Som salige Huntington skrev for mange år siden, så handler kultur i sidste ende om dominans. Når ikke-danskere dominerer et byrum, vil danskere søge væk, og det kan nok så mange plusord ikke ændre væsentligt på. Hvis radikale Anne Nygaard ikke forstår lige netop det, så forstår hun ingenting. Læserbrev i JP Århus – Mindeparken for mangfoldighed. Mindeparken var indtil for få år siden, qua sin beliggenhed, en ren dansk affære.

“Forleden dag under en gåtur gennem Mindeparken bemærkede jeg to ting. Til trods for at rød-hvide Dannebrog var det første, der faldt mig i øjnene, var det ikke de nationale farver, der gjorde størst indtryk på mig. Det, jeg særligt lagde mærke til, var, hvilken etnicitet, der dominerede parken.

Etniciteten bar ikke præg af stereotype blege aarhusianere, der sad med de obligatoriske kolde øl i eftermiddagssolen. I stedet bar parken præg af mænd og drenge af anden etnisk oprindelse, der ivrigt løb rundt på de grønne arealer efter en fodbold, duften af krydret og eksotisk mad og kvinder, der var iført farverige tørklæder. Som radikal byrådskandidat og stor fortaler for et mangfoldigt byrum, var synet af glade og imødekommende indvandrere en sand fornøjelse.

Til min store skuffelse var Mindeparken dog som støvsuget for andre aarhusianere. For mig at se er Mindeparken et frirum. Et frirum hvor mennesker kan mødes på kryds og tværs af nationalitet, social baggrund og religiøs overbevisning. Af denne årsag undrede jeg mig derfor også over, hvor de andre aarhusianerne gemte sig denne dag.

Et byrum er vel ikke mangfoldigt, før flere forskellige nationaliteter er repræsenteret?“

Zenia Stampe mener det er barbari at opsige FN-konventionen om statsløse, og siger hermed indirekte en hel masse om de mange lande der ikke har underskrevet traktaten, herunder de arabiske, palæstinensernes kampfæller. Zenia Stampe for fuld udblæsning i Politiken – Venstres komiske Jørgensen hallucinerer om statsløse.

“BT kører i dag en historie om, at ‘To mulige terrorister får dansk statsborgerskab’.

Substansen er, at Danmark har forpligtet sig til at leve op til FN’s konvention om statsborgerskab og børnekonventionen.

Hvis vi skal leve op til vores internationale aftaler, så er vi nødt til også at give statsborgerskab til mennesker, der ifølge PET kan udgøre en eventuel fremtidig sikkerhedsrisiko. …

Meningen var – og er – at udrydde statsløshed. … Der er altså ikke tale om ‘et hul i konventionen’. Der er ikke tale om, at Danmark kan vælge og vrage mellem hvilke statsløse, som vi ønsker at give statsborgerskab til.

Meningen med konventionen er netop – netop! – at forpligte stater til at give statsborgerskab, også når det er vanskeligt. Til gengæld fordeles denne forpligtelse over alle de stater, der har tiltrådt aftalen.”

Dansk Folkepartis Mikkel Dencker på Facebook, 11. april 2013.

“At der er stor forskel på Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er kendt af de fleste.

Her er et illustrativt eksempel fra tirsdagens debat i Folketinget, hvor jeg blandt andet udtalte følgende om udlændinges stemmeret:

“Danmark er danskernes land, og det er danskere, der skal have ret til at bestemme over det og dermed med have stemmeret.”

Det faldt ikke i god jord hos den radikale ordfører Marlene Borst Hansen, for hun tog derefter ordet:

“Ja, nu sagde DF’s ordfører om spørgsmålet om, hvorvidt udlændinge skulle have vanskeligere ved at stemme eller måske slet ikke have mulighed for at stemme, at valget jo er til for danskerne, det er jo danskernes land. Altså, det provokerer mig ikke bare en lillebitte smule, det provokerer mig faktisk rimelig meget”

At mene at Danmark er danskernes land er åbenbart et meget provokerende synspunkt…”

Det er sjældent der kommer noget relevant fra Zenia Stampe, men i den pågældende blogpost har hun faktisk en pointe. Hvor står Venstre (og De Konservative), hvis de efter næste valg tvinges til at vælge side. Fra Stampes blog på Politiken.dk – Venstre putter sig bag Dansk Folkepartis ryg.

“Hvad sker der, hvis Venstre igen skulle få mulighed for at danne regering på basis af Dansk Folkepartis stemmer? Vil det slå Danmark tilbage til de tossede symbolpolitiske tiltag fra det forgangne årti? Gode spørgsmål. Foreløbig får vi ingen svar. …

Det er klart nok, hvad de fleste øvrige partier mener om Dansk Folkepartis vane med at brøle symboltunge og indholdslette forslag ud i Folketingssalen. De fleste trækker på skuldrene og går videre med deres politiske arbejde. For i øjeblikket flyver værdipolitiske varmluftsballoner fra højrefløjen ikke langt. Heldigvis. De dage er forbi.

Men det er naturligvis interessant, hvor Venstre placerer sig.

For Dansk Folkeparti har meldt ud, at de ønsker at komme i regering efter næste valg. Og hvis Lars Løkke skulle have drømme om at generobre statsministeriet, så vil han komme til at blive dybt afhængig af Dansk Folkeparti. Så hvad mener Venstre, når Dansk Folkeparti mener noget skørt? …

Men hvad vil Venstre med forslagene fra Dansk Folkeparti? Sådan for alvor? Helt konkret? Hvor vil Venstre placere sig, hvis det en dag igen bliver nødvendigt at tage Dansk Folkeparti alvorligt?“

(Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af nummerplader med dannebrog; Afvist af V & K)

Landets radikale kirkeminister Manu Sareen forklarer i dagens Berlingske, at regeringen har vundet værdikampen. Der er dog stadig plads til ‘forbedringer’. Fra Den Korte Avis – Skal Danmark tillade kald til bøn fra minareter? – Folketinget er splittet.

“Meningerne er delte hos danske folketingspolitikere, når det kommer til spørgsmålet om, i hvilket omfang bønnekald fra minareter skal være tilladt i Danmark. Spørgsmålet er aktuelt, fordi en svensk moske i Botkyrka kommune uden for Stockholm formentlig får tilladelse til at kalde til bøn i den nærmeste fremtid.

I går fortalte vi i Den Korte Avis på baggrund af interview med specialkonsulent Jørgen Jakobsen fra Miljøstyrelsen og professor i retsfilosofi Henrik Palmer Olsen fra Københavns Universitet, at der ikke er noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at der kaldes til bøn fra danske moskeer. …

Den radikale ordfører Linda Kristiansen er umiddelbart positiv over for tanken. Hun mener ikke, at der er grund til at lave regler på området, hvis det kan foregå i en dialog med det lokalsamfund, moskeen er en del af:

‘Hvis det allerede er tilladt, så tænker jeg, så lad os da fortsætte sådan, som det er… jeg tror, at man ved at gå i dialog kan komme rigtig, rigtig langt. Så jo, der skal tages et hensyn, men der skal også være et hensyn til begge parter. Det mener jeg godt, man kan opnå’.

For Linda Kristiansen er islamisk kald til bøn ikke specielt fremmed:

‘Jeg synes ikke nødvendigvis, det er så forfærdeligt fremmedartet… Jeg tror at ved at åbne op og vise de her forskelle, så tror jeg også på, at der kan blive taget bedre imod. Og så har vi altså igen – som sagt – religionsfrihed. Det synes jeg er vigtigt at påpege’.

Den radikale kirkeordfører mener, at kald fra minareter umiddelbart kan sidestilles med klokkeringning fra kirker, og at man derfor kun bør lave regler på området, hvis det giver anledning til problemer. Hun tror ikke, at hun selv ville have de store problemer med at bo i et område, hvor der blev kaldt til bøn:

‘Først og fremmest tror jeg, at jeg ville overveje, hvor jeg bosatte mig, men jeg tror også, at man rimeligt hurtigt ville vænne sig til det. Jeg tror egentlig, at jeg ville have det fint nok’, fortæller Linda Kristiansen fra det Radikale Venstre.”

Sakset fra Fredericia Ugeavis.

Problemet er ikke så meget det, at Manu Sareen ikke selv ønsker multikultur. Problemet er mere det, at han ønsker det for alle andre. Fra BT – Manu Sareen sender sine børn på ‘hvid skole’.

“- Danskerne vælger ikke ‘de sorte skoler’. Det er jo hykleri, når man tænker på den velvilje over for integration, man ellers hører fra brede kredse. Og det kan få fatale konsekvenser i form af social opsplitning, hvis ikke alle indser, at integration består i at være sammen på kryds og tværs, sagde Manu Sareen til ugebrevet A4 i 2005.

Da han et par år efter flyttede til Amager, valgte han at få sin datter ind på Skolen ved Sundet – der både har den laveste indvandrerandel på Amager, og hvor eleverne får nogle af byens højeste karakterer. I dag har datteren skiftet skole – mens Manu Sareens søn nu går på skolen. …

Overfor B.T. afviser Manu Sareen, at han har skænket, hvor mange indvandrere der var på skolen, en tanke.

- Jeg anede det simpelthen ikke. Vi ringede rundt i en sommerferie, og de var de første, som tog telefonen og havde en plads. Man kan sige, at jeg er med til at få indvandrer-andelen op, siger han.”

En læser fortæller, at Jyllands-Posten ændrede artiklen, så støtten på 21.300 kroner fra til De Radikale ikke mere kom fra ‘Institut for Internationale Studier og Menneskerettigheder’ men fra ‘Institut for Flerpartisamarbejde’. Førstnævnte er et institut under Udenrigsministeriet, sidstnævnte et ‘selvejende uafhængigt institut’ finansieret af samme. Reelt er der ingen forskel, og sådan kan dine og mine skattekroner gå til De Radikales valgkamp. Fra Jyllands-Posten – Se listen: De betalte til rød blok.

“Det Radikale Venstre

Til Folketingsvalget har partiet fået:

A. P. Møller-Mærsk (450.000 kr.)
Dansk Arbejdsgiverforening (500.000 kr.)
Dansk Industri (750.000 kr.)
Finanssektorens Forening (200.000 kr.)
Landbrug og Fødevarer’s forening til støtte af et konkurrencedygtigt erhvervsliv (100.000 kr.)
Danmarks Rederiforening (25.000 kr.)
Til andre formål:

Hermod Lannungs Fond (238.000 kr.)
Institut for flerpartisamarbejde (21.400 kr.)
Dansk Industri (13.750 kr.)
Dansk Arbejdsgiverforening (169.389 kr.).”

Fra AltAndetLige.dk.

“Med bred opbakning fra Folketinget blev Institut for Flerpartisamarbejde etableret ved lov i maj 2010. Formålet med det nyetablerede institut er at styrke den danske demokratibistand ved at yde søsterpartistøtte og støtte til flerpartisystemer i udviklingslandene.

Institut for Flerpartisamarbejde er oprettet som en selvejende og uafhængig institution inden for den offentlige forvaltning. Staten har afsat et beløb på 75 mio. kr. til perioden 2010-2012. Tilskuddet afholdes over Udenrigsministeriets bistandsbevillinger.

Instituttet er placeret i et administrativt fællesskab med Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder centralt i København på adressen Strandgade 56, Christianshavn.”

Klumme af den tidligere DSU’er Christian Severin Larsen på Netavisen Pio – De Radikales syv bizarre mærkesager.

“De Radikale ynder at præsentere sig selv som et moderne, fremtidsorienteret parti, der tror på individuel frihed og de frie markedskræfter. Men ikke desto mindre så har partiet en besynderlig tendens til at ville gribe ind i danskernes dagligdag på de mest bizarre måder. …

Netavisen Pio har her samlet en liste over alle de bizarre, absurde og mærkværdige ting, som De Radikale gerne vil bruge statsmagten til – så længe man ikke hjælper de arbejdsløse og socialt svageste. …

1. Indførelse af pant på tøj
“Der bliver brugt så meget vand, energi og kemikalier på at producere tøj, og de ressourcer kunne vi godt bruge mere optimalt. Det ville være rigtig godt for tøjbranchen at få fingre i det brugte tøj, så man kunne producere nyt med de ressourcer, der allerede er i omløb. En god måde kunne være at indføre pant på tøjet. … Idéen med vores forslag er, at tøj er en ressource som så mange andre, som vi kunne få rigtig meget ud af at genanvende”. – miljøordfører Lone Loklindt.

2. Rygeforbud på perroner og ved busstoppesteder
“Som radikal mener jeg, at vi skal gå så langt, som det overhovedet kan lade sig gøre for at begrænse rygning. Sidst fik vi skrevet ind i loven, at loven skal revideres – og der vil vi kæmpe for forbud mod rygning i offentlige bygninger og arbejdspladser. Og når først det er indført, så synes jeg man skal se på et rygeforbud på busstoppesteder og på togperroner” – sundhedsordfører Camilla Hersom.

3. Kampen mod det lyserøde lego
“Der er gang i debatten om LEGOs legetøj ‘LEGO Friends’, der er specifikt rettet mod piger med bl.a. pink farver. Kritikken retter sig mod, at legetøjet er kønsstereotypt. Her er jeg enig. Det er ærgerligt, at LEGOs unikke og inspirerende legetøj nu er med til at tegne så traditionelle kønsroller, som de gør med LEGO Friends.” – ligestillingsminister Manu Sareen.

[... Punkt 4. udgået ...]

5. Buske til bøsserne
“Buskadsrydningerne (i Ørstedsparked, red) er endnu et eksempel på den magtfuldkommenhed, der hersker i forvaltningerne og den viser, hvor dårlig Københavns Kommune er til at kommunikere med brugere og borgere. (..) Bøsser og biseksuelle mænd (har) ikke længere har de samme gode muligheder for at have sex med hinanden i buske og bag træer. (..) Nogle af de mænd, der har lyst til sex med andre mænd, kan af den ene eller anden grund ikke stå frem med det. Derfor anerkender jeg, at de er henvist til sådanne steder (som Ørstedsparken, red.) (hvor) der er forgået den slags aktiviteter i den del af byen siden tidernes morgen. Allerede længe før Ørstedsparken blev anlagt, vidste man godt, hvad der foregik, når mænd gik på Nørrevold.” – Klaus Bondam, daværende medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

6. Obligatorisk tysk og tilbud om urdu
”Radikale Venstre vil gøre endnu et fremmedsprog obligatorisk, så alle folkeskoleelever lærer mindst to fremmedsprog. Vores geografiske, historiske og kulturelle bånd til Tyskland gør det naturligt, at tysk er et vigtigt andetsprog. Desuden skal eleverne have ret til at modtage undervisning i et tredje fremmedsprog. Det tredje fremmedsprog vil typisk være fransk, men de Radikale vil gøre det muligt for kommunerne at undervise i for eksempel arabisk, urdu, kinesisk, russisk og spansk. …” – De Radikales folkeskoleudspil.

7. Pantautomater for mobiltelefoner og mp3-afspillere
“Udfordringen er, at der er mange naturressourcer i det mindre elektroniske udstyr, som bliver dyrere og dyrere, og vi er ikke gode nok til at samle det ind. Vi må gøre det nemmere og mere attraktivt at indlevere det, så eksempelvis mobiltelefoner ikke ender i køkkenaffaldet” – miljøordfører Lone Loklindt.

Der er visse problemstillinger der ikke kan behandles journalistisk, uden det ender med modhistorier, og en mudret polemik om den oprindelige historie. Det tog ikke Politiken lang tid at imødegå Lise Egholms ‘jødemobning’-historie, og der er tydeligvis dobbelte standarder. Enhver nyhedshistorie der indirekte understøtter en nationalborgerlig dagsorden, problematiseres tungt i alle medier. En modsatrettet nyhedshistorie understøttes af centrum-venstres forskerskare, og her når kritikken sjældent videre end et par læserbrev, eller allerhøjst en kritisk artikel i et JP-tillæg.

(Modhistorier på Politiken.dk, 29. januar til 1. februar 2013)

Hvis medierne havde forsøgt at bekræfte ‘jødemobningen’, så havde det næppe været en uoverkommelig journalistisk opgave, selvom det selvfølgelig kræves, at man går hårdt til ‘debatten er problemet’-segmentet, herunder den jødiske tekstforfatter Lone Spliid der tidligere i dag på TV2 News fortalte, at hun aldrig har oplevet problemer med muslimer, men dog ‘fordomme’ fra ‘ikke-muslimer’. Hendes ‘Tro i Harmoni’-arrangement, inkluderede (efter indslaget at dømme) ingen beskæggede mellemøstlige mænd, ingen kvinder med tørklæde – og symptomatisk for det hele, så havde interviewede muslimske Nadia langt udslået hår.

Hvor TV2 News velvilligt holdt mikrofonen for ovenstående, så var der andre boller på suppen da konservative Rasmus Jarlov tidligere på ugen debatterede ‘jødemobning’ med Anna Mee Allerslev på DR2. Her gik Deadline-værten Mikkel Frey Damgaard til angreb med spørgsmål som: “Var det ikke lige voldsomt nok at reagere på den måde, når nu det bare var tale om mobning”. Allerslev fortsatte i samme stil: ” Det nytter ikke noget at fare ud med bål og brand, fordi medierne laver en ny tvivlsom historie”, hvorefter studieværten gav hende et retorisk spørgsmål: “Synes du Rasmus Jarlov talte historien op igår?”

Således kan ‘debatten er problemet’-segmentet bekræfte hinanden i at løsningen er mere af det samme, og det største problem for et harmonisk forhold mellem kulturene, er højrefløjens populistiske debat. Her lidt fra en artikel der forsvandt i mængden – Jarlov: Jødemobning er et reelt problem.

“… det er en postgang for tidligt at aflive debatten om jødemobning, mener de Konservatives leder i Borgerrepræsentationen i København, Rasmus Jarlov, der har fået tilsendt en mailkorrespondance fra en jødisk far i København. …

Da faren i oktober sidste år spurgte Klostervængets Skole, der også ligger på Nørrebro, om den ville fraråde jødiske børn at starte, lød svaret fra daværende skoleleder Karen Margrethe Grønlund nemlig:

- Det må jeg desværre sige ja til. Vi er en skole i hastig forandring, dermed mener jeg positiv udvikling. Vi har 90 procent tosprogede elever, hvoraf 75-80 procent er muslimer. Det kan gøre det meget svært for et jødisk barn, hvilket ikke er rimeligt for barnet. Jeres søn er meget velkommen hos os. Vi er rummelige og fagligt ambitiøse. Hvis du ønsker, så kom og snak med mig, jeg kan også hjælpe dig til en anden skole.”

Mere af det samme i Den Korte Avis – Jøder forfølges – det danske samfunds værdier smuldrer.

“For fire år siden sagde Lise Egholm noget lignende. Det samme gjorde skoleleder Olav Nielsen fra Vollsmose. Men problemet er hverken fjernet eller formindsket i mellemtiden. Tværtimod. …

Hvis man ikke hører så meget til problemet, hænger det sammen med, at jødiske forældre længe har holdt deres børn helt væk fra skoler med mange muslimske elever. ”Det vil være fuldstændig umuligt for jødiske forældre at forestille sig, at de på nuværende tidspunkt vil melde børnene ind i en folkeskole på Nørrebro”, siger overrabbiner Bent Lexner. (BT)

I Mjølnerparken, der er en af de store indvandrerbebyggelse på Nørrebro, er holdningen: ”Jøder har ikke noget at gøre her”. Det siger Mohammed til Ekstra Bladet, der besøgte området i går aftes.”