29. marts 2017

DR fører kampagne mod grænsekontrol: Åbne grænser er symbolpolitik for internationalisterne…

Hele Danmarks Radio har i flere dage ført kampagne mod den imaginære grænsekontrol, da erhvervslivet er imod, den genererer ordentlige mennesker som 44-årige Anne, og i øvrigt forhindrer politiet i at gøre deres arbejde. “Er grænsekontrollen 268 millioner værd?”, spørger det licensfinansierede medie retorisk.

Lad os lige få proportionerne på plads. Vi ved at en ikke-vestlig indvandrer i gennemsnit koster 2,34 millioner kroner over et helt liv. Hvis grænsekontrollen afskrækker 100 lykkeriddere om året, så tjener grænsekontrollen sig selv ind igen. Reelt er tallet væsentligt, da familiesammenføringer ikke tæller med i det her regnskab.

Sidst år blev der afvist mere end 2000 ved grænsen, så det økonomiske argument holder ikke. Det handler i sidste ende om ideologi, og åbne grænser er åbenbart blevet symbolpolitik for internationalisterne. Pebermarksvej-‘grænseovergangen…



26. februar 2017

Radikale, SF, Alternativet laver omvendt Cameron: Det er på tide, at danskerne, ikke mere skal spørges

Det er fire år siden David Cameron chokerede EU med en historisk tale, hvor han lovede at udskrive en folkeafstemning om EU-medlemskab, hvis han blev genvalgt. “It is time for the British people to have their say.”, lød det blandt andet. Det var ganske givet tiltænkt at være en måde at holde konservative EU-modstandere væk fra UKIP, men han tog konsekvensen og Brexit blev en realitet sidste år.

For De Radikale og Socialistisk Folkeparti har EU længe været en genvej til åbne grænser, og de havde eksempelvis ingen problemer med at stemme for Guy Verhofstadts føderale tiltag der inkluderer ‘fælles EU-asyl- og indvandringspolitik’. Alternativet er med på båden, for selvom partiet kæmper for ‘en ny politisk kultur’ med ‘revitalisering af demokratiet’, så skal det ikke tages for bogstaveligt.

Fra DR Online – Partier vil endegyldigt forhindre dansk afstemning om EU-medlemskab.

“Det danske EU-medlemskab skal ikke til en folkeafstemning. I hvert fald ikke, hvis det står til De Radikale, Alternativet og SF. Og nu vil de tre partier have en fælles aftale blandt de EU-positive partier, om at en afstemning ikke kan komme på tale, uanset hvem der måtte være statsminister.

– Vi foreslår, at de syv partier i Folketinget, der ønsker fortsat dansk medlemskab af EU, én gang for alle slår fast, at der ikke bliver nogen dansk afstemning om vores EU-medlemskab, siger De Radikales leder Morten Østergaard.

De Radikales motivation for forslaget er især en frygt for, at Dansk Folkeparti i fremtiden kan bruge det som et krav for at pege på en ny statsminister. Og den tankegang er Jan E. Jørgensen, EU-ordfører for Venstre, enig i…”



17. februar 2017

Alternativets progressive folkeskole: “Det skal være slut med fag som kristendomskundskab, historie…”

Alternativets skoleordfører Carolina Magdalena Maier er kulturrelativist, og lyder i sagens natur vanvittig. Men i det mindste er hun ærlig, og det hun agiterer for er på mange måder den logiske konsekvens af den udvikling, de gamle partier ikke har modet til at bekæmpe. Det gælder ikke mindst Venstre, der ynder at tale om individuelle rettigheder, men intet problem har med det islamiske tørklæde, hvis blot ‘Lejle Mustafi fra 8.A.’ siger det er selvvalgt.

Alternativets skolepolitik omtalt på DR.dk – Alternativet vil fjerne historie, samfundsfag og meget mere fra skoleskemaet.

Det skal være slut med fag som kristendomskundskab, historie, samfundsfag og naturfag på skoleskemaet. Sådan lyder et nyt forslag fra Alternativet, som i stedet vil erstatte de klassiske fag med fire helt nye fag: ‘Klima og bæredygtighed’, ‘Medborgerskab’, ‘Kunst og kultur’ og ‘Erkendelse’.

… når verden forandrer sig, bør det afspejles i folkeskoleundervisningen, mener hun, og derfor er der behov for at omlægge undervisningen markant.
– Man skal ikke forstå det sådan, at de fag helt skal afskaffes. Mange af elementerne i for eksempel biologi og naturfag vil vi putte ind under klima- og bæredygtighedsfaget, siger Carolina Magdalene Maier. …

Samtidig skal et fag som ‘Erkendelse’ i fremtiden erstatte kristendomskundskab på skoleskemaet. Der skal stadig undervises i kristendom og de andre store religioner i folkeskolen, men det skal ske på en ny måde, mener Alternativet.

– Erkendelsesfaget handler i høj grad om at få noget mere åndelighed og dannelse ind i folkeskolen. Det handler både om den klassiske dannelse, men også om, hvad det vil sige at være menneske, og hvad vil det sige at være en samfundsborger, som skal leve side om side med andre samfundsborgere, der måske ikke lige har det samme livssyn som en selv.”

(Foto: Alternativet.dk)



14. december 2016

Folketingsdebat mellem valg II: Flertal afviser ‘forbud mod minoritetssærhensyn i off. institutioner’

Der er ingen grund til at betragte meningsmålinger som den skinbarlige sandhed, men det er nu alligevel påfaldende, så lidt der sker parlamentarisk herhjemme. De to seneste meningsmålinger fra Gallup og Voxmeter tager henholdsvis 4,0 og 3,8 procent fra Dansk Folkeparti, hvad ikke udlignes af Nye Borgerlige, der begge steder står til 1,4 procent. Den værdipolitiske højrefløj er således ikke på vej mod, eller i nærheden af 90 mandater.

Hvis der skal ske en højredrejning herhjemme, så må det komme indenfor partierne, og det er der absolut intet der tyder på. Herunder endnu et eksempel fra tidens folketingsdebat, et konkret forsøg på at lovgive mod minoritetshensyn i offentlige institutioner. Et lille, næsten ubetydeligt opgør med den snigende islamisering.

Min bedre halvdel fik venlige ord fra Venstre og Socialdemokraterne, der dog heller ikke denne gang, ønsker at gøre noget konkret. Hermed er de i praksis på linje med det værdipolitiske overdrev, stilrent karikeret af Carolina Magdalene Maier (Alternativet). Hun er kulturrelativist med hud og hår, og har intet problem med salami-metoden.

Det er nemmere at forstå hende hendes argumentation, end de partier der vil fortsætte status quo trods

(Carolina Magdalene Maier, Alternativet)

2) Torsdag den 1. december 2016, B 13 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minoritetssærhensyn i offentlige institutioner.

Udvalgte indlæg.

14.35 Inger Støjberg, Udlændinge- og integrationsminister: Forslagsstillerne har foreslået, at der indføres et forbud mod vedtagelse af minoritetshensyn i offentlige institutioner. Forslaget begrundes bl.a. med, at hvis man som samfund accepterer, at der f.eks. oprettes kønsopdelte svømmehold for at tilgodese en minoritet, så er man med til at acceptere, at der bliver udøvet social kontrol. … I foråret udtalte jeg, at det godt kan være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at tage mere håndfaste midler i brug og simpelt hen stille krav til kommunerne om, at man sætter en stopper for særhensyn, der er til skade for integrationen. Ved samme lejlighed – og det fremgår så ikke af bemærkningerne til beslutningsforslaget – udtalte jeg i øvrigt også, at jeg sådan set helst ser, at det forbliver, som det er, altså at man lokalt tager et ansvar, og at det fortsat er kommunalbestyrelserne, der bestemmer. … Så målet er vi fuldstændig enige om. Regeringen mener dog stadig væk ikke, at ny lovgivning er den rette vej frem. Det mener vi ikke, fordi vi i regeringen lægger afgørende vægt på hensynet til det kommunale selvstyre… Men målet er vi fuldstændig enige om, og regeringen mener på den baggrund så bare ikke, at der for nuværende er brug for, at Folketinget detailregulerer, hvordan kommunalbestyrelserne håndterer sager om minoritetshensyn. […]

Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti: Tak for det. Ja, forældrebestyrelserne skal også komme på banen, og forældrene selv skal også komme på banen. Men der foregår jo også en vis mobning derude. Altså, når man som forældre siger fra, bliver man – og det kan man se på intranettet – sådan mobbet af de andre forældre. Og det jo lidt træls, hvis man bare gerne vil være fri for halalkød og så skal mobbes for det. Når ministeren siger, at vi på et tidspunkt skal tage mere håndfaste midler i brug, vil jeg bare sige, at vi rigtig godt kunne tænke os at vide, hvornår det så er.

Zenia Stampe, De Radikale: Jeg har heller ikke noget problem med De grønne pigespejdere…

Marianne Jelved, De Radikale: Jeg er glad for, jeg ikke er Socialdemokratiets ordfører og skal balancere på det her område. Jeg kan regne ud, at jeg må have taget frygtelig meget skade gennem min barndom, hvor jeg konsekvent er gået i pigegymnastiksal kun med piger. Det er jo også en form for hensyntagen, måske, eller kontrol, måske. Det ved jeg ikke om ordføreren kan svare på.

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Carolina Magdalene Maier: Tak for det. Jeg vil godt følge op på det, ordføreren lige sagde, nemlig at det her særhensyn skubber ligestillingen og integrationen tilbage, men hvad med religionsfriheden? Skubber det ikke også religionsfriheden tilbage? Altså, hvis vi antager, at grunden til, at der er nogle piger, som ikke vil bade sammen med drenge, er, at det ligger i deres tro, har vi så ikke som samfund en forpligtigelse til at respektere, at man har nogle forskellige handlinger, som er funderet i ens tro? Er vi ikke et land, der altid har vægtet vores religionsfrihed rigtig højt? Hvorfor gør vi det så ikke i det her tilfælde? … Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Pernille Bendixen: Mange tak. Ordføreren kommer lidt ind det her med frikadeller og hamburgerryg og svømning og alt det her, som vi sådan set kender som salamimetoden, og så siger ordføreren samtidig, at det ikke er en offentlig opgave at sikre religiøse særhensyn, og det er vi jo rørende enige om. Men det er jo det, der sker. Det er jo det, der sker, når man har halalmad ude i daginstitutionerne, og når man har kønsopdelt svømmeundervisning osv. osv. Så har ordføreren ikke en eller anden stopknap inde i hovedet, der siger, at nu sker der faktisk det her, som jeg ikke ønsker skal ske?

Jakob Engel-Smith, Venstre: Jo, jeg deler bekymringen, og jeg tror også, jeg hører til de medlemmer af mit partis folketingsgruppe, der er villige til at være mere offensive, end andre måske er, på området. Men jeg mener, at vi er nødt til at prøve at aktivere civilsamfundet og de mennesker, der er valgt til kommunalbestyrelser og andet, i første omgang. For som jeg nævnte i min ordførertale til sidst mener jeg, at den bedste modstand mod skabelsen og accepten af parallelsamfund og social kontrol er der, hvor det mødes, og der, hvor det trives. Så er jeg enig med fru Pernille Bendixen i, at vi har en udfordring ved, at der er for mange velmenende særhensyn, der er med til at institutionalisere en praksis, som dybest set ligger langt væk fra den både åbne kultur- og toleranceforståelse, vi faktisk har her i landet. Jeg vil ikke afvise, at vi, hvis det her problem kommer ud af kontrol, kan være nødt til at tage yderligere skridt herindefra. Jeg håber bare ikke, at det bliver nødvendigt, fordi jeg dybest set mener, at det lokale demokrati og civilsamfundet er de bedste elementer til både at kontrollere og bekæmpe den sociale kontrol, vi ikke ønsker at acceptere.

Pernille Bendixen, DF: Det er så nok der, hvor vi måske i virkeligheden er uenige. For i Dansk Folkeparti synes vi allerede, at det her er meget, meget ude af kontrol, og så savner vi måske bare lidt at høre fra Venstre: Hvornår er det, der sker noget? Hvornår er det, man skrider til handling? For der er jo gået 30 år, hvor man ikke har været villig til ret meget, man har faktisk i mange år heller ikke været villig til at debattere, og det skal vi da så rose jer for, at man gerne vil nu. Men hvornår er det, vi skrider til handling?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Tak for det. Nu er Venstre jo Danmarks liberale parti. I min forståelse af liberalisme handler liberalisme jo lige præcis om, at individet har nogle rettigheder, nogle naturbårne rettigheder, retten til arbejde, retten til ejendom, retten til sin egen krop, og statens opgave er at underbygge individets rettigheder. Lad os antage, at det ikke er en helt forkert udlægning af liberalismen, og at man samtidig mener, at staten ikke må tage særhensyn, hvordan i al verden vil man så opretholde en liberalistisk forståelse eller politisk styring af samfundet? Folk er jo forskellige. … hvis regeringen gerne vil være liberalistisk, men ikke tage særhensyn, altså tage hensyn til de mennesker, der måske ikke er majoriteten, hvordan i al verden opretholder man så en liberalistisk forståelse af samfundet?…

For hvem er det, der har retten til at definere, om det, der er tale om, når piger går til kønsopdelt svømning, er social kontrol eller frihed for den enkelte? Er det ordføreren, der står oppe på talerstolen? Er det Dansk Folkepartis forslagsstillere? Eller er det den mor eller datter, som faktisk synes, at det er frisættende for dem at kunne få lov til at gå i svømmehallen sammen med andre piger og samtidig leve i overensstemmelse med både deres egen tro, men også med følelsen af at have det godt i sin egen krop? Hvem er det, der definerer, hvad der er social kontrol, og hvad der er frihed?

Pernille Bendixen, DF: Nu er der jo intet ved islam, der har ændret sig siden år 632, så det er i virkeligheden noget værre vrøvl. Muslimske piger udøver jo altså massiv social kontrol over hinanden. Det vil sige, at det lige så vel kan være de piger, du møder henne i svømmehallen, som også er de muslimske piger, der udøver social kontrol over dig. Så hvordan kan man være sikker på, at man ved at være inde bagved et forhæng sammen med nogle andre muslimske piger bliver integreret? Det synes jeg faktisk ikke ordføreren fik forklaret særlig godt.

Christian Juhl, Enhedslisten: Jeg skal minde om, at vi ikke altid har dyrket idræt sammen på tværs. Min mor gik på et rent kvindegymnastikhold. Jeg har spillet på et rent drengefodboldhold, og sådan kan man blive ved. …

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: … Jeg synes også, det er diskriminerende, at man i det her forslag i bemærkningerne nævner de her kønsopdelte svømmehaller og nævner muslimerne som et problem. Hvis forslaget handler om at tage særhensyn, altså at man ikke må tage særhensyn til minoriteter, så må man holde sig til det og ikke i bemærkningerne begynde at nævne en vis religiøs gruppe. Som andre har været inde på, kan vi slå op i et aftenskolekatalog og finde masser af eksempler på kurser, som kun henvender sig til mænd eller kvinder. Jeg ved godt, at ordføreren for Dansk Folkeparti har været inde og nævne, at det ikke er relevant i den her sammenhæng, men det er det da, for det er da også særhensyn. Vores samfund er båret af særhensyn. … Jeg har fået mails fra kvinder, som går på og har gået på svømmehold kun for kvinder. Det er altså også kvinder, der er lyse i huden, og kvinder, der er kristne, og kvinder, der ikke tror på noget. Men det er bl.a. kvinder, som måske har mistet et bryst til kræft, som har oplevet overfald og derfor har fået skamferet dele af deres krop. Det er kvinder, som er så medicinerede, at deres krop måske er svulmet op til firdobbelt størrelse. Der er også en kvinde, der skrev til mig, at hun gik i Gellerupbadet, fordi hun bor lige rundt om hjørnet, og tidspunktet, hvor der var svømning, passede lige med, at det var der, lørdag fra 15 til 18, der var kønsopdelt svømning, så hun var rigtig glad for det hold. … det er klart, at som det er fremlagt her og med et så knivskarpt fokus på og et helt klart underliggende ønske om at ramme lige præcis muslimske piger og kvinder, der går til svømning for nedrullede gardiner, kan Alternativet ikke støtte det her beslutningsforslag.

Pernille Bendixen, DF: Tak for det. Ordføreren siger, at vi med vores forslag lige præcis forsøger at ramme muslimske kvinder og piger. Det er måske, fordi det lige præcis er dem, der er underlagt social kontrol. Tværtimod, vil jeg sige, er problemet lige præcis ordførere som fru Carolina Magdalene Maier, der nægter at forholde sig til fakta, som nægter at anerkende problemet her, og som nægter overhovedet at forholde sig til det og så forsøger at bortforklare det med kræftramte kvinder, der går i svømmehallen. Ja, det er jo altså ikke på baggrund af en religion, at de går i svømmehallen for sig selv. Det er af blufærdighed, og der synes jeg bare at der er en væsentlig forskel. Kan ordføreren anerkende det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Der er da en forskel. Der er da forskellige grunde til, at kvinderne går på de her rene kvindesvømmehold. Det vil jeg da meget gerne medgive. Det er jeg da fuldstændig enig i. Men den mangfoldighed skal også bare være der, at man har forskellige grunde til at gå på et rent kvindesvømmehold. Nogle gør det, fordi man måske ikke vil vise sig, fordi man er blufærdig, fordi man har gennemgået en kræftoperation, andre gør det af religiøse hensyn, og det er okay. Jeg har det sådan lidt: Hvad er problemet med det? …

Pernille Bendixen, DF: Er ordføreren overhovedet bekendt med, hvad endestationen er for alle de her små særhensyn? Altså, endestationen for alt det her kommer jo fra sharialoven, og jeg ved ikke, om ordføreren kender noget til sharialoven, og hvad det i sidste ende indebærer. Jeg siger ikke, at det er det, vi har. Jeg siger, at det er det, vi kan få, hvis vi ikke sætter en stopper for alle de her små uskyldige ting. Er ordføreren overhovedet bekendt med det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Jeg er jo lodret uenig, og jeg må jo bare konstatere, at det her er et af de punkter, hvor vi – heldigvis, og det er jo også derfor, vi sidder, som vi gør, i Folketingssalen – adskiller os enormt meget politisk, for det er da diskriminerende. Beslutningsforslaget vedrører jo, at man ønsker et forbud mod at tage særhensyn til minoriteter, men det er jo minoriteter bredt, og inde i bemærkningerne nævner man de muslimske piger. Det synes jeg da er et stort problem, fordi det virker, som om man ønsker at ramme en særlig minoritetsgruppe i vores samfund, og det er bare ikke okay.



7. november 2016

Mohammad Sabah Ahmads ‘Sabah Group’ på Grimhøjvej, Kongehusets alternative falafel-leverandør

Metroxpress har søgt aktindsigt hos Fødevarestyrelsen i en sag om ‘Sabah Group’, og det har givet en sød lille historie om uhumsk falafelproduktion. Se billederne på MX.dk – Falafelfirma lukket en uge for snavs og insekter.

“Snavs, fedt og mug, generelt rodet og risiko for kontaminering af fødevarer, pupper og levende og døde insekter og larver i produktionsrum og fødevarer opbevares på urent eller uvedkommende udstyr.

Sådan beskriver Fødevarestyrelsens Rejsehold sit besøg den 3. Oktober hos firmaet Sabah Group i Aarhus, hvor de straks krævede stop for produktionen. Dyrlæge Henriette Mynster fra rejseholdet forklarer:

– Det vi fandt var et produktionslokale med virkelig dårlig vedligeholdelse og skadedyrssikriing og med en meget mangelfuld rengøring. Derfor nedlagde vi øjeblikkeligt forbud mod produktion i lokalet til de havde gjort rent. Der blev ikke fundet rotter, men der var pubber, larver og insekter i lokalet. Det var dog ikke på flader, der blev forarbejdet fødevarer, siger hun.

Firmaet er ejet af Mohammad Sabah Ahmad, tidligere talsmand for Grimhøjmoskeen, der i april i år blev præsenteret som folketingskandidat for Alternativet. Han trak sig kort efter, da det kom frem, at han er dømt for som som 22-årig at indtelefonere en bombetrussel mod Aarhus Universitet. Han er stadig i partiet fortæller han til metroxpress.”

(Fotos: Facebook, 2016)

Oploadet Kl. 11:34 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


8. august 2016

Nafisa Fiidow: “Hvis jeg var hvid og vokset op, hvor jeg er vokset op, ville jeg også stemme på DF.”

Leny Malacinski har interviewet 19-årige Nafia Fiidow, der ikke virker helt så logikresistent, som integrationsindustriens ypperstepræster. Fra Zetland – Hvis jeg var hvid og vokset op, hvor jeg er vokset op, ville jeg også stemme på DF.

“Nafisa Fiidow (udtales Nafisha) er 19 år og tilhører den unge generation af somaliske flygtninge i Danmark. De kom til Danmark i 1990´erne på flugt fra borgerkrig, og deres møde med velfærdsstaten har været så brutalt, at Rockwool-fonden i 2007 konstaterede:

‘Statistisk set er det faktisk vanskeligt at forklare, hvorfor somalierne er så dårligt stillede.’

Nafisa Fiidow er vokset op i stueetagen i en boligblok i Skanderborg; hun beskriver den som en white trash ghetto. Hendes forældre var skilt, og moren var alene med en søskendeflok, der i dag tæller ni børn. Hun oplevede, at de dårlige odds udløste fordele, som de danske nabobørn ikke fik del i.

Nafisa Fiidow fik lektiehjælp fra Dansk Flygtningehjælp fire gange om ugen og kom i sommerland og på udflugt til kunstmuseet Aros, mens de lige så socialt udfordrede danske børn ikke blev tildelt samme opmærksomhed.

Flygtninge og indvandrere bliver favoriseret inden for underklassen. Selv om jeg gik i samme børnehave og folkeskole som danske børn, hvis familier havde svært ved at hjælpe dem, fik jeg meget mere støtte,’ siger Nafisa Fiidow.

‘Hvis jeg var hvid og vokset op, hvor jeg er vokset op, ville jeg også stemme på DF.’

[…]

Nafisa Fiidow sidder i en lille lejlighed på Nørrebro, hun flyttede ind i for to dage siden. Hun lejer et værelse her det næste halve år, mens hun arbejder som politisk assistent hos Alternativet på Christiansborg. Hun læser statskundskab på Aarhus Universitet og er med til at hive de skæve statistikker op. Hun mener også, at den danske velfærd kan have en bagside. …

Nafisa Fiidows opvækst fortæller i øvrigt en historie, der er langt fra det racistiske Danmark, som omtales jævnligt i politiske debatter. Hun fortæller om tilbud om hjælp fra institutioner og frivillige, og især forældrene i hendes skoleklasse, som kimede Nafisas mor ned for at spørge, om hun kunne lege, og om de kunne køre hende til en aktivitet. Så populær var den ordblinde danske dreng i hendes klasse ikke.

… Hendes perspektiv på integrationsdebatten er ikke blot flygtningebarnets, men er også hentet i den sociale klasse, hun voksede op i. … Det oplevede hun, da hun befandt sig i Alternativets lokaler og kom til at sige noget, der satte samtalen i stå omkring hende.

‘Jeg sagde perker i en sætning, og så blev folk helt stille. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at der er ting, man ikke siger, men altså… slap lige af. Jeg har aldrig oplevet en person fra Mellemøsten blive fornærmet over det. Det er altid etniske danskere, der bliver fornærmet på mine eller Muhammeds vegne. Men vi er pisseligeglade,’ siger Nafisa Fiidow.

Hun mener i det hele taget, at der er brug for mere humor og mindre fornærmethed i debatten til at afspænde situationen. For eksempel mener hun, at anklager om racisme bliver brugt for ofte mod de mennesker, hun selv er vokset op med.

‘Der, hvor jeg kommer fra i Skanderborg, taler man meget direkte. I en københavners ører lyder det racistisk eller sexistisk, selv om det ikke er det, så jeg kan godt blive sur, når man taler ned til de mennesker i debatten, fordi de ikke taler korrekt. For det er folk, jeg er vokset op med. Det er my folks. De mener ikke noget ondt. De er måske lidt småracistiske nogle gange, men jeg kan godt forstå dem,’ siger Nafisa Fiidow.”



28. juli 2016

Stort flertal for status quo: DF-forslag om midlertidigt stop for islamisk indvandring møder ingen støtte

Dansk Folkepartis Søren Espersen foreslår i et læserbrev i dagens Berlingske et totalt stop for indvandring for islamiske lande. I et interview til samme avis opridser han forslaget, der efter reaktionerne at dømme ikke møder opbakning fra det resterende folketing. Hvis det kommer til afstemning, så ville partiet stå alene med 37 mandater mod 142. Hovedparten af sidstnævnte vil formentligt ikke engang være i salen på dagen. Stort flertal for status quo.

Vi bør have et stop for flygtninge og indvandrere fra muslimske lande i en periode. Det er herfra, langt størstedelen af terroren i Vesten har sine rødder, og indtil vi har et overblik over rækkevidden af det her, og hvad vores fremtidige indsatser skal være, har vi brug for et pusterum.” (Søren Espersen til Berlingske, 27. juli 2016)

(Se evt. Uriasposten, 19. maj 2016: ‘Slow boiling eller fast boiling’)

Det Liberale Venstre.

Jeg har ikke kunne finde en reaktion fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, men det er blot et par uger siden justitsminister Søren Pind revsede danskere, der mente Islam var problemets kerne. Det Liberale Venstre havde “… handlet. Lad os i stedet for at råbe i mørket og splittes, samle os i sorgen over de døde.” En kommentar næsten analog med den officielle udtalelse fra regeringspartiet.

“Vi er rørende enige i den del, der hedder, at vi ønsker at minimere antallet af asylansøgere – herunder fra muslimske lande – hen imod et nulpunkt. Det er derfor, vi det seneste år har gennemført de mest omfattende stramninger nogensinde i danmarkshistorien. Men vi kan jo ikke gå ind og diskriminere på baggrund af religion.” (Udlændingeordfører Marcus Schmidt, Det Liberale Venstre, 28. juli 2016)

Liberal Alliance.

Forslaget møder heller ikke opbakning fra Liberal Alliance, hvis politiske ordfører Anders Samuelsen betegner det som værende ‘dybt irrationelt’.

“NEJ, NEJ og atter NEJ! Vi kollektiviserer altså ikke skyld Søren Espersen. Og vi skal IKKE blande flygtninge- religions- og indvandrepolitik sammen.” (Politisk ordfører Anders Samuelsen, Liberal Alliance, 27. juli 2016)“Det giver ingen mening og er meget udansk at kollektivisere skyld. Bare fordi der er problemer med nogle muslimer, gør det jo ikke alle skyldige. Det giver ingen mening at straffe alle fra muslimske lande. … Det er ikke en tanke, vi deler på nogen måde. Skyld er noget individuelt, og der skal slås hårdt ned på dem, der træder ved siden af. Men vi må ikke blive grebet af panik, og det tror jeg desværre, Søren Espersen er ved at blive her.” (Politisk ordfører Anders Samuelsen, 28. juli 2016)

Socialdemokraterne.

Statsminister-alternativet Mette Frederiksen har ikke udtalt sig om forslaget, men absolut intet tyder på at det er muligt at finde flertal henover midten.

Forslaget er skudt helt forbi. Vi kan se, at der desværre er eksempler på, at de mennesker, som tyr til disse voldsomme, umenneskelige angreb, lige så vel kan være vokset op i Vesten.” (Politisk ordfører Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokratiet, 28. juli 2016)

“Jeg tror ikke, der kommer noget som helst godt ud af at ‘Trumpliggøre’ dansk politik – hverken på den her front eller andre. I øvrigt synes jeg, man skal huske på, at langt de fleste ofre for islamisk terrorisme er muslimer. Der er ingen simple svar på den situation, vi står i.” (Politisk ordfører Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokratiet, 28. juli 2016)

Han går islamisternes ærinde, for de ønsker at tale om ‘dem og os’. Det er meget vigtigt, at vi laver en sondring mellem islamister og terrorister og almindelige folk, som stammer fra Mellemøsten. … Politikere, der lover folk, at de kan forhindre det gennem forskellige love, er populister og løgnere” (MF Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet, 28. juli 2016)

“Det er et opgør med danske værdier. Her straffer vi ikke kollektivt. Det er helt forkert, det han har gang i. … For det første slår han plat på ofrene for de her modbydelige terrorangreb, og for det andet kommer han til at styrke islamisterne, der elsker den her opdeling mellem ‘dem og os’. Så han går i virkeligheden nogle af de mest yderligtgående kræfters ærinde. … Jeg tror, vi alle sammen frygter den her terror. Og mange af ofrene for terror har i øvrigt muslimsk baggrund. Det er enormt vigtigt at skelne mellem islamister og muslimer. Og det er meget vigtigt, at vi ikke dømmer kollektivt.” (MF Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet, 28. juli 2016)

Alternativet.

“Dansk Folkepartis seneste forslag undergraver ikke alene menneskerettigheder og konventioner, men vil ødelægge Danmark som et frit, åbent og tolerant samfund. … Forslaget er en trussel mod alle de værdier, som vores samfund hviler på. (Politiske ordfører Rasmus Nordqvist, Alternativet, 28. juli 2016)



6. juni 2016

Pernille Boye Koch, lektor på Roskilde Universitetscenter, og medlem af Alternativet (tidligere radikal)

Et multikulturelt samfund med flere og flere muslimer, vil uværgeligt blive en overvågningssamfund. I så fald skulle man tro at en person der har været medlem af Det Radikale Venstre i tyve år, ville bifalde indskrænkninger af imamers ytringsfrihed. Det er ikke tilfældet, men lektor Pernille Boye Koch har meldt sig ind i Elbæk-Alternativet. Nuff said. Fra TV2 Online – Eksperter bekymrede for grundloven: Vi nærmer os militant demokrati.

“I dag er det grundlovsdag, men måske er der knap så meget at fejre, lyder det fra flere eksperter, der er bekymrede over den demokratiske udvikling. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde ikke fingre imellem, da han på Folketingets talerstol i marts bebudede, at regeringen ville se på, hvordan man kunne komme problemet med såkaldte hadprædikanter til livs. …

Et (af) punkterne i aftalen er at ‘kriminalisere billigelse af strafbare handlinger som led i religiøs oplæring’, som kirkeminister Bertel Haarder udlagde det for pressen, efter aftalen var indgået. Altså et indgreb i ytringsfriheden. …

Bekymringen over udviklingen deles af lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet Pernille Boye Koch, som også hæfter sig ved hele retorikken i forbindelse med de såkaldte imam-møder.

– Jeg synes, det er bekymrende, at politikerne omtaler grundloven som en begrænsning, der skal udfordres, og at politikerne lader til at opfatte grundloven som et irriterende og snærende bånd. …”

(Pernille Boye Koch på Facebook, 2016)



3. juni 2016

Rødt flertal under en borgerlig regering…

I forlængelse af tidligere post om den parlamentariske virkelighed i Danmark. Tre billeder fra torsdagens afstemninger i Folketinget. Debatten kan ses på FT.dk.

(B98: Om afvisning af asylansøgere ved grænsen)

(B120: Om begrænsning af den ikkevestlige indvandring)

(B136: Om at sende flygtninge tilbage til lejre i nærområdet eller til lejre i andre lande)

“Problemet er, at regeringen forestiller sig, at man ved at indføre en løn på 49 kroner i timen og give folk ret til dagpenge efter to års beskæftigelse, så kan man løse en mislykket integration gennem 40 år. Det er simpelthen så himmelråbende naivt, så man tager sig til hovedet. Det, det drejer sig om, er at få standset den tilstrømning, og det kan ikke gå for hurtigt. Det skal ske nu. Og det er det fokus, ministeren bør have.” (Kenneth Kristensen Berth om Inger Støjberg via TV2 Online)



29. maj 2016

Alternativet, en nyreligiøs sekt

På sin vis skal man som borgerlig være glad for nyreligiøse Uffe Elbæk og hans alternative følgere, for det er dog trods alt en fordel at politiske fantaster samler sig i en dansende sekt, og ikke stemmer på gold kommunisme. Frikirkeleder Uffe Elbæk har været medlem af tre af slagsen, og da han droppede Revolutionen ud, blev Multikultur det nye progressive. Alternativet er et symptom på politikerleden, og med lidt held kan partiet medvirke til at smadre det tradionelle højre/venstre-skisma, og erstatte det med et national/international. De forstyrrer status quo.

Alternativets filosofi kan kun eksistere i en nordisk velfærdsstat, og medlemmerne er naturligvis ‘meget hvide’, som Elbæk indrømmede fra prædikestolen i går. Femten macho-arabere med hættetrøjer ville gøre partiet mere mangfoldig, også på dansegulvet. ‘Love is in the air’, skråler Muhammed og Mohamed fra Vollsmose, mens de smiler æggende til sektlederen. Fra TV2 Online – Hver fjerde dansker: Andre partier burde lære af Alternativet.

“Alternativet kæmper for den grønne omstilling af Danmark – og for at skabe en ny politisk kultur, hvor der er en helt anden åbenhed, end vi har været vant til. … det kan andre partier sagtens tage ved lære af, viser en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken. Her svarer 26 procent af alle vælgere, at andre partier med fordel kan lade sig inspirere af Alternativet, mens det – ikke overraskende – særligt er på venstrefløjen, vælgerne mener, Alternativets tilgang kan bruges. Hos Enhedslisten gælder det 48 procent, hos SF 45 procent og hos Radikale Venstre 38 procent.”

Når jeg kigger ud over jer, så er I også meget hvide. Vi er ufattelig meget hvide. Det er ikke fordi, vi ikke godt må være hvide. Det må vi gerne. Men hvis vi skal afspejle det danske samfund, skal vi også være langt mere mangfoldige.” (Uffe Elbæk, ‘frikirkeleder’)

Oploadet Kl. 10:27 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper