11. januar 2017

Nordjysk kulturredaktør om Pernille ‘Vermuth’: “… hun er ondskabsfuldt grimt tegnet. Det kan jeg lide”

Den gode Uwe Max Jensen har set nærmere på en Facebook-profil tilhørende Max Meldgaard Glavind, Kulturredaktør hos Nordjyske Medier. Han kalder konsekvent Pernille Vermund for Pernille ‘Vermuth’, og associerer uden blusel Nye Borgerlige med nazisme. Den trykte presse er i frit fald, så problemet med rødradikale journalister løser gudskelov sig selv. Fra Ballet Magnifique.

“Et andet sted på sin Facebook profil linker Max Melgaard til Politiken og skriver følgende om Nye Borgerlige:

‘Kystbaneracister

Det er knagme et godt ord, Gitte Seeberg har fundet på.’

Om Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti skriver Max Melgaard:

‘Lige nu: Martin Henriksen i Deadline

Lige nu: Stueren bliver han aldrig.

Lige nu: Han voldsvigter danske værdier.’

Melgaard linker igen til Politiken og skriver:

‘Lang fra den bedste Sket i Ugen, jeg har læst. Men klik lige og se tegningen af Pernille Vermuth (Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, red.). Hold nu op, hvor hun er ondskabsfuldt grimt tegnet. Det kan jeg lide….”

Endnu en om Pernille Vermund fra Max Melgaard…

‘Pernille Vermuth i Tv-Avisen hos en veloplagt Bundgaard. Den kvinde er da fuldstændig blank for, hvad politik går ud på og hvordan man gebærder sig… Hun har jo ikke noget tøj på! altså politisk.’

Også to andre af Max Melgaards Facebook opslag associerer Nye Borgerlige med nazisme.”

(Max Meldgaard Glavind på Facebook, 2. oktober 2016)

Oploadet Kl. 15:27 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


6. december 2016

Pernille Vermund om statsfinansieret propaganda: Bibliotekernes ‘Faktalink’ bruger Redox som kilde

Jeg har masser af materiale fra lørdagens For frihed-demonstration, og blogger når jeg rammer et par fridage. Pernille Vermund i Ekstra Bladet – Statsmedier giver voldelige aktivister frit spil.

“… det bliver til stadighed mere surrealistisk at følge mediernes dækning af de voldelige venstreekstremister.

DR.dk skriver eksempelvis: ‘Flere personer anholdt under demonstrationer på Nørrebro. Demonstration mod fraværet af julepynt på Nørrebro i København har skabt tumult’. I artiklen undlades, at de 11, der blev anholdt under ‘tumulten’, alle var fra den venstreekstremistiske moddemonstration – og at ingen af deltagerne i For friheds optog har været indblandet i konfrontationer.

Og det går helt galt, når Faktalink, som er finansieret af offentlige midler og som leverer fakta til danske skoler og biblioteker, bruger den venstreekstremistiske forening ‘Redox’ som kilde til den viden, de formidler om foreningen ‘For frihed’.

Vi lever i et oplyst demokrati – endnu. Og hvis vi vil bevare vores samfundsmodel, må vi, fra højre til venstre, være klar til at forsvare vores liberale borgerrettigheder.

Derfor bør det være enhver borgers ret at fritages for medfinansieringen af mediernes statsfinansierede propaganda. Og det bør være enhver borgers pligt med ethvert muligt demokratisk middel at bekæmpe udemokratiske kræfter.”

(‘Faktalink’ har masser om ‘højreekstremisme’, men intet om ‘venstreekstremisme’; Foto: Faktalink)



23. november 2016

Venstremand om Nye Borgerlige: “De har sagt, at skatten skal være lavere, og så skal alle de sorte ud.”

Forleden hørte jeg nogle minutter af Romerriget på Radio24syv. Emnet var stereotyper, og i studiet var tre kvinder der angreb erfaringsbaserede kategoriseringer. Værst var Mira Skadegaard, der fremførte tesen om de ‘minoritiserede’ brune danskere, der udsættes for mikro-diskrimination af den hvide majoritet. “Når du siger brune danskere, så mener du ikke Nye Borgerlige, fascisterne”, lød det henkastet fra Knud Romer, i et forsøg på være morsom.

Lignende kommentar begik Venstremanden Jakob Engel-Schmidt i t interview med Politiko, hvor han definerer sand borgerlighed som værende en form for kulturrelativisme – ‘Nye Borgerlige er et parti med en dybde som en flad tallerken’.

“Jakob Engel-Schmidt… Hvad er borgerlighed anno 2016 så?

‘Borgerlighed anno 2016 er evnen til at være i dialog med fortiden for at kunne løse fremtidens problemer. Det er evnen til at prioritere hårdt økonomisk samtidig med, at man har respekt for det enkelte individ. …’

Så når man snakker om, at Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er borgerlige partier, hvad er det så for nogle kriterier, man måler ud fra?

‘… I gamle dage kunne man lave denne her højre-venstre-skala. Det at være borgerlig er også at kunne konstatere, at tingene har forandret sig. Der er ikke længere en akse, der går fra højre til venstre. Det er blevet tredimensionalt. Du kan sagtens være borgerlig ud fra nogle økonomiske parametre, men ud fra de værdiladede parametre være klassisk socialdemokrat. Om det så at være borgerlig er et godt spørgsmål.’ …

‘Den måde, medierne har delt det op i. Nye Borgerlige er eksempelvis et parti med en dybde, der er ligeså stor som en flad tallerken. De har sagt, at skatten skal være lavere, og så skal alle de sorte ud. Folk har været frustreret over de lempelser, den forrige regering har lavet på udlændingepolitikken, så Nye Borgerlige har fået vind i sejlene. Det problem er efterhånden løst, men ikke desto mindre er det had og den frustration så stor, at Pernille Vermund lige pludselig er løsningen på deres problemer.’ …

Så Nye Borgerlige er ikke et borgerligt parti i dine øjne?

‘Det kan de sikkert blive. Men det, jeg ved om dem indtil videre, er, at man gerne vil sænke skatten markant. Det har man ikke fundet penge til at gøre endnu. Så vil man gerne gennemføre en helt masse udlændingestramninger, der melder Danmark ud af det internationale fællesskab, og som muligvis er i strid med Grundloven. Det er ikke borgerligt. Det er bare populistisk.‘ …

Hvornår er man borgerlig som person?

‘Det er man, når man tager personligt ansvar for sin tilværelse, imødegår de udfordringer, man har, på en ansvarlig måde og behandler sine medmennesker og familie ordentligt.’ …

‘… Det, at være borgerlig, handler også om at acceptere at folk er forskellige. … en del af min borgerlighed handler også om at have den rummelighed, der betyder, at jeg ikke skal vurdere andres værdier. …'”



16. november 2016

Kristian Jensen: Lave fødselsrater i Europa gør det nødvendigt med ‘intelligent immigration’ fra Afrika

Hvis næste valg går godt for Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, så bliver Kristian Jensen statsminister. Det er i al sin enhelthed, helt ubærligt. Interview med Venstres kronprins i Kristeligt Dagblad – Udenrigsminister åbner for øget indvandring fra Afrika (kræver login).

“600 millioner afrikanere skal ud på arbejdsmarkedet de kommende år. Samtidig falder antallet af europæere på grund af de lave fødselsrater.

Det får nu udenrigsminister Kristian Jensen (V) til at erklære sig åben for det, han betegner som ‘intelligent immigration’ til Europa. Han kalder migration for den største udfordring for Vesten i det 21. århundrede.

‘Hvis ikke der er en økonomisk fremtid i deres egne lande, vil de emigrere. Og hvis vi ikke gør noget, risikerer vi, at de vil søge mod Europa,’ siger Kristian Jensen. …

‘Vi skal også åbne mulighederne for legal migration.

Vi skal huske på, at Europa er et kontinent, hvor befolkningssammensætningen ændrer sig. Vi vil have befolkningsfald på grund af lavere fødselsrater. Det kræver, at vi tillader migration på baggrund af uddannelser, jobmuligheder og kompetencer.

De folk, der skal emigrere hertil, kunne lige så godt komme fra nogle af de afrikanske lande. …,” siger Kristian Jensen.”

Mere.

“Flere steder i bogen lægger Kristian Jensen afstand til Dansk Folkepartis politik. Om flygtningestrømmen skriver han, at ‘løsningen er ikke at lukke grænser’, og selv om han anerkender behovet for strammere asylregler, understreger han, at ‘vi skal også passe på, at frygten for udlændinge ikke får os til at smide de værdier ud, som netop er danske’. Jensen fremhæver samtidig behovet for at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft.” (Jyllands-Posten omtaler ‘I Danmarks tjeneste’, 8. november 2016)



18. oktober 2016

Nye Borgerlige vil ud af EU – 3/4 af befolkningen og de fleste andre partier vil blive

Næsten 27 procent af danskerne vil ud af EU, mens 16 procent ‘ved ikke’ hvad de vil, og 57 procent vil blive – og det ligger meget forudsigeligt efter partiet man stemmer på. (Altinget, 23. juni 2016)

“‘Danmark er der, hvor der er færrest eller næst-færrest, der vil ud af EU. Og det har været stabilt i hvert fald de sidste fem-seks år. Men hvis du spørger danskerne, om de vil være med i Europas Forenede Stater, så er vi også helt i bund.’ siger Derek Beach. (Altinget, 16. juni 2016)

… og storken er en dejlig flyver, den der siger andet lyver – Danmark er et dejligt land. Vi har hvad vi ska’ ha’, af både stort og småt. Dét er både meget dejligt, og måske en lille smule trist.

Landenes bruttonationalprodukt fastsætter EU-kontingentet der så modsvares af midler og støtte, resultatet er nettobidraget: I England betaler de 36 mia. Kr. til EU netto, i Danmark er det 6,2 mia. – men er det fornuftige ting som pengene bruges på? Telegraph lavede en noget ophidset liste over grunde til BREXIT. Vermund udtrykker det mere koncist til Altinget.

“‘EU har fået ansvaret for vores ydre grænser. Men vi har åbnet vores grænser for, at varer, tjenester og mennesker kunne flytte sig frit inden for EU. Det har betydet, at folk er strømmet ind over grænserne, uden at vi har kontrol med hvem eller hvor mange, der er kommet,’ siger hun.

En undersøgelse fra 2014 viser, at Danmark har fået mest ud af det indre marked af alle EU-lande. Har det indre marked og EU så ikke en berettigelse?

‘… Det viser bare, at det er godt, at vi ikke kom med i euroen, og at vi har vores forbehold. Alle dommedagsprofetierne om vores nej til euroen er blevet gjort til skamme.’ …

‘Jeg holder meget af Europa, og at vi er forskellige lande. Men jeg holder meget lidt af EU og den herskermentalitet, jeg oplever fra EU-folk, når de udtaler sig. EU har simpelthen taget for meget magt fra vores folkestyre,’ siger hun.

Men det er de nationale regeringer, der har vedtaget rammerne for det politiske samarbejde i EU. Der er vel intet EU uden medlemslandene?

‘Det er rigtigt, at vi demokratisk har vedtaget at give ansvaret til EU. Men nu siger jeg, at vi demokratisk må vedtage, at ansvaret skal tilbage, fordi det ikke fungerer. …’

Og lidt gentaget dommedagsprofeti på falderebet: (pun intended)

Selv om den liberale tænketank Cepos langt hen ad vejen støtter det nye højrefløjspartis økonomiske politik, er cheføkonom Mads Lundby Hansen lodret uenig: ‘Min vurdering er, at en udmeldelse af EU klart vil skade dansk økonomi.’

(Mogensen/Vermund, forskellige måder at sige det samme på – “Danmarks jord for de danske”, 1972)

Oploadet Kl. 10:13 af Oikonea — Direkte link18 kommentarer


16. oktober 2016

Samfundsdebat med ‘kunstnere’ på Radio24syv: Martin Henriksen er ‘en gris’, der sidder og ‘øffer’ på tv

Knivskarpe Mikkel Andersson er blevet en del af Groft sagt-panelet på Berlingske, men næppe var Anne Sophia Hermansen blevet debatredaktør for avisen, før sognepræst Marie Høgh blev erstattet med Anne Lise Marstrand-Jørgensen, en skønlitterær forfatter, og toneangivende ‘venligboer’.

Hermansen forlader hermed Radio24syv, der netop har lanceret ‘René ord for pengene’: “Et debatprogram, hvor udøvende, skabende kunstnere går ind i den aktuelle, politiske samfundsdebat.”. Hvorfor fylder udøvede kunstnere ikke mere i den værdipolitiskes debat, spørges der, og ja – mikrofonholderi med (venstreorienterede) kunstnere. I studiet var forfatter Jakob Skyggebjerg og billedkunstner Simone Aaberg Kærn, begge tilhørende den yderste venstrefløj. Nu er vi meget enige, sagde programværten René Fredensborg, og kort efter fik Omar Marzouk taletid.

Jakob Skyggebjerg, forfatter: Det er jo ikke fordi at jeg ikke har rummelighed overfor sådan en som Martin Henriksen, men jeg tror bare ikke helt han selv forstår hvad det er han laver. Han er forblændet. Det er jo også problemet med demokratiet i dag, at jeg kunne stille en gris op til folketingsvalget, og så kunne den blive valgt ind. Og så kunne den sidde og øffe på skærmen – det er jo det der er sket med Martin Henriksen. (Simone Aaberg Kærn griner) … Nu er han bare et eksempel, det er jo generelt fra den side der ik’. … Jeg er godt klar over, at de her mennesker, de her såkaldte mennesker (Simone Aaberg kærn griner) siger, at flygtninge ikke skal integreres i det danske samfund – de skal hjem. Det er sådan en idiotholdning…

Simone Aaberg Kærn: … den der retorik som er enormt skadelig, landsskadelig. Hvis man tager det, at der er nogle der er grise, at de udfører landsskadelig virksomhed, så kunne man godt kamme lidt over i den terrorpakke, med at vi skulle begrænse deres udtalelser, ytringsmuligheder…

Omar Marzouk, komiker: Hvad gør vi ved vores egen – den radikalisering, som ikke er muslimsk. Det er alment kendt, at hele højrefløjen, ikke den politiske, men en rigtige højrefløj, tenderende til nazisme, er på stærk fremmarch i Europa. Det bliver ikke nævnt med et eneste ord i den der pakke. Det synes jeg er dybt problematisk, for det er langt farligere. …

(Scene fra Omar Marzouks ‘The Terrorcell’, 2011; Foto: Youtube)

“… jeg definerer mig slet ikke som dansk mere. Altså, det er jeg jo. Jeg er født og opvokset her, jeg er så præget af dansk mentalitet og danske værdier, men jeg føler mig ikke dansk mere. Når jeg er ude og rejse, siger jeg aldrig Danmark. Jeg siger, jeg kommer fra Egypten.” (Omar Marzouk til BT, 9. oktober 2016)



15. oktober 2016

Klaus Rothstein gentager sønderskudte pointer fra 2006-kommentar: “Vi må tale om truslen indefra.”

I næste måned er det ti år siden, at Klaus Rothstein gik til angreb på Dansk Folkeparti med en grov beskyldning i Weekendavisen. Rothstein gav partiet et ansvar for et brandattentat mod Islamisk Trossamfund, der blev beskrevet som et terrorisk angreb med racistiske undertoner, “ganske som nazistiske foregangsmænd gjorde ved jødisk ejendom i sin tid”. Disse ukendte gerningsmænd reagerede på Dansk Folkepartis opråb, og må have følt sig som “en slags frihedskæmpere, der skal befri Danmark og den kristne kultur fra den muslimske svøbe”. Sporet førte tilbage til Søren Krarup, da der går en ‘lige linie mellem holdning og handling’.

Få dage efter kom det frem, at gerningsmanden var en 56-årig iraner. Sidste års angreb på samme trossamfund, blev udført af en 34-årig moldaver, og virkeligheden har givet Klaus Rothstein skridttæsk i ti lange år. Dansk Folkeparti er blevet et stort parti, debatten er blevet endnu hårdere, men intet sker. Herboende muslimer flygter ikke fra racistiske nationalister, men nationalstaten Danmark tiltrækker omvendt muslimer fra det halve Mellemøsten.

(Klaus Rothstein; Foto: Youtube)

Klaus Rothstein fortsætter ufortrødent rablerierne i seneste udgave af Weekendavisen – Vi må tale om truslen indefra.

I vores angst for, at Europa skulle falde i hænderne på muslimerne, ser vi ikke, hvor grundigt nationalisterne, antisemitterne og xenofoberne griber ud efter det, og hvor magtfulde de er. Mens den stjernespækkede hymne hylder det menneskelige broderskab, er Europa i dag præget af EU-modvilje (og det er så, hvad det er) og stigende nationalchauvinisme og fremmedhad.

… Herhjemme vil Nye Borgerlige, som i en første måling står til at komme i Folketinget med ni mandater, bekæmpe islam, fjerne retten til asylansøgning og udvise kriminelle udlændinge efter første dom (uanset straffen), hvilket forudsætter, at partiet vil løsrive Danmark fra EU, FN-konventionerne og Den Europæiske Erklæring om Menneskerettigheder. Det er ikke ‘ny’ borgerlighed, det er slet ikke borgerlighed. Det er yderligtgående højre.

Vi lever i en tid, hvor det ekstreme normaliseres, og hvor der er en reel risiko for, at de gamle partibastioner mister positionen som det politiske livs nav. … Valg for valg, stemme for stemme, vinder højreradikalismen frem på bekostning af de borgerlige og socialliberale partier. Hvad man engang troede var en krusning på historiens overflade, viste sig at være en bølge, der tog land. Hvor stor bølgen kan blive, findes der ingen sikre prognoser for. …

For nylig så jeg i Brooklyn nogle ortodokse jødedrenge med kronragede pander og lange bedekrøller sammen med deres mødre, der skjulte håret under parykker. Både drengebørnene og kvinderne i Brooklyn bar alle tegn på ufrihed og manglende indflydelse på eget liv. Hvis det var den slags religiøse, vi havde mange af, ville det så være dem, den folkelige mening slog ned på? Er det hip som hap, om det er jøder eller muslimer, vi ikke kan lide, og at det ‘bare’ er et historisk tilfælde, at det netop nu er muslimerne, der udgør kontrasten til flertallet? Her i landet har vi kun en håndfuld af den slags ortodokse. Hvis der var flere, ville de så tage pladsen, som de aparte, der skal kanøfles? …

Vi må tale om truslen indefra. Luk ikke øjnene for den folkestemning, som (enten voldeligt eller demokratisk) påstår at beskytte de europæiske værdier, men reelt er nationalistisk højreradikalisme på fremmarch, i visse situationer med egentlige fascistiske metoder.



3. oktober 2016

Ditlev Jensen: “Nye Borgerlige vil islam til livs… om det koster enhver borgerlig ordentlighed…”

Jeg har gennem årene kendt et par konservative lokalpolitikere, og begge stemmer uden tvivl Nye Borgerlige næste gang. De Konservative har gjort sig selv irrelevant, og kun de mest dedikerede partisoldater kan tro på projektet. De må dø, for at andre kan leve, og som Generation Identitaire formulerede det: “Du behøver ikke se nedladende på os… Vi er i morgen, du er i går.”

Kronik af Kristian Ditlev Jensen i Børsen – Nutidens danske højrefløj får mig til at vågne badet i sved.

“På det nys overståede Konservative Landsråd var der livlig debat om alle de nye partier, som truer med at splitte det borgerlige Danmark. For kampen om laveste fællesnævner er i gang. …

Dansk Folkeparti har længe filet selvdestruktivt på sin åbenlyst populistiske konstruktion. Et parti, som økonomipolitisk startede med en snært af arbejderklasse, men egentlig var båret af regulær højreradikalisering, er nu efterhånden en slags fuldbåren kolonihavesocialisme med en tynd fernis af skinger etnisk chauvinisme. …

Endelig er der Nye Borgerlige, som med deres hårdhændede retorik kan koge deres udlændingepolitik ned til tre punkter: Ud, ud og atter ud. Nye Borgerlige vil islam til livs, fandeme så, om det koster enhver borgerlig ordentlighed, anstændighed og frihed.

På samme måde er store dele af den borgerlige fløj efterhånden kendetegnet af en gennemtæret moral, en fuldkommen degenereret bioetik og en empati, som formentlig ikke findes magen til på denne side af en regulær forvaringsdom. …

Hvis man er borgerlig i egentlig forstand, så får nutidens danske højrefløj én til at vågne badet i sved. … Pressens udlægning af det nyligt overståede konservative landsråd går naturligvis på, at den konservative tanke, nærmest som sådan, er under afvikling. I virkeligheden er det lige omvendt. Det er faktisk resten af den borgerlige fløj der i dag er i reduceret til hjerteløs forsømmelse, moralsk kavitet og et kultursyn fra sådan cirkus 1800-tallets begyndelse.



29. september 2016

Danskhedsdebat i Rushys Roulette: Definitionsmagten kan ikke vindes på modpartens præmisser…

“… der er 5,6 millioner måder at være dansker på”, citeres Nationalpartiets Kashif Ahmad for i Berlingske. En udtalelse til 1-1 matcher elevrådsformand Jens Philip Yazdanis hjerneblødning i gårsdagens Rushy Roulette på Radio24syv: “… der er mange forskellige måder at være dansk på, som alle sammen er lige gode”. Hvis danskhed inkluderer alt, så eksisterer danskheden ikke. Danskhed ekskluderer i sagens natur ikke-danskere.

Rushy Rashid indledte med et af Mogens Glistrups mange paradigmeforkastende håndkantslag, hvad blev relateret til Martin Henriksens meget omtalte kommentar til Langkær Gymnasiums elevrådsformand. Socialdemokraten Anne-Marie Meldgaard, der selv har været med til at uddele statsborgerskaber, mente Henriksens udtalelser var udtryk for ‘fordomme’. Det er nu fordomsfuldt, ikke umiddelbart at mene J.P. Puriya Yazdani er dansker. 360 grader idioti.

(Rushy Rashid under debat med Mogens Glistrup, TV3, ca. 1997)

Rushys paneldeltagere er castet ideologisk, og intet kan efterhånden overraske. Med over telefonen var dog Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Bernt og Nye Borgerliges Pernille Vermund. De var enige i forhold til Glistrup, omend programmets framing af Martin Henriksen, fik Vermund til at istemme udsendelsens overordnede tendens: “Det vender sig i mig, når jeg hører det, og sådan havde jeg det også, da jeg så Martin Henriksen i Debatten.”

Hvor multikulturens fortalere kan tale frit fra leveren, så skal multikulturens modstandere hele tiden veje ordene på en guldvægt. Hvor venstreorienteret politik forstås som en ‘god-bedre-bedst’-trappe af humanisme, så tvinges højrefløjens politikere til at navigere i noget der opfattes som en ‘borgerlig-højreradikale-nazist’-glidebane mod rendyrket ondskab. Et faktum der automatisk flytter tyngden mod venstrefløjens status quo.

Man vinder ikke definitionsmagten med debat om graden af egen ondskab, men langt de fleste borgerlige tæskes alligevel på plads med vedholdende brug af associationer. Det er nemmere at være køkkenbordsblogger, end politikeren i front, indsat i mediernes krydsild. To forkerte ord, og nazisten er afsløret, så at sige.

(Daud Aron Ahmed, kæreste med Exit-cirklens Khaterah Parwanid, 27. september 2016)

Udsendelsen kan høres på Radio24syv.dk

Rushy Rashid, Radio24syv-vært: … da jeg sad forleden dag, i torsdags, og hørte Martin Henriksen komme med sin kommentar til Jens Philip, der sad jeg med en mavepuster. En ung mand, søn af en dansk mor, iransk far, bliver fuldstændigt frataget sin ret til at kalde sig selv dansker. Jeg har børn der ligner ham. … Det gjorde hamrende ondt, ville jeg sige. Jens Philip, det var dig det gik ud over. Hvordan var det for dig at få sådan en kommentar?

Jens Philip Yazdani, elevrådsformand: I virkeligheden der var jeg ret målløs, og det gjorde i virkeligheden ikke så ondt på mig, for jeg kunne faktisk overhovedet ikke tage det seriøst. … Det er så useriøst, det er så usagligt – at Martin Henriksen ikke vil sige om jeg er dansk eller ej, fordi det eneste der adskiller mig fra de mennesker han uden at tøve ville kalde danske, det var at jeg stod der og havde brunt hår og brune øjne, og efternavn der lød lidt fremmed i det. På alle andre parametre er jeg fuldstændig dansk. … Det eneste der skilte mig ud var min hud- og hårfarve, og så mit efternavn. … muslimer skal hele tiden lægge øre til den her mistænkeliggørelse… Der er ikke noget der tyder på at jeg er muslim, udover at jeg er brun… Vi har religionsfrihed i danmark, og på den måde burde det ikke være relevant hvorvidt jeg er muslim eller ej.

Rushy Rashid: … normalt så ville min mand aldrig blande sig, han holder sig langt væk fra denne her debat, men men Martin Henriksens kommentar fik ham til at skrive følgende…: ‘Det kunne være mine børn. Oldebørn af frihedskæmpere og hårdtarbejdende jyder, der blev bortdømt som værende ikke-danske. Det krænker mine børn, og det krænker mig at nogen overhovedet tillader sig at agere dommer.‘ Det nagler det lidt. Hvad siger I i studiet? Nu peger jeg på dig Kenneth. Jeg ved godt at du selvfølgelig ikke skal stå til ansvar for hvad Martin Henriksen siger, men dit parti står jo fast på de ting som Martin Henriksen giver udtryk for. Hvordan lyder det i dine ører…

Kenneth Kristensen Bernt, Dansk Folkeparti: I forhold til den konkrete debat, i forhold til Jens Philip, så syntes jeg efterhånden, at det er ved at blive en smule kedsommeligt. Jeg synes ikke debatten skal handle om en person… Det der er vigtigst er at man føler en loyalitet overfor det samfund man er en del af, og hvis man gør det, så er der rigtigt meget der tyder på at man er dansk. … Han er dansk, men det kan man altså ikke bare lige vurdere når man ser folk i ti sekunder. eg tror han er dansk, men det kan man ikke bare vurdere på ti sekunder.

Pernille Vermund, Nye Borgerlige: … et eller andet sted, så kan jo ikke forbyde folk at dømme om den ene er mere dansk end den anden, men for mig handler det, og her er jeg fuldstændig enig med Kenneth: At føle sig dansk, det er hvad man er i hjertet. Hvis man drager ud og kæmper for Islamisk Stat imod danske tropper, så er man i min verden ikke dansk. Det kan godt være vedkommende føler sig dansk, men jeg vil ikke betragte vedkommende som dansk. Omvendt. Min pizzamand som oprindeligt er kurder, han er dansk statsborger, han er for mig dansker. Det er han, ikke fordi han har sin kurdiske oprindelse, sin kurdiske arv. Han er det, fordi han ikke kun har taget danske værdier til sig… men faktisk også er klar til at kæmpe for dem. … Så for mig er han dansk i hjertet.

[…]

Anne-Marie Meldgaard, Socialdemokraterne: Udefra, så er fordomme jo det der meget ofte resulterer i sådan nogle udtalelser, som dem der kommer fra Martin Henriksen eller andre… Jeg kan slet ikke forstå vi skal have den her diskussion.

Jens Philip Yazdani: … man kan jo at folk stadig bliver vurderet af folk ude på højrefløjen, på trods af, at de er nogle gode demokratiske medborgere. … På trods af, at vi har levet et multikulturelt og multietnisk samfund, i så lang tid, endnu ikke har anerkendt og indset, at der er mange forskellige måder at være dansk på, som alle sammen er lige gode. … mens de så samtidigt noget kulturelt bagage fra deres forældre, og de lande de kommer fra. Det gør dem ikke til mindre danske, det gør dem bare danske på sin egen måde. … Jeg synes ikke engang man skal vurdere hvorvidt folk er danske eller ej. Det skal være op til den enkelte at gøre. Jeg synes ikke der er nogen andre end en selv, der skal vurdere hvorvidt man er dansker eller ej.

[…]

Rushy Rashid: Kan man være dansker og muslim?

Kenneth Kristensen Bernt: Jeg vil sige det sådan, at der i hvert fald er visse former eller måder man praktiserer Islam på, som kan udelukke at man bliver dansk. … det kræver at man har et meget afslappet forhold til sin religion.

Pernille Vermund: Jeg vil virkelig gerne frabede mig, at blive taget til indtægt for det du gjorde først. Glistrups udtalelser, jeg har det fuldstændigt ligesom dig. Det vender sig i mig, når jeg hører det, og sådan havde jeg det også, da jeg så Martin Henriksen i Debatten. Hvis præmissen for det her program, er at jeg bliver taget til indtægt for Glistrups udtalelser, eller Martin Henriksens udtalelser, så vil jeg egentligt heller gå ud og bruge min tid på noget andet. Når vi så har sagt det. Selvfølgelig kan man være dansker, når man er muslim. … de muslimer, eller andre folkefærd, der siger at de er mere noget andet end dansk, så er det jo svært at være en del af vores fællesskab.



28. september 2016

DR2-debatten om danskhed med Martin Henriksen: “Det bliver man jo ikke dansker af, hold nu op.”

Sognepræst Marie Høgh opridser debatten om danskhed i Berlingske, og der skæres ind til benet. Danskhed handler om ‘loyalitet’, og man er først dansk når man “ikke vil lave Danmark kategorialt om – men til hver en tid forsvare hver en stump af Danmarks jord mod fremmed herredømme”. Muslimer med eller uden uddannelse kan således godt være danske, men næppe tro mod Koranen. Det ene udelukker det andet. Det er selvfølgelig et svært budskab at kommunikere ud, her året efter et bredt flertal i Folketinget accepterede ‘dobbelt statsborgerskab’.

Martin Henriksen havde ret som den gode Ulla Nørtoft Thomsen, så rigtigt noterede. Herunder afskrift af Debatten, sendt på DR2 (22. september 2016): Slut med flygtninge? For tidligere omtale af debatten: I, II.

Clement Kjærsgaard, vært: Time out nu, lige to sekunder, hvor vi alle sammen tager en dyb indånding. Yasdani.

Jens Philip Yazdani, Elevrådsformand: Nu taler I meget som om at man skal assimilere de folk, der kommer hertil. Det I glemmer at tænke på er jo, at vi er mange, hvor vores forældre kom hertil, og hvor vi er født her og opvokset her og lige så danske.

Martin Henriksen, DF: Det bliver man jo ikke dansker af, hold nu op.

Clement Kjærsgaard: Et sekund.

Jens Philip Yasdani: Det gør man da! Jeg er født i Danmark, og det er dem, der står heroppe ved siden af mig også. Vi er opvokset i Danmark, vi er gået i dansk folkeskole, på dansk gymnasium. Vi er lige så danske som alle andre. Og det er dem, der går i min klasse også. De kvinder, som har valgt at bære et tørklæde, fordi det er i overensstemmelse med deres tro, de er lige så danske som du og jeg.

Martin Henriksen: De har valgt at tage afstand til det danske samfund.

Jens Philip Yasdani: Det har de på ingen måde. De er demokratiske medborgere.

Martin Henriksen: Det er meget usympatisk.

[Flere taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Et sekund, et sekund, hør lige her, Ro på. Martin Henriksen. Yasdani er født i Danmark. Han har gået i dansk folkeskole. Dansk gymnasium.

Jens Philip Yasdani: Dansk folkeskole. Dansk gymnasium.

Clement Kjærsgaard: Er han ikke dansk?

Martin Henriksen: Jeg kender ham jo ikke, så det kan jeg jo dårligt svare på.

[Latter]

Martin Henriksen: Man kan jo ikke sige, at fordi man henter hele verden til Danmark, og de så får nogle børn i Danmark, så bliver de børn danskere. Det er simpelthen en forfladigelse af debatten, som er direkte uforskammet over for de generationer, som har været med til at opbygge det her land.

Tarek Hussein, debattør: Martin, i 15 år har du sagt, i 15 år har min generation fået at vide, at hvis vi tog en høj nok uddannelse og talte godt nok dansk og bidrog til det her samfund, så ville vi blive betragtet som danske. Hvorfor er det så, at vi i dag står med en hel generation af unge danske muslimer, som føler, at de bliver behandlet som en flok perkere på baggrund af deres hudfarve og deres religion på trods af, at de har gjort alle de her ting?

Martin Henriksen: Jeg har aldrig nogensinde sagt, at man bliver dansk af at tage en uddannelse, og det kunne jeg aldrig nogensinde finde på. Det er enormt overfladisk.

[Taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Et, et, et sekund, de herrer, I markerer alle sammen. Khashif.

Khashif Ahmad, Nationalpartiet: Jeg tænker bare, vi har aldrig nogensinde hørt, hvad kriterierne er, præmisserne er for at være dansk. Altså uanset om jeg faktisk står og spiser hotdog, så vil I stadig sige: Hov der er vist en der med en mørkere hud.

Martin Henriksen: Nej, nej, nej, nej, nej.

Khashif Ahmad: Altså, det er racisme og diskrimination i mine øjne. Og jeg ved godt, det er tabubelagt, men lad os kalde det, hvad det er.

Tarek Hussein [hånd på hans skulder]: Det er […] du ikke er muslim længere.

Khashif Ahmad: Ja, netop, og lagde du mærke til, hvordan vi blev angrebet? Med det samme. Autopiloten var: I er muslimer. Japanere og kinesere og alt muligt, det er ikke noget problem, men muslimer og islam, muslimer og islam, det skaber, det skaber.

[Taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Poul Højlund, flertallet af muslimer i det her land, de har jobs, de går på arbejde, de er, skal vi sige

Poul Højlund, Nye Borgerlige: Jeg er så ked af, hvis jeg er kommet til at generalisere.

Morten Østergaard, De Radikale: Det skal jeg da lige love for. Så er vi da kommet et stykke.

[Latter]

Poul Højlund: Nej, nej, hør nu lige efter her. Det jeg sagde, det var: Det eneste sted, vi har integrationsproblemer, det er muslimer.

Clement Kjærsgaard: Ja, og det er vel også, Poul, en form for generalisering.

Poul Højlund: Ja, ja, men det er jo ikke alle muslimer. Det er langtfra alle muslimer.

Jan E. Jørgensen, Venstre: Der er også andre grupper, der har svært ved at tilpasse sig, vil jeg bare lige sige.

Clement Kjærsgaard: Yasdani. Lad mig lige høre engang her: Hvad ønsker du dig mest?

Jens Philip Yasdani: Hvad jeg ønsker mig mest? Jamen, jeg ønsker mig mest, at vi begynder at føre en ansvarlig aggressiv boligpolitik som tager fat om roden på problemet og som går ind og sørger for, at vi ikke har et så polariseret og opdelt samfund, hvor vi har hvide velhaverenklaver i den ene del af byen, mens vi i den anden del af byen har nogle boligområder, hvor der bor mange folk med en mindre lang uddannelse og som er kommer hertil som indvandrere måske, og som ikke har ret mange midler. Det ønsker jeg. På den måde kan vi løse alle de andre problemer også.

Clement Kjærsgaard: Det blev det sidste ord i aften.

[Applaus og afrunding]

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper