16. januar 2020

Enhedslisten-aktivist frikendt i landsretten, men ikke i Partiet: “.. voldtægt slipper man let afsted med”

Selvom man som højreblogger nyder den yderste venstrefløjs selvmål, så virker det som den rigtige afslutning på sagen. Selvom manden er pure frikendt i Østre Landsret, så vil han dog altid være skyldig i partikammeraternes øjne. Processen er hans straf for dårlig dømmekraft, men ret beset burde sagen også få konsekvenser for anmelderne. Fra TV2 Lorry – 31-årig mand frifundet for voldtægt i borgmesters seng.

Østre Landsret frifinder en 31-årig mand for at have voldtaget kvinde i teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens (EL) seng. Det skriver Ritzau. …

Han var også tiltalt for blufærdighedskrænkelse ved at have taget på Ninna Hedeager Olsen, der også lå i sengen. Det blev han også frifundet for. …

Under retssagen er det kommet frem, at den 31-årige som følge af sagen har mistet sit arbejde. Før sagen brugte han meget af sin fritid på politisk arbejde i Enhedslisten, men det er han også stoppet med.”

(Enhedslisten-politiker Anne Mette Omø Carlsen, Facebook, 16. januar 2020; Foto: FSB)

“Ja voldtægt slipper man let afsted med i Danmark” (Anne Mette Omø Carlsen, Enhedslisten)

Oploadet Kl. 23:48 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


10. december 2019

Venstreradikal voldtægtskultur: “Ungdomshuset… har også haft sin fair share af overgrebssager”

Tidligere på året blev den venstreorienterde ‘krammeterapeut’ Per Brændgaard frikendt for voldtægt ved ankesagen i Østre Landsret, og det bliver spændende at se om den 30-årige Enhedslisten-aktivist får stadfæstet sin dom i landsretten. Det kan gå begge veje, og frifindelse i retten medfører næppe tilgivelse i det venstreradikale miljø. Kommentar af ‘Sepiol’ på Konfront.dk – Voldtægtskultur på den radikale venstrefløj.

“Venstrefløjen er af god grund vant til at pege fingre af resten af samfundet, da verden er fyldt med undertrykkende mekanismer og adfærd, der skader individer og hele grupper af mennesker. Derfor er det vigtigt, at nogen råber op og handler. Men gør vi egentlig nok for at bekæmpe undertrykkende adfærd i vores egen fløj? Svaret er nej. …

Sent i oktober modtog Konfronts Feminisme&krop-redaktion en beretning om en overgrebssag fra Aarhus, som rystede os så meget i vores grundvold og samtidig sendte bølger af meget genkendelige minder gennem os, at vi besluttede, at det ikke ville være nok blot at bringe en pressemeddelelse om, at det der var hændt i Aarhus, men at sætte det i et perspektiv der belyser den måde, det venstreradikale miljø reproducerer den voldtægtskultur, vi gerne vil af med.

Styringen på Sidesporet i Aarhus valgte at ekskludere en person, der var blevet udsat for et voldsomt seksuelt overgreb, samt deres allierede, fra værestedet efter en protestaktion over Sidesporets inkluderende holdning over for overgrebspersonen.

Sidesporet er dog ikke det eneste sted, hvor samfundets yndlingsbeskæftigelse, victim blaming og fornægtelse af fællesskabsansvar, bliver reproduceret. Ungdomshuset og andre steder i København har også haft sin fair share af overgrebssager, der aldrig er blevet håndteret ordentligt. Massevis af aktivister, især kvinder, er dermed praktisk set blevet ekskluderet fra deres eget miljø, fordi overgrebspersoner får lov til at være der. Og på trods af at disse steder bryster sig af at være imod sexisme, kan de overlevende ikke stole på, at fællesskabet kan give dem den tryghed, de så desperat leder efter. Det er hverken sikkert for den, der har oplevet overgreb, eller for resten af dem, der kommer i huset.”

(Collage: Ungdomshuset Dortheavej 61, København NV)

Oploadet Kl. 01:48 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


27. november 2019

Den ideologiske tolerance er mindst “… blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok”

Undersøgelsen ‘Affektiv Polarisering i Danmark’ bekræfter et velkendt fænomen, der i sagens natur ikke nemt lader sig verificere statistisk.Tre forskere fra Københavns Universitet har undersøgt hvorledes danskere har det med at få en nabo med modsatrettede holdninger, og konklusionen er klar: Folk der stemmer Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre er mindst tolerante. Socialdemokraterne og DF følger gennemsnittet, hvorimod højrefløjen inkl. Nye Borgerlige er mest tolerant. Lignende tendenser ses i USA (Pew). Se evt. adjunkt Frederik Hjorth diskutere fundene i mandagens Deadline.

“I Figur 1 ses resultatet af listeeksperimenterne angående social distance til politiske modstandere i Danmark. I panelet til venstre med de overordnede resultater ses klare tegn på markant social distance til politiske modstandere, uanset om det drejer sig om en person, som man er ideologisk uenig med, eller om en person, der er medlem af et parti, der ligger langt fra ens eget parti.

Resultaterne indikerer, at en væsentlig del af danskerne – cirka en fjerdedel – ikke vil bryde sig om en politisk modstander som nabo. Konfidensintervallerne viser, at andelen er estimeret rimeligt præcist og er signifikant større end nul.

I panelet til højre har vi splittet respondenterne op på deres politiske orientering (mindre partier er slået sammen for at undgå for små grupper og deraf følgende usikkerhed). Også her er resultaterne parallelle, hvad enten vi ser på ideologisk eller partipolitisk afstand (undtagelsen er Venstrevælgere, for hvem den partipolitiske afstand synes mere udtalt). Den statistiske usikkerhed er relativt stor som følge af opsplitningen på de enkelte partigrupper, hvorfor forskellene mellem de disse bør tolkes varsomt. Når det er sagt, indikerer resultaterne interessante forskelle mellem grupperne.

Den sociale distance – både hvad angår partitilhørsforhold og ideologisk orientering – er mindst og tæt på 0 hos vælgere, der støtter Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige (‘Øvrig blå blok’) samt Venstre (for ideologiske modstandere), mens den er størst blandt tilhængerne af partier fra Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre. Vælgere, der støtter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, ligger tæt på det overordnede gennemsnit på 25 pct. Der er altså visse indikationer på, at den sociale distance er mest konsistent blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok. Ikke desto mindre er det også tydeligt, at den sociale distance ikke er begrænset til rød blok. Og det er måske endnu mere tankevækkende, at modviljen også er at finde blandt mange vælgere, der støtter partier på den politiske midte. Kort sagt viser resultaterne, at affektiv politisk polarisering – målt som social distance i form af naboskab – er udbredt i Danmark.” (s. 36f)

(Hjorth et al, Affektiv Polarisering i Danmark, Københavns Universitet, 2019)

“Mere generelt kan social distance – og dermed mindsket (lyst til) interaktion med mennesker, man er politisk uenig med – potentielt have vidtrækkende konsekvenser. Fravalg og dermed fravær af eksponering for politiske modstandere kan muligvis skabe mindre forståelse for andre gruppers synspunkter, udfordringer og behov. Det kan anspore vælgerne til i højere grad at stemme på politiske partier, der advokerer for deres egne partikulære interesser og eventuelt mere drastiske ændringer i den måde, samfundets værdier fordeles på.” (s. 39)



25. november 2019

Radio4: Tre røde diskuterede uenighed med ‘radikaliserede’ (VU’ere), “… det kan jeg slet ikke rumme”

Efter lidt æterbåren waterboarding med P1, står bilradioen fast på Radio24syv-efterfølgeren Radio4. Fredag aften, efter en ekstra-vagt på job, måtte jeg dog opgive at høre ‘Vennetjenesten’ på vej sydpå. De tre værter Mathilde Anhøj, Tue Winther og Kathrine Wismann diskuterede tolerance på sociale medier, og her fremgik det klart, at højrefløjen var noget man talte om – ikke med.

To venstreradikale kvinder og en homoseksuel venstreorienteret mand, lød næsten som en karikeret udgave af Radio24syv, da det var værst . De jokede lidt om at Tue engang for 10-12 år siden havde deltaget i et VU-møde, hvad blev beskrevet som ’superhøjreorienteret’. I grunden er vi jo nok meget enige, lød det kort før jeg slukkede, og skiftede til Billy Joel-hits fra forne tider.

Sådan lød dialogen fra midten af anden time og frem.

Kvinde: … man har jo nogle fordomme, når man kommer fra venstrefløjsghettoen, som jeg gør. Så lærer man lidt at de der højrefløjsmennesker er bare profit og ego, de svage må bare dø på gaden, mens vi andre vader over dem med vores store dyre sko, og smider med penge. Det er sådan et skræmmebillede, man – det er ikke med vilje, men det tror jeg bliver skabt, fordi man ikke får noget anderledes ind. Og så er det også bare en skøn ting, at komme ud i verden og møde mennesker, der havde en helt anden værdisammensætning end mig, men var gode mennesker. Men udover din kæreste, Tue, så kender jeg ikke mange der ikke minder rigtig meget om mig selv.

Tue Winther: Ja, og er det ikke frygteligt.

Kvinde: Jov, men hvor skulle jeg møde dem henne?

Kvinde II: Var du ikke med Tue til VU-fester… (griner)

Kvinde: … men hvorfor. Det er jo heller ikke hyggeligt…

Kvinde: – men jeg vil at sige, at nu har vi noget vidunderligt, der hedder Facebook, som tit gør at man er venner med alle mulige, altså nu er jeg jo vokset op i Sorø, en lille by midt på Sjælland. Der er man jo venner med alle mulige forskellige mennesker, og der har jeg lagt mærke til, at jeg har en tendens til – og det er jo ikke tætte venner, så de har alle mulige andre værdier end mig. Og det kan faktisk godt være svært når jeg ser dem lave et eller andet opslag som er stik modsat mine værdier. Jeg bliver så provokeret.

Tue Winther: – dine tætte venner, dem fra Sorø?

Kvinde I: Nej, bare sådan nogle gamle venner fra Sorø, eller venner jeg lige har mødt, hvor jeg ikke rigtigt har taget stilling til deres værdibaggrund. … Og så skriver de et eller andet, der for mig er bare sådan ‘Ned med de skatter’, eller ‘Vi skal ikke bruge alle de penge på hospitaler’, hvor jeg er sådan – det kan jeg slet ikke rumme.

Tue Winther: Det der Facebook, det er bare et sted hvor man bliver opmærksom på utrolig mange menneskers meninger, som man måske ikke rigtigt er blevet udsat for før. Bruger I det meget. Skriver I mange sådan ‘Jeg mener kraftedderme at…-‘

Kvinde I: Ej, jeg tror at hvis man er venner med mig på Facebook, så har man nok en rimelig god ide om at jeg er rimelig venstreorienteret. Fordi jeg deler underskriftindsamlinger.

Kvinde II: – og demonstrationer har jeg lagt mærke til.

Kvinde I: – for at få børn ud af Sjælsmark, altså de her udrejsecentre. Sådan nogle ting, eller hjemløse som har nogle frygtelige vilkår, eller… i den dur.

Tue Winther: Men du går ikke sådan rigtigt ind i debatten.

Kvinde I: Der har været enkelte gange hvor jeg ikke har kunne dy mig for at komme med et eller andet, men jeg prøver at lade være, for det ender altid et eller andet sted hvor jeg… giver lidt op, tror jeg. Nogle diskussioner, hvor jeg ikke kommer til omvende dig alligevel fremmede menneske, så kan det sgu da være lige meget.

Kvinde II: Jeg vil sige, at jeg ikke går ind i debatter på andres profiler, men hvis jeg laver et opslag og der er nogle der skriver noget, så kan jeg heller ikke holde min kæft. Og nogle gange er jeg også endt i nogle sindssyge diskussioner, og der er faktisk en gang her hvor jeg, det er et lille år siden, hvor jeg endte ikke bare med at ‘defriende’, men faktisk at blokere en, fordi han blev ved med at skrive, og jeg synes – fra mit værdisystem, så skrev han så kvindehadsk. … Jeg kan huske den gang med landsholdet og ’store patter’ ude i omklædningsrummet… Jeg er bare så meget imod… Jeg endte med at ‘unfriende’ og ‘unfollow’ folk, for jeg magter ikke…

Kvinde I: – det skal man da så bare også gøre.

Kvinde II: Jeg magter ikke de andre, i gåseøjne, ik’.

Kvinde I: – på sociale medier, slet alle dem du ikke gider…

Tue Winther: … har nogenlunde samme baggrund, og så er de gået ind i en sekt eller noget – hvordan er det sket? Hvad har præget dig til at du nu skulle blive totalt radikaliseret?

Kvinde: – I gymnasiet der havde jeg en ven, der var medlem af Venstres Ungdom – det kan være du kender ham Tue.

Tue Winther: Det kan jo være, jeg var jo til et møde.

Kvinde: – men superhøjreorienteret, og vi havde altid en diskussion i samfundsfag og historie. Det var gemytligt nok, men vi var altid på hver sin fløj. Og så lige pludselig på Facebook, så jeg bare at han var blevet venstreorienteret begyndt at læse historie eller et eller andet med alle de gamle marxistiske undervisere undervisere på universitet. Han havde bare ændret holdning. Og det var bare så fedt – jeg vandt!

[…]

Kvinde: Man kan ikke holde kæft for evigt.

Tue Winther: – men det kan man jo godt. Man kan da sagtens holde kæft for evigt, hvis det bliver for…

Kvinde: Nu talt vi om Umut Sakarya, og når dr opstår ting i nyhedsstrømmen, og sådan noget. Så bliver man jo nødt til at diskutere det.

Kvinde: … det synes jeg vi havde brug for efter en aften med megen spirituel tyngde (fniser), og vold og mord…

Tue Winther: – og også meget enighed, må man jo sige.

Kvinde I: Ja, fra vores lille cirkel.

Kvinde II: Ja, og måske også for meget enighed. Og lad det være os en lærestreg på en eller anden måde.

[…]

Kvinde: I sidste time der satte vi igang i en lille ego-test, fordi jeg gerne vil vide hvor egoistiske I egentligt er. Fordi noget af det vi kom frem til her i aften, det er at vi måske ikke er så forskellige alligevel os tre. Vi er ikke så uenige.

Tue Winther: – Nej

Kvinde: Tue er måske en lidt konservativ 50’er-mand, der har været medlem af Venstre Ungdom engang. Men vi er nok ret meget i samme fløj.

Tue Winther: Ja!

Kvinde: Det må vi altså bare acceptere.

Kvinde II: – det må vi bare acceptere.

[…]

Kvinde: … du siger bare nej. Erklæret afstumpet.

Tue Winther: – sådan er vi i VU.

Kvinde: – Nej, pjat…

[…]

Kvinde: Hvis jeg får opfyldt mine basale behov, så er jeg ligesom en gave der bliver ved med at give.

Tue Winther: – Ligesom kommunismen.

Kvinde: Ligesom kommunismen, ja.

Kvinde: Hvis jeg bliver mere egoistisk end dig Tue, så skal jeg melde mig ind i VU. Som en slags straf.

Kvinde: … nu bliver jeg smidt ud af Enhedslisten, og skal melde mig ind i VU… hvor jeg hører til.

(Collage: De to kvindelige Radio4-værter)

“Med med de endelige rammebetingelser på plads lyder kravet nu, at radiokanalens hovedredaktion og mindst 70 pct. af medarbejderne skal rykke mindst 110 km mod vest.” (Jyllands-Posten, 22. marts 2019)



22. november 2019

S bedrer leveforholdene for afviste asylansøgere: “… føler ikke, at Sjælsmark er en del af Danmark”

Mette Frederiksen er statsminister på radikalernes nåde, og derfor er det i praksis umuligt at føre en egentlig udlændingepolitik. Søger man asyl i Danmark, og får afslag, så skal man bare nægte at rejse hjem, så kommer resten af sig selv. DR Onlines artikel ignorerer stort set, at familien Omidi er afviste/udviste asylansøgere, og så bliver det en lille fortælling om ‘hvor rart det kunne være at komme tilbage’ til Danmark udenfor Sjælsmark.

Fra DR.dk – Familie på Sjælsmark ser frem til at komme ‘tilbage til Danmark’ (flere detaljer her)

“Tilværelsen på Udrejsecenter Sjælsmark har været tålelig for familien Omidi fra Iran, men de glæder sig til forandring. Senest til april 2020 skal deres to børn og 220 andre afviste asylansøger-børn og deres forældre forlade udrejsecenteret. Det er resultatet af en ny aftale mellem regeringen og dens støttepartier. …

– Her på Sjælsmark kan vi som forældre ikke gøre nok for vores børn. Jeg tror, at det bliver bedre (det nye sted, red.), fordi vi stoler på, at regeringen og politikerne kæmper for vores børn og laver et godt tilbud til alle børnene, der er her på Sjælsmark, siger Ahmed Omidi til DR Nyheder.

Ahmed Omidi og hans kone har boet på Sjælsmark i et år og to måneder. De har to børn. En søn, Aydin, på to år og en datter, Atina, på otte år. Og Ahmed Imidi ser frem til at kunne tilbyde sine børn en mere almindelig hverdag. …

– Min datter føler ikke, at Sjælsmark er en del af Danmark, og hun snakker ofte om, hvor rart det kunne være at komme tilbage til Danmark, når vi kommer til et andet sted end Sjælsmark, siger han.

(Morten Østergaard på Instagram, 24. september 2019)



14. november 2019

“Den borgerlige danske stat skal styrtes ved revolutionær vold… Derfor brænder vi i dag Dannebrog…”

“Revolutionære i Danmark fejrer 100-året for Danmarks Kommunistiske Parti”, skriver ‘Socialistisk Revolution’, en ny anonym blog skrevet af en gruppe der kalder sig ‘Røde Bølge’. Efter billederne at dømme ligner det et efterskoleprojekt, og hvis det ikke er et humoristisk stunt, så kan den seks minutter lange video ses som en opvisning i historieløshed. Frygt ikke deres revolution. Det er alt for koldt på denne årstid, og de får for lidt i lommepenge til at købe tunge våben.

(‘Røde Bølge’ varsler voldelig revolution, 2019: Fotos: Daily Motion)

“Revolutionære fra Røde Bølge fejrede den 9. november 100-året for konstitueringen af Danmarks Kommunistiske Parti, ifølge en rapport sendt til Socialistisk Revolution. Fejringen var præget af en kampvillig og klassebevidst stemning, med kampråb såsom ‘Danmark skal dø, det kan alle se! Én vej frem, genrejs DKP!’, ‘Styrk den internationale solidaritet! Proletariatets kampenhed!’, ‘Død, død, død over Danmark!’, ‘Danmark er et diktatur! Folkekrig er vores kurs!’, ‘Leve Marx! Leve Lenin! Leve Mao Tse-tung!’ og ‘Forsvar Formand Gonzalos liv!’.” (Socialistisk Revolution, 2019)

Mere

“I Danmark findes der i dag en håndfuld organisationer, der påstår at være ‘kommunistiske partier’. Nogle har mere opbakning end andre, men deres revisionistiske karakter er tydelig for masserne, der med rette betragter dem som en indspist gruppe gamle nisser, der ingen forbindelse har til klassekampen, og hvis eneste teoretiske viden består i 70’er-nostalgi. Hverken ‘Arbejderpartiet Kommunisterne’, ‘Kommunistisk Parti’, ‘Kommunistisk Parti i Danmark’ eller – mest fornærmende af alle – gruppen ‘Danmarks Kommunistiske Parti’ i Enhedslisten, har krav på at bruge denne benævnelse. Ingen af dem er rodfæstet i de dybeste og bredeste masser, der lever på randen af eksistensen i de proletariske nabolag på udkanten af byen, og som arbejder på de mest usle bedrifter. Ingen af dem forstår eller anvender marxismen. Ingen af dem har en konkret revolutionær strategi for den socialistiske revolution i Danmark. De tjener alle i sidste ende imperialismens interesser ved at sprede en ubrugelig ‘ideologi’ i arbejderbevægelsen. Som Lenin sagde det – revisionismen er borgerskabets forpost blandt masserne.” (‘Røde Bølge’, 9. november 2019)

Oploadet Kl. 01:48 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


13. november 2019

“I er ikke velkomne i Danmark”, skrev statsministeren på Facebook, mens den røde løber blev rullet ud

“I er ikke velkomne i Danmark.”, skrev statsminister Mette Frederiksen på Facebook, henvendt til Syrien-jihadister. Det lyder selvfølgelig godt, men som hendes partifælle justitsminister Nick Hækkerup så rigtigt påpeger, så bad den tidligere regering om at få Ahmed el-Haj udleveret til Danmark. Og den praksis bliver ikke ændret trods hårde udmeldinger på sociale medier.

Her til morgen tonede Alternativets Udlændingeordfører Sikandar Siddique frem på TV2 News. Her forklarede MF’eren, der tidligere var tilknyttet Hizb-ut-tahrir, at Islamisk Stats børn var Danmarks ansvar, og at det burde være slut med den ‘gammeltestamentlige arvesynd’. Vi lever i absurde tider…

(Collage)



9. november 2019

Åben tråd: Grus i maskineriet…

Min Macbook Pro (der altid kun har været på tålt ophold) gik død i går, og selvom det ganske givet er software-relateret, så går der lige nogle dage før jeg atter er oppe på fuld styrke. Eksperter må fikse det på mandag. Min eneste løsning inkluderer en mellemstor hammer.

Selvom jeg blogger på halvt blus, så fortsætter MSM desværre uanfægtet…

Fredag interviewede TV2 News eksempelvis Enhedslistens Pernille Skipper, der kræver minimumsnormeringer i daginstitutioner, hvad sekundet efter blev sekunderet af Red Barnets generaldirektør Johanne Schmidt-Nielsen. Rødt i rødt.

Senere fredag forsøgte jeg mig med P1 Orientering i bilen, og kom ind i et indslag der revsede Pædagogernes Pensionskasse. De røde mindede om kapitalistiske Blackstone – var ikke røde nok, måtte man forstå. Herefter et indslag om hvorledes Spaniens ‘ekstreme højrefløj’ gik frem, og selvom de ikke direkte elskede Franco, så var de talerør for anti-kommunistiske strømninger. Herefter en succeshistorie fra Tjekket, hvor en kommunist forklarede, at landet i højeste grad havde brug for Marx og Lenin. Et indslag om besparelser på børneområdet, trods en rød regering – endnu et indslag baseret på ‘De røde er ikke røde nok’-logikken. Afslutningsvis en historie om en amerikansk tv-præst, der støtter Donald Trump. Værre end Iran, forklarede religionshistoriker Mikael Rothstein.

Jeg har adskilige blogposter i hovedet, men kan i skrivende stund hverken redigere eller oploade billeder, så det må vente.



7. november 2019

Enhedslisten-politiker i front for Lærerstuderendes Landskreds, der vil have ‘normkritisk undervisning’

Hvis man vil smadre det borgerlige samfund, så skal man sætte sig på undervisningssektoren. Normkritik lyder bedre end Revolution, men det er jo reelt det Rasmus Holme Nielsen og Lærerstuderendes Landskreds kæmper for. Fra Folkeskolen.dk – Lærerstuderende kræver mere normkritisk undervisning på læreruddannelsen.

“65 lærerstuderende mødtes i weekenden i Kolding til Lærerstuderendes Landskreds’ årsmøde. Her vedtog foreningen, der repræsenterer landets kommende lærere, at foreningen fremover skal kæmpe for, at læreruddannelsen i langt højere grad skal ruste de kommende lærere til at levere en normkritisk undervisning.

‘Vi lever i et samfund, hvor vi ikke er gode nok til at forstå hinanden og til at tage højde for, at vi er forskellige i forhold til blandt andet køn, seksualitet og etnicitet. Hele løsningen findes ikke i folkeskolen, men en del af løsningen findes i folkeskolen. Derfor mener vi, at fremtidens lærere skal rustes til i højere grad at tage den opgave på sig’, siger de lærerstuderendes forperson Rasmus Holme.

De lærerstuderende ønsker, at normkritikken fremover bliver en del af det didaktiske og pædagogiske grundlag i både undervisningsfagene og de pædagogiske fag. …

Rasmus Holme fortæller, at foreningen inden længe præsenterer et fælles udspil sammen med blandt andet Sex og Samfund, der indeholder konkrete bud på, hvordan læreruddannelsen fremover kan arbejde på at gøre de studerende mere normkritiske.”

(Collage: Rasmus Holme Nielsen, Lærerstuderendes Landskreds og Enhedslisten)

Oploadet Kl. 01:38 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


26. oktober 2019

Ny LA-pressechef flytter fra Nørrebro: “Min bil blev smadret… Jeg har ikke lyst til at bo der længere.”

Først meldte Christina Egelund sig ud, og i denne uge mistede Liberal Alliance et af fire sæder i Folketinget, da Simon Emil Ammitzbøll meldte sig ud. Han fortæller til DR Nyheder, at han ønskede ‘en mere værdi-liberal retning’, modstand mod ‘Støjberg-linjen’, og her var han uenig med partiets nye leder Alex Vanopslagh.

Liberal Alliances nye presse- og kommunikationschef hedder nu Anne Kirstine Cramon. Lejlighedsvis gæst i ‘Det vi taler om’ på Radio24syv, blandt andet da panelet fornyligt diskuterede Rosa Lunds rosenrøde udlægning af den demokratiske pluralisme på Nørrebro. Den eneste opponent var Thomas Heurlin, der formentligt stadig er blind af ideologi, selvom han har forladt den kommunisme han i sine unge år blev skolet i på Lenin-skolen i Moskva. I dag bor han i ‘en kæmpe villa i ambassadekvarteret i Hellerup’. Fra ‘Det vi taler om’, 11. oktober 2019.

Ditte Okman, Radio24syv: Hørte I i øvrigt Rosa Lund i P1 Debat her for et par dage siden?

Jacob Steen Olsen: … Nørrebro er mange ting… Altså jeg føler mig sgu ikke særlig tryg når jeg sidder ved min frisør, og kigger ud af vinduet, og så står der en masse sortklædte fyre, der ganske vist ikke længere kan have rygmærker på… men de er da uniformerede som om det var et privat vagtværn. Eller flår døren til den bil min kæreste sidder i nede på Blågårds Plads, fordi – jeg er lige inde ved dyrlægen, og så råber de ind i hovedet på ham: ‘Du skal ikke sidde her!’. Fordi de mener, at han er en forklædt politmand. Det synes jeg jo ikke er trygt. … der er bare det her skide bandeproblem, som man ikke har taget hånd om. Og så er der nogle autonome som går rundt og råber ‘Reclaim the streets’ – fra hvem, spørger jeg så bare. …

Thomas Heurlin: Nu har jeg gået der hver eneste dag i snart fyrre år, der er ikke noget at være bange for…

Jakob Steen Olsen: – Nej, men det er altså ikke fedt, at det er bander som står på hjørnerne. Det er da ikke fedt.

Thomas Heurlin: – Jeg er virkelig modstander af bander, men jeg har da aldrig været personligt bange for nogensomhelst, og har som sagt været der stort set hver eneste dag i fyrre år.

Jakob Steen Olsen: Jeg bor der! … Nørrebro er et fint og dejligt sted at bo, der er bare nogle problemer, som man stadigvæk ikke har fået bugt med.

Anne Kirstine Cramon: Altså, jeg har også boet på Nørrebro, forskellige steder i mange år, og nu bor jeg ret tæt på Blågårds Plads, og jeg vil sige, i forhold til at Thomas ikke har følt sig utryg; jeg føler mig utryg.

Jakob Steen Olsen: Jeg bryder mig heller ikke om, at når jeg cykler der, så står der nogle, og jeg ved godt at det ikke er guds bedste børn. Og jeg ved at de er en del af et benhårdt kriminelt miljø, præget af vold og udnyttelse af andre menneskers svagheder. Jeg bryder mig ikke om at cykle fordi dem – det er helt tydeligt, at de står der for at signalere ‘vi ejer gaden’, og det gør de i en vis forstand.

Anne Kirstine Cramon: – Der er biler, der kommer kørende megastærkt, fem mennesker der vælter ud, og ind i en baggård… Der var tre uger nu her, hvor jeg simpelthen var ved at pakke mine ting og forlade det. Min bil blev smadret. Der var en bil der var parkeret to biler væk fra min, der blev brændt af, og min kæreste afbrød et overfald, med en far der stod og simpelthen tævede sin datter på åben gade, lige nede foran hvor vi bor. Og hvor er også kommer en gruppe hen, der hænger ret meget ud der omkring vores hoveddør, og står og siger: ‘Hvorfor blander du dig? Hun har ikke gjort som sin far sagde.’ Altså hvor politiet kom, og det endte i sådan en biljagt ned ad Rantzausgade og ud på Åboulevarden. Altså, hvor jeg bare tænker ‘Det er bare ikke et særlig fedt sted at være. Ligesom luften dirrer bare af dårlig stemning.’ …

Men der er jo et problem… især Enhedslisten er meget uenige i at Nørrebro er tabt, og så er der nogen på den yderst højrefløj der siger, at det er den. Men altså, jeg flytter. Jeg er ved at finde ud af, hvad jeg skal. Jeg har ikke lyst til at bo der længere. Jeg synes simpelthen det er for… for… der er bare en dårlig ‘vibe’ derude. Jeg vil gerne væk derfra.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper