13. februar 2021

Ditte Giese jubler over DR-femificering: “Det er ikke rigtig comme il faut med mænd på tv mere.”

Enhedslisten har kun haft tre politiske ordførere. Tre yngre kvinder, og tilsætter man 20 år og et par sorte designerbriller, så har man en 1:1 kopi af DR-toppen. Den manglende diversitet møder dog modstand, for hvad med de etniske og sensuelle minoriteter. Ditte Giese om DR-feminicering hos Heartbeats – Mads Steffensens exit.

“… Det er dog sjovt at iagttage, hvordan Steffensens programmer nu alle får yngre, kvindelige værter i stedet – Sara Bro på ‘Sara og Monopolet’ og ‘Kender du typen?’ bliver med den tidligere børnevært Anna Lin. Og det er helt i tråd med andre store DR-formater som ‘Hammerslag’, der nu er med Tina Müller, og ‘Versus’ med Sofie Østergaard, mens ‘Fællessang hver for sig’ har fået Katrine Muff og Johannes Langkilde som værter. Det virker som om, der er lagt en værts-strategi baseret på lige dele frygt og forandringsvilje, der går hånd i hånd med tidens kønsdebat og således også denne klumme. Det er ikke rigtig comme il faut med mænd på tv mere. Så hvad bliver mon det næste? … En sort kvinde på 50 år som vært for sporten? … Vi glæder os til at følge med i DR’s fortsatte femificering!

(Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Skipper og Mai Villadsen; Foto: Hårdt mod styrborg, 8. februar 2021)

Apropos

“… bemærkelsesværdigt, at vi i 2021 stadig kun ser heteronormative familier repræsenteret, når familiestrukturer i Danmark har udviklet sig så gevaldigt de sidste 20 år.” (Katrine Villarreal, Twitter, 8. januar 2021)

“Øv den ny”Årgang 2020″ ikke afspejler Danmark. Strictly hvide hetero kristne familier ONLY. Tag solbriller på inden du ser det” (Bwalya Sørensen, 1. februar 2021)

Oploadet Kl. 19:27 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


9. februar 2021

Jens Philip Yazdani, kommunist: Jeg er ikke ekstremist, da jeg grundlæggende ‘kæmper for det rigtige’

Tilbage i efteråret 2019 deltog jeg i Nima Zamanis Stram Diskurs, som en af repræsentanterne for den yderste højrefløj. Han er i gang igen på Den Uafhængige, denne gang med en programserien Stram Diskurs II omhandlende den yderste ventrefløj. Da jeg debatterede emnet i sidste uge på Facebook, påpegede jeg tørt, at venstreradikale ikke havde brug for anonymitet, da de ikke risikerede andet end lektorater. Den faldt på en stenbund, men facts don’t lie.

Nu har jeg så hørt det første afsnit, hvor gæsten var Jens Philip Yazdani. En ung kommunistisk revolutionær ryger i clinch med Dansk Folkepartis Martin Henriksen, og får kort efter en klumme i borgerlige Jyllands-Posten og eget program på Radio4. Radiovært som 21-årig, talsmand for ‘Den Næste Generation’.

Yazdani er på alle måder mere radikal end de inviterede ‘højreradikale’ i Stram Diskurs-serien, og han var overraskende ærlig. Tidligere har han antydet, at det var urimeligt at associere ham med Socialistisk Ungdomsfront (som han har været aktiv i), men her fik den fuld skrue. Fire tilfældige nedslag…

Nima Zamani: Ideologisk set er du kommunist? Anarkist?

Jens Philip Yazdani: Sådan noget i den dur. Det er derude jeg er i hvertfald. Ideelt set, så ønsker jeg mig en verden hvor der ikke er nogle nationalstater, hvor der ikke er noget militær, hvor der ikke er nogle grænser. Hvor alle de kan yde efter evne, og nyde efter behov. Altså, en verden uden kapitalisme.

—–

Nima Zamani: Hvorfor er du ikke ekstremist?

Jens Philip Yazdani: Grundlæggende set fordi, at jeg kæmper for det rigtige.

—–

Nima Zamani: Er SF et racistisk parti?

Jens Philip Yazdani: Nej, men SF støtter nogle politikker, som er racistiske, og det gør Socialdemokratiet også. Og det gør Venstre også, og det gør Konservative også, og det gør DF også. Og det gør LA også… og klart Nye Borgerlige. … Jeg vil også påstå, at Nye Borgerlige er et klart racistisk parti.

—–

Jens Philip Yazdani: Det er ikke Pernille Vermund, jeg vil have ud af landet, det er hendes holdninger, jeg bil have ud af verden. Det er en kamp på værdier, på ideologi.

Nima Zamani: Hvordan vil du få dem ud af verden?

Jens Philip Yazdani: Ved at sikre, at der er ikke er opbakning til et sådan projekt. Ved at løse folks reelle oplevede problemer af, at samfundet er ved at gå i forfald. At de ikke kan få passet deres syge på plejehjemmene. … Der er nogle problemer, men det er problemer som mestendel er forårsaget af den neo-liberalistiske politik de sidste fyrre år. At man har udsultet den offentlige sektor…

(Undertegnede i debat: ‘Venstreradikale risikerer vel ikke andet end lektorater’, 2021)



2. februar 2021

Henrik Møllgaard, professionel håndboldspiller: “Jeg har stemt Enhedslisten de seneste to-tre gange.”

Ved de Olympiske Lege i Kina tilbage i 2008, klagede den danske landsholdsmålmand Kasper Hvidt til medierne, over at Danmark som en konsekvens af Muhammedtegningerne, nu var i kategori med ‘ekstreme’ lande såsom Israel og USA. Her lidt fra et interview med Henrik Møllgaard, der søndag vandt VM i håndbold for Danmark. Han har tidligere spillet for Doha-klubben Lekhwiya i Qatar: ‘Qatar kan ikke bringe mit pis i kog’ (EB).

Det kan næsten ikke blive rødt nok. Jeg har stemt Enhedslisten de seneste to-tre gange. Men i takt med at jeg er blevet ældre, og man normalvis bliver mere blå, er det også gået op for mig, at jeg selvfølgelig er en lille smule borgerlig. Det skal jeg ærligt indrømme. … Grundlæggende mener jeg, at vi i dansk politik har et kæmpe problem, i forhold til hvordan vi taler om tingene og om andre mennesker. Det er meget populistisk og hårdt trukket op. En fyr som Jakob Ellemann burde komme lidt ud af busken, for han virker til at være en rigtig fornuftig fyr, der er velovervejet og ikke så grænsesøgende. Men de kvaliteter taber han i den grad på. Vi lever i en tid, hvor det kan svare sig at melde bombastisk ud, gå over stregen og sige forfærdelige ting om andre religioner eller etniciteter, fordi der er medvind til det. Det er nogle politikere desværre dygtige til at spinne på, men det er frygteligt. Der er for lidt substans.” (Henrik Møllgaard, Jyllands-Posten, 26. januar 2021)

(Collage: Henrik Møllgaard, Lekhwiya SC)

Oploadet Kl. 01:38 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


28. januar 2021

Muslimrabat: Tvangsfjernelse af arabisk barn kræver i snit “… fire gange så mange underretninger”

Halima El Abassi fra Rådet for Etniske Minoriteter, mener at sagsbehandlerne har berøringsangst, da de ikke kan adskille ‘kulturelle udfordringer’ og ’sociale problemer’. Jeg har ikke stor tiltro til dømmekraften hos socialrådgiverne, og har nul forventning til samme hos børneminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun var medlem af Enhedslisten indtil 2008, og er ideologisk på linje med den indlejrede kritik af S-regeringens børneudspil, der blev lanceret på TV2 News onsdag eftermiddag. Her kunne man høre Enhedslistens Pernille Skipper, og Johanne Schmidt-Nielsen fra Red Barnet. Sidstnævnte var som bekendt politisk ordfører for Enhedslisten frem til 2019, hvor hun faldt for partiets rotationsordning. Rødt i rødt i rødt.

Fra Berlingske – Der skal 34 underretninger til, før ét barn med mellemøstlig baggrund bliver anbragt: ‘Det her er alvorligt’ (kræver login).

“Børn med minoritetsbaggrund bliver langt sjældnere anbragt, end tilfældet er for børn med dansk oprindelse, og det på trods af, at børn med minoritetsbaggrund oftere bliver udsat for grov vold i hjemmet. Regeringen vil derfor præsentere tiltag, der skal hjælpe kommunerne med tvangsfjernelser.

Sammenlignet med etnisk danske børn skal problemerne tilsyneladende være langt mere rødglødende, før børn med minoritetsbaggrund bliver anbragt uden for hjemmet. Nye tal fra Udlændinge-og Integrationsministeriet viser, at dette kræver fire gange så mange underretninger til myndighederne.

Det krævede i gennemsnit 34 underretninger, før ét barn under seks år med oprindelse i Mellemøsten i 2018 blev anbragt. For børn med dansk oprindelse var antallet i gennemsnit otte underretninger.

(Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Skipper og Pernille Rosenkrantz-Theil, 27. januar 2021; Collage: UMJ)

Man giver tilsyneladende meget længere elastik, når vi taler om at gribe ind i hjemmet over for etniske minoriteter. Der må gælde samme standarder for børn med anden etnisk baggrund som for danske børn. Børnenes beskyttelsesniveau skal simpelthen svare til alle andre danskeres niveau, for ellers er det jo fuldstændig berettiget, hvis den her gruppe føler sig svigtet af det danske samfund.” (Rasmus Kjeldahl, Børns Vilkår)



26. januar 2021

Autonom undsiger Pernille Skipper: “Vi gjorde det en 5-10 gange om året i 90’erne og start 00’erne.”

Pernille Skipper er forarget over Mette-dukken og den ledsagede dødstrussel, men hendes hukommelse er hullet som en si. Jeg husker talrige eksempler, hvor venstrefløjen har pisset på, skudt pile, kastet sten efter, afbrændt dukke, samt diverse kunstneriske bidrag der inkluderer symbolsk likvidering eller uforbeholdne dødstrusler. Det har altid været den yderste venstrefløjs modus operandi.

Pernille Skipper, Enhedslisten: Anti-corona-restriktion-demonstration her til aften bød åbenbart bl.a på en life size dukke, der forestillede Mette Frederiksen. Som blev hængt og brændt med en tekst, jeg ikke vil gengive. Det er nok det mest grænseoverskridende, jeg har set herhjemme. Forfærdeligt og skræmmende

Erik Storrud, venstreradikal: Slaaap af. Vi gjorde det en 5-10 gange om året i 90’erne og start 00’erne. Det er dum og umoden kommunikation. Det er ikke ‘det mest grænseoverskridende, du har set herhjemme’.

Pernille Skipper: Jeg ved ikke hvem ‘vi’ er her. Men jeg har fandme aldrig brændt en dukke der forestillede en politisk modstander. Og du styrer ikke hvad jeg mener om begivenheder. Hold dig på din egen banehalvdel, gider du.

(Venstreradikale Erik Storrud kommenterer Pernille Skipper, 24. januar 2021)

Mere Mette. Thiessen.

“Til familie-aftener lærer du så dine børn at heile? Det vigtigste af alt er at de ikke bliver som dig, for personer som dig de skal skaffes af vejen. Du er til grin Mette. Du kom for sent Mette. Det er så primitivt, at du har fået lov til at ske. Tak for denne gang, ses Mette. Du vil ikke blive savnet af nogen, for du vil dø helt alene Met’te.” (Anti, Kære Mette Thiesen, 2018)

Oploadet Kl. 10:20 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer


24. januar 2021

Dukke associeres med højrefløjen: Udlænding tordnede imod Mette F. og ‘multinationale selskaber’…

TV2 Online fortæller, at demonstranter lørdag afbrændte en ‘Mette Frederiksen-dukke’, der bar beskeden: ‘Hun må og skal aflives’. Politiet efterforsker nu dødstruslen, og de fleste politikere har taget afstand. Nye Borgerliges Pernille Vermund afstandtagen er dog ikke nok for Twitters overdrev, der eksempelvis skriver: “Føj! Det er saftsusemig den mest Trumpske ikke-fordømmende ‘fordømmelse’ af en flok vanvittige ekstremisters dødstrusler mod vores statsminister. Du er måske bange for at miste vælgere?” (Anders C.), “… du tændte gnisten sammen med dine traktorbøller” (Per R.) og “Jeres parti og jeres udtalelser er medskyldige i det skete” (Bette P.).

Jeg fulgte live-feedet fra Men In Black Denmark i en lille time, og forstår ikke helt hvorfor setuppet skal associeres med højrefløjen. Det virker lidt som en automatreaktion fra centrum/venstre, når de sortklædte en sjælden gang ikke entydigt er venstreradikale. Eneste tale jeg hørte kom fra en udlænding, der tordnede mod ‘multinationale selskaber’, og selvom der ganske givet var et hooligan-segment tilstede, så kom en stor del fra den multikulturelle Vestegn. En broget skare, som næppe er mere højreorienteret end venstreorienteret, hvis man gik dem på klingen. ‘De gule veste’-debatten om igen: For venstreorienteret, og for konspiratorisk.

Udlænding, Men In Black: Tak fordi i er kommet endnu engang… Jeg har tre venner der ikke turde komme, fordi de ikke har dansk pas. Sidste gang turde de heller ikke komme. I det her land har man ret til at samles og sige sin mening, selvom den er anderledes end den officielle dagsorden. … Vi er samlet her i dag fordi vi har fået nok. Vi har fået nok af at få planer der kun er tre-fire uger, vi har fået nok af hastelove der fratager os vores rettigheder, som bliver vedtaget sådan her. Vi er træt af, at der er en dagsorden som er større end os, som de ikke fortæller os. Vi er trætte af, at multinationale selskaber bestemmer om det er den ene krise eller den anden – finanskrisen, hvor bankerne tager vores penge eller rettigheder, eller den her gang hvor de mediegiganterne og medicinalfirmaerne tager vores rettigheder. Vi er samlet for at sige, at vi har fået nok. Vi har fået nok af, at blive styret med frygt. At blive styret med stemmetal, og ikke at blive fucking inddraget. Vi har fået nok af, at vi er i gang med at omstrukturere hele vores økonomi, og det eneste vi får at vide, er at vi skal blive indenfor og holde vores kæft. Vi er kommet her for at vise, at vi ikke vil holde vores kæft.

(Fotos: Men In Black Denmark, 23. januar 2021)

Der er anholdt to mænd for truslerne (dukken), men jeg forstår ikke helt ramaskriget. Når det rammer Pia Kjærsgaard (Tønder, 2007), Donald Trump (Rønde, 2017) eller Lars Løkke Rasmussen (Ninna Hedeager Olsens, Udateret). Her var der ikke tale om to tilfældige mænd, men ‘antiracistiske aktivister’, en DR-vært i den bedste sendetid og en fremtrædende politiker for Enhedslisten i København.

(Trump afbrændes på DR1, 2017 – Løkke Rasmussen afbrændes af Enhedslisten-politiker, udat.)



16. december 2020

Mellemfolkeligt Samvirke: SF, Ø og Radikale siger ja – “Så mangler vi bare at overbevise regeringen…”

Hvis man undrer sig over, at årets finanslov er en gavebod for venstreorienterede NGO’ere, så ved man for lidt om dansk politik. Herunder et meget sigende opslag fra Mellemfolkeligt Samvirke. Bemærk den indforståede venstreorienterethed: Rød front!

“Torsdag skal der stemmes i Folketinget om, hvorvidt Danmarks skal tage imod 300 børn fra de græske øer. Det synes vi bestemt er en god idé! Det gør samtlige af regeringens støttepartier SF, Ø og Radikale Venstre også.

Så mangler vi bare at overbevise regeringen om at det er en AKUT HUMANITÆR situation, der skal løses NU. I Danmark skal vi tage vores medansvar.”

(Mellemfolkeligt Samvirke på Facebook, 14. december 2020)



11. december 2020

Tidligere Enhedslisten-politiker er i dag chef for boligforening, der gjorde kriminel kurder til rollemodel

For et par par uger siden bloggede jeg om 40-årige Deniz Öcal, en kurdisk rollemodel, der netop var blevet idømt otte års fængsel for forskellige former for kriminalitet, herunder besiddelse af tolv pistoler og et halvt kilo kokain. Berlingske skrev efterfølgende om historien, og her kommer en interessant detalje frem.

Det viser sig at Boligforeningen 3B, der ansatte Deniz Öcal, har den tidligere Enhedslisten-politiker Mikkel Warming som ‘udviklingschef’. En tidligere DKU’er, der så sent som 2009 betegnede sig selv som en ‘revolutionær socialist’, og først sidste år udgik af partiets magtfulde Hovedbestyrelse. Det minder lidt om den tidligere kommunist Jesper Langebæk, der ansatte Blekingegadebandens Torkil Lauesen til ‘Kvarterløft Nørrebro’, der brugte sin stilling til at kaste skattekroner efter den lokale islamistleder Muhammad Aslam. En ansættelse Warming støttede.

(Mikkel Warming, tidligere Enhedslisten, nu udviklingschef for boligforeningen 3B)

“Han ville være ‘en af de højest uddannede indvandrere inden for pædagogik’. Sådan lød ambitionen i 2010, da Deniz Öcal prydede forsiden af Professionshøjskolen UCCs magasin, der henvender sig til lærer- og pædagogstuderende i Hovedstaden. Inde i magasinet fortalte han, at han ville hjælpe udsatte unge, som var på vej ud i kriminalitet. … Sidste del lykkedes. Deniz Öcal fik arbejde som pædagog. Han var træt af ikke at kunne sove trygt om natten, som han forklarede til magasinet. Han begyndte derfor på pædagogseminariet og fik ansættelse i først Rudersdal Kommune og senere i det sociale boligbyggeri Urbanplanen under boligforeningen 3B i Københavns Kommune. Der blev han ansat som integrationsmedarbejder med særligt ansvar for de unge i området. …

Mikkel Warming er udviklingschef i boligforeningen 3B, hvor Deniz Öcal tidligere var ansat. Han fortæller, at Deniz Öcal kun var ansat i tre måneder. Ansættelsen ophørte, inden prøveperioden løb ud. Udviklingschefen vurderer, at 3B ikke var bekendt med Deniz Öcals kriminelle fortid, da han blev ansat.

Det at være kriminel var ikke et kriterium i sig selv hos 3B – og det er det heller ikke i dag,’ siger udviklingschefen. Han mener, der er sket en ændring af praksis, hvor det i 90erne og 00erne var mere normalt at ansætte tidligere kriminelle. Han afviser ikke, at 3B vil ansætte en tidligere kriminel igen. Det vil være op til en konkret vurdering i hvert tilfælde.” (Berlingske, 6. december 2020)

Oploadet Kl. 13:00 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


6. december 2020

Nørmark: Rosa Lund og Bwalya ser hudfarver, hvor ‘lokalsamfundet på Bornholm faktisk ser individer’

Dennis Nørmark er mere liberal end godt er, men kritikken af ‘den politiske elite og Københavns stærke antiracistiske miljø’ er ret så præcis. God kommentar om årets mest omtalte drab i Weekendavisen – De farveblinde.

“… For en storbygruppering af meningsdannere er det ganske enkelt usandsynligt, at folk fra en lavere socialklasse end deres egen har sorte venner. De har igennem årtier gået og fortalt hinanden, at kældermenneskene ude fra Udkantsdanmark er uoplyste bonderøve, der slet ikke er i stand til at mestre den slags tolerance og menneskeligt storsind, der skal til for at have en sort ven. …

Men hvis man kender lidt til samfundets socialklasser, vil man vide, at lige præcis ‘de farvede’ altid har boet dør om dør med samfundets underklasser. … Til gengæld synes jeg, det er mere relevant at spørge om, hvor mange gode venner blandt muslimske indvandrere storbyeliten selv kan tælle på fingrene? Hvor mange Mohammeder og Samiraer sidder bænket omkring bordene på Østerbro og i Nordsjælland til den hvide overklasses parmiddage?

I virkeligheden er spørgsmålet her, hvem der egentlig er de farveblinde, og hvem der åbenbart ikke magter at tænke om en sort mand på Bornholm, at han kan have ret mange andre identiteter end bare sin hudfarve?

Jeg kan sagtens forestille mig, at en ung hvid mand fra Bornholm kan være frustreret over alle de indvandrere, som overklassen igennem tiden har lukket ind i hans land, og blive politisk vakt til, dumt og provokerende, at tatovere et hagekors på sig selv i afmagt og frustration og rumme denne vrede i samme hoved, som tænker, at hans gode ven Phillip naturligvis ikke er ‘én af dem’. Det kan jeg forestille mig, fordi jeg har set det i mit liv mange gange. Noget er politisk holdning, noget andet nære venskaber.

Spørgsmålet er, om det i virkeligheden ikke er Rosa Lund og Bwalya Sørensen og andre fra det antiracistiske heppekor i storbyen, der ikke længere magter at lave den samme skelnen? Om det ikke er dem, der kun ser farver, hvor lokalsamfundet på Bornholm faktisk ser individer?

(Politiken, forside, 6. juli 2020)

“Jeg forstår godt, folk tænker, det er racisme. M er fremmedfjendsk i den forstand, at han er imod dem, der kommer hertil og ikke integrerer sig. Men ikke dem, der er født her. Jeg er selv halvt pakistaner. Ham, der blev slået ihjel, var halvt afrikaner, vennegruppen består af folk i alle farver. Og han har aldrig sagt så meget som ét grimt ord til os. Spørg hvem som helst på øen. Det her er ikke racisme.” (Emma Saksaa, cit. fra Weekendavisen, 2020)



4. december 2020

Enhedslisten vil give 1.000 kr.-gavekort til ikke-arbejdende mfl.: ‘Synes jeg ærlig talt, de har fortjent’

‘Skamløsheden er total fra neokommunisterne’, kommenterede Liberal Alliances Ole Birk Olesen i Berlingske, og det er lige på kornet. Alle der tjener over 32.000 kroner om måneden før skat omtales af Enhedslistens voksne ungkommunist som ‘de rigeste’, en gruppe der ikke skal have gavekortet, da det blot vil ‘polstre’ deres opsparingskonto endnu mere. En historie fra TV2 Fyn – Fynsk politiker vil give gavekort til millioner af danskere.

“Alle udeboende personer over 18 år med en månedlig indkomst før skat på op til cirka 32.000 kroner skal have et oplevelsesgavekort på 1.000 kroner. Det mener Enhedslisten. …

– Hele coronakrisen har været hård og ikke mindst det mørke efterår, hvor der har været behov for yderligere restriktioner. Med et oplevelsesgavekort kan vi give folk en på opleveren og lidt lys i vintermånederne. Det synes jeg ærlig talt, de har fortjent, siger hun i en skriftlig kommentar.

Hygge krydret med ansvarlig økonomisk politik, der sikrer beskæftigelse og arbejdspladser, er en god cocktail op til julen. Det her er vores bud på, hvordan vi gør det på en måde, der både er godt for ligheden i vores samfund, og hvor vi mest effektivt sætter gang i økonomien.”

(Victoria Ninosca Risbjerg Velásquez, ca. 2011; Foto: Facebook, udsnit)

Oploadet Kl. 00:03 af Kim Møller — Direkte link72 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper