29. juni 2017

Holstebro: Magnus bliver eneste danske dreng i klasse – R: Ikke ændret på ‘den politiske målsætning’

Formanden for Børn- og ungeudvalget, radikale Torben Gudiksen erkender at det er ‘en uheldig situation’, men understreger at der ikke er ændret på ‘den politiske målsætning’ om andelen af tosprogede i skoleklasserne. En historie fra Dagbladet Holstebro Struer – Magnus er eneste danske dreng i klassen.

“I dag går Magnus Vinding i en klasse med syv drenge, hvoraf de to er tosprogede. Efter ferien træder den nye skoleordning i gang og elever fra fem skoler samles i nye klasser på tre skoler.

For Magnus Vinding betyder det, at han kommer i en klasse, hvor han bliver den eneste etnisk danske dreng.

– Jeg synes ikke, at kommunen giver os nogen valgmuligheder. Vi er låst. Vi frygter for Magnus’ trivsel og læring og kan ikke gøre andet end at flytte skole, selv om vi allerhelst ville blive på Sønderlandsskolen, hvor vores store dreng også går, siger far til Magnus, Jimmy Vinding.”

Oploadet Kl. 22:46 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


8. juni 2017

Om eksperter der tog fejl om syrerne: “… stil dem til regnskab med helt almindelig, kritisk journalistik”

Forleden foreslog Det Radikale Venstre, at man i forbindelse med de kommende medieforhandlinger øremærker 10 mio. kroner til oprettelsen af et såkaldt ‘agentur mod falske nyheder’, med det ene formål, at ‘modarbejde og korrigere falske nyhedshistorier’.

I forhold til mediebranchen er flere midler aldrig løsningen. Sjælden god JP-leder – Så var alle flygtninge fra Syrien alligevel ikke atomfysikere og hjernekirurger. Hvordan kunne eksperterne tage så voldsomt fejl?

“Fake news er en af tidens svøber, og selv om fake news ofte er old news i den forstand, at der til alle tider har været praktiseret løgn, spin, manipulation og kynisk nyhedsfiltrering, så er der også visse aspekter, som er af nyere dato. Politiseringen af videnskab og faglig ekspertise er et af dem. Det er netop blevet demonstreret med uhyggelig præcision.

En undersøgelse fra Rockwool Fonden om uddannelsesniveauet blandt forskellige typer af flygtninge viser, at flygtninge fra Syrien ligger i bunden. Det kan jo egentlig ikke undre med tanke på de mange års horrible borgerkrig i det sønderslidte land og det forudgående jernhårde diktatur.

At det alligevel kan blive en større nyhed i mange medier, også her i avisen, skyldes den sørgelige kendsgerning, at tjenstvillige eksperter af alle slags kritikløst – eller nok snarere i en bestemt politisk hensigt – har givet indtryk af, at netop flygtningene fra Syrien var specielt godt uddannet.

Ekspert efter ekspert tonede frem i tv-studierne og gentog denne påstand med en flankerende opfordring til, at Danmark tog godt imod de syriske flygtninge, fordi de kunne være med til at fylde rækkerne på arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor det danske samfund forandrer sig demografisk. Det var i vores egen økonomiske interesse at lade syrerne komme til, fordi de kunne være med til at redde velfærdssamfundet. Sådan lød melodien aften efter aften, f.eks. i Deadline-studiet på DR2.

Hvad baserede eksperterne mon deres meget skråsikre udtalelser på? Var det andet end fromme forhåbninger, iklædt en videnskabelig maske? …

I mellemtiden en lille, helt gratis opfordring til Deadline-redaktionen: Indkald nu Syrien-eksperterne fra dengang, og stil dem til regnskab med helt almindelig, kritisk journalistik. Hvordan kunne de tage så monumentalt fejl?”

(Rockwool Fondens Forskningsenhed, Arbejdspapir nr. 48, Indvandrernes uddannelse, 2017)

Det er de bedre kvalificerede, der kommer nu. Det er dem, der har nogle penge eller en uddannelse eller har en hjerne, et socialt instinkt, der siger: Jeg skal fandeme nok nå frem.” (Stine Bosse, Politiken, 28. september 2015)



19. maj 2017

Dyremose om Ku Klux Klan: Fattige hadefulde arbejdere – “… lidt det, jeg oplever i Dansk Folkeparti”

“… nationalismen er i min optik en fjende af friheden”, citeres Joachim B. Olsen for i et interview med Berlingske, og personificerer fint problemet med folkevalgte liberalister. De er kulturblinde ideologer uden jordforankring.

Jeg hører ofte ‘Huxi og Det Gode Gamle folketing’ (alene navnet) på Radio24syv, og selvom panelet er tværpolitisk, så accepteres intet forsvar for nationalstaten. Tidligere kommunister er i reglen lidt hårdere retorisk, men værdipolitisk repræsenterer de forskellige nuancer af rød. Kommunistisk blodrød, radikal svenskrød og hober af anonyme lyserøde borgerlige.

Radio24syv har lagt en bid af seneste udsendelse på Facebook. Tidligere MF’er for De Konservative Henning Dyremose er søn af Erna og Christian Dyremose, der under besættelsen meldte sig i DNSAP, og selvom man ikke skal psykologisere for meget, så ligner det den velkendte historie. Et positionerende opgør med skeletterne i skabet på bekostning af gennemsnitlige danskere.

Henning Dyremose, De Konservative: De kalder sig et blåt parti, eller Dansk Folkeparti bliver kaldt et blåt parti, men det er jo overhovedet ikke et blåt parti. De er jo socialister, når i snakker velfærds- og økonomisk politik. Og så har de – Jeg er en lille smule ked af sammenligningen, men kan næsten ikke lade være. Jeg var i min ungdom i USA og oplevede Ku Klux Klan-bevægelsen. Det var nogen, der i høj grad var socialister på den økonomiske politik – det var de fattige arbejdere. Men de var samtidig hadefulde som bare pokker i forhold til negerne, og det er lidt det, jeg oplever i Dansk Folkeparti: At de egentlig er blevet socialister i den økonomiske politik, men de er hadefulde i forhold til specielt de udlændinge, som er muslimer. Og det er jo i øvrigt ikke et særligt borgerligt synspunkt, at man hader nogle mennesker fordi de har en anden tro end den vi har. Så jeg synes slet ikke Dansk Folkeparti er blå, og jeg er så ked af i virkeligheden, at det parti har så stor tilslutning baseret på den type politik. Men det er jo en del af virkeligheden for øjeblikket.

Huxi Bach, Radio24syv: Det er en frisk sammenligning, det vil jeg også sige.



9. maj 2017

Christian Langballe (DF): “Vi kommer ikke til at deltage i den fortsatte opløsning af Danmark.”

Forleden dag hørte jeg kunstnere debattere indvandring på Radio24syv. En kvindelig paneldeltager blev harm over, at en lytter mente gæsterne var ideologiske. Det er lykkedes folketingsflertallet at afpolitisere internationale konventioner, så ingen helt forstår, at det faktisk også er en politisk holdning at acceptere konventionsbestemt masseindvandring.

Kristian Ditlev Jensen i Berlingske – Nej, blev der sagt – og her kunne andre partier lære af Dansk Folkeparti.

“Fredag 5. maj kunne nærværende avis bringe en frappant nyhed. Dansk Folkeparti stemte uventet imod lovforslag L189, der medfører tildeling af dansk statsborgerskab til 2.710 udlændinge. Fra trofast at have støttet tidligere love om statsborgerskab, trak Dansk Folkeparti pludselig en streg i sandet. En skarp streg.

‘Vi kommer ikke til at stemme for og deltage i den fortsatte opløsning af Danmark og fremme parallelsamfund,’ som Christian Langballe sagde.

Jeg er ikke DF’er. Jeg er socialkonservativ og befinder mig som sådan et mere humanistisk sted, end de hardcore nationalkonservative helt ude på højre flanke. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg synes, at den bevægelse, Dansk Folkeparti nu laver i spørgsmålet om statsborgerskab, virker…

Ikke desto mindre rettede jeg mig i stolen, da jeg så Langballes udmelding. For hvis der er noget, man savner i dansk politik, er det handlekraft. Politisk pondus, ideologisk rygrad, urokkelig karakter. Dét skal jeg da lige love for, at man fik den dag. Nej, blev der sagt. Det var velgørende.

(Christian Langball undsiger L 189 i folketingssalen, 5. maj 2017: Foto: FT.dk)

“Ja, det er L 189 der er til forhandling i dag. Det drejer som om tildeling af dansk statsborgerskab. Der er 2139 voksne og 571 børn, der i dag får statsborgerskab. Vi kommer ikke til at stemme for. Vi kommer ikke til at deltage i den fortsatte opløsning af Danmark. Vi kommer ikke til at fremme parallelsamfund af mennesker, der måske aldrig bliver danskere. Vi nægter at deltage i det parlamentariske skuespil, der kommer til at foregå i dag, hvor samtlige andre partier vil ønske velkommen, tillykke og bedyre hvor fantastisk det går. Socialdemokratiet har lige gjort det, Venstre vil gøre det, Liberal Alliance, De Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet – Ja, måske selv De Konservative.

I en stor kollektiv venlig forbrødring vil de foregive, at alting er så fantastisk godt, og sådan vil det parlamentariske teater køre videre med de samme humanistiske floskler hentet fra de kulturradikale og den intellektuelle venstrefløjs gamle arsenal, og dette parlamentariske teater vil så fortsat bevirke opløsning af Europa og Danmark. Hvorfor? Fordi historien bliver ved med at gentage sig.” (Søren Langballe, 5. maj 2017)



29. april 2017

“Det er ikke tilstrækkeligt at udpege krigerprofetens skyggesider; vi må inddæmme hans følgere.”

Tilfældigt overhørte jeg lidt Radio24syv i går, hvor en mand lød til at have læst Samuel P. Huntingtons berømte ‘Clash of Civilizations’, der anbefaler at Vesten dropper universalismen og tager udgangspunkt i en mere realistisk tilgang til grundlæggende kulturforskelle. Emnet var Putins Rusland, og den kloge var paradoksalt nok filminstruktør Søren Fauli, tidligere posterboy for Det Radikale Venstre. Kun rendyrkede ideologer formår at holde kursen støt mod isbjerget, og langt de fleste retter ind, når virkeligheden bliver lidt for konkret.

Sublim kommentar af ph.d.-studerende Chr. Nord i Dagbladet Information – Jeg er træt af islamsnakken.

“Åh, hvor kan man blive træt af islam-snakken! Den følelse kender de fleste af os. Nogle få er trætte af islamkritik, fordi de stadig tror, at alt bliver godt, hvis vi dog bare kan lære at tale pænt og rart til de nyankommne; andre af os føler ubehag, fordi vi alt for ofte har siddet dér med øjnene på teksten og ordene i ørerne og igen, igen indset, at den megen skrift og tale ikke bragte os noget nyt sted hen.

… de venlige trylleord om det frie enkeltmenneske med det gode indre og de umistelige rettigheder har ikke fået muslimerne til at blive som os. Tidens skæve gang har ikke gjort efterslægten mindre korantro end de oprindeligt tilvandrede, og alt tyder på, at det overvejende flertal af herboende muslimer ikke ønsker at ende som os. …

Islam er kommet for at blive, og det kan der ikke ændres på, lyder det fra pæne menneskers munde; og jo, jo, det kan der vel være noget om – kan man så sidde dér og tænke i sin velfriserede sådan-er-det-jo-verden. …

Meget tyder på, at vores Europa kan gå en islamisk fremtid i møde. De bliver ved med at komme, deres børnetal er højere end vores, og hvis det fortsætter sådan, ja, så går det, som den slags jo går: Et udmattet folk glider ned ad slisken mod mindretallets vilkår, og en anden, mere livskraftig, stamme overtager det døende folks landområde.

Hvis vi skal undgå det, så kræves der andet og mere end debatsnak om religionskritik og frihedsrettigheder. Det er ikke tilstrækkeligt at udpege krigerprofetens skyggesider; vi må inddæmme hans følgere.For faren er jo ikke islam som idéverden; faren er de mennesker, der faktisk tror på de islamiske renhedsforskrifter. Det er muslimerne, vi ængstes ved…

For hvert angreb og hver krænkelse, der rammer os, nærmer det skred sig, hvor erkendelsen indfinder sig – erkendelsen af, at islam-spørgsmålet ikke vil blive løst efter humanistisk opskrift. Det drejer sig ikke kun om angrebene, men også – og frem for alt – om den daglige erfaring af utryghed og tilpasning. Områder, hvor man ikke kan færdes frit; mad, der ikke er rent nok til at blive serveret. Det handler om begge dele. For viljen til vold og dyrkelsen af egen renhed er to sider af samme sag – to udtryk for den islamiske knægtelse af frie menneskers værdighed.

… alt er ved at blive anderledes. Som tiden går sin gode gang, vil vi finde ind til en samklang mellem vreden mod fjenden og kærligheden til hjemmet, og vi vil bestemme os for tiltag, som vi i hyggeligere tider aldrig havde forestillet os at lægge navn til…

Alt det, vi ser omkring os og mærker i os, er kun antydninger af det, der kommer. Angrebene vil fortsætte, og kravene om tilpasning vil øges for hvert knæfald, vi gør.

Det nærmer sig.”



22. april 2017

Danmark kan ikke selv styre ‘tilstrømningen af flygtninge’, sagde den radikale: Hylder Kristian Jensen

I de her spørgsmål har jeg ikke den store tiltro til hverken Socialdemokraterne under erfaringsramte Mette Frederiksen eller et liberalt Venstre under en pæn bankmand som Kristian Jensen. Med Henrik Sass Larsen og Mattias Tesfaye er der mere tyngde i førstnævnte, men selvom Svend Auken ikke er mere, så er der stadig masser af verdensreddere på centrale poster i partiet. Dansk politik er ved en korsvej, og det er vel det bedste af det hele.

Fra Berlingske – Radikal topfigur tordner mod Sass Larsen: ‘At tro, at Danmark kan styre tilstrømningen af flygtninge til Europa, er meget naivt’.

“Det er efterhånden umuligt at høre, om Henrik Sass Larsen repræsenterer Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti, hvis man spørger de Radikales Sofie Carsten Nielsen.

Sammenligningen fra de Radikales nummer to kommer i kølvandet på, at Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen i Ekstra Bladet har slået til lyd for, at Danmark er nødt til at regulere antallet af udlændinge, der kommer til landet, og at der skal sættes faste grænser for antal.

Samtidig kommer Sass Larsen med slet skjulte anklager mod bl.a. de Radikale og Alternativet for som ‘humanistiske utopister’ at sætte velfærdsstaten på spil for indvandringens skyld. …

‘At Henrik Sass mener, at alle andre er nogle nokkefår, er ikke nyt. Heller ikke at han beskylder folk, der lever af cafe latte og bor på Østerbro for at have alle de forkerte holdninger. … Hvis definitionen på, om man overhovedet må have en mening om integrations- og udlændingepolitik er, at man skal være vokset op på Vestegnen og skal have fået bank som barn, så er vi altså langt ude,’ siger hun.

Desuden er Socialdemokratiets gruppeformand ifølge Sofie Carsten Nielsen mere naiv end hans politiske erfaring tillader, hvis han tror, Danmark alene kan styre tilstrømningen af flygtninge.

‘At tro at Danmark kan styre tilstrømningen af flygtninge til Europa er meget naivt. Den realistiske løsning er europæisk,’ siger hun.

(De Radikale hylder internationalister, herunder Kristian Jensen, 2017)



29. marts 2017

DR fører kampagne mod grænsekontrol: Åbne grænser er symbolpolitik for internationalisterne…

Hele Danmarks Radio har i flere dage ført kampagne mod den imaginære grænsekontrol, da erhvervslivet er imod, den genererer ordentlige mennesker som 44-årige Anne, og i øvrigt forhindrer politiet i at gøre deres arbejde. “Er grænsekontrollen 268 millioner værd?”, spørger det licensfinansierede medie retorisk.

Lad os lige få proportionerne på plads. Vi ved at en ikke-vestlig indvandrer i gennemsnit koster 2,34 millioner kroner over et helt liv. Hvis grænsekontrollen afskrækker 100 lykkeriddere om året, så tjener grænsekontrollen sig selv ind igen. Reelt er tallet væsentligt, da familiesammenføringer ikke tæller med i det her regnskab.

Sidst år blev der afvist mere end 2000 ved grænsen, så det økonomiske argument holder ikke. Det handler i sidste ende om ideologi, og åbne grænser er åbenbart blevet symbolpolitik for internationalisterne. Pebermarksvej-‘grænseovergangen…



26. februar 2017

Radikale, SF, Alternativet laver omvendt Cameron: Det er på tide, at danskerne, ikke mere skal spørges

Det er fire år siden David Cameron chokerede EU med en historisk tale, hvor han lovede at udskrive en folkeafstemning om EU-medlemskab, hvis han blev genvalgt. “It is time for the British people to have their say.”, lød det blandt andet. Det var ganske givet tiltænkt at være en måde at holde konservative EU-modstandere væk fra UKIP, men han tog konsekvensen og Brexit blev en realitet sidste år.

For De Radikale og Socialistisk Folkeparti har EU længe været en genvej til åbne grænser, og de havde eksempelvis ingen problemer med at stemme for Guy Verhofstadts føderale tiltag der inkluderer ‘fælles EU-asyl- og indvandringspolitik’. Alternativet er med på båden, for selvom partiet kæmper for ‘en ny politisk kultur’ med ‘revitalisering af demokratiet’, så skal det ikke tages for bogstaveligt.

Fra DR Online – Partier vil endegyldigt forhindre dansk afstemning om EU-medlemskab.

“Det danske EU-medlemskab skal ikke til en folkeafstemning. I hvert fald ikke, hvis det står til De Radikale, Alternativet og SF. Og nu vil de tre partier have en fælles aftale blandt de EU-positive partier, om at en afstemning ikke kan komme på tale, uanset hvem der måtte være statsminister.

– Vi foreslår, at de syv partier i Folketinget, der ønsker fortsat dansk medlemskab af EU, én gang for alle slår fast, at der ikke bliver nogen dansk afstemning om vores EU-medlemskab, siger De Radikales leder Morten Østergaard.

De Radikales motivation for forslaget er især en frygt for, at Dansk Folkeparti i fremtiden kan bruge det som et krav for at pege på en ny statsminister. Og den tankegang er Jan E. Jørgensen, EU-ordfører for Venstre, enig i…”



24. februar 2017

Venstres og Socialdemokraternes EP-grupper stemte lige ja til ‘fælles EU asyl- og indvandringspolitik’

Torsdag i sidste uge vedtog et flertal i Europaparlamentet, at adoptere en rapport udarbejdet af føderalisten Guy Verhofstadt med den usexede titel ‘Report on possible evolutions of and adjustments to the current institutional set-up of the European Union’. Blandt justeringerne af EU’s institutionelle set-up kan nævnes en fælles asyl-og flygtningepolitik, fælles finansminister og lignende. Klare føderalistiske tiltag.

“… der henviser til, at flygtningekrisen har afdækket behovet for en fælles asyl- og immigrationspolitik, som bør fastsætte bestemmelser om en retfærdig fordeling af asylansøgere i hele EU; … fremhæver behovet for at etablere en retfærdig og effektiv fælles EU-asyl- og indvandringspolitik baseret på principperne om solidaritet, ikke-diskrimination, non-refoulement og loyalt samarbejde mellem alle medlemsstaterne, som bør fastsætte bestemmelser om en retfærdig omfordeling af asylansøgere i EU; mener, at en sådan politik bør omfatte alle medlemsstater; minder medlemsstaterne om deres eksisterende forpligtelser i den henseende og understreger, at rammerne for en ny asyl- og indvandringspolitik bør baseres på migranternes grundlæggende rettigheder…” (Europaparlamentet, 16. februar 2017)

(Anders Vistisen på Facebook, 19. februar 2017)

Hvad stemte danskerne så? ECR-gruppen (Dansk Folkeparti) stemte imod, men EPP-gruppen (De Konservative), ALDE/ADLE-gruppen (Venstre, De Radikale), og S & D-gruppen (Socialdemokraterne) stemte for. Samtlige danskere Europaparlamentsmedlemmer stemte dog imod Verhofstadts anbefalinger med undtagelse af Jens Rohde (ALDE/ADLE), Margrethe Auken (Green/EFA) og Rina Ronja Kari (GUE-NGL). Flere detaljer hos Votewatch.

(Guy Verhofstadt fremlægger rapport, Bruxelles, 16. februar 2017)



19. februar 2017

Mikael Jalving: “Mens de går rundt og leder efter ‘racister’, fræser den politiske virkelighed forbi dem.”

Ungradikale Victor Boysen erklærer i en klumme på Altinget.dk, at integrationsdebatten er blevet så skinger, at “Zenia Stampe anno 2017 er på bølgelængde med Søren Krarup anno 2005 i en debat om, hvad det vil sige at være dansk.” Det er desværre ikke sandt, men hvis relativisterne ikke formår at holde den relativistiske fane højt, så har det en naturlig forklaring: Virkeligheden har ikke givet dem noget at arbejde med.

Mikael Jalving sætter ord på udviklingen i en blogpost på JP.dk – Venstrefløjens tre store svigt på 30 år.

“Få ord kan være meget sigende. Da Enhedslistens intellektuelle fyrtårn Pelle Dragsted forleden blev forelagt en analyse af venstrefløjens afvisende holdning til nationalstaten over de seneste årtier, lød hans svar sådan her: ‘Man kan sagtens tale om en venstreorienteret fædrelandskærlighed uden at være racistisk’.

Dragsteds svar viser, hvor løst racismeanklagerne sidder på venstrefløjen til daglig. At den regnbuefarvede politiker har brug for at understrege, at det faktisk er ok at have sympati for det land, man er født, opvokset eller bor i, kondenserer hvor trangbrystede de røde er blevet, og illustrerer til fulde, hvorfor han og store dele af den europæiske venstrefløj har mistet grebet om tidsånden. Mens de går rundt og leder efter ‘racister’, fræser den politiske virkelighed forbi dem.

For at forstå, hvorfor venstrefløjens mantra blev ‘antiracisme’, må vi spole lidt baglæns. Venstrefløjens manglende forståelse for og kærlighed til fædrelandet bunder nemlig i hele tre skelsættende svigt over de seneste 30 år: Først svigtede de røde arbejderklassen, dernæst svigtede de velfærdsstaten, og så svigtede de nationalstaten. …

Som præsident John F. Kennedy sagde med de berømte ord, da den amerikanske nationalisme stod højest på himlen i 1961: ‘Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land’. Sådan kunne en venstreorienteret politiker aldrig have udtalt sig i Europa. Tænk f.eks. på den tidligere britiske premierminister Tony Blair, der rummer alle tre svigt i én person.

USA har været en magnet på indvandring i århundreder, og indvandrerne tog i høj grad til USA for at blive amerikanere. Som den tyske bladmand Josef Joppe siden kommenterede tørt, så er det samme ikke tilfældet for tyrkere, der kommer til Tyskland. Dette er problemet i en nøddeskal: Kultur betyder meget mere, end vi har været villige til at indrømme. Ikke bare til venstre, men også til højre.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper