20. marts 2021

Facebook: Den værdipolitiske højrefløj får klart fleste negative smileys (Zenia Stampe, blot 2,73 pct.)

I en tid hvor Nye Borgerliges Vermund og Thiessen kritiseres for selfie-opdateringer, og medierne tærsker langhalm på hetz mod venstrefløjspolitikere på Facebook, er det rart med håndfast statistik. ‘Likes’ fortæller ikke den fulde sandhed, men giver dog et udgangspunkt for en kvalificeret samtale.

Otte ud af ti politikere, der har fået fleste hjerte-smileys tilhører den værdipolitiske venstrefløj (til venstre for Socialdemokraterne), folk som Torsten Gejl (Alternativet), Özlem Cekic (SF), Samira Nawa (De Radikale) og Victoria Velasquez (Enhedslisten). De omtales som ‘kærlighedsspredende’, men lalleglæde har aldrig været et godt udgangspunkt for at drive et land. Jeg ville kalde dem for populister, og det må nævnes at forfatteren til undersøgelsen, en Anton Lykketoft, selv er en del af venstrefløjen. Når højrefløjen får negative smileys, er det hermed ikke udtryk for antipati/had fra venstrefløjen, men udtryk for at politikerne ’spreder Facebook-vrede’.

De mest ‘vredesfremkaldende’ er den værdipolitiske højrefløj, og særligt Dansk Folkeparti er i de her år mål for antipati. Otte ud af ti politikere på listen er medlem af partiet. Listen toppes af Kenneth Kristensen Berth (32,5 pct. vrede smileys), efterfulgt af Peter Skaarup (25,9 pct.) og Lise Bech, Dansk Folkepartis fødevareordfører (24,0 pct). Selvom de er mål for vrede, så er det politikere såsom Zenia Stampe (2,73 pct.) og Pernille Rosenkrantz-Theil (1,1 pct.), der medvirker i dokumentarer om hetz på sociale medier. Mærkeligt nok. Berth har fået sin del.

Her lidt fra en yderst oplysende undersøgelse set hos Kommunikationsforum – Rød love – blå vrede.

“Hvilke politikere er danskerne vildest med? Hvem spreder mest kærlighed? Og hvem gør os mest vrede? Vi har analyseret samtlige Facebookopslag siden sidste valg for næsten 200 danske politikere. Og helt banebrydende viser det sig, at røde politikere får flere kærlige reaktioner, mens de borgerlige får markant mere vrede. … I den anden ende af ‘Facebook-følelsesspektret’ er selvfølgelig vrede. Og der er ingen, der gør danskerne mere vrede på Facebook end politikere fra Dansk Folkeparti. …

På individuelt niveau kan det være svært at danne et generelt billede. Men vi fandt alligevel, at de politikere, der spreder Facebook-kærlighed, primært tilhører rød blok, mens de politikere, der spreder Facebook-vrede, primært tilhører blå blok – mere specifikt Dansk Folkeparti.

Kan man derfor sige, at der er mere god karma i rød blok og mere vrede og surhed hos de blå?

Inddeler vi politikerne efter blok – og summer reaktionerne på samtlige opslag siden folketingsvalget i ‘19 – bekræftes den umiddelbare tendens. Politikere fra rød blok spreder mere kærlighed, mens de borgerlige spreder mere vrede.

Citater af og om Astrid Carøe, ukendt SF’er, der får relativt fleste hjerte-smileys

“Jeg bliver både vred og ked af det når jeg hører, hvad LGBT+ personer udsættes for i skolegården. … Det er så vigtigt, at den danske folkeskole er inkluderende og mangfoldig.” (Astrid Carøe, Facebook, 9. februar 2021)

“…sandheden er nok, at Carøe topper listen primært af to andre årsager. For det første skriver hun mest om meget værdipolitiske og følelsesladede emner. Det fremtvinger naturligvis følelsesmæssige reaktioner.” (om Astrid Carøe)

Andel af reaktioner: Vrede-smiley / Hjerte-smiley



17. december 2020

Rød historiker om politisk vold, mødeterror: Venstremilitante ‘var de opsøgende’ i 80 pct. af tilfældene

Endnu en anmeldelse af venstreradikale Charlie Krautwalds bog om politisk vold i 30’ernes København. Den yderste venstrefløj anvender stadig samme strategi, men de er ikke mere en massebevægelse, og ville være helt ubetydelige, hvis ikke de stod så stærkt i mediebranchen. Christian Egander Skov anmelder for Kristeligt Dagblad – Nyt syn på 1930’erne: Da politisk vold var dagens orden (kræver login).

“… Snart oprettede ungkommunisterne i DKU organisationer med navne som Rødt Frontkæmperforbund og Antifa. Oprettelsen af de militante, kommunistiske korps var dels inspireret af den tyske venstrefløjs kamp mod nationalsocialismen, men givetvis også af kommunistpartiets Moskva-dikterede ultravenstrelinje, ifølge hvilken også Socialdemokraterne var en slags fascister. Det var heldigt, for rigtige fascister var der ikke mange af i København i begyndelsen af 1930’erne. Langt de fleste sammenstød kom til at stå mellem kommunister og socialdemokrater. Ved en af disse slog kommunisterne ovenikøbet en ung socialdemokrat ihjel.

I København slog den socialdemokratiske ungdomsorganisation DSU også ind på den militante antifascisme. De havde i 1928 indført en uniform. Blå bluse, rødt tørklæde. Snart suppleret med sorte ridestøvler og skrårem. I 1931 blev korpset Ordensværnet oprettet. Den umiddelbare anledning var forsvaret mod kommunisterne, men Ordensværnet fik hurtigt et udtalt antifascistisk sigte. …

I de små nazistpartier og KU så antifascisterne fascismens trussel manifesteret, og bestræbelsen gik herefter på at begrænse eller ødelægge deres muligheder for at holde møder og demonstrationer i det offentlige rum. Det kulminerede ved folketingsvalget i 1935 – det med ”Stauning eller kaos”.

Krautwald beskriver ”en regulær kampagne mod Konservativ Ungdoms valgkampsarbejde, som de [antifascisterne] søgte at sabotere mest muligt. Ungkonservative løbeseddelsuddelere blev konfronteret og ved flere lejligheder overfaldet. De konservative højttalerbiler… blev jagtet rundt i byen af antifascister på cykler. Vælgermøder blev forstyrret, og mødedeltagere forfulgt.

Krautwald viser, at antifascisterne i 80 procent af konfrontationerne var de opsøgende, samt at 59 procent af deres aktioner havde KU som mål. Totredjedele af dem var voldelige.”



23. september 2020

Korsør: Konservativ politiker antastet af AEH’ere – “Tre af dem passede mig op og virkede truende.”

Det er selvfølgelig fint hun er ærlig omkring sin oplevelse, men der er også en ulidelig 90’er-naivitet over den konservative politiker. Der er ikke brug for retfærdig harme eller flere politibetjente, men færre arabere på dansk jord. I den optik er De Konservative ikke en del af løsningen. Brigitte Klintskov Jerkel havde et kulturmøde på Motalavej. Sakset fra Facebook.

“En vanvittig oplevelse på Motalavej i Korsør.
I går eftermiddags var jeg en tur rundt på Motalavej og ville se nærmere på området samt tage billeder til brug for mit arbejde. Jeg fotograferede hverken personer eller biler – kun bygninger.

Jeg havde ikke været på Motalavej ret længe, før det myldrede frem med unge mænd med anden etnisk herkomst end dansk. Tre af dem passede mig op og virkede truende. De ville vide hvad jeg lavede, og hvad jeg fotograferede.

Jeg fortalte dem, hvad jeg fotograferede, hvortil de sagde; at jeg ikke skulle tage foto der. Vi begyndte en diskussion om, hvor vidt jeg måtte tage billeder eller ej. Jeg sagde til dem; det kommer I naturligvis aldrig til at bestemme, så længe jeg ikke fotograferer jer eller jeres biler – så skal I ikke blande jer i, hvad jeg laver.
Det resulterede i at de fotograferede både mig og nummerpladen på den bil, som jeg kørte i, og herefter blev de stående for at holde øje med mig, indtil jeg kørte igen.

Jeg oplevede hele situationen som meget grotesk. Hvorfor bliver de så oprevet over en kvinde, som går rundt alene og tager billeder af nogle bygninger? Har de noget at skjule? Jeg kan godt forstå, at nogen i området føler sig utrygge ved deres adfærd. Jeg følte mig i hvert fald meget utryg til sidst og valgte derfor at forlade området efter kort tid. Oplevelsen understreger for mig vigtigheden af de igangværende politiforhandlinger. Der er simpelthen brug for mere synligt politi – også lokalt. I Danmark er det lov og orden, der hersker – ikke anarki. Det skal simpelthen ikke være sådan, at der er steder i Danmark, hvor man ikke kan færdes uden at føle sig utryg.

(Brigitte Klintskov Jerkel, Motalavej, Korsør, 20. september 2020)

Oploadet Kl. 01:04 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer
Arkiveret under:


6. juni 2020

Næstved: Konservative Helge Adam Møller bag BLM-demonstration – ‘Mod racisme og vold mod sorte’

Tidligere major Helge Adam Møller forlod Folketinget i 2011 efter 28 år, og nyder pt sit otium med golfrejser og en byrådstjans i Næstved. Grundlovsdag talte han ved en BLM-demonstration i Næstved, som han havde arrangeret med to kollegaer fra byrådet. En ugandisk flygtning fra Socialdemokratiet, og en 73-årig radikal. Jeg forstår fint at en herboende afrikaner ønsker et mere afrikansk Danmark, og det giver god mening at radikalerne bifalder projektet, men en konservativ skal vel ikke nødvendigvis føre sort identitetspolitik. Demonstrationen blev ikke et tilløbsstykke, måske skulle de have koordineret det med erfarne gadeaktivister fra Enhedslisten, SUF og AFA.

Kom til demonstration i Næstved i morgen kl 16 mod racisme og vold mod sorte. For første gang i mit liv har jeg arrangeret en offentlig demonstration og har nu politi og andre myndigheders tilladelser. Det foregår i centrum af Næstved, Axeltorv og der er tre talere: Helge Adam, Klaus Eusebius (viceborgmester og tidligere rektor på Herlufsholm kostskole) samt Aligo Francis (byrådsmedlem og flygtning fra Uganda). … Del dette på Facebook ,vi må være op til 1000 personer.” (Helge Adam Møller, De Konservative, Facebook, 4. juni 2020)

(Helge Adam Møller, Axeltorv, Næstved, Grundlovsdag 2020)

“Vi er rigtig privilegerede i Danmark, men det betyder ikke, at der ikke sker racisme her. Derfor er det vigtigt, at vi også siger fra overfor racisme her, og viser USA, at vi står sammen, og at det her ikke må ske igen. … Racisme skal ikke ties ihjel, vi skal tale om det i fællesskab. Nu er der sat skub i tingene og så håber jeg bare eksplodere på en god måde. (Aligo Francis til TV2 Øst, 4. juni 2020)



13. februar 2020

Statsministerkandidat Jakob Ellemann-Jensen om SAS-gate: “Hvad er det, folk er rasende over…?”

I skrivende stund sender TV2 News live fra Adelgade i København, efter en bombetrussel mod reklamebureauet ‘& Co.’ Bombetrusler er meget udanske, og må komme udefra. Måske med et SAS-fly. Herunder tre første klasses-radikalisatorer.

I 30 år har udlændingepolitikken været styrende for dansk politik, men når der kommer en shitstorm mod et firma der håner nationalsindede danskere, så er det dirigeret af fremmede magter. Fra ‘The Land formerly known as Sweden’, hvor Aftonbladet med hjælp af værktøjet ‘Hoaxly’ ender i Rusland. Lidt som ‘Linkfluence’-værktøjet som i 2011 gjorde mig til en del af ‘Breiviks spider web of hate’.

“Med hjälp av verktyget Hoaxy kartlade han hur ordet ‘SAS’ spreds på Twitter under kvällen. Vid midnatt var ökningen explosionsartad. Det gäller även förekomsten av hashtaggen #BoycottSAS, som kritiker till bolaget lanserade. En graf visar att ett fåtal konton, särskilt ‘Yggdrasilsnorna’ och ‘Wayotworld’, var centrala i drevet.

– Det finns en rad internationella nätverk som är tätt sammanlänkade. När något börjar få spridning där så kan det gå snabbt.

… Tidigt på onsdagsmorgonen rapporterade den ryska propagandasajten Sputnik om reklamfilmen. …

Mathias Cederholm uppmanar till eftertanke bakom tangenterna.

– Ett allmänt råd är att vara försiktig med vad man delar. Lite källkritik är alltid bra.



27. november 2019

Den ideologiske tolerance er mindst “… blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok”

Undersøgelsen ‘Affektiv Polarisering i Danmark’ bekræfter et velkendt fænomen, der i sagens natur ikke nemt lader sig verificere statistisk.Tre forskere fra Københavns Universitet har undersøgt hvorledes danskere har det med at få en nabo med modsatrettede holdninger, og konklusionen er klar: Folk der stemmer Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre er mindst tolerante. Socialdemokraterne og DF følger gennemsnittet, hvorimod højrefløjen inkl. Nye Borgerlige er mest tolerant. Lignende tendenser ses i USA (Pew). Se evt. adjunkt Frederik Hjorth diskutere fundene i mandagens Deadline.

“I Figur 1 ses resultatet af listeeksperimenterne angående social distance til politiske modstandere i Danmark. I panelet til venstre med de overordnede resultater ses klare tegn på markant social distance til politiske modstandere, uanset om det drejer sig om en person, som man er ideologisk uenig med, eller om en person, der er medlem af et parti, der ligger langt fra ens eget parti.

Resultaterne indikerer, at en væsentlig del af danskerne – cirka en fjerdedel – ikke vil bryde sig om en politisk modstander som nabo. Konfidensintervallerne viser, at andelen er estimeret rimeligt præcist og er signifikant større end nul.

I panelet til højre har vi splittet respondenterne op på deres politiske orientering (mindre partier er slået sammen for at undgå for små grupper og deraf følgende usikkerhed). Også her er resultaterne parallelle, hvad enten vi ser på ideologisk eller partipolitisk afstand (undtagelsen er Venstrevælgere, for hvem den partipolitiske afstand synes mere udtalt). Den statistiske usikkerhed er relativt stor som følge af opsplitningen på de enkelte partigrupper, hvorfor forskellene mellem de disse bør tolkes varsomt. Når det er sagt, indikerer resultaterne interessante forskelle mellem grupperne.

Den sociale distance – både hvad angår partitilhørsforhold og ideologisk orientering – er mindst og tæt på 0 hos vælgere, der støtter Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige (‘Øvrig blå blok’) samt Venstre (for ideologiske modstandere), mens den er størst blandt tilhængerne af partier fra Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre. Vælgere, der støtter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, ligger tæt på det overordnede gennemsnit på 25 pct. Der er altså visse indikationer på, at den sociale distance er mest konsistent blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok. Ikke desto mindre er det også tydeligt, at den sociale distance ikke er begrænset til rød blok. Og det er måske endnu mere tankevækkende, at modviljen også er at finde blandt mange vælgere, der støtter partier på den politiske midte. Kort sagt viser resultaterne, at affektiv politisk polarisering – målt som social distance i form af naboskab – er udbredt i Danmark.” (s. 36f)

(Hjorth et al, Affektiv Polarisering i Danmark, Københavns Universitet, 2019)

“Mere generelt kan social distance – og dermed mindsket (lyst til) interaktion med mennesker, man er politisk uenig med – potentielt have vidtrækkende konsekvenser. Fravalg og dermed fravær af eksponering for politiske modstandere kan muligvis skabe mindre forståelse for andre gruppers synspunkter, udfordringer og behov. Det kan anspore vælgerne til i højere grad at stemme på politiske partier, der advokerer for deres egne partikulære interesser og eventuelt mere drastiske ændringer i den måde, samfundets værdier fordeles på.” (s. 39)



13. november 2019

“I er ikke velkomne i Danmark”, skrev statsministeren på Facebook, mens den røde løber blev rullet ud

“I er ikke velkomne i Danmark.”, skrev statsminister Mette Frederiksen på Facebook, henvendt til Syrien-jihadister. Det lyder selvfølgelig godt, men som hendes partifælle justitsminister Nick Hækkerup så rigtigt påpeger, så bad den tidligere regering om at få Ahmed el-Haj udleveret til Danmark. Og den praksis bliver ikke ændret trods hårde udmeldinger på sociale medier.

Her til morgen tonede Alternativets Udlændingeordfører Sikandar Siddique frem på TV2 News. Her forklarede MF’eren, der tidligere var tilknyttet Hizb-ut-tahrir, at Islamisk Stats børn var Danmarks ansvar, og at det burde være slut med den ‘gammeltestamentlige arvesynd’. Vi lever i absurde tider…

(Collage)



30. oktober 2019

24syv-panel imod DFs ‘ondskabsfulde retorik’ – Lykketoft om Enhedslisten: “De er ikke ekstremister.”

Det lykkedes mig ikke at komme helt igennem sidste udgave af ‘Huxi og Det Gode Gamle Folketing’, der denne gang inkluderede repræsentanter for Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative – tre partier, der står som garanter for den demokratiske nationalstat, og i det store og hele har overtaget Dansk Folkepartis udlændingepolitik.

Alle tre tog ikke desto mindre afstand fra Dansk Folkeparti, og problematiserede retorikken. Den konservative eks-MF’er forsvarede sit parti med, at Socialdemokratiet jo også er afhængig af Enhedslisten. Det fik Mogens Lykketoft op på de høje nagler: Enhedslisten er på nogen måde et ekstremistisk parti, og der er intet gammelkommunistisk over partiet. Vesselbo nævner at Pernille Skipper er tidligere VU’er, og ignorerer rask væk at samme var medlem af at trotskistisk parti frem til hun blev politisk ordfører i foråret 2016, hvor hun tilkendegav at hun ikke havde ‘ændret politisk holdning’. Lykketoft nævner, at Johanne Schmidt-Nielsen startede sin politiske karriere i DSU, og ignorere på samme måde hendes efterfølgende aktiviteter for Antifascistisk Aktion og lignende revolutionære bevægelser.

Der er noget helt galt, når erklærede demokrater intet problem har med den revolutionlære venstrefløj, men omvendt foragter den nationalsindede folkelighed. Sidste mand slukker lyset…

Mogens Lykketoft (S): den ondskabsfulde retorik, der også har været Dansk Folkepartis måde at drive politik på. De er blevet overflødige, ja, men ikke fordi man har overtaget deres politik, men fordi man i højere grad har inddæmmet de reelle problemer som knytter sig til en ureguleret indvandring, og en manglende integration.

Anne Birgitte Lundholt (K): – Ja, og så vil jeg sige. Jeg føler at Socialdemokratiet har overtaget den politik, og på det område er de så blevet overflødige. … Okay, så har man sagt, at vi skal have udlændingepolitikken, og den kan vi så få to steder. Nemlig hos i Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti.

Lykketoft: – og hos Venstre og hos De Konservative.

Lundholt: – Jeg tror, at lige præcis her vil du så netop nok se, at der… Men så bliver det jo til gengæld interessant at se eksperimentet, når vi nu kommer lidt længere frem. Jeg vil sige, at Enhedslisten opfører sig som et pænt parti, men det er jo et yderparti, og det er et ekstremistisk parti der rummer nogle kræfter, som jeg helst ikke vil have får for stor indflydelse i Danmark, hvis man skal se det fra mine sko.

Eyvind Vesselbo (V): Der er både brug for en ny retorik, og en ny politik, der ikke er populistisk symbolpolitik… Meget har haft den effekt, at det har marginaliseret store grupper af den danske befolkning fra den øvrige del af befolkningen. Det giver nogle problemer. … Mange dele af befolkningen, også i Venstre, havde fået nok af den retorik, havde fået nok af den symbolpolitik med håndtryk…

Lykketoft: Må jeg lige sige en enkelt ting, til det der Birgitte sagde. Modsige hende på det der med at Enhedslisten er et ekstremistisk parti. Dengang de blev stiftet, var det ‘de forenede dødsboer’, som Jacob Haugaard, så rigtigt sagde om venstresocialister, gammelkommunister og trotskister og hvad har vi af mærkelige retninger. Alle partier er på en eller anden måde flydende platforme, som tilpasser sig de nye udfordringer, og det som er interessant ved Enhedslisten, og jeg vil gerne forsvare partiet i dag, her i det gamle folketing. De er overhovedet ikke et ekstremistisk parti længere. … Jeg har jo oplevet hele den der proces med Enhedslisten, helt fra de kom ind i Folketinget i 1994, hvor jeg skulle forhandle med dem som finansminister og så videre frem, og kom meget tæt på at kende de ledende figurer. Det mest idiotiske man kan sige om det parti, som Henrik Sass gjorde gang på gang, det et kalde dem gammelkommunister. Altså, hvis der er noget man ikke kan forbinde Johannes Schmnidt-Nielsen med, så er det gammelkommunister. Så hold nu op! De er ikke ekstremister.

Vesselbo: – Skipper har været VU’er engang.

Lykketoft: – Ja, og Johanne var socialdemokrat indtil hun mødte Morten Bødskov, som var DSU-formand, og så meldte hun sig ud. (panelet griner)

Lundholt: Jeg vil godt lige slå en sløjfe, og sige at jeg aldrig har underkendt deres dygtighed i at lave et parti, og også sætte nogle i spidsen som ikke i sig selv er ekstremister. Det jeg sagde, er at de rummer nogle ekstremistiske holdninger, og når jeg siger ekstremistiske holdninger…



2. oktober 2019

Eks-MF’er vil have ‘brede aftaler’ der inkl. Enhedslisten, V og K, “… ikke så meget Dansk Folkeparti”

Uret tikker for Radio24syv, og selvom Huxi Bach jo nok ender på livslang forsørgelse via ‘hele Danmarks Radio’, så er det trods alt en god ting. Som overskurken i’Goldfinger’ svarer James Bond , der fastbundet til et bord før sin snarlige død, spørger, hvorvidt han forventer, at han vil tale: “No Mr. Bond, I expect you to die.”

At høre forhenværende MF’ere diskutere dansk politik anno 2019 i ‘Huxi og det Gode Gamle Folketing‘ er ikke for børn. Alle er enige om at Stram Kurs ingen indflydelse skal have, uanset hvad. Nye Borgerlige nævnes ikke engang, og selv en rød socialdemokrat vil hellere have et samarbejde med Venstre og De Konservative end Dansk Folkeparti. Enhedslisten er omvendt helt uproblematisk, og når Lars Løkke Rasmussen kaldte dem for kommunisterne, så var det lige over grænsen.

Huxi Bach, vært: … hvilket også var Lars Løkkes pointe, jeg synes vi skal lave et samarbejde henover midten, for som Lars Løkke sagde, der står nogle partier helt ude til højre, Stram Kurs blandt andet, og det kan vi simpelthen ikke forsvare at gøre noget på. Eller præge budgetterne, vi er nervøse for hvad kommunisterne ude i Enhedslisten vil, som de nogle gange kalder dem. Det er vel bare en konstatering af, at det der samarbejde inde på midten, det er jo ikke dødt. …

Helle Sjelle (K): … Jeg tror da også, at hvis man havde set at Stram Kurs kom i folketinget, så ville der da også være nogle som havde været mere nærliggende at samarbejde med end Stram Kurs.

Huxi Bach: – Det må man da håbe.

Helle Sjelle: – Ja.

[…]

Sonja Mikkelsen (S): Jeg hæftede mig ved, at han primært sagde det i relation til at holde Enhedslisten ude. … Jeg har da en forventning om, at der vil blive lavet mange ting henover midten, der også rummer Enhedslisten. … Vi havde jo en socialdemokratisk regering – af navn i hvert fald, og der var jo ikke god stemning, men det er der nu, Alle føler sig godt behandlet. Vi er tilbage i kerne-socialdemokratisk politik. Det oplever støttepartierne som trygt og godt, så derfor er udgangspunktet jo godt. Jeg har da en forhåbning om, at der er en rummelighed, der giver en forventning om, at få andre partier med. Venstre og De Konservative typisk, måske ikke så meget Dansk Folkeparti, det tænker jeg sådan set ikke at man vil beskæftige sig meget med. Og måske heller ikke så meget Liberal Alliance. Jeg tror vi vil få mange brede aftaler, også fremadrettet.

(Guy Hamilton Goldfinger, 1964; Foto: Youtube)



11. september 2019

Søren Pind: Regeringen planlagde ‘grænsemur’ i 2015, frygtede at ‘hele Europa ville bryde sammen’

Fra TV2 Online – V-regering ville bygge en mur ved den danske grænse, siger Søren Pind

“Da flygtningekrisen i 2015 var på sit højeste i Danmark blev der udarbejdet ‘meget præcise planer’ om at opføre en mur af beton og pigtråd nær den tyske grænse for at holde illegale flygtninge ude.

Det fortæller tidligere justitsminister for Venstre Søren Pind i talkshowet ‘Lippert’, som bliver sendt klokken 18.20 på TV 2 NEWS.

– Det (en grænsemur red.) var et scenarie, som kunne blive aktuelt, hvis det hele brændte sammen, og det var vi jo bange for ville ske. At hele Europa ville bryde sammen.

– Det var da ikke noget, vi gik og skiltede med. Men nu blev det jo heldigvis ikke aktuelt, siger Søren Pind. …

I sin nye bog, som udkom onsdag, uddyber Søren Pind den daværende Venstre-regerings planer, som ifølge ham gik så vidt, at man allerede havde indkøbt materialer til en mur.

– I regeringen var der diskussioner om at bygge en mur af pigtråd og beton ved grænsen til Tyskland. Meget præcise planer blev udarbejdet. Det viste sig, at vi ikke lå inde med de tilstrækkelige ressourcer, og at materialer og genstande til at foretage en sådan voldsom beslutning slet ikke var en del af vores beredskabslagre. I al stilfærdighed blev nogle af disse ting indkøbt internationalt, skriver han i bogen.

Opdate. Et citat fra Lippert (TV2 News).

“Vi var jo bange for at Europa ville bryde sammen. … Hvis hele Europa brød sammen og folk bare vandrede rundt på gader og stræder, så var det jo noget vi var nødt til at forholde os til. … Det var da heller ikke noget vi skiltede med. … Da de her folk begyndte at gå over grænsen, der havde jeg en snert af den følelse, som jeg tror de danske politikere må have haft den 9. april. Jeg følte mig fuldstændig magtesløs.” (Søren Pind)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper