10. juli 2018

DDR anno 2018: Kendt kommunist etablerer Nørrebro-kollektiv med tre DR-journalister…

BT fortæller, at Enhedslistens Pernille Skipper er blevet husejer.

“Jeg er blevet husejer. Sammen med de her tre andre skønne mennesker har jeg købt et gammelt, faldefærdigt og helt igennem fantastisk hus lige i hjertet af Nørrebro. Og her skal vores to familier bygge, bakse og bo sammen. I hver vores lejlighed og fællesrum i stuen. Kæmpe optur på hippie-skalaen og lykke-barometeret!” (Pernille Skipper, 9. juli 2018)

De tre skønne mennesker som kommunisten opbygger et kollektiv med, er (ægtefællen) Oliver Routhe Skov og venneparret Esben Bjerre Hansen og Sisse Sejr-Nørgaard. Lad os tage dem enkeltvis. Førstnævnte har været ansat af DR siden 2006, blandt andet på DRs politiske redaktion på Christiansborg, Deadline og TV-Avisen. Han er bedst kendt som USA-korrespondent. Esben Bjerre Hansen er bedst kendt for værtsrollen i P3-programmet Monte Carlo, men har været tilknyttet DR siden 2009, og har blandt andet været journalist for Radioavisen og Deadline. Sidstnævnte er freelancer, men er tidligere været vært på P4 og DR3.

Huset koster i øvrigt den nette sum af 8,5 millioner kroner, men licensen kører over skatten, så det går jo nok.



2. juli 2018

Enhedslisten-ordfører om studenterkørsel: Opstrammet sikkerhed, ellers “… går jeg ind for et forbud.”

Studenterkørsel er en tradition, der næsten er en hyldest til det danske frisind. Lyshårede piger i lårkort, berusede drenge i deres bedste tøj, blandet på kryds og tværs i venskab og flygtig kærlighed. Når nu de her studentervogne er oplagte mål i islamiserede ghettoer, så må der lovgivning til, tænkte Enhedslisten.

En historie fra DR Online – Enhedslistens trafikordfører: Bedre sikkerhed om studenterkørsel – ellers bør forbud overvejes

“Lørdag faldt en 19-årig mand af en lastbil under en studenterkørsel i Tappernøje, og også en gruppe studenter fra Nørresundby Gymnasium har været involveret i et uheld under deres studenterkørsel.

Det får nu Enhedslistens transportordfører til at overveje et decideret forbud mod de traditionsrige studenterkørsler. Han understreger, at et forbud ikke er partiets linje, men hans egen.

– Enhedslisten vil se på, om sikkerheden kan strammes, og hvis det ikke er en mulighed, går jeg ind for et forbud. Det er i hvert fald blandt de tanker, jeg gør mig, lyder det fra Henning Hyllested, transportordfører, Enhedslisten.”

(Angreb på studenterkørsel, se evt. tidligere post)

Oploadet Kl. 14:00 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


6. juni 2018

Set på Facebook: “Jeg håber for jer mine venner, at I ikke også bliver udsat for konsekvenserne…”

Efter et halvt års pause fra Facebook er jeg tilbage. Det er desværre stadig det samme. En evig teoretiserende venstrefløj, der problematiserer højrefløjens tone i debatten, og så en lind strøm af venner og bekendte der forsøger at leve med de naturlige konsekvenser af årtiers masseindvandring.

“I går aftes var min søn inde i Munke Mose sammen med nogle venner fra gymnasiet. For dem der ikke kender Munke Mose, så er det en grøn oase midt i Odense, hvor blandt andet unge mennesker mødes og hygger sig. I går oplevede min søns kammerat det, min søn også har oplevet. De står og taler sammen, og pludselig ud af det blå får min søns kammerat et umotiveret slag i baghovedet. Han vender sig om og ser, at det er en araber. Araberen siger til en af sine kumpaner, at min søns kammerat sagde noget om hans mor. Det får den anden araber til at aflevere et spark på knæet af min søns kammerat. Min søn sagde til sin kammerat, at det var bedst at ignorere dem. De tog af den grund tidligere hjem.” (Rachel E.J., 2. juni 2018)

“Noah er min nevø (min brors søn). … I lørdags stod Noah med to venner, en dreng og en pige, og ventede på toget på Charlottenlund station. Her blev de tre unge mennesker udsat for et væbnet røveri og overfaldt af to medlemmer af indvandrerbanden Satudarah. De blev truet med kniv til at aflevere mobiltelefoner og penge. Noahs kammerat fik brækket næsen og muligt kraniebrud. Pigen fik mærker på halsen af vores kære kulturberigeres kvælertag. Noah slap med skrækken… Jeg håber for jer mine venner, at I ikke også bliver udsat for konsekvenserne af vores politikeres bevidste tilintetgørelse af trygheden og transformationen af Danmark til et mellemøstligt uland. Desværre er der meget, der tyder på turen også kommer til jer. Der er IKKE nogle steder tilbage hvor i kan undgå konsekvenserne af vores politikeres svigt.” (Andreas J., 5. juni 2018)

(Beslutningsforslag om afvisning af asylansøgere ved grænsen, 4. juni 2018; Foto: Facebook)



25. maj 2018

Eks-AFA: ‘vi undgik at stille os selv de mest banale, åbenlyse spørgsmål’, ’snæver, indadvendt og dum’

Enhedslistens 43-årige Pelle Dragsted er så småt ved at være voksen. Det har taget rigtigt mange år, formentligt fordi han har tilbragt et halvt liv blandt revolutionære gadekrigere, der dyrker politisk vold og de senere år har betragtet ham som værende ‘vor mand på Borgen’. Det er svært at tage et brud med egen identitet.

Langt interessant interview med eks-AFA Pelle Dragsted på Altinget.dk, som jeg anbefaler at man læser i sin helhed – Pelle Dragsted gør boet op: Venstrefløjen skal droppe identitetspolitikken.

“Ikke mindst ser Dragsted en fare for venstrefløjen, hvis identitetspolitik trumfer klassekamp.

‘Jeg er meget kritisk over for nogle af de identitetspolitiske strømninger, der kommer til Danmark via USA. Venstrefløjen skal stoppe minoritetsbingoet, der gør, at erfaringer, ikke argumenter, fylder,’ som han siger det. Det – og Enhedslistens leg med den identitetspolitiske ild – vender vi tilbage til. …

‘… Mine forældre var antikapitalister ligesom mig, men har altid holdt sig inden for demokratiets rammer, og jeg har svært ved at forklare, hvordan jeg endte med at gøre de ting, jeg gjorde.’

Han skammer sig over volden, men er mest skræmt af, at han i mere end et årti ikke formåede at udøve selvkritik og glemte at spørge sig selv, om hans holdninger var korrekte.

Når jeg ser tilbage på min tid i den venstreradikale bevægelse, måber jeg altid over, hvordan vi undgik at stille os selv de mest banale, åbenlyse spørgsmål. Hvorfor mener vi de her ting? Hvorfor er de andre onde? Manglen på selvkritik var enorm.’ …

Når Pelle Dragsted skal forklare, hvorfor ‘hans’ Enhedsliste ikke skal være et parti for minoriteterne, begynder han at snakke om identitetspolitik, som han holder op mod fordelingspolitik. …

‘Det kan godt være, at du er transkønnet, men du er givetvis også lønmodtager eller folkepensionist. Ergo har du nogle klasseinteresser, der går på tværs af din kønsidentitet. Og dem skal vi fokusere på, hvis vi vil ændre samfundet. Jeg tror, at en af hovedårsagerne til Donald Trumps sejr i USA er, at venstrefløjen var optaget af at tale om transseksuelles adgang til toiletter i stedet for at tale om fordelingspolitik,’ siger Pelle Dragsted.”

(Pelle Dragsted i AFA-video, 2002)

“Jeg er vildt ærgerlig over at have brugt en stor del af mit liv på en aktivisme, der var snæver, indadvendt og dum. Jeg accepterede vold som et politisk middel, og det førte absolut intet med sig. Jeg burde have brugt de år i Enhedslisten.” (Pelle Dragsted, 2018)

Oploadet Kl. 10:35 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


16. maj 2018

Mikkel Plum om kommunismens apologeter -Enhedslisten-rådmand hylder kommunistisk terrrorist

Søndag formiddag deltog Enhedslistens Lasse Olsen, som rådmand i Aalborg, i et indslag på TV2 News om trafikstøj. I baggrunden kunne man se et ikonisk portræt af Angela Davis, en amerikansk kommunist, der i 1960 var aktiv i Black Panther Party (BPP) og senere Communist Party USA (CPUSA). I 1970 blev hun sigtet for meddelagtighed i et angreb på en domstol i Californien, fordi hun havde købt våben, anvendt ved angrebet. Fire døde. Hun blev ikke dømt, men det indikerer fint det ideologiske bagtæppe til Enhedslistens påståede humanisme.

Kronik af Mikkel Plum i mandagens Jyllands-Posten – Surrealistisk retorik mod et mildt og venligt samfund.

“Af det kommunistiske træ, som Karl Marx og Friedrich Engels plantede i 1848, skød mange knudrede, ondartede grene. De to største var den russiske ‘revolution’ i 1917 og den kinesiske i 1949. …

Som jeg fremhævede i bogen ‘Bombardér hovedkvarteret’, så var det, de kreative kunstnere og kollektivister gjorde, fedt. Men undervejs tog de, under indflydelse af de velargumenterende teoretikere, en totalitær ideologi til sig som deres egen og blev dermed ført på politisk vildspor. Lenin og formand Mao kom op på væggen i mit værelse ved siden af Jimi Hendrix, Frank Zappa og Janis Joplin.

… Studenterne skulle ikke blot forstå den undertrykkelse, der fandt sted, og blive politisk bevidstgjorte om modsigelserne i det kapitalistiske samfund. Vigtigst var det at reagere og kæmpe mod det. Det var det, Karl Marx havde sagt ca. 100 år tidligere: Hidtil har filosofferne bare analyseret og beskrevet Verden. Det gælder imidlertid om at forandre den.

Forfatteren Jesper Jensen udgav bogen ‘Præk’ med kapitlet ‘Den nye guerilla’, som blev flittigt studeret: ‘Yngre kræfters provokationer, aktioner og lokale oprør … har demonstreret, at selv i det højtudviklede velstandssamfund er en guerillakrig mulig.’

Han tænkte muligvis på demonstrationen 27. april 1968 foran den amerikanske ambassade i København med over 25.000 demonstrater. Her var der ikke bare slagord mod USA og imperialismen, men også slagsmål med politiet. Enkelte demonstranter begyndte at irritere betjentene ved at gå helt tæt på dem, pudse deres sko og uniformsknapper, blandt andre min storebror Morten. Andre råbte ‘kapitalistlakajer’, ’svin’ og ‘nazisvin’ til dem, provokerede og lagde op til voldelige episoder. Til sidst trak betjentene stavene. 50 blev anholdt, 10 anklaget for vold mod politiet. De anholdte havde ifølge demonstrationsledelsen ingen skyld. Det hele var ifølge dem systemets nøje planlagte politibrutalitet. En ‘borgerkrigsmanøvre’.

Fra partiorganet VS-bulletin lærte jeg følgende:

‘Den højeste form for politisk kamp er den revolutionære politiske kamp, det vil sige kampen om magten. Målet for den revolutionære politiske kamp er knusningen af det borgerlige statsapparat og oprettelsen af arbejderklassens revolutionære diktatur. …’

En forbløffende og nærmest surrealistisk retorik, særlig med tanke på, at dette er skrevet i en periode, hvor den største velstandsstigning og den største udbygning af velfærdsstaten nogen sinde i Danmark fandt sted. Denne krigeriske retorik og holdning blomstrede til overflod midt i det milde og venlige danske demokrati. Heldigvis forblev det ord og skriverier. …

Khrusjtjov var en ren engel sammenlignet med Mao. Men ikke bare Kina var forbilledet. Også styrerne i lande som Vietnam, Nordkorea, Cuba og Albanien solidariserede vi os med. Eller en revolutionær situation i Afrika, Asien eller Latinamerika. Men disse foregangslande og ‘befrielses’bevægelser var alle intolerante og voldelige samt massive økonomiske og sociale fiaskoer.

Når 68’ere i dag beskriver deres liv, ryger de mest kontroversielle dele ud, og læseren serveres en forskønnet version: ‘Det begyndte med Kampagnen mod Atomvåben i 60’erne, derefter fulgte kvindebevægelsen i 70’erne og fredsbevægelsen i 80’erne,« som forfatteren Toni Liversage, tidligere VS’er fra vores partiforening i Søllerød, skriver i en bog om sit politiske liv. …

For det meste bliver ordet ‘revolutionær’ erstattet af ‘politisk’. F.eks: ‘Vi lavede politisk arbejde’ i stedet for ‘vi var revolutionære’, som der netop blev lagt afgørende vægt på dengang…”

(Enhedslisten-rådmand Lasse Olsen, live på TV2 News over skype fra egen stue, 13. maj 2018)



6. maj 2018

Hårdere straffe for trusler, chikane og hærværk mod politikere: “Samtlige partier på nær Enhedslisten”

Jeg er sikker på, at Enhedslistens talemaskiner har en kompliceret forklaring på, hvorfor de ikke går ind for et højere strafniveau for politisk motiveret kriminalitet. Det man i andre sammenhænge kalder for ‘hatecrime’. Personligt har jeg en mere simpel forklaringsmodel. En lille historie fra Altinget.dk – Bredt flertal indfører hårdere straf for trusler og chikane mod lokalpolitikere.

Samtlige partier på nær Enhedslisten har indgået en aftale om at hæve normalstraffen for trusler, chikane og hærværk fremsat mod politikere og offentligt ansatte med en tredjedel. …

Aftalen dækker over både politikere og offentligt ansatte og betyder, at straffen for trusler, chikane og hærværk mod de top faggrupper vil blive hævet med en tredjedel.

Det betyder, at en person, der i dag bliver idømt 30 dages fængsel, fremover vil blive idømt 40 dages fængsel. Får man i dag en bøde på 7.500 kroner vil den i fremtiden være på 10.000 kroner.”

(Venstreradikal angriber Stram Kurs’ Rasmus Paludan, Fælledparken, 1. maj 2018; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 11:54 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


26. april 2018

OK 2018: Venstreekstreme SUF dumpede ‘en stor mængde hestepærer foran Moderniseringsstyrelsen’

Et af de særlige forhold ved ‘den danske model’ er overenskomstforhandlingerne, hvor arbejdstagere- og givere forhandler vilkår for kommende år, og i rutinemæssigt truer hinanden med henholdsvis strejke og lockout. En udmatningskamp, der ender med et kompromis, og en vis stabilitet på arbejdsmarkedet efterfølgende.

Som en protest imod Moderniseringsstyrelsen, der på vegne af staten forhandler med landets mange offentlige ansatte, havde Socialistisk Ungdomsfronts Nørrebro-afdeling natten til mandag læsset en større bunke hestepærer af ved styrelsens indgang. Enhedslistens gadebevægelse mod statens arbejdsgivere, så at sige.

Ritzau, der blandt leverer historien til landets to store tv-kanaler, omtaler aktionens ophav som henholdsvis ’socialistiske aktivister’ og ‘en venstreorienteret ungdomsbevægelse’. Formelt set korrekt, men hvis man ikke kan kalde en erklæret revolutionær bevægelse for venstreekstremistisk, så snyder man på vægten. Man kan diskutere hvorvidt aktionen er hærværk eller ikke, men da Danish Defence League for år tilbage tog selfies foran en moské blev det kaldt ‘hærværk’. Da nissepiger fra gruppen efterfølgende uddelte slik på gågaden i Nakskov, blev de omtalt som ‘højreekstremistisk’. Der er en udtalt ideologisk ubalance i MSM.

Fra DR Online – Socialistiske aktivister tager skylden for hestemøg ved styrelse.

“Mandag morgen var der lagt en stor mængde hestepærer foran Moderniseringsstyrelsen, der er styrelsen bag de statslige forhandlere ved de nuværende overenskomstforhandlinger.

– Vi ønskede at aflevere alt det lort, som Sophie Løhde (innovationsminister og forhandler for staten, red.) og resten af Moderniseringsstyrelsen har fyldt de offentligt ansatte med.

– Derfor valgte vi at dumpe en stor mængde lort på moderniseringsstyrelsens dørtrin.

– Sophie Løhde og resten af Moderniseringsstyrelsen skider på de offentligt ansatte og påstår, at de offentligt ansatte har en lønfest, mens de selv rager millioner af kroner til egen lomme hvert år, skiver SUF Nørrebro i pressemeddelelsen. …

Socialistisk Ungdomsfront er en venstreorienteret ungdomsbevægelse. SUF Nørrebro er en lokalafdeling under denne.”

(Moderniseringsstyrelsen, København K, 23. april 2018; Foto: Moderniseringsstyrelsen)



18. april 2018

Jens Ellekær: “Der synes at gå et træk af antisemitisme gennem Wilhjelms politiske engagement…”

Kommentar til en Politiken-kronik af Preben Wilhjelm fra den tidligere FET-agent Jens Ellekær.

I Politikens kronik 31. marts skriver tidligere folketingsmedlem for Venstresocialisterne Preben Wilhjelm, at den danske sikkerhedstjeneste PET og militære efterretningstjeneste FE ved flere lejligheder angiveligt skal have overtrådt gældende lovgivning. I en sidebemærkning skriver Wilhjelm: ‘I 1987 bliver to FET-agenter på en amatøragtig spionageopgave i Polen arresteret og dømt og må frikøbes for 3,5 mio. kr.’

Formuleringen er en grov insinuering mod undertegnede, der var hovedperson i den daværende sag. Selvfølgelig var affæren en meget beklagelig afslutning på seks års – meget sporadisk – efterretningsindhentning i såvel Den Polske Folkerepublik som i Den Demokratiske Tyske Republik (DDR), men der var nu engang risici ved at fremskaffe oplysninger om militære installationer og troppeplaceringer i så overvågede samfund, som ikke mindst DDR var det.

I 1987 fandt nogle lægfolk det besynderligt, at man fortsat løste indhentningsopgaver gennem observation fra jorden, men det var nøjagtigt den måde, hvorpå ‘The Military Liaison Missions’ – en institution oprettet af de krigsallierede efter Anden Verdenskrig, som gav parternes militærmissioner adgang til de øvrige besættelseszoner –løste deres opgaver helt frem til slutningen på Den Kolde Krig. Militærmissionerne havde diplomatisk immunitet, og de kunne medbringe langt bedre observations- og fotoudstyr, end det var muligt for mig; de var til gengæld udelukket fra store områder af DDR, hvor jeg kunne færdes. At den modsatte side tog deres aktiviteter alvorligt, fremgår af, at i 1980’erne – Den Kolde Krigs sidste højspændte periode – blev der dræbt en franskmand og en amerikaner fra militærmissionerne af henholdsvis DDR’s Nationale Folkehær og Gruppen af Sovjetiske Styrker i Tyskland.

Det er mig uforståeligt, hvorfor Wilhjelm skulle finde min indsats eller opdragsgivers, FE, organisering af denne amatøragtig, da han ikke kan have detaljerede oplysninger herom. Men med min militære baggrund ville det jo nærmest være ejendommeligt, hvis jeg ikke skulle besvare ilden, så lad mig nu rette skytset mod den gamle revoluzzer.

Preben Wilhjelm trådte frem som gårsdagens mand, da han i 1958 meldte sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti – ti år efter at folk var begyndt at forlade partiet, dels i slutningen af 1940’erne som følge af moderpartiets, Sovjetunionens Kommunistiske Parti, voksende antisemitisme, dels som følge af Sovjetunionens intervention i Ungarn i 1956. Derefter var Wilhjelm i 1959 medstifter af Socialistisk Folkeparti, som han i 1967 var med til at splitte gennem stiftelsen af udbryderpartiet Venstresocialisterne (VS).

Der synes at gå et træk af antisemitisme gennem Wilhjelms politiske engagement, der ikke mindst fremstår af Venstresocialisternes støtte til den palæstinensiske organisation PFLP, der med terroristiske anslag bekæmpede Mellemøstens eneste demokratiske stat, Israel. Venstresocialisternes fælleserklæring med PFLP i 1980 kan kun forstås som en benægtelse af Israels ret til at eksistere. Dette bekræftes af Wilhjelm og andres kraftige angreb i 1989 på journalisten Lars Willemoes, der havde bidraget til at afsløre en række forhold omkring Blekingegadebanden, der netop også støttede PFLP.

Læser man ‘Principprogram for Venstresocialisterne’ fra 1969, står det klart, hvorfor udtrykket ‘the loony left’ kunne opstå. Programmet bebuder et opgør med staten, det parlamentariske demokrati og magtdelingen og lader formode, at den lovgivende, udøvende og dømmende magt skal samles i folkelige forsamlinger, som dog ikke defineres nærmere. Da parlamentet er en tom kulisse, var ‘det en vigtig opgave for VS at opfordre til udenomsparlamentarisk virksomhed (…)’ (Principprogrammet, s.42). Karakteren af denne kamp får man et indtryk af, når der skrives, at ‘Arbejdet for socialismen må derfor finde sted i en uforsonlig kamp mod kapitalismen og alle dens borgerlige institutioner og normer.’ (s. 34).

Det er ikke nogen tilfældighed, at VS’ symbol var et voldsinstrument – en slangebøsse. Materielt set er der et spring fra slangebøssen til den udmærkede maskinpistol fra Heckler & Koch, der figurerede i Rote Armee Fraktions logo, men ideologisk var springet måske ikke så stort endda. Det 20. århundredes historie viser, at det parlamentariske demokrati i Europa, der langsomt fremstod af det 19. århundrede, har haft mange radikaliserede fjender. Med henblik på, at vi ikke skulle ende i en af de samfundstragedier, vi har set omkring os, har det derfor været stærkt ønskeligt, at sikkerhedstjenesten har holdt et vågent øje med radikaliserede bevægelser.

Som hos mange andre socialistiske bevægelser er der i VS’ principprogram en omklamring af arbejderen, der opfattes som noget særligt, og som udgør det menneskematerale, der skal danne grundlag for ‘det ny menneske’: ‘Mens menneskene altså forandrer samfundet, forandres menneskene selv af det nye samfund, de skaber.'(side 33). Jeg er ikke klar over, hvilken affinitet der eksisterede mellem VS og den af den radikaliserede venstrefløj så idoliserede aktivist fra det vesttyske ‘Sozialistischer Deutscher Studentenbund’, Rudolf ‘Rudi’ Dutschke – der var jo traditionelt stærke ideologiske skænderier og megen fraktionsdannelse på den fløj. Dutschke mente, at i de fremtidige kommuner skulle arbejderne bo på de fabrikker, hvori de arbejdede; produktionskollektivet skulle være et totalt kollektiv. Og det var den slags tanker, der fik arbejderne til at tage afstand fra Dutschke – og vel også fra VS, som måtte nøjes med en meget studentikos tilhængerskare.

Wilhjelm, for nu atter at tage ham ud af VS-sammenhæng, anses for at være meget intelligent og en juridisk begavelse (lic.jur. – intet mindre). Nu kan historien altså fremvise en række brillante jurister, som lod sig radikalisere – for eksempel Maximilien de Robespierre og Louis Antoine de Sant-Just, der skabte Rædselsherredømmet under Den Franske Revolution, og Andrej Visjinskij, der var retsformand under Moskvaprocesserne, og som omtalte de anklagede som ‘menneskeligt affald’ og krævede dem ’skudt som gale hunde’ (og det blev de så). Jeg kan selvfølgelig kun gisne om Wilhjelms holdning til den juridiske opgave i den ‘uforsonlige kamp mod (…) borgerlige institutioner og normer’, men jeg er da glad for – sådan set også for Wilhjelms egen skyld -, at han ikke – som den berygtede østtyske dommer og senere justitsminister Hilde Benjamin, der under Waldheimerprocesserne på samlebånd afsagde dødsdomme og domme om frihedsstraffe på 15 til 25 år – fik det juridiske ansvar for de ’særlige forholdsregler’ som ifølge VS’ principprogram skulle forhindre ’såvel økonomiske som politiske magtklikers genopståen.’ (side 31).

Ja, det er – ligesom affæren i 1987 – alt sammen historie. Enhedslisten har taget den revolutionære kamp ud af partiprogrammet; så hvor er nu ‘the loony left’, hvor er Venstresocialisterne og ‘wo ist der Schnee vom vergangenen Jahr’ – som det hedder i en af Brechts sange? Jo, de lever da til en vis grad videre i de maskerede lømler, der er parate til at bruge vold for at hindre anderledes tænkende i at komme til orde: Slangebøssen har et vist efterliv.

(Preben Wilhjelm, tidligere Vestresocialisterne; Foto: DK4, Youtube)



16. marts 2018

Borgerlig regering gør DR til statsmedie, men det er de røde der klynker: “Det er en massakre…”

Enhver form for mediekritik i Danmark udgår fra venstre, og i dag kom et helt klassisk eksempel. Regeringen og DF har besluttet fremover at lade DR finansieres over skatten (nedsat fradrag), men historien er ikke at danskerne nu officielt har fået påtvunget et statsmedie. Nej, tophistorien er at omlægningen inkluderer en årlig nedskæring af DR’s budget på fire procent – en nedskæring, som venstrefløjen ganske givet vil omgøre efter næste valg.

“… svækker vi public service, gavner vi fake news”, som den tidligere trotskist Søren Søndergaard forklarer det til BT. Blandt Søndergaards praktikanter på Christiansborg må nævnes Michael Hunnicke, Redox-aktivisten, der for et par år siden udgav en bog med retningslinjer for hvordan venstrefløjen kunne ‘bruge sproget politisk’. Det er nemt at forstå hvorfor kommunister ønsker at nationalisere medier, men hvilken interesse skulle borgerlige have i det.

Det bedste forsvar er et angreb, og Dansk Journalistforbunds Lars Werge er officielt rystet. Han burde jo nok i virkeligheden være glad, for fremovre kan danskernes voksende utilfredshed med ‘hele Danmarks Radio’ ikke ses på budgettet. Fra Journalisten – DJ-formand med skarp kritik af DR-besparelser.

“På Dansk Journalistforbunds hjemmeside udtaler formand Lars Werge:

‘At beskære DR med 20 procent er ikke medieudvikling, det er ren afviklingspolitik.’ …

‘Det er falsk varebetegnelse at beskrive en massiv nedskæringspolitik som en ‘fokusering’ af DR. Der er kun ét ord for det: Det er en massakre på dansk public service-indhold, og det er utroligt, at DF og regeringen på et oplyst grundlag åbner danske medier for endnu hårdere angreb fra de udenlandske giganter, der allerede i dag truer dansk indhold og dermed dansk sammenhængskraft,’ siger han. …

‘Det her er en katastrofe, fordi det er benhård beskæring i den største danske medievirksomhed.'”

(Collage: Wikipedia v/Jan Friberg, DRs danmarkshistorie: Velfærd og kold krig)



10. marts 2018

Ø: “Det ville berige menneskerne på Strandvejen at møde nogle mennesker, der ikke ligner dem selv..”

Hvis man stemmer på kommunister, så får man kommunisme i en eller anden aftapning. I det konkret tilfælde ville det måske være meget godt, for islamiseringen af Danmark stopper ikke sålænge den fortrinsvis rammer de lavere socialklasser. Den røde borgmester vælger at ignorere, at mange af er dyre boliger netop er dyre, fordi rigtig mange danskere ikke gider bo med den multikulturelle pøbel. Man betaler for tryghed i hverdagen.

Enhedslistens Ninna Hedegaard Olsen for fuld ideologi i et interview med Berlingske. Her citeret fra B.dk – Borgmester om ghettoplan: ‘Det ville berige menneskerne på Strandvejen at møde nogle mennesker, der ikke ligner dem selv’.

“Giv os råderet over nogle af lejlighederne i private andelsboligforeninger og giv os lov og ret til købe ejerlejligheder og villaer, som vi så kan udleje til de mest udsatte af vores borgere.

Sådan lyder nogle af de mere opsigtsvækkende opfordringer til regeringen fra teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Ninna Hedeager Olsen (EL), efter at regeringen i forbindelse med sin ghettoplan har medddelt, at højest 40 procent af boligerne i de mest udsatte boligområder i 2030 må være almene boliger.

… kunne kommunen få lov til at bevæge sig ind på det private boligmarked og efterfølgende med boligtilskud leje boligerne ud til udsatte borgere, ville den have bedre mulighed for at genhuse husstande fra de såkaldte ghettoer. …

‘Jeg ser gerne, at man kunne tage dyre private udlejningsboliger på Østerbro og den indre by, hvor der næsten ikke er almene boliger, og så have anvisningsret til dem til en husleje, som folk kunne betale,’ siger hun.

‘… Kunne vi anvise flere boliger, så tror jeg faktisk, at det kunne være med til berige byen. Også for dem på Strandvejen. Det ville berige menneskerne på Strandvejen at møde nogle mennesker, der ikke ligner dem selv, for det er jo netop der på Strandvejen, at folk er allermest homogene. Ikke i Mjølnerparken, hvor folk er super forskellige’.”

Oploadet Kl. 14:24 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper