14. november 2019

Leder i Dagbladet Information: Når danskere stemmer på Støjberg mfl. “… er der et mentalt problem”

Lasse Ellegaard var chefredaktøren på Dagbladet Information, der stoppede Lars Villemoes’ kritiske dækning af Blekingegadebanden. Villemoes kendte personer i miljøet, og var hermed ifølge Ellegaard inhabil i forhold tidens største terrorsag. Grotesk leder af Lasse Ellegaard i Dagbladet Information, onsdag i sidste uge – Hysteriet omkring en tyrkisk rapport – spis nu brød til.

“Reaktionerne på den tyrkiske tænketank SETA’s rapport om det danske fremmedhad er et drab på budbringeren i stedet for på budskabet… i stedet for at hæfte sig ved indholdet af rapporten – som i øvrigt nævner, at der findes danske politikere og ngo’er, der modarbejder fremmedhad – går de danske protester efter budbringeren.

Og det er da korrekt, at SETA, som ‘tænketanken’ hedder, er et tvivlsomt papir. Etableret af Erdogans chefideolog og rådgiver, Ibrahim Kalin, med opgave at levere ‘politisk-økonomisk samfundsanalyse’, havde SETA fra begyndelsen et respektabelt ry som forskningsplatform, men i dag betragtes den som Erdogans ‘akademiske propagandaben’ også i Tyrkiet. I august omtalte vi her i avisen en SETA-rapport, der hængte danske politikere ud som PKK-agenter uden skygge af dokumentation. …

Opstandelsen omkring de to akademikeres rapport om danskernes ‘etnokrati’ forekommer lovlig hysterisk. Enhver med åbne øren og øjne i hovedet er da på det rene med, at i et samfund, hvor politikere som Pernille Vermund (NB) og Inger Støjberg er folkevalgte, og hvor typer som Martin Henriksen (DF) og Rasmus Paludan (SK) jævnligt har været til stede i de elektroniske og trykte medier, er der et mentalt problem.

Forhåbentlig kan det nye folketingsflertal gøre noget ved problemet ud over de kosmetiske ændringer af den værste idioti, der indtil videre er fjernet. Imens spiser vi brø’ til.”

(Grafik: Facebook)



4. oktober 2019

Jarl Cordua undsiger statsministeren (og Danmarks Statistik): “Volden… er jo styrtdykket i de her år”

Mette Frederiksens åbningstale var lidt på det jævne, men havde dog sine momenter. Hun pointerede blandt andet, at hun var begyndt at vænne sig til “Vanvidskørsel. Trusler. Knivstikkeri. Skyderier. Bandeopgør. Eksplosioner.”, og det at “… vi stille og roligt accepterer at finde en anden vej at gå hjem om aftenen.” Hun talte om den generelle utryghed, og kædede udviklingen sammen med indvandringen. Den slags er naturligvis alt for højreorienteret for ‘Danmarks eneste borgerlige debatprogram’, hvor Jarl Cordua leverede denne her analyse.

Jarl Cordua, Radio24syv: “… den tale, den handlede meget om, at det der segment af gamle Dansk Folkeparti-vælgere, dem skal Socialdemokraterne holde fast i uanset hvad. Og det handler om at tage deres bekymringer alvorligt om alt det der skyderi, og bandekriminalitet og muskelbiler, og alt det der er voldsomt, som folk kan få øje – det skal man tage alvorligt. … Nu hvor hun har magten, så har hun tænkte sig at sige: Jeg hører hvad I siger – også selvom, at hvis man kigger på økonomien, så er det aldrig gået bedre. Der er så mange ting der fungerer. Volden i sig selv er jo styrtdykket i de her år, det er der ikke ret mange der lægger mærker til. Men det er jo klart, at hvis der bliver skudt, og der sprænger bomber. Det skaber mere opmærksomhed, end det at folk bliver slået på tæven på et værtshus en lørdag aften, for den slags ting er der ikke så meget af, som der var i gamle dage. Hvorimod der er mere af den andet meget spektakulære.”

(Danmarks Statistik: ‘Voldsforbrydelser i alt’ 2007-18; Grafik: DST.dk)

(- ‘Simpel vold’ 2007-18)



24. september 2019

HF-studerende undsagde tildækningskrav ved moské-besøg: “Jeg vil ikke underkaste mig sharialoven”

Den 24-årige HF-studerende Vibeke Christensen nægtede at deltage i skolens besøg på ‘Tyrkisk Islamisk Kultur- og Undervisningcenter’ i Holbæk, hvis det medførte at hun skulle gå islamisk klædt, altså i praksis underkaste sig sharialoven. Dansk Folkeparti har taget op lokalt, omend partiets undervisningsordfører Marie Krarup ikke er helt på linje. En historie fra Sjællandske Nyheder – Nej til at at tildække sig på moskebesøg gav fravær.

“En studietur til den lokale moske i Holbæk er blevet en principsag for 24-årige Vibeke Christensen, der går på Nordvestsjællands HF-VUC. Hun nægtede at deltage, fordi der var krav om ikke at bære alt for korte shorts, nederdele og trøjer uden ærmer. Det betyder, at hun nu står med fravær den pågældende dag.

– Jeg synes, sagen er håndteret usmidigt. Jeg mener, det er min ret at sige fra over for tvang, der går ud over min personlige frihed og alt, hvad jeg tror på. Ingen skal pådutte mig en påklædning, fastslår Vibeke Christensen, Holbæk. …

– Jeg var taget med, hvis der ikke var krav om tildækning. Jeg mener ikke, besøget burde være obligatorisk, når der er restriktioner til påklædning. Jeg vil ikke underkaste mig sharialoven, understreger Vibeke Christensen.”

Diverse billeder fra uddannelsesmæssige besøg hos den shia-muslimske Imam Ali Moské. Alle fra 2019. Det er elever fra folkeskoler, gymnasier og voksenuddannelser. Det understreges at de besøgende fik forståelse, dog ikke ift. besøget fra Albertslund gymnasium: “Her snakkede vi om forskelle og ligheder mellem sunni og shia muslimer og fandt ud af at forskellene ikke var så store…” Ikke alle klasser var tildækkede.

Imam Ali Moské på Facebook, 2019. Et udvalg.



20. august 2019

DF vil have undersøgt hvad det vil koste at gøre den kollektive trafik ‘gratis’ i socialdemokratiske byer

Der er ikke noget der er gratis her i livet, og ‘gratis’ kollektiv i de fire største byer, betyder blot at bilejere i resten af landet skal betale for byboernes transport over skattebilletten. De fire byer har alle rødt flertal, og set herfra føjer det blot spot til skade. Fra TV2 Online – Dansk Folkeparti overvejer gratis kollektiv trafik.

“Der er stigende trængsel, og det giver problemer i byerne. Derfor vil Dansk Folkeparti se på, hvad det vil koste at få flere til at vælge tog og bus ved at gøre den kollektive trafik gratis.

Det skriver Jyllands-Posten. I første omgang skal der kigges på muligheden i de fire største byer i landet, fortæller klimaordfører Morten Messerschmidt (DF).

– Vi står over for en stor omvæltning i hele transportsektoren i forhold til klima- og energipolitikken. Og der vil vi gerne have belyst, hvad omkostningerne vil være ved at få gjort den kollektive trafik gratis.

“Idéen om gratis offentlig transport får heller ikke opbakning fra Harry Lahrmann, trafikforsker fra Aalborg Universitet. Vil man gøre noget godt for klimaet, skal man gøre det dyrere at køre i bil. (TV2 Online, 19. august 2019)

Oploadet Kl. 00:59 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


14. august 2019

RUC-speciale: DR-ansatte ‘føler sig pressede til at servicere Dansk Folkeparti og deres dagsorden’

Fabian Uth Nielsen og Gustav Foss Fabricius har skrevet speciale om det politiske pres, de mener DR udsættes for fra politisk hold. De mener – quelle surprise, at det har gjort DR venligstemt overfor Dansk Folkeparti og deres dagsorden. De fik topkarakter på RUC, men det lå lidt i kortene. Kommentar af de to kandidater i seneste udgave af Weekendavisen – Danmarks Radio (ikke online)

“DR valgte i forbindelse med medieforliget ikke at sige fra over for regeringen og Dansk Folkepartis besparelser… Denne passivitet kan spores tilbage til topledelsen, der urokkeligt står fast på organisationens uafhængighed. Til gengæld påvirker det helt almindelige medarbejdere, som i særlig grad føler sig pressede til at servicere Dansk Folkeparti og deres dagsorden for at give indtrykket af et ’selvstændigt’ DR.

… Med udgangspunkt i interviews af medarbejdere i flere forskellige lag af organisationen undersøgte vi, hvordan ydre politiske debatter om DR påvirker organisationen indadtil. …

Den overordnede debat har først og fremmest været omgivet af politiske krav om et mindre DR til fordel for private medier. Alt imens har DRs prioriteter af produktioner og planlægning af kulturelt og samfundsrelevant indhold til den brede danske befolkning nærmest været usynlig i debatten.

… på trods af at armslængden er blevet kortere, fastholder topledelsen, at den lever i bedste velgående. Alt imens er den pressede medarbejder og mellemleder på gulvet bange for at træde Dansk Folkeparti over tæerne. Eksempelvis undlades indhold, som bestemte partier kan tolke som misvisende, samtidig med at mellemledere overtager assistenternes servicearbejde, når medlemmer af Dansk Folkeparti træder ind på nyhedsredaktionen. Det giver indtrykket af, at medarbejderne hos DR gør alt for at tilgodese politikerne…

Kan forklaringen være, at man frygter yderligere besparelser eller detailregulering på programniveau, som nogle medarbejdere i organisationen selv giver udtryk for? Eller kan det ses som et strategisk træk, der skal mobilisere lyttere og seere til DRs egne politiske kamptropper?

(Set på DR, 2016)

Oploadet Kl. 01:34 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


13. august 2019

Højskolelærere (2015): 90 pct. stemte på rød blok, værdipolitisk flertal til venstre for Helle Thorning

“Isam B udråbes til muslimsk fundamentalist i Berlingske”, skriver Steffen Groth i venstrefløjsmediet POV International, og roder sig så ud i en lang apologi for islamisten Isam Bachiri. At der overhovedet kan være to konklusioner på den analyse, illustrerer fint polariseringen.

For Groth og Højskolebevægelsen handler det hverken om Isam B eller Islam – det handler om at positionere sig i forhold til den danske højrefløj. Højskolebevægelsen er solidt placeret i det identitetspolitiske overdrev et sted mellem De Radikale, Alternativet og Enhedslisten. Herunder resultatet af en meningsmåling for højskoleforstandere- og lærere i Højskolebladet i forbindelse med 2015-valget (2011 i parentes).

Radikale: 21 pct. (30 pct.), Enhedslisten: 17 pct. (17 pct.), Alternativet: 14 pct., Socialistisk Folkeparti: 9 pct. (17 pct.)

Socialdemokraterne: 19 pct. (19 pct.) / Venstre: 8 pct. (8 pct.)

(De Konservative: 3 pct., Kristendemokraterne: 2 pct., Liberal Alliance: 1 pct., Dansk Folkeparti: 1 pct.)

(Højskolebladet 2015/4, s. 12-13: Når højskolefolket stemmer)



10. juni 2019

Realitystjerne: “Jeg satte mit kryds ved partiet Stram Kurs… på grund af deres udlændingepolitik.”

Jeg må blankt indrømme, at jeg normalt ikke følger Realityportalen. Et site der i disse dage bringer historier med overskrifter såsom ‘Jonass efter analsex-konflikt’, ‘Julie har fået kæmpe røv-tatovering’ og ‘Ida blev hypnotiseret inden brystoperation’. Siden har dog også en historie om realitystjernernes foretrukne partier, herunder hvad Natascha Kristiansen stemte ved det netop overståede valg. Hun er kendt fra ‘Big Brother’ og ‘Singleliv’, og har tidligere støtte Dansk Folkeparti.

Jeg satte mit kryds ved partiet Stram Kurs, men jeg stemte på dem, fordi jeg ikke kunne stemme på Rasmus Paludan personligt. Jeg synes, det er mega synd, han ikke kom ind. Jeg stemte udelukkende på partiet på grund af deres udlændingepolitik, og fordi de også vil ud af EU.” (Natascha Christensen, Realityportalen, 6. juni 2019)

(Natascha Kristiansen, da hun stadig var DF’er i 2015; Foto: Facebook)

Natascha Kristiansen, kort interview.

Uriasposten: Stemte du DF ved sidste valg?

Natascha Kristiansen: Ja, jeg stemte DF ved sidste valg, men de er ikke hårde og konsekvente nok, så jeg ville ikke stemme på dem igen. Jeg ønsker heller ikke Lars Løkke som statsminister, det vil landet kun blive ringere af.

Uriasposten: Påvirker mediernes kampagne mod Rasmus Paludan dig ikke?

Natascha Kristiansen: Nej, mediernes kampagne mod Rasmus har aldrig påvirket mig, fordijeg ved at næsten alle journalister er røde. Jeg har i hele mit liv haft mine egne meninger og holdninger, og kan ikke blive manipuleret af andre mennesker. Jeg står fast.

Oploadet Kl. 10:19 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


7. juni 2019

“Alternativet er det eneste af de røde partier, der står til at få færre lærer-stemmer end et blåt parti.”

Man fornemmer at Fagbladet Folkeskolen ikke er ellevild med resultatet af den meningsmåling, de selv har bestilt og betalt. Det er ikke så meget det, at der er rødt flertal – det er dominansen. Hvis skolelærerne bestemte, så kunne der dannes regeringsflertal til venstre for landets tre største partier, identisk med partierne der garanterer ‘en stram udlændingepolitik’. Velfærdsdyrkelsen og klimahysteriet starter lige her.

Citeret fra Folkeskolen.dk – Socialdemokratiet er mest populær blandt lærerne.

“Mange har nok hørt fordommen om, at lærerne er placeret til venstre for midten på den politiske skala. Og det er en fordom, der i dén grad ser ud til at have hold i virkeligheden.

Index Danmark/Gallup gennemfører hvert år en stor meningsmåling blandt danskerne, og den viser, at langt hovedparten af fagbladet Folkeskolens læsere i dag vil sætte sit kryds ud for et rødt parti. …

Analyseinstituttet spurgte senest læserne sidste år, og her svarede 8 ud af 10 – af de lærere, der på dét tidspunkt kunne pege på et parti – at de ville placere deres stemme ved et af de røde partier. …

Tager vi målingen for gode varer, får Socialdemokratiet i dag flest lærer-stemmer. …. Enhedslisten står til at få næstflest lærerstemmer i dag.

De røde partier er så populære blandt lærerne, at man skal helt ned på en femteplads på listen over lærernes yndlingspartier for at finde et blåt parti. … Alternativet er det eneste af de røde partier, der står til at få færre lærer-stemmer end et blåt parti.

(Index Danmark/Gallup for Folkeskolen, 2018)


Chr. Langballe (DF): “… vi er jo ikke døde med støvlerne på. Vi er døde, fordi vi har været fraværende”

Næppe var valget overstået, før Henrik Dahl (LA) skabte overskrifter med et frontalangreb på Anders Samuelsens linje. Den gode Christian Langballe (DF) fortrød hurtigt sin bitre opdatering, hvor han gik i rette med ‘råbeartisten fra Stram Kurs og plastik- og silikonemennesket fra Nye Borgerlige’. Hans kritik af Dansk Folkeparti i Berlingske, tjener ham dog overordnet til ære.

“Jeg er jo ikke den socialdemokratiske del af DF. Det er en kendt sag. Hvis vi gerne vil være en kopi af Socialdemokratiet, skal vi bare huske på, at socialdemokrater altså har det bedst i Socialdemokratiet. Vi har jo givet dem et alibi for at søge tilbage. De er jo søgt over til moderpartiet. Jeg synes, vi skulle være der, hvor vi siger: Vi er nationalkonservative. Det er vores platform, og så må de andre gøre, hvad de vil. Jeg synes, vi ligger for meget under for, hvem vi nu skal samarbejde med og være støtteparti for. Vi skal have vores egen profil.

Det sidste er jo bare, at jeg ikke har noget imod at dø med støvlerne på. Men vi er jo ikke døde med støvlerne på. Vi er døde, fordi vi har været fraværende. Og det er jo bare sådan, som det er.” (Christian Langballe, 6. juni 2019)

(Kim Christiansen afviser Radio24syv, der smadrede hans politiske karriere, 6. juni 2019; Foto: FB)



4. juni 2019

Folketingsvalget 2019: Stem dansk! (Nye Borgerlige, Stram Kurs… Dansk Folkeparti)

Selvom man som nationalsindet borgerlig godt kan blive trist over meningsmålingerne, så må man huske på, at den borgerlighed der står til at tabe stort, er den pæne undskyldende borgerlighed. Den nationale højrefløj opsplittes nu i flere partier, nøjagtig som det er sket for venstrefløjen, liberalismen og kulturradikalismen. Det vil på sigt være en stor fordel.

De demokratiske socialister kan stemme på Dansk Folkeparti, de konservative/liberale kan stemme på Nye borgerlige, og resten,’disrupt’-segmentet kan søge mod Stram Kurs. Jo hårdere Paludan taler konsensus midt imod, jo mere plads bliver der Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Win-win.

Jeg vil ikke lave en guide til de forskellige partier, blot opfordre højrefløjen til ikke at forfalde til partipolitisk kannibalisme. Ideologiske uoverensstemmelser kan og skal italesættes, men kampen for Danmark er altså vigtigere end Thulesen-Dahls fremtoning, Vermunds ægtefælle eller Paludans fortid.

Denne gang får Dansk Folkeparti ikke min stemme, og de vil jo nok blive valgets store taber. Det vigtigste set herfra, er at både Nye Borgerlige og Stram Kurs kommer ind. I Berlingskes vægtede gennemsnit står Nye Borgerlige til 3,0 procent, og Stram Kurs til 2,5. Det er formentligt undervurderet, særligt i forhold til sidstnævnte, og jeg spår at begge kommer ind med samme mandattal. Måske ender Nye Borgerlige lidt højere. Godt for Danmark!

Jeg kender adskillige kandidater for de tre partier, og der er masse af gode alternativer. Personligt har jeg borgerlige præferencer, men vigtigst er nu engang at Danmark forbliver dansk. Tre anbefalelsesværdige kandidater kunne være Claus Kvist Hansen (DF) i Østjyllands Storkreds, Jeppe Juhl (NB) i København og Omegns Storkreds og Uwe Max Jensen (SK) i Nordjyllands Storkreds.

(Anti-demokratisk hærværk mod Nye Borgerlige-plakater, Helsingør Station, 216. maj 2019; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 20:44 af Kim Møller — Direkte link112 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper