29. marts 2021

Jalving om liberale blødhjerter: “Tradition består ikke i tilbedelsen af aske, men i videreførelsen af ild.”

Det er ikke et Mahler-citat, men citatet beskriver meget præcist borgerlighedens deroute. God kommentar af Mikael Jalving om liberale blødhjerter, der formentligt vil dyrke principperne lige til den dag, der ikke er nogen til at håndhæve dem. Fra JP.dk – En gang imellem skal man skifte værelse, sætte sig et nyt sted og få et andet perspektiv.

“… En ting er, at staten ikke kan forhindre danske statsborgeres adgang til Danmark. Noget helt andet er, at den danske stat aktivt skal bruge millioner af kroner på at hente islamiske rugemødre og børn hjem fra et eventyr, mødrene selv har valgt af islamiske grunde, til seksstjernet sagsbehandling.

… Det er venstrepopulistisk afpresning. Men de liberale er med på legen ud fra deres formalistiske principper og afslører dermed en grundlæggende svaghed i det liberale demokrati. …

Så længe, der er statsborgere nok, som opfatter sig selv som andelshavere i en kernekultur, går det fint. Men når andelen skrumper, opsplittes samfundet i en serie af parallelsamfund og bobler. Så får vi folket det ene sted – Jyllands-Posten, Politiken, Liberal Alliance og Per Stig Møller i et andet univers – og de islamiske rugemødre i et helt tredje.

Den liberale formalisme henviser til internationale regler og præcedens. Sådan har vi altid gjort, sådan skal vi altid gøre. Her må jeg bare sige nej. Nej, en gang imellem skal man skifte værelse, sætte sig et nyt sted, få et andet perspektiv. Som den store østrigske 1800-tals komponist Gustav Mahler skal have sagt: ‘Tradition består ikke i tilbedelsen af aske, men i videreførelsen af ild’.

Den liberale formalisme er asken. Fædrelandets forsvar er ilden.

(Citatet der fejlagtigt tilskrives komponisten Gustav Mahler)

“Tradition ist nicht die Anbetung der Asche, sondern die Weitergabe des Feuers.” (Attr. Gustav Mahler)



24. marts 2021

LA: “Skræmt til døde ved tanken om, at venstrefløjen måske ikke synes, den er venstreorienteret nok.”

For nogle årtier siden var der balance mellem højre- og venstrefløjen, men den tid er long gone. Når selverklærede borgerlige idag kæmper for indvandring af kulturfremmede, så forrykkes balancepunktet, og venstrefløjen kan intensivere den af dem ønskede befolkningsudskiftning. Dagbladet Information er – sideløbende med kampagnen for de her ‘danske børn’ (og deres mødre), også begyndt at problematisere flygtningebegrebet. Flere artikler over temaet ‘I Danmark på lånt tid’, der skal minde danskerne om, at ‘midlertidig beskyttelse’ i Danmark ikke er godt nok. Snart kan vi høre lignende toner fra blå blok, og de røde kan så åbne en ny front.

Eva Agnete Selsing kommenterer Liberal Alliances ønske om, at få ‘danske børn hjem’ fra kurdiske fangelejre. Sakset fra Facebook.

“Hvor er det uendeligt trist, at borgerligheden er blevet til det her. Hvor stor en del af det skyldes, at der ikke længere findes nogen egentligt borgerlig offentlighed?

Fædrebarsel, had til Trumps vælgere (som selvfølgelig er en proxy for had til borgerlige gemytter herhjemme), dyrkelse af det internationale på bekostning af Danmark, smisken for regnbueideologien, lallekristendom (om overhovedet nogen kristendom), infantil dyrkelse af frigørelsesideologien, harme over reaktionære perspektiver på verden, derunder de to køns roller, forherligelse af skilsmisser og abort (det er jo FRIHED!), støtte til menneskefjendsk kunst (‘vi kan jo ikke lave samme kunst som i 1800-tallet, vel’) og en generel lede ved de gamle strukturer. Som jo udgjorde den borgerlige ordens fundament.

Borgerligheden er lige så stille ved at blive til sin modsætning. Skræmt til døde ved tanken om, at venstrefløjen måske ikke synes, den er venstreorienteret nok. Patetisk ivrig efter at vise kontroltårnet, at man skam er mindre borgerlig end de andre borgerlige. Den permanente, nærmest automatiske venstreudskridning. Begået af svage sjæle, der åbenlyst har deres identitet mere kær end fædrelandet, familien og de andre borgerlige bastioner. Fra pligt til navle.

Kan man overhovedet redde noget, der er så ødelagt?”



16. december 2020

Klapjagt mod Støjberg pga. en fortolkning af en ‘abstrakt konventionsartikel i konflikt med dansk lov’

Mandag kom Instrukskommissionens beretning, og der var hård kritik af Inger Støjberg. Venstrefløjen har for vane at jagte enhver borgerlig integrationsminister, og hun er ikke populær hos andre end vælgerne, og allerede nu anbefaler Liberal Alliance en rigsretssag. Der har gennem historien kun været fire rigsretssager siden Anders Sandøe Ørsted i 1856 blev anklaget for ubevilgede militærudgifter i relation til Krimkrigen. Seneste sag var den mod konservative Erik Ninn-Hansen, der for 25 år siden blev dømt for ulovligt at have stoppet familiesammenføringer for tamilske flygtninge. Udlændingepolitikken hørte engang under indenrigsministeren.

Ingen medier finder det væsentligt, men Støjbergs forsvar reelt var baseret på at hun kun løj for sine vælgere. Kompromisløsheden var kun retorisk, og havde ikke retslig gyldighed. Væsensforskellig fra minksagen, hvor ulovlighederne vitterligt var ministerielle ordre, hvad hun sågar fastholdt efterfølgende. Godt oprids af Casper Udemark, set på Facebook.

“… I får nok jeres rigsretssag.

Men hvad så med den anden sag? Den fra i år, som en vis Mette har lavet, og som hun gav en ueffen medarbejder skylden for? Det bliver vældig svært at argumentere for den første sag uden den anden.

Ingers sag handler om en fortolkning af en meget abstrakt konventionsartikel i konflikt med dansk lov, altså retten til familieliv sat over for retten til at nyde beskyttelse som barn. Lyder det ikke temmelig komplekst? Det er det. Sagens omfang var 20-30 par, og de blev højst udsat for adskillelse i få måneder.

Mettes sag handler om at give ordre til udslettelse af et helt erhverv, aflivelse af 11 millioner dyr, ødelæggelse af grundvand, erstatninger på ca. 5 mia. og velsagtens samlede økonomiske omkostninger på 15 mia. kroner. Uden lovgrundlag.”

(Inger Støjberg på Facebook, 14. december 2020)

Apropos

“Rami Younes har nøje fulgt mediernes dækning af den ventede beretning fra Instrukskommissionen. Hans danske sprog er endnu ikke perfekt, og han udtrykker sig i korte sætninger. Men hans reaktion på mandagens nyhed er ikke til at tage fejl af: ‘Jeg er meget glad for, at det nu er kommet frem, at det var ulovligt at adskille os,’ siger Rami Younes, der også håber, at sagen får konsekvenser for Inger Støjberg: ‘Jeg håber, at hun forlader Folketinget,’ siger han.” (Rami Younes, der boede på asylcenter med sin 16-årige kone; JP.dk)

“… ja, der er nogle kulturer i kulturer, og det må man da respektere. Det er deres valg, og det er deres moral, og Inger Støjberg skal ikke komme og løfte pegefingre… Hun har brudt på etik og danske normer. … Jeg er dansk statsborger, og du skal ikke komme og blande dig i om jeg bliver gift med min mand eller ej. … Ligesom du ikke må blande dig i danske familier om farmand er pædofil eller hvad moderen gør. Det rager ikke dig Pia…” (‘Hamida Onari’, pædagog, Farum; P1 debat)



25. september 2020

Rød finansminister: Den grønne omstilling bliver dyr, pengene kommer vi til at ‘mangle’ andre steder

Som Ole Birk Olesen (LA) udpensler på Facebook, så vil regeringens klima-udspil gøre alle biler dyrere, også elbiler, og det vigtigste er tilsyneladende at få ‘flere penge i statskassen, ikke at få grønnere biler’. Det bør ikke overraske nogen, for noget (Læs: nogen) skal jo finansiere den brede og dybe velfærdsstat.

Bortset fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige stemte et enigt folketing for 70 procent CO2-reduktion, hvad reelt var overbudspolitik udtænkt af fantasten Uffe Elbæk. Han blev sekunderet af panikangste Greta Thunberg, og medierne afspejlede som sædvanligt blot Twitterlands kollektive psykose. Nu kan man så læse, at finansminister Nicolai Wammen advarer mod konsekvenserne af de dyre klimamål. Hate to say I told You so.

Fra Berlingskes interview med Nicolai Wammen – ‘Bekymret’ finansminister advarer nu mod ‘utrolig dyr’ vej mod klimamål: Vi skal tænke os om. Bemærk det retoriske trick: Risikerer at miste den ‘folkelige opbakning’.

“Finansminister Nicolai Wammen advarer nu bl. a. regeringens støttepartier mod forslag, der vil gøre den grønne omstilling unødigt dyr – såsom en million elbiler eller for tidlige og hårde krav til landbruget. Samtidig åbner han nu for en grundlæggende debat om Danmarks vej frem mod afgørende klimamål, ligesom han lægger luft til centralt krav fra de Radikale. Meldingen gør støttepartier dybt bekymrede.

Danmark skal være en ‘grøn stormagt’. Men vi må ikke blive det på en måde, hvor omkostningerne vokser sig så store, at selve den folkelige opbakning til projektet lider skade. Sådan lyder budskabet fra finansminister Nicolai Wammen (S), som forud for efterårets forhandlinger om alt fra transportsektoren til landbruget og en grøn skattereform nu advarer bl. a. regeringens støttepartier mod at stille så hårde krav til hastigheden i den grønne omstilling, at den bliver ‘unødigt dyr’.

Finansministeren erklærer sig ‘bekymret’ over, at ‘nogen – med de bedste intentioner – vil træffe beslutninger, der gør regningen større, end den behøver at være’. ‘Når jeg følger den politiske debat, bliver der præsenteret forslag, som lyder nemme, men som reelt vil være utroligt dyre. Derfor er det på sin plads at komme med en advarsel. …,’ siger han: ‘Bruger vi pengene ufornuftigt, vil vi mangle dem på andre områder – bl. a. når det kommer til velfærd og erhvervsliv. Vi skal tænke os om, for ellers risikerer vi at sætte den unikke opbakning til den grønne omstilling over styr.'”

(Berlingske, 24. september 2020, forside, udsnit)

“Liberal Alliance ville i forhandlingerne have indskrevet en bestemt ordlyd for at sikre, at den grønne omstilling ikke koster på beskæftigelsen, men det afviste de øvrige partier. … De tre største borgerlige partier har stirret sig så blinde på muligheden for at få flere klima-angste vælgere, at de nu bakker op om denne samfundsskadelige aftale,’ skriver Vermund, der frygter, at aftalen betyder, at danske virksomeder ’skal spændes hårdere for’.” (Berlingske, 7. december 2019)

Oploadet Kl. 16:25 af Kim Møller — Direkte link56 kommentarer


15. februar 2020

Anne Kirstine Cramon, efter endnu en AEH-episode: “… hvis I ikke vidste det. Nørrebro ER tabt.”

Ditte Okman er på ferie, og hverken Anna Thygesen eller Anne Kirstine Cramon sad i panelet i torsdagens udgave af ‘Det, vi taler om’, der i forhold til SAS-gate kunne omdøbes til ‘Sådan, tænker vi globalister’. For nogle måneder siden bloggede jeg om Anne Kirstine Cramon, der overvejede at flytte fra Nørrebro efter en række episoder med AEH’ere. Siden er hun blevet pressechef for Liberal Alliance, men hun bor stadig i multikulturens højborg. Set på Facebook.

“Jeg bor på Nørrebro. Der står 20-30 araber-typer udenfor vores hoveddør, da jeg kommer hjem for 30 min siden. De er i gang med et eller andet rituelt råb af en art. Jeg står lidt derfra og betragter og venter til de er færdige, og beslutter mig for at lave en instagramstory af seancen. Som man jo gør, når noget vækker opsigt i gadebilledet. Det betyder, jeg bliver overfaldet af en fyr, som også tager min telefon ud af hånden på mig, og sletter det, jeg har lavet og kyler min telefon hen ad asfalten.

Så. Bare lige, hvis I ikke vidste det. Nørrebro ER tabt.

(Anne Kirstine Cramon på Facebook, 14. februar 2020)

Oploadet Kl. 09:42 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


6. december 2019

Ung klimaaktivist afviser konkret debat: Jeg kan ikke forstå ‘hvorfor vi skal gå ind i den her diskussion’

Det kan være nådesløst at blogge om en 14-15 årig pige fra Islands Brygge, men Selma de Montgomery Nørgård er ikke desto mindre talsmand for pjæk-initiativet ‘Fridays for Future’. Selvom kombinationen af Selma og Montgomery drager associationer til Martin Luther King-marcher i Alabama 1965, så er vi et helt andet sted i verdenshistorien.

Selma kom i DR Debatten i clinch med Alex Vanopslagh (LA), og det slap hun ikke godt fra, for at nu at sige det pænt. Thunberg & Co. fungerer udelukkende på slogan-niveau, og man kan mærke harmen dirrer i hele hendes krop, når Vanopslagh forstyrrer hendes verdensbillede med modstridende oplysninger. Det er klart, at i en tid hvor borgerlige medier vrøvler om ‘varmeste årti nogensinde’, så har Thunbergs aktivister følgere kronede dage.

Debatten om ‘Black Friday, sort samvittighed?’ kan ses i sin helhed på DR.dk. Her citeret fra et Facebook-klip.

Selma Montgomery, ‘Fridays for Future’: Jeg mener ikke, at vi som unge har en særlig høj levestandard. Det kan godt være at vi har en høj materiel levestandard, men vi har en hel generation der ikke tør drømme fordi det ser ud, som om vi ikke har en særlig fed fremtid. Det vil jeg ikke sige er en høj levestandard.

Alex Vanopslagh, LA: Hvad er det ved din fremtid, der bliver dårligt?

Selma Montgomery: – altså, det er jo de katastrofale klimaforandringer! Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor vi skal gå ind i den her diskussion, for det er jo tydeligt, at, at verden bevæger sig i en helt forkert retning, og at min fremtid ikke ser lovende ud.

Alex Vanopslagh: Jov, din fremtid ser ud til at blive markant mere bæredygtig, med grønne produktion, med bedre forbrugsmuligheder, med mindre fattigdom, med bedre mulighed for at blive helbredt af det er i dag er en uhelbredelig sygdom, med helt fantastiske muligheder for at rejse jorden rundt, og forhåbentligt blive et mere dannet menneske. Du kommer til at leve længere. Din fremtid er lys, og der er ingen IPPC-rapporter eller andet der snakker om at Danmark som følge af klimaforandringerne vil lide under katastrofale konsekvenser. Der er dele af verden, desværre nogle af de fattigste dele af verden, som vil opleve at der er områder hvor man ikke længere kan dyrke samme afgrøder… Men det er ikke noget fagligt belæg for at du har en dårligere fremtid.

Selma Montgomery: Der er så megen videnskabeligt belæg for at min fremtid ikke ser godt ud. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor du går ind på den der vej. … Vi bevæger os ned ad en vej, både Danmark og på verdensplan, en vej som til sidst vil få kæmpe-katastrofale konsekvenser for alle indbyggere på den her jord. Klimakrisen er et globalt problem, og den kommer også til at ramme mig, som den kommer til at ramme unge i Afrika og Asien.

(Selma Montgomery, og marchen fra Selma til Montgomery, Alabama, 1965)

Oploadet Kl. 12:26 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


27. november 2019

Den ideologiske tolerance er mindst “… blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok”

Undersøgelsen ‘Affektiv Polarisering i Danmark’ bekræfter et velkendt fænomen, der i sagens natur ikke nemt lader sig verificere statistisk.Tre forskere fra Københavns Universitet har undersøgt hvorledes danskere har det med at få en nabo med modsatrettede holdninger, og konklusionen er klar: Folk der stemmer Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre er mindst tolerante. Socialdemokraterne og DF følger gennemsnittet, hvorimod højrefløjen inkl. Nye Borgerlige er mest tolerant. Lignende tendenser ses i USA (Pew). Se evt. adjunkt Frederik Hjorth diskutere fundene i mandagens Deadline.

“I Figur 1 ses resultatet af listeeksperimenterne angående social distance til politiske modstandere i Danmark. I panelet til venstre med de overordnede resultater ses klare tegn på markant social distance til politiske modstandere, uanset om det drejer sig om en person, som man er ideologisk uenig med, eller om en person, der er medlem af et parti, der ligger langt fra ens eget parti.

Resultaterne indikerer, at en væsentlig del af danskerne – cirka en fjerdedel – ikke vil bryde sig om en politisk modstander som nabo. Konfidensintervallerne viser, at andelen er estimeret rimeligt præcist og er signifikant større end nul.

I panelet til højre har vi splittet respondenterne op på deres politiske orientering (mindre partier er slået sammen for at undgå for små grupper og deraf følgende usikkerhed). Også her er resultaterne parallelle, hvad enten vi ser på ideologisk eller partipolitisk afstand (undtagelsen er Venstrevælgere, for hvem den partipolitiske afstand synes mere udtalt). Den statistiske usikkerhed er relativt stor som følge af opsplitningen på de enkelte partigrupper, hvorfor forskellene mellem de disse bør tolkes varsomt. Når det er sagt, indikerer resultaterne interessante forskelle mellem grupperne.

Den sociale distance – både hvad angår partitilhørsforhold og ideologisk orientering – er mindst og tæt på 0 hos vælgere, der støtter Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige (‘Øvrig blå blok’) samt Venstre (for ideologiske modstandere), mens den er størst blandt tilhængerne af partier fra Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre. Vælgere, der støtter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, ligger tæt på det overordnede gennemsnit på 25 pct. Der er altså visse indikationer på, at den sociale distance er mest konsistent blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok. Ikke desto mindre er det også tydeligt, at den sociale distance ikke er begrænset til rød blok. Og det er måske endnu mere tankevækkende, at modviljen også er at finde blandt mange vælgere, der støtter partier på den politiske midte. Kort sagt viser resultaterne, at affektiv politisk polarisering – målt som social distance i form af naboskab – er udbredt i Danmark.” (s. 36f)

(Hjorth et al, Affektiv Polarisering i Danmark, Københavns Universitet, 2019)

“Mere generelt kan social distance – og dermed mindsket (lyst til) interaktion med mennesker, man er politisk uenig med – potentielt have vidtrækkende konsekvenser. Fravalg og dermed fravær af eksponering for politiske modstandere kan muligvis skabe mindre forståelse for andre gruppers synspunkter, udfordringer og behov. Det kan anspore vælgerne til i højere grad at stemme på politiske partier, der advokerer for deres egne partikulære interesser og eventuelt mere drastiske ændringer i den måde, samfundets værdier fordeles på.” (s. 39)



18. november 2019

Alex Vanopslagh: “… desværre er en tredjedel af dimittenderne slet ikke i job. De er på dagpenge.”

Det giver altid heftig debat på Facebook, hvor venstreorienterede akademikere hoster blod op ved tanken om at de en dag risikerer at sidde ved kassen i Netto. Det ville på flere niveauer være en fordi, hvis velfærdsstatens spæklag lærer lidt om virkeligheden udenfor Campus. Gode pointer af liberale Alex Vanopslagh (LA) – Kære nyuddannede akademiker: Du er ikke for fin til et job i Netto.

“De danske universiteter spytter akademikere ud i stribevis. Det burde være en rigtig gunstig situation med en masse nyuddannede, der efter en lang uddannelse er klar til at tage fat og levere den arbejdskraft, som erhvervslivet efterspørger. Men desværre er en tredjedel af dimittenderne slet ikke i job. De er på dagpenge.

Den generelle ledighed i Danmark er på omkring 4 procent, men for nogle af landets absolut mest veluddannede er den på svimlende 30 procent. Det er et særdeles højt ledighedstal, som man kunne forvente at finde i udsatte boligområder – ikke blandt samfundets højest uddannede. Men ok, måske er det heller ikke så underligt, når de studerendes offentlige indkomst mere end fordobles efter endt studie.

Det burde være åbenlyst for enhver, at der er noget rivravruskende galt, når arbejdsløsheden blandt nyuddannede akademikere er syv gange højere end den generelle arbejdsløshed. I Liberal Alliance foreslår vi derfor at sænke den generøse dimittendsats fra cirka 13.500 til 8.500 kroner. For det er et hamrende usundt økonomisk incitament, at man ved overgangen fra uddannelse til ledighed kan se frem til en fordobling af sin offentlige ydelse.

… Fælles for dem er, at de ikke får løn – de får dagpenge. Dagpenge, der betales af det arbejdende folk i det konkrete Danmark. Det er altså buschaufføren, bryggeriarbejderen eller bogholderen, der i forvejen er underlagt et tårnhøjt skattetryk, som sikrer, at folk, der har læst bæredygtigt kulturarvs-management, kan slappe af på dimittend-dagpenge efter det hårde studieliv.

(Alex Vanopslagh på Facebook, 18. november 2019)

Oploadet Kl. 23:52 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


13. november 2019

“I er ikke velkomne i Danmark”, skrev statsministeren på Facebook, mens den røde løber blev rullet ud

“I er ikke velkomne i Danmark.”, skrev statsminister Mette Frederiksen på Facebook, henvendt til Syrien-jihadister. Det lyder selvfølgelig godt, men som hendes partifælle justitsminister Nick Hækkerup så rigtigt påpeger, så bad den tidligere regering om at få Ahmed el-Haj udleveret til Danmark. Og den praksis bliver ikke ændret trods hårde udmeldinger på sociale medier.

Her til morgen tonede Alternativets Udlændingeordfører Sikandar Siddique frem på TV2 News. Her forklarede MF’eren, der tidligere var tilknyttet Hizb-ut-tahrir, at Islamisk Stats børn var Danmarks ansvar, og at det burde være slut med den ‘gammeltestamentlige arvesynd’. Vi lever i absurde tider…

(Collage)



26. oktober 2019

Ny LA-pressechef flytter fra Nørrebro: “Min bil blev smadret… Jeg har ikke lyst til at bo der længere.”

Først meldte Christina Egelund sig ud, og i denne uge mistede Liberal Alliance et af fire sæder i Folketinget, da Simon Emil Ammitzbøll meldte sig ud. Han fortæller til DR Nyheder, at han ønskede ‘en mere værdi-liberal retning’, modstand mod ‘Støjberg-linjen’, og her var han uenig med partiets nye leder Alex Vanopslagh.

Liberal Alliances nye presse- og kommunikationschef hedder nu Anne Kirstine Cramon. Lejlighedsvis gæst i ‘Det vi taler om’ på Radio24syv, blandt andet da panelet fornyligt diskuterede Rosa Lunds rosenrøde udlægning af den demokratiske pluralisme på Nørrebro. Den eneste opponent var Thomas Heurlin, der formentligt stadig er blind af ideologi, selvom han har forladt den kommunisme han i sine unge år blev skolet i på Lenin-skolen i Moskva. I dag bor han i ‘en kæmpe villa i ambassadekvarteret i Hellerup’. Fra ‘Det vi taler om’, 11. oktober 2019.

Ditte Okman, Radio24syv: Hørte I i øvrigt Rosa Lund i P1 Debat her for et par dage siden?

Jacob Steen Olsen: … Nørrebro er mange ting… Altså jeg føler mig sgu ikke særlig tryg når jeg sidder ved min frisør, og kigger ud af vinduet, og så står der en masse sortklædte fyre, der ganske vist ikke længere kan have rygmærker på… men de er da uniformerede som om det var et privat vagtværn. Eller flår døren til den bil min kæreste sidder i nede på Blågårds Plads, fordi – jeg er lige inde ved dyrlægen, og så råber de ind i hovedet på ham: ‘Du skal ikke sidde her!’. Fordi de mener, at han er en forklædt politmand. Det synes jeg jo ikke er trygt. … der er bare det her skide bandeproblem, som man ikke har taget hånd om. Og så er der nogle autonome som går rundt og råber ‘Reclaim the streets’ – fra hvem, spørger jeg så bare. …

Thomas Heurlin: Nu har jeg gået der hver eneste dag i snart fyrre år, der er ikke noget at være bange for…

Jakob Steen Olsen: – Nej, men det er altså ikke fedt, at det er bander som står på hjørnerne. Det er da ikke fedt.

Thomas Heurlin: – Jeg er virkelig modstander af bander, men jeg har da aldrig været personligt bange for nogensomhelst, og har som sagt været der stort set hver eneste dag i fyrre år.

Jakob Steen Olsen: Jeg bor der! … Nørrebro er et fint og dejligt sted at bo, der er bare nogle problemer, som man stadigvæk ikke har fået bugt med.

Anne Kirstine Cramon: Altså, jeg har også boet på Nørrebro, forskellige steder i mange år, og nu bor jeg ret tæt på Blågårds Plads, og jeg vil sige, i forhold til at Thomas ikke har følt sig utryg; jeg føler mig utryg.

Jakob Steen Olsen: Jeg bryder mig heller ikke om, at når jeg cykler der, så står der nogle, og jeg ved godt at det ikke er guds bedste børn. Og jeg ved at de er en del af et benhårdt kriminelt miljø, præget af vold og udnyttelse af andre menneskers svagheder. Jeg bryder mig ikke om at cykle fordi dem – det er helt tydeligt, at de står der for at signalere ‘vi ejer gaden’, og det gør de i en vis forstand.

Anne Kirstine Cramon: – Der er biler, der kommer kørende megastærkt, fem mennesker der vælter ud, og ind i en baggård… Der var tre uger nu her, hvor jeg simpelthen var ved at pakke mine ting og forlade det. Min bil blev smadret. Der var en bil der var parkeret to biler væk fra min, der blev brændt af, og min kæreste afbrød et overfald, med en far der stod og simpelthen tævede sin datter på åben gade, lige nede foran hvor vi bor. Og hvor er også kommer en gruppe hen, der hænger ret meget ud der omkring vores hoveddør, og står og siger: ‘Hvorfor blander du dig? Hun har ikke gjort som sin far sagde.’ Altså hvor politiet kom, og det endte i sådan en biljagt ned ad Rantzausgade og ud på Åboulevarden. Altså, hvor jeg bare tænker ‘Det er bare ikke et særlig fedt sted at være. Ligesom luften dirrer bare af dårlig stemning.’ …

Men der er jo et problem… især Enhedslisten er meget uenige i at Nørrebro er tabt, og så er der nogen på den yderst højrefløj der siger, at det er den. Men altså, jeg flytter. Jeg er ved at finde ud af, hvad jeg skal. Jeg har ikke lyst til at bo der længere. Jeg synes simpelthen det er for… for… der er bare en dårlig ‘vibe’ derude. Jeg vil gerne væk derfra.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper