24. juni 2019

Klimahysterikere gik i selvsving over forsker-foto: “… et helt almindeligt vejrfænomen i Nordgrønland”

Klimahysterikerne fik et godt valg, særligt De Radikale og Socialistisk Folkeparti. Historien herunder illustrerer hvor lidt anvendelig MSM egentligt er, i forhold til forståelsen af væsentlige problematikker relateret til den fortløbende samfundsdebat. Det skyldes ikke kun forskeraktivister som DMI’s Steffen Malskær Olsen, men også massemediernes manglende evne og lyst til at dække en sag sag fra flere sider.

Man stiller ganske enkelt ikke kritiske spørgsmål til folk der mener ‘det rigtige’. Man kunne tweete et billede af et fyldt badekar, og postulere, at det beviser indlandsisens smelten – eller eventuelt, bruge den enlige gule badeand, som et eksempel på manglende artsdiversitet. På grund af menneskeskabt global opvarmning, forstås.

‘Se billedet: Den brændende sommersol har oversvømmet havisen i det nordlige Grønland’, skrev DR Online, og følger op med ‘Steffens billede fra Grønland gik viralt: Det er desværre ikke manipuleret’. Selvom forskeren allerede to dage efter det oprindeligt tweet vagt indrømmede, at billedet er ‘more symbolic than scientific’, så lod han sig bruge af medierne med bekvemme strategiske forbehold: ‘Interpretations are your own.’; ‘You can use it in any relevant context.’

Opklarende artikel fra Berlingske.dk – Grønlandsfoto viser ikke klimakrise men almindeligt forår.

“I løbet af den seneste uge er et fotografi af en hundeslæde, der kører gennem smeltevand på en fjord ved Thule i det nordvestlige Grønland, gået verden rundt.

Men det opsigtsvækkende billede, der af flere er blevet brugt som et eksempel på voldsomme klimaforandringer, viser faktisk et helt almindeligt vejrfænomen i Nordgrønland.

Det fortæller en forsker og flere lokale indbyggere til Berlingske.

– Det sker altid, siger Apollo Mathiassen, som er fanger og kommunalpolitiker for Siumut i Avannaata Kommunia.

– Særligt deroppe ved Thule, hvor billedet er taget. Det kommer bare an på, hvor tyk isen er. Det kan ikke ske, når isen er tynd. Det er, fordi isen er så tyk – så er der ingen huller, som vandet fra den smeltede sne kan løbe igennem.

… Men fænomenet, der af lokale ifølge Berlingske kaldes ‘imaq’, er blevet observeret siden 1800-tallet.”

(De Radikales Morten Østergaard, 19. juni 2019 – Socialistisk Folkepartis Pia Olsen Dyhr 20. juni 2019)

“For få dage siden tog den danske klimaforsker Steffen et billede i Grønland. Billedet viser, at klimaforandringerne er i fuld gang med at ændre vores planet. Det er det, vi er oppe imod venner.” (De Radikales Morten Østergaard, 19. juni 2019)

“Men kig på det her billede. Læs hvad forskere råber op om i de her dage. Det er altså nødvendigt. Vi skal i gang. Og det haster…” (Socialistisk Folkepartis Pia Olsen Dyhr, 20. juni 2019)

(Collage: DR.dk/nyheder/viden/klima; Bemærk timingen…)

“Fantastisk billede Steffen! Hårrejsende! Håber inderligt at I som forskere tager note af det her. Jeres gennemslagskraft ligger ik kun i jeres faglighed, men også I den historie i fortæller. I er nemlig derude. I ser hva vi andre kun hører om. Håber virkelig I tager det med jer!” (Lars Køhler, 18. juni 2019)



20. juni 2019

Injurie: Radikale Morten Østergaard om “… Rasmus Paludan der vil udrydde hele befolkningsgrupper.”

Adskillige politikere associerede under valgkampen Stram Kurs med nazisme (nationalsocialisme), og nogle gange så lykkedes det at overbevise dem selv. Radikale Morten Østergaard har næppe læst Stram Kurs’ partiprogram, og set herfra så ligner det en klokkeklar injuriedom.

(Morten Østergaard på Facebook, 21. maj 2019)



10. juni 2019

Moskéer mobiliserer for De Radikale & Enhedslisten: Pernille Skipper poserer med imam Kasim Ahmad

De Radikale blev med 33,6 og 34,2 procent største parti i Vollsmose og Gellerup, og det skete blandt andet på Socialdemokratiets bekostning. At en kendt ekstremistisk imam offentligt anbefaler Zenia Stampe og De Radikale, og lader sig posere med Enhedslistens Pernille Skipper, indikerer et paradigmeskifte i dansk politik. Der blevet så mange muslimer herhjemme, at de søger politisk indflydelse – en ideologisk push/pull-effekt.

En opfølgning relateret til en historie, jeg tidligere har omtalt her på siden. Sakset fra JP.dk – Skaber muslimsk mobilisering øget polarisering – eller et bedre demokrati?

“I Jyllands-Posten fredag fortalte også Kasim Ahmad, tidligere talsperson for Det Islamiske Trossamfund, hvordan forskellige pakistanske, arabiske og tyrkiske foreninger i København er gået sammen, og at ramadanen har gjort det lettere hver dag at møde folk i moskéerne og derigennem – samt f.eks. også på sociale medier – at øge tilslutningen til bestemte kandidater. Han oplyser, at mobiliseringen om to år til kommunalvalget vil blive endnu mere effektiv, og at formålet er at give et ‘ordentligt smæk’ til Socialdemokratiet.

Det fik partiet dog allerede ved dette valg i flere af de udsatte boligområder, hvor tilslutningen til Socialdemokratiet gik markant tilbage. I Gellerup faldt den f.eks. fra 30,5 pct. til 16,1 pct. I Nørrebrohallen blev tilslutningen til Socialdemokratiet markant mindre end til De Radikale og Enhedslisten.

Mobiliseringen havde også den effekt, at stemmeprocenten gik op i flere af boligområderne. F.eks. steg den på stemmestedet Globus 1 i Gellerup fra 64 pct. i 2015 til 71,46 pct. i 2019. I Camp U i Vollsmose i Odense steg den fra 67,19 pct. til 70,44 pct.”

(Enhedslistens Pernille Skipper med Kasim Said Ahmed, imam for Islamisk Trossamfund, 2019; Foto: FB)

“I et demokrati er det et legalt argument, som de har anvendt, og i det perspektiv synes jeg ikke, at det er et problem, at de har mobiliseret på baggrund af nogle bestemte interesser. Det er der også andre samfundsgrupper, der gør.” (Brian Arly Jacobsen, religionssociolog)

“Det nye er, at der her er en gruppe, der tidligere følte, at politik ikke vedkom dem så meget, men som er blevet bevidst om, at det gør det faktisk. At det bliver rettet meget personligt mod dem og deres børn, som er blevet meget hårdt ramt af denne valgkamp. Det er meget positivt, at de bruger deres demokratiske ret.” (Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Venligboerne)

(Imam Kasim Said Ahmed anbefaler radikale Zenia Stampe, 3. juni 2019)



9. juni 2019

Kvinderne stemte rødt: Værdimæssige forskelle, , “… mindre skeptiske overfor indvandring end mænd”

Kvinder bliver formentligt mere borgerlige med alderen, men transformationen er ikke fuldført blandt højtuddannede kvinder i 40’erne, skulle jeg hilse og sige. Venstrefløjen tapetserer sendefladen med positivt ladede begreber såsom ’solidaritet’ eller ‘bekæmpelse af fattigdom’, men det er simpel interessepolitik motiveret af pekuniær egoisme. Adgangen til andre folks penge, så at sige. Professor Arthur Christensen formulerede det smukt for mere end hundrede år siden…

“Her er det virkelige Virkefelt for Valgretoriken med dens Sandhedsfordrejelser, Perfidier, tomme Løfter, og hvad andet dertil hører. Med Samfundsvellet fanger man kun nøjagtigt de Stemmer, som man kan overbevise om, at den projekterede Samfundslyksalighed først og fremmest byder dem selv personlig Fordel. Frihedsidealet trives fortræffeligt – i Teorien. I Praksis er det gaaet samme Vej som andre Samfundsidealer fra andre Kulturperioder; man opgiver Friheden for i kompakte Sammenslutninger at Tilkæmpe sig Magten, hvad der vil sige: Raadigheden over Samfundsgoderne, Friheden til at fordele dem efter Forgodtbefindende. (Arthur Christensen, Politik og Massemoral, 1911, s.15)

At kvinder skulle være mere åben for indvandring, er formentligt blot resultatet af en ‘humanistisk’ rationalisering på individniveau. Kvinder har – qua det biologiske, i højere grad end mænd interesse i en bred og dyb velfærdsstat, og det driver værket. Middelklassens enlige mødre bor generelt i pæne villaer langt fra indvandrere, og konsekvensen af ‘anvendt humanisme’ er til at leve med, lige til den dag sønnike møder en flok arabere i Netto eller teenagedatteren har et uønsket kulturmøde med en afrikaner i lufthavnen.

Det var en lang intro. En historie fra DR Online – Rød blok kan særligt takke de kvindelige vælgere for valgsejren.

“Når Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, drøfter den fremtidige regering med folketingets øvrige ni partier, så kan hun sende en særlig kærlig tanke til landets kvinder.

Nærmere bestemt har 55 procent af de kvindelige vælgere sat kryds ved enten Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti eller Enhedslisten, mens kun 41 procent af kvinderne har stemt på et parti i blå blok.

… Når kvinderne i højere grad stemmer rødt, skyldes det, at der er nogle værdimæssige forskelle mellem kvinder og mænd, hvor kvinder bare generelt er mere venstreorienterede, forklarer Martin Vinæs Larsen, valgforsker ved Aarhus Universitet. Kvinder er eksempelvis ofte mere skeptiske over for lange straffe og mindre skeptiske overfor indvandring end mænd, fortæller valgforskeren.

(Afrikaner efterlyses for voldtægtsforsøg, Kastrup Lufthavn, 8. juni 2019; Se evt. TV2 Lorry)

Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor Rasmus Paludan har været populær blandt de unge. Men vi ved, at Rasmus Paludan har været meget stor blandt de unge på Youtube.”(Martin Vinæs Larsen, valgforsker)



8. juni 2019

‘Eid Mubarak’, sagde kommunisten: Revolutionær førte valgkamp ‘ved moskeen efter fredagsbønnen’

Det blev De Radikale, der vandt kampen om de muslimske stemmer i landets mange islamiserede boliområder, formentligt fordi partiet har ført en veltilrettelagt kampagne. Spurgte man den gennemsnitlige muslim konkret om holdningen til velfærdsydelser, så ville Enhedslisten uden tvivl være det foretrukne alternativ. Klassekamp 2.0.

(‘Almen Modstand’ hærger valgplakat for liberale Jan E. Jørgensen, Nørrebro St., 4. juni 2019; Foto: Tilsendt)

Det var nu ikke fordi, at Enhedslisten ikke gjorde forsøget. I Århus involverede folketingskandidat Anne Hegelund (Socialistisk Ungdomsfront, se evt. FV2015-dokumentation) sig i ‘Almen Modstand’, der kæmper imod de i ghettoerne forhadte nedrivninger. Og så kan man jo passende dele brochurer ud efter fredagsbønnen…

“Kom forbi og giv en hånd med at dele vores “Stop statsracismen – Forsvar vores Almene Boliger” folder ud ved moskeen efter fredagsbønnen om en lille halv time (Anne Hegelund, Enhedslisten, Facebook, 24. maj 2019)

(Hegelund foran ‘Fredens Moské’, agiterer for ‘Almen Modstand, FV2019; Fotos: Facebook)>/p>

Anne Hegelund blev ikke valgt, men det gjorde derimod Victoria Velásquez, en SUF’er, der for år tilbage blev foreviget iført en bjørneskindshue med Sovjetstatens officielle logo. ‘Eid Mubarak’, lød det fra kommunisten…

Victoria Ninosca Risbjerg Velásquez, 4. juni 2019; Foto: Facebook)

(Victoria Ninosca Risbjerg Velásquez, ca. 2011; Foto: Facebook, udsnit)



7. juni 2019

“Alternativet er det eneste af de røde partier, der står til at få færre lærer-stemmer end et blåt parti.”

Man fornemmer at Fagbladet Folkeskolen ikke er ellevild med resultatet af den meningsmåling, de selv har bestilt og betalt. Det er ikke så meget det, at der er rødt flertal – det er dominansen. Hvis skolelærerne bestemte, så kunne der dannes regeringsflertal til venstre for landets tre største partier, identisk med partierne der garanterer ‘en stram udlændingepolitik’. Velfærdsdyrkelsen og klimahysteriet starter lige her.

Citeret fra Folkeskolen.dk – Socialdemokratiet er mest populær blandt lærerne.

“Mange har nok hørt fordommen om, at lærerne er placeret til venstre for midten på den politiske skala. Og det er en fordom, der i dén grad ser ud til at have hold i virkeligheden.

Index Danmark/Gallup gennemfører hvert år en stor meningsmåling blandt danskerne, og den viser, at langt hovedparten af fagbladet Folkeskolens læsere i dag vil sætte sit kryds ud for et rødt parti. …

Analyseinstituttet spurgte senest læserne sidste år, og her svarede 8 ud af 10 – af de lærere, der på dét tidspunkt kunne pege på et parti – at de ville placere deres stemme ved et af de røde partier. …

Tager vi målingen for gode varer, får Socialdemokratiet i dag flest lærer-stemmer. …. Enhedslisten står til at få næstflest lærerstemmer i dag.

De røde partier er så populære blandt lærerne, at man skal helt ned på en femteplads på listen over lærernes yndlingspartier for at finde et blåt parti. … Alternativet er det eneste af de røde partier, der står til at få færre lærer-stemmer end et blåt parti.

(Index Danmark/Gallup for Folkeskolen, 2018)


Flere imamer anbefaler ‘De Radikale og Enhedslisten’, “… to partier, der kan støtte op om os muslimer”

På valgdagen hørte jeg Radio24syv, der talte med et ældre udenlandske ægtepar angående valget. Jeg fik ikke lige konteksten med, men værten nævnte, at de jo kunne stemme på Naser Khader. Manden svarede spontant, ‘Nej – vi er pakistanere!’ (sic). Han fortalte så, at han ville stemme i morgen, hvad fik konen til at påpege det indlysende.

Jyllands-Posten fortæller, at Rasmus Paludan har været med til at mobilisere herboende muslimer. Flere har stemt end nogensinde tidligere, og det har givet stor fremgang for særligt De Radikale. Jeg har fulgt debatten i et par relaterede grupper på Facebook, og man skal nok været radikal for at tro demokratiet har vundet noget her.

“Radikale Venstre er gået frem med 29,1 procentpoint i Gellerup. På valgstedet Camp U i Vollsmose i Odense er de radikale gået fra 3,9 procent af stemmerne i 2015 til 33,6 procent i år – en 8-dobling.” (Politiken, 6. juni 2019)

Det gør på sin intet at Sikandar Siddique nu er folketingsmedlem for Alternativet, efter han mobiliserede herboende pakistanere, men alt har en pris. Siddique, der er tidligere medlem af Hizb ut-tahrir, og nu henter støtte fra Islamisk Trossamfund, klarer næppe de mest simple spørgsmål relateret til demokrati, integration og Islam uden at trække saftige overskrifter. I den henseende har jeg stor tiltro til muslimerne.

Afslørende artikel set på JP.dk – De Radikale støvsugede stemmer i bydele på ghetto-listen.

“‘Folk har indset, at de skal bruge deres stemme, og det har vi hjulpet på vej. Vi er mange foreninger, der har talt om, at vi skal satse på De Radikale og på Enhedslisten,’ forklarer Chadi Ali Kayed. ..

Budskabet fra valgudvalget er spredt gennem de sociale medier, ved møder i de flere end 70 kulturforeninger i Gellerup, ved at stemme dørklokker og ved fredagsbøn og fællesspisninger. Valgudvalget har samarbejdet med bl.a. Fredens Moske, der hører under Den Arabiske Kulturforening. Senest blev budskabet formidlet dagen før valget i forbindelse med eid – afslutningen af muslimernes faste.

‘Imamen har stået og sagt, at man skal huske at komme ud og stemme dagen efter, og specifikt sagt, at vi kan stemme på De Radikale og Enhedslisten, for det er de to partier, der kan støtte op om os muslimer i Danmark,’ forklarer Chadi Ali Kayed.

Valgkomiteen i Gellerup har været i kontakt med muslimske foreninger i hele landet, og på Nørrebro har anbefalingen fra Islamisk Trossamfund samt andre foreninger været at stemme på tre navngivne kandidater fra Enhedslisten, De Radikale og Alternativet. I Nørrebrohallen, der er et nyt stemmested, blev Enhedslisten det største parti, mens De Radikale blev næststørst.

‘Forskellige foreninger er gået sammen. Pakistanere, arabere og tyrkere. Heldigvis har det været Ramadan, så vi mødes i moskeerne hver eneste dag. Til det sidste har vi arbejdet på at få mobiliseret folk til at stemme på bestemte kandidater. Det er lykkedes,’ siger Kasim Ahmad, som er tidligere talsperson for Det Islamiske Trossamfund.”

Målrettet radikal kampagne blandt Koran-tro. For multikulturen, forstås.

(Radikale spidskandidater fisker vælgere i muslimsk gruppe, 4. juni 2019)

Dette folketingsvalg er en jordskredssejr for dem som ønsker et bedre Danmark. Sejren viser at mange borgere har tydeligvis fået nok af den islamofobiske og racistiske regering og politikere, der i årevis har skabt frygt og splid i vores samfund. Borgerne viste, at de ønsker en anstændig behandling af flygtninge, indvandrere og en ligeværdig tone til muslimske medborgere.

Jeg vil gerne bruge denne lejlighed til at takke og rose de rationelle muslimer i dette land. For der har været en stor valgdeltagelse i valgkredse, som man kalder for ‘ghettoer’, og i nogle steder har stemmeprocenten været helt oppe på 80-90%. Det er vellykket integration og engagement, der vil noget. Jeg vil især rose de muslimske Facebook-grupper, sider, medier, foreninger og moskéer, der har brugt unægtelig meget tid på at lave videoer, plakater, tekster og opfordret andre til at stemme. Det har hjulpet på alle parametre!” (Saif Shah Muhammed, Khomeini-fan og shia-islmaist, 6. juni 2019)

(Sofie Carsten Nielsen på Facebook, 4. juni 2019)

(Morten Østergaard på Facebook, 4. juni 2019)

(Zenia Stampe på Facebook, 4. juni 2019)



26. maj 2019

Antipatisk: “Hvem spørger vel Kyllingen, naar den skal steges, med hvilke Sauce den vil serveres?”

Middelklassen defilerer i skrivende stund mod valgstederne, for at stemme til dagens EP-valg. Jeg har altid stemt NEJ, eller det mindst ringe fra et nationalt perspektiv, men denne gang bliver jeg hjemme. Jeg fik ikke brevstemt, og adresseforvikling gør det for tidskrævende. Jeg køber tildels Pernille Vermunds argumentation. Vi stemmer om tretten pladser ud af 751, og uanset hvad resultatet bliver, har det i min optik meget lidt med demokrati at gøre.

Folkebevægelsens Rinja Ronja Kari hader nationalstaterne ligeså meget som EU, og jeg kunne ikke drømme om at stemme på en revolutionær socialist. Med samme argumentation udelukker jeg også Enhedslisten. Det mindst ringe alternativ er også denne gang Dansk Folkeparti, og skulle jeg stemme, så ville min stemme gå til Anders Vistisen. Han gik i rette med mediernes EU-eksperter, og det fortjener han ros for.

De Konservative har enkelte nationalsindede kandidater, men som det pæne medlem af Europabevægelsen Pernille Weiss pointerer i debatter, så skal man stemme på hende, så Danmark kan blive repræsenteret i parlamentets mest magtfulde gruppe. Det er EPP-gruppen, anført af føderalisten Jean-Claude Juncker. En stemme ud af 751. Det siger alt om den EU-politiske virkelighed.

Stemmer man på Alternativet, risikerer man på grund af valgforbund, at stemmen går til Det Radikale Venstre, der sidder i samme gruppe som Venstre. ALDE-gruppen er anført af føderalisten Guy Verhofstadt, og sådan kan man blive ved. Citatet herunder siger alt. Tilsæt selv en småfuld Jean-Claude Juncker…

“Hvem spørger vel Kyllingen, naar den skal steges, med hvilke Sauce den vil serveres?” (Unavngiven perser, citeret i Arthur Christensen, Hinsides det Kaspiske Hav, 1918. S. 165)

(Pernille Weiss, føderalist, der vil åbne Europa for afrikansk befolkningsoverskud; Foto: Tilsendt)

“I Danmark er partierne Det Radikale Venstre og Venstre medlemmer af ALDE. ALDE repræsenteres i Europa-Parlamentet af ALDE-gruppen (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa), der er den tredjestørste politiske gruppe i parlamentet med 88 medlemmer. Guy Verhofstadt har været gruppeleder og talsperson siden den 14. juli 2009. I Danmark er desuden Radikal Ungdom, Venstres Ungdom og Danmarks Liberale Studerende medlemmer.

Venstre og det Radikale Venstre vil indføre et fornyet og udvidet Europa, som skal omfatte hele det afrikanske kontinent. … Kristian Jensen (V) har også udtalt, at han gerne så dygtige afrikanske ingeniører komme til Danmark i store mængder. De er alle politikere, der ikke vil arbejde for dig, men for resten af verdens befolkning for dine penge. Skal det fortsætte?” (Lars Vestergaard, Dansk Folkeparti, 21. maj 2019)



13. maj 2019

Væsentlighedskriteriet, et lynkursus: Fulde danske drenge urinerer på ‘Muhammed Østergaard’-plakat

Sent søndag aften bloggede jeg en historie om venstreradikale ‘party Rebels’, der har offentliggjort en video hvor man ser ukendte urinere på en stjålet plakat for Dansk Folkepartis Peter Skaarup. “Havde en anonym højreradikal gruppe gjort noget lignende, så var MSM gået i selvsving.”, skrev jeg kategorisk.

Nogenlunde samtidig spredes en video på Snapchat, hvor man ser nogle berusede danske drenge, der stjæler en plakat for Det Radikale Venstres Morten Østergaard, og urinerer helt på samme måde. BT fortæller, at drengen bag videoen har fortrudt, og efterfølgende har ‘doneret 125 kroner til Radikale Venstres valgkampagne’.

Historien fra BT.dk – ‘Skrupelløs opførsel’: Unge tisser på valgplakat og råber ‘din fede luder’.

“‘Hvad så, Morten Østergaard, din fede luder?.’

Der bliver ikke lagt fingre imellem, da en gruppe unge mænd ødelægger plakaten med ‘Mohammed’ Østergaard, som de kalder ham.

De laver et hul i den og urinerer ud over den, fremgår det af en video, som en af debattøren Hussain Alis følgere har delt på det sociale medie Snapchat.”

(Hærværk mod Morten Østergaard-plakat, delt på Snapchat, maj 2019)

Oploadet Kl. 19:58 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


2. april 2019

Radikale kræver udlændingepolititiske lempelser: “Vil Mette Frederiksen reelt stå fast på sin politik?”

Radikale Morten Østergaard indledte i går valgkampen med en svømmetur til øen Lindholm, angiveligt et stunt imod symbolpolitik. Han kræver reelle lempelser af udlændingepolitikken, og det er godt nyt, for selvom årelang polariseret debat ikke har løst problemerne, så ved man dog, at ingen debat er garanti for mere af det samme.

Tilbage i 2007 forsamlede landets højrebloggere sig på valgaftenen i en større lejlighed i hovedstaden under parolen ‘VKO eller Kaos’. Et lignende tiltag kommer ikke til at finde sted i år, for hvorfor skulle nationalsindede fejre fire år mere med Lars Løkke Rasmussen? ‘Disruption’ er et grimt ord, men det er lige akkurat hvad Christiansborg har brug for.

Thomas Larsen kommenterer i Berlingske – Morten Østergaard smider politisk håndgranat mod Mette Frederiksen.

“Ved at erklære sig parat til at blokere Socialdemokratiets vej mod regeringsmagten hvis han ikke får opfyldt sine krav, udløser han nemlig et særdeles giftigt spørgsmål: Hvilken udlændingepolitik får danskerne, hvis der er rødt flertal på valgaftenen, og Mette Frederiksen kan blive ny statsminister?

Udadtil vil Mette Frederiksen og S-ledelsen gøre alt for at fastslå, at hun selvfølgelig vil stå fast på partiets stramme udlændingepolitik… Men med sit angreb og sin trussel åbner Morten Østergaard for den følsomme diskussion om, hvad der kan komme til at ske efter valget: Vil Mette Frederiksen reelt stå fast på sin politik? Eller vil drømmen om Statsministeriet gøre hende villig til at gå på kompromis med de Radikale og de øvrige røde støttepartier?

Dette spørgsmål vil fra nu af farve forløbet frem mod valgdagen.

… på Borgen må Mette Frederiksen bede til, at det ikke vil gå som i 2005, da S-formand Mogens Lykketoft stod i en god udgangsposition til at udfordre statsminister Anders Fogh Rasmussen – indtil den daværende radikale leder, Marianne Jelved, fik sat brand i udlændingedebatten og sat fokus på skellet mellem de Radikale og Socialdemokratiet i udlændingepolitikken. Derfra var det nemt for Fogh at vinde valget og få en ny periode i Statsministeriet.”

(Morten Østergaard på Facebook, 1. april 2019)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper