1. marts 2014

Bent Jensen, Ulve, får og vogtere: Om Sperling, Villaume, Lykketoft og ‘journalisten fra Jyllands-Posten’

Som Klaus kjøller pointerer i Berlingske, så er medieomtalen af Bent Jensens nye to-bindsværk om Den Kolde Krig, et skoleeksempel på hvorledes MSM formidler ukomfortable nyheder. Vi får ‘proceshistorien’ om en ‘kontroversiel’ forsker, der skamroses af borgerlige og kritiseres af røde, men meget lidt om de konkrete resultater af historieforskningen, der ellers leveres i citatform direkte fra hidtil ukendte kilder.

(Mere om udgivelsen: Snaphanen, Deadline, P1, Politiken)

Her lidt fra Bo Bjørnvigs faktamættede anmeldelse af ‘Ulve, får og vogtere’ i seneste Weekendavisen – De kolde kapitalister og de varme røde (ikke online).

“… det gik vildt for sig. VS var langt ude. Sten Folke, der sad i Folketinget for VS fra 1975-84, mente at sabotageaktioner mod amerikansk ejendom ville være bevidstgørende for arbejderklassen og blev støttet af flere medlemmer af VS’ hovedbestyrelse, hvorefter det indgående blev drøftet, ‘hvordan man forud for udførelsen af sabotagen skulle informere befolkningen gennem propaganda, så den lettere ville kunne forstå sabotagehandlingen.’ Her lå Sten Folke på linie med Rote Armee Fraktion (RAF) i Tyskland, der igen støttede sig til Lenin, der mente at terror havde en opdragende effekt på masserne. I vores NATO-allierede Vesttyskland virkeliggjorde Rote Armee Fraktion ideerne og myrdede fremtrædende kapitalister, men fik dog ikke som planlagt ram på forbundskansler Helmut Schmidt og hans udenrigsminister.

Danske Studerendes Fællesråd forsvarede i pjecen ‘Baader Meinhof-gruppen – derfor vold’ RAFs terrorangreb som ‘moralsk rigtige’, fordi RAF-medlemmerne var ‘soldater’, der deltog i proletariatets internationale kamp mod imperialismen.

I efteråret 1977 kulminerede RAF-aktionerne, samtidig med at fire medlemmer af den palæstinensiske terrorgruppe PFLP i et forsøg på at få frigivet RAF-fangerne kaprede et Lufthansa fly og tvang det til Mogadishu. Hvilket fik VS-folketingsmedlemmet Litten Hansen til at erklære, at det var magthaverne, der definerede, hvem der var terrorister: ‘Jeg tror man holder op med at betragte volden som terror i det øjeblik, man fatter, hvorfor volden er god.’ VS’eren Vibeke Sperling mente, at den danske venstrefløj kunne lære af den tyske venstrefløjs erfaringer: ‘De fleste af os er parate til at blæse en lang række virksomheder i luften, for vi har snakket så længe, men vi har åbenbart ikke snakket længe nok og godt nok. Nu må det være vores opgave (…) at give startskuddet til åbning af fronten.’

Interessant er historieprofessoren Poul Villaume, der som medlem af det stalinistiske KAml forsvarede Stalin og dermed også hans udrensninger, ja han beklagede tilmed, at der var en planlagt udrensning, som Stalin ikke fik gennemført. Ikke overraskende advarede han mod ‘NATO’s storstilede planer om en atomoprustning af Vesteuropa’. Det er ikke mindst interessant, fordi Poul Villaume i dag er administrator af store forskningsmidler til studier af Den Kolde Krig, hvilket mærkeligt nok ikke synes at forarge nogen af dem, der har så travlt med, at Bent Jensen er forudindtaget.

Der er nok af absurde eksempler at tage af, hvilket Bent Jensen gør med fryd, og han kan da heller ikke lade være med at sammenligne disse ‘frihedskæmpere’, som de anså sig selv for at være, med de russiske dissidenter. De sidste satte virkelig noget på spil og endte i fangelejre eller på psykiatriske afdelinger: ‘Deres [de danske venstreorienterede] forsøg på at fremstille sig som martyrer, udsat for alle hånde repressalier og undertrykkelse, må betegnes som patetiske.’ I virkeligheden tilhørte de danske venstreorienterede den mest privilegerede generation i Danmarks historie.

Den yderste venstrefløj, altså til venstre for SF, udgjorde højst 6,4 procent af vælgerkorpset, mens de på de højere læreanstalter repræsenterede mere end 50 procent. … Mobiliseringen af masserne lykkedes ikke.

[...]

Vi får også at vide, at Lykketoft i sine unge dage skrev, at Sovjetunionens udenrigspolitik efter 1945 – altså indlemmelsen af Østeuropa – var en forståelig reaktion på amerikanske krigstrusler mod Sovjetunionens ‘vældige’ og fredelige genopbygningsprojekt.

Det kunne være ungdomsnykker, men Lykketoft blev senere en af dem, der støttede fodnote-politikken og Norden som atomfri zone. Det er en linie, som genfindes hos alle dem, der så på USA som fjenden, der gjorde Danmark til oplagt krigsmål for Østblokken. … Ligesom det i sin tid undrede mig, da jeg som lærer på Krogerup Højskole oplevede en kollega i fuld alvor foreslå, at vi skulle erklære Krogerup for atomfri zone.

[...]

Beretningen om journalisten fra Jyllands-Posten, som angav østtyske borgere til Stasi er ikke rar, og der er andre ubehagelige afsløringer.
Spioner og især påvirkningsagenter havde det let her i landet, fordi der var så mange åndsbeslægtede, som så venligt mod øst og vredt mod vest.
Jørgen Dragsdahl ikke mindst, der arbejdede på Information, som Bent Jensen ser som en af de vigtigste desinformations-kilder her i landet, fordi bladet så ivrigt kolporterede Sovjetunionens holdninger.

Spion-sagerne gennemgås så detaljeret som PET og Statsministeriet nu tillader det, men det er ikke meget, de tillader. Forfatteren fortæller om, hvornår de to institutioner har nedlagt forbud mod at citere eller nægtet at fremskaffe dokumenter og sætter et hammerog-segl emblem som symbolsk hån.

Faktisk forekommer PETs og Statsministeriets obstruktion at være på kanten af loven, al den stund der foreligger en folketingsbeslutning om, at Center for Koldkrigsforskning bør have adgang til de samme papirer, som forskerne bag DIISrapporten og PET-kommissionen havde. Det er ikke sket.”



26. februar 2014

Helle Thorning & EU: Sverige, Frankrig og Finland udbetaler kun børnepenge til børn, der bor i landet

Schweiz har vist vejen, for som professor Ole Hasselbalch beskrev sidste uge i en kronik i Jyllands-Posten, så kan enhver folkeretslig forpligtelse altid underkendes af gældende dansk lov, et princip fastslået i dansk lov tilbage i 1819. Lidt fra en længere analyse i Den Korte Avis – En gigantisk foræring til Thulesen Dahl.

“Den radikale skatteminister Morten Østergaard har nu fremlagt et lovforslag om børnecheck til EU-borgere. Den gamle lov opererer med, at EU-borgere først kan få børnecheck, når de har optjent til den ved at arbejde og betale skat i Danmark i to år. Men det strider mod EU-reglerne, fortalte EU-Kommissionen sidste sommer.

Siden da har man haft den bizarre situation, at regeringen har fulgt EU-reglerne i strid med den eksisterende danske lovgivning. Men den har ikke villet fremlægge et nyt lovforslag i Folketinget, der flugtede med EU, fordi det med stor sandsynlighed ville blive stemt ned. …

Nu kommer Østergaard så med sit forslag. Han har tilsyneladende tænkt, at angreb er det bedste forsvar. Så han nøjes ikke med at sige, at regeringen er nødt til at bøje sig for EU. Han siger klart og tydeligt, at han anser EU-reglerne for rigtige og rimelige. …

Om De Radikale vinder på dette, er uvist. Men én ting er sikker: Socialdemokraterne taber stort på det. Østergaards offensive stil er en katastrofe for regeringen. Alt tyder på, at der er massivt flertal i befolkningen for at fastholde optjeningskravet.

Samtidig kommer to socialdemokratiske EU-politikere med en kritik, der ligner de borgerliges. Det drejer sig om Jeppe Kofoed, partiets spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet, og Christel Schaldemose, der i dag sidder i Europa-Parlamentet.

Kofoed kritiserer EU-reglerne. Og Schaldemose kritiserer, at regeringen ikke er gået i forhandling med EU-kommissionen for at finde en løsning, der lever op til nogle af de danske ønsker. Det burde være muligt, siger hun. …

Thornings trængsler med denne sag standser ikke her. Nu inddrager Venstre et svar, som Socialministeriet afgav sidste efterår, i debatten.

I dette svar hedder det, at lande som Finland, Frankrig, Rumænien og Sverige kun udbetaler børnepenge til børn, der bor i landet. Oplysningerne er hentet fra EU-kommissionen (Jyllands-Posten). Det er selvfølgelig vand på oppositionens mølle.

Den danske regering har ikke på noget tidspunkt tilkendegivet, at den ville afprøve muligheden for at opnå en lignende ordning. … Helle Thorning har nøjedes med at gentage, at der ikke er noget at gøre. Og Morten Østergaard træder i det blødende sår ved at fortælle befolkningen, at det kun er godt at give EU-borgere øjeblikkelig adgang til danske børnepenge. …

Juridisk har Thorning sikkert ret i, at Danmark vil få en EU-sag på halsen, hvis vi bare holder fast i optjeningsprincippet. Men billedet af en statsminister, der regerer hen over hovedet på Folketinget af hensyn til EU er politisk fuldstændig dødbringende for hende.”



30. januar 2014

SF forlader RAF-regeringen efter intern Dong-strid: “Folketingsvalget må være rykket meget tættere på.”

Det koster at sidde i regering, siges det, men parti-eksistentielle kriser er vist forbeholdt socialistiske partier. Som ansvarlige for landets økonomi, må man prioritere, og intet slider mere på folkesocialister, der hver fjerde år går til valg på mere til alle. Dong-sagen burde ikke kunne smadre et parti, men upopulære beslutninger kræver et vist niveau af professionalisme at sælge til vælgerne. JP kommenterer SF’s deroute – Børnehaven SF.

“Så trak SF sig ud af regeringen, og så gik SF’s formand. Det var logisk, og det var uomgængeligt. Halløjet på badehotellet, i gruppeværelset og i regeringen var efterhånden så lattervækkende – men også tragisk – at der ikke var nogen vej udenom. …

Folkesocialisterne troede, at de kunne gå i regering, samtidig med at de kunne blive ved med at opføre sig som i et elevråd. Hvad danskerne har været vidner til af kaotiske og tåkrummende scener i og uden for SF’s inderkreds i de forløbne to år trodser enhver beskrivelse. Grædende pigebørn, der bliver betroet topposter; en spejlblank, ny partiformand, der fra dag ét mere har mindet om Bambi på isen end et fremtrædende medlem af landets regering foruden almindeligt kaos og studentikos ansvarsforflygtigelse.

[...]

Også for statsminister Helle Thorning-Schmidt og den radikale leder, Margrethe Vestager, er det en syngende lussing af et nederlag. De ville med djævlens vold og magt i regering med SF, selv om det seneste valgs to store tabere var netop S og SF. Thorning vil gå over i historien, som den socialdemokratiske regeringsleder, der troede på SF og lukkede SF ind i varmen. Det har vist sig at være en fejlbedømmelse af de helt store. Hun skal nu samle stumperne op. Folketingsvalget må være rykket meget tættere på.

Oploadet Kl. 14:33 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


24. december 2013

Tidl. DSU-ledere nægtede forskere aktindsigt i Bl.a. ‘Notits af… vedrørende MF’er for Socialdemokratiet’

Jakob Scharf er tidligere lokalformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Nakskov, og har ifølge kilde stadig privat kontakt til den tidligere DSU-landsformand og senere justitsminister Morten Bødskov. Fra BT – PET vil holde oplysninger hemmelige: Sandheden om KGBs danske venner skjules.

“Sandheden om de danskere, der under Den Kolde Krig arbejdede tæt sammen med eller aktivt støttede Sovjetunionen og de øvrige fjendtlige regimer i øst, bliver ikke som ventet afsløret i et længe ventet historisk værk, der udgives til februar.

Politiets Efterretningstjeneste har, i langt de fleste tilfælde med støtte fra Justitsministeriet, i cirka 200 tilfælde afvist professor, dr. pihl. Bent Jensen fra Center for Koldkrigsforskning og hans medarbejdere adgang til en række hemmelige oplysninger fra koldkrigstiden eller nægtet Bent Jensen at omtale centrale oplysninger, han har fået adgang til. Det gælder især en række detaljerede oplysninger om danskere, herunder især personer i Socialdemokratiet, Radikale og SF, der under Den Kolde Krig var under mistanke for at samarbejde tæt med fjenden i øst. …

PET har for eksempel nægtet Center for Koldkrigsforskning at røbe indholdet i dokumenter som ‘Notits af 15. marts 1990 vedr. MF’er for Det Radikale Venstre’, ‘Notits af 8. juli 1986 vedrørende MF’er for Socialdemokratiet’ og ‘Udskrift fra sagssystem af 26. november 2009 vedrørende MF’er for Socialistisk Folkeparti’, ‘Notat vedr. russisk kultivering af dansk statsborger’, ‘Notat af 24. maj 1985 vedr. Gert Petersen, SF’, ‘Notat af 10. januar 1986 vedr. Det Radikale Venstre’, ‘Notat fra marts 1978 vedr. SF og Radikale’ – blot for at nævne enkelte eksempler.

Disse oplysninger har den nu afgående chef for Politiets Efterretningstjeneste, politimester Jakob Scharf, besluttet at hemmeligholde, og det bliver derfor ‘et amputeret’ forskningsværk om Danmark under den kolde krig, der med års forsinkelse udkommer februar næste år, siger professor Bent Jensen.

- Vi er desværre ikke i stand til at give en så god og fyldestgørende beskrivelse som vi gerne ville, især ikke når det gælder oplysninger om de sovjetiske forsøg på at påvirke betydningsfulde personer i det danske samfund. I nogle tilfælde må vi ikke nævne folks navne, i andre tilfælde er det organisationer, politiske partier og grupperinger, og det er stærkt utilfredsstillende, fordi den opgave, vi blev stillet, blandt andet var at beskrive den fjendtlige påvirkning, siger professor Bent Jensen.”



19. december 2013

Povl Falk-Jensen om feje “samarbejdspolitikere, der solgte Danmark til nazisterne uden modstand”

93-årige Povl Falk-Jensen kan ses i DR-serien Modstandskampens sidste vidner. Interview med modstandskæmperen i BT – I 65 år holdt danske Povl på sin hemmelighed: ‘Jeg skød otte mænd og tre kvinder’.

“Povl Falk-Jensen var 18 år gammel, da krigen begyndte. Han var født ind i et forsvarsvenligt, konservativt miljø. Faderen var folketingsmedlem. I 1943 gik han ind i modstandskampen, han blev hurtigt leder af sin gruppe i Holger Danske.

- For hver gang vi likviderede stikkere, reddede vi danske liv. Tænk, hvis jeg, fordi jeg var skide blødsøden, var skyld i, at hæderlige danskere mistede livet. Som leder af vores gruppe måtte jeg gå forrest. Det er fair, siger Povl Falk-Jensen. …

Povl er indigneret. Så mange år senere er hans vrede intakt. Den er vendt mod de feje danske samarbejdspolitikere, der solgte Danmark til nazisterne uden modstand. … Som den ældre herre sidder i sin stue på plejehjemmet og fortæller, mærker man den stadig. Vreden.

- Ja, den er der endnu, vreden. De fik senere hen nogle kugler for den vrede, jeg mærkede den 9. april. Det var med til at skabe en holdning hos en 18-årig mand. … Povl Falk-Jensens politiske engagement førte til, at han blev distriktschef i Konservativ Ungdom…

- Der må komme et tidspunkt, hvor man må sige fra. Jeg kan huske, at jeg tænkte, ’Det kan sgu ikke være meningen, at Gøngehøvdingen skal blive den sidste i danmarkshistorien, der siger fra. Det kan sgu da ikke være rigtigt, at Danmark ikke gør modstand, fortæller Falk-Jensen.

Omkring nytårsskiftet 1943/44 gik han ind i den nationalistiske, konservativt prægede modstandsgruppe Holger Danske. …

- Det er jo nok konsekvensen af mit liv som modstandsmand. Naturligvis påvirker det én med alt det skyderi. Men sådan er det. Jeg gjorde det rigtige. Samarbejdspolitikken var åbent forræderi. Jeg kunne den dag i dag ikke drømme om at stemme radikalt. De Radikale er det argeste, man har i verden. Det er synd. På alle andre områder er de jo vældig intelligente. Men hvad hjælper intelligens, hvis man dør af det, spørger Falk-Jensen.”

Oploadet Kl. 08:04 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


20. november 2013

Rekordvalg til Enhedslisten i København – Flere og flere indvandrerstemmer til Socialdemokraterne

Hvor det ikke lykkedes noget parti til højre for Dansk Folkeparti at komme tæt på et byrådsmandat, så fejrede Enhedslisten (kommunistisk fællesliste) storsejre rundt omkring i landet, typisk på bekostning af Socialistisk Folkeparti (reformeret kommunistparti). I København fik partiet hele 19,5 procent, og selvom det er godt maskeringen ryger og de tvinges til at tage ansvar, så vil det selvfølgelig få store konsekvenser for den politiske kultur. Landets forrige statsminister oplevede det på den hårde måde i går – Løkke overfaldet verbalt.

“Lars Løkke ankom på cykel sammen med sin søn Bergur Løkke Rasmussen og konen Sólrun. Allerede ude på gaden gik manden i klinch med Lars Løkke og råbte ham ind i hovedet. Sceancen gentog sig kort efter, da Lars Løkke havde stemt på sin søn til regionsvalget og talte med journalisterne.

‘Fascista, facista’, råbte manden igen i hovedet på Venstre-manden…”

(Rekordvalg for Enhedslisten (8,5 til 19,5) – Derudover fik Kommunisterne 1171 stemmer)

De fleste der har stemt Enhedslisten er ganske givet protestvælgere, men at de revolutionære står så stærkt i hovedstaden er også en indikation på at de største byer er tabt for de borgerlige. I sidste ende handler det om demografi. Tilstedeværelsen af kulturmarxistisk-skolede universitetsstuderende og flere og flere indvandrere, må nødvendigvis gøre de store byer til røde bastioner. Ikke nødvendigvis blodrøde, men røde.

Blå blok kom forholdsvis tæt på i Odense, men tabte i sidste ende 15-14 – blandt andet fordi der var uforholdsmæssige mange røde vælgere i visse distrikter. Kampen for at få alle til at stemme, er selvfølgelig helt i demokratiets ånd, men ligner til forveksling mobilisering af røde kernevælgere. På valgdagen kunne man læse i Fyens Stiftstidende, at det især var “de unge, de udsatte og indvandrerne” der ikke stemte ved det forrige valg.

Fra Fyens.dk – Vollsmose-vælgere: – Mange forstår ikke vores demokrati.

“I Vollsmose er der heftig trafik ved stemmeurnerne på valgdagen. Men mange borgere bliver hjemme, lyder det. En næsten 20 meter lang kø af vælgere stod tirsdag morgen klar til at sætte deres krydser, da formanden for valgstyrerne på Abildgårdskolen i Vollsmose piftede kommunalvalget i gang. … Kun omkring 37 procent af landets indvandrere og efterkommere stemte ved kommunalvalget i 2009. Og som på landsplan kæmper man også i Odense med særlig lav valgdeltagelse blandt kommunens indvandrere.

I Odense har meningsmålingerne op til valgdagen tydet på, at byens socialdemokratiske borgmester, Anker Boye, kan blive siddende på posten.

Op ad formiddagen tropper han pludselig op på Abildgårdskolen. Her giver borgmesteren hånd og taler med vælgerne og skolens elever, og samtidig roser han den kommunale indsats for at få flere indvandrere og efterkommere til at stemme.

- Jeg håber naturligvis, at stemmeprocenten her i området stiger. Og jeg tror på, at nogle af de initiativer, som vi har iværksat i kommunen, men også på landsplan, kan hjælpe borgerne til at forstå, hvor vigtig deres stemme er, siger Anker Boye.

(Højere stemmeprocent (37 til 48) i Vollsmose: 1761 ud af 3696 stemte på Socialdemokraterne)

“… valgdeltagelsen er også steget i Tingbjerg” (DR1, 20. november 2013)



12. november 2013

Sosse: “Vi er et velfærdssamfund, og.. det er umenneskeligt at afvise folk, fordi de kommer fra udlandet”

Indvandringen er rekordhøj de sidste 12 måneder, fortæller Politiken, der også fortæller om røde initiativer for at udvande grænserne og gøre danske skatteydere til slaver for en global velfærdsstat – Enhedslisten presser på for transitrum for udenlandske hjemløse. En grænseløs velfærdsstat vil uundgåeligt blive en natvægterstat.

“Ifølge en optælling foretaget af teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune i juni overnattede omkring 150 personer hver nat i hovedstadens parker, mens flere myndigheder og private organisationer melder om et stigende antal udenlandske hjemløse.

På baggrund af det stadig stigende problem ønsker Enhedslisten bedre vilkår for de hjemløse migranter og lægger pres på regeringen for at få indført et såkaldt transitrum, hvor de hjemløse kan henvende sig. … Sådan som den nuværende lovgivning er skruet sammen, må væresteder, som får kommunal støtte, ikke tage imod udenlandske hjemløse, der ikke har et cpr-nummer. Mange af dem sover derfor under åben himmel.

[...]

Udmeldingen fra de to regeringspartier vækker begejstring hos Pernille Skipper. …

‘Vi har ikke fastlagt vores finanslovskrav endnu, men vi forsøger altid at presse på i forhold til dette spørgsmål. Så derfor er det en oplagt diskussion, vi har i forbindelse med finanslovsforhandlingerne«, siger Pernille Skipper.

Ved sidste års forhandlinger lykkedes det Enhedslisten at få afsat penge til at sikre driften på en varmestue på Nørrebro, hvor langt de fleste brugere er hjemløse migranter.

[...]

Trine Bramsens partifæller på Københavns Rådhus efterlyser dog en løsning for dem, som allerede opholder sig på den københavnske asfalt.

‘Det er nogle mennesker, som lever på kanten af samfundet, og jeg mener, at disse mennesker skal hjælpes, så de kan hjemsendes på en værdig måde’, siger Ikram Sarwar, politisk ordfører for Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen, der efterlyser et transitrum som en del af løsningen.

‘Vi er et velfærdssamfund, og jeg mener, at det er umenneskeligt at afvise folk, fordi de kommer fra udlandet’, siger han.”

Oploadet Kl. 15:41 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


3. november 2013

KV2013: Hærværk mod blå kandidater, særligt DF – dog også chikane af røde kandidater i ghettoerne

Der har været et voldsomt uvejr de senere dage, og det har derfor været svært at se hvorvidt valgplakater er hærget med fortsæt af politiske modstandere eller ramt af det danske efterår. En tur på Hasle ringvej i Århus, vidner om sporadisk hærværk mod valgplakater ved indfaldsvejene til ghettoerne (Silkeborgvej, Viborgvej, Herredsvej), herunder eksempelvis mod Dansk Folkepartis Knud Mathiesen. Under en af broerne, sås tillige et påtegnet Hitler-overskæg på Morten Messerschmidt, der ses på i en sammenfaldede DF-kampagne.

Herunder lidt blandet, hovedsageligt fra medierne. Jeg er stødt på flere eksempler, men de er forsvundet fra den indre harddisk. Billedet er det samme som ved tidligere valg, omend den systematiske hærværks- kampagne mod højrefløjen fra det yderste venstre, nu også suppleres af islamistisk chikane af røde kandidater i multikulturelle bydele.

“… mindst 18 af vores plakater var revet ned. … Det er tilsyneladende kun i Sæby by, plakaterne er revet ned… Bent Bøgsted var ude for noget lignende op til folketingsvalget i 2011, og det var i samme områder i Sæby.” (Nordjyske, 28. oktober 2013: Chikane mod lokal DF’ers valgkamp)

(Hærgede valgplakater i Sæby, 27. oktober 2013; Privatfoto)

(Jagtvej, Nørrebro, 28. oktober 2013; Facebook, Metroxpress)

(Rønne, Bornholm, 29-31. oktober 2013; Facebook, TV2 Bornholm, DR Online)

(Projekt Antifa praler med plakathærværk mod Danskernes Parti, 28. oktober; Facebook)

“127 valgplakater, alle af Venstrepolitikere, lagt på rad og række, efter at være blevet kørt over… og derefter placeret i bydelen Rumalt” (TV2 Østjylland, 28. oktober 2013)

“Dansk Folkepartis Krista Bjerknæs Fallesen oplevede i weekenden en mand komme forbi og sparke til hendes valgplakater, som lå på jorden, og dernæst kom et par i 30′erne, som spyttede på Bjerknæs Fallesen og de andre tilstedeværende.” (Metroxpress, 29. oktober 2013, s. 4)

“Det gjorde DF-kandidaten Krista Bjerknæs Fallesen til gengæld, da hendes plakater var hevet ned fra Langebro få timer efter, hun havde sat dem op. … siger Krista Fallesen, som sammen med kollegaen Anna Hede fik fjernet 53 ud af deres i alt 550 plakater blot få timer efter de blev hængt op.” (Ekstra Bladet, 29. oktober 2013)

(Langebro, København, 28. oktober 2013 Kl. 01.00 og 8.00; Privatfotos)

“De danske imamer må på banen. Det mener det socialde-mokratiske folketingsmedlem og kandidat til Borgerrepræsentationen Yildiz Akdogan, der i weekenden blev chikaneret med religiøse tilråb og trusler, da hun hængte valgplakater op på Nørrebro. ‘Jeg vil gerne opfordre de danske imamer til at komme på banen, for det er en oplagt mulighed for dem til at tage afstand fra de her handlinger og støtte demokratiet. …,’ siger Yildiz Akdogan … Også Københavns integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), blev i weekenden chikaneret i Blågårdsgadekvarteret, og hun opfordrer til ikke at lade salafisternes budskaber stå uimodsagte. Hun kalder Akdogans opfordring konstruktiv: ‘Vi ved, at det har en effekt på de unge, når imamerne forholder sig til det. Men vi skal passe på ikke at sætte de danske imamer i bås…,’ siger hun.” (Metroxpress, 29. oktober 2013, s. 4: Politiker vil have imamer på banen efter chikane i valgkamp)

“Plakathærværk igen… Alle vores plakater er igen blevet revet ned omkring Søpavillonen (og et par enkelte andre steder). Det er ikke så omfattende som sidste weekend, men der er nok røget et par hundrede i alt rundt omkring i løbet af de sidste tre-fire dage. Vi sætter da bare nogle nye op igen. For fjerde gang.” (Konservative Rasmus Jarlov, 3. november 2013; Facebook)

“Så har jeg prøvet det med. En af vores valgplakater med undertegnede på er blevet dekoreret med et hagekors. Også kaldet svastika. Det bruges jo som alle ved af nazister. Nazisterne var imod jøder. Min morfar var af jødisk afstamning.” (Dansk Folkepartis Henrik Rademacher, 3. november 2013; Facebook inkl. foto)



2. november 2013

Snart dages det: Tidl. radikal politiker om veninder der bliver kaldt ‘ludere’ af “unge muslimske knægte”

“Snart dages det, brødre”, lyder det i en kendt kommunistisk slagsang fra 1800-tallet, men også i en af de mest spillede numre på P3 for tiden. Herunder en kommentar fra Maj-Britt Schultz, tidligere spidskandidat for Det Radikale Venstre i Svendborg, der tirsdag i denne uge kommenterede et opslag fra Mahmoud Daoud (R) om chikane af muslimske piger med tørklæde.

(Eks-radikale Maj-britt Schultz kommenterer tørklæde-chikane; Facebook)

“Snart dages det, brødre…

Man håner den fattiges eneste trøst:
Vor ret til at leve på jord.”
(Panamah, Små stød, 2013)

Oploadet Kl. 19:54 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


2. oktober 2013

“Det er ikke et spørgsmål om taktik eller personer… Det er et spørgsmål om at lave konservativ politik…”

Langt interview med Kasper Støvring, der fint forklarer hvorfor De Konservative er på glatis. Fra Ræson.dk – De Konservative børn kombinere det bedste fra LA og DF.

RÆSON: Hvor ser du, at De Konservatives største udfordringer er lige nu i forhold til at rejse sig fra deres krise?

Støvring: Det skal være et konservativt parti, først og fremmest. Det vil altså sige et parti, der laver konservativ politik. Det er ikke et spørgsmål om taktik eller personer. Det er ikke et spørgsmål om at have den rigtige ideologi. Det er et spørgsmål om at lave konservativ politik, simpelthen.

RÆSON: Og det mener du ikke, de gør i øjeblikket?

Støvring: Nej, det mener jeg ikke, de gør. De laver ikke ren konservativ politik. Min hovedanke igennem længere tid har været, at man kan få de konservative mærkesager i renere form hos andre partier. Den værdipolitiske konservatisme kan man få hos Dansk Folkeparti, og den økonomiske konservatisme kan man få hos Liberal Alliance. Hvis man kunne tilbageerobre de to agendaer i Det Konservative Folkeparti og hævde dem med samme vægt, så ville man have et rent konservativt parti og dermed også en eksistensberettigelse. Der er ingen partier, der fører konservativ værdipolitik og konservativ økonomisk politik på én og samme gang. …

Støvring: … En ting er, at de vakler mellem forskellige mærkesager, og at der er noget inkonsistens i deres udmeldinger. Men de forsøger slet ikke at forene de to ting. Tænk bare på Det Konservative Folkeparti i EU-debatten. De er et af de mest pro-europæiske partier. Det hænger slet ikke sammen med konservatismen. Konservatismen vil netop bevare nationalstaten, suveræniteten og er dybt skeptisk over for centraliserede bureaukratier som det europæiske, som i øvrigt ligger fjernt fra borgerne. Se på udmeldingerne omkring udlændinge-/indvandrerpolitikken, hvor Barfoed jo har udmeldt, at man ikke længere skal lave aftaler med DF – at man ikke længere skal lave stramninger på udlændingepolitikken. Det er et kæmpe problem for dem.

Støvring: … Det ligger i konservatismens idé om at bevare. Vi har overtaget jorden fra vores forfædre, og vi skal give den uspoleret videre til vores efterkommere. Vi skal ikke bare fortære det nuværende op, men ligesom tænke på, at der er en generationskontrakt. Så det er fuldstændigt rigtigt, at der bør være en miljødagsorden. Men det er kun én ud af mange dagsordner og absolut ikke den vigtigste for konservative.

Støvring: … De Konservative har ikke formået at slå på det nationale og formulere en stærk national dagsorden. Men jeg er uenig i, at det nationale fuldstændig skal omkalfatres til fordel for et eller andet globaliseret multikulturelt utopi. Jeg mener tværtimod, at globaliseringen fremtvinger det nationales og nationalstaternes relevans, fordi folk i en globaliseret tidsalder har behov for at høre hjemme. Det er jo en udlægning, der foregår ikke kun i Danmark, men også i mange andre lande. Det er jo ikke sådan, at det nationale er smidt på en historisk mødding. Tværtimod.

RÆSON: Men når dansk lovgivning, som De Konservative selv har støttet og bidraget til gennem årtier, har legitimeret, at man har indtaget gæstearbejdere, asylansøgere og flygtninge, som har ret til at være her, kan man jo ikke føre en forståelse af det nationale, som ikke inkluderer dem. Her har de da i den grad svigtet?

Støvring: Det vigtige er her at sige, at nationalstaten altid har en råderet over og en ret til at regulere, hvem der skal ind i landet, og hvem der skal være statsborger. Det er fuldstændigt uhyrligt at se, hvordan noget så elementært og fint som det at give statsborgerskab skal underlægges internationale konventioner – bare fordi man har nogle bløde humanistiske og politisk korrekte idéer om den slags. Der skal nationalstaten selvfølgelig være vigtig. Og det ved borgerne også godt – de har en enorm opbakning til nationalstaten. Det skal Det Konservative Folkeparti også forstå og fastholde, sådan at Dansk Folkeparti ikke løber med hele den dagsorden.

RÆSON: DF og De Konservative synes på flere områder at have en sammenfaldende værdipolitik, er det derfor ikke klogt af De Konservative, at de senest var ude at lægge afstand til DF ved at afvise stramninger på udlændingepolitikken. Det gør det vel lettere for K at differentiere sig?

Støvring: Nej, det gør det ikke. Det, der sker med De Konservative, er, at de bliver identificeret med det Radikale Venstre. Og så graver man sin egen grav. Man skal fremføre en anden konservatisme end Dansk Folkepartis. Dansk Folkeparti er jo ikke et rent konservativt parti. Men det er jo meget enkelt. Man skal føre en økonomisk politik, hvor man betoner reformer af velfærdsstaten, samtidig med at man har en konservativ værdipolitik, der betoner det nationale, nationalstaten, kritiserer EU, har en stram justits, sætter fokus på gode kundskaber i skolen og en sund forsvarspolitik, hvor man ikke skal agere demokratiforkæmper ude i verden, men i stedet forsvare sin egen civilisation – den vestlige. Så har man et konservativt parti i støbeskeen.

RÆSON: Du forslog i din seneste kronik, at der skal konstrueres et nyt konservativt parti: Det nye Højre. Hvad er idéen med det parti?

Støvring: Idéen er, at man har et rent konservativt parti. Jeg mener, at pladsen er åben, og at vælgerne er det, og derfor burde man lave et nyt parti. Det kunne man kalde Højre og derved spille på det gamle parti Højre. Jeg udkaster det som en idé, for det er tilsyneladende ikke lykkedes for Det Konservative Folkeparti at rette skuden op og melde klart ud om sin egen konservatisme. Mere slagordsagtigt kan man sige: hvor liberalister betoner markedet, og hvor socialister betoner velfærdsstaten, så betoner konservative civilsamfundet. Jeg mener, det kunne være helt oplagt for et nyt Højre at se på civilsamfundet som noget ekstremt vigtigt.

Støvring: … Jeg vil tro, der er et meget stort vælgersegment til et parti, der tager det bedste fra Liberal Alliance og det bedste fra Dansk Folkeparti og fremfører det i ren form. Tænk bare på den store EU skepsis, der er i store dele af befolkningen – særligt den borgerlige del af befolkningen. Hvor skal de gå hen i dag? Hvis de går over til DF, som nok er de mest renlivede, så får de en masse, som de ikke bryder sig om på det økonomiske område. Hvis de går over til Liberal Alliance, så får de slaphed og en upålidelighed i udlændinge- og værdipolitikken, som de heller ikke bryder sig om. Hvor går disse vælgere hen?

[...]

RÆSON: Bør man ikke omvendt argumentere for, at sammenhængskraften er for stærk i Danmark, som Lars Bo Kaspersen siger? Vi kan f.eks. ikke håndtere eller inkorporere hele indvandrerproblematikken og den pluralisme af livsstile, der er eksploderet?

Støvring: Nej, man kan ikke sige, at sammenhængskraften er for stærk. Det ville være fuldstændig vanvittigt at hævde det. Men man kan sige, at det er vanskeligt at integrere mennesker fra en helt anden kulturel baggrund, fordi vi altid har haft så homogen en kultur. Når jeg her taler om kultur, taler jeg om alt det, der er uskrevet – de uskrevne regler, den tavse viden, der ligesom ligger på rygraden af os – måder at gøre tingene på, som ikke altid bliver artikuleret og vores fordomme. Det er selvfølgeligt vanskeligt i et så homogent og tætvævet samfund som det danske at integrere eller assimilere mennesker med en helt anden kulturel baggrund.

RÆSON: Lars Bo Kaspersen argumenterede også for, at den nuværende sammenhængskraft er en hindring for, at vi får et genuint møde med globaliseringen til vores egen fordel. Kan du se nogle bekymrende tendenser i forhold det?

Støvring: Det kommer an på, hvad trade-off er. Hvad er det for en sammenhængskraft, vi skal miste for at få del i nogle andre goder? Jeg mener ikke, vi skal give køb på vores stærke tillidskultur bare for at kunne tage langt flere indvandrere ind, som har svært ved at integrere sig. Det, synes jeg, er en mærkelig logik. I en økonomisk sammenhæng kan jeg heller ikke se problemet. Grunden til, at folk har lyst til at bo og arbejde i Danmark, er netop, at det er et utroligt trygt samfund med en stærk infrastruktur – også af kulturel art. Her kan man leve i tryghed, tingene fungerer, og der er en loyalitet og tillid osv.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »