2. oktober 2019

Eks-MF’er vil have ‘brede aftaler’ der inkl. Enhedslisten, V og K, “… ikke så meget Dansk Folkeparti”

Uret tikker for Radio24syv, og selvom Huxi Bach jo nok ender på livslang forsørgelse via ‘hele Danmarks Radio’, så er det trods alt en god ting. Som overskurken i’Goldfinger’ svarer James Bond , der fastbundet til et bord før sin snarlige død, spørger, hvorvidt han forventer, at han vil tale: “No Mr. Bond, I expect you to die.”

At høre forhenværende MF’ere diskutere dansk politik anno 2019 i ‘Huxi og det Gode Gamle Folketing‘ er ikke for børn. Alle er enige om at Stram Kurs ingen indflydelse skal have, uanset hvad. Nye Borgerlige nævnes ikke engang, og selv en rød socialdemokrat vil hellere have et samarbejde med Venstre og De Konservative end Dansk Folkeparti. Enhedslisten er omvendt helt uproblematisk, og når Lars Løkke Rasmussen kaldte dem for kommunisterne, så var det lige over grænsen.

Huxi Bach, vært: … hvilket også var Lars Løkkes pointe, jeg synes vi skal lave et samarbejde henover midten, for som Lars Løkke sagde, der står nogle partier helt ude til højre, Stram Kurs blandt andet, og det kan vi simpelthen ikke forsvare at gøre noget på. Eller præge budgetterne, vi er nervøse for hvad kommunisterne ude i Enhedslisten vil, som de nogle gange kalder dem. Det er vel bare en konstatering af, at det der samarbejde inde på midten, det er jo ikke dødt. …

Helle Sjelle (K): … Jeg tror da også, at hvis man havde set at Stram Kurs kom i folketinget, så ville der da også være nogle som havde været mere nærliggende at samarbejde med end Stram Kurs.

Huxi Bach: – Det må man da håbe.

Helle Sjelle: – Ja.

[…]

Sonja Mikkelsen (S): Jeg hæftede mig ved, at han primært sagde det i relation til at holde Enhedslisten ude. … Jeg har da en forventning om, at der vil blive lavet mange ting henover midten, der også rummer Enhedslisten. … Vi havde jo en socialdemokratisk regering – af navn i hvert fald, og der var jo ikke god stemning, men det er der nu, Alle føler sig godt behandlet. Vi er tilbage i kerne-socialdemokratisk politik. Det oplever støttepartierne som trygt og godt, så derfor er udgangspunktet jo godt. Jeg har da en forhåbning om, at der er en rummelighed, der giver en forventning om, at få andre partier med. Venstre og De Konservative typisk, måske ikke så meget Dansk Folkeparti, det tænker jeg sådan set ikke at man vil beskæftige sig meget med. Og måske heller ikke så meget Liberal Alliance. Jeg tror vi vil få mange brede aftaler, også fremadrettet.

(Guy Hamilton Goldfinger, 1964; Foto: Youtube)



11. september 2019

Søren Pind: Regeringen planlagde ‘grænsemur’ i 2015, frygtede at ‘hele Europa ville bryde sammen’

Fra TV2 Online – V-regering ville bygge en mur ved den danske grænse, siger Søren Pind

“Da flygtningekrisen i 2015 var på sit højeste i Danmark blev der udarbejdet ‘meget præcise planer’ om at opføre en mur af beton og pigtråd nær den tyske grænse for at holde illegale flygtninge ude.

Det fortæller tidligere justitsminister for Venstre Søren Pind i talkshowet ‘Lippert’, som bliver sendt klokken 18.20 på TV 2 NEWS.

– Det (en grænsemur red.) var et scenarie, som kunne blive aktuelt, hvis det hele brændte sammen, og det var vi jo bange for ville ske. At hele Europa ville bryde sammen.

– Det var da ikke noget, vi gik og skiltede med. Men nu blev det jo heldigvis ikke aktuelt, siger Søren Pind. …

I sin nye bog, som udkom onsdag, uddyber Søren Pind den daværende Venstre-regerings planer, som ifølge ham gik så vidt, at man allerede havde indkøbt materialer til en mur.

– I regeringen var der diskussioner om at bygge en mur af pigtråd og beton ved grænsen til Tyskland. Meget præcise planer blev udarbejdet. Det viste sig, at vi ikke lå inde med de tilstrækkelige ressourcer, og at materialer og genstande til at foretage en sådan voldsom beslutning slet ikke var en del af vores beredskabslagre. I al stilfærdighed blev nogle af disse ting indkøbt internationalt, skriver han i bogen.

Opdate. Et citat fra Lippert (TV2 News).

“Vi var jo bange for at Europa ville bryde sammen. … Hvis hele Europa brød sammen og folk bare vandrede rundt på gader og stræder, så var det jo noget vi var nødt til at forholde os til. … Det var da heller ikke noget vi skiltede med. … Da de her folk begyndte at gå over grænsen, der havde jeg en snert af den følelse, som jeg tror de danske politikere må have haft den 9. april. Jeg følte mig fuldstændig magtesløs.” (Søren Pind)



13. august 2019

Højskolelærere (2015): 90 pct. stemte på rød blok, værdipolitisk flertal til venstre for Helle Thorning

“Isam B udråbes til muslimsk fundamentalist i Berlingske”, skriver Steffen Groth i venstrefløjsmediet POV International, og roder sig så ud i en lang apologi for islamisten Isam Bachiri. At der overhovedet kan være to konklusioner på den analyse, illustrerer fint polariseringen.

For Groth og Højskolebevægelsen handler det hverken om Isam B eller Islam – det handler om at positionere sig i forhold til den danske højrefløj. Højskolebevægelsen er solidt placeret i det identitetspolitiske overdrev et sted mellem De Radikale, Alternativet og Enhedslisten. Herunder resultatet af en meningsmåling for højskoleforstandere- og lærere i Højskolebladet i forbindelse med 2015-valget (2011 i parentes).

Radikale: 21 pct. (30 pct.), Enhedslisten: 17 pct. (17 pct.), Alternativet: 14 pct., Socialistisk Folkeparti: 9 pct. (17 pct.)

Socialdemokraterne: 19 pct. (19 pct.) / Venstre: 8 pct. (8 pct.)

(De Konservative: 3 pct., Kristendemokraterne: 2 pct., Liberal Alliance: 1 pct., Dansk Folkeparti: 1 pct.)

(Højskolebladet 2015/4, s. 12-13: Når højskolefolket stemmer)



21. juli 2019

Katarina Ammitzbøll (K): Før kæmpede vi for Int. konventioner, nu er vi ‘kendt for at være fjendtlige’

De Konservatives Pernille Weiss kom i Europaparlamentet, og kæmper nu for flyvske globalistiske idealer. Ny i Folketinget for partiet blev Katarina Ammitzbøll, en RUC-skolet SF’er, der gik ind i politik fordi hun mente, at danskerne var blevet for kritiske overfor internationale konventioner. Fra Altinget.dk – Nyvalgt konservativ stemte socialdemokratisk ved sit første valg.

“Hvorfor gik du ind i politik?

‘Jeg har boet meget i udlandet, og når jeg var hjemme på besøg, synes jeg, at jeg kunne se, at der var sket et skred. Det var ikke helt det land, jeg var rejst ud fra. Der var sket noget i vores holdninger til hinanden og til vores samfund og vores velfærd. Der var kommet en kræve-kultur frem for en bidrage-kultur. Samtidig var der sket noget i vores holdning til udlandet. Før var vi kendt for at være bannerførere for demokrati og menneskerettigheder. Nu er vi mere kendt for at være fjendtlige og afvisende. Der var noget at gå ind i.

Hvad stemte du ved dit første valg?

Der stemte jeg socialdemokratisk. Jeg læste på RUC i sin tid, og så blev jeg SF’er. Men jeg læste også offentlig driftsøkonomi som et af mine fag, og så kunne jeg godt se, at tingene skal hænge sammen.’

Hvordan endte du i Konservative?

“Da jeg kom hjem til Danmark igen, begyndte jeg at snuse til partierne, og på det tidspunkt opstod Ny Alliance med Gitte Seeberg, Naser Khader og Anders Samuelsen. Det var spændende…'”

(Katarina Ammitzbøll på Facebook, 20. maj 2019)

Oploadet Kl. 22:18 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


7. juni 2019

“Alternativet er det eneste af de røde partier, der står til at få færre lærer-stemmer end et blåt parti.”

Man fornemmer at Fagbladet Folkeskolen ikke er ellevild med resultatet af den meningsmåling, de selv har bestilt og betalt. Det er ikke så meget det, at der er rødt flertal – det er dominansen. Hvis skolelærerne bestemte, så kunne der dannes regeringsflertal til venstre for landets tre største partier, identisk med partierne der garanterer ‘en stram udlændingepolitik’. Velfærdsdyrkelsen og klimahysteriet starter lige her.

Citeret fra Folkeskolen.dk – Socialdemokratiet er mest populær blandt lærerne.

“Mange har nok hørt fordommen om, at lærerne er placeret til venstre for midten på den politiske skala. Og det er en fordom, der i dén grad ser ud til at have hold i virkeligheden.

Index Danmark/Gallup gennemfører hvert år en stor meningsmåling blandt danskerne, og den viser, at langt hovedparten af fagbladet Folkeskolens læsere i dag vil sætte sit kryds ud for et rødt parti. …

Analyseinstituttet spurgte senest læserne sidste år, og her svarede 8 ud af 10 – af de lærere, der på dét tidspunkt kunne pege på et parti – at de ville placere deres stemme ved et af de røde partier. …

Tager vi målingen for gode varer, får Socialdemokratiet i dag flest lærer-stemmer. …. Enhedslisten står til at få næstflest lærerstemmer i dag.

De røde partier er så populære blandt lærerne, at man skal helt ned på en femteplads på listen over lærernes yndlingspartier for at finde et blåt parti. … Alternativet er det eneste af de røde partier, der står til at få færre lærer-stemmer end et blåt parti.

(Index Danmark/Gallup for Folkeskolen, 2018)



26. maj 2019

Antipatisk: “Hvem spørger vel Kyllingen, naar den skal steges, med hvilke Sauce den vil serveres?”

Middelklassen defilerer i skrivende stund mod valgstederne, for at stemme til dagens EP-valg. Jeg har altid stemt NEJ, eller det mindst ringe fra et nationalt perspektiv, men denne gang bliver jeg hjemme. Jeg fik ikke brevstemt, og adresseforvikling gør det for tidskrævende. Jeg køber tildels Pernille Vermunds argumentation. Vi stemmer om tretten pladser ud af 751, og uanset hvad resultatet bliver, har det i min optik meget lidt med demokrati at gøre.

Folkebevægelsens Rinja Ronja Kari hader nationalstaterne ligeså meget som EU, og jeg kunne ikke drømme om at stemme på en revolutionær socialist. Med samme argumentation udelukker jeg også Enhedslisten. Det mindst ringe alternativ er også denne gang Dansk Folkeparti, og skulle jeg stemme, så ville min stemme gå til Anders Vistisen. Han gik i rette med mediernes EU-eksperter, og det fortjener han ros for.

De Konservative har enkelte nationalsindede kandidater, men som det pæne medlem af Europabevægelsen Pernille Weiss pointerer i debatter, så skal man stemme på hende, så Danmark kan blive repræsenteret i parlamentets mest magtfulde gruppe. Det er EPP-gruppen, anført af føderalisten Jean-Claude Juncker. En stemme ud af 751. Det siger alt om den EU-politiske virkelighed.

Stemmer man på Alternativet, risikerer man på grund af valgforbund, at stemmen går til Det Radikale Venstre, der sidder i samme gruppe som Venstre. ALDE-gruppen er anført af føderalisten Guy Verhofstadt, og sådan kan man blive ved. Citatet herunder siger alt. Tilsæt selv en småfuld Jean-Claude Juncker…

“Hvem spørger vel Kyllingen, naar den skal steges, med hvilke Sauce den vil serveres?” (Unavngiven perser, citeret i Arthur Christensen, Hinsides det Kaspiske Hav, 1918. S. 165)

(Pernille Weiss, føderalist, der vil åbne Europa for afrikansk befolkningsoverskud; Foto: Tilsendt)

“I Danmark er partierne Det Radikale Venstre og Venstre medlemmer af ALDE. ALDE repræsenteres i Europa-Parlamentet af ALDE-gruppen (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa), der er den tredjestørste politiske gruppe i parlamentet med 88 medlemmer. Guy Verhofstadt har været gruppeleder og talsperson siden den 14. juli 2009. I Danmark er desuden Radikal Ungdom, Venstres Ungdom og Danmarks Liberale Studerende medlemmer.

Venstre og det Radikale Venstre vil indføre et fornyet og udvidet Europa, som skal omfatte hele det afrikanske kontinent. … Kristian Jensen (V) har også udtalt, at han gerne så dygtige afrikanske ingeniører komme til Danmark i store mængder. De er alle politikere, der ikke vil arbejde for dig, men for resten af verdens befolkning for dine penge. Skal det fortsætte?” (Lars Vestergaard, Dansk Folkeparti, 21. maj 2019)



26. april 2019

Pernille Weiss (K): 10 mio. afrikanere vil ‘berige’ os, forskellighed er godt – “Alle skal være velkomne.”

Jeg nåede lige at blogge Pernille Weiss’ humanistiske rygsvømning i Radio24syv, før hun springer ud som kulturrevolutionær radigal. På Facebook trækker hun i land, men man kan ikke argumentere i længder for befolkningsudskiftning, og senere forklare, at man udtrykte sig ‘upræcist’. Må partiet lide druknedøden.

Fra Berlingske – K-spidskandidat vil styrke EUs samarbejde med Afrika: ’10 mio. migranter skræmmer mig ikke’.

“Med præcis en måned til valget til Europa-Parlamentet, spiller den konservative spidskandidat Pernille Weiss ud med et kontroversielt forslag, som skal gøre det nemmere for europæiske virksomheder at få den arbejdskraft, de mangler.

Afrikanere og andre, som vil arbejde i EU, skal modtages på en langt mere positiv måde end i dag, og så skal der indledes et tæt sarbejde med de afrikanske lande, foreslår Pernille Weiss. …

Alle skal være velkomne. Og vi skal have nogle ordentlige hoveddøre omkring Europa, som vi kan være trygge ved…

‘Det er helt klart en udfordring, hvis ikke vi bliver bedre til at tage højskolesangbogen ned fra hylden og genbesøge de demokratiske normer for hensyn og respekt, som er det, vi står for hos os,’ siger Pernille Weiss og tilføjer, at man mange steder ser positivt på integrationen…”

(Pernille Weiss på Facebook, 2019)

“Vi er allerstærkest, når vi tillader, at vi er forskellige. Derfor er jeg heller ikke bange for migration og 10 millioner ekstra borgere fra et andet sted i verden. For det er sket før, og alt andet lige har det kun beriget os. Det har givet os udfordringer, men vi er blevet et rigere folk, vi er blevet dygtigere og mere omstillingsparate af at håndtere de udfordringer.”



25. april 2019

Konservativ vil stoppe migrationen med gode… ’sundheds- uddannelses- og socialsystemer’ i Afrika

“Hvorfor opfattes flygtninge pludselig som en trussel?” diskuterede Lars Trier Mogensen onsdag på Radio24syv, i anledning af to nyere udgivelser fra to tidligere generationsekretærer i Dansk Flygtningehjælp. Eks-kommunisten Andreas Kamm, lød mere fornuftig end Arne Piel Christensen, der i øvrigt har skrevet sin bog med kommunisten Knud Villy. Svarene var forudsigelige. Populisme og dårlige politikere, havde ødelagt danskernes moral.

Det er sådan set okay med mig, at den yderste venstrefløj har et radio-reservat, men Det Røde Felt adskiller sig værdipolitisk ikke fra andre programmer på samme kanal. I sidste uge hørte jeg eksempelvis 55 minutter (Tinne Hjersing Knudsen), der havde NGO-kritik af forholdene i libyske flygtningelejre som emne. Den ene interviewede politiker var Alternativets Rasmus Nordqvist, der ville lukke lejrene, og give mulighed for fri og sikker adgang til Europa. På den anden fløj var den konservativ EP-kandidat Pernille Weiss, og hun var i defensiven fra start til slut.

Pernille Weiss, K: … Vi har ihvertfald et moralsk ansvar… Vi har da under alle omstændigheder et moralsk ansvar… Der skal både tages nogle akutte konkrete skridt, og så skal der tages nogle mere sådan længerevarende mere systemisk arbejdende skridt, for at få folk til at finde en fremtid og et håb og et perspektiv i eget hjemland, så man slet ikke behøver at tænke den tanke, at jeg bliver nødt til at migrere med livet og mine børn og min ægtefælles tilværelse og sundhed som indsats. Det er det endemål vi skal ses for os.

vi må se på hvad vi kan gøre i de lande hvorfra folk de emigrerer. … Det der skal til er jo at folk slet ikke i Afrikas lande har behov for, føler lyst til, har trang til, ikke kan se anden udvej end at emigrere op imod Europa, og dermed også strande i Nordafrika.

… Vi skal få sat langt mere fart i at se på hvad vi kan gøre i de lande hvorfra folk starter deres migrationsrejse. Og det er der, hvor jeg oplever at det halter. Det er jo i EU’s egen interesse, kan man sige, at vi får opbygget et godt og sundt naboskab til Afrika med gode produktionsvirksomheder med sundheds- uddannelses- og socialsystemer, der virker på en måde, så det kun er den – hvad skal man sige, er den positive migration mellem nord og syd som kendetegner den måde vi er naboer til hinanden på.

samtidig med at der også bliver opbygget nogle relationer omkring uddannelse, undervisning, socialsystemer, som gør at der lige pludseligt vokser et sundt og bæredygtigt arbejds- og familieliv op for mennesker i Afrika. … Det er det der skal til.

(Pernille Weiss, EP-kaniddat for De Konservative)

Hvis man kalder velfærdsmigranterne for ‘klimaflygtninge’, så er nødvendige tiltag legale at diskutere.

“Problemet er enormt. Derfor bør man i de lande, hvor der er rigtig mange unge, indføre en etbarnspolitik som i Kina. Det kan være med til at forhindre, at det går helt galt. … Jeg er fuldstændig enig i, at man bør indføre en begrænsning. FN burde presse meget mere på, men det er svært, når der kommer noget religiøst ind over som prævention og abort.” (Professor Jørgen E. Olesen i Jyllands-Posten, 19. april 2019)



29. marts 2019

Helle Degn (S): Vi var enige om ikke at debattere udlændinge – “… det kunne kun fodre ekstremer.”

Det er længe siden jeg sidst har hørt ‘Huxi og det Gode Gamle Folketing’ i fuld længde, for jeg får lynhurtigt en overdosis. Herunder en kort, men meget typisk ordveksling fra seneste udgave.

Niels Ahlmann-Ohlsen (K): … Dansk Folkeparti kan jo risikere at blive halveret.

Bjørn Elmqvist (R): Det har altså også meget med mediedækningen at gøre. Hvilke emner man vælger at kaste sig over. Der er i disse år en voldsom opprioritering, synes jeg. Og har været det på udlændingespørgsmålet.

Helle Degn (S): Jeg synes. Da vi sad, der var vi enige om, at noget så følsomt som de her områder med minoriteter og flygtninge, indvandrere og så videre.

Niels Ahlmann-Ohlsen (K): – det holdt vi os fra.

Helle Degn: – det holdt vi os fra. Det spillede vi ikke op til i valgkampe, for det kunne kun fodre ekstremer.

Niels Ahlmann-Ohlsen: – Præcis.

Helle Degn: – så det var vi enige om. Og den politiske ledelse var vi enige om. At det gjorde vi ikke overfor hinanden. At vi ikke spillede hinanden ud på de der områder, fordi det var for farligt. Og problemet er bare, at med Dansk Folkeparti som voksede og voksede, og kun levede af den forargelse og den foragt og den populisme. …



20. marts 2019

Poul Schlüter om den lempelige udlændingepolitik: “… vi troede jo ikke, at det ville udvikle sig sådan.”

Indvandring er et af de få politiske emner, hvor den førte politik ikke baserer sig på ‘trial and error’. Man gør det samme igen og igen, og håber naiv på et andet resultat. Det kan være svært at gætte på reformers effekt ift. landbrugets udledning af kvælstof, men befolkningsfremskrivning er ikke raketvidenskab. Hvis der bliver færre danskere, og flere ikke-danskere, så diskuterer vi blot datoen for hvornår Danmark ikke er dansk mere. En statsminister, for hvem demografien ikke er hjerteblod, bliver aldrig en statsmand. Poul Schlüter gjorde sikkert sit bedste, men det var ikke godt nok. Interview med Schlüter i BT – Vi troede jo ikke, at det ville udvikle sig sådan.

“Da Schlüter overtog magten, havde Danmark den mest lempelige udlændingepolitik i verden. Den var dikteret af De Radikale og prisen for statsministerposten. Han erkender i dag, at man nok tidligere skulle have gjort ‘noget ved det problem,’ som han siger.

‘Men vi troede jo ikke, at det ville udvikle sig sådan. Det er nødvendigt, at EU får bevogtet den ydre grænse. Det bliver meget dyrt, men der er ingen vej uden om,’ lyder hans bud på en af tidens store udfordringer.”

(Statsminister Poul Schlüter, 1992; Foto: Youtube)

“Jeg ved godt, at mange danskere er ængstelige for at åbne grænser kunne føre til, at Danmark bogstaveligt talt blev oversvømmet af f.eks. en halv eller en hel million mennesker udefra. Det ville skræmme folk, men sådan går det jo ikke.” (Poul Schlüter, 4. august 1985)

Oploadet Kl. 01:23 af Kim Møller — Direkte link72 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper