19. februar 2017

Mikael Jalving: “Mens de går rundt og leder efter ‘racister’, fræser den politiske virkelighed forbi dem.”

Ungradikale Victor Boysen erklærer i en klumme på Altinget.dk, at integrationsdebatten er blevet så skinger, at “Zenia Stampe anno 2017 er på bølgelængde med Søren Krarup anno 2005 i en debat om, hvad det vil sige at være dansk.” Det er desværre ikke sandt, men hvis relativisterne ikke formår at holde den relativistiske fane højt, så har det en naturlig forklaring: Virkeligheden har ikke givet dem noget at arbejde med.

Mikael Jalving sætter ord på udviklingen i en blogpost på JP.dk – Venstrefløjens tre store svigt på 30 år.

“Få ord kan være meget sigende. Da Enhedslistens intellektuelle fyrtårn Pelle Dragsted forleden blev forelagt en analyse af venstrefløjens afvisende holdning til nationalstaten over de seneste årtier, lød hans svar sådan her: ‘Man kan sagtens tale om en venstreorienteret fædrelandskærlighed uden at være racistisk’.

Dragsteds svar viser, hvor løst racismeanklagerne sidder på venstrefløjen til daglig. At den regnbuefarvede politiker har brug for at understrege, at det faktisk er ok at have sympati for det land, man er født, opvokset eller bor i, kondenserer hvor trangbrystede de røde er blevet, og illustrerer til fulde, hvorfor han og store dele af den europæiske venstrefløj har mistet grebet om tidsånden. Mens de går rundt og leder efter ‘racister’, fræser den politiske virkelighed forbi dem.

For at forstå, hvorfor venstrefløjens mantra blev ‘antiracisme’, må vi spole lidt baglæns. Venstrefløjens manglende forståelse for og kærlighed til fædrelandet bunder nemlig i hele tre skelsættende svigt over de seneste 30 år: Først svigtede de røde arbejderklassen, dernæst svigtede de velfærdsstaten, og så svigtede de nationalstaten. …

Som præsident John F. Kennedy sagde med de berømte ord, da den amerikanske nationalisme stod højest på himlen i 1961: ‘Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land’. Sådan kunne en venstreorienteret politiker aldrig have udtalt sig i Europa. Tænk f.eks. på den tidligere britiske premierminister Tony Blair, der rummer alle tre svigt i én person.

USA har været en magnet på indvandring i århundreder, og indvandrerne tog i høj grad til USA for at blive amerikanere. Som den tyske bladmand Josef Joppe siden kommenterede tørt, så er det samme ikke tilfældet for tyrkere, der kommer til Tyskland. Dette er problemet i en nøddeskal: Kultur betyder meget mere, end vi har været villige til at indrømme. Ikke bare til venstre, men også til højre.



14. januar 2017

Victor Boysen, Radikal: DR leverer ’saglig og objektiv nyhedsformidling’, ‘en fælles referenceramme’

Hvis man vil vide hvem der bedst får deres verdensbillede bekræftet af ‘hele Danmarks Radio’, så er det blot at følge pengene. Herunder et par kommentarer af journalist Bjarke Larsen og blogger Victor Boysen, der ideologisk tilhører henholdsvis Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Sidstnævnte bruger udtrykket en ‘fælles referenceramme’, og skal man sætte et billede på det, så må det være den klassiske scene fra Coppolas Godfather (1972). Filmproduceren Jack Woltz vågnede op med en ny ‘fælles referenceramme’ i forhold til Corleone-familien.

“… jeg er bange for: At #hestegate vil gøre det endnu sværere for DR – og de DR-venlige politikere i Folketinget – at modstå kravet om massive besparelser på hele organisationen, og dermed den public service, befolkningen får stillet til rådighed.

Det vil være en katastrofe i en tid, hvor det vrimler med ‘fake news’, hvor selv seriøse medier satser mere og mere på hurtige, nemme historier og click-baits, og hvor de rene propaganda-medier som Den Korte Avis og NewSpeek Networks vinder frem. De mindre troværdige medier har for længst overgivet sig, f.eks. er hovedparten af artiklerne på eb.dk og bt.dk nu de rene click-bait pseudonyheder.

… flere og flere borgerlige politikere lugter blod. Og de behøver nu bare at sidde og lave diskrete vrinske-lyde i forhandlingslokalet, næste gang DR’s ledelse siger, at der er skåret til benet, og at hele organisationen er voldsomt presset. … det er synd for de mange menige medarbejdere, der i de næste uger og måneder skal høre på alle de hestevittigheder, nettet allerede nu flyder over med. Og det er synd for os alle sammen, når DR i næste medieforlig bliver skåret ned under sokkeholderne, hvis den nuværende regering sidder der til den tid.” (Bjarke Larsen, POV International, 12. januar 2017)

(Scene fra Francis Ford Coppolas Godfather, 1972; Video: Youtube)

“… selvom DR fra tid til anden handler med hovedet under armen, må vi ikke glemme, at de danske public service-medier i det store billede er fantastiske for det danske samfund. Vigtigst måske i form af neutrale nyheder og varierede kulturtilbud i verdensklasse. Danmark ville være et fattigere samfund uden public service.

Helt konkret er saglig og objektiv nyhedsformidling uundværlig i et samtalebaseret demokrati som det danske. DR, TV2, Radio24Syv og resten af de danske public service-medier har en kolossal integritet, fordi de hverken styres af kommercielle eller politiske hensyn. Det kommer danskerne til gode, idet de kan læne sig tilbage og uden frygt for bias i den ene eller anden retning modtage de seneste nyheder.

De danske public service-medier sikrer udover troværdige nyheder, at danskerne dag og nat kan få fingrene i et væld af kvalitetsrige kulturtilbud. Det er mindst lige så vigtigt, for et sundt demokrati kræver oplyste og dannede borgere. … Vi kan blive kloge på alt fra russisk storpolitik til sydafrikanske kulturstrømninger i selskab med P1 Orientering på vej hjem fra arbejde. …

Det skaber rammerne for et velfungerende demokrati, hvor oplyste og samtalende borgere i fællesskab træffer beslutningerne om, hvilken vej landet skal bevæge sig. Takket være public service har alle danskere en fælles referenceramme, et bundsolidt vidensfundament og et bredt udbud af kulturoplevelser uanset indkomst.” (Victor Boysen, JP blogs, 12. januar 2017)



1. januar 2017

På trods af borgerlige tiltag: “På fem år er antallet af indvandrere på kontanthjælp steget med 78 pct.”

Både ‘Starthjælpen’ og den nye ‘Integrationsydelse’ blev bekæmpet af partier, der står til at få regeringsmagten efter næste valg. Stod det til venstrefløjen, skulle Danmark taget imod flere indvandrere, der skulle have højere ydelser. Ingen kvaler – dansken betaler.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, på trods af alskens tiltag. Fra BT – Indvandrere på kontanthjælp chokerer: ‘Det er helt vanvittige tal – det er en katastrofe!’.

“Siden 2013 er antallet af personer på kontanthjælp faldet brat fra 145.000 personer til 108.000 personer to år senere. Men man skal lægge mærke til, at hele faldet er sket for gruppen af danskere på kontanthjælp. For indvandrere er udviklingen gået den stik modsatte vej.

Her er 36.600 indvandrere på kontanthjælp i 2013 vokset med 5.000 personer til 41.600 personer i 2015. … Indvandrere fylder også rigtig meget i opgørelsen over ægtepar på kontanthjælp. Af de 7.283 ægtepar, der på landsplan modtager kontanthjælp, udgør indvandrere hele 87 pct. I visse kommuner – Lyngby-Taarbæk og Solrød – er det 100 pct.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)…

På fem år er antallet af indvandrere på kontanthjælp steget med 78 pct. Det er for mig helt vanvittige tal. …,’ siger han.”



30. december 2016

Radikale Jens Rohde i ALDE-reklame: “Velkommen til alle flygtninge. … forener os i et nyt Europa.”

Herunder en reklame fra dagens udgave af Fyens Stiftstidende. Bemærk, at Jens Rohdes arabiske velkomsthilsen er signeret ALDE – den liberale EU-gruppe der blandt andet inkluderer regeringspartiet Venstre.

“Wir schaffen das!” (Angela Merkel, 2015) – “Sammen klarer vi den.” (Jens Rohde, 2016)



14. december 2016

Folketingsdebat mellem valg II: Flertal afviser ‘forbud mod minoritetssærhensyn i off. institutioner’

Der er ingen grund til at betragte meningsmålinger som den skinbarlige sandhed, men det er nu alligevel påfaldende, så lidt der sker parlamentarisk herhjemme. De to seneste meningsmålinger fra Gallup og Voxmeter tager henholdsvis 4,0 og 3,8 procent fra Dansk Folkeparti, hvad ikke udlignes af Nye Borgerlige, der begge steder står til 1,4 procent. Den værdipolitiske højrefløj er således ikke på vej mod, eller i nærheden af 90 mandater.

Hvis der skal ske en højredrejning herhjemme, så må det komme indenfor partierne, og det er der absolut intet der tyder på. Herunder endnu et eksempel fra tidens folketingsdebat, et konkret forsøg på at lovgive mod minoritetshensyn i offentlige institutioner. Et lille, næsten ubetydeligt opgør med den snigende islamisering.

Min bedre halvdel fik venlige ord fra Venstre og Socialdemokraterne, der dog heller ikke denne gang, ønsker at gøre noget konkret. Hermed er de i praksis på linje med det værdipolitiske overdrev, stilrent karikeret af Carolina Magdalene Maier (Alternativet). Hun er kulturrelativist med hud og hår, og har intet problem med salami-metoden.

Det er nemmere at forstå hende hendes argumentation, end de partier der vil fortsætte status quo trods

(Carolina Magdalene Maier, Alternativet)

2) Torsdag den 1. december 2016, B 13 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minoritetssærhensyn i offentlige institutioner.

Udvalgte indlæg.

14.35 Inger Støjberg, Udlændinge- og integrationsminister: Forslagsstillerne har foreslået, at der indføres et forbud mod vedtagelse af minoritetshensyn i offentlige institutioner. Forslaget begrundes bl.a. med, at hvis man som samfund accepterer, at der f.eks. oprettes kønsopdelte svømmehold for at tilgodese en minoritet, så er man med til at acceptere, at der bliver udøvet social kontrol. … I foråret udtalte jeg, at det godt kan være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at tage mere håndfaste midler i brug og simpelt hen stille krav til kommunerne om, at man sætter en stopper for særhensyn, der er til skade for integrationen. Ved samme lejlighed – og det fremgår så ikke af bemærkningerne til beslutningsforslaget – udtalte jeg i øvrigt også, at jeg sådan set helst ser, at det forbliver, som det er, altså at man lokalt tager et ansvar, og at det fortsat er kommunalbestyrelserne, der bestemmer. … Så målet er vi fuldstændig enige om. Regeringen mener dog stadig væk ikke, at ny lovgivning er den rette vej frem. Det mener vi ikke, fordi vi i regeringen lægger afgørende vægt på hensynet til det kommunale selvstyre… Men målet er vi fuldstændig enige om, og regeringen mener på den baggrund så bare ikke, at der for nuværende er brug for, at Folketinget detailregulerer, hvordan kommunalbestyrelserne håndterer sager om minoritetshensyn. […]

Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti: Tak for det. Ja, forældrebestyrelserne skal også komme på banen, og forældrene selv skal også komme på banen. Men der foregår jo også en vis mobning derude. Altså, når man som forældre siger fra, bliver man – og det kan man se på intranettet – sådan mobbet af de andre forældre. Og det jo lidt træls, hvis man bare gerne vil være fri for halalkød og så skal mobbes for det. Når ministeren siger, at vi på et tidspunkt skal tage mere håndfaste midler i brug, vil jeg bare sige, at vi rigtig godt kunne tænke os at vide, hvornår det så er.

Zenia Stampe, De Radikale: Jeg har heller ikke noget problem med De grønne pigespejdere…

Marianne Jelved, De Radikale: Jeg er glad for, jeg ikke er Socialdemokratiets ordfører og skal balancere på det her område. Jeg kan regne ud, at jeg må have taget frygtelig meget skade gennem min barndom, hvor jeg konsekvent er gået i pigegymnastiksal kun med piger. Det er jo også en form for hensyntagen, måske, eller kontrol, måske. Det ved jeg ikke om ordføreren kan svare på.

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Carolina Magdalene Maier: Tak for det. Jeg vil godt følge op på det, ordføreren lige sagde, nemlig at det her særhensyn skubber ligestillingen og integrationen tilbage, men hvad med religionsfriheden? Skubber det ikke også religionsfriheden tilbage? Altså, hvis vi antager, at grunden til, at der er nogle piger, som ikke vil bade sammen med drenge, er, at det ligger i deres tro, har vi så ikke som samfund en forpligtigelse til at respektere, at man har nogle forskellige handlinger, som er funderet i ens tro? Er vi ikke et land, der altid har vægtet vores religionsfrihed rigtig højt? Hvorfor gør vi det så ikke i det her tilfælde? … Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Pernille Bendixen: Mange tak. Ordføreren kommer lidt ind det her med frikadeller og hamburgerryg og svømning og alt det her, som vi sådan set kender som salamimetoden, og så siger ordføreren samtidig, at det ikke er en offentlig opgave at sikre religiøse særhensyn, og det er vi jo rørende enige om. Men det er jo det, der sker. Det er jo det, der sker, når man har halalmad ude i daginstitutionerne, og når man har kønsopdelt svømmeundervisning osv. osv. Så har ordføreren ikke en eller anden stopknap inde i hovedet, der siger, at nu sker der faktisk det her, som jeg ikke ønsker skal ske?

Jakob Engel-Smith, Venstre: Jo, jeg deler bekymringen, og jeg tror også, jeg hører til de medlemmer af mit partis folketingsgruppe, der er villige til at være mere offensive, end andre måske er, på området. Men jeg mener, at vi er nødt til at prøve at aktivere civilsamfundet og de mennesker, der er valgt til kommunalbestyrelser og andet, i første omgang. For som jeg nævnte i min ordførertale til sidst mener jeg, at den bedste modstand mod skabelsen og accepten af parallelsamfund og social kontrol er der, hvor det mødes, og der, hvor det trives. Så er jeg enig med fru Pernille Bendixen i, at vi har en udfordring ved, at der er for mange velmenende særhensyn, der er med til at institutionalisere en praksis, som dybest set ligger langt væk fra den både åbne kultur- og toleranceforståelse, vi faktisk har her i landet. Jeg vil ikke afvise, at vi, hvis det her problem kommer ud af kontrol, kan være nødt til at tage yderligere skridt herindefra. Jeg håber bare ikke, at det bliver nødvendigt, fordi jeg dybest set mener, at det lokale demokrati og civilsamfundet er de bedste elementer til både at kontrollere og bekæmpe den sociale kontrol, vi ikke ønsker at acceptere.

Pernille Bendixen, DF: Det er så nok der, hvor vi måske i virkeligheden er uenige. For i Dansk Folkeparti synes vi allerede, at det her er meget, meget ude af kontrol, og så savner vi måske bare lidt at høre fra Venstre: Hvornår er det, der sker noget? Hvornår er det, man skrider til handling? For der er jo gået 30 år, hvor man ikke har været villig til ret meget, man har faktisk i mange år heller ikke været villig til at debattere, og det skal vi da så rose jer for, at man gerne vil nu. Men hvornår er det, vi skrider til handling?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Tak for det. Nu er Venstre jo Danmarks liberale parti. I min forståelse af liberalisme handler liberalisme jo lige præcis om, at individet har nogle rettigheder, nogle naturbårne rettigheder, retten til arbejde, retten til ejendom, retten til sin egen krop, og statens opgave er at underbygge individets rettigheder. Lad os antage, at det ikke er en helt forkert udlægning af liberalismen, og at man samtidig mener, at staten ikke må tage særhensyn, hvordan i al verden vil man så opretholde en liberalistisk forståelse eller politisk styring af samfundet? Folk er jo forskellige. … hvis regeringen gerne vil være liberalistisk, men ikke tage særhensyn, altså tage hensyn til de mennesker, der måske ikke er majoriteten, hvordan i al verden opretholder man så en liberalistisk forståelse af samfundet?…

For hvem er det, der har retten til at definere, om det, der er tale om, når piger går til kønsopdelt svømning, er social kontrol eller frihed for den enkelte? Er det ordføreren, der står oppe på talerstolen? Er det Dansk Folkepartis forslagsstillere? Eller er det den mor eller datter, som faktisk synes, at det er frisættende for dem at kunne få lov til at gå i svømmehallen sammen med andre piger og samtidig leve i overensstemmelse med både deres egen tro, men også med følelsen af at have det godt i sin egen krop? Hvem er det, der definerer, hvad der er social kontrol, og hvad der er frihed?

Pernille Bendixen, DF: Nu er der jo intet ved islam, der har ændret sig siden år 632, så det er i virkeligheden noget værre vrøvl. Muslimske piger udøver jo altså massiv social kontrol over hinanden. Det vil sige, at det lige så vel kan være de piger, du møder henne i svømmehallen, som også er de muslimske piger, der udøver social kontrol over dig. Så hvordan kan man være sikker på, at man ved at være inde bagved et forhæng sammen med nogle andre muslimske piger bliver integreret? Det synes jeg faktisk ikke ordføreren fik forklaret særlig godt.

Christian Juhl, Enhedslisten: Jeg skal minde om, at vi ikke altid har dyrket idræt sammen på tværs. Min mor gik på et rent kvindegymnastikhold. Jeg har spillet på et rent drengefodboldhold, og sådan kan man blive ved. …

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: … Jeg synes også, det er diskriminerende, at man i det her forslag i bemærkningerne nævner de her kønsopdelte svømmehaller og nævner muslimerne som et problem. Hvis forslaget handler om at tage særhensyn, altså at man ikke må tage særhensyn til minoriteter, så må man holde sig til det og ikke i bemærkningerne begynde at nævne en vis religiøs gruppe. Som andre har været inde på, kan vi slå op i et aftenskolekatalog og finde masser af eksempler på kurser, som kun henvender sig til mænd eller kvinder. Jeg ved godt, at ordføreren for Dansk Folkeparti har været inde og nævne, at det ikke er relevant i den her sammenhæng, men det er det da, for det er da også særhensyn. Vores samfund er båret af særhensyn. … Jeg har fået mails fra kvinder, som går på og har gået på svømmehold kun for kvinder. Det er altså også kvinder, der er lyse i huden, og kvinder, der er kristne, og kvinder, der ikke tror på noget. Men det er bl.a. kvinder, som måske har mistet et bryst til kræft, som har oplevet overfald og derfor har fået skamferet dele af deres krop. Det er kvinder, som er så medicinerede, at deres krop måske er svulmet op til firdobbelt størrelse. Der er også en kvinde, der skrev til mig, at hun gik i Gellerupbadet, fordi hun bor lige rundt om hjørnet, og tidspunktet, hvor der var svømning, passede lige med, at det var der, lørdag fra 15 til 18, der var kønsopdelt svømning, så hun var rigtig glad for det hold. … det er klart, at som det er fremlagt her og med et så knivskarpt fokus på og et helt klart underliggende ønske om at ramme lige præcis muslimske piger og kvinder, der går til svømning for nedrullede gardiner, kan Alternativet ikke støtte det her beslutningsforslag.

Pernille Bendixen, DF: Tak for det. Ordføreren siger, at vi med vores forslag lige præcis forsøger at ramme muslimske kvinder og piger. Det er måske, fordi det lige præcis er dem, der er underlagt social kontrol. Tværtimod, vil jeg sige, er problemet lige præcis ordførere som fru Carolina Magdalene Maier, der nægter at forholde sig til fakta, som nægter at anerkende problemet her, og som nægter overhovedet at forholde sig til det og så forsøger at bortforklare det med kræftramte kvinder, der går i svømmehallen. Ja, det er jo altså ikke på baggrund af en religion, at de går i svømmehallen for sig selv. Det er af blufærdighed, og der synes jeg bare at der er en væsentlig forskel. Kan ordføreren anerkende det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Der er da en forskel. Der er da forskellige grunde til, at kvinderne går på de her rene kvindesvømmehold. Det vil jeg da meget gerne medgive. Det er jeg da fuldstændig enig i. Men den mangfoldighed skal også bare være der, at man har forskellige grunde til at gå på et rent kvindesvømmehold. Nogle gør det, fordi man måske ikke vil vise sig, fordi man er blufærdig, fordi man har gennemgået en kræftoperation, andre gør det af religiøse hensyn, og det er okay. Jeg har det sådan lidt: Hvad er problemet med det? …

Pernille Bendixen, DF: Er ordføreren overhovedet bekendt med, hvad endestationen er for alle de her små særhensyn? Altså, endestationen for alt det her kommer jo fra sharialoven, og jeg ved ikke, om ordføreren kender noget til sharialoven, og hvad det i sidste ende indebærer. Jeg siger ikke, at det er det, vi har. Jeg siger, at det er det, vi kan få, hvis vi ikke sætter en stopper for alle de her små uskyldige ting. Er ordføreren overhovedet bekendt med det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Jeg er jo lodret uenig, og jeg må jo bare konstatere, at det her er et af de punkter, hvor vi – heldigvis, og det er jo også derfor, vi sidder, som vi gør, i Folketingssalen – adskiller os enormt meget politisk, for det er da diskriminerende. Beslutningsforslaget vedrører jo, at man ønsker et forbud mod at tage særhensyn til minoriteter, men det er jo minoriteter bredt, og inde i bemærkningerne nævner man de muslimske piger. Det synes jeg da er et stort problem, fordi det virker, som om man ønsker at ramme en særlig minoritetsgruppe i vores samfund, og det er bare ikke okay.



10. december 2016

Politisk kritik af mediestøtte til Den Korte Avis, ignorerer ti-dobbelt støtte til blodrøde venstreradikale

Dansk Journalistforbund har problematiseret det tidligere, og mon ikke et rødt flertal trækker mediestøtten til Den Korte avis – man kan jo ikke have at næsten en halv promille af den samlede mediestøtte går til et medie der beskriver det multikulturelle samfunds bagsider. Støtten vil blive trukket af politiske årsager, omend stikordet nok vil blive det faktum, at Den Korte Avis ikke er tilmeldt Pressenævnet. Det siger intet om noget. Redox er tilmeldt Pressenævnet, men er ikke desto mindre en integreret del af den militante venstrefløj.

SF’s Jacob Mark problematiserer i dag mediestøtten til Den Korte Avis, idet mediet er ’stærkt farvet’. Han ignorerer dog rask væk, at venstreradikale Modkraft ud fra samme mediestøtteordning modtager næsten det dobbelte af Den Korte Avis, og at Dagbladet Arbejderen årligt får det tidobbelte. Partiavisen for Kommunistisk Parti modtager i år hele 1,65 millioner kroner i mediestøtte!

Et medie der officielt proklamerer, at de ikke blot har til formål at beskrive verden, men at ‘forandre den’, direkte inspireret af Lenin og hans tanker om en marxistisk avis som værende kollektivets ‘propagandist, agitator og organisator’. Art derector på avisen er i øvrigt Rune Bødker, der sideløbende designer og trykker AFA-materiale, og så sent som sidste lørdag var en del af den venstreradikale blokade mod For friheds juleoptog.

(Rune Bødker Nielsen, Revolutionens statsstøttede fortrop, Nørrebro, 3. december 2016)

Fra BT – Først flygtede annoncørerne: Nu vil politikere også trække støtten til ’stærkt farvet’ medie.

“Flere partier vil nu se på reglerne for mediestøtte, efter Den Korte Avis med tidligere minister Karen Jespersen i spidsen, bliver beskyldt for at bringe et racistisk indlæg på deres hjemmeside.

‘Jeg mener ikke, Den Korte Avis har ret til mediestøtte. De laver et fuldstændigt vanvittigt farvet tenderende til et racistiske indhold, og jeg synes, Den Korte Avis er en skændsel,’ siger medieordfører for SF Jacob Mark.

Ud over annoncørflugten vil flere partier nu også have set på de regler, der gør, at Den Korte Avis får mediestøtte. For eksempel vil De Radikale have lavet reglerne om.

‘Jeg har ikke som sådan nogen holdning til, om Den Korte Avis skal have mediestøtte eller ej, for det er ikke os politikere, der sidder og vælger medierne ud. Men jeg har den holdning, at medier, der kan få mediestøtte, bør være tilmeldt Pressenævnet, og det er Den Korte Avis ikke,’ siger medieordfører Zenia Stampe.”



28. november 2016

Kulturminister Bock er bekymret for ‘unuanceret islamfordømmelse’: “Jeg er ikke bekymret for islam.”

Jeg sad på første parket til stillingskrigen mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti henover efteråret, og en dag involverede jeg mig sidelæns i en debat med Søren Kenner, formand for LA’s visionsgruppe, og en af partiets fremmeste ideologer. Hans analyse var simpel: “KTD kraver ned af træet og går med til en topskattelettelse” (6. oktober). Danskerne er trætte af løftebrydere, og LA står i modsætning til Venstre og De Konservative fast på det de tror på. Da Dansk Folkeparti definitivt undsagde Anders Samuelsens ultimative krav blev det omtalt som ‘teatertorden og sabelraslen’.

Et mindretal kan vanskeligt presse et flertal igennem, og i sidste uge kravlede Anders Samuelsen så ned fra træet, og nu har vi så fået en ny regering der inkluderer Liberal Alliance. Søren Kenners retræte er topklasse: Der er ‘en ny situation’, og “Dette er et gigantisk skridt fremad” (19. november). Andre liberalister i segmentet, konkluderer nu, at Dansk Folkepart for alvor er presset.

Nok om det. Den nye regering har mange gode liberale tiltag, men kommer i sagens natur ikke til at inkludere topskattelettelser der ikke er flertal for. Oppositionen betegner ‘VIC-tory’-regeringens grundlaget som værende et ‘liberalistisk festskrift’, og det siger alt om Danmark anno 2016, at offentlig vækst på 0,3 procent ses som et liberalistisk angreb på velfærdsstaten. Sultedøden er lige om hjørnet. Cirka.

Progressiv beskatning er problematisk, men det udgør ikke et eksistentielt problem. Livet er andet end skatteprocenter, og vil man liberalisere Danmark, så er Danmark noget nær jomfruelig mark. Søren Pind mister justitsministeriet til Søren Pape, og selvom det næppe øger trygheden på de arabiserede gader, så er det godt.

Værst er uden tvivl udnævnelsen af Mette Bock (Samuelsens storesøster) som ny Kultur- og kirkeminister. Hun har tidligere været folketingskandidat for SF og næstformand for Det Radikale Venstre, og er værdipolitisk langt til venstre for midten. Her et citat fra hendes 2015-kronik. (via KSD)

“Sørine Godtfredsen har ved flere lejligheder påpeget, at man i dag gør sig sårbar ved at udtrykke bekymring for islam og let risikerer at få udtrykket ‘islamofob’ klistret i panden. Derfor skjules bekymringen.

Tværtimod mærker vi i hele Europa en øget polarisering, en hastigt voksende nationalkonservatisme og unuanceret islamfordømmelse, der gør den liberale sårbar. Udtrykker man ikke bekymring for islam, får man mærkatet ‘naivist’ klistret i panden. Jeg vover det alligevel: Jeg er ikke bekymret for islam. Men jeg er rædselsslagen for terror. Uanset om terroristerne anvender islamisme, socialisme, fascisme eller nazisme som skjold.

Jeg er også tiltagende bekymret for de tiltagende unuancerede og forenklede modsætninger…” (Mette Bock, Kristligt Dagblad, 5. februar 2015)

(DR Online, 27. november 2016: Oppositionen: Regeringsgrundlaget er et liberalistisk festskrift)

“Hun kalder regeringens målsætninger ‘en katastrofe’ for velfærden og for helt almindelige danskere og hæfter sig blandt andet ved målet om at holde den offentlige vækst nede på 0,3 procent…” (Pernille Skipper om regeringsgrundlaget)



18. oktober 2016

Jarlovs troskab vs Bryggers apati: ‘Ideer har intet fædreland’, synger socialister og liberalister i kor…

For et par uger skrev Rasmus Jarlov en opdatering på Facebook, der blev voldsomt kritiseret. “Sit fædreland skylder man alt.”, var en ukontroversiel konstatering under 2. Verdenskrig, og forblev det helt frem til 1970’erne, hvor kulturmarxismen sejrede med konstruktivistiske floskler. Kritikken af Jarlov, kom ikke kun fra hardlinere på venstrefløjen med antipati for nationalstaten, men også fra ideologiske liberalister. Det lød ‘rabiat’ og ‘totalitært’, som “når en fanatiker vil dø for religion”, for nu at gengive personer med tilknytning til Liberal Alliance.

Herunder en opdatering fra Rasmus Brygger, der kan siges at være Jarlovs modsætning. Han vil ikke dø for Danmark, er ‘ligeglad’ sit land, og mener i øvrigt danskhedsdebatten er overfladisk. Det afgørende er ‘hvem man deler værdier med’ (!), ikke hvilket territorium man tilfældigvis befinder sig på. Frihedssøgende individer findes overalt, og kunne være ‘muslim i Kabul’.

Argumentationen er fuldt på højde med Emil Sloth Andersen, der på Radio24syv her til morgen kritiserede “den her voldsomme liberalisering af ungdommen, hvor man er sin egen lykkes smed”. Når man er medlem af Det Radikale Venstre, kan man ikke brokke sig over sædernes forfald. Problemet er desværre ikke isoleret til Rasmus Brygger. Problemet er langt større.

“Jeg ved godt, at det er lidt upopulært at mene i disse nationalistiske tider: Men jeg er egentlig temmelig ligeglad med mit land. Jeg føler ærligt talt ikke en større forpligtelse overfor danskere end vores svenske naboer på den anden side af sundet eller tyskerne mod syd.

Jeg har et tilhørsforhold til de mennesker, som jeg deler værdier med. Dem der tror på frihed, medmenneskelighed og ansvar. Og det er da uanset, hvor de bor. Derfor kan jeg sagtens have mere til fælles med en muslim i Kabul eller en studerende i Hong Kong, end en vilkårlig dansker.

Hvorfor have et særligt tilhørsforhold til lige de 5.724.456 personer jeg tilfældigvis befinder mig indenfor samme grænse som? Hvis man bruger danskhed til at kvalificere og diskvalificere mennesker, så er man i mine øjne blottet for fællesskabet med reel betydning. Og hvor er det egentlig ærgerligt, at det er den slags overfladiskhed, der skal fylde i den offentlige debat.”

(Rasmus Brygger på Facebook, 17. oktober 2016)

“Godt skrevet ! Du har ret – ideer har intet fædreland.. Vores solidaritet med andre skal ikke være nationalt afgrænset, men verdensomspændende” (Mads Wilman)

“Der er absolut intet naturligt endsige menneskeligt ved nationale grænser. De er en fiktiv konstruktion – streger på et stykke papir.” (Nicole Benros)

“Nationalisme – hvis du ønsker at tage æren for noget, som du ikke har en andel i samt hade folk, som du ikke kender.” (Morten Knudsen)



28. september 2016

DR2-debatten om danskhed med Martin Henriksen: “Det bliver man jo ikke dansker af, hold nu op.”

Sognepræst Marie Høgh opridser debatten om danskhed i Berlingske, og der skæres ind til benet. Danskhed handler om ‘loyalitet’, og man er først dansk når man “ikke vil lave Danmark kategorialt om – men til hver en tid forsvare hver en stump af Danmarks jord mod fremmed herredømme”. Muslimer med eller uden uddannelse kan således godt være danske, men næppe tro mod Koranen. Det ene udelukker det andet. Det er selvfølgelig et svært budskab at kommunikere ud, her året efter et bredt flertal i Folketinget accepterede ‘dobbelt statsborgerskab’.

Martin Henriksen havde ret som den gode Ulla Nørtoft Thomsen, så rigtigt noterede. Herunder afskrift af Debatten, sendt på DR2 (22. september 2016): Slut med flygtninge? For tidligere omtale af debatten: I, II.

Clement Kjærsgaard, vært: Time out nu, lige to sekunder, hvor vi alle sammen tager en dyb indånding. Yasdani.

Jens Philip Yazdani, Elevrådsformand: Nu taler I meget som om at man skal assimilere de folk, der kommer hertil. Det I glemmer at tænke på er jo, at vi er mange, hvor vores forældre kom hertil, og hvor vi er født her og opvokset her og lige så danske.

Martin Henriksen, DF: Det bliver man jo ikke dansker af, hold nu op.

Clement Kjærsgaard: Et sekund.

Jens Philip Yasdani: Det gør man da! Jeg er født i Danmark, og det er dem, der står heroppe ved siden af mig også. Vi er opvokset i Danmark, vi er gået i dansk folkeskole, på dansk gymnasium. Vi er lige så danske som alle andre. Og det er dem, der går i min klasse også. De kvinder, som har valgt at bære et tørklæde, fordi det er i overensstemmelse med deres tro, de er lige så danske som du og jeg.

Martin Henriksen: De har valgt at tage afstand til det danske samfund.

Jens Philip Yasdani: Det har de på ingen måde. De er demokratiske medborgere.

Martin Henriksen: Det er meget usympatisk.

[Flere taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Et sekund, et sekund, hør lige her, Ro på. Martin Henriksen. Yasdani er født i Danmark. Han har gået i dansk folkeskole. Dansk gymnasium.

Jens Philip Yasdani: Dansk folkeskole. Dansk gymnasium.

Clement Kjærsgaard: Er han ikke dansk?

Martin Henriksen: Jeg kender ham jo ikke, så det kan jeg jo dårligt svare på.

[Latter]

Martin Henriksen: Man kan jo ikke sige, at fordi man henter hele verden til Danmark, og de så får nogle børn i Danmark, så bliver de børn danskere. Det er simpelthen en forfladigelse af debatten, som er direkte uforskammet over for de generationer, som har været med til at opbygge det her land.

Tarek Hussein, debattør: Martin, i 15 år har du sagt, i 15 år har min generation fået at vide, at hvis vi tog en høj nok uddannelse og talte godt nok dansk og bidrog til det her samfund, så ville vi blive betragtet som danske. Hvorfor er det så, at vi i dag står med en hel generation af unge danske muslimer, som føler, at de bliver behandlet som en flok perkere på baggrund af deres hudfarve og deres religion på trods af, at de har gjort alle de her ting?

Martin Henriksen: Jeg har aldrig nogensinde sagt, at man bliver dansk af at tage en uddannelse, og det kunne jeg aldrig nogensinde finde på. Det er enormt overfladisk.

[Taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Et, et, et sekund, de herrer, I markerer alle sammen. Khashif.

Khashif Ahmad, Nationalpartiet: Jeg tænker bare, vi har aldrig nogensinde hørt, hvad kriterierne er, præmisserne er for at være dansk. Altså uanset om jeg faktisk står og spiser hotdog, så vil I stadig sige: Hov der er vist en der med en mørkere hud.

Martin Henriksen: Nej, nej, nej, nej, nej.

Khashif Ahmad: Altså, det er racisme og diskrimination i mine øjne. Og jeg ved godt, det er tabubelagt, men lad os kalde det, hvad det er.

Tarek Hussein [hånd på hans skulder]: Det er […] du ikke er muslim længere.

Khashif Ahmad: Ja, netop, og lagde du mærke til, hvordan vi blev angrebet? Med det samme. Autopiloten var: I er muslimer. Japanere og kinesere og alt muligt, det er ikke noget problem, men muslimer og islam, muslimer og islam, det skaber, det skaber.

[Taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Poul Højlund, flertallet af muslimer i det her land, de har jobs, de går på arbejde, de er, skal vi sige

Poul Højlund, Nye Borgerlige: Jeg er så ked af, hvis jeg er kommet til at generalisere.

Morten Østergaard, De Radikale: Det skal jeg da lige love for. Så er vi da kommet et stykke.

[Latter]

Poul Højlund: Nej, nej, hør nu lige efter her. Det jeg sagde, det var: Det eneste sted, vi har integrationsproblemer, det er muslimer.

Clement Kjærsgaard: Ja, og det er vel også, Poul, en form for generalisering.

Poul Højlund: Ja, ja, men det er jo ikke alle muslimer. Det er langtfra alle muslimer.

Jan E. Jørgensen, Venstre: Der er også andre grupper, der har svært ved at tilpasse sig, vil jeg bare lige sige.

Clement Kjærsgaard: Yasdani. Lad mig lige høre engang her: Hvad ønsker du dig mest?

Jens Philip Yasdani: Hvad jeg ønsker mig mest? Jamen, jeg ønsker mig mest, at vi begynder at føre en ansvarlig aggressiv boligpolitik som tager fat om roden på problemet og som går ind og sørger for, at vi ikke har et så polariseret og opdelt samfund, hvor vi har hvide velhaverenklaver i den ene del af byen, mens vi i den anden del af byen har nogle boligområder, hvor der bor mange folk med en mindre lang uddannelse og som er kommer hertil som indvandrere måske, og som ikke har ret mange midler. Det ønsker jeg. På den måde kan vi løse alle de andre problemer også.

Clement Kjærsgaard: Det blev det sidste ord i aften.

[Applaus og afrunding]



27. september 2016

Zenia Stampe: En hårspray med klistermærke er en “hadefuld opfordring til racistisk vold og selvtægt”

Jeg har opgivet at finde logik i Zenia Stampes Facebook-opdateringer, og måske er der ikke en dybere pointe i denne her. Ja, altså, udover den oplagte – at danskerne ikke bør forsvare sig mod de naturlige konsekvenser af radikal politik. Fra BT – Zenia Stampe oprørt over asylspray: ‘En hadefuld opfordring til racistisk vold og selvtægt’.

“I virkeligheden er der tale om en hårlak fra Matas, som man med Daniel Carlsens ord kan bruge lovligt i modsætning til pebersprays, der både er ulovlige at købe og anvende i henhold til våbenloven. Hos de Radikale er Zenia Stampe oprørt over tiltaget. …

Zenia Stampe skriver længere nede i opslaget: ‘Naturligvis ville alle reagere med bestyrtelse. Ministre og partiformænd ville stå i kø for at love handling. Men hvorfor er det ikke sådan, når det handler om asylansøgere?«

Hun mener desuden, at Danskernes Partis aktion er en ‘hadefuld opfordring til racistisk vold og selvtægt’, og derfor vil hun nu spørge justitsminister Søren Pind om, hvilke ‘lovgivningsmæssige muligheder vi har for at stoppe udbredelsen af selvtægt, og hvad han i øvrigt agter at gøre for at imødegå denne stigende radikalisering på højrefløjen.'”

(Foto: Facebook)

“I lørdags skulle jeg have vist en gruppe syriske flygtninge rundt på Christiansborg. De meldte afbud efter at have fulgt debatten fra Dansk Folkepartis landsmøde.” (Zenia Stampe, 26. september 2016)

“Private deler våben ud mod asylansøgere og laver privat grænsepatruljering. Og vi ‘humanister’ bliver skudt i skoene, at højredrejningen er vores skyld, fordi vi ikke har ‘lyttet’ til danskernes bekymringer. Hallo! Vi har da ikke lavet andet end at lytte til bekymringerne de sidste 20 år?” (Zenia Stampe, 26. september 2016)

“Men kan det virkelig være lovligt at dele våben ud til brug mod bestemte befolkningsgrupper? Jeg ved godt, at hårspray i sig selv ikke er ulovligt. Men det er et baseball-bat, en hammer eller en dunk saltsyre jo heller ikke. Hvordan ville samfundet reagere, hvis man delte ‘jødesyre’ ud til antisemitisk selvforsvar? ‘Homohamre’ ud mod fordærvelse af de danske familieværdier? Eller ‘humanistbat’ til forsvar mod landsskadelig virksomhed? … ‘Det handler jo om selvforsvar,’ er der nok nogen, der vil sige. Men racistiske overgreb er næsten altid blevet motiveret gennem et påstået selvforsvar. … Danskernes Partis aktion er en hadefuld opfordring til racistisk vold og selvtægt.” (Zenia Stampe, 26. september 2016)

Oploadet Kl. 01:39 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper