28. november 2016

Kulturminister Bock er bekymret for ‘unuanceret islamfordømmelse’: “Jeg er ikke bekymret for islam.”

Jeg sad på første parket til stillingskrigen mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti henover efteråret, og en dag involverede jeg mig sidelæns i en debat med Søren Kenner, formand for LA’s visionsgruppe, og en af partiets fremmeste ideologer. Hans analyse var simpel: “KTD kraver ned af træet og går med til en topskattelettelse” (6. oktober). Danskerne er trætte af løftebrydere, og LA står i modsætning til Venstre og De Konservative fast på det de tror på. Da Dansk Folkeparti definitivt undsagde Anders Samuelsens ultimative krav blev det omtalt som ‘teatertorden og sabelraslen’.

Et mindretal kan vanskeligt presse et flertal igennem, og i sidste uge kravlede Anders Samuelsen så ned fra træet, og nu har vi så fået en ny regering der inkluderer Liberal Alliance. Søren Kenners retræte er topklasse: Der er ‘en ny situation’, og “Dette er et gigantisk skridt fremad” (19. november). Andre liberalister i segmentet, konkluderer nu, at Dansk Folkepart for alvor er presset.

Nok om det. Den nye regering har mange gode liberale tiltag, men kommer i sagens natur ikke til at inkludere topskattelettelser der ikke er flertal for. Oppositionen betegner ‘VIC-tory’-regeringens grundlaget som værende et ‘liberalistisk festskrift’, og det siger alt om Danmark anno 2016, at offentlig vækst på 0,3 procent ses som et liberalistisk angreb på velfærdsstaten. Sultedøden er lige om hjørnet. Cirka.

Progressiv beskatning er problematisk, men det udgør ikke et eksistentielt problem. Livet er andet end skatteprocenter, og vil man liberalisere Danmark, så er Danmark noget nær jomfruelig mark. Søren Pind mister justitsministeriet til Søren Pape, og selvom det næppe øger trygheden på de arabiserede gader, så er det godt.

Værst er uden tvivl udnævnelsen af Mette Bock (Samuelsens storesøster) som ny Kultur- og kirkeminister. Hun har tidligere været folketingskandidat for SF og næstformand for Det Radikale Venstre, og er værdipolitisk langt til venstre for midten. Her et citat fra hendes 2015-kronik. (via KSD)

“Sørine Godtfredsen har ved flere lejligheder påpeget, at man i dag gør sig sårbar ved at udtrykke bekymring for islam og let risikerer at få udtrykket ‘islamofob’ klistret i panden. Derfor skjules bekymringen.

Tværtimod mærker vi i hele Europa en øget polarisering, en hastigt voksende nationalkonservatisme og unuanceret islamfordømmelse, der gør den liberale sårbar. Udtrykker man ikke bekymring for islam, får man mærkatet ‘naivist’ klistret i panden. Jeg vover det alligevel: Jeg er ikke bekymret for islam. Men jeg er rædselsslagen for terror. Uanset om terroristerne anvender islamisme, socialisme, fascisme eller nazisme som skjold.

Jeg er også tiltagende bekymret for de tiltagende unuancerede og forenklede modsætninger…” (Mette Bock, Kristligt Dagblad, 5. februar 2015)

(DR Online, 27. november 2016: Oppositionen: Regeringsgrundlaget er et liberalistisk festskrift)

“Hun kalder regeringens målsætninger ‘en katastrofe’ for velfærden og for helt almindelige danskere og hæfter sig blandt andet ved målet om at holde den offentlige vækst nede på 0,3 procent…” (Pernille Skipper om regeringsgrundlaget)



18. oktober 2016

Jarlovs troskab vs Bryggers apati: ‘Ideer har intet fædreland’, synger socialister og liberalister i kor…

For et par uger skrev Rasmus Jarlov en opdatering på Facebook, der blev voldsomt kritiseret. “Sit fædreland skylder man alt.”, var en ukontroversiel konstatering under 2. Verdenskrig, og forblev det helt frem til 1970’erne, hvor kulturmarxismen sejrede med konstruktivistiske floskler. Kritikken af Jarlov, kom ikke kun fra hardlinere på venstrefløjen med antipati for nationalstaten, men også fra ideologiske liberalister. Det lød ‘rabiat’ og ‘totalitært’, som “når en fanatiker vil dø for religion”, for nu at gengive personer med tilknytning til Liberal Alliance.

Herunder en opdatering fra Rasmus Brygger, der kan siges at være Jarlovs modsætning. Han vil ikke dø for Danmark, er ‘ligeglad’ sit land, og mener i øvrigt danskhedsdebatten er overfladisk. Det afgørende er ‘hvem man deler værdier med’ (!), ikke hvilket territorium man tilfældigvis befinder sig på. Frihedssøgende individer findes overalt, og kunne være ‘muslim i Kabul’.

Argumentationen er fuldt på højde med Emil Sloth Andersen, der på Radio24syv her til morgen kritiserede “den her voldsomme liberalisering af ungdommen, hvor man er sin egen lykkes smed”. Når man er medlem af Det Radikale Venstre, kan man ikke brokke sig over sædernes forfald. Problemet er desværre ikke isoleret til Rasmus Brygger. Problemet er langt større.

“Jeg ved godt, at det er lidt upopulært at mene i disse nationalistiske tider: Men jeg er egentlig temmelig ligeglad med mit land. Jeg føler ærligt talt ikke en større forpligtelse overfor danskere end vores svenske naboer på den anden side af sundet eller tyskerne mod syd.

Jeg har et tilhørsforhold til de mennesker, som jeg deler værdier med. Dem der tror på frihed, medmenneskelighed og ansvar. Og det er da uanset, hvor de bor. Derfor kan jeg sagtens have mere til fælles med en muslim i Kabul eller en studerende i Hong Kong, end en vilkårlig dansker.

Hvorfor have et særligt tilhørsforhold til lige de 5.724.456 personer jeg tilfældigvis befinder mig indenfor samme grænse som? Hvis man bruger danskhed til at kvalificere og diskvalificere mennesker, så er man i mine øjne blottet for fællesskabet med reel betydning. Og hvor er det egentlig ærgerligt, at det er den slags overfladiskhed, der skal fylde i den offentlige debat.”

(Rasmus Brygger på Facebook, 17. oktober 2016)

“Godt skrevet ! Du har ret – ideer har intet fædreland.. Vores solidaritet med andre skal ikke være nationalt afgrænset, men verdensomspændende” (Mads Wilman)

“Der er absolut intet naturligt endsige menneskeligt ved nationale grænser. De er en fiktiv konstruktion – streger på et stykke papir.” (Nicole Benros)

“Nationalisme – hvis du ønsker at tage æren for noget, som du ikke har en andel i samt hade folk, som du ikke kender.” (Morten Knudsen)



28. september 2016

DR2-debatten om danskhed med Martin Henriksen: “Det bliver man jo ikke dansker af, hold nu op.”

Sognepræst Marie Høgh opridser debatten om danskhed i Berlingske, og der skæres ind til benet. Danskhed handler om ‘loyalitet’, og man er først dansk når man “ikke vil lave Danmark kategorialt om – men til hver en tid forsvare hver en stump af Danmarks jord mod fremmed herredømme”. Muslimer med eller uden uddannelse kan således godt være danske, men næppe tro mod Koranen. Det ene udelukker det andet. Det er selvfølgelig et svært budskab at kommunikere ud, her året efter et bredt flertal i Folketinget accepterede ‘dobbelt statsborgerskab’.

Martin Henriksen havde ret som den gode Ulla Nørtoft Thomsen, så rigtigt noterede. Herunder afskrift af Debatten, sendt på DR2 (22. september 2016): Slut med flygtninge? For tidligere omtale af debatten: I, II.

Clement Kjærsgaard, vært: Time out nu, lige to sekunder, hvor vi alle sammen tager en dyb indånding. Yasdani.

Jens Philip Yazdani, Elevrådsformand: Nu taler I meget som om at man skal assimilere de folk, der kommer hertil. Det I glemmer at tænke på er jo, at vi er mange, hvor vores forældre kom hertil, og hvor vi er født her og opvokset her og lige så danske.

Martin Henriksen, DF: Det bliver man jo ikke dansker af, hold nu op.

Clement Kjærsgaard: Et sekund.

Jens Philip Yasdani: Det gør man da! Jeg er født i Danmark, og det er dem, der står heroppe ved siden af mig også. Vi er opvokset i Danmark, vi er gået i dansk folkeskole, på dansk gymnasium. Vi er lige så danske som alle andre. Og det er dem, der går i min klasse også. De kvinder, som har valgt at bære et tørklæde, fordi det er i overensstemmelse med deres tro, de er lige så danske som du og jeg.

Martin Henriksen: De har valgt at tage afstand til det danske samfund.

Jens Philip Yasdani: Det har de på ingen måde. De er demokratiske medborgere.

Martin Henriksen: Det er meget usympatisk.

[Flere taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Et sekund, et sekund, hør lige her, Ro på. Martin Henriksen. Yasdani er født i Danmark. Han har gået i dansk folkeskole. Dansk gymnasium.

Jens Philip Yasdani: Dansk folkeskole. Dansk gymnasium.

Clement Kjærsgaard: Er han ikke dansk?

Martin Henriksen: Jeg kender ham jo ikke, så det kan jeg jo dårligt svare på.

[Latter]

Martin Henriksen: Man kan jo ikke sige, at fordi man henter hele verden til Danmark, og de så får nogle børn i Danmark, så bliver de børn danskere. Det er simpelthen en forfladigelse af debatten, som er direkte uforskammet over for de generationer, som har været med til at opbygge det her land.

Tarek Hussein, debattør: Martin, i 15 år har du sagt, i 15 år har min generation fået at vide, at hvis vi tog en høj nok uddannelse og talte godt nok dansk og bidrog til det her samfund, så ville vi blive betragtet som danske. Hvorfor er det så, at vi i dag står med en hel generation af unge danske muslimer, som føler, at de bliver behandlet som en flok perkere på baggrund af deres hudfarve og deres religion på trods af, at de har gjort alle de her ting?

Martin Henriksen: Jeg har aldrig nogensinde sagt, at man bliver dansk af at tage en uddannelse, og det kunne jeg aldrig nogensinde finde på. Det er enormt overfladisk.

[Taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Et, et, et sekund, de herrer, I markerer alle sammen. Khashif.

Khashif Ahmad, Nationalpartiet: Jeg tænker bare, vi har aldrig nogensinde hørt, hvad kriterierne er, præmisserne er for at være dansk. Altså uanset om jeg faktisk står og spiser hotdog, så vil I stadig sige: Hov der er vist en der med en mørkere hud.

Martin Henriksen: Nej, nej, nej, nej, nej.

Khashif Ahmad: Altså, det er racisme og diskrimination i mine øjne. Og jeg ved godt, det er tabubelagt, men lad os kalde det, hvad det er.

Tarek Hussein [hånd på hans skulder]: Det er […] du ikke er muslim længere.

Khashif Ahmad: Ja, netop, og lagde du mærke til, hvordan vi blev angrebet? Med det samme. Autopiloten var: I er muslimer. Japanere og kinesere og alt muligt, det er ikke noget problem, men muslimer og islam, muslimer og islam, det skaber, det skaber.

[Taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Poul Højlund, flertallet af muslimer i det her land, de har jobs, de går på arbejde, de er, skal vi sige

Poul Højlund, Nye Borgerlige: Jeg er så ked af, hvis jeg er kommet til at generalisere.

Morten Østergaard, De Radikale: Det skal jeg da lige love for. Så er vi da kommet et stykke.

[Latter]

Poul Højlund: Nej, nej, hør nu lige efter her. Det jeg sagde, det var: Det eneste sted, vi har integrationsproblemer, det er muslimer.

Clement Kjærsgaard: Ja, og det er vel også, Poul, en form for generalisering.

Poul Højlund: Ja, ja, men det er jo ikke alle muslimer. Det er langtfra alle muslimer.

Jan E. Jørgensen, Venstre: Der er også andre grupper, der har svært ved at tilpasse sig, vil jeg bare lige sige.

Clement Kjærsgaard: Yasdani. Lad mig lige høre engang her: Hvad ønsker du dig mest?

Jens Philip Yasdani: Hvad jeg ønsker mig mest? Jamen, jeg ønsker mig mest, at vi begynder at føre en ansvarlig aggressiv boligpolitik som tager fat om roden på problemet og som går ind og sørger for, at vi ikke har et så polariseret og opdelt samfund, hvor vi har hvide velhaverenklaver i den ene del af byen, mens vi i den anden del af byen har nogle boligområder, hvor der bor mange folk med en mindre lang uddannelse og som er kommer hertil som indvandrere måske, og som ikke har ret mange midler. Det ønsker jeg. På den måde kan vi løse alle de andre problemer også.

Clement Kjærsgaard: Det blev det sidste ord i aften.

[Applaus og afrunding]



27. september 2016

Zenia Stampe: En hårspray med klistermærke er en “hadefuld opfordring til racistisk vold og selvtægt”

Jeg har opgivet at finde logik i Zenia Stampes Facebook-opdateringer, og måske er der ikke en dybere pointe i denne her. Ja, altså, udover den oplagte – at danskerne ikke bør forsvare sig mod de naturlige konsekvenser af radikal politik. Fra BT – Zenia Stampe oprørt over asylspray: ‘En hadefuld opfordring til racistisk vold og selvtægt’.

“I virkeligheden er der tale om en hårlak fra Matas, som man med Daniel Carlsens ord kan bruge lovligt i modsætning til pebersprays, der både er ulovlige at købe og anvende i henhold til våbenloven. Hos de Radikale er Zenia Stampe oprørt over tiltaget. …

Zenia Stampe skriver længere nede i opslaget: ‘Naturligvis ville alle reagere med bestyrtelse. Ministre og partiformænd ville stå i kø for at love handling. Men hvorfor er det ikke sådan, når det handler om asylansøgere?«

Hun mener desuden, at Danskernes Partis aktion er en ‘hadefuld opfordring til racistisk vold og selvtægt’, og derfor vil hun nu spørge justitsminister Søren Pind om, hvilke ‘lovgivningsmæssige muligheder vi har for at stoppe udbredelsen af selvtægt, og hvad han i øvrigt agter at gøre for at imødegå denne stigende radikalisering på højrefløjen.'”

(Foto: Facebook)

“I lørdags skulle jeg have vist en gruppe syriske flygtninge rundt på Christiansborg. De meldte afbud efter at have fulgt debatten fra Dansk Folkepartis landsmøde.” (Zenia Stampe, 26. september 2016)

“Private deler våben ud mod asylansøgere og laver privat grænsepatruljering. Og vi ‘humanister’ bliver skudt i skoene, at højredrejningen er vores skyld, fordi vi ikke har ‘lyttet’ til danskernes bekymringer. Hallo! Vi har da ikke lavet andet end at lytte til bekymringerne de sidste 20 år?” (Zenia Stampe, 26. september 2016)

“Men kan det virkelig være lovligt at dele våben ud til brug mod bestemte befolkningsgrupper? Jeg ved godt, at hårspray i sig selv ikke er ulovligt. Men det er et baseball-bat, en hammer eller en dunk saltsyre jo heller ikke. Hvordan ville samfundet reagere, hvis man delte ‘jødesyre’ ud til antisemitisk selvforsvar? ‘Homohamre’ ud mod fordærvelse af de danske familieværdier? Eller ‘humanistbat’ til forsvar mod landsskadelig virksomhed? … ‘Det handler jo om selvforsvar,’ er der nok nogen, der vil sige. Men racistiske overgreb er næsten altid blevet motiveret gennem et påstået selvforsvar. … Danskernes Partis aktion er en hadefuld opfordring til racistisk vold og selvtægt.” (Zenia Stampe, 26. september 2016)

Oploadet Kl. 01:39 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


23. september 2016

Nye Borgerlige opstillingsberettiget: Tre ultimative krav, men afviser at vælte en borgerlig statsminister

Så blev Nye Borgerlige opstillingsberettiget, og hermed er der for alvor røre i dansk politik. Partiet kan ifølge en analyse for Altinget tiltrække vælgere blandt de ‘dobbelt højreorienterede’, der udgør 10,8 procent af alle vælgere. Jeg er ubetinget positiv, men deler ikke den pladderliberale analyse af udviklingen. Intet indikerer for mig at se, at partiet vil trække vælgere henover midten.

Der var hårde ord til Nye Borgerlige fra flere partier i går. Vermund er ‘farlig’, lød det fra Jens Rohde (RV), og er ikke langt fra Venstres politiske ordfører Jacob Jensen, der tilkendegav, at han ikke delte deres ‘menneskesyn’. Deres menneskesyn er ‘meget forskelligt’ fra mit, lød det tilsvarende fra Søren Pape (K), der også fik fortalt, at der “ikke er ret meget, vi er enige om”. De Konservative er langt fra nationalsindede konservative…

Dansk Folkeparti behøver ikke positionere sig med et bedre menneskesyn, og kan blot henvise til de økonomiske konsekvenser af NBs politik for kernevælgere. Den første meningsmåling giver NB 3,5-4 procent, og heraf blot hver tredje fra Dansk Folkeparti. Ved det kommende valg får både røde og blå vælgere mulighed for at stemme for en stram udlændingepolitik. Godt for Danmark.

“Partiet har dog allerede mistet to medlemmer, der har repræsenteret partiet som folkevalgte. En af dem er det tidligere medlem af Dansk Folkeparti Vivi Jensen, der sidder i regionsrådet i Nordjylland og byrådet i Hjørring. … Derudover har en anden tidligere DF’er Annette Vahlgreen, der sidder i byrådet i Vesthimmerlands Kommune, også meldt sig ud, fordi hun ikke kan stå inde for partiets økonomiske politik.” (Nordjyske, 22. september 2016)

Dansk Samlings Morten Uhrskov roste indledningsvis Nye Borgerlige med opstillingen, men betvivlede senere på dagen partiets kompromisløshed i forhold til det udlændingepolitiske. Jeg opfatter det lidt på samme måde. Hvis ikke det ultimative er stålsat uden forbehold, så ryger de automatisk ind i den realpolitiske catch-22, som Dansk Folkeparti befinder sig i. Her citeret fra Jyllands-Posten.

“‘Jeg vil pege på den borgerlige statsminister, der vil de tre krav, vi har,’ sagde hun og betegnede kravene som ultimative.

‘Det er ultimative krav i forhold til at pege på en statsministerkandidat.’

De tre krav er: Stop for al asylbehandling i Danmark, krav om at alle udlændinge forsørger sig selv og udvisning af alle kriminelle udlændinge efter første dom.

‘Hvis ikke vi får bugt med de problemer, så kan alt andet være ligegyldigt.’ …

Hun afviste dog på pressemødet at ville vælte en borgerlig statsminister. Nye Borgerlige vil altså ikke automatisk være parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering, men heller ikke vælte den.

Vi vil aldrig flette fingre med venstrefløjen for at vælte en borgerlig statsminister,’ sagde Vermund, som anklagede Dansk Folkeparti for ikke at have fået tilstrækkelige udlændingestramninger igennem hidtil.

‘Der har åbenbart ikke været vilje til at stille kravene til en statsministerkandidat om at stoppe asylbehandling i Danmark, udvise kriminelle udlændinge og fjerne muligheden for at leve på offentlig forsørgelse,’ sagde Pernille Vermund.”

(Jyllands-Posten, 22. september 2016)

‘Det er aldrig en dårlig ide, at spørge vælgerne.’ (Kristian Thulesen-Dahl, TV2 News, Lippert – Et walk and talkshow, 8. september 2016)

“Jeg respekterer fuldt ud de partier, der byder sig til, og jeg har i alle mine dage i politik kæmpet for, at det skulle være nemmere for nye partier at etablere sig og prøve sig af hos danskerne.” (Kristian Thulesen-Dahl. DR Nyheder, 22. september 2016)



18. juli 2016

Dansk borgerlighed anno 2016: “Islam er som kristendom… baseret på kærlighed, tro og tilgivelse.”

Det der for blot en generation siden var sund fornuft, kalder nutidens liberale for højreradikalisme. Man har vænnet sig til at radikale intet vil vide om Islam, eller at LA-folk lejlighedsvis skriver verdensfjerne indlæg, men justitsminster Søren Pind skulle dog være i en anden kaliber. Han blev lyst i band af venstrefløjen, da han for få år siden krævede kulturel integration, men er nu en skygge af sig selv.

Bemærk Pinds spidsfindige formulering: “Vi er i krig med en dødskult. Ikke islam. Bliver det til en krig mod islam, slutter den aldrig.”

Sætningens sidste led er det vigtigste. Vi er ikke i krig med Islam, fordi hvis vi var i krig med Islam ville det få drastiske konsekvenser og kræve konkret handling. Gøre vold mod det individbaserede liberale idegrundlag, kunne man sige. Retorik er ikke desto mindre et ringe våben mod terror, og selvom Pind afviser at vi er i krig med Islam, så er det et faktum at Islam i krig med os. “We are in a new phase of a very old war”, opridser det præcist.

Søren Pind, Justitsminister, Det Liberale Venstre.

Vi er i krig med en dødskult. Ikke islam. Bliver det til en krig mod islam, slutter den aldrig. Der er over 1 1/2 milliard muslimer i verden. Og samtidig vil det være en krig mod hundreder af millioner af uskyldige mennesker. De mennesker, der i dag på min væg taler om enhver muslim som terrorist, har intet at gøre på min væg – og jeg har slettet dem. Jeg ved, at en sådan tilgang kun vil gøre tingene værre og skabe endnu større konflikt og flere tab af menneskeliv. Jeg ved også, at det er efterretningstjenestens synspunkt. … Til alle kravene om ‘handling’: de danske myndigheder er beredte og har været det gennem nogen tid. Der er handlet. Lad os i stedet for at råbe i mørket og splittes, samle os i sorgen…” (Facebook, 15. juli 2016)

Amalie Lyhne, tidligere pressechef for Liberal Alliance.

“Det er sagt mange gange før, men det kræver at blive gentaget: Vi vinder ikke over det onde, vi fjerner ikke frygten, vi besejrer ikke de terrorlystne islamister ved at ødelægge vores eget frie samfund. … Frygt for terror er stadig – det stigende antal angreb til trods – lige så irrationel som frygt for flystyrt.

… hvordan vil Europa se ud, hvis det ekstreme højre kommer til magten? Lukkede grænser og et færdigt EU giver sig selv. Yderligere og måske ganske markante indsnævringer af frihedsrettighederne er meget sandsynligt – både for bestemte grupper i samfundet og for os alle sammen. Optrapning af konflikten mellem muslimer og kristne, som højrefløjspopulisterne insisterer på er iboende. (Berlingske, 16. juli 2016: Manden i lastbilen)

Victor Boysen, landsformand for Radikal Ungdom.

“… selvom det er de samme islamkritiske brosten, tunnel-analytikerne kaster med efter hver terrortragedie, bobler jeg en lille smule over af provokation hver gang. Hvad er meningen? … Nice-terroristen var ikke religiøs… Den evige mistænkeliggørelse af muslimer er også med til at grave grøfter – mellem venstre og højre, mellem kristne og muslimer, mellem sorte og hvide – hvilket på ingen måde er vejen frem, hvis vi vil finde et fælles svar på den terrortrussel, vi alle sammen gerne vil til livs.

Og hvad er i grunden formålet med den kollektive fingerpegen af verdens muslimer? At få hver og en til at undskylde for angreb, de ikke bærer skylden for? … Jeg tror ikke på, at kristendom er en voldelig religion, bare fordi enkelte fjolser har udført utilgivelige handlinger i kristendommens navn. Det samme gælder for islam. Islam er som kristendom og alle andre religioner baseret på kærlighed, tro og tilgivelse. At en minoritet tolker deres tro på en anden måde, ændrer ikke på det store billede. Derfor er det hovedløst at mistænkeliggøre en hel religion for de forfærdelige terrorangreb…” (Jyllands-Posten, 17. juli 2016: Islam er en fredelig religion)



6. juli 2016

Socialdemokratiske borgmestre lykønsker muslimer med militær sejr over ikke-muslimer, halshugning

“Jeg håber I fester igennem for det har I fortjent”, fortæller Århus-borgmester Jacob Bundsgaard i en EID-lykønskning, der kun overgås af Zenia Stampes “Eid Mubarak… Jeres viljestyrke imponererer”. Albertslund-borgmester Steen Christiansen er helt på linje – “… glædelig EID. EID Mubarak!”

EID-festen markerer Muhammeds militære sejr i Badr over ikke-muslimske stammer. Mere end 70 polyteister blev dræbt fordi de afviste Muhammeds Islam, og hærfører Muhammed fik retrospekt ‘åbenbaringen’, nedfældet i Koranen 8:7 (‘Byttet’): “Gud ville med sine ord lade sandheden ske fyldest og udrydde de vantro til sidste mand.”

Arabernes angreb på Israel i 1973 havde meget sigende kodenavnet ‘Operation Badr’. En religiøs kamp mod ikke-muslimer. Etnisk udrensning ville vi kalde det i dag, ikke mindst blanke Bundsgaard der for fire år siden stod i front for en demonstration mod anti-islamister i det der skulle være et forsvar for ‘religionsfrihed’.

(Albertslund-borgmester Steen Christiansen på Facebook, 5. juli 2016)

“The battle of Badr is a pivotal element in establishing early Islam… The Muslims had, at the Second pledge of Al-Aqabah, promised to wage war against all mankind, no matter how evil the circumstances or how many of them would be killed. … The expedition to Badr… took place during the holy month of Ramadan, and just at the time when Muhammad was breaking with the Jews and replaced the Ashura fasting with the Ramadan fasting. … The events at Badr were set in motion by Muhammad setting out to intercept a significant caravan, which… would have the value to make the Muslims rich. …

Muhammad and the Muslims… decided to fight the Meccans at Badr. … Muhammad and the Muslims won the battle. The leader of the rescue force, Abu Jahl, was found mortally wounded by Ibn Masud. He promptly cut off the head of Abu Jahl, took it to Muhammad, and said:

‘Oh Messenger of Allah, this is the head of the enemy of Allah, Abu Jahl. […] Then I threw down his head in the front of the Messenger of Allah. He said: ‘Praise be to Allah!’

The Sirat records that the first Eid al-Fitr was celebrated after this Ramadan. The successful fighting in the holy month and the booty taken by the Muslims probably made this a highly festive event. Here the significance of Ramadan and Eid were founded, and they remain intact to this day.” (Clausen, 2008)



6. juni 2016

Pernille Boye Koch, lektor på Roskilde Universitetscenter, og medlem af Alternativet (tidligere radikal)

Et multikulturelt samfund med flere og flere muslimer, vil uværgeligt blive en overvågningssamfund. I så fald skulle man tro at en person der har været medlem af Det Radikale Venstre i tyve år, ville bifalde indskrænkninger af imamers ytringsfrihed. Det er ikke tilfældet, men lektor Pernille Boye Koch har meldt sig ind i Elbæk-Alternativet. Nuff said. Fra TV2 Online – Eksperter bekymrede for grundloven: Vi nærmer os militant demokrati.

“I dag er det grundlovsdag, men måske er der knap så meget at fejre, lyder det fra flere eksperter, der er bekymrede over den demokratiske udvikling. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde ikke fingre imellem, da han på Folketingets talerstol i marts bebudede, at regeringen ville se på, hvordan man kunne komme problemet med såkaldte hadprædikanter til livs. …

Et (af) punkterne i aftalen er at ‘kriminalisere billigelse af strafbare handlinger som led i religiøs oplæring’, som kirkeminister Bertel Haarder udlagde det for pressen, efter aftalen var indgået. Altså et indgreb i ytringsfriheden. …

Bekymringen over udviklingen deles af lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet Pernille Boye Koch, som også hæfter sig ved hele retorikken i forbindelse med de såkaldte imam-møder.

– Jeg synes, det er bekymrende, at politikerne omtaler grundloven som en begrænsning, der skal udfordres, og at politikerne lader til at opfatte grundloven som et irriterende og snærende bånd. …”

(Pernille Boye Koch på Facebook, 2016)



3. juni 2016

Rødt flertal under en borgerlig regering…

I forlængelse af tidligere post om den parlamentariske virkelighed i Danmark. Tre billeder fra torsdagens afstemninger i Folketinget. Debatten kan ses på FT.dk.

(B98: Om afvisning af asylansøgere ved grænsen)

(B120: Om begrænsning af den ikkevestlige indvandring)

(B136: Om at sende flygtninge tilbage til lejre i nærområdet eller til lejre i andre lande)

“Problemet er, at regeringen forestiller sig, at man ved at indføre en løn på 49 kroner i timen og give folk ret til dagpenge efter to års beskæftigelse, så kan man løse en mislykket integration gennem 40 år. Det er simpelthen så himmelråbende naivt, så man tager sig til hovedet. Det, det drejer sig om, er at få standset den tilstrømning, og det kan ikke gå for hurtigt. Det skal ske nu. Og det er det fokus, ministeren bør have.” (Kenneth Kristensen Berth om Inger Støjberg via TV2 Online)



2. juni 2016

Søren Hviid Pedersen: “Distortion er et kerneeksempel på en syg ideologi…”

Storbytosserne taler ofte om humanisme og anstændighed, måske fordi de helt har glemt hvad det konkret betyder. Befriende kommentar af Søren Hviid Pedersen i Berlingske – Mindre skamløshed.

“I disse dage bølger Distortion som en tsunami af afføring, urin, stoffer og skamløs uhæmmet adfærd, ind over København. … Distortion er et kerneeksempel på en syg ideologi, hvis mantra er at hylde det spontane, det frie, det ‘naturlige’, det kreative etc., i modsætning til ansvar, bundethed til det konkret givne, disciplin, ordentlighed og anstændighed.

Det sidste er jo noget værre borgerligt bras, der hæmmer det frie og ubundne individ. Her hyldes det naturlige menneske, der for en tid kan afkaste enhver form for kultur og civilisation, og derfor kan kaste sig ud i et sandt kulturelt, socialt og seksuelt Sodoma og Gomorra. …

Det moderne danske samfund er ved at miste sit åndelige fodfæste. Fra at være rodfæstet i en borgerlig kulturel dannelse, der havde kristendommen som sit absolutte fundament, er dansk kultur nu ved at nærme sig en kultur, der hylder negationen af borgerlig dannelse og kultur. …

Det danske samfund bør hævde mere menneskelig modenhed og kræve mere skam, skyldbevidsthed og ansvar af det enkelte menneske. Det er sand borgerlighed.”

(Distortion 2016. Blandt de Berlingo-dansende var Cansel Keskin fra Radikal Ungdom; Fotos: Facebook)

Oploadet Kl. 21:15 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper