19. september 2020

Reimer Bo om Paludans sikkerhed: “Jeg ønsker selvsagt ikke, vi skal begrænse ytringsfriheden.. Men..”

Indtil 2010 tilhørte Reimer Bo toppen af dansk journalistik, og var vært for flere tv-magasiner. Siden har han været selvstændig i kommunikationsbranchen, og er den dag i dag formand for ‘Den Danske Publicistklub’ af 1880. En forening, hvis formålsparagraf pointerer, at klubben er for folk der professionelt ‘værner om ytringsfrihed’. Reimer Bo Christensen på Facebook om prisen for Rasmus Paludans sikkerhed…

“HVAD GØR VI?
Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at rumme to tal i mit hovede.
To unge kvinder blev nægtet en operation, som kan stoppe en sjælden sygdom, som gør dem blinde. Operationen vil koste 6 millioner kr. … Det danske samfund smækker kassen i. Behandlingen findes for dyr!

Samtidig afslører BT via aktindsigt, at den samme samfundskasse har betalt 128 mio kr for at beskytte Rasmus Paludan det seneste halvandet år. Hans udnyttelse af demonstrationsretten under massiv politibeskyttelse består ene og alene i at han rejser rundt og håner religiøse og etniske minoriteter med koranafbrænding og ‘korankastning’

… Mens han griner hele vejen hjem fra kvarterer, der beboes af gode mennesker i den almennyttige sektor
Jeg ønsker selvsagt ikke, vi skal begrænse ytringsfriheden, demonstrationsretten eller forsamlingsfriheden. Men jeg bliver mundlam af at sammenligne de to tal. Og de to menneskesyn
De to verdener.”
(Reimer Bo Christensen, 16. september 2020)

(Collage: Reimer Bo Christensen; Fotos: Facebook, Youtube)

Oploadet Kl. 12:27 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


18. september 2020

Sexisme værre end terrorisme: Al-qaeda truer Paludan – ‘Beskyttelse af Paludan har kostet 127 mio.’

Flere kvindelige politiker fortæller om sexisme i dansk politik, og Özlem Cekics klumme om mænd, der har kommenteret hendes tøj eller kaldt hende smuk, blev citeret i flere landsdækkende medier. Når seneste hashtag skal malkes, så er der intet væsentlighedskriterium. Alt er per definition fit to print.

Samme dag kunne franske Le Monde afsløre, at al-Qaeda opfordrede europæiske muslimer til at straffe folk der har hånet Islam. Med direkte henvisning til Koranen, skulle ‘profeten’ hævnes. Bemærk den afsluttende sentens i bandbullen:

“… target all those who have ridiculed our Prophet and the Book of our Lord, on top of them being the Dutch criminal Geert Wilders, the Danish cartoonist Kurt Westergaard, the Swedish cartoonist Lars Vilks, and the Danish Rasmus Paludan, and others.” (oversættelse).

Med undtagelse af Frihedens Stemme har intet dansk medie skrevet om den nye trussel mod Stram Kurs’ Paludan. Man kan dog med lidt god vilje, se torsdagens BT-artikel om Paludan som en kommentar til den islamistiske terrortrussel: ‘Beskyttelse af Paludan har kostet 127 mio.’

(Al-Qaeda truer Rasmus Paludan mfl.; Oversættelse via Geert Wilders)

(BT, 18. September 2020: Beskyttelse af Paludan har kostet 127 mio.)

Perspektivering

“Ligesom alle andre kom jeg til de sociale arrangementer, men jeg gik hjem, når folk blev fulde og ville kysse og kramme. Jeg gad ikke de seksualiserede snakke, som der er mange af i politik. F.eks. kan jeg huske, da en minister sagde, at den farve var flot til mig, og begyndte at tage lidt om mig. Da jeg bad ham om at lade være med at røre ved mig, sagde han: ‘Undskyld, jeg glemte du var muslim,’ som om det havde været mere acceptabelt, hvis jeg ikke var det.

Eller da jeg engang mødte en mandlig folketingskollega, som var ved at vise en patientforening rundt på Christiansborg, og som præsenterede mig: ‘I skal lige hilse på vores smukke folketingsmedlem.'” (Özlem Cekic, Ekstra Bladet, 14. september 2020)

Oploadet Kl. 00:47 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


17. september 2020

Cramon om DR-beslutning: Vært ville ‘lukke mig ned’, hvis jeg fortalte at ‘pigen blev fundet grædende’

Når højrefløjen forsøger at dokumentere multikulturens bagsider, kan man enten tage udgangspunkt i konkrete episoder eller empiri. Det vil så enten være ‘anekdotisk bevisførelse’ eller ‘generaliseringer’, og det står klart for de fleste, at problemet ikke er måden vi siger tingene på, men det forhold, at det overhovedet bliver sagt.

Omvendt med #Metoo-bølgen, hvor man kan høre feminister argumentere for, at de skyldige i konkrete hændelser er uinteressante, da det drejer sig om (indsæt trommesolo) ‘kulturen’.

“Mange har afkrævet dig svar på, hvem ‘den store tv-kanon’ er. Du har fra starten insisteret på, at det vil du ikke sige. Fordi det her ikke bare handler om en enkelt mands grænseoverskridende opførsel for 12 år siden. Du har ret. Debatten må ikke strande der. Den rækker nemlig langt ud over en enkelt episode og en enkelt person. Det ved vi.” (støttebrev underskrevet af 1615 kvinder)

Sofie Linde er ikke modig, når hun tolv år efter en episode fortæller om den, med mindre hun tager skridtet og navngiver personen. Problemet er ganske givet større i en venstreorienteret mediebranche end rundt omkring på arbejdspladserne, men det siger intet om omfanget, at 1615 kvinder skriver under på, at de også har oplevet sexisme. Det siger først og fremmest noget om hypen, om hashtag-generationen. Nej, en tilfældig dum bemærkning fra en mandlig kollega i kopirummet en novemberdag i 2006, er et årti senere under bagatelgrænsen.

Hver gang woke-aktivister opfinder et nyt hashtag, etableres en ny logik, som alle forventes at acceptere. Mænd er skyldige per definition, og kvinder har carte blanche til at gengive deres udlægning af postulerede hændelser. Det er alt for nemt, og det bliver selvfølgelig ikke bedre, når Samira Nawa fra Det Radikale Venstre (der accepterer barnebrude på danske asylcentre), nu pludselig vil ødelægge Jeppe Kofods politiske liv, fordi han for tolv år siden havde sex med en 15-årig. Han er hverken sigtet, tiltalt eller dømt, og dårlig dømmekraft er nu engang ikke strafbar. Heller ikke hvis man der mand. Gentager lige mig selv: Der er en bagatelgrænse!

Kofod-historien er isoleret set underholdende nok, som refereret af Henrik Qvortrup: “En melding går på at han stod med et håndklæde omkring sig, og så forvildet ud i øjnene. En anden, at han lå under sengen.” Mere interessant end 2008-episoden er denne her opdatering fra Anne Kirstine Cramon, der onsdag diskuterede sagen i P1 debatten.

“Her kan man høre P1 Debat, hvor jeg debatterer Jeppe Kofod-sagen mod blandt andet Jesper Petersen. Debatten blev noget hæmmet. Det gjorde den, fordi jeg et par timer før debatten, blev ringet op af værten, der sagde, at der forelå en redaktionel beslutning fra DR om, at vi ikke måtte tale om selve Jeppe Kofod-sagen. Altså, hvad der skete. Det på trods af, at flere medier i disse dage ret detaljeret afdækker forløbet af den skæbnesvangre nat på Esbjerg Højskole. Den eneste version, vi i programmet måtte forholde os til, var den version, som Socialdemokratiet dengang opfandt til lejligheden, og som Jesper Petersen medbragte: at Jeppe dengang havde ANGRET.

Jeg fik derfor at vide, at hvis jeg fx nævnte, at pigen blev fundet grædende på et badeværelse, ville værten lukke mig ned. Det er svært at debattere så speget en sag uden at måtte nævne detaljerne, og jeg kom vist også til at nævne det alligevel.

Jeg er helt med på, at det er meget ubekvemt og ubehageligt at høre, men det er altså en rimelig essentiel del af den her sag, som nu gudskelov er fremme i lyset igen, efter det lykkedes Socialdemokratiet at lægge låg og røgslør ud dengang.

Jeg har sådan set også en mistanke om, at det var Jesper Petersens præmis for at stille op, at vi ikke måtte tale om sagen i detaljer, men det kunne jeg ikke få bekræftet. …” (Anne Kristine Cramon)

(Ruth Orkins American girl in Italy, 1951)



13. september 2020

Siden S droppede Lindholm: Hele 86 sigtelser mod beboerne for ‘vold, hærværk, tyveri og hashhandel’

Forrige uge kunne BT afsløre, at afviste/udviste asylansøgere på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast, de senere måneder har stået bag flere voldelige overfald. En mand var eksempelvis blevet ‘umotiveret overfaldet med slag og spark’ i den lokale Fakta, og en 17-årig dreng var blevet antastet af tre voksne mænd og truet med ‘en større kniv’. Mens det røde flertal glæder sig over at et udrejsecenter på øen Lindholm ikke blev til noget, lever lokalbefolkningen i utryghed omkring Kærshovedgård. ‘Not In My Backyard’.

Ekstra Bladet har gået aktindsigt, og har flere detaljer – Udviste asyl-ansøgere undgik øen: Nu stiger kriminaliteten.

Siden partierne i rød blok præsenterede sit såkaldte ‘forståelsespapir’ i juni 2019, har politiet rejst 86 sigtelser mod beboerne for blandt andet vold, hærværk, tyveri og hashhandel.

Til sammenligning er det lige så mange, som politiet rejste i løbet af de første to et halvt år efter centrets åbning i 2016. …

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i alle sigtelser fra 1. januar 2019 og frem til nu.

I den periode har politiet rejst 127 sigtelser. Og langt det de fleste af forholdene er begået uden for centrets hegn – ude i de omkringliggende samfund.

Topscoreren er Herning, hvor politiet 36 gange har skredet ind over for især butikstyverier og hashhandel. Dernæst kommer Bording og Silkeborg. 37 forhold om især vold og trusler er foregået inde på Kærshovedgårds eget område, viser aktindsigten.”

(Radikale Venstre Vordingborg Kommune på Facebook, 6. december 2018)

“I dag protesterer vi i Radikale Venstre mod udrejscenter Lindholm. … I en tid, hvor der skabes stor usikkerhed i vores lokale samfund har vi brug for klar og tydelig tale. Vi har brug for en ny regering, der kan feje dette tåbelige forslag af bordet!” (Kathrine Olldag, Radikale Vordingborg, 30. marts 2019)



12. september 2020

Rosenkrantz-Theil ansætter venstreradikale: Thomas Sæhl, pressechef; Thomas Bugge, politikudvikling

Den 18. marts 2003 iscenesatte AFA-forgreningen Globale Rødder en aktion mod daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller. Senere kom det frem at de to gerningsmænd, Lars Grenaa og Rune Eltard-Sørensen, kom ind på Christiansborg som gæst af Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil, der også var en del af den militante organisation. Det vakte opsigt, at hun til BT udtrykte støtte til aktionen, og i den henseende påpegede at hun ‘kunne have gjort det selv’. Officielt tog Enhedslisten dog afstand fra overfaldet, der af Globale Rødders talsmand Nikolai Heltoft blev betegnet som ‘en rimelig aktion’.

I Enhedslistens medlemsblad fik 46 partimedlemmer senere på året trykt et åbent brev, hvor de tilkendegav deres støtte til Pernille Rosenkrantz-Theil: “Ved din reaktion, føler vi, at du repræsenterer os.” Globale Rødders Nikolaj Heltoft blev fire år senere ansat som politisk rådgiver for partiet, og tre af de 46 gjorde efterfølgende karriere i partiet: Den senere MF’er Pelle Dragsted blev ansat som pressemedarbejder, Mikkel Skov Petersen blev pressesekretær og Thomas Bugge blev EU-sekretær.

Meget er sket siden da. Rosenkrantz-Theil meldte sig ind i Socialdemokratiet i 2008, og blev sidste år udnævnt til Børne- og Undervisingsminister af Mette Frederiksen. Det gav lidt medieomtale, at hun som pressechef ansatte Thomas Bro Sæhl, som hun ifølge berlingske har kendt siden sine ‘teenageår’. Thomas Bro Sæhl hed tidligere Thomas Sæhl Sørensen, og var ligesom Rosenkrantz-Theil en del af Rebel København. En tidligere venstreradikal kampfælle står således stå for ministeriets pressestyring.

Nogenlunde samtidig oprettede den nyudnævnte minister en politisk enhed, der skulle stå for ‘politikudvikling’. En af de tre ansatte er Thomas Bugge. Rosenkrantz-Theils kampfælle i AFA/Globale Rødder-årene, senere Enhedslisten-ansat, og nu en del af politikudviklings-enheden for den socialdemokratiske minister.

(Thomas Bugge på Linkedin, 2020)

“Sidste efterår blev det venstreradikale og revolutionære netværk Globale Rødder dannet på Nørrebro i København med det erklærede formål at lave ulovlige, men ikke-voldelige aktioner under det danske EU-formandskab. … Globale Rødder tæller blandt andre tidligere autonome med plettede straffeattester. Det gælder folk fra det lukkede logeagtige netværk AFA, Antifascistisk Aktion… folk fra Ungdomshuset… en stribe nye unge aktivister fra den mere traditionelle revolutionære venstrefløj i Danmark, Rød Ungdom, og det nu hedengangne Rebel samt aktive fra universiteterne og blandt utålmodige unge unionsmodstandere.

Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden udgør dog et specielt imageproblem. Han deltog i røveriet mod postkontoret i Købmagergade, som i 1988 kostede politibetjenten Jesper Engtved Hansen livet. De Globale Rødder vil ikke oplyse, om Torkil Lauesen er medlem af organisationen. Men han er ‘ideologisk ligesindet’ og med til at udgive tidsskriftet Gaia sammen med blandt andre Pelle Dragsted fra Globale Rødder. …

En anden solskinsdag mødes vi med Thomas Bugge og Nikolaj Heltoft fra Globale Rødder på Islands Brygge i København for at studere civil ulydighed.

De to unge mænd i shorts og T-shirt byder på citronhalvmåne og æblemost fra Rynkeby. Thomas Bugge skifter til badebukser og springer i havnen. Her er nemlig badeforbud. (Politiken, 14. juli 2002, Farvel til stenkasternes sekt)



11. september 2020

Journalist undsiger islamkritik: “Ytringsfrihed er ikke ytringspligt.. hvorfor provokere i det hele taget?”

Svend Løbner er tidligere frikirkepræst, og har det svært med religionskritik. Særligt den der går udover Islam. Har man lidt kendskab til Islam, så ved man, at det historisk set har været umuligt at etablere en egentlig balance. Dominér eller bliv domineret er vilkåret, og der er heldigvis muligheder indenfor lovens grænser. Koranen er hellig for muslimer, men ’småt brandbart’ for alle andre. Læserbrev af journalist Svend Løbner, der virker til stadig at leve i 90’erne, her citeret fra Avisen Danmark – Debat: Er det ytringsfrihed at håne andre mennesker?

“En gruppe samler underskrifter til et borgerforslag om at afskaffe racismeparagraffen. …

Jeg tænker: Har stillerne selv børn? Ved de, hvad god opdragelse indebærer? At barnet blandt andet ikke peger og råber: Se mor, en tyk dame! Eller: Far, du er en dum skid!

Vi lærer jo børnene pli. At holde igen på ytringer, som sårer andre. At vise hensyn. Og selv have en vis værdighed. Ytringsfrihed er ikke ytringspligt.

Jeg forstår ikke trangen til at gå efter minoriteter og ramme dem på et følsomt punkt, bare fordi man vil have lov til at sige, skrive og tegne hvad man vil. Satire er ikke at grine ad andre. Satire er, at noget får os til at le sammen. Og vi kan kun le sammen, når vi alle kan se komikken.

Men hvorfor provokere i det hele taget?

(Koran-afbrænding ved Rinkeby Torv, 10. september 2020; Foto: Samhällsnytt)

Oploadet Kl. 02:05 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer

Olsen Dyhr: “Jeg synes ikke, at min politiske holdning skal hindre min datter i at have et godt skoleliv.”

SF-formand Pia Olsen Dyhr har sendt sin datter i privatskole, og hykleriet overrasker ikke. Folk der politisk kæmper for masseindvandring, er de første der skåner egne børn for de naturlige konsekvenser. Såvidt jeg kan se har datteren gået i Kirkebjerg skole (88,4 pct. dansk), og de kunne så vælge mere multikulturelle folkeskoler, men har nok valgt en af lokale privatskoler med 100 procent danske elever. Der er flere alternativer, for vi er i et skoledistrikt hvor der er klart rødt flertal til venstre for Socialdemokratiet. De største stemmeslugere i kredsen var foruden Dyhr selv, Pernille Skipper og Ida Auken, og Enhedslisten fik på valgstedet 35 procent flere stemmer end hele den borgerlige blok til sammen (ink. Stram Kurs, Kristendemokraterne og Klaus Riskær). Hykleri i koncentrat.

Fra Ekstra Bladet – Folkeskolens forkæmper: Sender datter i privatskole.

“For SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, er den danske folkeskole ‘en hjørnesten i vores velfærdssamfund’. … Men nu tæller Dyhrs egen datter med i statistikken over børn, der har skiftet folkeskolen ud med en privatskole. Efter sommerferien er datteren således begyndt i en privatskole i københavnsområdet.

– Hun har gået seks år i den lokale folkeskole, og da klassen ikke fungerede særlig godt – og to af hendes allernærmeste i klassen valgte at skifte til en privatskole – så spurgte vi hende, og hun sagde, at hun meget gerne ville flytte med dem. Det lod vi hende så gøre.

– Jeg synes ikke, at min politiske holdning skal hindre min datter i at have et godt skoleliv, siger Pia Olsen Dyhr til Ekstra Bladet.

– Jeg tror, at alle giver det en ekstra chance. Vi har i hvert fald gjort det med min datters skole. Men jeg tror også, at man på et tidspunkt må sige, at det er ens barn, og man skal sørge for, at ens barn er glad, hver dag det går i skole, siger Pia Olsen Dyhr…”

(Livets Skole, friskole tæt på Pia Olsens Dyhrs bopæl)

“Tingbjerg er meget bedre end sit rygte… Og så elsker jeg at man i vores lille del af København kan møde så vanvittigt mange forskellige mennesker med forskellige historier og perspektiver på livet. … Man kan aldrig besøge Tingbjerg uden at møde et nyt menneske med en baggrund, man ikke vidste fandtes.” (Pia Olsen Dyhr, 28. maj 2019)

Oploadet Kl. 01:23 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


10. september 2020

V-politiker om Dannebrog i byrådssal: ‘Jeg væmmes ved det’, men så kan vi også have ‘Regnbueflaget’

Dannebrog i en byrådssal er ’symbolpolitik’, og i øvrigt blot et flag på linje med ‘Prideflag’, ‘EU-flag’ og ‘FN-flag’. Bemærk den enslydende argumentation fra SF-flygtningeaktivisten Rosa Lykke Yde, og Venstremanden Jens Peter Hansen. Fra Randers Amtsavis – Politikerne i Randers viser flaget – Dannebrog skal pryde byrådssalen: – Jeg væmmes ved det.

“… mandag var sagen atter på dagsordenen. Og der var stærke holdninger til, at flaget nu kommer til at pryde byrådssalen. …

– Jeg glæder mig over sagen, for jeg elsker Dannebrog. Og det her giver mulighed for at komme med forslag om at sætte Prideflag op til Prideuge – nu er flagholderen der jo. Når vi er på vej ned ad den symbolpolitiske vej, så lad os tage skridtet fuldt ud, mente Rosa Lykke Yde (SF).

– Dannebrog faldt ned fra himlen og skal ses med himlen som baggrund. Det er en hån at lade Dannebrog hænge som en slatten klud på en pind nede i et hjørne af byrådssalen, og det er forsmædeligt og en ynk at gøre flaget til genstand for symbolpolitik, mente Venstres Jens Peter Hansen.

Jeg væmmes ved det, men så kan vi have Dannebrog i det ene hjørne og Regnbueflaget i det andet hjørne. Det flag signalerer mangfoldighed, at enhver kan leve sit liv, som man vil, og det er liberal politik, understregede han.

– Der er EU-flag og FN-flag, og så kan vi få en hel allé. Det vil ikke nødvendigvis klæde vores byrådssal, mente borgmester Torben Hansen (S).”

(Collage: SF’eren Rosa Lykke Yde og Venstres Jens Peter Hansen; Fotos: Facebook)

Oploadet Kl. 01:40 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


8. september 2020

Siddique 2.0: “… der er mange muslimske medborgere og andre minoriteter, som ønsker en stemme.”

Så kom dagen hvor Sikandar Siddique og Uffe Elbæk stiftede ‘Frie Grønne’, der efter de første medieoptrædener at dømme skulle være et mere rendyrket venstreradikal udgave af Alternativet. En tidligere islamist, en tidligere kommunist, der her sagens her i 2020 kan blive enige om at tale lidt grønt, og smadre det bestående. Elbæk famler i antiracistisk blinde som altid, alt imens Sikandar Siddique arbejder mere målrettet for sit islamiske bagland. Det er et cirkus, som Niels Jespersen skriver i denne PioPio-leder – Ny sæson i Cirkus Elbæk

“Ifølge politisk leder Sikandar Siddique, adskiller Frie Grønne sig fra alle de andre partier ved at have en mere radikal tilgang til klimaet, og derfor ikke er villige til at indgå kompromiser. Det er klassisk ‘Alternativist’-retorik. Lyder smart, men hvad betyder det i praksis? …

Som den store Black Lives Matter-demonstration, der i juni trak over 15.000 deltagere, samt ungdomsbevægelser som Extinction Rebellion viser, så findes der et segment især i ungdommen for hvem enkeltsager som klima og racisme er afgørende for deres stemmeafgivelse.

Samtidig sidder Frie Grønne med en del af den gamle garde fra Alternativets pionertid. Læg dertil Uffe Elbæks uovertrufne evne til at inspirere og engagere. Det skal nok lokke nysgerrige til, når de tre politiske artister rejser et nyt cirkustelt på ruinerne af det gamle.

Frie Grønne har en mulighed for at tage ved lære af Alternativets fejltagelser, men baseret på dagens lancering ligner det en genopførelse af det samme cirkus, bare med et nyt ansigt på plakaten.”

(Sikandar Siddique-valgmøde, Albertslund, 12. januar 2019; Fotos: Facebook)

(Publikum til Sikandar Siddiques valgmøde)

Vi har en antiracistisk kamp, vi skal kæmpe. … Da vi så coronaen, var det i virkeligheden tiden til at genstarte og gentænke hele samfundsmodellen. … Når vi taler klima, så er vores målestok ikke: ‘Hvad så med arbejdspladser?’ Nej, vores målestok er klima. Og når vi taler mangfoldighed, er vores målestok mangfoldighed. Så en kompromisløshed på den antiracistiske dagsorden og en kompromisløshed på klimaudfordringerne. Det er det, der er behov for… og så tror jeg, at der er rigtig mange i den danske befolkning, der er trætte af den nationalkonservativisme, der har sneget sig ind. Og trætte af 20 års dæmonisering af alle vores minoriteter. Jeg tror, at der er mange muslimske medborgere og andre minoriteter, som ønsker en stemme. (Sikandar Siddique, TV2.dk, 6. september 2020)



2. september 2020

Radikal ammestuesnak på Radio4: Alt var bedre, før Fogh ‘lige pludseligt’ talte om udlændingepolitik

Jeg forsøger at holde mig fra samtaleprogrammer med radikale politikere, men mandag gik det galt. Politiske korrekte Jens Folmer Jepsen havde Morten Østergaard i Radio4-studiet til en udgave af ‘Dagen i dag’, og det medførte en lang indforstået sludder blandt to meningsfæller. Østergaard holdt sin vanlige lave niveau. Han beskyldte indirekte højrefløjen for populisme, alt imens han vrøvlede om at der er ’større folkelig legitimitet’ i Co2-nedskæringer end udlændingestramninger. Den slags kunne man for min skyld godt afgøre ved en folkeafstemning, men det vil de radikale partier naturligvis bekæmpe med hud og hår.

Værten kom med en sigende sentens, som jeg har hørt i flere varianter i debatprogrammer på hedengangne Radio24syv: Alt var bedre før 2001/Fogh, hvor udlændingepolitikken ikke var et tema. Den tidligere festugedirektør lød til at mene det. Herunder nogle løse pluk fra slutningen af udsendelsen.

Morten Østergaard, De Radikale: Hvis vi for alvor skal have nogle af de store spørgsmål til at fylde igen, så det ikke bare bliver strammerkapløb og symbolpolitik, så skulle vi måske prøve at danne en bro henover nogle af de egentlige skel. Det forstår jeg ikke, at man ikke rækker mere ud efter i Venstre, som det er nu. … Jeg synes der er masse af danskere som fortjener bedre, også på udlændinge- og integrationspolitikken, end dem der har været produktet af, at man måske i en årrække har været nødt til, for at få en finanslov, at smide en ny luns til Dansk Folkeparti. … Skulle det virkelig være det borgerlige projekt, at børnene skal tilbage til Sjælsmark?

Jens Folmer Jepsen, Radio4: Ja, der må jeg sige, at der tabte jeg lidt for ham, for det virkede som om at han var tvunget til at sige det. Det var helt klart ikke noget han helt mente.

[…]

Jens Folmer Jepsen: Vi hører måske her et ekko af den gamle VKR-regering, der er ved at blusse op igen….

Morten Østergaard: Det kræver jo også, at man ikke kigger så langt til højre, at man får hold i nakken – fra både V og K. … Hvis folk synes at udlændingepolitikken ikke kan blive vild nok, og internationale konventioner burde man melde fra på, så er der nok af partier at stemme på. Hvorfor skulle V og K ikke tage en anden position?

[…]

Morten Østergaard: Udlændingepolitikken fylder mindre nu… Jeg tror jeg sagde det mange gange i valgkampen, at det der ville ske, hvis vi gik en ny regering, at så vil vi kræve Co2-reduceringer, ikke udlændingestramninger. Og det tror jeg grundlæggende, at det er en større folkelig legitimitet i. Det andet splitter os, men de fleste af os kan se at vi er nødt til at gøre noget ved klimaforandringer.

Jens Folmer Jepsen: Berettiget indsigelse vil jeg sige. Vi har haft besøg af journalisten Erik Valeur, der fortalte at før Anders Fogh, der snakkede man ikke om indvandringspolitik eller noget som helst. Det er bare lige pludseligt, så blev det gjort til et tema, og så har vi ikke talt om andet siden.

Morten Østergaard: … det var det valg Anders Fogh tog om at bruge udlændingepolitikken, som et redskab til at komme til magten. Som Løkke også bestemt har betjent sig af, men som nu måske har set hvor langt ud man egentligt kan komme.

[…]

Jens Folmer Jepsen: Jeg håber du bliver genvalgt i aften på dit partis udvalgsmøde.

(Morten Østergaard på Instagram, 2018)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper