17. juli 2014

Helsingør, EU: “Simon blev sparket og slået i hoved, ribben og på ryggen mange gange. Måske 50 gange.”

En Epinion-måling for DR Nyheder offentliggjort tirsdag, kunne fortælle at 54 procent af danskerne ønsker reglerne for familiesammenføring strammet. Blandt de borgerlige er flertallet hele 74 procent. Senere samme dag blev garanten for en slap EU-dikteret udlændingepolitik, føderalisten Jean-Claude Juncker, valgt til formand for EU-kommissionen. Blandt andet på borgerlige danske stemmer, herunder Konservative Bendt Bendtsens: “Jeg stemmer for Juncker”, da han vil “være med til at bekæmpe unødigt bøvl og bureaukrati”.

En af de mere fornuftige konservative er folketingskandidat Pernille Vermund, der sidder i byrådet i Helsingør Kommune. I læserbreve til Den Korte Avis og Lokalavisen, er hun gået i rette med tilvandrede kulturer, og ytret modstand mod et nyt asylcenter i det tidligere Sjælsmark Kaserne.

Flere asylansøgere vil være den naturlige konsekvens af en EU-dikteret udlændingepolitik, og nogle vil uværgeligt ende i nærliggende Helsingør. Herunder en historie fra tirsdagens udgave af Helsingør Dagblad, der velsagtens får konservative nordsjællandere til at kræve mere politi på gaden. Det oplyses ikke i artiklen, men kilde tæt på sagen beretter, at gerningsmanden ‘ikke talte dansk’. Fra Voldeligt overfald på Simon og Cathrine.

“Forældrene Pernille og Tommy Kvintel klager over den måde, Nordsjællands Politi håndterede et overfald på midt i Helsingør.

- Simon blev sparket og slået i hoved, ribben og på ryggen mange gange. Måske 50 gange. Da jeg forsøgte at få ham over krydset og hjem, besvimede han.

Sådan fortæller en stadig dybt chokeret og rystet 16-årige Cathrine Kvintel efter et overfald på hende og hendes nære ven, Simon Møller, 18, begge fra Helsingør. Gerningsmanden er ukendt.

Cathrine og Simon beretter, at der under overfaldet, ganske tilfældigt, stopper to politibiler for rødt i krydset. … Han får angiveligt den besked af politiet, at de ikke har tid… Så bliver der grønt, politibilerne kører videre. Simon og Cathrine ser til deres skræk, at gerningsmanden vender tilbage. …

18-årige Simon Møller har fået en hjernerystelse og er psykisk stærkt påvirket af overfaldet. Både han og Cathrine troede, at Simon skulle dø den nat.

(Simon Møller, Helsingør; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 20:26 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


29. maj 2014

Føderalisme: En stemme på konservative Bendt Bendtsen gav magt til føderalisten Jean-Claude Juncker

Flere borgerlige meningsdannere advarede før europaparlamentsvalget danskerne mod at stemme på Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der ikke sidder i de store grupper, og hermed er uden indflydelse. Her er det på plads med et realitycheck. Dem der har stemt på Venstre har givet ALDE-gruppen mere magt. Gruppen som Det Radikale Venstre (meget sigende), også sidder i. ALDE ledes af Guy Verhofstadt, der sideløbende er formand for den tværpolitiske Spinelli-gruppe, der kæmper for et føderalt Europa. Hans med-formand er her Daniel Cohn-Bendit, der leder Greens/EFA-gruppen, som Margrete Auken sidder i på vegne af Socialistisk Folkeparti.

En stemme på De Konservative var en stemme for mere magt til EPP-gruppen, hvor Bendt Bendtsen har sæde. EPP er nu den største gruppe i Europaparlamentet, og deres kandidat til posten som EU-kommissionsformand efter føderalisten Barroso er kristenkonservative Jean-Claude Juncker. Herunder omtalt som ærke-føderalist.

Fra Daily Mail – PM bids to stop EU handing top job to an arch-federalist: Cameron warns union cannot carry on with ‘business as usual’…

David Cameron will travel to Brussels today to try to prevent an arch-federalist from becoming the new president of the European Commission. … He believes giving a top job to Jean-Claude Juncker – a former prime minister of Luxembourg who wants to increase the EU’s powers – would represent a slap in the face for voters.

Across the continent, Eurosceptic parties doubled their representation in the European Parliament, and now hold a third of all seats. Mr Cameron does not have an alternative to Mr Juncker in mind, but hopes to postpone the race to replace the Portuguese Jose Manuel Barroso until someone more suitable can be found.

Mr Juncker is standing for the centre-Right European People’s Party, which has emerged as the European Parliament’s largest single party. Mr Cameron ended the Tories’ affiliation with the EPP in 2009 over its federalist sympathies.

(Borgerlige Jarl Cordua i en af flere Messerschmidt-hånende opdateringer, 13. maj 2014)

(Jarl Cordua: Vil man have indflydelse, skal man stemme på De Konservative)

“On the latest projections, the centre-Right European People’s Party will still be the biggest group and its candidate is Mr Juncker.” (Evening Standard, 28. maj 2014)

Oploadet Kl. 14:16 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


27. maj 2014

Bendt Bendtsen forsøger at modvirke konsekvenserne af åbne grænser: alarmer, dobbeltlåse, kameraer

‘EU passer på Fyn!’, kan man læse på hjemmesiden for De Radikale i Odense. Den konservative udgave af samme er Bendt Bendtsens ‘Passer på Fyn i EU’, men selvom hans kampagne havde tryghed som stikord, så faciliterer konservativ politik jo netop grænseoverskridende kriminalitet. Forleden blev Bendt Bendtsen interviewet til DR, og det var nok så interessant – Se Bendt Bendtsens hjemmelavede fort.

“Den gamle politimand fra Fyn har haft besøg af udbudne gæster. … Den konservative spidskandidat til europaparlamentsvalget den 25. maj er en af de mange danskere, der har haft udbudne gæster i deres hjem. Derfor er huset nu overvåget af kameraer og alarmer for tusindvis af kroner. … Den gamle politimand er ikke bange. Men det er hans familie.

- Vi har faktisk haft indbrud mange af os herude, og det giver selvfølgelig en utryghed, siger Bendt Bendtsen.

- … min familie synes, det her er ubehageligt, forklarer han. Derfor har han og hustruen kastet en stor del af deres sparepenge efter alarmer, dobbeltlåse på dørerne og en hoben kameraer i deres hjem og på resten af grunden.”

(Bendt Bendtsens fort, der skal holde de indvandrere ude, som han åbner grænserne for)

Sverigedemokraterna fik ved valget i søndags hele 40,6 procent af stemmerne i Almgården, nabo til Malmøs multikulturelle Rosengård, og der er lignende tendenser i Danmark. Dansk Folkeparti blev ikke det største parti i (røde) universitetsbyer, enkelte steder i det monokulturelle (blå) Vestjylland/Bornholm, men klarede sig derimod fremragende de fleste andre steder.

I Aarhus var DF det største parti i én af de fire valgkredse, paradoksalt nok i Aarhus V-kredsen, som er hjemsted for flere af landets største indvandrersamfund. Her fik det indvandrerkritiske parti 24,2 procent af stemmerne, mens S fik 21,9 procent.” (JP.dk, 26. maj 2014)

“Dansk Folkeparti har flere steder fået mere end 30 procent af stemmerne. Det gælder blandt andet Frederikshavn med 35,2 procent, Hvidovre med 35,3 og Vordingborg med ligeledes 35,3 procent af stemmerne.” (Berlingske, 26. maj 2014)

“‘Freddy, I har 40 procent, der stemmer Dansk Folkeparti herude. Hvorfor?’ spørger Mattias Tesfaye, der er folketingskandidat for Socialdemokraterne. Måske driller og overdriver han bevidst, for det rigtige tal er 36,3 procent for Brøndby Kommune.” (Information, 27. maj 2014)



22. maj 2014

Nyrup (’00): “Alle de centrale beslutninger for vores velfærd, skal vi selv bestemme… Der går grænsen!”

Der er 766 sæder i Europaparlamentet, og på søndag skal danskerne stemme om fordelingen af de 13 danske mandater. Følger man den meningspolitiske elite, så skal man stemme på et af de EU-positive partier, hvis man vil have indflydelse. Det er naturligvis galamatias, al den stund at Danmarks andel af Europaparlamentet (1:59), svarer til tre sæder i Folketinget – og vi derfor i realiteten har mindre indflydelse på EU’s udvikling end Færøerne/Grønland har på dansk politik (1:45). Messerschmidt får min stemme, og valget var nemt.

Vi skal også stemme om den europæiske patentdomstol. Personligt er jeg fuldstændig ligeglad, men stemmer alligevel nej, uden overhovedet at bruge et sekund på at overveje fordele og ulemper. Siden 1972 har skiftede politikere kørt ‘Unionen er stendød’-strategien, og historien har vist, at karrierepolitikere på begge fløje, trods fine ord, altid betragter EU som vigtigere end dansk suverænitet. Mere behøver jeg ikke at vide.

Et af de værste eksempler på skamløse karrierepolitikere er Poul Nyrup Rasmussen, der i en årrække var formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES), der i Europaparlamentet står for den magtfulde EU-positive socialdemokratiske gruppe S&D. For fjorten år siden, da Danmark skulle stemme om tilslutning til Euro’en, var han som statsminister en af de store fortalere for et ja. Det blev en nej, på trods af meningselitens ønske om det modsatte. Noget der ifølge økonomer siden har sparet Danmark for 338 milliarder kroner.

Som en del af valgkampen op til Euro-afstemningen deltog Poul Nyrup i en live-webchat, der blev sendt på DR2. En af dem der skrev ind, var ‘Millo’, der optog dialogen, og fornyligt lagde den på Youtube. Fjorten år er længe siden, men det væsentligste der er sket i den mellemliggende periode er sådan set, at EU har fået 13 nye medlemslande, herunder blandt andet Slovenien, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien.

Poul Nyrup anbefaler i dag partifællen Jeppe Kofod, der ligesom Margrete Auken og andre røde EU-positivister har gjort kampen mod ‘social dumping’ til mærkesag. Grotesk, al den stund, at det indre marked og det grænseløse Europa jo netop fremelsker samme. Løndumping er en naturlig konsekvens af harmonisering mellem EU-lande i et åben marked, og så kan Jeppe Kofod bekoste nok så mange billboards med budskabet ‘Løndumping er amoralsk og udansk’. Det væsentlige her, er virkelig ikke tomme hensigtserklæringer.

(“Gør som Poul – Stem på Jeppe”, set på Rugårdsvej, Odense, 22. maj 2014)

Herunder Poul Nyrups famøse svar til ‘Millo’, der er helt på højde med Poul Schlüters “Unionen er stendød, når vi stemmer JA på torsdag” (1986).

Millo, bekymret dansker: Jeg har altid selv stemt Nej i EU-spørgsmål… men hvor er din egen grænse, for hvor langt EU skal gå?

Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokratiet: Til Millo, vil jeg sige, at den er fuldstændig entydig klar, Millo. Min egen grænse er, der hvor der måtte opstå en situation, hvad jeg ikke har mødt, og heller ikke tror kommer. Men hvis den kommer, der hvor andre vil blande sig i, hvordan vi vil indrette vores velfærd – der siger vi nej. Vi siger nej til at andre skal blande sig i hvordan vi sammensætter vores beskatning, vores fordelingspolitik, vores socialpolitik, uddannelsespolitik, omsorg og så videre. Alle de centrale beslutninger for vores velfærd, skal vi selv bestemme Millo. Der går grænsen! Men vi er slet ikke der.

(Poul Nyrup sætter grænsen ved selvstændig velfærdspolitik, DR2, 2000; Youtube)


De Konservative: “Vi er imod grænsebomme…, men vi er for, at man laver en permanent toldkontrol”

Der er mange måder man kan farve nyhederne som journalist. Når Dansk Folkeparti argumenterer for permanent grænsekontrol, oversættes det til et ønske om ‘grænsebomme’, hvad i sagens natur er nemmere at argumentere imod. I et meningsmåling foretaget for Metroxpress, fortælles det, at befolkningen er delt i spørgsmålet om ‘grænsebomme’, og spørgsmålet er således om ikke der reelt er et betragteligt flertal for permanent grænsekontrol af en eller anden art.

“… systematisk kontrol har ingen dokumenteret virkning mod kriminalitet”, belærer Marlene Wind i samme artikel, men hun er ikke kriminolog, men selv hvis hun var, ville det være et EU-føderal partsindlæg.

(Ikke-permanent grænsebom, der markerer Mosbjergs ‘EU-fri zone’; Mosbjerg.org)

God historie i Berlingske – Venstre og de Konservative strides om dansk grænsekontrol.

“Striden om den danske toldkontrol ved grænsen bryder nu atter ud blandt de borgerlige partier. Sent tirsdag aften valgte Det Konservative Folkeparti nemlig i direkte modstrid med Venstre at udtrykke støtte til et beslutningsforslag i folketingssalen fra Dansk Folkeparti, som vil pålægge regeringen at etablere den permanente toldkontrol ved grænsen, som lå i VK-regeringens omstridte grænseaftale fra 2011.

Det Konservative Folkepartis gruppeformand, Brian Mikkelsen, understreger i klare vendinger, at partiet ikke ønsker at opføre grænsebomme eller store kontrolanlæg. Men han gør det klart, at den konservative tilslutning til Dansk Folkepartis beslutningsforslag skal ses som et udtryk for, at man ønsker en permanent toldkontrol ved grænsen, og han vil slet ikke udelukke, at man for at understøtte denne indsats kan opføre visse synlige
installationer – eksempelvis skure og huse til tolderne samt ekstra vejbaner:

‘Vores udgangspunkt er, at vi står ved den aftale, der blev lavet under VK-regeringen, fordi vi gerne vil have en effektiv kriminalitetsbekæmpelse i Danmark. Vi er imod grænsebomme og lukkede grænser, men vi er for, at man laver en permanent toldkontrol ved grænsen, ved at der står toldere og kigger, når folk kører over grænsen.’ …

Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, har tidligere sagt, at han ikke har nogle ultimative problemer med grænsebomme. Faktisk har han erklæret sig villig til at give Dansk Folkeparti den indrømmelse til gengæld for eksempelvis lettelser i topskatten.”



19. maj 2014

Lobbyister: Stem ikke på Morten Messerschmidt, kun partier der ønsker mere EU har indflydelse…

Det siger sig selv, at når konservative Daily Telegraph fører kampagne mod Nigel Farages (lidt for pæne) UKIP, så har danske public service-medier ingen pardon overfor Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. I P3 handlede EU-historien i går om datomærkning af fødevarer, og her lod man forstå, at Messerschmidt var uenig med danskerne – de tilfældige vælgere, Radioavisen havde spurgt.

Skal man følge politiske kommentatorer, diverse organisationer og andet godtfolk, så får Danmark kun indflydelse på EU’s udvikling, hvis danskerne stemmer på kandidater der ønsker at styrke EU på nationalstaternes bekostning. I den optik er Morten Messerschmidt selvfølgelig et stort problem, hvis man altså godtager præmisset om, at Danmarks 17 promille af det samlede mandattal gør fra eller til.

EU er udenfor demokratisk rækkevidde, og meget symptomatisk for medierne lige nu, så kan selv lobbyisterne bruges i kampagnen. I fredags kunne man høre lobbyisten Timme Døssing på Radio24syv – EU – Kontinentet vælger. Han er tidligere assistent for Torben ‘Messerschmidt heilede’ Lund…

Timme Døssing, lobbyist: … Vi har set nogen blive valgt, også laver de ikke noget. Det er klart, at hvis man står stærkt i medierne, så er der måske nogle der tænker, nåh så er det nok også fordi de har indflydelse i Europaparlamentet. Men det er sådan set ikke sådan det hænger sammen. … Selvom man er noget fint i hjemlandet, men hvis man kommer derned og ikke rigtigt gider lave noget, så sker der heller ikke noget.

Tore Keller, Radio24syv: Altså nu bliver jeg nødt til at høre Timme Døssing, selv om du har udgangspunkt i noget socialdemokratisk. Hvem er det der er doven, hvem er det der ikke laver noget som helst i parlamentet?

Timme Døssing: Arh, der tror jeg nok ikke, jeg vil ikke sidde og pege fingre, og gøre mig til dommer over hvem der laver noget og ikke noget.

Tore Keller: – du har jo allerede gjort det?

Timme Døssing: Nej, det har jeg ikke. Messerschmidt har jo valgt at være offensiv i medierne, og han får et godt valgresultat på grund af det, fordi det er det folk interesserer sig for, men hvis man kigger på…

Fra Information – Tidligere EU-korrespondent gør op med pressens EU-dækning.

“‘Jeg vil gerne undskylde på min nations vegne‘. Sådanne refererer Ritzaus tidligere EU-korrespondent Erik Høgh-Sørensen en af forgængerne på posten for at have ringet og sagt til EU-kommissionens formand, Jacques Delors, dagen efter folkeafstemningen i 1992 om Maastricht-traktaten. Anekdoten om opringningen fra nyhedsbureauets nu afdøde EU-korrespondent Mogens Bryde er en af flere i en ny bog, Mod vinden: Danmarks plads i Europa. Her kritiserer Erik Høgh-Sørensen journalisterne i Bruxelles for ofte at være for ukritiske i deres tilgang til EU.

‘Suveræniteten fosser ud af statskassen, men medierne er for ukritiske og blotlægger det sjældent, før skaden er sket. …,’ siger journalisten…

I bogen citerer Erik Høgh-Sørensen flere af sin tidligere kolleger i Bruxelles for, at EU-journalister udvikler sig til at være ‘systemets håndgangne talerør’. … Erik Høgh-Sørensen fremhæver DR’s mangeårige korrespondent Ole Ryborg, ‘der i en årrække har været en af Bruxelles-pressekorpsets selverklærede alfahanner’, som en af disse. …

Problemet er, at journalisterne opererer i en slags todimensionel verden, kun befolket af dem selv og folk, der er EU-begejstrede.

‘… Jeg oplevede selv Ole Ryborg, der er en af de mest respekterede og arbejdssomme kolleger, stå med tårer i øjnene, da det var klart, at der ikke kom en stor og nyskabende traktat for EU i 2005,’ fortæller Christian Howard-Jessen. Ole Ryborg fik i starten af året Den Berlingske Fonds Journalistpris, ‘Berlingske’, efter at Uffe Ellemann-Jensen i festtalen havde rost denne for at ‘informere om tingenes rette tilstand’. Hvilket ifølge Erik Høgh-Sørensen bør få alarmklokkerne til at ringe:

Hvis den tidligere udenrigsminister kan lide ens EU-journalistik, har man et ‘problem med at levere tilstræbt objektivitet’. … Uffe Ellemann-Jensen er nemlig ‘selve personificeringen af skævheden i danske mediers dækning af EU’. I Mod vinden sammenligner Erik Høgh-Sørensen TV 2 News’ udenrigsprogram Ellemann/Lykketoft med satireprogrammet Rytteriet og makkerparret fra det nordsjællandske whiskybælte…



12. maj 2014

Lone Nørgaard om konservatisme: “…en kontrakt mellem ‘de levende, de døde og de endnu ufødte’”

Lone Nørgaard i Jyllands-Posten – Dæmonisering af konservative mennesker.

“Konservatisme er en holdning (attitude) og ikke en tro/overbevisning.

Hvad ligner det, at mennesker, som ønsker at forsvare nationalstaten, familien, fagligheden og dansk kultur (mig!) gang på gang skal finde sig i at få påklistret etiketter såsom højreradikal, fundamentalistisk, højreekstremist og nationalistisk? Typisk affyret af historieløse, faktaresistente folk blottet for praktiserende sund fornuft og tilsyneladende blinde for konsekvenserne af den igangværende samfundsmæssige underminering.

Hvad værre er: Sprogforurenerne hænger kynisk deres politiske modstandere alias konservative mennesker ud på forsider, bagsider og sociale medier ved at dæmonisere en særdeles legitim – og klog ) – demokratisk position i det politiske spektrum. …

Med udtrykket ‘konservative mennesker’ taler jeg bestemt ikke – meget desværre – om Det Konservative Folkeparti, der med sin EU- og indvandringspolitik fatalt har svigtet sit grundlag jævnfør dette citat fra partiets informationsark: ‘Det gælder ansvaret for at værne om de værdier, der knytter os sammen – vores land, vores kongehus, kristendommen, vores sprog, vores demokratiske styreform og grundlovssikrede rettigheder og vores fælles historie. Vi vedkender os samtidig ansvaret for at videregive et samfund i velstand og i en ordentlig økonomisk tilstand til de kommende generationer.’

De Konservative gør det stik modsatte, nemlig ved at sælge lystigt ud af arvesølvet, mens de prisgiver de kommende generationer til det multikulturelle morads. Bl.a. fordi det aldrig er lykkedes i den offentlige debat at formidle forskellen på nationalistisk og patriotisk, der ofte sammenblandes i dæmoniseringens navn.

Hvad mener jeg så med ‘konservative mennesker’? Sådan cirka det samme som den britiske filosof Roger Scruton, der i et dugfriskt interview argumenterer for, at konservatisme er en holdning (attitude) og ikke en tro/overbevisning.

Hans forståelsesramme er også min: I et civiliseret samfund understøtter institutionerne en levende sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Den liberale engelske politiker Edmund Burke (1729-1797) talte ligefrem om en kontrakt mellem ‘de levende, de døde og de endnu ufødte’. Altså en forpligtelse ikke bare over for nutidens fællesskab, men over for de slægter, der gik forud og sled med at opbygge samfundet, og de kommende slægter.

Ifølge Scruton forholder konservative mennesker sig til den faktiske verden, ser på, hvad der (funger)er godt og forsøger at bevare det igennem justeringer. … Derfor bør politikerne, når de (ikke) laver love, tage konsekvenserne i betragtning. Forestillingen om social kapital er meget vigtig, her forstået som overlevering af velfungerende institutioner og lovsystemer, således at alt ikke skal udtænkes på ny. For det er så uendelig let at bryde ned, mens det er brydsomt at skabe nyt, og nyskabelserne sker da også kun langsomt og over flere generationer.”

Oploadet Kl. 13:47 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


8. maj 2014

Alle mod Morten Messerschmidt – liberale Jarl Cordua om ‘Fru Rosbach’ og ‘en eller anden tossegruppe’

Partierne har hængt valgplakaterne op, men valgkampen har været i gang længe. Alt tyder på at nationalsindede kandidater får et godt valg, herhjemme ikke mindst i kraft af Morten Messerschmidt. Flere kandidater forsøger derfor på forskellige måder, at gøre deres valgkamp til en duel med samme. Det startede med Margrete Auken, senere spillede Christine Sidenius homofob-kortet, og nu er det så Anne-Mette Wehmüllers tur til at skabe polemik over Messerschmidt-navnets lighed med (nazi-tyske) bombefly.

“Jeg har hørt, at dit tyske navn er et tilvalg – et slags politisk kunstnernavn. Er det korrekt? Jeg har ikke fået det verificeret. I så fald – Hvad er egentlig baggrunden for denne identitetskonstruktion? (SF’s Anne-Mette Wehmüller på Facebook, 4. maj 2014)

(SF’s Christine Sidenius i Out & About, maj 2014, s. 25; “Højrefløjen har homofoberne”)

Messerschmidts vælgeropbakning er i høj grad sket på bekostning af Venstre, De Konservative, og Socialdemokraterne, der er en del af de tre store EU-positive EP-grupper ALDE (liberal), EPP (konservativ/ liberalkonservativ) og S&D (socialdemokratisk). Politikerne er generelt mindre nationale end vælgerne.

Som et symptom på borgerlighedens forhold til Messerschmidt, er det oplagt at tage udgangspunkt i den politiske kommentator Jarl Cordua. Tidligere ansat af ‘Det Liberale Venstre’, nuværende radiovært for ‘Danmarks eneste borgerlige radioprogram’. Han mener ikke det giver mening, at stemme på Messerschmidt, da han uanset vælgermandat, ingen indflydelse får i parlamentet.

I så fald må det borgerlige alternativ give mere EU, og så står valget reelt mellem konservative Lars ‘Nej til at stramme udlændingepolitikken’ Barfoed og Venstres Morten ‘Føderalisme er slet ikke så slemt’ Løkkegaard. Herunder en række citater fra Cordua (Facebook), der i angrebet på Messerschmidt helt ser ud til at have mistet dømmekraften.

Jarl Cordua om ‘Fru Rosbach og de skøre polakker’, og ‘en eller anden tossegruppe’. Marts 2014.

“ALDE-gruppen taber valget. Det er i EPP tingene at foregår og hos den store Socialdemokratiske gruppe. Men det er vist ikke gået op for hverken vælgerne eller medierne. De tror vist bare det er en folkeafstemning om EU eller et slags folketingsvalg. … Fru Rosbach og de skøre polakker fra Fred og retfærdighedspartiet plus Berlusconiistas er med . Tak for kaffe! … Jeg er en bekymret borgerlig vælger, som finder det totalt gakgak at vi ikke bliver repræsenteret i den del af EP, hvor meget vigtige beslutninger bliver truffet.” (Jarl Cordua på Facebook, 5. marts 2014 12.07-)

“Mener du at MM har indflydelse af betydning i EP? … Det er mit klare indtryk at det gør S, V og Ks parlamentarikere fordi de sidder i de to-tre grupper, der har noget at sige. Resten er uden indflydelse. Groft sagt. … Hvad MM og hans gruppefæller mener er ligegyldigt. … Jeg pointerer at MM ingen indflydelse har… Vi har brug for flere borgerlige stemmer der arbejder. Det er fint med en som Morten, der kan påpege nogle fejl. Men ikke tre i en eller anden tossegruppe som står uden for indflydelse. Det er rent gak. … Jeg fastholder uanset MMs spindoktorers påstande om det modsatte at han sidder i en gruppe uden indflydelse i EP. Det er stadigvæk mit indtryk at de danske MEP’ere har mere indflydelse end oppositionspolitikeren MM… MM er en nejhat. Og det er fint nok. Jeg mener politik handler om indflydelse ikke bare populisme.”
(Jarl Cordua på Facebook, 8. marts 17.41-)

Jarl Cordua om Morten Messerschmidts omtale af Anna Rosbach. Maj 2014.

‘En lille forskruet pige’. Sådan omtaler Messerschmidt en moden kvinde på 67 år som er hans tidligere partifælle i dag i Berl. Undskyld mig, men det er altså ikke en ordentlig tone og selv om jeg ikke er sart, så kan en politiker på det niveau altså ikke omtale en voksen kvinde så nedsættende og som ‘en lille pige’. Hvad bilder han sig ind! … Jeg kender ingen voksne kvinder der bryder dig om st blive benævnt ‘lille pige’… det var direkte nedsættende. … Sagen er om det er en ordentlig tone, som han holder i den offentlige debat. Og det har jeg da lov til at mene, at han ikke gør. Vi sidder ikke nede på bodegaen. … Den offentlige debat bør holde sig over bodeganiveauet… jeg synes der er grænser for hvad man kan kalde folk i den offentlige debat.’)” (Jarl Cordua på Facebook, 3. maj 09.20-)

Jeg gad vide om Kristian Thulesen Dahl er enig i Messerschmidts omtale af en tidl. kvindelig partifælle på 67 år som ‘en lille forskruet pige’? … Hun har ‘fortjent’ at blive kaldt ‘lille pige”. Javel så. Du er langt ude… Jeg er optaget af at man taler ordentligt i den offentlige debat. … Det er åbenbart en sanktioneret politik hos MM i valgkampen at man kalder modstandere den slags ting. Gad vide om Tulle er enig? … “ (Jarl Cordua, 3. maj 11.06-)



12. april 2014

Ikke-nationale borgerlige presset af EU-debat: Liberalkonservative Rune Kristensen om Dansk Folkeparti

EP-valgkampen er så småt i gang, og med Morten Messerschmidt som den eneste nationalsindede EU-kritiker, har Dansk Folkeparti kronede dage i meningsmålingerne. Debatten præger også partiets generelle tilslutning, og de borgerlige partier, er i den grad pressede.

På Facebook går Venstrekandidaten Diego Gugliotta til angreb med udgangspunkt i beregninger foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening om gevinsten ved østeuropæisk indvandring. Åbne grænser er godt, fordi ‘vi kommer til at mangle arbejdskraft’, og med udgangspunkt i eget firma opfordrer han til at droppe ‘hetzen’ mod indvandrere. På intet tidspunkt forholder han sig til det indlysende, at Danmark ikke er en virksomhed.

Liberal Alliance er helt på linje i forhold til østarbejdere, og selvom Joachim B. Olsen ofte har en pointe, så er ‘åbne grænser, lukkede kasser’, en illusion al den stund Danmark qua sit EU-medlemskab hverken kan lukke grænserne eller kasserne. Det skinner klart igennem, at Danmark skal liberaliseres med velfærdsstatslig krisemaksimering. Uden grænser, vil velfærdsstaten ganske enkelt forsvinde af sig selv.

Alt imens konservative Rasmus Jarlov vælger at angribe Ahmed Akkari (!), så skriver den tidligere KU-formand Rune Kristensen klummer, ikke om EU’s lyksaligheder (så dum er han trods alt ikke), men om Dansk Folkepartis farlige vælgertække. Argumentationen er helt i særklasse, og her tænker jeg ikke på det faktum, at det er De Konservatives reklamemand der kritiserer Dansk Folkeparti for at føre en veldrevet EU-kampagne. Måske er produktet bare nemmere at sælge.

Rune Kristensen for fuld udblæsning – Dansk Folkeparti er et ligegyldigt, men farligt parti.

“Dansk Folkeparti er et populistisk parti, der skader Danmark med sin leflen for vælgerne. Politik bør føres med udgangspunkt i værdier ikke med udgangspunkt i meningsmålinger. … Dansk Folkeparti har ingen politiske rødder. Hvor de fleste andre partier har en tankegang, der bunder i en isme, så er Dansk Folkepartis omdrejningspunkt fokusgrupper og meningsmålinger. Hvad vælgerne mener i dag, mener Dansk Folkeparti i morgen. DF er et siv i vinden, der bukker sig, når en vælgerbrise kommer. Det er en politisk vejrhane, der vender sig, når folkestemningen ændres. … Man har ingen grundlæggende værdier – alt kan opgives for fremgang og vælgertilslutning.

[...]

Af indlysende årsager, er det farligt at lade populister lede et land. Derfor må og skal en borgerlig regering være uden Dansk Folkeparti på ministertaburetterne. … Prisen er fremmedhad og mistænkeliggørelse. … Det kan godt være, at man i det realpolitiske spil får sat nogle fornuftige ting på dagsordenen, men jeg vil tro, at de alligevel var kommet det. Danskernes holdninger er fint dækket ind af de liberale partier (V og I), det konservative parti (C), det humanistiske parti (B) og de røde partier af forskellig art (A, F og Ø). DF er blot en ny dimension, hvor politik foregår uden værdimæssig pejling.

[...]

Faktisk må min eneste konklusion på dette indlæg blive: Lad være med at stemme på DF! Find hellere ud af, hvilket holistisk parti, som du er mest enig med rent værdimæssigt. Du ved nemlig aldrig hvor længe et populistisk parti er enigt med dig.”



12. marts 2014

Europa-konservative Bendt Bendtsen: EU er ikke en a la carte restaurant, “sådan spiller klaveret ikke”

På TV2 News harcelerer konservative Brian Mikkelsen over at danske skatteydere nu også skal finansiere børnepenge til herboende udlændinges eks-koner, men det er en gratis omgang når nu den konservative EP-spidskandidat Bendt Bendtsen argumenterer for det modsatte i Berlingske – EU er ikke en à la carte restaurant.

“EU bør stramme op over for lande som Norge og Schweiz. De opfører sig som om, at EU er en a la carte restaurant, hvor man tager det søde og lader det sure ligge. Det er måske den tankegang som nu breder sig til Storbritannien, hvor Cameron sætter spørgsmålstegn ved selveste arbejdskraftens frie bevægelighed. … Sådan spiller klaveret ikke, og briterne må finde ud af om de er med eller ikke med.

Det står EU-landene og lande som Schweiz og Norge frit for at kappe båndet til fælleskabet – men så bør det følgelig have konsekvenser. Hvis protektionismen får lov at trives knagersamarbejdet i fugerne og utrygheden spreder sig. Det er der ingen, der er tjent med.”

(Yougov for Metroxpress: “… Dansk Folkeparti fortsætter rekorden til 24,1 procent”)

Oploadet Kl. 11:23 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »





Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper