikke lige er livretten, der bliver serveret – og at nogle af asylansøgerne så springer et måltid over og kommer til det næste i stedet. Men overordnet set har vi ikke det store madspild, som der er blevet skrevet om.” (Ulrik Pihl til JV.dk, 13. novembe 2014)

Oploadet Kl. 14:30 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


28. september 2014

Set på Politiken.dk: “… fortsætter den udvikling, vil tallet løbe op i mere end 20.000 for 2014″

Først var prognosen 6.000, så 14.000, og nu tales der åbent om ‘mere end 20.000′ asylansøgere i 2014. Politisk kan det gå begge veje. Enten får vi et nødvendigt opgør med hele asyl-tanken, eller også får vi et korridor-kompromis med en ‘stram, fast og fair’ udlændingepolitik der tager lidt af toppen, men ikke gør noget som helst ved det centrale – at danskerne ikke ønsker at lade sig kolonisere, uanset hvad.

Fra Politiken, der ikke mener de nye asyl-tal behøver en selvstændig artikel – ‘Hellere rockerborg end asylcenter’.

“Forsamlingshuset i landsbyen Lyngby på Norddjurs er fyldt til sidste stol og ståplads. En cirka 40-årig mand i blå T-shirt rejser sig op: ‘Det er lige før, at jeg hellere ville have haft en rockerborg end et asylcenter’.

Indkvarteringen afspejler, at asylsystemet er presset af det stærkt stigende antal ansøgere, som kommer til Danmark for tiden. Over 100 om dagen ifølge Røde Kors, og fortsætter den udvikling, vil tallet løbe op i mere end 20.000 for 2014 – mange flere end forventet af regeringen.

[...]

I en ny meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2, svarer 55 procent, at de ønsker de eksisterende asylregler strammet. 24 procent siger, at reglerne skal forblive uændrede, mens 14 procent vil lempe reglerne for asyl.

Det kommer ikke bag på Jørgen Goul Andersen, der har forsket i danskernes syn på indvandrere siden 1990’erne:

‘Der har ikke på noget tidspunkt været et flertal for lempelser’, siger Goul Andersen, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.”

Oploadet Kl. 12:59 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


1. april 2013

Tidligere officer: Statsløse palæstinensere var ‘ustyrlige’ og “helt uden for pædagogisk rækkevidde”

Tidligere sikkerhedsofficer Knud Rasmussen er ikke den eneste der bemærkede fænomenet han beskriver i artiklen. Islamforsker Jørgen Bæk Simonsen pointerer i en projekt-evaluering fra 1990, at ‘den helt store adfærdspsykologiske forskel’ mellem danskere og palæstinensere er sidstnævntes ‘aggressive adfærd’, hvad han betegner som en ‘kulturelt tillært kriseløsning’. Senere i karrieren beskyldte han andre forskere for ‘kulturracisme’. Fra den officielle hjemmeside for Foreningen af officerer udenfor aktiv tjeneste
De Statsløse Palæstinenseres Ankomst.

“En sag, jeg som sikkerhedsofficer ved Luftværnsgruppe blev blandet ind i, var, da de statsløse palæstinensere i stort tal ankom til landet for at søge om asyl. Da Arafat efter flere års ophold i Libanon i 1987 blev udvist af Libanon og rejste med sin stab til Tunis, bevirkede dette, ifølge PLO´s politiske leder Salah Salah udtalelse til Jyllandsposten i marts 1993, start af ”eksporten” af statsløse palæstinensere, der var resultatet af en arabisk planlagt evakueringsplan, idet palæstinenserne aldrig ville kunne blive integreret i Libanon. Ifølge samme PLO-leder var det lykkedes at få sikret asyl til næsten 100.000 palæstinensere fra Libanon i vestlige lande blandt andre Danmark, Sverige, Norge, Canada og det daværende Vesttyskland i spidsen.

Luftværnsgruppen fik til opgave midlertidigt at huse ca. 400 palæstinensere, hvorfor der blev oprettet en teltlejr på Flyvestation Kongelundens fodboldbane bestående af godt 20 store, 20 mands mandskabstelte, hvortil kom et spisetelt og et køkkentelt m.m. Dansk Røde Kors stod for lejrens drift, hvilket voldte stort besvær. Asylansøgerne var mænd i alderen 18 -22 år. De var vokset op i Libanons borgerkrig, hvor de havde opholdt sig hos diverse militser, uden skolegang. De var ustyrlige og rastløse og mange utvivlsomt psykisk syge, og stillede hele tiden krav til Røde Kors ledelsen om forbedrede forhold.. Major Svend Bergstein, senere landets første forskningsminister, der var chef for en HAWK eskadrille på stedet, havde fået pålagt et vist overopsyn med forholdene. …

Palæstinenserne krævede at blive indkvarteret og bespist på selve flyvestationen. Hvilket blev nægtet dem. Som følge deraf brændte de en nat deres spisetelt ned og en anden nat skete det samme med køkkenteltet. Jeg inspicerede sammen med Bergstein lejren en dag, den lignede en svinesti, det flød med papir og affald. Vi opsøgte Røde Kors ledelsen på stedet. Da de var bange for deres klienter, som var helt uden for pædagogisk rækkevidde, havde de låst sig inde på deres kontor på selve flyvestationen. Vi klagede over svineriet i lejren og forslog, at der i hvert telt blev valgt en teltformand, der skulle sørge for lov og orden, og herunder rengøring. Dette turde Røde Korsfolkene ikke forlange og i stedet blev resultatet, at der kom et rengøringsfirma to gange om ugen og gjorde rent for Røde Kors` regning.

Efter få måneders forløb slap Luftværnsgruppen for denne meget ubehagelige opgave.

Så fulgte flere års politisk tovtrækkeri, afviste asylansøgere, sultestrejker i stor stil på de forskellige asylcentre. … Til sidst gav det bonus. Et flertal uden om regeringen bestående af de Radikale, med Elisabeth Arnold som hovedindpisker, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten vedtog, uden om regeringen, særloven den 3. marts 1992. Den gav opholdstilladelse i Danmark til 321 statsløse palæstinensere fra Libanon, der havde opholdt sig i Danmark i mindst 12 måneder og ikke havde fået opholdstilladelse på andet grundlag. …

En undersøgelse i 2003 har vist, at af 321 personer som loven har givet fast opholdstilladelse i Danmark er 135 siden dømt for kriminalitet, og af det samme antal er 238 svarende til 74 pro cent på overførselsindkomst.

At nuværende oberstløjtnant Bergstein og undertegnede, nu begge for længst pensionerede, med undren og skepsis overfor lovgiverne på venstrefløjen, har fulgt sagen fra 1987 til 1992, siger sig selv. At vi ikke endte som racister efter den historie er et Guds under.



20. februar 2013

Guantanamo-helten Slimane Hadj Abderrahmane faldet i kampen for demokrati i Syrien. Sådan cirka.

Flere medier fortæller, at Slimane Hadj Abderrahmane fornyligt er død i kampe i Syrien, og som forventet er der ingen refleksion over det faktum at en jihadist der foragtede det menneskeskabte demokrati, døde i en kamp for det medierne under andre omstændigheder ser som et demokratisk alternativ til Assad-styret. Fra TV2.

“… på Facebook skriver Islamisk Budskab, at Slimane Hadj Abderahmane i sidste uge døde ved fronten i Syrien og således blev martyr. Her er der indsamlinger til mandens kone og to børn – og i en moske på Nørrebro i København bliver Slimane Hadj hyldet som islamisk kriger. Slimane Hadj Abderrahmane var et kendt ansigt her ved Taiba­moskéen på Nørrebro. …

– Han er en martyr, fordi han er rejst. Han forlod den her verden. Han forlod sine venner og sine kammerater. Han forlod alt, hvad han elsker og han gik ud og kæmpede mod en diktator. Det er rigtigt at føre hellig krig mod diktatoren. Han kæmpede for menneskeheden, fortsætter han.”

Slimane Hadj Abderrahmane var danmarks eneste Guantanamo-fange, og det er præcist 10 år siden Ekstra Bladet satte navn på, og problematiserede USA’s behandling af global-jihadister, der i sagens natur hverken er almindelige kriminelle eller en hær som defineret i diverse konventioner. Det var ikke nemt at gøre en så ekstrem skikkelse til darling, men guderne skal vide at det blev forsøgt. Herunder tilfældige eksempler.

“Slimane er blevet behandlet tarveligere, end den værste massemorder eller narkotikaforbryder bliver det. Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møllers kujonagtige optræden over for storebror i Washington er muliggjort af fangens anonymitet. Jo mindre offentligheden ved om et menneske, desto mindre interesse kan der rejses for det. Fra i dag er dette luskeri slut. … den unge mand er bedst tjent med at få et navn og et ansigt. … Hvad har regeringen tænkt sig at gøre for at sikre Slimane Hadj Abderrahmane en fair retlig behandling?” (Ekstra Bladet, 27. februar 2003)

“Ekstra Bladet har sat et ansigt på den dansker, som i mere end et år har siddet i amerikansk fangenskab på Cuba. … Til disse rettigheder hører, at han enten stilles for en dommer og anklages for de forbrydelser, han måtte have begået, eller også skal han løslades, når krigen er forbi. Det er ikke en forbrydelse i sig selv at have været soldat, om det så har været i verdens mest usympatiske hær. … Det er vigtigt, at vi i vores samfund ikke bekæmper terrorismen ved at bøje regler. Gør vi det, kan terroristerne med god grund gnide sig i skægget, for så er det lykkedes at lokke os ud i den sump af lovløshed, hvor de selv har hjemme.” (Jørgen Poulsen, Dansk Røde Kors i Ekstra Bladet, 1. marts 2003)

Den danske krigsfange på Guantánamo-basen på Cuba har nu fået en ny støttekomité. Den er gået i gang med at samle underskrifter for at få Danmark til at kræve den 29-årige udleveret til eventuel dansk retsforfølgelse. Bag komiteen står sygepleje-studerende Lars Johansen fra Helsingør og en kreds af venner. – Vi har intet personligt kendskab til den danske krigsfange, men føler trang til at protestere over regeringens utroligt svage holdning i forhold til USA, siger Lars Johansen til Ekstra Bladet.” (Ekstra Bladet, 1. marts 2003)

“- Vi bliver nødt til at involvere os for alvor i det her. Skuespilleren Lone Hertz, der samler underskrifter ind til støtte for den danske fange på Guantánamo-basen i Cuba, når hun er ude at optræde, er både overrasket og glad over den opbakning, hun møder. – Det er en helt ny og ukendt situation, vi står i, og som kræver, at vi involverer os seriøst. En dansk statsborger sidder som krigsfange på Cuba, men er frataget den retsbeskyttelse, han har krav på – både ifølge dansk og international lov. – Det er vi nødt til at forholde os til. Nøgternt og usentimentalt. Situationen er helt uacceptabel set ud fra dansk retsopfattelse, siger Lone Hertz til Ekstra Bladet.” (Ekstra Bladet, 8. marts 2003)

“Måske vil du eller jeg befinde os på den forkerte side af stregen i morgen. Måske vil vores synspunkter være de upopulære i næste uge. Måske vil du eller jeg komme i problemer under en rejse. Føles det så trygt at vide, at den danske regering måler vigtigheden af dine menneskerettigheder, efter hvor acceptable dine synspunkter er i det aktuelle politiske klima?” (Lars Johansen i Ekstra Bladet, 16. maj 2003)

Hamid El Mousti, formand for støtteforeningen bag den danske Cuba-fange, tror ikke en døjt på ministeriets forsikring om, at 29-årige Slimane Hadj Abderrahmane fra Århus har det godt og trygt i den amerikanske Guantanamo-fangelejr i Cuba. Den københavnske lokalpolitiker for Socialdemokraterne er overbevist om, at også den danske fange udsættes for psykisk tortur, og at det danske Rehabiliterings Center for Torturofre har ret i sin frygt for Slimanes tilstand. – På baggrund af flere beretninger, senest fra i dag, frygter vi, at fangerne udsættes for torturlignende metoder, siger Tue Magnussen fra RCT.” (Ekstra Bladet, 21. maj 2003)

“»Det er jo fuldstændig vanvittigt. Nu må statsministeren da gøre noget. Men Anders Fogh Rasmussen er vel alt for optaget af igen at komme til at sidde til bords med Gud selv, George W. Bush.« Socialdemokraten Hamid El Mousti gemmer ikke de skarpe og sarkastiske kommentarer bagest i kommodeskuffen, når han taler om USAs behandling af de 660 fanger på Guantanamo-basen på Cuba.” (BT, 5. juni 2003)

“- Endelig er han fri. Slimane har været en brik i et politisk spil og har fået en uretfærdig behandling. Det var på tide, at han blev løsladt, siger Jakob Domino. … – Jeg glæder mig meget til at høre fra hans egen mund, hvad der skete i Afghanistan.
Jakob Domino er uden betænkeligheder parat til atter at lukke Slimane Hadj Abderrahmane ind i sit liv, når han vender hjem. Han opfatter muslimen Slimane som et amerikansk trofæ -et bevis på den totale krig mod terrorisme. - Han blev offer for et terror-hysteri, der mistænkeliggjorde en hel religion. Enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Og der findes åbenbart ingen beviser mod Slimane, siger Jakob Domino.”
(Ekstra Bladet, 20. februar 2004)

“… fri, kan vi roligt gå ud fra, at det har været helt umuligt at stykke en anklage sammen mod ham. Derfor virker det også ejendommeligt, at den danske regering har så travlt med at forsikre, at han vil blive overvåget af efterretningsfolk. For hvorfor skygge en skyldfri mand? Det kan alene skyldes, at det var USA’s betingelse for at slippe ham fri. Den danske regerings politi adlyder altså ordrer fra Washington. … er det ikke et led i lokumsaftalen med USA… er spørgsmålet om erstatning for uberettiget fængsling. … De danske myndigheder burde hjælpe Slimane med at få dem. I stedet for kun at være optaget af at skygge ham.” (Ekstra Bladet, 20. februar 2004)

“Per Stig Møller er ikke bleg for selv at påtage sig æren for frigivelsen af den danske fange.” (BT, 20. februar 2004)

“- Slimane skal hjælpes af den danske stat. Han skal bl.a. have hjælp til at sagsøge USA, siger Mohammed Fahim, mens de sidste moské-gængere siver ud i det høje solskin efter bønnen i moskeen på Grimhøjvej i forstaden Brabrand.” (Ekstra Bladet, 21. februar 2004)

“Slimane Hadj Abderrahmane er ikke terrorist. … Men selv om Abderrahmane ikke er terrorist, så kunne han være blevet det. Han er politisk ekstremist… Den udbredte fordom om, at ekstremismen har sine rødder i gammeldags religiøsitet og ‘middelalderlige værdier’ fra det oprindelige hjemland, holder ikke. … Abderrahmanes engagement er ikke kun født i teenageårenes polariserede Algier, men i lige så høj grad foran en dansk fjernsynsskærm…” (Politiken, 6. juni 2004)

(Shia-muslimsk kasernebyggeri på Vibevej i Nordvest, februar 2013)

“Socialdemokraternes politiske ordfører Frank Jensen er gået såvidt, som at kalde Slimane Hadj Abderrahmane for et sandhedsvidne og kritiserer regeringen for ikke at have afdækket, at han havde været udsat for tortur under sit fangenskab. Over for det står, at Slimane Hadj Abderrahmane fortæller, at han underafhøringerne på Guantanamo stort set ikke omtalte den hårde behandling, han havde været udsat for under opholdet i Afghanistan. På Guantanamo-basen blev han endda behandlet godt. Og Politiets Efterretningstjeneste afviser, at de på noget tidspunkt er blevet tilført viden om torturlignende forhold. … Det mest interessante er måske, at Slimane Hadj Abderrahmane ikke har det fjerneste ønske om at blive omklamret og udnyttet i et hjemligt politisk spil. Han ønsker ikke at blive fremstillet som offer. Faktisk siger han direkte i bogen, at han udmærket forstår, hvorfor amerikanerne måtte gå hårdt til værks efter angrebet den 11. september 2001. Han har heller ikke noget at udsætte på de danske myndigheders håndtering af hans sag. For at understrege, at han ikke opfatter sig som offer, har han tilmed afvist henvendelser fra hele industrien af godgørende organisationer og institutioner: Fra center for torturofre til Amnesty International. De vil så gerne fremstille ham som et offer i USAs – og Danmarks – onde krig mod terroren. Han vil helst opfattes og behandles for det, han er: En muslimsk kriger, der om nødvendigt er parat til at gå i kamp at forsvare islam. (Horsens Folkeblad, 8. juni 2004)



20. januar 2013

Røde Kors’ Asylchef: Selvfølgelig skal asylansøgere ikke køre gratis med tog – Giv dem et månedskort!

En talsmand for Lokalbanen fortæller i artiklen, at asylansøgerne har ‘et stort befordringsbehov’, og det har han ret i, for Sandholmlejren er jo også ‘udrejsecenter for afviste asylansøgere’, som det så smukt lyder. Fra Sjællandske Nyheder – Asylcenter og Lokalbane i fælles kamp mod gratister.

“Et stigende antal asylansøgere er siden Røde Kors oprettede et Modtagecenter i Auderød begyndt at tage Lokalbanens tog mellem Hundested og Hillerød uden først at købe billet.

I første omgang forsøgte Lokalbanen at løse problemet ved at udstede ekstra kontrollører på strækningen i aften- og nattetimerne, men nu er problemet blevet så stort, at Lokalbanen har spurgt Røde Kors, om de kan lave et konflikthåndteringskursus, som kan lære togkontrollørerne at takle sprogbarrierer og kulturforskelle.

- Det er rigtig fint, at Lokalbanen har forståelse for, at problemet kan løses ved dialog og samarbejde. Vi har jo kun interesse i, at problemet skal løses, for selvfølgelig skal de ikke køre gratis med toget, siger Asylschef hos Røde Kors, Anne la Cour. …

– Det kan være svært for asylansøgerne at finde midler til sådan et kort, og mange problemer ville være undgået, hvis de alle fik en eller anden form for månedskort, siger hun.”

Oploadet Kl. 12:50 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


10. januar 2013

Flere højrefløjslobbyer – Ingen pressionsgrupper kæmper tilsyneladende for socialisme og indvandring

For år tilbage introducerede afdøde Mogens Glistrup begreber som ‘flygtningelobby’ og ‘islam-lobby’, men selvom en organisation som Dansk Flygtningehjælp har haft stor indflydelse for udviklingen, så omtaler medierne aldrig den sådanne organisationener med negative etiketter. Trods fagforeningernes store indflydelse for samfundsudviklingen, hører man heller aldrig LO eller 3F omtalt som ‘socialismelobbyen’, selvom det ville være lige på kornet. Det handler om definitionsretten. For de fleste journalister er der ikke noget suspekt i at kæmpe for socialisme eller indvandring.

For tiden er der heftig debat i USA om våbenlovgivningen, og selv postulerede borgerlige medier anvender begrebet ‘våbenlobbyen’. To eksempler: Våbenlobbyen vil have Romney som præsident (TV2.dk, 5/10-12), Modstanden mod våbenlobbyen vokser (JP.dk, 18/12-12).

Tilbage i 2006 gik P1 til angreb på ‘Israel-lobbyen’, og blandt journalister er det tilsyneladende suspekt at forsvare det eneste velfungerende demokrati i Mellemøsten. Eks. Tilløb til debat om USA’s Israel-lobby (P1 Orientering, 6/4-06). Herunder en overskrift fra tirsdagens udgave af Metroxpress, der anvender begrebet ‘jødelobbyen’, selvom det klart fremgår af artiklen, at det er et politisk ladet begreb.

“Kritikere har allerede angrebet ham for hans holdning til konflikten mellem Israel og Iran. Hagel opfattes ikke som tilstrækkelig venligsindet overfor Israel. Han er blevet kritiseret for at tale om en jødisk lobby i kongressen. (Ritzau/Reuters, red. af Rasmus Skat Andersen)

(Metroxpress, 8. januar 2013, s. 12: Jødelobby truer ny forsvarsminister)

Herunder lidt fra Professor Stig Jørgensens glimrende kronik om Flygtningelobbyen, trykt i BT, 8. maj 1993.

“Den beherskes derfor også af et miskmask af ædle og uædle motiver. Især de kirkelige missionskredse, hvorfra de fleste såkaldte »flygtningevenner« nok er udgået, handler utvivlsomt ud fra, hvad de anser for at være en kristelig barmhjertighed. Ligesom de uddøende eksemplarer af kulturradikalismen er de tilbøjelige til at forveksle medlidenhed med barmhjertighed. Medlidenhed er imidlertid en græsk følelse (sympathos), der er udgået af en køligt og rationelt begrundet distancerende følelse med den lidende, mens den kristne barmhjertighed er udgået af en nærværende og varm følelse for næsten. Medens medlidenheden skaber distance, skaber barmhjertigheden nærhed. …

Megen veldædighed har denne hykleriske karakter, såsom 70-ernes såkaldte solidaritetserklæringer med undertrykte befolkninger, klasser eller grupper. Charles Dickens talte om teleskopisk filantropi hos de blåøjede radikale, som har så travlt med at redde menneskeheden, at de ikke har tid til at tage sig af deres nærmeste. De private velgørende institutioner befinder sig i samme dilemma som andre veldædige behandlere, der ernærer sig ved menneskelig ulykke, såsom læger, sygeplejersker, socialrådgivere og ambulanceførere. Som dr. Knock siger i Jules Romains bog af samme navn, er en rask mand en mand, som ikke ved, han er syg, eller, som det siges af lægerne, en person, som ikke er undersøgt grundigt nok!

Dilemmaet for disse menneskekærlige professioner og institutioner er det samme som for de politiske partier, der arbejder for den sociale retfærdighed, idet deres raison d’être aftager med realisationen af deres partiprogram. Samme interessekonflikt behersker den finansminister, som opkræver store gift- og miljøafgifter med det formål at begrænse forureningen, idet provenuet er omvendt proportionalt med formålets realisering. Det ville være forkert at se bort fra den omstændighed, at velgørende arbejde er afhængigt af tilstedeværelsen af ulykkelige mennesker, ligesom Gud, efter aristokratiets opfattelse, har skabt de fattige, for at de rige kan have nogen at være gode ved. Vi kan ikke uden videre gøre forskel på de forretningsdrivendes og bureaukraternes behovsopgørelse. Nys afdøde professor Parkinson påviste i en af sine berømte »love«, at bureaukratiet har en selvgenererende evne, uden at der kommer nye kunder i butikken. Alle professioner og institutioner er principielt inhabile, når det drejer sig om beslutninger om egne behov.

Mere udpræget bliver inhabiliteten, i jo højere grad de oprindeligt velgørende foreninger udvikler sig til hårdtslående professionelle magtorganer. Naturfredningsforeningen og Kræftens Bekæmpelse er velkendte eksempler på denne metamorfose. Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors er derudover blevet indbygget i den offentlige administration ved at overtage en stor del af ansvaret for flygtningearbejdet. At de deltager i løsningen af de sociale og praktiske arbejdsopgaver er forståeligt, mere betænkeligt er det, at de også deltager i visiteringen af asylsøgerne og i beslutningsprocessen om asyl. Man kan nu engang ikke med rimelighed betro noget menneske at skulle udmåle metervarer med elastikbånd, og man kan vanskeligt bebrejde disse velgørende institutioner, at de ser legitime behov for asyl, hvor andre måske ville mene, at flygtningeopgaven bedst ville kunne løses i eller ved hjemlandet.

Ligesom det ædle formål kan legitimere en udvidelse af beskæftigelsen i flygtningearbejdet, kan det også legitimere anvendelsen af voldelige »antiracistiske« midler fra såkaldt venstreorienterede ekstremistgrupper, såsom BZ’ere og andre små revolutionære grupper. For dem kan flygtningesagen være et påskud, og ikke en begrundelse, for anvendelsen af den sociale eller voldelige adfærd, som af andre grunde tiltrækker disse grupper. … Man bør altid gribe til sin pistol, når de revolutionære vil beskytte grundloven, når voldsmændene vil beskytte demokratiet, og rævene vil vogte gæssene! Der er den samme tvetydighed over de »ambulancejagende« advokater, som velvilligt – men mod betaling – stiller deres ekspertise i ankesystemerne i asyllovgivningen til rådighed for de retfærdige og uretfærdige asylsøgere. …

Når samtidig massemedierne mobiliseres til følelsespornografiske happenings, hvor alle sejl sættes til for at bringe skuden i havn, som det skete med palæstinenserne i Blågårds Kirke, var der med særloven tale om både et retsmisbrug og et politisk misbrug i strid med grundlovens magtfordeling, og derfor i realiteten om en uretfærdighed mod andre grupper af asylsøgere. Det er et problem, når det politiske system bliver svækket af lobbyisme i al almindelighed.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper