22. september 2014

Ok med diktaturmetoder: Har du googlet Dan Park? Han forsvares af Uwe Max der har tråde til Urias…

LO og Cevea samarbejder om kurset ‘Faglige meningsdannere’, der også har udmøntet sig i hjemmesiden Udenfilter.dk. Her lidt fra en artikel af en 26-årig svensk cykelsmed ved navn Oscar Larsson – Frihedskæmper eller nazisympatisører? Når venstrefløjen bliver ideologiske, er løsningen altid totalitær.

“… Danmarks debat om Sverige er syg og ensporet. … I august blev Dan Park anholdt i Malmö, udenfor galleri Rönnquist & Rönnquist. Politiet beslaglagde derefter de plakater han havde udstillet i galleriet. Vent lige lidt. Anholde en kunstner? Beslaglægge kunstværker? Det lyder da som de rene diktatursmetoder! Det er vel kun en totalitær stat der gør sådan noget!? Ja, det vil man mene. Hvis man er for doven til at google Dan Parks navn, og bruge 5 minutter på at sætte sig ind i, hvem han egentlig er.

For plakaterne som Dan Park klæber op rundt om i Malmö og andre svenske byer, er slet ikke kunst. De er racistisk og hadefuld propaganda, der går til angreb mod minoriteter og venstrefløjen. Og Dan Park er ikke kunstner. Han er en hærværksmand og nazist, der ofte ses i nazistiske demonstrationer, og i selskab med førende skikkelser i sveriges nazistiske miljø.

P1’s program Kulturknuserne, med værten Lasse Marker i spidsen, rykkede i starten af august ud til Dan Parks forsvar. Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om de mange gode grunde til at de ikke behøver at bekymre sig for nazisters ytringsfrihed i Sverige: Det svenske politi rider glædeligt fredelige folkemasser ned for at sikre seks nazisters ret til at holde et offentligt møde. Sverigedemokraterna, et parti med rødder i den nazistiske miljø, er lige blevet det tredje største parti ved folketingsvalget i Sverige. Nazister og racister har det for tiden altså ganske glimrende i Sverige.

(Politiet forsvarer ‘nazisters ytringsfrihed’ fra ‘fredelige folkemasser’, Sverige, 23. august 2014)

Sammen med Uwe Max Jensen, argumenterer Lasse Marker m.fl. for Dan Parks sag. At Uwe gør det giver mening. Han er selv dybt højreorienteret, med bånd til både Uriasposten og Trykkefrihedsselskabet. … Men hvad med Lasse Marker? Jeg håber og tror ikke at Lasse har en nazistisk eller racistisk dagsorden. Formentlig forsvarer han Dan Park’s nazistiske propaganda fordi at han er for doven og uambitiøs til at lave et stykke ordentligt researcharbejde. Men kollisionen mellem Danmarks og Sveriges debatklima er nok også en del af forklaringen. …

Poul Nyrup-Rasmussens kendte ord fra 1999, står stadig ved magt – Dansk Folkeparti har aldrig været og bliver aldrig stuerene. Det er de andre partier, der har ladet sig trække med ned i det samme fremmedfjendske mudder. … Kort sagt er fremmedfjendtligheden blevet normal i Danmark, hvor den i Sverige, stadig bliver foragtet. Den svenske debat kører ligesom den danske også af sporet i ny og næ. For eksempel var kritikken af Martin Strid’s tegnede børnebog om Mustafa’s Kiosk skinger, ukvalificeret og misforstået. Men det er nemmere at tilgive den form for overforsigtighed, end den uforsigtighed og dovenskab der gør Lasse Marker til en fortaler for nazistisk propaganda i det offentlige rum.



22. august 2014

DSU-formand om raciiismen: “Jeg kan sagtens forstå, at unge nydanskere vender samfundet ryggen…”

“… det er kun Hizb ut-Tahrir og deslige, der er et problem for integrationen”, ikke ‘moderate muslimer’, hævder Anna Mee Allerslev i en blogpost på JP.dk. Hun tager naturligvis fejl, men havde hun ret, så bekræfter hun ufrivilligt, jf. kriminalstatistikken, at herboende muslimer er mere ekstreme end hidtil antaget.

Herunder et analog læserbrev i Politiken af Alexander Grandt Petersen, formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, og multikulturel halalhippie af Guds nåde – Vi opfører os svinsk over for nydanskerne.

“Hvornår sætter vi en stopper for den hverdagsracisme, der som syngende lussinger i ansigtet på unge nydanskere, sender dem længere væk fra det samfund de fleste så gerne vil være en del af? … Hver eneste dag udsættes danskere for en uværdig behandling, alene fordi de er mørkere i huden, eller har et mere eksotisk navn end de fleste af os almindelige leverpostejsdanskere.

Min påstand er, at diskrimination og racisme er en af de største hindringer for vellykket integration.

… hver gang der kører historier om indvandrerkriminalitet, parallelsamfund med hjemmegående kvinder og unge, der ikke opfører sig ordentligt i skolen, har reaktionen været den samme. Ensidig fordømmelse. Fordømmelse af en gruppe af mennesker, som insisterer på at bryde de sociale normer og konventioner, vi skatter højt her til lands. Og forargelsen kender ofte ingen grænser. Eftertænksomheden har til gengæld trange kår.

For vover man så meget som at foreslå, at der kan være noget i vejen med vores samfund og den måde vi er sammen på, så skal jeg love dig, at der ikke går mange sekunder, før den første glubske værdikriger sidder i struben på dig. Men kan det virkelig passe, at man skal kaldes en multikulturel hallalhippie, hvis man bare så meget som foreslår, at problemerne med integrationen også kunne have noget med danskerne at gøre? …

I Københavns Kommune hvor man oplever nogle af landets største problemer med ghettoer og parallelsamfund, har hver fjerde borger med anden etnisk baggrund end dansk oplevet diskrimination i løbet af det seneste år. Det er en voldsom statistik… Jeg kan sagtens forstå, at unge nydanskere vender samfundet ryggen…

(Alexander Grandt Petersen & DSU-kampagnen ‘Mennesker har ret til respekt’)



2. august 2014

Radikal vil boykotte – Gaza er ‘en stat af børn og teenagere': “… gennemsnitsalderen i Gaza er syv år.”

Skal man tro Simi Jan, Nagieb Khaja og lignende pro-palæstinensiske Gaza-korrespondenter, så går Israel målrettet efter at myrde børn. Det er snart hvert andet indslag der inkluderer kombinationen ‘murbrokker med synlig tøjbamse og grædende forældre’. Norske Document har set nærmere på køn- og aldersfordeling blandt de dræbte, og fortæller en helt andet historie. 78 procent er af hankøn, og hele 41 procent er mellem 20 og 30 år. Vender man det om, så har terrorister en overdødelighed i Gaza på hele 2848 procent. Ikke dårligt når nu kamphandlingerne finder sted i et område, hvor mere end halvdelen har stemt på Hamas.

Onsdag aften kunne man i Deadline se kommunisten Yonathan Ungermann Goldsthein køre rutinen med beskyldninger om folkemord på palæstinensere. Han nævnte en passant, at hver femte dræbte er børn, og opfordrede Vesten til at boykotte Israel. Det samme gør Enhedslistens Brian Skov Nielsen, der får opbakning fra den radikale Odense-rådkvinde Susanne Ursula Larsen. Hendes argumentation er noget anderledes.

“Det, vi ser, er umenneskeligt. Det er noget, man ikke kan være vidne til uden at reagere. Jeg så et interview med en journalist, der forklarede, at gennemsnitsalderen i Gaza er syv år. Det er en stat af børn og teenagere, der bor i ét stort fængsel, der bliver bombet. Det kan man ikke være vidne til.” (Susanne Ursula Larsen, rådmand DRV)

(Susanne Ursula Larsen, radikal rådkvinde; Jyllands-Posten, 1. august 2014, s. 2)



13. juli 2014

Om Radikal viceborgmester: “… var gift med en dansk kvinde og forbød hende at gå nogen steder alene”

Så er vi her igen. 27 ‘kendte danskere’ har fået nok af Israel, og græder ud i Politiken. Det er naturligvis det sædvanlige sammenrend af pro-palæstinensiske venstreradikale, herboende muslimer og radikale Zenia Stampe. Hendes partifælle i Århus Rabih Azad-Ahmad er ikke på listen, men talte fredag til et pro-palæstinensisk arrangement i Århus der foruden den yderste venstrefløj, også inkluderede lokale imamer.

I går foreslog han at Århus Kommune boykotter enhver form for samarbejde og handel med Israel. På Facebook kommenterer en Wanda Løhde, der for år tilbage boede tæt på Rabih Azad-Ahmad på Lenesvej i Brabrand.

Jeg har boet i Gellerupparken i blokken ved siden af den blok han boede i,det var midt i 90erne.Han var gift med en dansk kvinde og forbød hende at gå nogen steder alene.Da nogle af naboerne spurgte konen hvorfor hun fandt sig i det, sagde hun at han gjorde det for at passe på hende,så hun var altså blevet hjernevasket.Så når han snakker om basale menneskerettigheder,så har hans kone altså ikke ret til det. (Wanda Løhde på Facebook, 13. juli 2014)

“… Hvis ikke RA kunne gå med hende når hun skulle ud,så var det en mandlig familiemedlem som hentede hende og kørte hende hjem igen. (Wanda Løhde til undertegnede, 13. juli 2014)

(Radikale Rabih Azad-Ahmad taler for islamister, Århus, 18. september 2012)



27. juni 2014

Anna Mee Allerslev: “… en ægte stormoské [vil] modvirke nogle af de ekstreme fortolkninger af islam”

Anna Mee Allerslev er integrationsborgmester i landets mest islamiserede område, men ved absolut intet om Islam. Det er i bund og grund lidt skræmmende. Fra hendes JP blog – En dansk moské skal kunne rumme alle.

“Historien om den nye moské på Rovsingsgade er i høj grad blevet præget af de udtalelser, der er kommet fra Dansk Islamisk Råds talsmand, Mohamed al Maimouni. … Jeg er oprigtigt ked af, at det lykkedes talsmanden at skabe en negativ debat om muslimers holdning til homoseksuelle, og at han dermed tog det store flertal af moderater muslimer, som ikke deler hans holdninger, som gidsler. Vi skal huske, at selvom navnet antyder det, så taler Dansk Islamisk Råd ikke på vegne af alle muslimer, men på vegne af en begrænset gruppe af muslimer i Danmark.

Det er tilmed en meget ærgerlig start for den nye moske i København. … Jeg deler derfor ikke folkene bag den nye moskes værdier, og jeg er ærgerlig over, at det er lykkedes dem at se ud som om, at de taler på vegne af alle danske muslimer. Det gør de ikke. Ja, vi får nu en ny stor moské i København. Men det er ikke en stormoské.

Det lyder måske søgt, men forskellen er vigtig. En rigtig dansk stormoské er at sammenligne med en dansk domkirke. En ægte stormoske repræsenterer et bredt flertal af danske muslimer og ikke en mindre (konservativ) gruppe. Jeg håber stadig, at vi får en ægte stormoske i København. En ægte stormoske, hvor der primært tales dansk, hvor brobygning og åbenhed er fundamentet, og hvor de demokratiske værdier er i fokus. Sammen med flere andre har jeg tidligere støttet et sådan projekt, og det gør jeg stadig.

… ligeså vigtigt, så vil en ægte stormoské modvirke nogle af de ekstreme fortolkninger af islam, der bliver prædiket i visse andre miljøer, den vil medvirke positivt til god integration, og den vil kunne afmystificere og udbrede viden om islam på et oplyst grundlag.

Vi har set, hvordan danske folkekirker har bidraget til at samle nationen omkring en rummelig institution, der giver plads til individuelle fortolkninger af kristendommen. Det er på tide, at vi giver de danske muslimer en lignende institution. En dansk stormoské, der kan danne ramme for, at muslimer mødes i en demokratisk institution, som samler frem for at adskille. En stormoské, som anerkender det moderate, og modvirker det ekstreme.

Oploadet Kl. 05:51 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


16. juni 2014

R om flerkoneri: “Forholdet svarer til, at en gift mand har en elskerinde, og det lovgiver vi ikke imod…”

For få år siden ville ingen folkevalgte politikere turde forsvare flerkoneri. I dag hærger kulturrelativismen, og røde politikere ser det blot som en juridisk detalje, der skal ses i sammenhæng med ‘en mere multikulturel synsvinkel’. Fra Kristeligt Dagblad – Ønske om familiesammenføring rejser debat om flerkoneri. Mere om sagen i tidligere post.

“Er det ulovligt flerkoneri, når den syriske flygtning Mohammed Kurdi søger familiesammenføring med sin kone og tre børn i Syrien, selvom han i forvejen er islamisk gift og har en nyfødt datter med Monika Seberg fra Thisted?

Det mener Dansk Folkeparti, mens De Radikale og Socialdemokraterne vurderer, at den 30-årige syriske mand har ret til at få sin kone til landet.

[...]

De Radikales Sanne Bjørn…

Vi skal ikke lovgive efter moral. Det er klart, at hvis det var et godkendt dansk ægteskab, så har vi en lovgivning mod bigami, som De Radikale støtter. Forholdet svarer til, at en gift mand har en elskerinde, og det lovgiver vi ikke imod,’ siger Sanne Bjørn, som bakkes op af Socialdemokraternes integrationsordfører, Mette Reissmann. Personligt finder hun sagen bizar, men hun mener ikke, at der er tale om bigami i juridisk forstand. …

Forfatter og professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen peger på, at sagen rejser en række etiske dilemmaer.

‘Hvis vi anlægger en traditionel kulturel synsvinkel, så har sagen karakter af flerkoneri, og det kan vi ikke acceptere i vores kulturkreds. Hvis man ser det fra en mere multikulturel synsvinkel, så må man sige, at hvis begge kvinder har accepteret forholdet, så kan man argumentere for, at vi skal være åbne over for den måde at indrette sig på, lyder det fra Per Schultz Jørgensen.”



27. maj 2014

Bendt Bendtsen forsøger at modvirke konsekvenserne af åbne grænser: alarmer, dobbeltlåse, kameraer

‘EU passer på Fyn!’, kan man læse på hjemmesiden for De Radikale i Odense. Den konservative udgave af samme er Bendt Bendtsens ‘Passer på Fyn i EU’, men selvom hans kampagne havde tryghed som stikord, så faciliterer konservativ politik jo netop grænseoverskridende kriminalitet. Forleden blev Bendt Bendtsen interviewet til DR, og det var nok så interessant – Se Bendt Bendtsens hjemmelavede fort.

“Den gamle politimand fra Fyn har haft besøg af udbudne gæster. … Den konservative spidskandidat til europaparlamentsvalget den 25. maj er en af de mange danskere, der har haft udbudne gæster i deres hjem. Derfor er huset nu overvåget af kameraer og alarmer for tusindvis af kroner. … Den gamle politimand er ikke bange. Men det er hans familie.

– Vi har faktisk haft indbrud mange af os herude, og det giver selvfølgelig en utryghed, siger Bendt Bendtsen.

– … min familie synes, det her er ubehageligt, forklarer han. Derfor har han og hustruen kastet en stor del af deres sparepenge efter alarmer, dobbeltlåse på dørerne og en hoben kameraer i deres hjem og på resten af grunden.”

(Bendt Bendtsens fort, der skal holde de indvandrere ude, som han åbner grænserne for)

Sverigedemokraterna fik ved valget i søndags hele 40,6 procent af stemmerne i Almgården, nabo til Malmøs multikulturelle Rosengård, og der er lignende tendenser i Danmark. Dansk Folkeparti blev ikke det største parti i (røde) universitetsbyer, enkelte steder i det monokulturelle (blå) Vestjylland/Bornholm, men klarede sig derimod fremragende de fleste andre steder.

I Aarhus var DF det største parti i én af de fire valgkredse, paradoksalt nok i Aarhus V-kredsen, som er hjemsted for flere af landets største indvandrersamfund. Her fik det indvandrerkritiske parti 24,2 procent af stemmerne, mens S fik 21,9 procent.” (JP.dk, 26. maj 2014)

“Dansk Folkeparti har flere steder fået mere end 30 procent af stemmerne. Det gælder blandt andet Frederikshavn med 35,2 procent, Hvidovre med 35,3 og Vordingborg med ligeledes 35,3 procent af stemmerne.” (Berlingske, 26. maj 2014)

“‘Freddy, I har 40 procent, der stemmer Dansk Folkeparti herude. Hvorfor?’ spørger Mattias Tesfaye, der er folketingskandidat for Socialdemokraterne. Måske driller og overdriver han bevidst, for det rigtige tal er 36,3 procent for Brøndby Kommune.” (Information, 27. maj 2014)



1. marts 2014

Bent Jensen, Ulve, får og vogtere: Om Sperling, Villaume, Lykketoft og ‘journalisten fra Jyllands-Posten’

Som Klaus kjøller pointerer i Berlingske, så er medieomtalen af Bent Jensens nye to-bindsværk om Den Kolde Krig, et skoleeksempel på hvorledes MSM formidler ukomfortable nyheder. Vi får ‘proceshistorien’ om en ‘kontroversiel’ forsker, der skamroses af borgerlige og kritiseres af røde, men meget lidt om de konkrete resultater af historieforskningen, der ellers leveres i citatform direkte fra hidtil ukendte kilder.

(Mere om udgivelsen: Snaphanen, Deadline, P1, Politiken)

Her lidt fra Bo Bjørnvigs faktamættede anmeldelse af ‘Ulve, får og vogtere’ i seneste Weekendavisen – De kolde kapitalister og de varme røde (ikke online).

“… det gik vildt for sig. VS var langt ude. Sten Folke, der sad i Folketinget for VS fra 1975-84, mente at sabotageaktioner mod amerikansk ejendom ville være bevidstgørende for arbejderklassen og blev støttet af flere medlemmer af VS’ hovedbestyrelse, hvorefter det indgående blev drøftet, ‘hvordan man forud for udførelsen af sabotagen skulle informere befolkningen gennem propaganda, så den lettere ville kunne forstå sabotagehandlingen.’ Her lå Sten Folke på linie med Rote Armee Fraktion (RAF) i Tyskland, der igen støttede sig til Lenin, der mente at terror havde en opdragende effekt på masserne. I vores NATO-allierede Vesttyskland virkeliggjorde Rote Armee Fraktion ideerne og myrdede fremtrædende kapitalister, men fik dog ikke som planlagt ram på forbundskansler Helmut Schmidt og hans udenrigsminister.

Danske Studerendes Fællesråd forsvarede i pjecen ‘Baader Meinhof-gruppen – derfor vold’ RAFs terrorangreb som ‘moralsk rigtige’, fordi RAF-medlemmerne var ‘soldater’, der deltog i proletariatets internationale kamp mod imperialismen.

I efteråret 1977 kulminerede RAF-aktionerne, samtidig med at fire medlemmer af den palæstinensiske terrorgruppe PFLP i et forsøg på at få frigivet RAF-fangerne kaprede et Lufthansa fly og tvang det til Mogadishu. Hvilket fik VS-folketingsmedlemmet Litten Hansen til at erklære, at det var magthaverne, der definerede, hvem der var terrorister: ‘Jeg tror man holder op med at betragte volden som terror i det øjeblik, man fatter, hvorfor volden er god.’ VS’eren Vibeke Sperling mente, at den danske venstrefløj kunne lære af den tyske venstrefløjs erfaringer: ‘De fleste af os er parate til at blæse en lang række virksomheder i luften, for vi har snakket så længe, men vi har åbenbart ikke snakket længe nok og godt nok. Nu må det være vores opgave (…) at give startskuddet til åbning af fronten.’

Interessant er historieprofessoren Poul Villaume, der som medlem af det stalinistiske KAml forsvarede Stalin og dermed også hans udrensninger, ja han beklagede tilmed, at der var en planlagt udrensning, som Stalin ikke fik gennemført. Ikke overraskende advarede han mod ‘NATO’s storstilede planer om en atomoprustning af Vesteuropa’. Det er ikke mindst interessant, fordi Poul Villaume i dag er administrator af store forskningsmidler til studier af Den Kolde Krig, hvilket mærkeligt nok ikke synes at forarge nogen af dem, der har så travlt med, at Bent Jensen er forudindtaget.

Der er nok af absurde eksempler at tage af, hvilket Bent Jensen gør med fryd, og han kan da heller ikke lade være med at sammenligne disse ‘frihedskæmpere’, som de anså sig selv for at være, med de russiske dissidenter. De sidste satte virkelig noget på spil og endte i fangelejre eller på psykiatriske afdelinger: ‘Deres [de danske venstreorienterede] forsøg på at fremstille sig som martyrer, udsat for alle hånde repressalier og undertrykkelse, må betegnes som patetiske.’ I virkeligheden tilhørte de danske venstreorienterede den mest privilegerede generation i Danmarks historie.

Den yderste venstrefløj, altså til venstre for SF, udgjorde højst 6,4 procent af vælgerkorpset, mens de på de højere læreanstalter repræsenterede mere end 50 procent. … Mobiliseringen af masserne lykkedes ikke.

[...]

Vi får også at vide, at Lykketoft i sine unge dage skrev, at Sovjetunionens udenrigspolitik efter 1945 – altså indlemmelsen af Østeuropa – var en forståelig reaktion på amerikanske krigstrusler mod Sovjetunionens ‘vældige’ og fredelige genopbygningsprojekt.

Det kunne være ungdomsnykker, men Lykketoft blev senere en af dem, der støttede fodnote-politikken og Norden som atomfri zone. Det er en linie, som genfindes hos alle dem, der så på USA som fjenden, der gjorde Danmark til oplagt krigsmål for Østblokken. … Ligesom det i sin tid undrede mig, da jeg som lærer på Krogerup Højskole oplevede en kollega i fuld alvor foreslå, at vi skulle erklære Krogerup for atomfri zone.

[...]

Beretningen om journalisten fra Jyllands-Posten, som angav østtyske borgere til Stasi er ikke rar, og der er andre ubehagelige afsløringer.
Spioner og især påvirkningsagenter havde det let her i landet, fordi der var så mange åndsbeslægtede, som så venligt mod øst og vredt mod vest.
Jørgen Dragsdahl ikke mindst, der arbejdede på Information, som Bent Jensen ser som en af de vigtigste desinformations-kilder her i landet, fordi bladet så ivrigt kolporterede Sovjetunionens holdninger.

Spion-sagerne gennemgås så detaljeret som PET og Statsministeriet nu tillader det, men det er ikke meget, de tillader. Forfatteren fortæller om, hvornår de to institutioner har nedlagt forbud mod at citere eller nægtet at fremskaffe dokumenter og sætter et hammerog-segl emblem som symbolsk hån.

Faktisk forekommer PETs og Statsministeriets obstruktion at være på kanten af loven, al den stund der foreligger en folketingsbeslutning om, at Center for Koldkrigsforskning bør have adgang til de samme papirer, som forskerne bag DIISrapporten og PET-kommissionen havde. Det er ikke sket.”



26. februar 2014

Helle Thorning & EU: Sverige, Frankrig og Finland udbetaler kun børnepenge til børn, der bor i landet

Schweiz har vist vejen, for som professor Ole Hasselbalch beskrev sidste uge i en kronik i Jyllands-Posten, så kan enhver folkeretslig forpligtelse altid underkendes af gældende dansk lov, et princip fastslået i dansk lov tilbage i 1819. Lidt fra en længere analyse i Den Korte Avis – En gigantisk foræring til Thulesen Dahl.

“Den radikale skatteminister Morten Østergaard har nu fremlagt et lovforslag om børnecheck til EU-borgere. Den gamle lov opererer med, at EU-borgere først kan få børnecheck, når de har optjent til den ved at arbejde og betale skat i Danmark i to år. Men det strider mod EU-reglerne, fortalte EU-Kommissionen sidste sommer.

Siden da har man haft den bizarre situation, at regeringen har fulgt EU-reglerne i strid med den eksisterende danske lovgivning. Men den har ikke villet fremlægge et nyt lovforslag i Folketinget, der flugtede med EU, fordi det med stor sandsynlighed ville blive stemt ned. …

Nu kommer Østergaard så med sit forslag. Han har tilsyneladende tænkt, at angreb er det bedste forsvar. Så han nøjes ikke med at sige, at regeringen er nødt til at bøje sig for EU. Han siger klart og tydeligt, at han anser EU-reglerne for rigtige og rimelige. …

Om De Radikale vinder på dette, er uvist. Men én ting er sikker: Socialdemokraterne taber stort på det. Østergaards offensive stil er en katastrofe for regeringen. Alt tyder på, at der er massivt flertal i befolkningen for at fastholde optjeningskravet.

Samtidig kommer to socialdemokratiske EU-politikere med en kritik, der ligner de borgerliges. Det drejer sig om Jeppe Kofoed, partiets spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet, og Christel Schaldemose, der i dag sidder i Europa-Parlamentet.

Kofoed kritiserer EU-reglerne. Og Schaldemose kritiserer, at regeringen ikke er gået i forhandling med EU-kommissionen for at finde en løsning, der lever op til nogle af de danske ønsker. Det burde være muligt, siger hun. …

Thornings trængsler med denne sag standser ikke her. Nu inddrager Venstre et svar, som Socialministeriet afgav sidste efterår, i debatten.

I dette svar hedder det, at lande som Finland, Frankrig, Rumænien og Sverige kun udbetaler børnepenge til børn, der bor i landet. Oplysningerne er hentet fra EU-kommissionen (Jyllands-Posten). Det er selvfølgelig vand på oppositionens mølle.

Den danske regering har ikke på noget tidspunkt tilkendegivet, at den ville afprøve muligheden for at opnå en lignende ordning. … Helle Thorning har nøjedes med at gentage, at der ikke er noget at gøre. Og Morten Østergaard træder i det blødende sår ved at fortælle befolkningen, at det kun er godt at give EU-borgere øjeblikkelig adgang til danske børnepenge. …

Juridisk har Thorning sikkert ret i, at Danmark vil få en EU-sag på halsen, hvis vi bare holder fast i optjeningsprincippet. Men billedet af en statsminister, der regerer hen over hovedet på Folketinget af hensyn til EU er politisk fuldstændig dødbringende for hende.”



30. januar 2014

SF forlader RAF-regeringen efter intern Dong-strid: “Folketingsvalget må være rykket meget tættere på.”

Det koster at sidde i regering, siges det, men parti-eksistentielle kriser er vist forbeholdt socialistiske partier. Som ansvarlige for landets økonomi, må man prioritere, og intet slider mere på folkesocialister, der hver fjerde år går til valg på mere til alle. Dong-sagen burde ikke kunne smadre et parti, men upopulære beslutninger kræver et vist niveau af professionalisme at sælge til vælgerne. JP kommenterer SF’s deroute – Børnehaven SF.

“Så trak SF sig ud af regeringen, og så gik SF’s formand. Det var logisk, og det var uomgængeligt. Halløjet på badehotellet, i gruppeværelset og i regeringen var efterhånden så lattervækkende – men også tragisk – at der ikke var nogen vej udenom. …

Folkesocialisterne troede, at de kunne gå i regering, samtidig med at de kunne blive ved med at opføre sig som i et elevråd. Hvad danskerne har været vidner til af kaotiske og tåkrummende scener i og uden for SF’s inderkreds i de forløbne to år trodser enhver beskrivelse. Grædende pigebørn, der bliver betroet topposter; en spejlblank, ny partiformand, der fra dag ét mere har mindet om Bambi på isen end et fremtrædende medlem af landets regering foruden almindeligt kaos og studentikos ansvarsforflygtigelse.

[...]

Også for statsminister Helle Thorning-Schmidt og den radikale leder, Margrethe Vestager, er det en syngende lussing af et nederlag. De ville med djævlens vold og magt i regering med SF, selv om det seneste valgs to store tabere var netop S og SF. Thorning vil gå over i historien, som den socialdemokratiske regeringsleder, der troede på SF og lukkede SF ind i varmen. Det har vist sig at være en fejlbedømmelse af de helt store. Hun skal nu samle stumperne op. Folketingsvalget må være rykket meget tættere på.

Oploadet Kl. 14:33 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper