25. august 2014

Debat uden perspektiv: “Debatten drejer sig om bittesmå detaljer ude i hjørnerne af velfærdsstaten…”

Information har interviewet professor Ove Kaj Pedersen der lancerede begrebet ‘konkurrencestaten’, som Bjarne Corydon tog til sig. Fra Venstrefløjens kritik af konkurrencestaten er pinlig.

“… Ordet konkurrencestat har været en rød klud for mange debattører i det forløbne år?

‘Jeg tager mig til hovedet over niveauet! Især venstrefløjens kritik af konkurrencestaten har været pinlig. … Her i landet tiltager man sig retten til at have en mening uden at have undersøgt, hvad man taler om’.

Det er især intellektuelle, der er kritiske over for konkurrencestaten?

‘Der er masser af personer på universiteterne og på den klassiske danske venstrefløj, som dyrker den åndelige dovenskab og dropper analysen. De kunne ikke lide ordet ‘konkurrencestaten’, og så behøvede de ikke tænke mere over det. De reagerer på reflekser. … Den politiske debat i Danmark er overfladisk og gennemsyret af mytomaner, som kører på myter og varetager egne interesser på baggrund af myter’. …

‘Jeg tilhører selv en generation – babyboomgenerationen – som bliver stadig mere afhængig af velfærdsstatens ydelser og hjælp. Enhver politiker, der vil genvælges, og ethvert parti, der vil have indflydelse, er nødt til at tage hensyn til denne store magtfulde vælgergruppes interesser. Sådan er det. Det samme gælder de mange offentligt ansatte, der også er en magtfuld gruppe, som politikerne må tage hensyn til. Der er intet, der er så svært i Danmark som at ændre velfærdsstaten, fordi flertallet er afhængigt af den. … Hver gang man reformerer, er der nogle, der vinder, og nogle, der taber. De første siger ikke noget. De sidste skriger højt i medierne’.

Er der ikke en god, saglig debat i Danmark?

‘Nej, debatklimaet er præget af kaos og rod. Interessegrupper hyler op, når deres velerhvervede privilegier antastes. Men det mest forstemmende er, at når man f.eks. åbner for Radioavisen, så er det som at få en revisionsrapport læst op. Debatten drejer sig om bittesmå detaljer ude i hjørnerne af velfærdsstaten, som om den ene får 492 kr., mens den anden får 500 kr., om paragraffer, børnecheck, børnetilskud, tøjbudgetter. Det er alle de små frimærker, der er i spil. Debatten er kaotisk, flimrende og ligegyldig. De, der forsøger at følge med ved at læse avisen og lytte til Radioavisen, må befinde sig i et kaotisk univers. Der mangler fokus og en ramme for debatten’.

[...]

‘Efterkrigstidens venstrefløj, der ville forandre samfundet gennem reformer, ligger i ruiner. Årsagen er, at venstrefløjens vælgergrundlag i stigende grad er identisk med babyboomgenerationen og den middelklasse, som er afhængig af offentlige ydelser. Når man har sine interesser koblet tæt til velfærdsstaten og de offentlige budgetter, institutioner og ordninger, kan man ikke længere være en samfundsforandrende kraft. …’.

Hvor ser du det?

»Når SF kollapsede i forsøget på at blive regeringsbærende, var der tale om et historisk kollaps af en idé – ideen om en pragmatisk venstrefløj, der er indstillet på at indgå kompromiser. Den er der ikke længere. Den er død. Nu er der kun kustoderne på den yderste venstrefløj tilbage…‘.

Den store historie er jo, at det er de borgerlige, der er blevet socialdemokratiske og er blevet tvunget til at føre socialdemokratisk politik. Over tid er de borgerlige blevet socialdemokratiske, og socialdemokrater er blevet borgerlige. Begge parter har fået deres del af kagen’.”



17. august 2014

Demokratisk socialist: “Arbejderbevægelsen skrev ‘Internationale’ på sine faner, ikke ‘antinationale’.”

Det er ikke meget demokratiske socialister har til fælles med den revolutionære af slagsen, men i forhold til højrefløjen er de enige. Herunder to citater sakset fra Facebook i går.

“… den åbenlyse højreradikale antisemitisme der florerer i nogle muslimske miljøer på Nørrebro.” (Niels Jespersen, 16. august 2014)

“Talte i dag til demonstration til støtte for kurdernes kamp imod højreekstremisterne i Islamisk Stat.” (Nikolaj Villumsen, 16. august 2014)

(‘Frede Uttussui’, antinational venstreekstremist; Foto: Facebook)

Kommentar om nationalisme af ikke-revolutionære Niels Jespersen i Information – Venstrefløj, kend dine værdier.

“Martin Geertsens (V) sommeragurk om en særlig dansk værdikanon medførte i sidste uge forudsigelig forargelse på venstrefløjen. Enhedslistens Per Clausen slog i Berlingske til lyd for, at der slet ikke findes særligt danske værdier – det kommer jo alligevel alt sammen fra udlandet. Det er ifølge Clausen nationalistisk overhovedet at tale om danske værdier…

Danske værdier findes. Det gør de i kraft af, at millioner af danskere føler dem. … Hvis danskerne bliver enige om, at noget er en dansk værdi, så er det en dansk værdi. Der findes ikke copyright på følelser. …

Martin Geertsens forslag til danske værdier er tolerance, tillid, demokrati, ytringsfrihed, arbejde, ligestilling, religionsfrihed og respekt. Otte konkrete værdier, der historisk har været forbundet med den demokratiske venstrefløj. Han taler ikke om nationalisme, kongerækker, gudsfrygt, autoritet og hierarki.

Men i stedet for at juble over, at danskerne, ja, selv borgerlige, omfavner socialistiske værdier, vil venstrefløjen hellere rase over, at danskhed kan fortolkes positivt. Venstrefløjen er så fastlåst i sin selvopfattelse som modkultur, at den forspilder chancen for at fortælle om en åben positiv danskhed, som man har lyst til at være en del af.

Når Per Clausen ikke vil tale om danske værdier, er det selvfølgelig af hensyn til efterkommerne af flygtninge og indvandrere. Han er bange for, at især muslimerne skal føle sig ekskluderede af snakken om danske værdier. Men det er misforstået tolerance at tro, at vi skal tilbyde de nye danskere et værdineutralt rum. Det er meget nemmere at være gæst og falde til, hvis der er klare regler. Intet er værre end en vært, der siger, at man skal opføre sig som hjemme, men i virkeligheden har opstillet tusindvis af uskrevne regler for god opførsel. Man kan ikke have fællesskab uden fælles værdier. Hvis vi opgiver det, opgiver vi reelt drømmen om det samfundsmæssige fællesskab, som er velfærdsstaten. …

Med sin modvilje mod alt nationalt svigter venstrefløjen sin historie og frasiger sig nogle af sine største sejre. Arbejderbevægelsen skrev ‘Internationale’ på sine faner, ikke ‘antinationale’.



13. august 2014

Enhedslisten-rådmand: At gå med kalot på Nørrebro er udtryk for ‘muslimbashing’, ikke rummelighed

Den 9. november afholder flere venstrefløjs-organisationer årligt et arrangement til minde om Krystalnatten, Hitler-tidens excesser mod jødiske minoriteter. En fast fællessang er Griegs Kringsatt av Fiender med parolen: “Kast dine kræfter ind – Det onde skal tabe”.

Foranlediget af Radio24syv’s Kalot-eksperiment, har konservative Rasmus Jarlov spontant taget initiativet til en fælles gå-tur gennem Nørrebro med kalot og/eller davidstjerne. Uvist af hvilken årsag er venstrefløjen imod projektet. Måske stoler de ganske enkelt ikke på sine muslimske kampfæller.

Enhedslisten-rådmand Morten Kabell blev interviewet til P4 københavn.

P4 København: Enhedslistens leder i København Morten Kabell bakker dog ikke op om demonstrationen, fordi han er kritiske overfor de motiver der ligger bag. Han er blandt andet kritisk overfor at demonstrationen skal gå gennem Nørrebro, hvor der bor mange muslimer

Morten Kabell, Enhedslisten: Det her minder mere om den traditionelle muslimbashing, som Rasmus Jarlov har gjort sig til talsmand for også i løbet af sin valgkamp ved at tale om alt andet en rummelighed og tolerance, end det i virkeligheden minder om at ville kæmpe aktivt imod diskrimination.

(‘Kauft nicht bei Juden’ anno 2014, Kongens Nytorv, 12. august 2014)

“Als sie die Juden holten,
habe ich nicht protestiert;
ich war ja kein Jude.”

Attr. Pastor Martin Niemöller, ca. 1950.



2. august 2014

Radikal vil boykotte – Gaza er ‘en stat af børn og teenagere’: “… gennemsnitsalderen i Gaza er syv år.”

Skal man tro Simi Jan, Nagieb Khaja og lignende pro-palæstinensiske Gaza-korrespondenter, så går Israel målrettet efter at myrde børn. Det er snart hvert andet indslag der inkluderer kombinationen ‘murbrokker med synlig tøjbamse og grædende forældre’. Norske Document har set nærmere på køn- og aldersfordeling blandt de dræbte, og fortæller en helt andet historie. 78 procent er af hankøn, og hele 41 procent er mellem 20 og 30 år. Vender man det om, så har terrorister en overdødelighed i Gaza på hele 2848 procent. Ikke dårligt når nu kamphandlingerne finder sted i et område, hvor mere end halvdelen har stemt på Hamas.

Onsdag aften kunne man i Deadline se kommunisten Yonathan Ungermann Goldsthein køre rutinen med beskyldninger om folkemord på palæstinensere. Han nævnte en passant, at hver femte dræbte er børn, og opfordrede Vesten til at boykotte Israel. Det samme gør Enhedslistens Brian Skov Nielsen, der får opbakning fra den radikale Odense-rådkvinde Susanne Ursula Larsen. Hendes argumentation er noget anderledes.

“Det, vi ser, er umenneskeligt. Det er noget, man ikke kan være vidne til uden at reagere. Jeg så et interview med en journalist, der forklarede, at gennemsnitsalderen i Gaza er syv år. Det er en stat af børn og teenagere, der bor i ét stort fængsel, der bliver bombet. Det kan man ikke være vidne til.” (Susanne Ursula Larsen, rådmand DRV)

(Susanne Ursula Larsen, radikal rådkvinde; Jyllands-Posten, 1. august 2014, s. 2)



4. juli 2014

København: “Ved at tilbyde reparation af cykler, håber kommunen at inspirere nogen til at cykle mere.”

Røde politikere elsker at lege filantroper for andre folks penge. Venstres Jens Christian-Lutken kommenterer på sin JP blog – Kommunen lapper din cykel.

“En gennemsnitlig LO-familie kan spare 4556 kr. om året, hvis kommuneskatten falder med en procent, det viser tal fra CEPOS baseret på Indenrigsministeriets familietypemodel. … At finde besparelser, som kunne finansiere en skattelettelse på en procent i København, burde ligge indenfor det muliges kunst. For det er ikke just sparsommelighed og mådehold, der præger det røde flertals forhold til borgernes surt tjente penge.

Skattekronerne bruges på det ene ligegyldige projekt efter det andet. Seneste eksempel er at kommunen tilbyder at komme rundt til byens boligforeninger med ‘cykelservice-event’, for som det hedder i indbydelsen: ‘Det har nemlig vist sig, at det er en barriere for mange, at cykelhandleren ligger for langt væk. Ved at tilbyde reparation af cykler, håber kommunen at inspirere nogen til at cykle mere.’

Man skulle tro at kommunens glade budskab om luft i slangen og flere kilometer på jernhesten ville gå som varmt brød, men det gør det åbenbart ikke. Københavns Kommune har været nødt til at engagere et af landets fornemeste og dyreste PR-bureauer til at sælge budskabet. Det kan jo undre, når Københavns Kommune i forvejen har 104 kommunikationsmedarbejdere ansat. Kunne det ikke klares af denne hærskare af kommunale kommunikationsfolk?”

(Københavns Kommune, ‘Alle ture tæller’, 2014)

“Visionen er, at cyklen skal gøres endnu mere attraktiv, og det er der altså solid dokumentation for, at dette projekt gør.” (Miljøborgmester Morten Kabell til MX, 3. juli 2014)

Oploadet Kl. 21:06 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


3. juli 2014

Margrethe Aukens og Rinja Ronja Karis EP-fæller i happening for erklærede militante Antifascistisk Aktion

Før valget angreb medierne Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt fra flere vinkler. Han ville ikke komme i en gruppe med indflydelse, og allierede sig måske med højreradikale. Medierne tog naturligvis fejl. Venstrefløjens EP-kampfæller skrives der aldrig om. Her et par billeder fra en happening i Europaparlamentet, tirsdag i denne uge. (via Modkraft.dk)

Ernest Urtasun, Terry Reintke, Ska Geller, Julia Reda og Jan Philipp Albrecht fra Grønne-EFA. Margrethe Aukens gruppe.

(Margrethe Aukens politiske kampfæller med AFA-banner, Bruxelles, 1. juli 2014; Facebook)

Marina Albiol fra GUE/NG. Rinja Ronja Karis gruppe.

(Rinja Ronja Karis kampfælle med AFA-tshirt, Bruxelles, 1. juli 2014; Twitter)



24. juni 2014

“Hvis man vil bevare den gode stemning af dialog og mangfoldighed, bør man holde æstetisk afstand…”

Niels Lillelund ironiserer over Politikens bekvemme tilgang til den nye Qatar-finansierede stormoské i Nordvest. Fra Jyllands-Posten – Qatar i København (kræver login).

“Qatar-ministeren, der optrådte i lang kjole og sort fuldskæg, kunne næsten ikke skjule sit skraldgrin ved indvielsen af emirens forpost, og man forstår ham ærlig talt godt. Apologien når nye højder, og man må le.

For med Qatar må man ikke gå for meget i detaljer. Hvis man vil bevare den gode stemning af dialog og mangfoldighed, bør man holde æstetisk afstand og betragte det hele sådan lidt fra oven. Det gør, ikke overraskende, Politikens arkitekturredaktør.

Han beskriver Qatar-byggeriet i Nordvest som ‘underspillet og imødekommende’ og et ‘kvalitativt løft fra ingenting til noget’ og konstaterer, at ‘det er en behageligt afstressende tradition, at man tager skoene af, inden man går ind i en moské. Her forstærker det følelsen af moskeens tykke, mørkerøde tæppe under fødderne.’

Ja da, her er hygge, halalhygge, for alle de 150 mio. kr., og her ‘prædiker man en moderne moderat euroislam, som vil integrationen’. For som det hedder: ‘Det er i små mørke kælderlokaler, at man frembringer ekstremister, ikke i store lyse sale.’

Gammen i gyldne sale og mangfoldighed for alle pengene, men hvad er dette noget i Nordvest, der tilsyneladende er kommet af ingenting?

Det kunne tyde på, at danske politikere har lugtet lidt af lunten og pludselig er blevet nervøse for, hvad der går i svang på de tykke, mørkerøde tæpper. I hvert fald syntes flere af dem at have fået travlt med at skulle noget andet den dag, man holdt mangfoldig åbningsreception.

Mangfoldighed. Smag på ordet. Det er fedt og flommet som en alt for rig dessert.

(Moské-selfie: Yildiz Akdogan, A – Pia Allerslev, V – Ninna Thomsen, SF – Rikke Lauritzen, Ø)

“Det er min kone, som har lavet lysshowet” (queerforsker Rikke Andreassen, 19. juni 2014)



6. juni 2014

Monika blev forelsket i Mohammed, og kæmper nu for at få ham sammenført med familien i Thisted…

Min mavesæk detonerer, hvis jeg hører den 29 minutter lange P1 Feature om Monika & Mohammed, for blandt mange groteske historier tager denne her prisen. Monika Seberg blev fyret fra sit job på Hanstholm Asylcenter, da hun indledte et forhold til syriske Mohammed. Han sendes tilbage til Italien (1. modtagerland), men vender illegalt tilbage for at blive forenet med Monika, som var gravid med hans barn.

De bliver islamisk gift, men da Danmark ikke anerkender ægteskabet, er det nu muligt for ham at søge familiesammenføring med sin syriske kone og deres tre børn. Hensynet til den nyfødte, forstås. Monika er indstillet på at indgå i et syrisk ‘mini-kollektiv’, hvor Mohammed sover på skift med sine koner.

Fra DR Online – Danske Monika er gift og har barn med syrer – nu vil hun familiesammenføres med hans familie.

“Efter et års kamp har den syriske flygtning Mohammed Hussein Kurdi fået opholdstilladelse i Danmark. Han ellers stod til udvisning til Italien, men nu kan han blive boende med sin danske familie i Thisted. Det er en kæmpelettelse for Monika Seberg som sidst i marts fødte deres fælles barn. …

Nu begynder den næste kamp. For Mohammed er allerede gift, og han savner sine tre syriske børn og konen. Så de skal søge om familiesammenføring. … Og det kan lade sig gøre uden af bryde den danske lovgivning om flerkoneri. For de danske myndigheder anerkender ikke Monika Sebergs islamiske ægteskab med Mohammed.

- I den syriske kultur er det tilladt at have op til fire koner. Og de kan få det til at fungere. Og jeg har forliget mig med tanken om, at sådan er det, hvis jeg vil have min mand Mohammed. Så må jeg tage resten af familien med også, siger hun.”

(Monika Seberg på Facebook, 2013: “Jeg stemmer på Enhedslisten…”)

Oploadet Kl. 16:48 af Kim Møller — Direkte link62 kommentarer


30. maj 2014

Tidligere venstreekstremist springer ud som nationalist: “Hvad nu, hvis nu DF’s vælgere ikke er dumme?”

Selvom Claus ‘Pan’ Pedersen har en lang fortid på den yderste venstrefløj (Rød Ungdom, Globale Rødder, Enhedslisten), så skal han nu alligevel have ros for et enestående indlæg. Fra Dagbladet Information – Venstrefløjen mangler nationalfølelse.

“Valget til EU-Parlamentet kastede mørke skygger over Europa. Uhyrlige højreekstremistiske partier gik voldsomt frem, og intet sted mere markant end i Danmark, hvor DF tog fire ud af 13 mandater og 26,7 procent af stemmene.

Venstrefløjens automatpiloter lettede allerede på valgaftenen. ‘Jeg flytter til Berlin’, ‘Lorteland’, ‘Hvordan kan vælgere være så dumme?’, ‘Hvem vil være med til at lave et nyt land?’ er konkrete eksempler fra mit facebook-feed. … Personligt blev jeg rykket kolossalt den aften.

Gennem min tid på den militante og aktivistiske venstrefløj gik jeg stille med mine præferencer for Lars Lilholt, og jeg følte udstødningens iskolde rislen på ryggen, da jeg som den eneste rejste mig til nationalmelodien under en landskamp ved et storskærmsarrangement. …

Mine nærmeste i aktivistkredsene kendte godt mine nationalistiske tilbøjeligheder, men vi slog det hen. Jeg skulle nok komme over det, tænkte jeg. Reaktionerne på DF’s massive fremgang rykkede mig. Jeg kommer mig ikke over min nationalisme, og jeg har faktisk ikke lyst til at komme mig over den.

Mens vi slynger om os med diskursanalyser og sociologisk inspirerede pressemeddelelser, har vi ikoniseret nationalismen som ondskab. … Vi har forklaret, at den nationale identitet blot er en konstruktion. At det internationale er meget bedre og givende end det nationale, og i sidste ende har vi skammet de utrygge ud af vores fællesskaber. …

Den progressive venstrefløj har adopteret de værste og mest udemokratiske elementer fra socialismens historie og gjort den bedrevidende akademiske analyse af verden til bedre og vigtigere end befolkningens opfattelse af samme virkelighed.

Venstrefløjen skylder sig selv og ikke mindst resten af samfundet, at stille sig selv et eneste spørgsmål: Hvad nu, hvis nu DF’s vælgere ikke er dumme? Hvis vi kan ‘imagine there’s no countries (…) and no religion too’, er det så også muligt for os at forestille os, at DF’s vælgere rent faktisk har valgt at stemme på det rigtige parti til at varetage deres holdninger?

[...]

Kære Venstrefløj. Jeg har en fortid som medlem af SF og tidligere af Enhedslisten. Jeg har deltaget i mange forskellige former for anti-racistiske aktioner og i den forbindelse fået bank af både politi og højreekstremister. Jeg stiller gerne op til det meste igen. Derudover elsker jeg Danmark og ønsker et parti, som klart og tydeligt tilkendegiver, at det gør det også.

Etableringen af en danskhed vil være et frontalt opgør med hele den venstreorienterede selvforståelse, hvor vi gennem årtier har opbygget en ekskluderende identitet som ‘progressive’. Vi skal tænke nyt. … Jeg er ikke sikker på, at venstrefløjen kan løfte opgaven. Jeg frygter i allerhøjeste grad mine venner og bekendtes sociale reaktion på denne kronik.”

Oploadet Kl. 21:22 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


29. maj 2014

Rina Ronja Kari & Folkebevægelsen mod EU er i rød EP-gruppe, der inkluderer ureformerede stalinister

Kilde fortæller, at nyvalgte Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU har en fortid i Rød Ungdom. En nu nedlagt kommunistisk ungdomsorganisation, hvis Revoshop.dk stadig eksisterer, og eksempelvis sælger merchandise for Antifascistisk Aktion. I sortimentet er der budskaber såsom ‘Dansk Folkeparti stinker’, ‘Share your country’, ‘Refugees welcome’ og blandt bøgerne er en til dansk oversat udgave af Carlos Marighellas håndbog i ‘Byguerilla’. Mod EU – og alt andet der står i vejen for revolutionen. Herunder nationalstaterne.

Lars Hedegaard i Dispatch International – Grønne stalinister i Bruxelles.

“Knapt er dansk og udenlandsk presse kommet sig efter chokket over Dansk Folkepartis suveræne valgsejr ved EU-valget (26,6 pct. af stemmerne), før journalisterne spekulerer på, om DF i virkeligheden vil samarbejde med ‘højreekstremister’, ‘racister’ og ‘nazister’ i det nye parlament i Bruxelles.

Ganske vist har Dansk Folkeparti for længst meddelt, at det ikke agter at indlede samarbejde med racister eller højreekstremister, men det har ikke dæmpet nysgerrigheden, skriver den tidligere danske ambassadør i bl.a. Pakistan og på Cypern Bent Wigotski i Den Korte Avis.

Til gengæld har ingen i dansk presse interesseret sig for, at den danske Folkebevægelse mod EU (som støttes af det ultravenstreorienterede parti Enhedslisten) samarbejder med ureformerede stalinister. Gruppen hedder GUE/NGL og bærer på dansk det smukke navn ‘Den Konføderative Gruppe af Det Forenede Europæiske Venstre/Det Nordiske Grønne Venstre’. …

‘Alle kommentatorer,’ skriver Bent Wigotski,’ regner åbenbart uden videre med, at man har at gøre med fortroppen for alle progressive grønne kræfter med et skinnende hvidt demokratisk generalieblad og en uplettet demokratisk fortid.

Det er imidlertid ikke tilfældet. Tvært imod rummer GUE/NGL repræsentanter for kommunistiske partier i Tyskland samt Øst- og Sydøsteuropa, som har en udpræget stalinistisk fortid – og nutid, da de ikke på nogen overbevisende måde har gjort op med deres fortid.’

Som eksempel på medlemmerne af GUE/NGL nævner Wigotski Cyperns Kommunistiske parti, AKEL, som han havde rig lejlighed til studere, da han fra 2008 til 2011 var dansk ambassadør i Nicosia.

‘Det er’, skriver han, ‘kort og godt et gennemstalinistisk parti, der aldrig har gjort op med sin fortid og stadig betragter Sovjetunionen og sovjetkommunismen som et ideologisk forbillede og sovjettiden som en gylden periode. Under den kolde krig støttede AKEL Sovjetunionen i tykt og tyndt. Efter 1989 har det fortsat denne politik på autopilot.’

‘At besøge AKEL’s generalsekretær på hans kontor var som et træde ind i et politisk rædselskabinet: På ærespladsen på den ene væg hang et stort billede af Lenin; på reolerne stod Marx’ samlede værker,’ bemærker Bent Wigotski.

Historikerne diskuterer stadig, hvor mange liv Stalin og hans venner i det sovjetiske kommunistparti direkte havde på samvittigheden i form af massehenrettelser, døde i slavelejre og omkomne som følge af politisk beordret hungersnød og anden forfølgelse, men et sted mellem 30 og 40 millioner lyder plausibelt.

Men folk, der stadig hylder det russiske kommunistregime, vil de ‘grønne’, ‘venstreorienterede’ og ‘feministiske’ partier altså gerne samarbejde med – samtidig med, at de aldrig forsømmer nogen lejlighed til at beskylde deres politiske modstandere for alskens forbrydelser.”

(AKEL, Cyperns Kommunistiske parti)

Oploadet Kl. 11:42 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper