DR’s måling er lavet i samarbejde med Danmarks Lærerforening, og skal derfor tages med et gran salt. Det er dog alligevel påfaldende, at det klart største lærerparti lige nu er Enhedslisten. Et parti der arbejder for en kommunistisk revolution, med alt hvad dertil hører. På andenpladser kommer meget sigende de blanke stemmer.

(DR Online, 15. april 2013: Chok-måling: Lærerne flygter fra regeringspartierne efter lockout)

“I DR Nyheders politiske måling står Enhedslisten til at blive det nye, store lærerparti. Ved det seneste valg kunne det lille venstrefløjsparti kun trække ni procent af lærernes stemmer. I dag ville Enhedslisten få en tredjedel eller 34 procent af stemmerne blandt de 40.000 folkeskolelærere.”

Det er altid godt for debatten, når den konkrete virkelighed tvinger de mest ignorante frem fra skjulet, men kampen mod banderne må ses i sammenhæng med udlændingepolitikken, og hermed er SF en del af problemet. SF’s ‘omsorgsborgmester’ Ninna Thomsen i Politiken – Borgmester: Banderne styrer min bydel.

“Fredag aften i sidste uge havde jeg en mærkelig oplevelse. Jeg skulle give et interview til TV2 News om en stor læse- og skriveindsats, vi har gennemført blandt mange hundrede sosu-hjælpere og -assistenter ansat i Københavns ældrepleje, som jeg er borgmester for. …

Interviewet skulle som så ofte før foregå uden for min gadedør på Nørrebro. Men denne gang kom der kontra-besked, da TV 2 fik min privatadresse: TV 2 kunne ikke interviewe mig hjemme; stationens biler og pressefolk kan ikke komme på Nørrebro om aftenen, i hvert fald ikke uden vagtfolk. …

Og det var da i orden med mig. Det, som til gengæld slet, slet ikke er i orden, er, at det så nu er banderne, der bestemmer, hvem der må komme i min bydel, Nørrebro. … Og tilsyneladende har de besluttet, at TV 2′s kamerafolk og journalister ikke må rapportere fra et område, der, så vidt jeg forstod, dækker Nørrebro fra Søerne og ud til Nørrebro Station – inklusive Jagtvej, som jeg ellers opfatter som en helt almindelig travl (og bandefri) hovedfærdselsåre gennem byen. …

Når din datter sover hos en veninde – og der bliver affyret 30 skud uden for blokken, stiller det nye udfordringer til din forældrerolle. Vil det skabe unødig frygt hos dit barn, at du fortæller det, at det skal lægge sig ned, hvis det kommer ud for en skudveksling?“

Det er sjældent der kommer noget relevant fra Zenia Stampe, men i den pågældende blogpost har hun faktisk en pointe. Hvor står Venstre (og De Konservative), hvis de efter næste valg tvinges til at vælge side. Fra Stampes blog på Politiken.dk – Venstre putter sig bag Dansk Folkepartis ryg.

“Hvad sker der, hvis Venstre igen skulle få mulighed for at danne regering på basis af Dansk Folkepartis stemmer? Vil det slå Danmark tilbage til de tossede symbolpolitiske tiltag fra det forgangne årti? Gode spørgsmål. Foreløbig får vi ingen svar. …

Det er klart nok, hvad de fleste øvrige partier mener om Dansk Folkepartis vane med at brøle symboltunge og indholdslette forslag ud i Folketingssalen. De fleste trækker på skuldrene og går videre med deres politiske arbejde. For i øjeblikket flyver værdipolitiske varmluftsballoner fra højrefløjen ikke langt. Heldigvis. De dage er forbi.

Men det er naturligvis interessant, hvor Venstre placerer sig.

For Dansk Folkeparti har meldt ud, at de ønsker at komme i regering efter næste valg. Og hvis Lars Løkke skulle have drømme om at generobre statsministeriet, så vil han komme til at blive dybt afhængig af Dansk Folkeparti. Så hvad mener Venstre, når Dansk Folkeparti mener noget skørt? …

Men hvad vil Venstre med forslagene fra Dansk Folkeparti? Sådan for alvor? Helt konkret? Hvor vil Venstre placere sig, hvis det en dag igen bliver nødvendigt at tage Dansk Folkeparti alvorligt?“

(Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af nummerplader med dannebrog; Afvist af V & K)

En kombination af flere faktorer, herunder kæde-indvandring, vil uigenkaldelig gøre storbyerne røde. Det er selvfølgelig godt at socialister tvinges til at prioritere udgifterne, men nedskæringerne vil blive målrettet majoritetsdanskere, og genvalget sikret på værdipolitiske markeringer der kan forstærke processen. Den demokratiske socialisme er på retur, men samme gælder ikke den kommunistiske utopi, endsige den socialistiske stat. Fra Politiko – Enhedslisten på størrelse med S i København.

“Selv om Socialdemokraterne og SF lider i de nationale meningsmålinger, står rød blok samlet set til at gå frem i København takket være kraftig voksende tilslutning til Enhedslisten. Ifølge en måling, som Gallup har foretaget forud for kommunalvalget, går Enhedslisten frem fra 10,9 pct. ved seneste valg til hele 27 pct. i dag. Dermed kommer partiet op på størrelse med S i målingen, som i dag står til 28 pct. af stemmerne. …

Udviklingen i København, hvor Socialdemokraterne holder skansen, mens Enhedslisten går markant frem, kan genkendes i alle landets fire største byer. De dårlige landspolitiske målinger slår ganske enkelt ikke igennem ude i kommunerne for S. Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, skyldes det, at vælgerne ikke har et problem med S generelt, men blot den politik, som føres fra Christiansborg.“

Finansminister Bjarne Corydon fortjener ros for at sige fra, men man vinder ikke valg på økonomisk ansvarlighed. Fra BT – Så giftig var han: Corydon ydmygede Johanne for åben skærm.

“Bjarne Corydon var giftig, da han mødtes i en duel med Johanne Schmidt Nielsen på DR 2 torsdag aften. I en debat om, Socialdemokraterne svigter sine værdier, brugte han argumenter som Johanne Schmidt-Nielsens unge alder og kunne lige pludselig ikke huske, hvad Enhedslisten hedder.

- Jeg blander mig heller ikke i revolutionsdebatten – det overlader jeg fuldstændig til jer. Der er jo en grundlæggende forskel på os og jer som Enhedsliste, eller hvad I kalder jer, sagde finansministeren.

- Ja, det hedder vi. Du har ret – vi hedder Enhedslisten, nåede Johanne Schmidt-Nielsen lige at skyde ind.

Senere i programmet langede han igen voldsomt ud efter partiet.

- Før hed det kommunister, nu hedder det Enhedslisten, sagde Bjarne Corydon.“

På Politiken.dk kan man læse en lang feelgood-historie om ‘racisten’ Ingolf Rasmussen, der trods en fortid i blandt andet Dansk Folkeparti, er blevet venner med dansk-kurdiske Özlem Cekic. Det lugter lidt af spin, men SF’ere kan selvfølgelig mødes privat med dem de vil, omend der er noget fordækt over lige netop denne nuancerede ‘indvandrerkritiker’, der optræder som en slags repræsentant for den islamkritiske danske højrefløj. “Jeg har ikke noget had som sådan”, fortæller han henover ostebordet.

Ingolf Rasmussen har skrevet mere end 50 kommentarer her på siden, og har fået flere slettet, fordi han konstant gik over grænsen. Han er ikke den eneste der er frustreret over udviklingen, men hvis man ikke kan diskutere emnet uden at henvise til Hitler, Zyklon B, og ‘lange næser’, så er Uriasposten det forkerte forum. En enkelt gang gengav han en tekst fra DNSB’s hjemmeside, og mon ikke han befinder sig bedst hjemme blandt nationalsocialisterne. “Arme blinde Kim Møller, du er en narrøv.”, skrev han for for nogle uger siden til undertegnede, og det er jo næsten at betragte som et klap på skulderen. Her et par af hans kommentarer…

“Mit “fromme” håb for Politiken skal være om det denne gang ikke skulle være muligt, at finde en afløser på Tøgers post, som IKKE stammer eller har aner fra “de lange næsers land”.” (31. januar 2011)

“I dag så jeg således en såkaldt perker med en hvid dansk pige, en såkaldt sperm-so, svine et ægtepar til… Derfor mener jeg, at det skulle være tilladt at skære halsen over på sådan et perker-svin og hans danske sperm-so, skulle brændemærkes i panden, så fremtidige bejlere kunne se hvilket svin hun engang havde været, at hun havde ladet sig bedække af en rotte, desuden skulle en sådan sperm-so have frataget alle sine rettigheder og de rettigheder som en ren dansker har. Hvis jeg skulle være så heldig at opleve en likvidering af sådan et perker-svin, vil jeg juble – ja, jeg ville sågar selv deltage bagefter i at partere svinet og kaste lunserne for hundene.” (2. september 2011)

“Lad os én gang for alle få jøder og de indavlede, degenererede muhammedanere sparket ud af Danmark.” (12. december 2012)

“Hr. Hitler brugte Cyklon B til at desinficere, man kunne gøre det samme i Gellerup, pak bebyggelsen ind og rens ud med dette vidundermiddel.” (15. december 2012)

(Slettet kommentar af Ingolf Rasmussen, 31. december 2012)

Fra Politiken – Hademails til Özlem Cekic udviklede sig til et venskab.

“Özlem Sara Cekic står i sit køkken og anretter oliven, melon, druer og brød med fetaost på nogle fade.

Hun kigger skiftevis på sit ur og ud ad vinduet. Hvor i alverden bliver Ingolf Rasmussen af? Det ligner ham mildest talt ikke at være forsinket. … Nu træder Ingolf ind. Han er et bjerg af en mand med stridt hvidt hår og tætklippet fuldskæg.

[...]

Özlem åbnede sin mappe med hademail og opdagede, at en hel del af dem var fra Ingolf Rasmussen, eller I.R., som han også underskriver sig. Hun begyndte at grave i, hvem han var.

Ingolf har været aktiv i Fremskridtspartiet og medlem af Dansk Folkeparti og Den Danske Forening, finder hun ud af.

Han optræder også som fotograf, når nogen på højrefløjen skal have taget billeder, for eksempel ved en demonstration eller i det autonome miljø. Ingolf har optrådt undercover i Ungdomshuset, og han har lavet Radio Holger, som blandt andet »orienterer om indvandringens landsskadelige konsekvenser«.

»Jeg ville gerne ud og snakke med dig, fordi jeg gerne ville forstå, hvorfor folk hader«, siger Özlem til Ingolf på den anden side af bordet. …

»Har du en forestilling om, at alle på højrefløjen er nogle svin, eller hvad«, spørger jeg.

»Sådan tænkte jeg. Jeg var bange«, indrømmer Özlem.

»Det er først der, det for alvor går op for mig, at jeg selv er så fordomsfuld. Jeg kan ikke forstå, at han bor i et skønt socialt byggeri. Og da Ingolf åbner døren, dufter der faktisk, der lugter ikke. Jeg ved ikke, om jeg er glad, eller om jeg er lidt … chokeret over, at du ikke lever op til mine fordomme. Og så tænker jeg: Nå, men han er sikkert sådan en hvid, klam én, som har nogle pædofile tendenser …«.

[...]

»Hvad med dig, Özlem, har du opbygget det her venskab for at kunne bruge det politisk?«, spørger jeg.

»Jeg har først og fremmest opbygget det, fordi jeg gerne vil forstå mennesker som Ingolf. Jeg synes, det er underligt, at jeg før har tænkt: De her mennesker kan aldrig nå mig, og jeg kan aldrig nå dem … Især når man tilhører venstrefløjen, er det nemt at sige: Folk er racister, og nu må de tage sig sammen. Men noget af Ingolfs had er velbegrundet, har jeg lært…«, svarer Özlem.

»Men havde du bygget det her op, hvis ikke du havde været politiker? Er det ikke bare for at vise verden, hvor god du er?«.

»Jeg tror ikke, min nysgerrighed er vakt, fordi jeg er politiker«, siger Özlem.

»Men jeg tænkte, at hvis jeg undervejs bliver klogere, så kunne jeg fortælle det til andre, og så kunne de måske også blive klogere. Men det, der vender det hele op og ned, er, at jeg … faktisk begynder at holde af Ingolf, ha ha«. …

»Jeg synes ikke, jeg i dag ser de fremmede som en fjende. Før var en fremmed en, du skulle passe på og i den dur. Sådan føler jeg sgu nok ikke i dag. Det er mere nuanceret«, siger Ingolf.

»Hvad med dig, Özlem?«.

»Ud over det personlige, så synes jeg, jeg er endt der, hvor jeg er nødt til at gå ud og tage de her debatter. Jeg kan ikke længere sige, nå ja, det er bare Jonni Hansens parti eller Den Danske Forening eller Dansk Folkeparti, og dem skal vi bare tie ihjel. Man kan ikke bare sige: De mennesker kan jeg alligevel ikke rykke, for det er faktisk ikke rigtigt«.

»Kan du selv rykkes?«.

»Ingolf har i dén grad rykket noget ved mig. Han har fået mig til at tænke, at der også er en racist i mig. Jeg har lige så meget had og lige så mange fordomme«, siger Özlem.

»Så du er blevet klogere, men får Ingolf dig også til at ændre holdning til noget?«.

»Før tænkte jeg, det var åndssvagt, hvis jeg skulle tage afstand, hver gang to muslimer gjorde noget idiotisk. Nu indser jeg, at jeg er nødt til at sige noget. Være med til at nedbryde nogle fordomme. Vise, at alle muslimer ikke er ens. Det har jeg fundet ud af efter mødet med Ingolf«.

»Jeg har ikke noget had som sådan«, siger Ingolf. »Jeg har aldrig forfulgt en fremmed på nogen måde. Jeg synes bare ikke, vi skal være hele verdens skraldespand«.”

Før Thor Möger Pedersen blev skatteminister var han i en længere periode ‘kampagnekoordinator’ for SF’s folketingsgruppe, og i den forstand er jobbet som debatvært på DR2 vel noget nær en naturlig forlængelse. Fra DR.dk – Dropper Folketings-drømmen: Thor Möger bliver debatvært på DR2.

“SF’s tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen trækker sig som kandidat til Folketinget. …Thor Möger Pedersen bliver fremover debatvært på DR2, hvor han skal stå i spidsen for programmerne med titlen ‘Gadens Parlament’. Programmet, Thor Möger skal være vært for, går ud på, at DR2 inviterer danskerne til at diskutere emner, der optager dem lige nu. …

- Jeg synes, det er vigtigt, at man engagerer sig i sit samfund. Det er netop intentionen med ‘Gadens Parlament’; at øge den demokratiske deltagelse og dialog. Det bliver en stor udfordring – også for mig personligt, men jeg har masser af gå-på-mod og bliver en del af et stærkt team.…, siger Thor Möger Pedersen.”

(Thor Möger Pedersen, folketingskandidat for SF 2011)

Det lykkedes Danmark at stå imod Euro’en, men kampen om symbolerne foregår med fuld styrke, og hovedparten af de folkevalgte mener tilsyneladende den slags er helt uproblematisk. Liberal Alliance støtter Dansk Folkepartis forslag. Fra Politiken – DF kræver dannebrog på nummerpladerne.

“Dansk Folkeparti vil gøre det muligt at få dannebrog på nummerpladen. I dag er eneste alternativ til den neutrale nummerplade en nummerplade med et lille blåt EU-flag og påskriften ‘DK’.

Men det er slet skjult EU-propaganda, mener partiet, der i dag fremsætter et forslag i Folketinget om, at man frit skal kunne vælge mellem intet flag, EU-flaget og dannebrog. … Liberal Alliance støtter forslaget. …

EU-symbolet blev indført som alternativ til den traditionelle nummerplade i 2009.”

“Velfærdsstaten fungerer kun hvis den arbejdende middelklasse bakker op!”, skrev eks-kommunisten Mattias Tesfaye på Facebook igår, og giver eksempler på hvorledes dette banale synspunkt har forarget kampfæller på venstrefløjen, der blandt andet han kaldt ham asocial’, ‘kynisk’, ‘arrogant’ og ‘halv-racist’. “… jeg er en smule bekymret for debatniveauet på venstrefløjen“. Word up.

I modsatte boldgade er beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der i TV2 Nyhederne torsdag, direkte fra Magleby, med våde hundeøjne appellerede til erhvervslivet: “Kom nu arbejdsgivere!”. Historiker Torben Hansen på Snaphanen – En minister går til bekendelse.

“Den 27. december 2012 var en mindeværdig dag. En af regeringens tunge politikere, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen kom på skærmen og erklærede: “Jeg kan jo ikke trylle!” Emnet var arbejdsløshed, og her har venstrefløjens politikere i mange år lovet at ‘skabe flere jobs’. Staten besidder guddommelig skaberkraft, og RAF-regeringen har store planer for at ændre samfundet – naturligvis til det bedre. Men her er en minister ramlet ind i de faktiske forhold i jernindustrien.

Mette Frederiksen er blevet kaldt ‘skrigeskinke’. Betegnelsen er uretfærdig. Efter valget i 2011 fik hun jordforbindelse og har eksempelvis opfordret borgerne til at udvise skepsis overfor staten. Mamma mia! Nu erkender hun så, at arbejdspladser ikke skabes per dekret.

Øjensynligt findes der i og bag regeringen andre erfaringsramte voksne (som Bjarne Corydon og Mathias Tesfaye). Vil det lykkes dem at udmanøvrere den postfaktuelle tøsebande – eller i det mindste nedtone dens absurde budskaber!“

Interessant analyse af Gunnar Viby Mogensen, tidligere leder af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Fra BT – Forsker: Udlændingedebat genopstår.

“- En stor og stigende del af befolkningen mener, at vi har en for høj indvandring, så udlændingedebatten bliver et af de store temaer ved den næste valgkamp, mener Gunnar Viby Mogensen, tidligere lektor ved Københavns Universitet.

Den tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og leder af Rockwool Fondens Forskningsenhed beskriver udlændingedebatten som en ballon, der de sidste par år er pustet større og større, fordi særligt De Radikale og SF, men også Socialdemokraterne og Venstre har forsøgt at tie den ihjel med henvisning til ønsket om en anstændig debat. …

Men ballonen sprænger en dag…”

Ugebrevet Mandag Morgens utilsigtede sammenligning af kriseramte Vestas og Socialistisk Folkeparti rammer plet. At Bjarne Corydon scorer relativt højt skyldes ifølge professoren tilsyneladende ikke først og fremmest Corydons evner, men hans besværlige kontekst – regeringen. Undskyldningen med, at Corydon ‘kun’ bliver nummer to, fordi Lego har haft medvind, virker bizar i disse økonomiske krisetider:

“Lego-chef Jørgen Vig Knudstorp er den bedste leder i 2012, lyder det fra Mandag Morgens panel af 876 ledere og beslutningstagere i den private og den offentlige sektor. …

Jørgen Vig Knudstorp fik med 5070 point i lederrundspørgen klart flere stemmer end nummer to, finansminister Bjarne Corydon, der fik 3750 point.

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet og ekspert i offentlig ledelse, mener dog, at Corydons præstation næsten er mere imponerende end Knudstorps.

Han medgiver, at Jørgen Vig Knudstorp er en meget dygtig leder, som står i spidsen for et succesrigt selskab.

- Men han har også haft medvind i år. Bjarne Corydon har ikke haft medvind. Hans virksomhed er på vej til at kuldsejle. …

Mandag Morgens lederpanel har også kåret årets dårligste lederpræstationer, og den tilfalder Vestas-topchefen Ditlev Engel, der har fået 6400 minuspoint af panelet.

Udenrigsminister og SF’s tidligere formand Villy Søvndal står bag den anden dårligste lederpræstation i år, hvor han uden at sikre arvefølgen i sit parti smed formandstøjlerne fra sig.“

(Vestas, kursudvikling – Socialistisk Folkeparti, vælgeropbakning)