6. december 2019

Ung klimaaktivist afviser konkret debat: Jeg kan ikke forstå ‘hvorfor vi skal gå ind i den her diskussion’

Det kan være nådesløst at blogge om en 14-15 årig pige fra Islands Brygge, men Selma de Montgomery Nørgård er ikke desto mindre talsmand for pjæk-initiativet ‘Fridays for Future’. Selvom kombinationen af Selma og Montgomery drager associationer til Martin Luther King-marcher i Alabama 1965, så er vi et helt andet sted i verdenshistorien.

Selma kom i DR Debatten i clinch med Alex Vanopslagh (LA), og det slap hun ikke godt fra, for at nu at sige det pænt. Thunberg & Co. fungerer udelukkende på slogan-niveau, og man kan mærke harmen dirrer i hele hendes krop, når Vanopslagh forstyrrer hendes verdensbillede med modstridende oplysninger. Det er klart, at i en tid hvor borgerlige medier vrøvler om ‘varmeste årti nogensinde’, så har Thunbergs aktivister følgere kronede dage.

Debatten om ‘Black Friday, sort samvittighed?’ kan ses i sin helhed på DR.dk. Her citeret fra et Facebook-klip.

Selma Montgomery, ‘Fridays for Future’: Jeg mener ikke, at vi som unge har en særlig høj levestandard. Det kan godt være at vi har en høj materiel levestandard, men vi har en hel generation der ikke tør drømme fordi det ser ud, som om vi ikke har en særlig fed fremtid. Det vil jeg ikke sige er en høj levestandard.

Alex Vanopslagh, LA: Hvad er det ved din fremtid, der bliver dårligt?

Selma Montgomery: – altså, det er jo de katastrofale klimaforandringer! Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor vi skal gå ind i den her diskussion, for det er jo tydeligt, at, at verden bevæger sig i en helt forkert retning, og at min fremtid ikke ser lovende ud.

Alex Vanopslagh: Jov, din fremtid ser ud til at blive markant mere bæredygtig, med grønne produktion, med bedre forbrugsmuligheder, med mindre fattigdom, med bedre mulighed for at blive helbredt af det er i dag er en uhelbredelig sygdom, med helt fantastiske muligheder for at rejse jorden rundt, og forhåbentligt blive et mere dannet menneske. Du kommer til at leve længere. Din fremtid er lys, og der er ingen IPPC-rapporter eller andet der snakker om at Danmark som følge af klimaforandringerne vil lide under katastrofale konsekvenser. Der er dele af verden, desværre nogle af de fattigste dele af verden, som vil opleve at der er områder hvor man ikke længere kan dyrke samme afgrøder… Men det er ikke noget fagligt belæg for at du har en dårligere fremtid.

Selma Montgomery: Der er så megen videnskabeligt belæg for at min fremtid ikke ser godt ud. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor du går ind på den der vej. … Vi bevæger os ned ad en vej, både Danmark og på verdensplan, en vej som til sidst vil få kæmpe-katastrofale konsekvenser for alle indbyggere på den her jord. Klimakrisen er et globalt problem, og den kommer også til at ramme mig, som den kommer til at ramme unge i Afrika og Asien.

(Selma Montgomery, og marchen fra Selma til Montgomery, Alabama, 1965)

Oploadet Kl. 12:26 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


27. november 2019

Den ideologiske tolerance er mindst “… blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok”

Undersøgelsen ‘Affektiv Polarisering i Danmark’ bekræfter et velkendt fænomen, der i sagens natur ikke nemt lader sig verificere statistisk.Tre forskere fra Københavns Universitet har undersøgt hvorledes danskere har det med at få en nabo med modsatrettede holdninger, og konklusionen er klar: Folk der stemmer Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre er mindst tolerante. Socialdemokraterne og DF følger gennemsnittet, hvorimod højrefløjen inkl. Nye Borgerlige er mest tolerant. Lignende tendenser ses i USA (Pew). Se evt. adjunkt Frederik Hjorth diskutere fundene i mandagens Deadline.

“I Figur 1 ses resultatet af listeeksperimenterne angående social distance til politiske modstandere i Danmark. I panelet til venstre med de overordnede resultater ses klare tegn på markant social distance til politiske modstandere, uanset om det drejer sig om en person, som man er ideologisk uenig med, eller om en person, der er medlem af et parti, der ligger langt fra ens eget parti.

Resultaterne indikerer, at en væsentlig del af danskerne – cirka en fjerdedel – ikke vil bryde sig om en politisk modstander som nabo. Konfidensintervallerne viser, at andelen er estimeret rimeligt præcist og er signifikant større end nul.

I panelet til højre har vi splittet respondenterne op på deres politiske orientering (mindre partier er slået sammen for at undgå for små grupper og deraf følgende usikkerhed). Også her er resultaterne parallelle, hvad enten vi ser på ideologisk eller partipolitisk afstand (undtagelsen er Venstrevælgere, for hvem den partipolitiske afstand synes mere udtalt). Den statistiske usikkerhed er relativt stor som følge af opsplitningen på de enkelte partigrupper, hvorfor forskellene mellem de disse bør tolkes varsomt. Når det er sagt, indikerer resultaterne interessante forskelle mellem grupperne.

Den sociale distance – både hvad angår partitilhørsforhold og ideologisk orientering – er mindst og tæt på 0 hos vælgere, der støtter Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige (‘Øvrig blå blok’) samt Venstre (for ideologiske modstandere), mens den er størst blandt tilhængerne af partier fra Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre. Vælgere, der støtter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, ligger tæt på det overordnede gennemsnit på 25 pct. Der er altså visse indikationer på, at den sociale distance er mest konsistent blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok. Ikke desto mindre er det også tydeligt, at den sociale distance ikke er begrænset til rød blok. Og det er måske endnu mere tankevækkende, at modviljen også er at finde blandt mange vælgere, der støtter partier på den politiske midte. Kort sagt viser resultaterne, at affektiv politisk polarisering – målt som social distance i form af naboskab – er udbredt i Danmark.” (s. 36f)

(Hjorth et al, Affektiv Polarisering i Danmark, Københavns Universitet, 2019)

“Mere generelt kan social distance – og dermed mindsket (lyst til) interaktion med mennesker, man er politisk uenig med – potentielt have vidtrækkende konsekvenser. Fravalg og dermed fravær af eksponering for politiske modstandere kan muligvis skabe mindre forståelse for andre gruppers synspunkter, udfordringer og behov. Det kan anspore vælgerne til i højere grad at stemme på politiske partier, der advokerer for deres egne partikulære interesser og eventuelt mere drastiske ændringer i den måde, samfundets værdier fordeles på.” (s. 39)



18. november 2019

Alex Vanopslagh: “… desværre er en tredjedel af dimittenderne slet ikke i job. De er på dagpenge.”

Det giver altid heftig debat på Facebook, hvor venstreorienterede akademikere hoster blod op ved tanken om at de en dag risikerer at sidde ved kassen i Netto. Det ville på flere niveauer være en fordi, hvis velfærdsstatens spæklag lærer lidt om virkeligheden udenfor Campus. Gode pointer af liberale Alex Vanopslagh (LA) – Kære nyuddannede akademiker: Du er ikke for fin til et job i Netto.

“De danske universiteter spytter akademikere ud i stribevis. Det burde være en rigtig gunstig situation med en masse nyuddannede, der efter en lang uddannelse er klar til at tage fat og levere den arbejdskraft, som erhvervslivet efterspørger. Men desværre er en tredjedel af dimittenderne slet ikke i job. De er på dagpenge.

Den generelle ledighed i Danmark er på omkring 4 procent, men for nogle af landets absolut mest veluddannede er den på svimlende 30 procent. Det er et særdeles højt ledighedstal, som man kunne forvente at finde i udsatte boligområder – ikke blandt samfundets højest uddannede. Men ok, måske er det heller ikke så underligt, når de studerendes offentlige indkomst mere end fordobles efter endt studie.

Det burde være åbenlyst for enhver, at der er noget rivravruskende galt, når arbejdsløsheden blandt nyuddannede akademikere er syv gange højere end den generelle arbejdsløshed. I Liberal Alliance foreslår vi derfor at sænke den generøse dimittendsats fra cirka 13.500 til 8.500 kroner. For det er et hamrende usundt økonomisk incitament, at man ved overgangen fra uddannelse til ledighed kan se frem til en fordobling af sin offentlige ydelse.

… Fælles for dem er, at de ikke får løn – de får dagpenge. Dagpenge, der betales af det arbejdende folk i det konkrete Danmark. Det er altså buschaufføren, bryggeriarbejderen eller bogholderen, der i forvejen er underlagt et tårnhøjt skattetryk, som sikrer, at folk, der har læst bæredygtigt kulturarvs-management, kan slappe af på dimittend-dagpenge efter det hårde studieliv.

(Alex Vanopslagh på Facebook, 18. november 2019)

Oploadet Kl. 23:52 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


13. november 2019

“I er ikke velkomne i Danmark”, skrev statsministeren på Facebook, mens den røde løber blev rullet ud

“I er ikke velkomne i Danmark.”, skrev statsminister Mette Frederiksen på Facebook, henvendt til Syrien-jihadister. Det lyder selvfølgelig godt, men som hendes partifælle justitsminister Nick Hækkerup så rigtigt påpeger, så bad den tidligere regering om at få Ahmed el-Haj udleveret til Danmark. Og den praksis bliver ikke ændret trods hårde udmeldinger på sociale medier.

Her til morgen tonede Alternativets Udlændingeordfører Sikandar Siddique frem på TV2 News. Her forklarede MF’eren, der tidligere var tilknyttet Hizb-ut-tahrir, at Islamisk Stats børn var Danmarks ansvar, og at det burde være slut med den ‘gammeltestamentlige arvesynd’. Vi lever i absurde tider…

(Collage)



26. oktober 2019

Ny LA-pressechef flytter fra Nørrebro: “Min bil blev smadret… Jeg har ikke lyst til at bo der længere.”

Først meldte Christina Egelund sig ud, og i denne uge mistede Liberal Alliance et af fire sæder i Folketinget, da Simon Emil Ammitzbøll meldte sig ud. Han fortæller til DR Nyheder, at han ønskede ‘en mere værdi-liberal retning’, modstand mod ‘Støjberg-linjen’, og her var han uenig med partiets nye leder Alex Vanopslagh.

Liberal Alliances nye presse- og kommunikationschef hedder nu Anne Kirstine Cramon. Lejlighedsvis gæst i ‘Det vi taler om’ på Radio24syv, blandt andet da panelet fornyligt diskuterede Rosa Lunds rosenrøde udlægning af den demokratiske pluralisme på Nørrebro. Den eneste opponent var Thomas Heurlin, der formentligt stadig er blind af ideologi, selvom han har forladt den kommunisme han i sine unge år blev skolet i på Lenin-skolen i Moskva. I dag bor han i ‘en kæmpe villa i ambassadekvarteret i Hellerup’. Fra ‘Det vi taler om’, 11. oktober 2019.

Ditte Okman, Radio24syv: Hørte I i øvrigt Rosa Lund i P1 Debat her for et par dage siden?

Jacob Steen Olsen: … Nørrebro er mange ting… Altså jeg føler mig sgu ikke særlig tryg når jeg sidder ved min frisør, og kigger ud af vinduet, og så står der en masse sortklædte fyre, der ganske vist ikke længere kan have rygmærker på… men de er da uniformerede som om det var et privat vagtværn. Eller flår døren til den bil min kæreste sidder i nede på Blågårds Plads, fordi – jeg er lige inde ved dyrlægen, og så råber de ind i hovedet på ham: ‘Du skal ikke sidde her!’. Fordi de mener, at han er en forklædt politmand. Det synes jeg jo ikke er trygt. … der er bare det her skide bandeproblem, som man ikke har taget hånd om. Og så er der nogle autonome som går rundt og råber ‘Reclaim the streets’ – fra hvem, spørger jeg så bare. …

Thomas Heurlin: Nu har jeg gået der hver eneste dag i snart fyrre år, der er ikke noget at være bange for…

Jakob Steen Olsen: – Nej, men det er altså ikke fedt, at det er bander som står på hjørnerne. Det er da ikke fedt.

Thomas Heurlin: – Jeg er virkelig modstander af bander, men jeg har da aldrig været personligt bange for nogensomhelst, og har som sagt været der stort set hver eneste dag i fyrre år.

Jakob Steen Olsen: Jeg bor der! … Nørrebro er et fint og dejligt sted at bo, der er bare nogle problemer, som man stadigvæk ikke har fået bugt med.

Anne Kirstine Cramon: Altså, jeg har også boet på Nørrebro, forskellige steder i mange år, og nu bor jeg ret tæt på Blågårds Plads, og jeg vil sige, i forhold til at Thomas ikke har følt sig utryg; jeg føler mig utryg.

Jakob Steen Olsen: Jeg bryder mig heller ikke om, at når jeg cykler der, så står der nogle, og jeg ved godt at det ikke er guds bedste børn. Og jeg ved at de er en del af et benhårdt kriminelt miljø, præget af vold og udnyttelse af andre menneskers svagheder. Jeg bryder mig ikke om at cykle fordi dem – det er helt tydeligt, at de står der for at signalere ‘vi ejer gaden’, og det gør de i en vis forstand.

Anne Kirstine Cramon: – Der er biler, der kommer kørende megastærkt, fem mennesker der vælter ud, og ind i en baggård… Der var tre uger nu her, hvor jeg simpelthen var ved at pakke mine ting og forlade det. Min bil blev smadret. Der var en bil der var parkeret to biler væk fra min, der blev brændt af, og min kæreste afbrød et overfald, med en far der stod og simpelthen tævede sin datter på åben gade, lige nede foran hvor vi bor. Og hvor er også kommer en gruppe hen, der hænger ret meget ud der omkring vores hoveddør, og står og siger: ‘Hvorfor blander du dig? Hun har ikke gjort som sin far sagde.’ Altså hvor politiet kom, og det endte i sådan en biljagt ned ad Rantzausgade og ud på Åboulevarden. Altså, hvor jeg bare tænker ‘Det er bare ikke et særlig fedt sted at være. Ligesom luften dirrer bare af dårlig stemning.’ …

Men der er jo et problem… især Enhedslisten er meget uenige i at Nørrebro er tabt, og så er der nogen på den yderst højrefløj der siger, at det er den. Men altså, jeg flytter. Jeg er ved at finde ud af, hvad jeg skal. Jeg har ikke lyst til at bo der længere. Jeg synes simpelthen det er for… for… der er bare en dårlig ‘vibe’ derude. Jeg vil gerne væk derfra.



2. oktober 2019

Eks-MF’er vil have ‘brede aftaler’ der inkl. Enhedslisten, V og K, “… ikke så meget Dansk Folkeparti”

Uret tikker for Radio24syv, og selvom Huxi Bach jo nok ender på livslang forsørgelse via ‘hele Danmarks Radio’, så er det trods alt en god ting. Som overskurken i’Goldfinger’ svarer James Bond , der fastbundet til et bord før sin snarlige død, spørger, hvorvidt han forventer, at han vil tale: “No Mr. Bond, I expect you to die.”

At høre forhenværende MF’ere diskutere dansk politik anno 2019 i ‘Huxi og det Gode Gamle Folketing‘ er ikke for børn. Alle er enige om at Stram Kurs ingen indflydelse skal have, uanset hvad. Nye Borgerlige nævnes ikke engang, og selv en rød socialdemokrat vil hellere have et samarbejde med Venstre og De Konservative end Dansk Folkeparti. Enhedslisten er omvendt helt uproblematisk, og når Lars Løkke Rasmussen kaldte dem for kommunisterne, så var det lige over grænsen.

Huxi Bach, vært: … hvilket også var Lars Løkkes pointe, jeg synes vi skal lave et samarbejde henover midten, for som Lars Løkke sagde, der står nogle partier helt ude til højre, Stram Kurs blandt andet, og det kan vi simpelthen ikke forsvare at gøre noget på. Eller præge budgetterne, vi er nervøse for hvad kommunisterne ude i Enhedslisten vil, som de nogle gange kalder dem. Det er vel bare en konstatering af, at det der samarbejde inde på midten, det er jo ikke dødt. …

Helle Sjelle (K): … Jeg tror da også, at hvis man havde set at Stram Kurs kom i folketinget, så ville der da også være nogle som havde været mere nærliggende at samarbejde med end Stram Kurs.

Huxi Bach: – Det må man da håbe.

Helle Sjelle: – Ja.

[…]

Sonja Mikkelsen (S): Jeg hæftede mig ved, at han primært sagde det i relation til at holde Enhedslisten ude. … Jeg har da en forventning om, at der vil blive lavet mange ting henover midten, der også rummer Enhedslisten. … Vi havde jo en socialdemokratisk regering – af navn i hvert fald, og der var jo ikke god stemning, men det er der nu, Alle føler sig godt behandlet. Vi er tilbage i kerne-socialdemokratisk politik. Det oplever støttepartierne som trygt og godt, så derfor er udgangspunktet jo godt. Jeg har da en forhåbning om, at der er en rummelighed, der giver en forventning om, at få andre partier med. Venstre og De Konservative typisk, måske ikke så meget Dansk Folkeparti, det tænker jeg sådan set ikke at man vil beskæftige sig meget med. Og måske heller ikke så meget Liberal Alliance. Jeg tror vi vil få mange brede aftaler, også fremadrettet.

(Guy Hamilton Goldfinger, 1964; Foto: Youtube)



11. september 2019

Søren Pind: Regeringen planlagde ‘grænsemur’ i 2015, frygtede at ‘hele Europa ville bryde sammen’

Fra TV2 Online – V-regering ville bygge en mur ved den danske grænse, siger Søren Pind

“Da flygtningekrisen i 2015 var på sit højeste i Danmark blev der udarbejdet ‘meget præcise planer’ om at opføre en mur af beton og pigtråd nær den tyske grænse for at holde illegale flygtninge ude.

Det fortæller tidligere justitsminister for Venstre Søren Pind i talkshowet ‘Lippert’, som bliver sendt klokken 18.20 på TV 2 NEWS.

– Det (en grænsemur red.) var et scenarie, som kunne blive aktuelt, hvis det hele brændte sammen, og det var vi jo bange for ville ske. At hele Europa ville bryde sammen.

– Det var da ikke noget, vi gik og skiltede med. Men nu blev det jo heldigvis ikke aktuelt, siger Søren Pind. …

I sin nye bog, som udkom onsdag, uddyber Søren Pind den daværende Venstre-regerings planer, som ifølge ham gik så vidt, at man allerede havde indkøbt materialer til en mur.

– I regeringen var der diskussioner om at bygge en mur af pigtråd og beton ved grænsen til Tyskland. Meget præcise planer blev udarbejdet. Det viste sig, at vi ikke lå inde med de tilstrækkelige ressourcer, og at materialer og genstande til at foretage en sådan voldsom beslutning slet ikke var en del af vores beredskabslagre. I al stilfærdighed blev nogle af disse ting indkøbt internationalt, skriver han i bogen.

Opdate. Et citat fra Lippert (TV2 News).

“Vi var jo bange for at Europa ville bryde sammen. … Hvis hele Europa brød sammen og folk bare vandrede rundt på gader og stræder, så var det jo noget vi var nødt til at forholde os til. … Det var da heller ikke noget vi skiltede med. … Da de her folk begyndte at gå over grænsen, der havde jeg en snert af den følelse, som jeg tror de danske politikere må have haft den 9. april. Jeg følte mig fuldstændig magtesløs.” (Søren Pind)



14. august 2019

LA undsiger konservatisme, Støvring: “Liberale er ikke blot individualister, men også universalister.”

“Vi røg for ofte i den nationalkonservative fælde”, fortæller Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Berlingske, og pointerer, at vejen frem er ‘den positive og fremskridtsvenlige liberalisme’: “… enhver form for konservatisme skal høre op”. Inger Støjberg er marginaliseret i Det Liberale Venstre, og selvom Liberal Alliance kun har fire mandater i Folketinget, så virker det ikke ligefrem til at det er Henrik Dahl der svinger taktstokken.

Der er dog ingen grund til at håbe på et samlet blåt alternativ. Så ender med nationalkonservatismen, som med gjorde med den borerlige EU-modstand. Død og begravet i topskat og åbne grænser. Kasper Støvring kommenterer den borgerlige uenighed på Altinget.dk – Kasper Støvring om borgerlig krise: Liberalismens svar er ødelæggende.

“For at finde den låge, der kan lede ud af den borgerlige krise, må vi først skaffe os et egnet landkort – vi må definere, hvad borgerlighed er. Til det formål må vi besvare et af de mest elementære spørgsmål, man kan stille sig: Hvad er et menneske?

Allerede i svaret på det spørgsmål opdager vi, at borgerligheden er (mindst) to ting: liberal og konservativ. Og det siger jo noget om, hvor svært det kan være at samle borgerlige om et fælles projekt.

På spørgsmålet vil liberale svare, at mennesket primært er et autonomt individ, imens konservative vil svare, at det er et socialt væsen. Liberale hylder individualismen, imens konservative besinder sig på fællesskabet. …

Liberale er ikke blot individualister, men også universalister. De anskuer individer uafhængigt af deres kulturelle og sociale tilknytninger som ligeværdige; i sidste instans er hele verden mit hjem, og hele menneskeheden er min næste. Derfor må man ikke diskriminere: Der er ingen, man i princippet skylder mere end andre, for vi er jo alle mennesker.

Den liberale teori – som ingen i praksis selvfølgelig kan opfylde – betragtes som progressiv, tidssvarende, tolerant og humanistisk. Sammenlignet må konservatismen fremstå som de glødende tungers røst, som både indskrænket og reaktionær. …

Konservative forstår mennesket som situeret: Det er altid allerede indlejret i fællesskaber, det ikke altid selv har valgt, og som det er forpligtet af på en dybere måde, end liberale – i hvert fald retorisk – vil anerkende. Det gælder for eksempel forholdet til vores forældre, landsmænd, børn, ægtefælle, trosfæller og venner.”



13. august 2019

Højskolelærere (2015): 90 pct. stemte på rød blok, værdipolitisk flertal til venstre for Helle Thorning

“Isam B udråbes til muslimsk fundamentalist i Berlingske”, skriver Steffen Groth i venstrefløjsmediet POV International, og roder sig så ud i en lang apologi for islamisten Isam Bachiri. At der overhovedet kan være to konklusioner på den analyse, illustrerer fint polariseringen.

For Groth og Højskolebevægelsen handler det hverken om Isam B eller Islam – det handler om at positionere sig i forhold til den danske højrefløj. Højskolebevægelsen er solidt placeret i det identitetspolitiske overdrev et sted mellem De Radikale, Alternativet og Enhedslisten. Herunder resultatet af en meningsmåling for højskoleforstandere- og lærere i Højskolebladet i forbindelse med 2015-valget (2011 i parentes).

Radikale: 21 pct. (30 pct.), Enhedslisten: 17 pct. (17 pct.), Alternativet: 14 pct., Socialistisk Folkeparti: 9 pct. (17 pct.)

Socialdemokraterne: 19 pct. (19 pct.) / Venstre: 8 pct. (8 pct.)

(De Konservative: 3 pct., Kristendemokraterne: 2 pct., Liberal Alliance: 1 pct., Dansk Folkeparti: 1 pct.)

(Højskolebladet 2015/4, s. 12-13: Når højskolefolket stemmer)



11. august 2019

Ikke-nyhed (2014): Statsminister Helle Thorning-Schmidt med riffel – “… er det lars hun sigter efter”

Liberal Alliances Alex Vanopslagh fik tidligere på ugen en tur i mediemøllen, fordi han på et feriebillede fra 2017 poserer med et håndvåben. En hyklerisk socialdemokrat så et problem, og pludselig var det en landsdækkende historie. Der var ingen historie, da Magnus Heunicke, vor nuværende Sundheds- og ældreminister, tilbage i 2014 lagde et billede på Facebook af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt med en riffel. Fra EB.dk.

“Billedet blev på daværende tidspunkt offentliggjort af Nicolai Svejgaard Poulsen, der er medlem af Venstre. Det florerede for nyligt igen på hans åbne Facebook-profil, hvor tidligere Regionsrådskandidat for Socialdemokratiet, Runa Dorph Petersen, delte det og stillede spørgsmål til intentionen med billedet.

– Uenighed i politik er der meget af, men man skal ikke stille det op sådan mod hinanden. Uanset hvilken side, man kommer fra. Jeg endte med at lade være med at følge den tråd, efter jeg havde delt billedet. Jeg fik sviner efter sviner, af de andre i kommentarsporet, siger hun til Ekstra Bladet.

Billedet har fået flere af ‘de røde’ politikere på Christiansborg til at tage kraftigt afstand fra Liberal Alliances politiske leders ageren. (EB.dk, 8. august 2019)

(Helle Thorning-Schmidt med en riffel, Facebook, 8. maj 2014)

“er det lars hun sigter efter” (Bent Adolfsen), “Skyder efter billeder af morten massersmits” (Martin Møberg Milo), “Hvis det er Morten ‘flyvmaskine’, der nedlægges, skal du have en stor tak.” (Bent Ottesen)

Apropos Runa Dorph Petersen

(Socialdemokraten Runa Dorph Petersen på Facebook, 27. oktober 2013)

(Socialdemokraten Runa Dorph Petersen på Facebook, 1. maj 2013)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper