27. september 2021

Politiken problematiserer ytringsfrihed på Facebook: ‘Et kæmpe problem, og vi er nødt til at fikse det’

Wall Street Journals afsløringer om Facebook inkluderer (det man kunne kalde) ‘øget ytringsfrihed for kendisser’, og den manglende censur blev MSM-vinklen. Herunder lidt fra Politikens opkog, der fokuserer på at Zuckerbergs kamp for at ‘tjene menneskeheden’ ikke er god nok, da meningspluralismen stadig råder eksempelvis i forhold til coronavirus – Interne notater: Zuckerberg har mistet kontrollen (kræver login). Artiklen er i øvrigt skrevet af journalist Jens Bostrup, der tilbage i 2017 fik skridttæsk af Lomborg for tendentiøs klimajournalistik.

“Mark Zuckerberg, Facebooks grundlægger, tog i marts det usædvanlige skridt at engagere sig med åben pande i en politisk kamp og sågar bruge sin magt som chef for verdens største sociale medieplatform til at overbevise sine brugere. Han satte sig som mål, at Facebook skulle omvende 50 millioner amerikanere til at lade sig vaccinere mod corona – et kontroversielt politisk spørgsmål i USA.

Interne dokumenter, som The Wall Street Journal har fået adgang til, viser imidlertid, at hans magt til at styre brugerne er begrænset. Facebooks forskere, der fulgte udviklingen, kunne se, at de opslag, der skulle promovere vaccinerne, blev oversvømmet med kommentarer, der talte i modsat retning.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Unicef, der fik gratis annoncer for at promovere budskabet, var bekymrede for ’sværmen af antivaccinekommentatorer’, der forsøgte at undergrave deres budskaber.

Facebooks egne forskere kunne kun give dem ret. Stikprøver viste, at 41 procent af kommentarfeltet ved engelsksprogede opslag var egnet til at afskrække brugerne fra vaccination. De afskrækkende kommentarer blev set 775 millioner gange om dagen, viser et internt notat.

Facebooks forskere konkluderede, at den store andel af negative kommentarer kunne ændre brugernes opfattelse af vaccinens sikkerhed.

‘Det her er et kæmpe problem, og vi er nødt til at fikse det’, konkluderer notatet.

(Politikens vinkel: Trods gode intentioner, så lader Zuckerberg stadig meningspluralismen råde)

Oploadet Kl. 11:54 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


26. september 2019

Unicef: Skriv ikke nedladende om Greta Thunberg, hun er et barn – “… skal behandles med respekt”

Først spænder man en neurotisk teenager for en klima-alarmistisk dagsorden. Dernæst forsøger man at gøre hende til en apolitisk aktør, der ikke bør kritiseres, da hun kun er et barn. Vi lever i absurde tider. Unicef svinger takstokken…

“Kære alle voksne mennesker på Facebook. Her er en lille venlig opfordring..

De sidste par dage har vi skrevet om Greta Thunberg, der bruger sin ret som barn og som menneske til at lade sin stemme blive hørt i klimadebatten.

Desværre er der mange voksne der skriver mobbende, nedladende og hadefuldt om Greta som person. Det er IKKE acceptabelt. Som klimaaktivist, som barn og som menneske har Greta, sammen med andre, ret til at få sin stemme hørt.

Tænk jer lige om to gange inden i kommenterer. Dette er et menneske der skal behandles med respekt. Også på nettet.

I UNICEF støtter vi de børn der kæmper for en bedre fremtid. De har ret til at blive beskyttet mod hetz og had.

Det er vores ansvar. Og dit. Vi håber du vil være med til at støtte Greta og alle andre fantastiske og modige børns ret til at blive hørt!”

(Unicef Danmark på Facebook, 25. september 2019)

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper