9. januar 2020

Koran-tro ekstremister uenige om vejen, men ikke destinationen: OK at stemme for at undgå Paludan?

TV2 News bragte tidligere på ugen et interview med salafisten Nina Bint Parviz, der indtil for kort tid siden var personlige venner med en 28-årig kvinde, der sammen med fire andre er sigtet efter terrorparagraffen for at anskaffe våben. I retten bar hun ‘en sort klædedragt og sort slør’, noterede jeg her på siden i tidligere opdatering.

Det siger alt om Islams tekstlige udgangspunkt, at konvertitter ofte tager det sidste rejehop fra salafisme til egentlig terrorvirksomhed, kort efter introduktion til religionen. Der er ingen moderate her. Det er Koran-tro ekstremister, der vil gøre Danmark til en del af Dar ul-islam (‘Islams hus’), og uenigheden kredser om sekundære detaljer – hvordan det skal ske i praksis. Man kunne argumentere for, at en stor børneflok (og livslang offentlig forsørgelse) ville bringe dem tættere målet, end våbenkøb med henblik på en terroraktion.

Bemærk Nina Bint Parvizs forklaring på, at hun stemte til folketingsvalget. Hun har ikke brug for våben, men har brug for status quo, det Pernille Vermund kalder ‘mere af det samme’. Fra TV2 Nyhederne – Veninde til terrorsigtet konvertit: Hun sagde, jeg gik ind for afgudsdyrkelse.

“Nina Bint Parviz lever efter en meget konservativ retning indenfor islam – såkaldt salafisme. … nærmest lige så hurtigt som de blev venner, mistede de to kontakten igen, fortæller Nina Bint Parviz, da hun besøger TV 2 for at fortælle om sit kendskab til den 28-årige terrorsigtede kvinde. …

På et tidspunkt begyndte de to veninder at tale om Danmarks demokrati.

Nina Bint Parviz argumenterede for, at det var i overensstemmelse med islam at stemme ved Folketingsvalget for at forhindre Rasmus Paludan og Nye Borgerlige at blive valgt ind. At det var en nødsituation, og at muslimer derfor i dette tilfælde kunne stemme.

Men konvertitten mente ikke, at dette var i overensstemmelse med hendes overbevisning om, at Gud er den eneste lovgiver.”

(Collage: Nina Bint Parviz, Instagram)

“… hvorfor skulle jeg føle et ansvar? Hvad har det med sagen at gøre, at jeg ikke giver hånd og ikke går ind for demokrati, og hun så begår terror? Det er jo to vidt forskellige ting.” (Nina Bint Parviz, muslim)

Oploadet Kl. 10:43 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


24. december 2019

‘Talehandling’: “Vermunds sprogbrug kan ikke sidestilles med nazismens grufulde gerninger… men…”

Jeg blev aldrig fan af Radio24syv, men Radio4 er næsten værre. Uanset hvad tidspunkt på dagen jeg tænder for kanalen, handler det om ‘klimavenlige juletræer’, ‘veganerjulemad’ eller lignende. I formiddags var emnet politisk korrekthed, hvad professor Vincent Hendricks forsvarede med begrebet ‘talehandling’. Samme logik som AFA: Højrefløjens holdning er en handling (og derfor er vold en form for selvforsvar). Efter Hendricks var der et langt interview med historiker Asser Amdisen, der ikke mente vi havde demokrati, sålænge ‘neoliberalistiske fjolser’ styrede økonomien. Heri inkluderede han Socialdemokraterne. Herefter et par debattører der mente at staten skulle lovgive bredere og dybere i forhold til klimaløsninger.

Det er umuligt at score, hvis bolden altid er på egen banehalvdel, og med mindre der snart kommer en konservativ modreaktion, så står vi foran en ny rød totalitarisme. Sproget er det første der ryger, og der er ingen grund til at gå ind i en konkret debat om ‘perker’ eller ‘neger’. De ord de giver os lov til at bruge i stedet for, vil om få år have fået nye bibetydninger, og skal så forbydes. Kulturmarxististerne vil ikke borgerligheden noget godt, og skal derfor mødes med en mur af uforsonlighed. Det fungerer lidt ligesom med børn. Nogle gange er et spontant ureflekteret ‘Nej!’ nødvendigt, for ikke det ender med en diskussion om hvor meget cola de må drikke før morgenmaden.

‘Neger nisser’, et sted i Jylland, 2019; Foto: Instagram)

“I den mangelfulde refleksion overser Vermund, at ‘tingene’ ikke bare er, hvad de er. Betegnelsen er nedsættende. Det enkelte ord, i dette tilfælde perker, er er ikke uskyldigt, som partiformanden slår til lyd for. Ordet perker har bibetydningen af en ikke-tilpasset, kriminel indvandrer. Når Vermund svøbt i uskyldighedens slør bruger ordet perker, er partiformanden med til at mistænkeliggøre en dansker med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke nødvendigvis behøver at være ikke-tilpasset eller kriminel. På den måde sniger fremmedhadet sig ind i dagligdagssproget. De ord, man vælger at bruge om andre mennesker er ikke ligegyldige. Ord skaber virkelighed. … Vermunds sprogbrug kan ikke sidestilles med nazismens grufulde gerninger, det vil være en forkert analogi, men… Hvis ikke Vermund kan se det, bærer hun bevidst ved til fremmedhadets bål.” (Lauritz Korfix Schultz, POV International, 19. december 2019)

“Pernille Vermund har medvirket i en TV-dokumentar, hvor man følger Nye Borgerliges frontkvindes bestræbelser på at vinde den særlige råbekonkurrence på højrefløjen, hvor det gælder om at bande højest i den politisk korrekte kirke. Kunsten er naturligvis at få medieopmærksomhed og fremstå som frihedshelt på den islamskræmte apokalyptiske højrefløj, men undgå at virke alt for smagløs og uempatisk undervejs.” (Jarl Cordua, Berlingske, 23. december 2019)

“Pernille Vermund er ikke dum. Hun kan godt læse og hun er godt bekendt med politisk konsekvensberegning. Hendes måde at forholde sig på her kan ikke meningsfuldt afkodes som andet end en overlagt bestræbelse på at tækkes et bestemt segment af landets mest forhærdede racister under dække af mainstream borgerlig ytringsfrihedsentusiasme og den almindelige danske selvforståelse af frisindets højborg. Her ville det klæde alle at sige fra. Det ønsker jeg mig til jul: et opgør med afstumpetheden som ideologi. En kollektiv, tværpolitisk insisteren på, at vi faktisk forsøger at have en civilisation her, og at når man opfører sig på en utvetydigt røvhulsagtig måde over for helt sagesløse medborgere, så er den civiliserede måde at tackle det på ikke at benægte røvhulsagtigheden, men at forsøge at demonstrere, at man også rummer andre menneskelige træk end lige præcis dén.” (Johanne Dalgaard, Altinget, 22. december 2019)



21. december 2019

Folkets vilje er populisme, fri debat er nazisme: NB og DF vil have folkeafstemning om indvandringen…

“Lad meninger brydes i et frit sprog”, skrev jeg forleden i en debat på Facebook, hvorefter en venstreorienteret spontant trak nazikortet. For at afklare mandens demokratiske sindelag, anbefalede jeg en folkeafstemning om den danske udlændingepolitik, og det var han selvfølgelig imod. Det var populisme, leflen for dumhed, og ville skabe en politik på ‘myter og ikke fakta’.

Udgangspunktet var i øvrigt at højrefløjen skulle tale pænere om muslimer, og meget apropos så har en stor af ugens mediedækning omhandlet Pernille Vermunds brug af ordet ‘perker’ i en tv-dokumentar. Det har fyldt mere i medierne end Nye Borgerliges fremragende forslag om at udskrive en folkeafstemning om regeringens lempelser af udlændingepolitikken jf. Grundlovens paragraf 42. Det kræver ikke flertal, men blot 60 mandater. Dansk Folkeparti skrev under, mens resten af folketinget blot smilende overbærende, inkl. strammerfløjene i de borgerlige partier. DF foreslog en lignende afstemning for snart tyve år siden. Folkets vilje er populisme, fri debat er nazisme. Cirka.

(Mette Thiesen på Facebook, 20. december 2019)

“En årsløn på 959.000 kroner plus 17 procent i arbejdsgiverbetalt pension.
Det kan blive virkeligheden for medlemmerne af Folketinget, når politikerne i det nye år skal forhandle om deres egen løn.”
(DR.dk, 20. december 2019)



27. november 2019

Den ideologiske tolerance er mindst “… blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok”

Undersøgelsen ‘Affektiv Polarisering i Danmark’ bekræfter et velkendt fænomen, der i sagens natur ikke nemt lader sig verificere statistisk.Tre forskere fra Københavns Universitet har undersøgt hvorledes danskere har det med at få en nabo med modsatrettede holdninger, og konklusionen er klar: Folk der stemmer Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre er mindst tolerante. Socialdemokraterne og DF følger gennemsnittet, hvorimod højrefløjen inkl. Nye Borgerlige er mest tolerant. Lignende tendenser ses i USA (Pew). Se evt. adjunkt Frederik Hjorth diskutere fundene i mandagens Deadline.

“I Figur 1 ses resultatet af listeeksperimenterne angående social distance til politiske modstandere i Danmark. I panelet til venstre med de overordnede resultater ses klare tegn på markant social distance til politiske modstandere, uanset om det drejer sig om en person, som man er ideologisk uenig med, eller om en person, der er medlem af et parti, der ligger langt fra ens eget parti.

Resultaterne indikerer, at en væsentlig del af danskerne – cirka en fjerdedel – ikke vil bryde sig om en politisk modstander som nabo. Konfidensintervallerne viser, at andelen er estimeret rimeligt præcist og er signifikant større end nul.

I panelet til højre har vi splittet respondenterne op på deres politiske orientering (mindre partier er slået sammen for at undgå for små grupper og deraf følgende usikkerhed). Også her er resultaterne parallelle, hvad enten vi ser på ideologisk eller partipolitisk afstand (undtagelsen er Venstrevælgere, for hvem den partipolitiske afstand synes mere udtalt). Den statistiske usikkerhed er relativt stor som følge af opsplitningen på de enkelte partigrupper, hvorfor forskellene mellem de disse bør tolkes varsomt. Når det er sagt, indikerer resultaterne interessante forskelle mellem grupperne.

Den sociale distance – både hvad angår partitilhørsforhold og ideologisk orientering – er mindst og tæt på 0 hos vælgere, der støtter Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige (‘Øvrig blå blok’) samt Venstre (for ideologiske modstandere), mens den er størst blandt tilhængerne af partier fra Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre. Vælgere, der støtter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, ligger tæt på det overordnede gennemsnit på 25 pct. Der er altså visse indikationer på, at den sociale distance er mest konsistent blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok. Ikke desto mindre er det også tydeligt, at den sociale distance ikke er begrænset til rød blok. Og det er måske endnu mere tankevækkende, at modviljen også er at finde blandt mange vælgere, der støtter partier på den politiske midte. Kort sagt viser resultaterne, at affektiv politisk polarisering – målt som social distance i form af naboskab – er udbredt i Danmark.” (s. 36f)

(Hjorth et al, Affektiv Polarisering i Danmark, Københavns Universitet, 2019)

“Mere generelt kan social distance – og dermed mindsket (lyst til) interaktion med mennesker, man er politisk uenig med – potentielt have vidtrækkende konsekvenser. Fravalg og dermed fravær af eksponering for politiske modstandere kan muligvis skabe mindre forståelse for andre gruppers synspunkter, udfordringer og behov. Det kan anspore vælgerne til i højere grad at stemme på politiske partier, der advokerer for deres egne partikulære interesser og eventuelt mere drastiske ændringer i den måde, samfundets værdier fordeles på.” (s. 39)



16. november 2019

Højre/velorienteret: DR-ungdomsvært kalder i Københavns Byret nærværende blog for ‘Urinposten’…

Nye Borgerliges Mette Thiesen var fredag i Københavns Byret, da DR-vært Mahmoud Loubani havde sagsøgt hende for injurier på grund af hendes omtale af ham, som værende ‘terrorist-sympatisør’. Der falder først dom om fire uger, men når nu nærværende blog blev en del af forsvaret, så må jeg hellere gennemgå detaljerne.

(Uddrag fra live-bloggen på BT.dk, 15. november 2019)

Jeg har ikke skrevet flere indlæg om Mahmoud Loubani, som det påstås af BT. En søgning på Loubani i min database giver tre hits. To artikler om den langskæggede Grimhøjmoské-bestyrelsesmedlem Youssef Loubani, og et enkelt om DR-værten Mahmoud Loubani. Den pågældende artikel hentede dokumentationen fra den anonyme FS-blog, og fik overskriften: DR-ungdomsvært håber ‘Allah’ ser i nåde til Omar El-Hussein: ‘Glæder mig til de tilintetgøre USA’. Det hele er baseret på to screencaps, der er selvforklarende.

(Mahmoud Loubani om den islamistiske jødemorder Omar el-Hussein, 2018)

(Mahmoud Loubani om USA, udateret)

Jeg titulerer ham neutralt som ‘DR-ungdomsvært’, ‘vært’ og ‘herboende palæstinenser’, omend en hurtig gennemgang af hans ageren på sociale medier, indikerer at han tager kritik af Islam meget personligt. Inger Støjberg omtales som den umenneskelige ‘frk. Rødhåret stønneberg’, en lokalpolitiker kommer fra “Nazi-Raci DF’, og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen var ‘nazi-Løkke’. Han er usædvanlig kritisk overfor (Barack Obamas) USA og ‘den hykleriske lobby’, og roser Jimmy Carters 2015-udtalelse om fredssøgende Hamas.

(Mahmoud Loubani på Facebook, 2. maj 2015)

Mahmoud Loubani kalder i retten min blog for ‘Urinposten’, og mener den som ‘meget højreorienteret’ ikke er troværdig. Jeg har sjovt nok ikke skrevet at han sympatiserer med Omar el-Hussein, eller kaldt ham for ‘terrorist-sympatisør’. Det kunne jeg godt have gjort, når nu indicierne peger i den retning, men jeg foretrækker at lade kilderne tale, at citere ordret. Hermed gjort. Højreorienteret betyder ofte blot velorienteret.



14. november 2019

Leder i Dagbladet Information: Når danskere stemmer på Støjberg mfl. “… er der et mentalt problem”

Lasse Ellegaard var chefredaktøren på Dagbladet Information, der stoppede Lars Villemoes’ kritiske dækning af Blekingegadebanden. Villemoes kendte personer i miljøet, og var hermed ifølge Ellegaard inhabil i forhold tidens største terrorsag. Grotesk leder af Lasse Ellegaard i Dagbladet Information, onsdag i sidste uge – Hysteriet omkring en tyrkisk rapport – spis nu brød til.

“Reaktionerne på den tyrkiske tænketank SETA’s rapport om det danske fremmedhad er et drab på budbringeren i stedet for på budskabet… i stedet for at hæfte sig ved indholdet af rapporten – som i øvrigt nævner, at der findes danske politikere og ngo’er, der modarbejder fremmedhad – går de danske protester efter budbringeren.

Og det er da korrekt, at SETA, som ‘tænketanken’ hedder, er et tvivlsomt papir. Etableret af Erdogans chefideolog og rådgiver, Ibrahim Kalin, med opgave at levere ‘politisk-økonomisk samfundsanalyse’, havde SETA fra begyndelsen et respektabelt ry som forskningsplatform, men i dag betragtes den som Erdogans ‘akademiske propagandaben’ også i Tyrkiet. I august omtalte vi her i avisen en SETA-rapport, der hængte danske politikere ud som PKK-agenter uden skygge af dokumentation. …

Opstandelsen omkring de to akademikeres rapport om danskernes ‘etnokrati’ forekommer lovlig hysterisk. Enhver med åbne øren og øjne i hovedet er da på det rene med, at i et samfund, hvor politikere som Pernille Vermund (NB) og Inger Støjberg er folkevalgte, og hvor typer som Martin Henriksen (DF) og Rasmus Paludan (SK) jævnligt har været til stede i de elektroniske og trykte medier, er der et mentalt problem.

Forhåbentlig kan det nye folketingsflertal gøre noget ved problemet ud over de kosmetiske ændringer af den værste idioti, der indtil videre er fjernet. Imens spiser vi brø’ til.”

(Grafik: Facebook)



10. oktober 2019

Poya Pakzad, rådgiver for Enhedslisten: Angreb på NB-politikers arbejdsplads var taktisk uklogt, men…

Onsdagens P1 Debat havde Anahita Malakians’ erfaringer med Nørrebro som emne, og det blev interessant efter godt tyve minutter, da en lytter ringede ind og fortalte at en bekendt af ham var blevet chikaneret af Redox. Gæsterne var på den ene side Enhedslistens Rosa Lund (der tidl. delte adresse med Redox’ Tue Jakobsen), og den tidligere Radio24syv-vært Poya Pakzad, der fornyligt blev ansat som politisk-økonomisk rådgiver for Enhedslisten. Han er også redaktør for Eftertryk, et magasin der har ‘en samarbejdsaftale’ med Konfront, der indledte hetzen. På den anden side af retsstaten var Nye Borgerliges Pernille Vermund, og Weekendavisens Søren K. Villemoes.

Jeg har tidligere blogget om Poya Pakzad, der typisk forsøger at dække sit venstreekstreme udgangspunkt med akademisk udenomssnak. Han mente dennegang at Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox formentligt har ‘ærbare hensigter’, og tog kun afstand fra hærværket mod The Barn af taktiske årsager. Det var en tabersag for anti-racismen, men kunne i princippet forsvares etisk og moralsk. Flere tvetydige formuleringer, der nu diskuteres på sociale medier, men ikke af Pakzak selv – han lukkede sine profiler onsdag aften. Hør med her.

Poya Pakzad, Enhedslisten mv.: … jeg ser ikke nogen dyd i at underkende de her problemer, som der bør gøres noget ved. Hvis vi går tilbage til de midler der bliver taget i brug, de udemokratiske midler såsom at kaste med – hærværk og den slags der, så sagde Søren før, at han ikke så meget var optaget af det taktiske, men det moralske, det etiske spørgsmål her. Og jeg mener ikke, at man så nydeligt kan inddele de to ting, jeg mener de hænger sammen. Det perspektiv jeg kommer – mange af de her ofte unge mennesker, som er en del af de her bevægelser, eller identificerer sig med dem på sociale medier, det er nogen som blandt andet AFA eller Redox eller andre venstrebevægelser, har formået at opsuge og omsætte deres aktivisme i hvad de selv formentligt, de har formentligt ærbare hensigter. Jeg mener det er et vigtigt motiv, at bekæmpe racisme. Og hvis det er den opfattelse de har, hvis de mener at de skal bekæmpe racisme, så skal de også forklare sig. De har ansvaret for at anskueliggøre hvad de mener, at sådan en hærværksaktion ville afstedkomme. Og så er det venstrefløjens opgave, for venstrefløjens formål er jo også at bekæmpe racisme, det er at være bedre til at opsuge nogle af de kræfter her og lave opbyggelige aktioner i stedet for.

Søren K. Villemoes, Weekendavisen: – Det er jo ikke et taktisk spørgsmål. Grundprincippet er etisk og principielt. Det handler om at man mener der gælder særlige regler for en selv, og nogle helt andre regler for andre. Det handler om at vold er okay mod dem, men ikke mod os. Det handler om at vi godt må bestemme hvor de bor. De må ikke bestemme hvor vi bor. Om det virker eller ej i kampen mod racismen er sekundært. Det her handler om at der er noget helt grundlæggende moralsk forkert. Det kan godt være at de har gode hensigter, og ikke er onde mennesker, men etisk er det simpelthen bare forkert.

Poya Pakzad: Indvendingen er der jo, at hvis det nu var tilfældet – hvad det selvfølgelig ikke er – at det at kaste en sten gennem en rude på en tidligere Nye Borgerlige-politikers private arbejdsplads, hvis det rent faktisk bevirkede, at man fik kæmpet racismen tilbage og støttede en masse af de mennesker, som var genstand for racisme i vores samfund, jamen så mener jeg at det at kaste en sten ind gennem en rude, falder langt under bagatelgrænsen. … altså vi går i krig i Irak.

(Poya Pakzads nu lukkede Twitter-profil)



7. oktober 2019

Anahita Malakians opsiger job efter hærværk af ‘hensyn til ejerne’: Et par ord om det sociale stigma…

“Af hensyn til ejerne og de der arbejder i The Barn… har jeg valgt at sige op fra dd. med øjeblikkelig virkning.”, skriver Nye Borgerliges Anahita Malakians på Facebook, og atter engang vandt den yderste venstrefløj. Enkelte kampfæller postulerer, at hærværksaktionen var et stort selvmål af den militante venstrefløj, men de glemmer helt, at det kun sekundært handler om den enkelte Nye Borgerlige-politiker.

Hvadenten det lykkedes at smadre Anahita Malakians’ burgerbar eller ikke, så fungerer chikanen – online, med eller uden hærværk, helt efter planen. Den gennemsnitlige indvandringskritiske dansker ved nu, at det kan få store konsekvenser at stå frem offentligt, og langt de fleste tilhører en middelklasse, hvis familiære eksistens med hus, bil og ferierejser, er afhængig af en fast lønindtægt. Med den politiske chikane inddæmmer venstreekstremisterne indvandringsmodstanden, og hermed bliver en større del af dem der tør stå frem, folk der ikke har noget at miste.

Det har en push/pull-effekt. Trækker de ressourcestærke kræfter væk, og skubber det modsatte frem, hvad blot forstærker det sociale stigma. Flere holder mund. Det er naturligvis også en magtdemonstration. Kan den yderste venstrefløj hænge en iranskfødt kvinde ud ud som racist, selvom hun kom til landet som flygtning fra Khomeinis Iran, så er der i praksis intet ideologisk spillerum for en hvid dansk mand. Scenen er hermed overladt til de revolutionæres samarbejdspartnere…

(Flere fotos hos Free Speech Blog)

Min familie flygtede til Danmark fra præstestyret i Iran, da jeg var 8 år, hvor jeg var tvunget til at gå med tørklæde allerede som lille pige. … Khomeini slog hårdt ned på kritikere af de islamiske doktriner – og det blev for farligt for os at være i Iran.” (Anahita Malakians, Folkets.dk, 30. maj 2019)

“Hun kom til Danmark fra Iran med sin familie som otteårig og betegner sig selv som ateist efter at være vokset op i et kommunistisk hjem.” (Anahita Malakians, BT.dk, 6. oktober 2019)



2. oktober 2019

Eks-MF’er vil have ‘brede aftaler’ der inkl. Enhedslisten, V og K, “… ikke så meget Dansk Folkeparti”

Uret tikker for Radio24syv, og selvom Huxi Bach jo nok ender på livslang forsørgelse via ‘hele Danmarks Radio’, så er det trods alt en god ting. Som overskurken i’Goldfinger’ svarer James Bond , der fastbundet til et bord før sin snarlige død, spørger, hvorvidt han forventer, at han vil tale: “No Mr. Bond, I expect you to die.”

At høre forhenværende MF’ere diskutere dansk politik anno 2019 i ‘Huxi og det Gode Gamle Folketing‘ er ikke for børn. Alle er enige om at Stram Kurs ingen indflydelse skal have, uanset hvad. Nye Borgerlige nævnes ikke engang, og selv en rød socialdemokrat vil hellere have et samarbejde med Venstre og De Konservative end Dansk Folkeparti. Enhedslisten er omvendt helt uproblematisk, og når Lars Løkke Rasmussen kaldte dem for kommunisterne, så var det lige over grænsen.

Huxi Bach, vært: … hvilket også var Lars Løkkes pointe, jeg synes vi skal lave et samarbejde henover midten, for som Lars Løkke sagde, der står nogle partier helt ude til højre, Stram Kurs blandt andet, og det kan vi simpelthen ikke forsvare at gøre noget på. Eller præge budgetterne, vi er nervøse for hvad kommunisterne ude i Enhedslisten vil, som de nogle gange kalder dem. Det er vel bare en konstatering af, at det der samarbejde inde på midten, det er jo ikke dødt. …

Helle Sjelle (K): … Jeg tror da også, at hvis man havde set at Stram Kurs kom i folketinget, så ville der da også være nogle som havde været mere nærliggende at samarbejde med end Stram Kurs.

Huxi Bach: – Det må man da håbe.

Helle Sjelle: – Ja.

[…]

Sonja Mikkelsen (S): Jeg hæftede mig ved, at han primært sagde det i relation til at holde Enhedslisten ude. … Jeg har da en forventning om, at der vil blive lavet mange ting henover midten, der også rummer Enhedslisten. … Vi havde jo en socialdemokratisk regering – af navn i hvert fald, og der var jo ikke god stemning, men det er der nu, Alle føler sig godt behandlet. Vi er tilbage i kerne-socialdemokratisk politik. Det oplever støttepartierne som trygt og godt, så derfor er udgangspunktet jo godt. Jeg har da en forhåbning om, at der er en rummelighed, der giver en forventning om, at få andre partier med. Venstre og De Konservative typisk, måske ikke så meget Dansk Folkeparti, det tænker jeg sådan set ikke at man vil beskæftige sig meget med. Og måske heller ikke så meget Liberal Alliance. Jeg tror vi vil få mange brede aftaler, også fremadrettet.

(Guy Hamilton Goldfinger, 1964; Foto: Youtube)



24. september 2019

HF-studerende undsagde tildækningskrav ved moské-besøg: “Jeg vil ikke underkaste mig sharialoven”

Den 24-årige HF-studerende Vibeke Christensen nægtede at deltage i skolens besøg på ‘Tyrkisk Islamisk Kultur- og Undervisningcenter’ i Holbæk, hvis det medførte at hun skulle gå islamisk klædt, altså i praksis underkaste sig sharialoven. Dansk Folkeparti har taget op lokalt, omend partiets undervisningsordfører Marie Krarup ikke er helt på linje. En historie fra Sjællandske Nyheder – Nej til at at tildække sig på moskebesøg gav fravær.

“En studietur til den lokale moske i Holbæk er blevet en principsag for 24-årige Vibeke Christensen, der går på Nordvestsjællands HF-VUC. Hun nægtede at deltage, fordi der var krav om ikke at bære alt for korte shorts, nederdele og trøjer uden ærmer. Det betyder, at hun nu står med fravær den pågældende dag.

– Jeg synes, sagen er håndteret usmidigt. Jeg mener, det er min ret at sige fra over for tvang, der går ud over min personlige frihed og alt, hvad jeg tror på. Ingen skal pådutte mig en påklædning, fastslår Vibeke Christensen, Holbæk. …

– Jeg var taget med, hvis der ikke var krav om tildækning. Jeg mener ikke, besøget burde være obligatorisk, når der er restriktioner til påklædning. Jeg vil ikke underkaste mig sharialoven, understreger Vibeke Christensen.”

Diverse billeder fra uddannelsesmæssige besøg hos den shia-muslimske Imam Ali Moské. Alle fra 2019. Det er elever fra folkeskoler, gymnasier og voksenuddannelser. Det understreges at de besøgende fik forståelse, dog ikke ift. besøget fra Albertslund gymnasium: “Her snakkede vi om forskelle og ligheder mellem sunni og shia muslimer og fandt ud af at forskellene ikke var så store…” Ikke alle klasser var tildækkede.

Imam Ali Moské på Facebook, 2019. Et udvalg.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper