20. august 2019

DF vil have undersøgt hvad det vil koste at gøre den kollektive trafik ‘gratis’ i socialdemokratiske byer

Der er ikke noget der er gratis her i livet, og ‘gratis’ kollektiv i de fire største byer, betyder blot at bilejere i resten af landet skal betale for byboernes transport over skattebilletten. De fire byer har alle rødt flertal, og set herfra føjer det blot spot til skade. Fra TV2 Online – Dansk Folkeparti overvejer gratis kollektiv trafik.

“Der er stigende trængsel, og det giver problemer i byerne. Derfor vil Dansk Folkeparti se på, hvad det vil koste at få flere til at vælge tog og bus ved at gøre den kollektive trafik gratis.

Det skriver Jyllands-Posten. I første omgang skal der kigges på muligheden i de fire største byer i landet, fortæller klimaordfører Morten Messerschmidt (DF).

– Vi står over for en stor omvæltning i hele transportsektoren i forhold til klima- og energipolitikken. Og der vil vi gerne have belyst, hvad omkostningerne vil være ved at få gjort den kollektive trafik gratis.

“Idéen om gratis offentlig transport får heller ikke opbakning fra Harry Lahrmann, trafikforsker fra Aalborg Universitet. Vil man gøre noget godt for klimaet, skal man gøre det dyrere at køre i bil. (TV2 Online, 19. august 2019)

Oploadet Kl. 00:59 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


14. august 2019

RUC-speciale: DR-ansatte ‘føler sig pressede til at servicere Dansk Folkeparti og deres dagsorden’

Fabian Uth Nielsen og Gustav Foss Fabricius har skrevet speciale om det politiske pres, de mener DR udsættes for fra politisk hold. De mener – quelle surprise, at det har gjort DR venligstemt overfor Dansk Folkeparti og deres dagsorden. De fik topkarakter på RUC, men det lå lidt i kortene. Kommentar af de to kandidater i seneste udgave af Weekendavisen – Danmarks Radio (ikke online)

“DR valgte i forbindelse med medieforliget ikke at sige fra over for regeringen og Dansk Folkepartis besparelser… Denne passivitet kan spores tilbage til topledelsen, der urokkeligt står fast på organisationens uafhængighed. Til gengæld påvirker det helt almindelige medarbejdere, som i særlig grad føler sig pressede til at servicere Dansk Folkeparti og deres dagsorden for at give indtrykket af et ’selvstændigt’ DR.

… Med udgangspunkt i interviews af medarbejdere i flere forskellige lag af organisationen undersøgte vi, hvordan ydre politiske debatter om DR påvirker organisationen indadtil. …

Den overordnede debat har først og fremmest været omgivet af politiske krav om et mindre DR til fordel for private medier. Alt imens har DRs prioriteter af produktioner og planlægning af kulturelt og samfundsrelevant indhold til den brede danske befolkning nærmest været usynlig i debatten.

… på trods af at armslængden er blevet kortere, fastholder topledelsen, at den lever i bedste velgående. Alt imens er den pressede medarbejder og mellemleder på gulvet bange for at træde Dansk Folkeparti over tæerne. Eksempelvis undlades indhold, som bestemte partier kan tolke som misvisende, samtidig med at mellemledere overtager assistenternes servicearbejde, når medlemmer af Dansk Folkeparti træder ind på nyhedsredaktionen. Det giver indtrykket af, at medarbejderne hos DR gør alt for at tilgodese politikerne…

Kan forklaringen være, at man frygter yderligere besparelser eller detailregulering på programniveau, som nogle medarbejdere i organisationen selv giver udtryk for? Eller kan det ses som et strategisk træk, der skal mobilisere lyttere og seere til DRs egne politiske kamptropper?

(Set på DR, 2016)

Oploadet Kl. 01:34 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


13. august 2019

Højskolelærere (2015): 90 pct. stemte på rød blok, værdipolitisk flertal til venstre for Helle Thorning

“Isam B udråbes til muslimsk fundamentalist i Berlingske”, skriver Steffen Groth i venstrefløjsmediet POV International, og roder sig så ud i en lang apologi for islamisten Isam Bachiri. At der overhovedet kan være to konklusioner på den analyse, illustrerer fint polariseringen.

For Groth og Højskolebevægelsen handler det hverken om Isam B eller Islam – det handler om at positionere sig i forhold til den danske højrefløj. Højskolebevægelsen er solidt placeret i det identitetspolitiske overdrev et sted mellem De Radikale, Alternativet og Enhedslisten. Herunder resultatet af en meningsmåling for højskoleforstandere- og lærere i Højskolebladet i forbindelse med 2015-valget (2011 i parentes).

Radikale: 21 pct. (30 pct.), Enhedslisten: 17 pct. (17 pct.), Alternativet: 14 pct., Socialistisk Folkeparti: 9 pct. (17 pct.)

Socialdemokraterne: 19 pct. (19 pct.) / Venstre: 8 pct. (8 pct.)

(De Konservative: 3 pct., Kristendemokraterne: 2 pct., Liberal Alliance: 1 pct., Dansk Folkeparti: 1 pct.)

(Højskolebladet 2015/4, s. 12-13: Når højskolefolket stemmer)



10. juni 2019

Realitystjerne: “Jeg satte mit kryds ved partiet Stram Kurs… på grund af deres udlændingepolitik.”

Jeg må blankt indrømme, at jeg normalt ikke følger Realityportalen. Et site der i disse dage bringer historier med overskrifter såsom ‘Jonass efter analsex-konflikt’, ‘Julie har fået kæmpe røv-tatovering’ og ‘Ida blev hypnotiseret inden brystoperation’. Siden har dog også en historie om realitystjernernes foretrukne partier, herunder hvad Natascha Kristiansen stemte ved det netop overståede valg. Hun er kendt fra ‘Big Brother’ og ‘Singleliv’, og har tidligere støtte Dansk Folkeparti.

Jeg satte mit kryds ved partiet Stram Kurs, men jeg stemte på dem, fordi jeg ikke kunne stemme på Rasmus Paludan personligt. Jeg synes, det er mega synd, han ikke kom ind. Jeg stemte udelukkende på partiet på grund af deres udlændingepolitik, og fordi de også vil ud af EU.” (Natascha Christensen, Realityportalen, 6. juni 2019)

(Natascha Kristiansen, da hun stadig var DF’er i 2015; Foto: Facebook)

Natascha Kristiansen, kort interview.

Uriasposten: Stemte du DF ved sidste valg?

Natascha Kristiansen: Ja, jeg stemte DF ved sidste valg, men de er ikke hårde og konsekvente nok, så jeg ville ikke stemme på dem igen. Jeg ønsker heller ikke Lars Løkke som statsminister, det vil landet kun blive ringere af.

Uriasposten: Påvirker mediernes kampagne mod Rasmus Paludan dig ikke?

Natascha Kristiansen: Nej, mediernes kampagne mod Rasmus har aldrig påvirket mig, fordijeg ved at næsten alle journalister er røde. Jeg har i hele mit liv haft mine egne meninger og holdninger, og kan ikke blive manipuleret af andre mennesker. Jeg står fast.

Oploadet Kl. 10:19 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


7. juni 2019

“Alternativet er det eneste af de røde partier, der står til at få færre lærer-stemmer end et blåt parti.”

Man fornemmer at Fagbladet Folkeskolen ikke er ellevild med resultatet af den meningsmåling, de selv har bestilt og betalt. Det er ikke så meget det, at der er rødt flertal – det er dominansen. Hvis skolelærerne bestemte, så kunne der dannes regeringsflertal til venstre for landets tre største partier, identisk med partierne der garanterer ‘en stram udlændingepolitik’. Velfærdsdyrkelsen og klimahysteriet starter lige her.

Citeret fra Folkeskolen.dk – Socialdemokratiet er mest populær blandt lærerne.

“Mange har nok hørt fordommen om, at lærerne er placeret til venstre for midten på den politiske skala. Og det er en fordom, der i dén grad ser ud til at have hold i virkeligheden.

Index Danmark/Gallup gennemfører hvert år en stor meningsmåling blandt danskerne, og den viser, at langt hovedparten af fagbladet Folkeskolens læsere i dag vil sætte sit kryds ud for et rødt parti. …

Analyseinstituttet spurgte senest læserne sidste år, og her svarede 8 ud af 10 – af de lærere, der på dét tidspunkt kunne pege på et parti – at de ville placere deres stemme ved et af de røde partier. …

Tager vi målingen for gode varer, får Socialdemokratiet i dag flest lærer-stemmer. …. Enhedslisten står til at få næstflest lærerstemmer i dag.

De røde partier er så populære blandt lærerne, at man skal helt ned på en femteplads på listen over lærernes yndlingspartier for at finde et blåt parti. … Alternativet er det eneste af de røde partier, der står til at få færre lærer-stemmer end et blåt parti.

(Index Danmark/Gallup for Folkeskolen, 2018)


Chr. Langballe (DF): “… vi er jo ikke døde med støvlerne på. Vi er døde, fordi vi har været fraværende”

Næppe var valget overstået, før Henrik Dahl (LA) skabte overskrifter med et frontalangreb på Anders Samuelsens linje. Den gode Christian Langballe (DF) fortrød hurtigt sin bitre opdatering, hvor han gik i rette med ‘råbeartisten fra Stram Kurs og plastik- og silikonemennesket fra Nye Borgerlige’. Hans kritik af Dansk Folkeparti i Berlingske, tjener ham dog overordnet til ære.

“Jeg er jo ikke den socialdemokratiske del af DF. Det er en kendt sag. Hvis vi gerne vil være en kopi af Socialdemokratiet, skal vi bare huske på, at socialdemokrater altså har det bedst i Socialdemokratiet. Vi har jo givet dem et alibi for at søge tilbage. De er jo søgt over til moderpartiet. Jeg synes, vi skulle være der, hvor vi siger: Vi er nationalkonservative. Det er vores platform, og så må de andre gøre, hvad de vil. Jeg synes, vi ligger for meget under for, hvem vi nu skal samarbejde med og være støtteparti for. Vi skal have vores egen profil.

Det sidste er jo bare, at jeg ikke har noget imod at dø med støvlerne på. Men vi er jo ikke døde med støvlerne på. Vi er døde, fordi vi har været fraværende. Og det er jo bare sådan, som det er.” (Christian Langballe, 6. juni 2019)

(Kim Christiansen afviser Radio24syv, der smadrede hans politiske karriere, 6. juni 2019; Foto: FB)



4. juni 2019

Folketingsvalget 2019: Stem dansk! (Nye Borgerlige, Stram Kurs… Dansk Folkeparti)

Selvom man som nationalsindet borgerlig godt kan blive trist over meningsmålingerne, så må man huske på, at den borgerlighed der står til at tabe stort, er den pæne undskyldende borgerlighed. Den nationale højrefløj opsplittes nu i flere partier, nøjagtig som det er sket for venstrefløjen, liberalismen og kulturradikalismen. Det vil på sigt være en stor fordel.

De demokratiske socialister kan stemme på Dansk Folkeparti, de konservative/liberale kan stemme på Nye borgerlige, og resten,’disrupt’-segmentet kan søge mod Stram Kurs. Jo hårdere Paludan taler konsensus midt imod, jo mere plads bliver der Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Win-win.

Jeg vil ikke lave en guide til de forskellige partier, blot opfordre højrefløjen til ikke at forfalde til partipolitisk kannibalisme. Ideologiske uoverensstemmelser kan og skal italesættes, men kampen for Danmark er altså vigtigere end Thulesen-Dahls fremtoning, Vermunds ægtefælle eller Paludans fortid.

Denne gang får Dansk Folkeparti ikke min stemme, og de vil jo nok blive valgets store taber. Det vigtigste set herfra, er at både Nye Borgerlige og Stram Kurs kommer ind. I Berlingskes vægtede gennemsnit står Nye Borgerlige til 3,0 procent, og Stram Kurs til 2,5. Det er formentligt undervurderet, særligt i forhold til sidstnævnte, og jeg spår at begge kommer ind med samme mandattal. Måske ender Nye Borgerlige lidt højere. Godt for Danmark!

Jeg kender adskillige kandidater for de tre partier, og der er masse af gode alternativer. Personligt har jeg borgerlige præferencer, men vigtigst er nu engang at Danmark forbliver dansk. Tre anbefalelsesværdige kandidater kunne være Claus Kvist Hansen (DF) i Østjyllands Storkreds, Jeppe Juhl (NB) i København og Omegns Storkreds og Uwe Max Jensen (SK) i Nordjyllands Storkreds.

(Anti-demokratisk hærværk mod Nye Borgerlige-plakater, Helsingør Station, 216. maj 2019; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 20:44 af Kim Møller — Direkte link112 kommentarer


27. maj 2019

MSM problematiserer Salvini-gruppen: Ignorerer venstreorienteret EP-medlem, dømt for bombeterror

“Dansk Folkeparti kaster masken og går sammen med Europas ekstreme højre”, skrev David Rehling forleden i en ledende artikel i Information. Italienske Matteo Salvini er dårligt selskab, måtte man forstå.

Som Morten Messerschmidt pointerer, så var medierne tavse om venstrefløjens samarbejdspartnere. Folkebevægelsen mod EU var indtil i går en del af GUE-NGL (European United Left – Nordic Green Left). En gruppe der blandet andet inkluderer nordirske Martina Anderson, der har siddet i Europaparlamentet siden 2012, og formentligt blev genvalgt.

Anderson is a convicted terrorist who served 13 years in prison for Irish Republican Army activities until she was released as a condition of the 1998 Good Friday Agreement. First arrested when she was 18 for causing an explosion in a furniture store in Derry, she was convicted in 1986 for conspiring to cause explosions in England. Her co-defendent Patrick Magee was convicted of carrying out the Brighton hotel bombing that killed five people and nearly claimed the life of then British Prime Minister Margaret Thatcher. Anderson, who topped the vote in the 2014 European election in Northern Ireland, is seen by some as a symbol of reform and reconciliation, but she has never directly apologized for her role in the IRA’s armed conflict against the British state.” (Politico, 2018)

(Martina Anderson, Sinn Fein, nordirsk medlem af GUE-NGL; Foto: Twitter)

“I juni 1985 blev Martina Anderson arresteret. Bevæbnet politi trængte ind i en lejlighed i den skotske by Glasgow og anholdt den 23-årige Anderson og fire andre medlemmer af den Irske Republikanske hær, IRA. Banden blev arresteret, mens den var i færd med at lægge grusomme terrorplaner. En bombe om dagen var den uhyggelige plan. Sommerens seriebombninger var rettet mod fire hoteller i det centrale London og et dusin ferieresorter i resten af England. Angiveligt havde banden allerede plantet en tidsindstillet bombe på et hotel nær Buckingham Palace.

Allerede som 18-årig var Martina Anderson blevet anholdt for at være i besiddelse af skydevåben og for at forårsage en eksplosion i den nordirske by Derry. Da hun blev løsladt mod kaution, flygtede hun og var eftersøgt, indtil hun blev arresteret i den junidag i Glasgow.

Hun blev året efter idømt livsvarigt fængsel. Efter 13 år i fængsel blev hun i 1998 løsladt…” (Anders Vistisen, 16. april 2019)



26. maj 2019

Antipatisk: “Hvem spørger vel Kyllingen, naar den skal steges, med hvilke Sauce den vil serveres?”

Middelklassen defilerer i skrivende stund mod valgstederne, for at stemme til dagens EP-valg. Jeg har altid stemt NEJ, eller det mindst ringe fra et nationalt perspektiv, men denne gang bliver jeg hjemme. Jeg fik ikke brevstemt, og adresseforvikling gør det for tidskrævende. Jeg køber tildels Pernille Vermunds argumentation. Vi stemmer om tretten pladser ud af 751, og uanset hvad resultatet bliver, har det i min optik meget lidt med demokrati at gøre.

Folkebevægelsens Rinja Ronja Kari hader nationalstaterne ligeså meget som EU, og jeg kunne ikke drømme om at stemme på en revolutionær socialist. Med samme argumentation udelukker jeg også Enhedslisten. Det mindst ringe alternativ er også denne gang Dansk Folkeparti, og skulle jeg stemme, så ville min stemme gå til Anders Vistisen. Han gik i rette med mediernes EU-eksperter, og det fortjener han ros for.

De Konservative har enkelte nationalsindede kandidater, men som det pæne medlem af Europabevægelsen Pernille Weiss pointerer i debatter, så skal man stemme på hende, så Danmark kan blive repræsenteret i parlamentets mest magtfulde gruppe. Det er EPP-gruppen, anført af føderalisten Jean-Claude Juncker. En stemme ud af 751. Det siger alt om den EU-politiske virkelighed.

Stemmer man på Alternativet, risikerer man på grund af valgforbund, at stemmen går til Det Radikale Venstre, der sidder i samme gruppe som Venstre. ALDE-gruppen er anført af føderalisten Guy Verhofstadt, og sådan kan man blive ved. Citatet herunder siger alt. Tilsæt selv en småfuld Jean-Claude Juncker…

“Hvem spørger vel Kyllingen, naar den skal steges, med hvilke Sauce den vil serveres?” (Unavngiven perser, citeret i Arthur Christensen, Hinsides det Kaspiske Hav, 1918. S. 165)

(Pernille Weiss, føderalist, der vil åbne Europa for afrikansk befolkningsoverskud; Foto: Tilsendt)

“I Danmark er partierne Det Radikale Venstre og Venstre medlemmer af ALDE. ALDE repræsenteres i Europa-Parlamentet af ALDE-gruppen (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa), der er den tredjestørste politiske gruppe i parlamentet med 88 medlemmer. Guy Verhofstadt har været gruppeleder og talsperson siden den 14. juli 2009. I Danmark er desuden Radikal Ungdom, Venstres Ungdom og Danmarks Liberale Studerende medlemmer.

Venstre og det Radikale Venstre vil indføre et fornyet og udvidet Europa, som skal omfatte hele det afrikanske kontinent. … Kristian Jensen (V) har også udtalt, at han gerne så dygtige afrikanske ingeniører komme til Danmark i store mængder. De er alle politikere, der ikke vil arbejde for dig, men for resten af verdens befolkning for dine penge. Skal det fortsætte?” (Lars Vestergaard, Dansk Folkeparti, 21. maj 2019)



22. maj 2019

Hetz mod højrefløjen: Hagekors på DF-plakat, ‘Racismefri by’-klistermærker på NB-plakater, trusler…

Jeg er nødt til at prioritere min tid, og vil derfor ikke som ved tidligere valg, nidkært dokumentere politisk motiveret chikane rettet mod højrefløjspolitikere. Med Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs på valg vil det ganske enkelt blive en uoverskuelig opgave. Det er svært at sige om problemet med venstreradikal chikane er stigende, men det er mit indtryk, at det nu mere end tidligere rammer alle partier til højre for Enhedslisten.

Herunder en række eksempler. Først bemalede valgplakater for Dansk Folkepartis Michael Nedergaard (Horsens), og herefter venstreradikale klistermærker sat på plakater for Nye Borgerlige-kandidater (Helsingør). Klistermærkerne er fra ‘Racismefri by’, der reelt er et dække for Enhedslistens aktivistiske venstrefløj (Bl.a. trotskisterne i Internationale Socialister, og de militante i Antifascistisk Aktion). Intet nyt under solen.

Fra Horsens Folkeblad – Flere kandidater udsat for plakat-hærværk: Vi har aldrig oplevet noget lignende.

“Hagekors, overskæg – og et helt nyt kandidatnavn. Michael Nedersøe, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, kunne næsten ikke kende de valgplakater, han tidligere havde fået hængt op på Hattingvej.

Henover hans navn i bunden af plakaten er skrevet ‘Paludan’, og i øverste hjørne står ’88’ – i nazistiske kredse kendt som symbol for ‘Heil Hitler’.

Det er ikke første gang i valgkampen, DF-kandidaten får ødelagt noget af sit valgmateriale. Allerede dagen, efter plakater og bannere var hængt op sidste lørdag, blev et af Michael Nedersøes store bannere revet ned og brændt af. Også det tilfælde af hærværk er meldt til politiet, fortæller Michael Nedersøe, der er vred over hærværket. …

– De slår sig op på rummelighed og demokratisk sans, men det gælder åbenbart kun, hvis man er enig med dem, siger han…”

(Hærværk mod Michael Nedersøe-plakater, Horsens og omegn, 21. maj 2019; Fotos: Tilsendt)

(Hærværk mod Nye Borgerlige-plakater, Helsingør, 21. maj 2019; Fotos: Tilsendt, se evt. HD)

“Frivillige hjælpere arbejdede i valgkampens første dage nærmest i døgndrift med at sætte mine plakater op.I Haderslev kom der tæt på 2.000 plakater op. Her halvvejs inde i valgkampen er 700 af dem revet ned igen, eller de er blevet flået i stykker, hvor de hænger.

Nede ved Sønderborg, hvor en venlig landmand havde bekostet og opsat et stort valgbanner for mig på sin mark, kom nogen forbi i nattens mulm og mørke, skar det ned og kørte bort med det.

En kandidat for os i en københavnsk forstadskommune fik nogle af sine plakater revet ned og smidt foran sin gadedør, hvor hærværksmændene tændte ild til dem.

Lignende historier strømmer ind til mig fra hele landet. Det er ikke enkeltstående tilfælde. Det er en tendens. Det er tæt på at være systematisk og planlagt angreb på mig og mit partis politiske virke.

… venstrefløjen har ondt i demokratiet. Den politiske vold legitimeres og trives på venstrefløjen. … Jeg kan fortælle, at jeg i øjeblikket har tre sager ved politiet, hvor jeg er blevet truet på liv og førlighed. Alle tre sager er imod potentielle voldsmænd med tilknytning til Enhedslisten. Jeg ved selvsagt ikke, om de er medlemmer af Enhedslisten, men to af dem propaganderer aktivt for partiet.” (Nye Borgerliges Pernille Vermund i Nyhedsbrev, 22. maj 2019)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper