27. oktober 2014

Mogens Camre deler vandene med en tør konstatering på Facebook: Danmark er danskernes land…

Mogens Camre trak kommentaren herunder tilbage, men der er ingen grund til at føje mimoserne. Folk der vil misforstå, vil altid misforstå, men pointen holder hele vejen: Danmark er danskernes land, og danskerne har hævdvunden ret til at bestemme over deres fædreland. Længere er den ikke.

“En journalist, som ser ud til at stamme fra Mellemøsten, interviewer en integrationsminister, som er inder. De drøfter, hvordan folkevandringen bedst kan få plads i Danmark. Deres pejlemærker er konventioner, som er vedtaget af folk i fremmede lande, uden at danskerne er blevet hørt. Folk fra fremmede kulturer bestemmer, hvad der skal ske med dette land. Danskernes rolle er at arbejde og betale skat.”

(Mogens Camre på Facebook, 26. oktober 2014)

Oploadet Kl. 16:43 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer


10. oktober 2014

Zenia Stampe om nærområde-forslag: “I 1930’erne talte man om at sende de europæiske jøder til…”

Det er valgår og Socialdemokraterne har efterhånden erkendt, at uanset hvad de gør, så vil det blive et udlændingevalg. For at vinde tabte vælgere tilbage, vil regeringen nu genindføre grænsekontrollen, der blev afskaffet i 2011, fordi man – og jeg citerer “ønskede at sende et signal til udlandet om mere åbenhed – ikke lukkethed”.

Derudover vil Helle Thorning-Schmidt indføre et års midlertidig opholdstilladelse til syriske flygtninge, men selvom Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp er i chok, så er forslaget en kosmetisk øvelse. Hvis der er noget historien har vist, så er det at arabere ikke rejser hjem igen, og tillige – at der aldrig bliver politisk vilje for at tvinge ‘familier’ hjem.

Personligt er jeg ikke vild med udlændingepolitiske tiltag, der godtager kulturradikale præmisser, men det er nu alligevel skønt at høre Anders Samuelsen spille ‘Vi kan hjælpe flere flygtninge i nærområderne’-kortet. I årtier har Enhedslisten og De Radikale destabiliseret nationalstaten med humanistiske floskler, men det er slut nu – og de tager det ikke pænt. Zenia Stampe mener ligefrem at etableringen af asylcentre i nærområderne til arabiske flygtninge er at sammenligne med Hitler-Tysklands deportation af jødiske statsborgere.

“Dansk Folkeparti og Liberal Alliance foreslår at sende flygtninge til lejre i udlandet. Lars Løkke kalder det ‘interessant’. Til det må man jo bare sige: Nej, det er ikke interessant. Og det er heller ikke nyt. I 1930’erne talte man om at sende de europæiske jøder til Madagaskar. Men det er selvfølgelig noget helt, helt andet.

Der er mange, der tror, at det her kun handler om nazisterne. Nej, hvis bare det var sådan. Det her handler også om de mange lande i nærområderne (bl.a. Danmark), der ikke ønskede at tage imod de jødiske flygtninge og i stedet arbejdede for at finde en “oversøisk” destination til jøderne.” (Zenia Stampe på Facebook, 9. oktober 2014)



6. oktober 2014

2001: Centrale borgerlige politikere dannede front med militant venstreradikal mod Dansk Folkeparti

I seneste Greens-måling for Børsen går Dansk Folkeparti frem til 22,1 procent, foran Socialdemokraterne, lige bag Venstre. Med de seneste uger udmeldinger fra Konservative og Liberal Alliance, havde kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen med vanlig tæft, inviteret Thulesen-Dahl, Søren Pape Poulsen og Anders Samuelsen til en rundbordsdebat under Venstres landsmøde. Måske har han lært af Anders Fogh Rasmussen, der indså han ikke kunne få flertal udenom indvandringskritikere…

(Greens Analysebureau, 2014 – Dansk Folkeparti Ungdom, 2001)

Lad os spole tiden tilbage til februar 2001, ni måneder før jordskredsvalget. Herunder lidt fra en fælles erklæring fra otte partiers ungdomsformænd rettet mod Dansk Folkeparti Ungdom, og mere eller mindre direkte mod Dansk Folkeparti som sådan. Ønsker du de fulde konsekvenser af et multietnisk samfund?, spurgte DFU, hvis bestyrelse senere blev dømt for racisme. Herunder Morten Messerschmidt, der tidligere på året slog alle rekorder: 465.758 personlige stemmer.

Blandt de otte ungdomsformænd er der flere nulliteter, men også to centrale skikkelser i det kommende borgerlige flertal. Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Amnizbøll (dav. Radikal Ungdom), og Venstres nuværende finansordfører Peter Christensen (tidl. Venstres Ungdom). Hvem dannede de så front med mod kritikerne af det multikulturelle samfund?

På listen ses Bertil Videt, der efter alt at dømme var aktiv i Antifascistisk Aktion, sideløbende med organisatorisk karriere i Rebel – Revolutionære Unge Socialister (og Enhedslistens Ungdomsnetværk). Han sad i Rebels pressegruppe, da Pia Kjærsgaard tre år tidligere blev overfaldet på Nørrebro “For os er en stor del at socialismen netop at folket rejser sig og sparker igen når de bliver trådt på. Og var det ikke det der skete på Nørrebro dengang?”, skrev andet medlem af samme pressegruppe efterfølgende. Kasseren deltog på gadeplan.

“Vi kan være uenige om hvilken udlændingepolitik, der skal føres i Danmark. Men at fremstille skræmmebilleder, der kan medføre unødigt frygt og hetz imod et stort mindretal er uacceptabelt. Sådan lyder det samstemmende fra otte ungdomspartier. Fællesudtalelsen har baggrund i dén annonce fra Dansk Folkepartis Ungdom som i denne uge har ført til politianmeldelse af de unge pianister. I annoncen påstår Dansk Folkepartis Ungdom, at et multietnisk samfund tilbyder os: Massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse og bandekriminalitet.

Dansk Folkepartis Ungdom udtrykker ikke alene nogle stærkt fordomsfulde synspunkter… I hæftet til ungdomsuddannelserne skriver Dansk Folkepartis Ungdom: Vi mener, at Danmark i øjeblikket står over for sine hidtil største udfordringer i bestræbelserne på at forblive en etnisk homogen suveræn nation, som vi har været i over tusind år.

Dette citat må, set i lyset af det meget omdiskuterede kampagnemateriale, som Dansk Folkepartis Ungdom fornyligt har lanceret, siges at være overmåde interessant. For dette er om noget en udtalelse, der afslører, hvad Dansk Folkepartis Ungdom egentlig kæmper for. Her kan man altså tale om, at Dansk Folkepartis Ungdom offentligt indrømmer, at deres mål er et racerent Danmark.

Det gør det ikke mindre interessant, at den føromtalte annonce er godkendt af moderpartiet; Dansk Folkeparti. Hvis det altid er tilfældet, må man gå ud fra, at også Dansk Folkeparti støtter op om disse holdninger.”

(Februar 2001: Otte ungdomsorganisationer mod DFU/DF: “… deres mål er et racerent Danmark”)

Apropos.

Jeg ser ikke Dansk Folkeparti som medlemmer af en regering, jeg står i spidsen for. Nok har vi vist evnen til at arbejde sammen, men der er også nogle punkter, hvor vi er uenige. Eksempelvis EU-politikken.” (Lars Løkke Rasmussen, 10. august 2012)

Jeg synes, det er forkert at have den tilgang til verden, hvor man på forhånd siger, at nogen ikke må være med. For os er det afgørende, at vi kommer til at lede en ny regering.” (Lars Løkke Rasmussen, 5. oktober 2014)



4. oktober 2014

Liberal Alliance vil ikke medvirke i ‘ny borgerlig udlændingepolitik’, der omgør røde lempelser…

Selvom jeg betragter velfærdsstaten som søm til den rød/hvide kiste, så står det efterhånden klart, at Dansk Folkeparti er eneste reelle alternativ. De Konservative er ikke konservative, og Liberal Alliance er stadig radikale i maskinrummet. Hvis Dansk Folkeparti gik til valg på det nationalborgerlige program fra 1997, var de formentligt forblevet et niche-parti langt fra indflydelse på alt væsentligt. Realpolitikkens catch-22.

Fra Politiko – Liberal Alliance angriber Lars Løkke i udlændingedebatten.

Liberal Alliance angriber nu et af hovedargumenterne bag Venstres krav om en ny borgerlig udlændingepolitik efter valget. Det er noget ‘vrøvl’, når Venstre anklager Socialdemokraterne for, at der blandt andet er kommet flere asylansøgere på grund af regeringens lempelser af udlændingepolitikken, lyder det fra politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Venstre har de seneste måneder kritiseret regeringen kraftigt for at have lempet udlændingepolitikken 31 gange siden valget, og at regeringen derfor har et medansvar for, at der årligt kommer mere en dobbelt så mange asylansøgere til Danmark nu, end da regeringen tiltrådte i 2011.

Nu viser en genemgang fra Justitsministeriet, at Liberal Alliance har stemt sammen med regeringen i 20 af tilfældene, altså for to tredjedele af de såkaldte lempelser. Dermed kan der med stor sandsynlighed fortsat være flertal for store dele af regeringens udlændingepolitik efter valget, selvom Løkke indtager Statsministeriet.

Liberal Alliances udlændingeangreb på Venstre kommer samme uge, som partiet indleder sit landsmøde, hvor de Konservative ligeledes har sagt fra overfor Løkkes udlændingestramninger.”

(Dansk Folkeparti, Principprogram, 1997.s 5, 22; Det Kongelige Bibliotek; via Ole Birk Olesen)

Oploadet Kl. 20:53 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer

Afslutning på Fisfis-sagen: DF’s Pernille Bendixen stadig ‘valgbar’ – forbliver i Odense Byråd

Det tog godt et år før der kom en afslutning på historien. En bøde på 3000 kroner for overtræden af straffelovens paragraf 152 stk. 1, og en sag ved Valgbarhedsnævnet, der faldt ud til min politiker-kærestes fordel. Hun anførte blandt andet i høringssvaret, at Ekstra Bladet tilbage i 2011 fremlagde lignende oplysninger. Fra Fyens Stiftstidende – Efter bødestraf: Bendixen kan blive i byrådet.

“Selv om Dansk Folkepartis Pernille Bendixen i maj blev straffet med en bøde for at dele ellers fortrolige oplysninger, så kan hun beholde sin stol i Odenses byrådssal. Det har Valgbarhedsnævnet netop besluttet.

I oktober 2013 – midt i kommunalvalgkampen – fortalte Pernille Bendixen til pressen, hvordan den kriminelle familie Fisfis fra Vollsmose kostede kommunen millioner af kroner i anbringelser, pensioner og andre sociale foranstaltninger.

Men det var fortrolige oplysninger, hun havde fået som medlem af Børn- og Ungeudvalget, og hun blev efterfølgende meldt til politiet…”

(Brev fra Valgbarhedsnævnet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 29. september 2014)

Oploadet Kl. 14:35 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


3. oktober 2014

Teaterinstruktør Hassan Preisler om Dansk Folkeparti: “… jeg beundrer dem for deres mod”

Suveræn kommentar af teaterinstruktør Hassan Preisler, der i øvrigt har en pakistansk far. Fra Berlingske – Jeg tør ikke sige, at jeg beundrer Dansk Folkeparti.

“Søndag den 22. juni fejrede dansk teater sig selv. Kultureliten fyldte pladserne på Det Kongelige Teaters Gamle Scene for at hylde årets bedste teaterpræstationer, mens Kronprinsparret så til fra logen. Nede på første parket sad skuespilleren og forfatteren Hassan Preisler.

‘Nu har jeg skrevet en bog, så sad jeg der,« fortæller han med reference til ‘Brun mands byrde’, der sidste år blev en kritikersucces, og som har københavner-premiere i en teaterversion på næste lørdag med Hassan Preisler selv på scenen. …

Det, Hassan Preisler savner, er nemlig et teater, der ikke bare reproducerer det, vi alle sammen kan blive enige om, og som derfor også kun er for dem med de rigtige meninger. Dansk teater er for ekskluderende, og det er et problem. Dels fordi man udelukker et stort publikum, man aldrig får i tale – halvdelen af danskerne kunne ikke drømme om at sætte deres ben i et teater. Men først og fremmest for kunstens egen skyld:

Vi kommer jo til at gå rundt om os selv og tro, at det, vi laver, er fremskridt, mens vi i virkeligheden står og hopper på stedet, fordi vi ikke bliver påvirkede af vores omgivelser i en grad, der ville gøre, at vi kunne forandre os. Gøre det aktuelt, farligt og reelt debatterende.’ Der er simpelthen holdninger, der aldrig vil få plads på en dansk teaterscene, mener han. …

Han har også selv været ekstremt dygtig til at formulere sig, så han tækkedes systemet, det store censor-korps, medgiver han.

‘Man bruger sindssygt meget tid på at spekulere i forhold til støttekroner, anmeldere og stampublikum. Vi kommer til at spekulere i ting, som minder så frygteligt meget om det, vi lavede sidste år – og om det vi lavede for 50 år siden. Vi producerer til dem, der giver os det, vi gerne vil have.

Hassan Preisler har lagt bånd på sig selv ved mange lejligheder:

‘Jeg blev ringet op for nylig af en journalist. Fem danske kunstnere lever under en permanent dødstrussel, og jeg skulle udtale mig om censur i Danmark. Mærkede jeg det i mit virke? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at sige: ‘Jeg er overhovedet ikke bange for dødstrusler, men jeg er bange for at blive fordømt af den kulturelle elite. Jeg er sindssygt bange for at gå op imod tidsånden, den gode smag, for at komme til at sige eller gøre noget, som gør, at folk kan placere mig i en outsiderposition i forhold til det meget gode selskabs snævre definition af sig selv.’ Jeg er bange for at ende på det åndelige skafot. Ikke det reelle.

At stille mig op på denne scene og sige, at den eneste reelle oprørsgruppe, vi har haft i Danmark de sidste 30 år, er forlængelsen af Fremskridtpartiet, Dansk Folkeparti. At jeg beundrer dem for deres mod. At jeg beundrer dem for deres evne til at mobilisere en bevægelse, der er så stærk, at vi nu er nødt til at lytte til dem. For deres frygtløshed i forhold til at sige ting, man ikke må sige. Jeg beundrer dem for at udholde den intense smerte, det må have været at blive kaldt ‘ikke stuerene’, altså dem, der skider i hjørnerne. Kan man sige det?

[...]

‘Det angreb, som især pressen lagde meget vægt på, at jeg havde i forhold til inklusionsindustrien, er nu bredt ud. Mit angreb i dag er meget bredere. Jeg har jo oplevet, at det ikke kun er i inklusionsindustrien, man marcherer frem i takt og drejer om i flok på rad og række. Det foregår inden for alt. Især det med den gode smag, de rigtige holdninger, at placere sig et bestemt sted, at omgås med dem, der mener det samme som en selv. Det er jo det, jeg har set, er en stor del af vores samfund og måske især på det elitære plan, hvor meningsdannere og kulturelite befinder sig. Det har jeg jo set, fordi jeg er blevet inviteret indenfor nu. Jeg har lyst til at fortælle, hvad jeg giver køb på ved pludselig at være inviteret til litteraturfestival på Louisiana eller blive seatet helt oppe foran til Reumert-uddelingen. Hvordan jeg pludselig er villig til at fortælle en halv sandhed og en hel løgn for at være en del af det.‘”

Oploadet Kl. 20:29 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


26. september 2014

DR Nyheder: Mislyde i Dansk Folkepartis bagland – “De er simpelthen blev for socialistiske…”

I en dugfrisk YouGov-meningsmåling for Metroxpress, står Dansk Folkeparti står til at få hele 39 mandater. Et parti der skal favne så bredt, må nødvendigvis søge vælgere blandt velfærdsstatens klienter, nøjagtig ligesom (Det Liberale) Venstre. Selvstændig journalistisk fra DR Online – DF’ere melder sig ud i protest mod venstredrejning.

“Med omkring hver femte stemme i flere meningsmålinger står Dansk Folkeparti lige nu til et historisk godt valg, og partiets formand Kristian Thulesen Dahl er blandt de mest populære politikere i landet. Men i baglandet er der nu for første gang i lang tid mislyde.

DR Nyheder har været i kontakt med 10 personer, hvoraf flere har bestridt tillidsposter, der den seneste tid har meldt sig ud af Dansk Folkeparti i protest over det, de kalder en venstredrejning af partiet. …

I Herning har Kasper Ravn Fredensborg også for nyligt forladt Dansk Folkeparti. Han var ellers byrådsmedlem for partiet.

- Hovedårsagen er, at Dansk Folkeparti er rykket for langt over i rød blok. De er simpelthen blevet for socialistiske, blandt andet på dagpengeområdet hvor man ikke vil holde fast i stramningerne, siger Kasper Ravn Fredensborg, der nu er løsgænger.

Oploadet Kl. 16:01 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


18. september 2014

Multikulturalist omvendt: “Man kan med rette kalde dagens Sverige for det Tredje Riges spejlbillede.”

Nedenstående konservative kronikør har gennem årene skrevet flere barske indlæg rettet mod Dansk Folkeparti, den politiske debats xenofobi og samfundets manglende forståelse for etnisk mangfoldighed. Jeg citerer af forståelsesmæssige årsager lidt fra tidligere læserbreve under grafikken, men det er ikke nemt at ændre holdninger, og han fortjener af samme årsag respekt. Kronik af advokat Klaus Ewald i onsdagens udgave af Fyens Stiftstidende – Nordens Libanon (ikke online, kræver login).

“Den svenske statsminister Per Albin Hansson omtalte i 1928 den socialdemokratiske velfærdsstat som et folkehjem. 85 år senere står Sverige foran en befolkningsmæssig ændring, som vil omdanne Sverige til et Nordens Libanon. … Flygtninge og indvandrere, fortrinsvis med muslimsk baggrund, udgør en fjerdedel af den svenske befolkning.

Integrationen lægger beslag på godt 200 milliarder svenske kroner årligt. Hele boligområder i svenske byer huser folk med flygtningebaggrund, boligområder, hvor politi, brand og socialmyndigheder har urimelige arbejdsvilkår. De fremmede sætter dagsordenen. Salafister og radikale muslimer har kronede dage. Og det bliver kun værre i årene fremover.

Kritik af indvandrerpolitikken er i svensk terminologi også et udtryk for racisme. Sverige har udviklet sig til et orwellsk samfund.

I valgkampen nedggjordes de yderligtgående Sverigedemokraterna, der som det eneste parti kritiserer det galehus, Sverige har udviklet sig til -og skønt partiet høstede 13 procent af stemmerne ved valget i søndags, vil ingen samarbejde med det.

Seneste rigsdagsvedtagelse går på, at Sverige over den næste fire år skal modtage yderligere 340.000 flygtninge med mellemøstlig baggrund.

Formålet er bl. a at sikre Sverige mod et faldende befolkningstal. Dette til trods for at enhver erfaring viser, at der ikke er hverken økonomi eller ansvarlighed i at eksperimentere med indvandring alene baseret på politisk korrekthed. Fakta viser, at kun hver anden flygtning har fået job efter otte år, og at 40 pct. stadig står uden arbejde efter 15 år. …

Hvor nationalsocialisterne udryddede og besværliggjorde levevilkårene for de minoriteter, som ikke passede ind i det nazistiske verdensrige, besværliggør og ødelægger den politiske propagandamaskine, lobbyisterne og de etablerede partier fremtiden for landets egne borgere. Det er aldrig før set i verdenshistorien.

Det bliver nu nødvendigt at ekspropriere privat svensk ejendom for at huse de mange nytilkomne. Så langt ude er myndighederne kommet.

Man kan fint sammenligne Sveriges manglende debat om indvandring med den måde, hvorpå den nazistiske propaganda minister, Joseph Goebbels, styrede den tyske presse med jernhånd fra 1933-45. Man kan med rette kalde dagens Sverige for det Tredje Riges spejlbillede. Så grotesk har forholdene udviklet sig.

Kernen i en demokratisk debat bør være, at intet emne er helligt, så længe argumenter og synspunkter bygger på fakta og saglighed. …

Sandheden er, at begge politiske blokke i Sverige gennem de sidste 40 år langsomt, men sikkert har afmonteret en debat om, hvilken befolkningssammensætning der skal udgøre det fremtidige Sverige, og om rimeligheden i at bruge så mange midler på integration i stedet for på landets egne borgere.

En ikke-stueren kronik som denne ville aldrig finde vej til en svensk avis. Pressens fineste opgave som vagthund er i stedet konverteret til at fungere som skødehund for indvandrervenlige lobbyister og politikere. …

Politikerne og pressen har saboteret den svenske befolknings ret til selvbestemmelse. Fremtiden tilhører ikke længere svenskerne, fremtiden tilhører den indvandrergruppe, der får flest stemmer ved valget om 20 eller 30 år. Det svenske samfund står foran fundamentale ændringer politisk og religiøst. Hvorfor må dette ikke debatteres? Er det ikke relevant? Hvem er det, man ikke vil støde? De radikale salafister, vandalerne der brænder ghettoerne af? Sandheden er, at Sverige om føje år ikke vil være et verdsligt, nordisk broderland. Sverige ender som et Libanon, hvor alle dårligdomme, etniske og religiøse modsætninger vil være rejst med fra hjertet af Mellemøsten.

Til Sveriges politikere og journalister kan man som dansker med svensk baggrund kun sige en ting: Skam over jer, at I har gjort ‘Du gamla, du fria du fjællhøga nord’ fortræd. Fremtidige svenske generationer vil rejse skamstøtter over jer. Hvis de altså får lov. Og hvis de til den tid findes.”

(Fyens Stiftstidende, 17. september 2014, s. 16)

“Advokatstanden, som jeg er en del af, burde ligesom alle andre med sans for ret og rimelighed reagere mere markant på de verbale krænkelser som højrefløjen i dansk politik har signaleret mod muslimer siden terrorangrebet i New York den 11. september. At sætte lighedstegn mellem en trosretning, der tæller over en milliard mennesker, og nogle yderligtgående fanatikeres handlinger er i bogstaveligste forstand at bombe debatniveauet tilbage til et klima som det, man havde i USA’s sydstater i 50’erne med raceadskillelse… Hver gang f.eks. Dansk Folkeparti generaliserer, polariseres klimaet imellem gammel- og nydanskere i en grad, så det bliver vanskeligere og vanskeligere at have de helt store forhåbninger om en fredelig sameksistens. Vi er på vej mod et mere afstumpet og koldt samfund med den glidebane vi er inde på i disse år, og angrebet på WTC er kun en undskyldning for at marginalisere de mange søde og rare mennesker, som bor i Danmark, og som har det til fælles, at de har en anden etnisk og religiøs oprindelse end den, der er gældende for hovedparten af befolkningen…” (2001)

Hvis man fandt dagens aviser frem om 30 år, ville man tro at xenofobi, eller frygten for det fremmede, var navnet på den tryksværte man brugte i aviserne. Man vil nok kalde os for et puslingeland, som lå lunt i svinget væk fra alskens trængsler og konfrontationer. Men når Dansk Folkeparti indrykker helsides annoncer i dagbladene, hvor man ser en burkaklædt dommer under overskriften underkastelse eller submission, som filmen af nu afdøde Theo van Gogh hed, så har man indtrykket af, at ulven allerede er her, og så tipper en lødig værdidebat over til at være et spørgsmål om, hvem der kan diske op med flest perfiditeter. … Vend dog blikket mod alle indvandrerlandes moder, USA, og vurder om landets retssystem er brudt sammen under trykket fra forskelligartetheden. … Man savner altså politikere med lidt statmandsformat som Birthe Rønn Hornbech, der kan træde i karakter og sige nogle borgerlige ord over for den nærmest xenofobiske holdning, som alt for ofte tilkendegives. … Som Martin Luther King sagde i sin berømte I have a dream- tale fra 1963 fra Capitol Hill i Washington: Jeg ser frem til den dag, hvor mine små sorte børn vil blive bedømt på baggrund af deres menneskelige karakterer og ikke på baggrund af farven på deres hud. Så langt er det lykkedes specielt Pia Kjærsgaard at afspore den offentlige debat.” (2008)



17. september 2014

Christian Juhl, kommunist: Borgerlige politikere burde se bort fra DF’s stemmer ved regeringsdannelse

Før Murens fald var Christian Juhl lokalformand for Danmarks Kommunistiske Parti, der samarbejdede med Moskva mod det liberale demokrati. I dag sidder han i Folketinget for en fællesliste, der kæmper for et klasseløst kommunistisk samfund. Same, same. Fra Altinget – EL-ordfører: DF’s stemmer bør ikke tælles med.

“Mens de danske politikere generelt udtrykker undren og vantro som reaktion på de svenske parlamentarikeres totale boykot af Sverigedemokraterna, er der enkelte folketingsmedlemmer, der mener, Danmark kan lære af det svenske eksempel. En af dem er Enhedslistens udenrigsordfører Christian Juhl, der kalder de svenske partiers optræden for ‘mere anstændig’ end de danske. …

Ønsker du, man gør som i Sverige og ser bort fra DF’s stemmer, når der dannes regering?

‘Ja, det synes jeg vil være en udmærket idé,’ siger Enhedslistens udenrigsordfører.

(Vänsterpartiet-medlemmer kommenterer SD’s valgsejr på live-tv; Expressen)

Oploadet Kl. 13:34 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


25. august 2014

Debat uden perspektiv: “Debatten drejer sig om bittesmå detaljer ude i hjørnerne af velfærdsstaten…”

Information har interviewet professor Ove Kaj Pedersen der lancerede begrebet ‘konkurrencestaten’, som Bjarne Corydon tog til sig. Fra Venstrefløjens kritik af konkurrencestaten er pinlig.

“… Ordet konkurrencestat har været en rød klud for mange debattører i det forløbne år?

‘Jeg tager mig til hovedet over niveauet! Især venstrefløjens kritik af konkurrencestaten har været pinlig. … Her i landet tiltager man sig retten til at have en mening uden at have undersøgt, hvad man taler om’.

Det er især intellektuelle, der er kritiske over for konkurrencestaten?

‘Der er masser af personer på universiteterne og på den klassiske danske venstrefløj, som dyrker den åndelige dovenskab og dropper analysen. De kunne ikke lide ordet ‘konkurrencestaten’, og så behøvede de ikke tænke mere over det. De reagerer på reflekser. … Den politiske debat i Danmark er overfladisk og gennemsyret af mytomaner, som kører på myter og varetager egne interesser på baggrund af myter’. …

‘Jeg tilhører selv en generation – babyboomgenerationen – som bliver stadig mere afhængig af velfærdsstatens ydelser og hjælp. Enhver politiker, der vil genvælges, og ethvert parti, der vil have indflydelse, er nødt til at tage hensyn til denne store magtfulde vælgergruppes interesser. Sådan er det. Det samme gælder de mange offentligt ansatte, der også er en magtfuld gruppe, som politikerne må tage hensyn til. Der er intet, der er så svært i Danmark som at ændre velfærdsstaten, fordi flertallet er afhængigt af den. … Hver gang man reformerer, er der nogle, der vinder, og nogle, der taber. De første siger ikke noget. De sidste skriger højt i medierne’.

Er der ikke en god, saglig debat i Danmark?

‘Nej, debatklimaet er præget af kaos og rod. Interessegrupper hyler op, når deres velerhvervede privilegier antastes. Men det mest forstemmende er, at når man f.eks. åbner for Radioavisen, så er det som at få en revisionsrapport læst op. Debatten drejer sig om bittesmå detaljer ude i hjørnerne af velfærdsstaten, som om den ene får 492 kr., mens den anden får 500 kr., om paragraffer, børnecheck, børnetilskud, tøjbudgetter. Det er alle de små frimærker, der er i spil. Debatten er kaotisk, flimrende og ligegyldig. De, der forsøger at følge med ved at læse avisen og lytte til Radioavisen, må befinde sig i et kaotisk univers. Der mangler fokus og en ramme for debatten’.

[...]

‘Efterkrigstidens venstrefløj, der ville forandre samfundet gennem reformer, ligger i ruiner. Årsagen er, at venstrefløjens vælgergrundlag i stigende grad er identisk med babyboomgenerationen og den middelklasse, som er afhængig af offentlige ydelser. Når man har sine interesser koblet tæt til velfærdsstaten og de offentlige budgetter, institutioner og ordninger, kan man ikke længere være en samfundsforandrende kraft. …’.

Hvor ser du det?

»Når SF kollapsede i forsøget på at blive regeringsbærende, var der tale om et historisk kollaps af en idé – ideen om en pragmatisk venstrefløj, der er indstillet på at indgå kompromiser. Den er der ikke længere. Den er død. Nu er der kun kustoderne på den yderste venstrefløj tilbage…‘.

Den store historie er jo, at det er de borgerlige, der er blevet socialdemokratiske og er blevet tvunget til at føre socialdemokratisk politik. Over tid er de borgerlige blevet socialdemokratiske, og socialdemokrater er blevet borgerlige. Begge parter har fået deres del af kagen’.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper