17. november 2014

Selvkritik ala MSM: Vi kom til at bringe en negativ asylhistorie (som asylcenterleder mener er forkert)

Aviserne bringer dagligt masser af historier, der er upræcise, unuancerede eller deciderede forkerte, uden overhovedet at overveje et dementi. Historien om ‘kræsne syriske asylansøgere’ er ikke desto mindre vendt på hovedet, da medierne over en kam godtog centerleder Ulrik Pihls forklaring. Bizart al den stund, at centerlederen jo er direkte part i sagen, og har umiddelbar interesse i at lukke historien.

I lyset af, hvordan dementiet leveres, må det være på plads, at se nærmere på originalkilden – et indslag onsdag morgen i P4 Trekanten (1 time 24 min. inde). Som det klart fremgår af indslaget, er det ikke løse ikke ondsindede rygter der gengives, men ‘en bekendt til nogle af flygtninge’ der fortæller, at flygtningene på centeret er utilfredse med maden. Historien om syriske flygtninge, der ikke vil have ‘anderledes’ mad, er på ingen måde dementeret.

Jeg har i transskriptionen herunder fremhævet det centerlederen mener er problematisk, og en journalist fra Fredericia Avis modbeviser med ordene: “Jeg så med mine egne øje, at de spiste chili con carne til frokost.”. P4 Trekantens brug af ordet ‘sultestrejke’ i citathistorien er en opstramning, men virker jo på sin vis blot som et kritikpunkt journalister kan bruge til at bombe historien væk. Lidt som Bakkeskole-glasskårene (2011).

Nyhedsvært, P4 Trekanten: De godt 60 syriske flygtinge, der fornyligt er rykket ind på Bülows kaserne i Fredericia er voldsomt utilfredse med maden på centeret erfaren P4 Trekanten. Ifølge en bekendt til nogle af flygtningene på centeret, som P4 Trekanten har talt med, er flygtningene så lidt begejstrede for maden, at det meste ender med at blive smidt ud. Asbjørn Andersen orienterer.

Asbjørn Andersen, P4 Trekanten: Kilden har venner blandt de syriske flygtninge, men ønsker at være anonym fordi hun er bange for, at skade deres sag for at stå frem. ‘De er meget deprimerede, de vil gerne have lov til at lave maden selv, men de har fået at vide, at det må de ikke’, siger den anonyme kilde til P4 Trekanten. Asylcenteret i Fredericia er drevet af Langelands Kommune. Kommunen driver både Asylcenter Holmegaard på Langeland, og det nye Bülows asylcenter. Den ansvarlige centerleder Ulrik Pihl ønsker ikke at deltage i et interview, men siger i en udtalelse, at der ikke er faciliteter på den gamle kaserne, så syrerne kan lave mad selv, og at catering derfor er eneste mulighed. Ifølge P4 Trekantens kilde er maden der serveres på asylcenteret anderledes, end den mad syrerne er vant til. Hun mener at problemerne er et spørgsmål om madkultur. Centerleder Ulrik Pihl siger at han er lydhør overfor kritikken, og at han løbende, vil tale med cateringfirmaet med henblik på at justere menuen.

Nyhedsvært: - og Udlændingestyrelsen ønsker ikke at udtale sig om kritikken i Fredericia.

(Jyllands-Posten præciserer i faktaboks. Henviser til centerleder Ulrik Pihl; Tidl. post)

Dagbladet Information lader Ulrik Dahlin (eks-Kommunistisk Arbejderparti) gennemgå historien – Medier i selvsving om kræsne syriske flygtninge.

“Også Karina Lorentzen Dehnhardt skiftede position. Og hun kom ikke i TV 2 News tidligt torsdag morgen.

‘Da jeg kom hjem onsdag aften, trak jeg lidt infomedia på sagen, og så kunne jeg bl.a. på Fredericia Dagblad se, at der ikke er noget i historien. Så ringede jeg til TV 2 News, og de lagde så historien ned.’

Hun skrev også til Berlingskes Nyhedsbureau, ligesom hun tweetede og skrev på Facebook om sine betænkeligheder, forklarer hun.

‘Jeg har gjort, hvad jeg kunne, men jeg er rigtig ærgerlig over den historie, fordi det er det sidste, vi har brug for i en tid, hvor opbakningen til asylsøgere ser ud til at forsvinde.’

– Skulle du have været mere kritisk over for journalisten fra Kristeligt Dagblad?

‘Jeg er nødt til at stole på, at de oplysninger var korrekte. …,’ siger Karina Lorentzen Dehnhardt.”

I dag breaker mediernene historien ‘Populært at være frivillige på asylcentre‘. Kilden er to frivilligkonsulenter fra Røde Kors, og… Centerleder Ulrik Pihl fra Langelands Kommune. Man mærker hensigten og bliver forstemt.

Opdate. Et citat fra Lokalavisen.

“… jeg fandt siden ud af, at historien ikke holdt. Jeg beklager mine udtalelser. Det vil være rigtig bittert, hvis Dansk Folkeparti kan bruge historien mod asylansøgerne. (Karina Lorentzen, SF)



16. november 2014

Özlem Cekic hadede ‘alle jøder’, da hun var ‘en lille pige': Hvorfor opdrages (kun) muslimer til had?

Özlem Cekic har nogle banale pointer om sammenhængskraft, men det essentielle i kommentaren er indrømmelsen – at hun selv hadede jøder, da hun var ‘en lille pige’. Det interessante er ikke at der findes hadefulde mennesker i alle segmenter, men at første kvindelige muslim i Folketinget, rollemodellen par excellence, var opdraget til at hade jøder. Året er 2007, samme år som Danmarks 3. kvindelige muslim i Folketinget Asmaa Abdol-Hamid blev presset til at tage afstand fra hendes ungdommelige opfattelse af, at jøderne stod bag 11. september 2001.

Cekics belejlige antisemitiske modpol Ingolf repræsenterer ikke mange, og personligt kender jeg ingen danskere som opdrager deres børn til at hade muslimer. Ret beset så slører Cekic for virkeligheden med sin sammenligning: Muslimers (koraniske) irrationelle had til jøder, og danskeres (erfaringsbaserede) rationelle antipati mod muslimer.

Özlem Cekic i Politiken – Som barn hadede jeg alle jøder – jeg ved bedre nu.

“Lige på den anden side af Øresundsbroen, i Skåne, har op mod en fjerdedel af vælgerne for nylig stemt på Sverigedemokraterna. Et parti med nazistiske rødder. Mit råd til svenskerne er: Isoler dem ikke. Men gør heller ikke som i Danmark, hvor de etablerede partier begyndte at kopiere Dansk Folkepartis løsninger og retorik, mens vi på venstrefløjen dæmoniserede partiets vælgere.

Vi skal ikke tage afstand fra mennesker, men fra holdninger. Og vi skal huske, at selv holdninger kan faktisk rykkes. Jeg ved det fra mig selv.

Da jeg var en lille pige, så jeg billeder af dræbte palæstinensiske børn. Jeg har aldrig sagt det til nogen, men jeg hadede jøder dengang. Alle jøder. Senere fik jeg jødiske venner og bekendte – og jeg holdt op med at se jøder som en samlet gruppe. Jeg holdt op med at holde dem kollektivt ansvarlige for hinanden. Jeg holdt op med at hade jøder.

Som teenager mødte jeg den anden side af hadet. Jeg gik med tørklæde, og en dag spyttede en ung fyr på mig. Jeg kunne ikke få mig selv til at fjerne det slim, der hang ned fra mit tørklæde. Jeg hadede ham og alle andre danskere ‘som ham’. … I slutningen af 1990’erne var kampen mellem tyrkerne og kurderne intensiveret. Jeg skammede mig over at være en assimileret kurder, der ikke var i stand til at snakke kurdisk, og jeg hadede de nationalistiske tyrkere. Men også det had smeltede, da jeg mødte dem og lærte dem at kende som mennesker. Jeg er stadig politisk uenig med nogle af dem, men jeg hader ikke længere.

Men langt ind i mit voksenliv var der nu stadig én gruppe, som jeg fortsat hadede: racisterne.

‘Du (tænker) kun (…) på at rage til dig og de fremmede, du repræsenterer’, stod der bl.a. i Ingolfs mail. Han blev den første, jeg mødtes med. … Mødet med Ingolf blev det første af flere møder med racisterne, som udviklede sig til møder med mine egne fordomme, mine egne forestillinger og mine egne generaliseringer. Ekstremisterne skal bekæmpes. Det er jeg enig i. Både dem på højre- og dem på venstrefløjen, og de religiøse ekstremister. Men det sker ikke, ved at man ignorerer dem.

[...]

Eller hvis jeg skal se på mig selv, kan jeg huske, hvordan jeg som nyt folketingsmedlem højlydt undrede mig over, hvordan nogle af mine kolleger kunne finde på at give knus til folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti. Jeg kunne end ikke hilse på DF’erne, fordi jeg syntes, de var dårlige mennesker.

Jeg tror, at politikernes generaliseringer gør borgerne fremmede for hinanden. Der går let overbudspolitik i, hvem der er bedst til at dæmonisere. Og dæmoniseringen af minoriteterne i Danmark – såvel som dæmoniseringen af folk, der stemmer højrenationalt – gør, at vi frygter hinanden og glemmer at være nysgerrige. Det truer sammenhængskraften i samfundet. … Der er brug for en folkebevægelse, der taler hadsk retorik imod.”

Oploadet Kl. 13:01 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer

Om den kvindedominerede definitionsmagt: “Jeg er indigneret, derfor har jeg ret (og du er nazist).”

Jeg blogger om Michael Jeppesens ‘Ti stille, kvinde’, når jeg har set alle tre afsnit. Det er fair at problematisere grimt sprog og trusler, men med ‘højre/mand mod venstre/kvinde-fokus’, i en tid hvor højreorienterede politikere må have livvagter, virker det uværgeligt som et angreb mod folkedybet – dem der har Facebook-profiler, men ikke får taletid i det de selv kalder ‘Hele Danmarks Radio’.

Glimrende kronik af Eva Agnete Selsing i Berlingske – Giftigheder fra flinkeskolen.

“Forleden bragtes første afsnit af ‘Ti stille, kvinde’ på DR 2 (andet afsnit torsdag aften, red.) – et program om den hårde tone i debatten. Jeg blev spurgt, om jeg ville deltage, men takkede nej. Jeg ville gerne problematisere programmets præmis om, at der er tale om en kønsproblematik, og at kvinder i denne sammenhæng er de mest udsatte. Det var producenterne ikke interesseret i. Så her er, hvad jeg ville have sagt.

… det er da ærgerligt, hvis omgangsformen skræmmer folk væk fra en diskussion – men er det også et kønsproblem? Et, der viser, at kvinder er undertrykt i en debat- og demokratisammenhæng? Det mener jeg ikke.

De deltagende i programmet har alle fremtrædende, privilegerede, ja, indflydelsesrige medieplatforme. Det er kvinder, der i kraft af deres status i den snakkende og debatterende klasse ikke sjældent får deres synspunkter sendt lige ind i hundrede tusinde dagligstuer hver uge.

De tilhører et køn, der på en række væsentlige parametre slår mændene med mange længder: Dagens kvinder er bedre uddannet, stærkere til at passe deres helbred og ikke lige så socialt udsatte. Mens nutidsmanden kommer dårligere gennem uddannelsessystemet, lever kortere og har en langt højere risiko for eksempelvis at ende som hjemløs. Han sidder (for det meste) i Jylland, og han er vred. Vred over at blive talt ned til af de veltalende (akademiker)kvinder, der bor i København, stemmer radikalt eller Enhedslisten, vil tage hans bil og penge fra ham – og bruge dem på lysende bænke og resocialisering af afstumpede forbrydere. Samtidig med at hun peger fingre ad ham, sådan en håbløst utjekket provinsperson, der spiser køberoulade og ikke aner, hvad den nyeste café på Vesterbro hedder. …

Vi kan låne fra professor ved KU, Hans Bonde. Han har beskrevet nogle specifikt kvindelige magtformer, deriblandt ‘svaghedsmagt’, ‘godhedsmagt’ og ‘skammermagt’. Særligt den sidste er relevant her. Skammermagt kan udskamme, ekskludere og nedtrampe, og det er væsentligt for etableringen af sociale, psykologiske og kulturelle hierarkier. De, der kan skamme, kan presse hele grupper ned i det, der de facto er en undermenneskekategori. Vi så det i udlændingedebatten i 1990erne, hvor kritikerne af tilvandringen blev tegnet som en art nazister, og vi ser det i dag i den kulturelle kamp mellem bestemte, privilegerede kvindesegmenter og manden (den hvide, kulturkristne arbejder-provinstype).

Til Bondes magtbegreber må vi lægge endnu et, nemlig definitionsmagten. Definitionsmagten sætter scenen. Den, ja, definerer, fylder begreber med et bestemt indhold, formet af magthaverens egne præferencer. ‘Tolerance’ kommer på den måde til at betyde ‘accept af intolerance’, og ‘ligestilling’ kommer til at betyde ‘negativ diskrimination af mænd qua deres køn’ – og så videre.

I et nutidsperspektiv kan vi især se den kvindedominerede definitionsmagt overalt, hvor spørgsmål om køn og ligestilling berøres. Løn, bestyrelsesposter, barsel med videre er emner, der stort set altid diskuteres ud fra præmissen om ‘ligestilling’, som oversat fra kvindesprog betyder ‘ensretning’. …

Man kunne også nævne andre mainstream-feminiserede emner såsom økologi og madspild, antiforbrug og den forestående klimakatastrofe, der alle henter næring i universitetsmarxismen. Debatten om disse foregår på en blandt kvinder særligt populær indignationspræmis: ‘Jeg er indigneret, derfor har jeg ret (og du er nazist).’ Et populært debatgreb, hvor det reaktionære krav om et sammenhængende argument er elimineret til fordel for en rent følelsesmæssig slutningskæde.

Opvokset i et feminiseret Institutionsdanmark med utydelige (men bomstærke) magtstrukturer har disse damer lært at begå sig på flydende manipulationssprog. Det handler om at sige en masse mellem linjerne. Destilleret uoprigtighed som magtredskab – og vor tids veluddannede kvinder i mediefladen har masser af det: Tal pænt, men sig noget rigtig grimt. Undgå direkte, ærlig konfrontation, skam din modstander ud i stedet. Social eksklusion er stærkere, mere sårende og længerevarende end et bramfrit eller nedsættende ord eller to.

(‘perkern’ på Uriasposten, 15. november 2014: “fuck danskerne vi boller jeres land…”)

Man skal nærmest være kvinde selv for at kunne besvare det raffinerede had, der emmer ud af (dele af) landets skrivende damebestand. Og manden? Han har tabt på forhånd. Han tabte allerede i skolen, da The Girl Way af ideologisk fikserede undervisere blev cementeret i 1970erne og frem. … Mangen en mand kan ikke svare under radaren. Han ryger direkte i nettet ved den første kluntede eller vrede kommentar på Facebook. Og så kan man bruge det til at slå ham oven i hovedet med. Igen. Se, den primitive racist-nazist-kvindehader-proletar-tabermand!

Men hvad er værst? Den velformulerede bandbulle mod anderledes tænkende, der tegner dem som en slags undermennesker eller moralsk defekte væsner – eksempelvis folk, der menes at have et ‘dårligt menneskesyn’ – eller beskeden, ‘du er en grim kælling’? Den sidste er klart mest direkte anstødelig. Men den første, hvad med den? Jo, den er mere abstrakt formuleret – men dens iboende dehumanisering rammer mindst lige så dybt som den første, vil jeg mene. …

Det, der giver social og kulturel status, det har kvinderne. De har skammer- og definitionsmagten, og dermed er det i høj grad dem, der bestemmer ude på medieslagmarken. Måske derfor finder vi, blandt dem, der klager mest over ‘tonen’ i debatten, også de dygtigste udi indirekte defamering af de anderledes tænkende. Det er et paradoks, men tydeligvis ikke et, der generer vores mange tonehyklere.”



12. november 2014

18-årige Sophie er aktiv i MS, DGS, SFU og UNICEF – og i øvrigt ‘røvtræt’ over at være ung i Danmark

Sophie Isabelle Stistrup Worrall er aktiv i MS, DGS, SFU og UNICEF, og alt for ung til at blive taget seriøst. Fra Ekstra Bladet – 18-årig: Røvtræt af at være ung i Danmark.

“Kære Helle Thorning – jeg er træt af, at du er statsminister i Danmark for du er skyld i, at vi ikke får en rød regering igen før om mange år.

Kære Bjarne Corydon – jeg er træt af, at du har indført ‘nødvendighedens politik’. …

Kære Pia Kjærsgaard – jeg er træt af, at du har fået folk til at tro, at flygtninge er roden til alt ondt.

Mit navn er Sophie W. – jeg er 18 år gammel og er røvtræt af at være ung i Danmark.

Kære danskere – jeg mener det er på tide, vi siger hvad vi er trætte af, så vi kan få ændret det.”

(Sophie Isabelle Stistrup Worrall på Twitter, 11. november 2014)

Oploadet Kl. 11:37 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Arkiveret under:


6. november 2014

DR3-tema om konspirationsteorier: 9/11, Illuminati og Breivik/Hedegaards ‘Den muslimske invasion’

Jeg ser udelukkende DR, når jeg tippes om licensfinansieret propaganda, men 2014-kvoten er ved at være fuld. Udsendelsesrækken Langtude på DR3 havde i går ‘Konspirationsteorier’ som emne, og gik tæt på seks af slagsen. Lige efter ‘9/11′ (CIA og Bush stod bag 9/11-angrebene), lige før ‘Illuminati’ (reptilmennesker styrer kloden) var emnet ‘Den muslimske invasion’, og efter intro med Anders Breivik, gik det så ellers over stok og sten mod folk Lars Hedegaard og ‘bloggere’, der troede på konspirationen.

En række kendisser kommenterede, de fleste journalister, og det blev næsten mere pinligt end man kunne frygte. Min favorit er Klaus Riskjærs ‘Koranen har intet med vold at gøre’, men der flere hjerneblødninger og ufortyndet Islam-apologi. Direkte link til indslaget på DR.dK.

“Vi åbner dine øjne og giver dig hele sandheden.” (intro)

“Muslimernes tilstedeværelse i Vesten er ikke tilfældig. Det påstår i hvert fald den højreekstremistiske terrorist Anders Breivik i sit manifest, hvor han hævder at muslimer vil invadere Vesten. Adskillige bloggere og forfattere som for eksempel Lars Hedegaard mener at muslimer i mere eller mindre grad er en del af den samme plan om at overtage den vestlige verden. (speak)

“Verdens seks mest langtude konspirationsteorier…” (speak)

(Langt Ude: Konspirationsteorier, ‘Den muslimske invasion’, DR3, 5. november 2014)

Sara Zobel & Mikael Simpson.

Sara Zobel, psykolog: Jeg går gladelig rundt med tørklæde og hat på.

Mikael Simpson, musiker: Sådan gik gamle koner jo rundt i Vestjylland i 30/40’erne.

Sara Zobel: Jeg synes det er så flot, for du har faktisk hat og tørklæde i et. … Og hvis man har en dårlig hårdag eller ikke gider vaske hår, så er det bare på med det her tørklæde.

Lina Rafn & Klaus Riskjær.

Klaus Riskær, finansmand: Der er ikke i Koranen basis for at optræde voldeligt og terroristisk, for eksempel. Så jeg tror, at hvis vi skal kigge på dem der fortolker Koranen og har forstand på muhammedanisme og alt det her, så tror jeg altså, at det her med vold og sådan noget, det er slet ikke en del af det. …. Tørklæder og burkaer og det der. Det synes jeg er okay, der er sådan…

Lina Rafn, musiker: - Der er kolorit.

Klaus Riskær: Åhh åh, det er også lidt spændende. Hvad sker der hvis man løfter op i det. Jeg synes det er okay. Jeg synes det er enormt sexet faktisk.

Ditte Okman & Simon Kongshøj.

Ditte Okman, radiovært: Jeg ved sgu heller ikke hvor mange der egentligt tror på det, andet end netop Nationen, og jeg tror altså ikke engang at Lars Hedegaard tror på den. Men det er jo klart, at når folk sidder og er pissefulde foran deres computere, og kommenterer på de her Ekstra Bladet-artikler, så går det jo amok. Men det er jo noget som er opstået i en eller anden kælder.

Sigurd Kongshøj, tv-vært: Ja. Det er opstået i en kombination af snaps og rohypnol.

Thyra Frank & Thomas Skov.

Thomas Skov, tv-vært: Der er så meget racisme.

Thyra Frank, Liberal Alliance: Ja.

Thomas Skov: Folk skal bare lære, at det er ligemeget om man er muslim eller jøde. Whatever. Folk skal bare opføre sig ordentligt og tro på det de tror på, og give andre folk lov til at tro på det de tror på.

Thyra Frank: Jeg fuldstændig ligeglad med om at man spiser flæskesteg eller ej, bare jeg kan få lov til det.

Diverse.

Özlem Cekic, Socialistisk Folkeparti: … og det er jo noget Dansk Folkeparti grundlæggende tror på. Er det ikke vildt?



2. november 2014

Özlem Cekic ramt af Instant Facebook Karma: Flere øjenvidner halalslagter offerrolle-modellen…

Özlem Cekic var lørdag en tur i Bella Centret. BT har historien, men nok så interessant er Facebooks mange øjenvidneberetninger der halalslagter offerrolle-modellen.

“Folketingspolitikeren Özlem Cekic (SF) blev lørdag sammen med sin mand og to af sine børn udsat for en behandling fra to vagter ved en tøjmesse afholdt i Bella Center, som hun betegner som både ‘ekstremt ubehagelig’ og ‘ydmygende’.

Ifølge Özlem Cekic sagde en af vagterne ‘fis hjem med jer’ i forbindelse med episoden, hvor hun også fik at vide, at politiet ville blive tilkaldt, hvis familien ikke forlod stedet. …

‘Jeg ved ikke, med hvilken hensigt han sagde det, men det er ikke den mest høflige måde at tale på. Han havde åbenbart behov for at sige, at jeg skulle fise hjem,’ siger SF-politikeren og uddyber: ‘Jeg ved bare, at jeg blev afvist, selvom jeg ikke gjorde noget forkert.‘”

(Øjenvidne kommenterer på Özlem Cekics Facebook-væg, 1. november 2014)

Jeg stod forest i køen med min kæreste og så det hele. Det der skete var at øzlem stod i køgangen med sine 2 børn, der var ikke meget plads og vagten beder hende derfor pænt om at træde inden for vinduerne så de andre gæster ikke er i tvivl om de må gå ind, da flere havde stilt sig i kø bag hende. Det nægter hun da hun venter på sin mand, og han beder hende pænt flere gange efterfølgende. Hun bliver ophidset og siger at hun jo ikke er til gene og hvad er problemet. Han forklarer hende flere gange hun skal rykke ind med en hårdere tone men hun bliver mere ophidset og føler sig virkelig krænket. Hun spørger så om hun må stille sig ved hegnet og får først et nej, derefter må vagten stå og diskutere med hende om sagen og det ender med hun får lov at stille sig ved hegnet. Dette brokker hun sig nu også over og siger ‘nå nu må jeg godt, og kræver at tale med chefen!’ Mens hun står ved hegnet, ringer manden til hende som ummiddelbart står ca. 10m væk, da han kommer står de og diskuterer mere og vi rykker videre kort tid efter. Vagten passede sit job og ham agerede ikke racistisk eller uproffesionelt efter min mening.” (Mathias Christian Johansen, 1. november 2014)

“Og hele sagen kunne være løst ved at gå 100 meter, lige som alle andre der forsøgte at gå ind den forkerte vej. … (Jeg stod 3 meter fra hende da det skete) … Özlem, du var selv skyld i den behandling. Når man ikke behandler mennesker i arbejde med den respekt de fortjener, så kan man desværre ikke forvente at blive respekteret tilbage. Vagten havde helt ret i at bede dig om de ting han gjorde. Jeg var nød til at stå i kø 5 minutter ekstra, fordi du satte dig for at diskutere sagen med den vagt der skulle lukke os ind. Så tak for det “ (Michael Hansen, 1. november 2014)

Min datter og jeg stod også forrest i køen lige ved siden af dig ôzlem Cekic og har oplevet det samme som Matias tidligere i denne tråd. Du blev pænt spurgt om du ville rykke dig, hvilket du ikke ville – jeg oplevede at du ikke var særlig samarbejdsvillig, hvorfor situationen spidsede til. Havde du gjort hvad du pænt blev bedt om så var I jo kommet ind sammen med os andre uden bøvl” (Mai Zahl Skernby, 1. november 2014)

“Hej Özlem. Jeg så selv optrinet til diskussionen i køen. Helt objektivt så forstår jeg ikke hvorfor du ikke flyttede dig når vagten bad om det. Der var en grund til han bad dig om det. Nu er der som regel to sider af samme sag, og jeg synes ikke du skriver sandheden her. Samtidig synes jeg det er lavt at du kaster racismekortet samt at du er politiker. Skal du have flere fordele af den grund?” (Troels Bay, 1. november 2014)

Oploadet Kl. 01:57 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer


20. oktober 2014

Rød blok fjernede kontanthjælpsloftet: Indvandrere skal tjene 35.000 om måneden for at tjene på job

Der er ingen rationel forklaring på venstreorienteret politik i forhold til indvandring og velfærdsstaten. Altså udover det åbentlyse – had til den gennemsnitlige danske lønmodtager. Fra Jyllands-Posten – 80 pct. af alle ægtepar på kontanthjælp er indvandrere.

“Antallet af ægtepar på kontanthjælp er i de seneste år steget markant, og nye tal viser, at gruppen af indvandrere og efterkommere i stigende grad er stærkt overrepræsenteret.

Således var 8 af 10 ægtepar, hvor begge modtager kontanthjælp, i juni ægtepar, hvor begge var indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

‘De her tal er en katastrofe. Det var en gigantisk fejl af regeringen at rive kontanthjælpsloftet ned. Det er fuldstændig utopisk, at én i et indvandrerægtepar kan få et job til 35.000 kr. om måneden, så de får en gevinst ud af at arbejde,’ siger politisk ordfører Inger Støjberg (V).

Overrepræsentationen får flere borgerlige partier til at bebude en genindførelse af kontanthjælpsloftet…”



5. oktober 2014

Ungsocialist truer Trykkefrihedsselskabet: Hvis I udstiller Dan Park, “… så sætter jeg ild til bygningen”

Historien om Dan Park er efterhånden blevet en længere føljeton, som jeg ikke har det forkromede overblik over. Plakaterne der kan købes på Entartetekunst.dk, er fra den 23. oktober udstillet på galleri ‘Hornsleth & Friends’ på Bredgade 8 i hovedstaden. På trods af ungsocialistiske trusler…

(Peter Hoffmann truer Trykkefrihedsselskabet af 2004 på Facebook, 3. oktober 2014; FB, Twitter)

(Peter Hoffmann om DSU’s nye anti-Løkke kampagne, 4. oktober 2014; Se også FB)

(Peter Hoffmann, Socialistisk Folkeparti Ungdom. 2012; SF-Kalundborg.dk)

Mere om Dan Park på Snaphanen, Den Frie, Dispatch International, Trykkefrihed mfl.

Oploadet Kl. 19:21 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


25. august 2014

Debat uden perspektiv: “Debatten drejer sig om bittesmå detaljer ude i hjørnerne af velfærdsstaten…”

Information har interviewet professor Ove Kaj Pedersen der lancerede begrebet ‘konkurrencestaten’, som Bjarne Corydon tog til sig. Fra Venstrefløjens kritik af konkurrencestaten er pinlig.

“… Ordet konkurrencestat har været en rød klud for mange debattører i det forløbne år?

‘Jeg tager mig til hovedet over niveauet! Især venstrefløjens kritik af konkurrencestaten har været pinlig. … Her i landet tiltager man sig retten til at have en mening uden at have undersøgt, hvad man taler om’.

Det er især intellektuelle, der er kritiske over for konkurrencestaten?

‘Der er masser af personer på universiteterne og på den klassiske danske venstrefløj, som dyrker den åndelige dovenskab og dropper analysen. De kunne ikke lide ordet ‘konkurrencestaten’, og så behøvede de ikke tænke mere over det. De reagerer på reflekser. … Den politiske debat i Danmark er overfladisk og gennemsyret af mytomaner, som kører på myter og varetager egne interesser på baggrund af myter’. …

‘Jeg tilhører selv en generation – babyboomgenerationen – som bliver stadig mere afhængig af velfærdsstatens ydelser og hjælp. Enhver politiker, der vil genvælges, og ethvert parti, der vil have indflydelse, er nødt til at tage hensyn til denne store magtfulde vælgergruppes interesser. Sådan er det. Det samme gælder de mange offentligt ansatte, der også er en magtfuld gruppe, som politikerne må tage hensyn til. Der er intet, der er så svært i Danmark som at ændre velfærdsstaten, fordi flertallet er afhængigt af den. … Hver gang man reformerer, er der nogle, der vinder, og nogle, der taber. De første siger ikke noget. De sidste skriger højt i medierne’.

Er der ikke en god, saglig debat i Danmark?

‘Nej, debatklimaet er præget af kaos og rod. Interessegrupper hyler op, når deres velerhvervede privilegier antastes. Men det mest forstemmende er, at når man f.eks. åbner for Radioavisen, så er det som at få en revisionsrapport læst op. Debatten drejer sig om bittesmå detaljer ude i hjørnerne af velfærdsstaten, som om den ene får 492 kr., mens den anden får 500 kr., om paragraffer, børnecheck, børnetilskud, tøjbudgetter. Det er alle de små frimærker, der er i spil. Debatten er kaotisk, flimrende og ligegyldig. De, der forsøger at følge med ved at læse avisen og lytte til Radioavisen, må befinde sig i et kaotisk univers. Der mangler fokus og en ramme for debatten’.

[...]

‘Efterkrigstidens venstrefløj, der ville forandre samfundet gennem reformer, ligger i ruiner. Årsagen er, at venstrefløjens vælgergrundlag i stigende grad er identisk med babyboomgenerationen og den middelklasse, som er afhængig af offentlige ydelser. Når man har sine interesser koblet tæt til velfærdsstaten og de offentlige budgetter, institutioner og ordninger, kan man ikke længere være en samfundsforandrende kraft. …’.

Hvor ser du det?

»Når SF kollapsede i forsøget på at blive regeringsbærende, var der tale om et historisk kollaps af en idé – ideen om en pragmatisk venstrefløj, der er indstillet på at indgå kompromiser. Den er der ikke længere. Den er død. Nu er der kun kustoderne på den yderste venstrefløj tilbage…‘.

Den store historie er jo, at det er de borgerlige, der er blevet socialdemokratiske og er blevet tvunget til at føre socialdemokratisk politik. Over tid er de borgerlige blevet socialdemokratiske, og socialdemokrater er blevet borgerlige. Begge parter har fået deres del af kagen’.”



20. august 2014

Karsten Hønge (SF): Kunne P Kjærsgaard ikke lige snuppe et stykke af den rullepølse (12 er døde af)

Arven fra Venstresocialisterne fornægter sig ikke. Socialistisk debatkultur.

(Karsten Hønge på Twitter, 18. august 2014)

Oploadet Kl. 11:28 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper