7. marts 2019

Første tv-debat mellem højreorienterede Pernille Vermund og venstreorienterede Kr. Thulesen-Dahl

Man kunne frygte at dagens tv-debat blev mere ond end godt er, men de virker begge til at være afklarede. Thulesen-Dahl vælgermaksimerer i forhold til centrum/venstre, og Vermund blotlægger at Nye Borgerlige er højreorienteret – ikke blot som kæk positionering. Thulesen-Dahl taler stilsikkert, men lyder også som en fuldfed karrierepolitiker, der kunne argumentere for enhver holdning, der leverer mandater til mere af det samme.

Pernille Vermund fremstår som den uprøvede, der giver håb om et reelt paradigmeskifte. Posten bliver rystet efter valget, og mon ikke de to politikere finder en middelvej, hvor de samarbejder om det essentielle, og strides kontrolleret om det økonomiske. Spiller de kortene rigtige, vil det på sigt marginalisere blødhjerterne.

(Debat mellem Pernille Vermund og Kristian Thulesen-Dahl på DR2, 7. marts 2019)>



1. marts 2019

Henrik Dahl: “At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt.”

Alt indikerer at Nye Borgerlige kommer i Folketinget, men jeg har endnu tilgode at se en meningsmåling der forsøger antallet af strammervælgere. Fire år med dominanskriminalitet, arabere på motorveje og en Marrakesh-aftale har ikke flyttet danskerne, og rationelt betragtet, så ser det ud til at lyserøde/lyseblå globalister kan skiftes til erodere Danmark indefra med lejlighedsvis tom retorik. Der er selvfølgelig lyspunkter, men ord og hensigtserklæringer alene gør det ikke – det kræver handlingskraft, politisk mod og bevares – også en solid gang kynisme. Danmark er danskernes land. Vi skal være her – andre kan muligvis være her.

Herunder en afbalanceret kommentar fra Liberal Alliances Henrik Dahl. Set på Berlingske.dk – Berlingske – ‘At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt’

“I sidste uge vedtog Folketinget den såkaldte L 140. Det er den tekniske betegnelse for det meget omtalte paradigmeskift i udlændingepolitikken, der blev resultatet af finanslovsforhandlingerne i 2018. Og som Socialdemokratiet i øvrigt (i store træk) har tilsluttet sig. …

At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt. Og jeg er sikker på, at når vi om 10-15 år er helt vågne, vil alle undtagen en lille, hårdkogt minoritet kunne se, hvor uhyggeligt det mareridt egentlig var.

At tage skridt til at udskifte over ti procent af Danmarks befolkning med udlændinge, der for en betydelig andels vedkommende er imod den eksisterende samfundsorden, er en fuldkommen vanvittig beslutning, der aldrig nogensinde har haft demokratisk legitimitet. …

I et land, hvor man ikke til erhvervsmæssige formål kan rejse et typegodkendt telt på over 50 kvadratmeter uden at indhente en selvstændig byggetilladelse, skulle man nok mene, at det ville kræve lidt dokumentation og lidt saglig sagsbehandling og samtale at gennemføre beslutninger, der som konsekvens gjorde i hundredtusindvis af mennesker til beboere i Danmark uden, at de egentlig følte nogen tilknytning til landets historie, sprog og kultur.

Men det følte landets daværende magthavere ikke. Og derfor siger jeg, at beslutningen aldrig nogensinde har haft egentlig, demokratisk legitimitet.

… Det var – undskyld mit direkte sprog – sindssyge beslutninger, der blev truffet dengang. Det er godt, at vi for alvor er begyndt at rulle dem tilbage.”

(Amnesty Internationals Trine Christensen agiterer mod ‘L 140’, februar 2019; Fotos: Facebook)



10. februar 2019

Mere indvandring ønskes af et sosse-par fra Gevnø, en ungkonservativ opvokset i Klippinge, Magleby…

Jeg ved ikke hvor Gevnø ligger, men ligesom Store Heddinge, Klippinge og Magleby, må det ligge på Stevns, lidt syd for Køge. Fra Dagbladet – To S-veteraner går i protest.

“Mandag gjorde ægteparret Gerd og Karsten Visby fra Gevnø alvor af en overvejelse, som de har gået med i længere tid. De meddelte Socialdemokratiets partikontor, at de melder sig ud af partiet efter mere end 40 års tro tjeneste, skriver DAGBLADET Stevns tirsdag. …

Begrundelsen for deres farvel til Socialdemokratiet er partiets nye, stramme kurs på udlændingeområdet.

– Der er forhold, der er så vigtige, at man må betale den politiske pris for at kunne se sig selv i øjnene.

Nyrup sagde, at DF ikke er stuerene – nu er det os selv, der er snavsede, siger han.

(Portræt af C-folketingskandidat Mads Andersen i Dagbladet Stevns, 9. februar 2019)

“Dagbladet bringer i dag et portræt af mig, som jeg er ret stolt af. … Udover det, nævner jeg lidt om at der mangler sjællændere som tør tale dejlige sjælland op, inde på Christiansborg, og at jeg hellere vil sidde på bagerste række derinde i 4 år med en rød statsminister, end jeg vil være med i en blå regering som er afhængig af Nye Borgerlige.” (Mads Andersen, De Konservative, 9. februar 2019)



6. februar 2019

Jens Knudsen: “Det mest katastrofale er… at strømmen af migranter efter alt at dømme vil eskalere”

Debatindlæg af Jens Knudsen, sakset fra Lokalforeningen Nye Borgerlige Køge/Lejre.

Vi skal tage vores del af ansvaret. Eller skal vi?

Selv om migrationsdebatten er under forandring – udsættes vi med jævne mellemrum stadig for udsagn som ‘Vi skal tage vores del af ansvaret’ og lignende faktuelt ubegrundede opfordringer. På det seneste har migrantstrømmen ændret karakter, fra ’spontane’ asyanlsøgninger til familiesammenføringer, men tendensen, antallet og konsekvenserne er overordnet set uforandrede.

Advarsel til dem der ikke orker at læse endnu et skeptisk indlæg om den igangværende migrantstrøm fra områder hvor store dele af befolkningen forsøger at undslippe selvskabte konflikter, fattigdom og undertrykkelse.
Tilhængere af konsekvensfornægtende medfølelse, uhæmmet godhed og tekster der kun tager 5 sekunder at læse og fordøje – anbefales at springe resten af dette indlæg over, de ønsker formentlig aligevel ikke at forstå – deres drømmeverden er dem tilsyneladende mere end nok.

Substansen i dette indlæg er, at den fortsatte migrantdebat efter min opfattelse stadig handler alt for meget om nogle vildt fremmede mennesker det er synd for, og alt for lidt om hvordan vi som suveræn nation rationelt prioriterer hensynet til vores relativt velfungerende samfund, vores egne medborgere og hensynet til fremtiden for vores efterkommere, vores værdifællesskab samt vores nationale suverænitet og selvbestemmelse.

Jeg anerkender ganske enkelt ikke validiteten af den påstand ‘at vi skal tage vores del af ansvaret’. En antagelse der igen og igen fremføres af den politiske elite og godhedsindustriens konsekvensfornægtende frontkæmpere – som en uomgængelig moralsk og humanitær forpligtelse.

At jeg tilhører samme biologiske art og har 99,99% DNA til fælles med den aktuelle tilstrømning af vildt fremmede mennesker fra dysfunktionelle (overvejende islamisk dominerede) områder i mellemøsten og nordafrika anser jeg ikke som et gyldigt argument for at skulle påtage mig ansvaret for løsningen af disse vildt fremmede menneskers selvskabte udfordringer.

Ansvaret for at der er millioner af mennesker som lever et elendigt liv i en kaotisk, undertrykkende og fattigdomsskabende kultur ligger blandt hovedparten af befolkningsgrupperne selv. Befolkningsgrupper som af egen drift (og århundreders religiøs/kulturel inddoktrinering) bidrager med deres udbredte accept og støtte til totalitær, religiøs, kulturel, intolerant og patriarkalsk samfundsindretning Befolkningsgrupper som for hovedpartens vedkommende medbringer, fastholder og nærer middelalderlige adfærdsmønstre når de kommer til vesten, mennesker der kritikløst hylder en pr. definition ufejlbarlig lederskikkelse og som i overvejende grad foragter vestlig livsstil og samfundsindretning. Befolkningsgrupper som historisk set har modarbejdet alle forsøg på at skabe og videreudvikle egne tolerante, trygge, retfærdige og frie samfund.

Det skal retfærdigvis tilføjes at der blandt de islamisk dominerede migranter findes en delmængde af mennesker som er ordentlige og fornuftige mennesker med et rimeligt tilpasningspotentiale. De udgør ifølge forskellige relativt troværdige statistiske undersøgelser og rapporter et sted mellem 30 og 40%.

Såfremt det var muligt at skelne (og udvælge) blandt de to delmængder (de tilpasningsvillige og de tilpasningsuvillige) ville jeg overveje at byde velkommen til dem der kan og vil respektere og tilpasse sig vesteuropæiske værdier, normer og samfundsindretning.

Men når der blandt 100 migranter fra islamisk dominerede områder kun er 40 ordentlige mennesker og der medfølger 60 som i større eller mindre grad er dedikerede tilhængere af en antidemokratisk, intolerant, patriarkalsk og middelalderlig ideologi og kultur med en grundlæggende foragt for vesteuropæisk kultur og værdier vil jeg ubetinget foretrække at afvise alle 100 ved grænsen.

Med henvisning til de nævnte argumenter og påstande anser jeg det for at være en irrationel, ulogisk og selvdestruktiv fejlslutning at ‘vi’ skal påtage os løsningsansvaret for islamisk dominerede folkeslags selvskabte udfordringer.

Hvis nogen aligevel vil hjælpe af et godt hjerte så står det dem naturligvis helt frit, når blot jeg kan blive fri for at få påtvunget konsekvenserne og udgifterne for de naive, faktaresistente, moralsk højerestående individers selvvalgte godhed.

Jeg anerkender det ofte fremførte argument at vi som nation har taget aktiv del i væbnede konflikter, konflikter som har medført utilsigtede negative bivirkninger og uønskede konsekvenser.

Efter min opfattelse er det dog ikke ansvarspålæggende for mig og min nation, at befolkningerne i de områder som vi har hjulpet fri fra nogle af de mest undertrykkende regimer ikke udnytter muligheden for at forbedre deres egen situation, men at hovedparten i stedet vælger fortsat at støtte middelalderlige patriarkalske kulturmønstre og intolerante totalitære ideologier.

På trods af adskillige FN støttede fejlskøn og misforståelser ville situationen efter min opfattelse tillige have set endnu mere håbløs ud uden den vestlige intervention som Danmark tilsyneladende har spildt milliarder af kroner på, mens menneskeliv og floder af blod, sved og tårer blev udgydt til ingen verdens gavn eller nytte.

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys burde vi (i vesten) ubetinget have holdt nallerne for os selv, og vi (i vesten) bør fremover afholde os fra at blande os i konflikterne i kulturer som vi (i vesten) tydeligvis ikke forstår.

Hver gang vi har hjulpet (i islamisk dominerede områder) er vores hjælp overvejende blevet opfattet som uønsket indblanding – og hver gang har vi mistet tillid og anseelse samt øget den udbredte modviljen imod vestlige normer og værdier blandt hovedparten af de berørte befolkningsgrupper.

Vi (i vesten) burde have forudset at dem vi prøvede at hjælpe ikke var klar til at udnytte muligheden for at skabe en bedre tilværelse for sig selv på vestlige præmisser. Det står nu mere klart end nogensinde at kulturforskellene er langt større end velmenende vestlige ideologer og virkelighedsfjerne politisk korrekte magthavere samt deres humanistiske klakører har fantasi til at forestille sig.

En dannelse af bæredygtige og retfærdige samfund i islamisk dominerede områder kan efter min vurdering kun komme fra befolkningerne selv. Vores hidtidige erfaringer viser klart og utvetydigt at forandringer ikke kan gennemtvinges med vestlig kulturimperialisme, væbnet indsats og løftede pegefingre – uanset hvor velmenende indsatsen end måtte være.

Problemerne i de islamisk dominerede områder er på alle måder deprimerende at være vidne til. Men en bæredygtig forandring i positiv retning i islamisk dominerede områder vil aldrig kunne ske uden at befolkningerne selv ønsker forandringerne og er parate til selv at gøre en målrettet indsats.

Hvis en sådan forandring kommer i gang vil den tage adskillige generationer lige som den vestlige verdens forandring gjorde fra middelalderen og frem tog adskillige generationer. Forandringen vil ikke kunne ske uden at hovedparten i befolkningerne selv ønsker det og selv er parate til selv at gøre en indsats og yde de nødvendige ofre.

Alternativet til et stop for importen af dysfunktionelle befolkningsgrupper til vesteuropa er, at vesteuropa bliver suget ind i en lang række kulturelle og ideologiske konflikter som vi ikke forstår, en kamp som af demografiske, kulturelle og ideologiske årsager er komplet umulig at vinde, og en kamp som vi efter min mening heller ikke har ret til at blande os i.

Det mest rationelle vi kan gøre er derfor at væbne os med tålmodighed, beskytte os selv imod den udbredte dysfunktionalitet der hersker i de islamisk dominerede områder og lade dem der lever i og forstår den islamisk dominerede kulture finde deres egen balance og skabe deres egen fremtid uden at sætte de vestlige nationers kultur, værdier, ideologi og velstand på spil.

Det måske mest skræmmende ved situationen som den udspiller sig i disse år er ikke at der er millioner flygtninge, migranter og velfærdsturister fra dysfunktionelle samfund som søger mod vesteuropa. Det mest katastrofale er derimod at strømmen af migranter efter alt at dømme vil eskalere i takt med befolkningstilvæksten i de dysfunktionelle islamisk dominerede samfund og at der dermed ikke er til at se nogen ende migrantstrømmen hvoraf en stor del udgøres af individer som vi erfaringsmæssigt ved, at vi vil være tvunget til at tage vare på resten af deres liv. Inklusive den eksplosion af efterkommere som vi nu også erfaringsmæssigt ved har mindst lige så svært ved at tilpasse sig som deres forældregeneration.

Frontex anslår migranttallet der indrejser i vesteuropa i 2015 til 1 million ud af de 60 millioner fordrevne som i øjeblikket står på spring. Det anslås at antallet af fordrevne i 2050 vil være steget fra de aktuelle 60 millioner med omkring 150 millioner til svimlende 210 millioner, og ud fra den viden og de erfaringer vi har nu – er der desværre ikke noget der tyder på tallet vil stoppe der.

Hver gang vi tager imod en migrant øges presset fordi det skaber fornyet håb hos familie, venner, bekendte og lykkeriddere i de islamisk dominerede områder – om at et bedre liv i vesteuropa er inden for rækkevidde. Vi kan naturligvis læne os tilbage og indtage den holdning at det ikke er ret mange, at vi sagtens kan rumme mange flere, og at vi også har økonomi til at tage imod flere.

Men hvis vi år efter år, årti efter årti, tager ukritisk imod dysfunktionelle befolkningsgrupper uden at bruge vores sunde fornuft, vil det i stigende grad kræve at vi prioriterer vores velfærd anderledes fordi vi skal dele større og større dele af velfærden med voksende grupper af mennesker som vi af bitter erfaring ved ikke har tilstrækkeligt tilpasningspotentiale.

Vesten (inklusive Danmark) bestormes stadig af befolkningsgrupper som for op mod to trediedeles vedkommende stædigt vil fastholde den medbragte kultur og ideologi, og disse migranter vil erfaringsmæssigt fastholde den overbevisning at de medbragte totalitære og religiøse dogmer har større vægt end gældende love og regler. De store strømme af migranter som vi så vandre ad danske motorveje er ophørt, men tilstrømningen fortsætter med nogenlunde samme styrke, nu er tilstrømningen blot erstattet af familiesammenføringer og ekstreme fødselstal.

Som konsekvens af den medbragte kultur og ideologi må vi forvente at de dysfunktionelle tilrejsende befolkningsgrupper vil skabe en vækst i opbygningen af parallelsamfund med alt hvad det medfører, lige som vi erfaringsmæssigt ved at store dele af de islamisk dominerede migranter medbringer, vedligeholder og cementerer de konflikter som de angiveligt ønsker at slippe væk fra.

Det er indlysende urealistisk at kunne hjælpe alle, det er en ret ukontroversiel konstatering, og at krisen kommer til at eskalere i al forudsigelig fremtid er tillige vanskelig at argumentere rationelt imod.

Vi kan beslutte at fravælge importen af dysfunktionelle befolkningsgrupper medens konsekvenserne er nogenlunde overkommelige, eller vi kan fortsætte vores konsekvensfornægtende godhedstrip og indtage rollen som tilskuere medens vesteuropa ubønhørligt ændrer sig i retning af de dysfunktionelle samfund som vi efter min mening i stedet burde bruge vores ressourcer på at beskytte os selv imod.

Valget er vores, vi kan styre vores egen fremtid i det område som vi kontrollerer – hvis vi foretager rationelle valg som ikke overvejende er baseret på konsekvensfornægtende medfølelse og irrationel politisk korrekthed, at vi fastholder vores nationale suverænitet og retten til selvbestemmelse. For der er tilsyneladende ingen som helst hjælp at hente i den politisk korrekte osteklokke hvor EU’s magtelite har isoleret sig selv fra de vesteuropæiske nationalstaters befolkninger i deres elitære elfenbenstårn.

Oploadet Kl. 03:13 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


4. februar 2019

Skolevalg 2019: “Den ene lærer omtalte os som ‘nynazistiske’, imens hun lavede ‘Hitler-overskæg’…”

Jeg overværede Rasmus Paludans demonstration i Åbyhøj lørdag eftermiddag, og kan konstatere at der ideologiske set ikke er langt fra drukpunker-miljøet til lærerværelsets ypperstepræster. Pernille Vermund på Facebook.

“En mor fortæller, at hendes søn under skolevalget er blevet udsat for udskamning fra sine lærere, fordi han stemte på Nye Borgerlige.

Den ene lærer omtalte os som ‘nynazistiske’, imens hun lavede ‘Hitler-overskæg’ med fingrene.

Jeg plejer at overhøre den form for udskamning.

Dels fordi den er historieforvridende og løgnagtig.

Dels fordi den typisk bunder i, at vores politiske modstandere er løbet tør for saglige argumenter.

Og dels fordi udskamningen oftest kommer fra mennesker, der har mindre mentalt overskud end resten af befolkningen.

Men når lærere på en dansk folkeskole går så vidt over for en elev, så er det tegn på, at der er brug for en historisk, politisk og ideologisk opdatering.”

(Et produkt af den danske folkeskole, Åbyhøj, 2. februar 2019)

Oploadet Kl. 03:43 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


1. februar 2019

DFI-støttet film om ”det nystiftede, højreekstremistiske parti Nationalbevægelsen’ klar til valgkampen

Ulaa Salims debutfilm ‘Danmarks sønner’ er støttet af DFI med 5,7 mio. skattekroner, og som tidligere oplyst så er konsulenten i den henseende Mette Damgaard Sørensen, der som ung var medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom. Filmen har premiere den 11. april, og kommer således på tapetet tæt på den kommende valgkamp. En kamp der kan bringe et fædrelandskærlig parti med et svanelogo i Folketinget, ikke Martin Nordahls fiktive ‘Nationalbevægelsen’, men Pernille Vermunds Nye Borgerlige. Præsentation af filmen på JP.dk.

“I traileren ses et ungt, forelsket kærestepar, der netop har sagt hverdagsfarvel til hinanden på Nørreport, da en bombe sprænger og parrets mandlige halvdel må lede i vildelse efter sin kæreste i krudttågerne. Det største terrorangreb på dansk jord nogensinde har fundet sted. Snart ses farvemættede, neonoplyste billeder – visuelt ikke ulig billedsiden på Fenar Ahmads stilsikre ‘Underverden’ – af unge mænd af anden etnisk herkomst i træningstøj, der står i en halvcirkel omkring blodige, afskårne grisehoveder, mens de kigger op på en væg, hvorpå en graffitimalet tekst lyder: ‘Skrid hjem. DØ’. Dernæst ses formanden for det nystiftede, højreekstremistiske parti Nationalbevægelsen, Martin Nordahl (spillet af Rasmus Bjerg), der foran et tv-kamera og i år 2025, dvs. på årsdagen for terrorangrebet, fortæller til en tv-journalist:

‘Alle de problemer, vi ser i det her land, dem kan vi føre direkte tilbage til de fremmede mennesker. De skal altså ud!’

‘Danmarks Sønner’ udspiller sig i en ikke så fjern fremtid, hvor afgrunden mellem de politiske fløje i Danmark er større end nogensinde, og hvor Nationalbevægelsen spås en jordskredssejr ved det kommende folketingsvalg. Den nynazistiske bevægelse ‘Danmarks Sønner’ opererer, mens radikaliseringen også tager til i ghettomiljøerne, hvor vi følger den 19-årige Zakaria, som bevæger sig ud af en ekstremistisk tangent.”

(Danmarks Sønner, 2019, Trailer; Foto: Youtube)

“Filmen handler ikke om Danmark, som jeg føler, at landet ser ud i dag. Men…” (Rasmus Bjerg, skuespiller)

Trailer



28. januar 2019

Peter Petersen om Nye Borgerliges Mette Thiesen: “… skal være bange for at gå rundt i samfundet”

Der tales meget om højrefløjens netkrigere, men de findes i mange afskygninger, og de er ofte i ‘International Hyggegruppe’. Peter Petersen fortæller i en relateret kommentar, at han bor i nærheden af både Pernille Vermund og Mette Thiesen. På Facebook er han fan af alt fra ‘Antifascistisk Aktion’, ‘Revolutionære Antifascister’ der ‘Ja til moskeer i Danmark!’ og ‘I love Allah’.

(Peter Petersen på Facebook, 26. januar 2019M; Fotos: Mette Thiesen)

Ifølge Mette Thiesen (NB).

“I går var jeg på besøg hos mine forældre. Vi skulle have en dejlig flæskesteg, så på vejen kørte jeg i Netto for at købe glaskartofler til de brunede kartofler. Det havde de desværre ikke, så jeg måtte gå i nabobutikken Aldi.

Det har fået Peter til tasterne, som har skrevet i en Facebook-gruppe med 100.000 medlemmer, at jeg hurtigt forlod Netto, fordi jeg mødte ham.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kender Peter – og jeg lagde heller ikke mærke til ham. Jeg var heller ikke bange. Det skulle dog lige være for, at de heller ikke havde glaskartofler i Aldi 😂

Det havde de heldigvis – og jeg havde en dejlig aften sammen med mine børn hos mine forældre 😊”

Oploadet Kl. 10:13 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


25. januar 2019

Desperation blandt de venstreradikale (P1, Redox): Nye Borgerlige hverver højreekstreme nynazister…

I seneste Yougov-måling står Nye Borgerlige til 5,7 procent, og alt indikerer at partiet sidder i Folketinget efter det kommende valg. Det gør naturligvis ondt på de røde, der vanen tro tror de kan hetze modstand mod masseindvandring ud af dansk politi med nazi-associationer. Det løb er forlængst kørt.

Torsdag blev det til to indslag i Orientering på P1, baseret på det forhold at to kandidater for Nye Borgerlige booster valgreklamer på Facebook, til profiler algoritmerne mener har interesse for ‘højreekstremisme’. I praksis vil det formentligt sige, at målgruppen er folk der deler historier fra Den Korte Avis, Document og højreblogs. En ikke-historie, men den kunne naturligvis bruges til at associere Nye Borgerlige med ‘højreekstremisme’. Jeg vil fremover ikke målrette min kampagne ‘mod højreekstremister’ forklarede en af de to NB-kandidater defensivt, og således kunne Danmarks første internetprofessor konstatere at Nye Borgerlige forsøger at ‘hverve nynazister’.

“To folketingskandidater fra partiet Nye Borgerlige har i sponsorerede opslag på Facebook rettet deres opslag mod personer, der interesserer sig for emnet ‘højreekstremisme’. Det viser en kortlægning fra Facebook, som vi her på P1 Orientering har lavet. Vi ser i dagens program på, hvem de ‘højreekstreme’ er, og vi spørger også, hvad der er på spil for Nye Borgerlige, når partiet bliver kædet sammen med ‘højreekstreme’.” (Orientering på P1, 23. januar 2019)

(Professor Emeritus Niels Ole Finnemann på Facebook, 23. januar 2019)

Tidligere på ugen var der også nyt fra venstreradikale Redox, der denne gang ikke fik plantet sin historie i et større medie. Den var ellers fint skåret til, men der er også em logisk grænse for associationstrickets rækkevidde. Aktivister tilknyttet Redox har under falsk navn, spurgt ti NB-kredsformænd, hvorvidt man kunne blive medlem af partiet, selvom man har en fortid i det nu opløste Danskernes Parti.

Man skal ikke vide meget om ideologi, før man forstår at socialister har det svært med borgerlige, og man skal ikke vide meget om højrefløjen i Danmark, før man forstår, at Nye Borgerlige ikke appelerer til etno-nationalister. Med homoseksuelle og mørklødede på kandidatlisten, er Nye Borgerlige ikke just partiet for højreekstremister.

Ser man på Redox’ artikel er den skåret lige efter bogen. En kort artikel, der mest omhandler den nazisme Nye Borgerlige skal associeres med, og der er virkelig ikke fugls føde på ‘afsløringen’. De to mest sexede interviews er lagt øverst på listen, og når Anton Kudsk fra NB-Haderslev pointerer, at det kan give problemer, ‘hvis du har tydelige hagekors tatoveret i panden’, så passer det fint ind i ‘nazister i jakkesæt’-parolen, men understreger jo blot at Nye Borgerlige ikke er, og derfor ikke vil associeres med nazisme.

Bemærk at Redox-aktivisterne på intet tidspunkt nævner, at de har været aktiv nynazist. De fortæller, at de har været aktiv i Danskernes Parti, som Bjarne Jørgensen fra NB-Frederikshavn åbent erkender han intet ved om, før han siger det Redox vælger at citere ham for: “Jeg tror heller ikke i bund og grund, der er den store forskel”. Redox udvælger omhyggeligt brugbare citater, og satser på at ingen hører de ti interviews i fuld længde.

Redox sammenligner selv deres undersøgelse med Ekstra Bladets 2006-kampagne mod Dansk Folkeparti, der dog var baseret på dobbeltmedlemskab. Dagen efter skrev en af gratisaviserne i en leder, at hvis Pia Kjærsgaard vil være ’stueren’, så ‘må hun fremlægge en politik, der adskiller sig så klart fra det yderste højre’. Den eneste måde den demokratiske højrefløj kan undgå nazi-associationer på, er i praksis ved at gå ind for åbne grænser. Ingen grund til at tage den slags seriøst. Et citat.

“En rundringning til ti tilfældigt udvalgte formænd for Nye Borgerliges kredsforeninger afdækkede nemlig, at tidligere medlemmer af det nynazistiske Danskernes Parti var velkomne alle steder.

Redox har under dække af at være en sympatisør, der gerne ville være aktiv i Nye Borgerlige, ringet rundt til lederne af ti afdelinger. Under samtalerne har Redox’ journalister nævnt, at de har en fortid i det nynazistiske Danskernes Parti, der blev styret af Daniel Carlsen. Samtlige ti kredsformænd meddelte, at det ikke var en hindring for at blive aktiv i Nye Borgerlige.

… Danskernes Parti, som Redox’ journalister hævdede at have fortid i, da de ringede til kredsformændene, var et nynazistisk parti, der eksisterede fra 2011 til 2017. Det nynazistiske parti blev stiftet af Daniel Carlsen i 2011.” (Researchkollektivet Redox, 10 ud af 10 kredsformænd i Nye Borgerlige: Nynazister er velkomne i partiet, 21. januar 2019)



4. januar 2019

Søren Pind: Flygtninge søger Europa, “… netop fordi vi hævder det enkelte menneskes ukrænkelighed”

På Radio24syv er der niche-taleprogrammer med utallige emner. På en gennemsnitlig torsdag er der eksempelvis programmer målrettet multikulturalister, aktionærer, liberal-borgerlige og indvandrere. For det flertal af danskerne, der fastholder nødvendigheden af grænser, og tror på nationalstaten, er der kun at håbe nyhederne (eksempelvis oplæst af Inaam Nabil) kan præge lytterne, for perspektiveringen foregår altid på modstanderens præmisser.

I gårsdagens udgave af Cordua & Steno, kunne man eksempelvis høre Jarl Cordua opridse Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges udlændingepolitik, som værende et forsøg på at sætte udlændinge ‘på et godstog eller flyvemaskine’ væk fra Danmark. Hvor enhver form for nationalkonservatisme er skinnerne til Auschwitz, så er der omvendt carte blanche til internationalisterne.

Senere i udsendelsen var tidligere uddannelsesminister Søren Pind i studiet, for at argumentere for ophævelse af Danmarks forsvarsforbehold. Danskerne foragter Trump, og det kunne man udnytte til at fjerne EU-forbehold. Hvis han taler assimilation i dag, så er det Danmarks assmiliation ind i et føderalistisk EU. Han forlod politik, fordi folk er ansvarsløse, og eksempelvis har bragt Trump til magten på ‘et racistisk og menneskehadende budskab’.

Her den afsluttende sekvens, hvor han forklarer at flygtninge kommer til Europa, ‘netop’ på grund af vort overlegne system baseret på liberale værdier.

Søren Pind (Tidl. uddannelsesminister, Venstre): … hvis man kigger ud over Vesten, som i princippet står for demokrati, frihandel, kapitalisme, alt sammen i en forbundethed. Ting som er under et massivt angreb forskellige steder. … Det man må spørge sig selv om, det er hvor man er henne i det her. Støtter man det mest fredelige kontinent i nyere tid, som flygtninge fra hele Verden gerne vil søge og være en del af, netop fordi vi hævder det enkelte menneskes ukrænkelighed, sikkert, i forhold til andre systemer. Eller tror man på det kaos, der bliver tilbudt af diverse stærke mand-kræfter, som jeg personligt opfatter som modbydelige.

(Søren Pind taler for Tænketanken Europa, 27. oktober 2016)



31. december 2018

Datter af iransk flygtning skifter til Nye Borgerlige: “Jeg ønsker ikke nogen multikulturel andedam.”

‘9 ud af 10 Venstre-vælgere’ deler værdier med Dansk Folkeparti, skriver BT, og selvom bevægelsen går langsomt, så står det klart at midten af dansk politik – vælgermæssigt – står langt fra De Radikale, Alternativet og Enhedslisten. Et symptom på udviklingen, er et par af de nye kandidater for Nye Borgerlige.

Tidligere på måneden var det Neger-Tom Andkjær, der meldte sig ind i Nye Borgerlige. Nu er turen så kommet til iranskfødte Anahita Malakians, der ikke altid har tilhørt Støjberg/Knuth-fløjen, har meldt sig ud af Venstre på grund af partiets vage værdipolitik.

Fra BT – #over100-kvinden skifter parti: Venstre er ikke borgerligt nok

“Som otte-årig kom hun til Danmark, hvor hun blev familiesammenført med sin far, der var politisk flygtning. Den lille familie slog sig ned i Smørum, hvor Anahita kom i en indslusningsklasse. …

Jeg har altid haft danske kærester, og mine tre børn har danske fædre. Men jeg har oplevet, at muslimer har råbt ‘dansker-luder’ efter mig og spyttet på mig, når de har set mig kysse min danske kæreste på Nørrebro eller i Indre by i København.'”

(Iranskfødte Anahita Malakians & Brasilien-adopterede Tom Andkjær, Nye Borgerlige-kandidater; Foto: FB)

“De har de tre værdier, jeg værdsætter mest: Ægte borgerlighed. Liberal økonomisk politik. Og konservativ værdipolitik. Vi skal bevare det danske samfund. Jeg ønsker ikke nogen multikulturel andedam. (Anahita Malakians)

Oploadet Kl. 11:51 af Kim Møller — Direkte link101 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper