31. oktober 2018

Kristian Thorup: “Venstrefløjen overser de klassemæssige perspektiver i udlændingepolitikken.”

Hvis man vil vide hvad venstreorienterede tænker, kan man blot tænde for radioen. Forleden røg jeg ind en længere snak på Radio24syv mellem Lars Trier Mogensen og forfatter Kristian Thorup, i anledningen af sidstnævntes nye bog. Thorup sagde meget fornuftigt, men kunne som venstreorienteret ikke tage den fulde konsekvens. Virkeligheden skulle partout presses ind i marxistisk forståelse. Det er en hård kamp han har givet sig selv, men i det mindste er den defensiv.

Interview med Kristian Thorup på Altinget.dk – Forfatter i opråb til venstrefløjen: Lyt nu til, hvad DF’s vælgere har at sige. Læs det hele.

“… selvom SF i nogen grad og Socialdemokratiet i særdeleshed har tilnærmet sig Dansk Folkeparti, besvarer venstrefløjen stadig DF-vælgernes bekymringer om indvandringen med fordømmelse, hetz og latterliggørelse, hvilket kun har skubbet vælgerne længere væk. Samtidig overser partierne til venstre for midten den underliggende klassekonflikt, der ligger gemt i udlændingepolitikken: en konflikt, hvor ulemperne ved indvandringen hovedsageligt rammer de ressourcesvage i samfundet, mens de ressourcestærke går fri.

Det er analysen fra Kristian Thorup, der er aktuel med debatbogen Populismens klassekamp – om udlændingepolitikken og venstrefløjens tabte arbejdervælgere. Kristian Thorup, der selv er erklæret venstreorienteret, retter sin kritik mod de ‘multikulturelle’, venstreorienterede politikere og meningsdannere, hvis frygt for at blive sammenkædet med racisme og fremmedhad har forhindret venstrefløjen i at adressere den åbenlyse sociale og økonomiske slagside af de mange indvandrere, der er kommet til Danmark.

Venstrefløjen overser de klassemæssige perspektiver i udlændingepolitikken. De udlændinge, der er kommet til Danmark, har ikke været særlig veluddannede, og derfor har de presset det ufaglærte og faglærte arbejdsmarked, hvor lønningerne er blevet holdt nede. Vi har samtidig været dårlige til at integrere dem på arbejdsmarkedet, og det har betydet, at mange minoritetsgrupper desværre trækker uforholdsmæssigt meget på velfærdsstatens ydelser”, siger Kristian Thorup og tilføjer:

‘Samtidig ser vi en sociogeografisk skævvridning, hvor den fejlslagne integration ses tydeligst i de socialt belastede boligområder og den almene boligsektor, hvor arbejderklassen bor. De har problemerne helt inde på livet i modsætning til de ressourcestærke, der bor i velhavende kommuner og fine kvarterer.’ …

Venstrefløjspartierne er blevet overtaget af akademikere og middelklassen, som ikke ved specielt meget om, hvad der egentlig rører sig i arbejderklassen. Men hvis man vil føre klassekamp og arbejde for et mere lige samfund, hvilket man jo stadig ønsker på venstrefløjen, så nytter det ikke, at man ingen forbindelse har til arbejderklassen. Så er der en form for hykleri over det,’ pointerer Thorup. …

Venstrefløjen skal ikke være bange for den indignation og utilfredshed, der ligger gemt i højrepopulismen. Hvis man indser, at der faktisk er et potentiale i populismen og bruger det rigtigt, kan det blive en drivkraft bag et venstreorienteret projekt med fokus på gamle grundprincipper som ligestilling, kritik af social kontrol og religionskritik, som jo hele tiden har været venstrefløjens idealer,’ siger Thorup.”



10. oktober 2018

Eks-MF’ere i kor: “Tænk hvis vi kunne nærme os en valgkamp, som ikke kun handlede om flygtninge…”

I fredags erklærede 63-årige Klaus Riskjær på Radio24syv, at Danmarks samarbejde med nazi-regimet under 2. Verdenskrig mindede om dansk politik ligenu i forhold til flygtninge. Det var uanstændigt, skamfuldt, og fremdeles. Han blev landskendt som fængslet liberalist, men var faktisk venstreradikal i sine unge år, og så var han i 2015 lige en tur omkring Alternativet. Med fødderne solidt forankret i den blå luft. Læringskurven er flad. Helt flad.

Man skulle tro fantastens svada i ‘Riskjærs fredagsbar’ ikke kunne overgås, men han er ikke den eneste i sin generation med en flad læringskurve. Det skorter eksempelvis ikke på virkelighedsfjerne eks-MF’ere i ‘Huxi og det Gode Gamle Folketing’. Her lidt af dialogen fra tirsdages udgave, hvor de diskuterede Lars Løkke Rasmussens åbningstale.

Steen Gade, SF: Tænk hvis vi kunne nærme os en valgkamp, som ikke kun handlede om flygtninge og indvandrere.

Anne Birgitte Lundholt, De Konservative: – Det ville være dejligt.

Steen Gade: … vi har jo historisk få flygtninge i det her land. Historisk! Man skal mange mange år tilbage… I forrige uge var jeg nede og besøge nogle af EU-institutionerne. Det er interessant hvordan de snakker om dernede i parlamentet, kommission og ansatte dernede, de siger, vi har ikke en flygtningekrise i Europa, , men vi har en politisk krise på grund af, at vi fik alle de flygtninge og indvandrere. Ikke fordi vi får dem, men fordi vi har fået dem. … Jeg håber virkelig de her store initiativer fra statsministeren – vi skal snakke klima, vi skal snakke sundhed, vi skal snakke også overordnet økonomisk politik og prioriteringer. Jeg mener – hvis det bare kunne få lov at fylde 80 procent af tiden i næste valgkamp, så var vi kommet et langt skridt på to punkter med også at gøre Dansk Folkeparti lidt mindre vigtig. Og hvis de skal med, så skal de gøre sig til at et mere normalt parti. Det kan de få lov til. Det er jo fint. Men det andet vil jo så være, at vi mere kom til at diskutere det som faktisk er det vigtigste.

Huxi Bach, vært: – Men Steen, hvis ansvar er det? At det kommer til at ske?

Steen Gade: Ja, vi kan ikke løse det her alene. … Det er manges ansvar. Men man kunne jo sige, at hvis de toneangivende partier ville koncentrere deres kræfter på det. Det betyder nok at Støjberg ikke skulle stå allerforrest i Venstres valgkamp. Men det kunne jo være et signal fra statsministeren om at han godt ville snakke om noget andet i folketingsvalgkampen. Skal vi ikke tage det positivt?

Anne Birgitte Lundholt: Jeg vil kun sige, at jeg er så meget enig i håbet. Vi er enige om… Jeg vil så gerne diskutere overordnet økonomisk vækst, også de velfærdsspørgsmål. Sundhed, Miljø. Jeg ville meget hellere diskutere det.

Lone Dybkjær, De Radikale: – Ja, og så kommunernes rolle.

Anne Birgitte Lundholt: Jov, Jov.

Lone Dybkjær: Ja, det er sindssygt vigtigt.

(Steen Gade, forhenværende MF; Foto: FT.dk)



6. september 2018

Karsten Hønge: Politiet skal ikke beskytte Paludan – Han er en nar, en sølle stakkel, en latterlig racist

Det irriterer naturligvis den yderste venstrefløj, at deres modstandere på den politiske højrefløj også er omfattet af Grundloven. Det gør det svært for ‘Gadens parlament’ at lukke munden på folk som Rasmus Paludan, men ‘nu må det stoppe’. Folkesocialisten Karsten Hønge for fuld udblæsning på TV2 News, torsdag eftermiddag.

Karsten Hønge, retsordfører, SF: Altså, jeg synes, at nu må det stoppe. Der må trods alt være grænser for hvor mange penge man skal bruge på en person, der tydeligvis er en stakkel. En sølle nar, der bare søger at gå rundt og generer folk. Altså, hvis det er en demonstration, så skal han selvfølgelig beskyttes, og det at han også blevet mange gange. Og nu tror jeg også folk har fanget pointen i hans groteske, latterlige udtalelser. Han skal ikke nu sidde derhjemme, og regne ud, at hver gang han laver noget, så står der en hel masse politibetjente til at passe på ham. Og lade det indgå som en del af hans optræden. Politifolk, nu for offentlige skattekroner er statister i sådan en latterlig racists teateroptræden.

TV2 News: Har han ikke ret til at blive beskyttet når han ytrer sig, ligesom alle andre har?

Karsten Hønge: Han har i den grad ret til at blive beskyttet, hvis han bliver overfaldet. For eksempel på vej hjem fra sit hjem til arbejde, eller hvis han sidder på en café, eller han bliver forulempet i sit liv, så har han ret til at blive beskyttet. Han har også ret til demonstrationer, hvor han kan komme med sine groteske udtalelser, men det han gør, det er jo at han præcist går efter enkeltmennesker som han generer på det groveste, overfalder verbalt. Det er der ikke meget demonstration i, det er jo bare chikane af andre mennesker. Jeg synes egentlig også her, at de her mennesker som bliver provokeret, at de i virkeligheden bare skulle ryste på hovedet, for han er jo bare en sølle stakkel, han er bare en nar.

(Karsten Hønge på TV2 News, 6. september 2018)

“Der er åbenbart nogle, der vil bestemme, hvor jeg må være, bare fordi jeg har en politik, de ikke bryder sig om.” (Rasmus Paludan, 6. september 2018)

Oploadet Kl. 22:59 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer


28. juli 2018

Selvkritisk venstrefløj: “Intet tyder på, at sorte i særlig grad bliver slået ihjel af politiet i Danmark.”

Lang artikel i Politiken baseret på en ny bog af socialdemokraten Kaare Dybvad Bek, der kritiserer den yderste venstrefløj for ukritisk at overtage identitetspolitiske kampe fra det store udland. Et fikspunkt i bogen er postulatet om øget ‘prekarisering’ (flere løsarbejdere, usikre ansættelsesforhold), hvad afvises som en myte. Han går hermed i rette med RUC-forsker Janne Gleerup, der har udgivet en bog om fænomenet.

Det fortælles ikke i artiklen, men Janne Gleerup er aktiv i Enhedslisten, i lighed med Pelle Dragsted, der er enig med Kaare Dybvad Beks analyse. Jeg ved ikke hvordan Dragsted vil gøre verdens mest lige land mere lige, men han har da ret i at ‘Black Lives Matter’-bevægelsen er absurd i en dansk kontekst. Organisationen personificeres ganske præcist af den herboende zambianer Bwalya Juliet Sørensen, der også citeres i artiklen.

Ligesom en betragtelig del af 90’ernes anarko-kapitalister er blevet nationalkonservative, så er der røre på venstrefløjen i disse år. De er kommet for langt væk fra den arbejdende middelklasse, og hermed magten, og stille og roligt retter de ind. Måske har de forstået, at de ikke får magten, hvis de bekæmper folk som folk er flest.

Mere om den nye venstrefløjsdebat på Politiken.dk – Problemimport: Intet tyder på, at sorte i særlig grad bliver slået ihjel af politiet i Danmark.

“Flere problemer, som ifølge den offentlige debat er kommet til Danmark fra USA og Storbritannien, er i virkeligheden slet ikke problemer i Danmark – folk antager blot, at det forholder sig sådan.

Socialdemokraten Kaare Dybvad Bek har gjort sig denne iagttagelse gennem længere tid. Han kalder fænomenet for ‘ falsk problemimport’ og ser det især på den danske venstrefløj. Der mener han, at det ligefrem dyrkes som en disciplin.

‘Vores venstrefløj ville virkelig stå meget stærkere, hvis den nøjedes med at bruge kræfterne på de problemer, vi har herhjemme, i stedet for at bedrive falsk problemimport’, siger Kaare Dybvad Bek.

Han ser både eksempler på denne problemimport inden for debatten om politivold mod sorte, antagelser om eliten og indgroede forestillinger om, hvilken retning Danmark bevæger sig i.

[…]

‘Black Lives Matter blev etableret i USA som en reaktion på, at et stort antal sorte bliver slået ihjel af det amerikanske politi, hvilket er et stort problem i USA. Men at oprette en filial og lave demonstrationer i Danmark antyder, at vi har det samme problem her, og det har vi ikke. Intet tyder på, at sorte i særlig grad bliver slået ihjel af politiet i Danmark‘, siger Kaare Dybvad Bek.

… intet tyder på, at politiet skulle tillægge sortes liv mindre værdi, sådan som Black Lives Matterbevægelsen er udtryk for, påpeger han. …

Pelle Dragsted er også bekymret for, at venstrefløjen importerer en tendens fra USA, hvor spørgsmål om for eksempel fordeling og økonomisk politik forsvinder fra den politiske dagsorden, så kun de identitetspolitiske spørgsmål fylder og kendetegner venstrefløjen.”

(Kaare Dybvad Bek, De lærdes tyranni – Janne Gleerup mfl., Prekarisering – og akademisk arbejde)

Oploadet Kl. 10:05 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


2. juli 2018

Rune Selsing om den manglende diversitet: “Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed…”

Sidst jeg hørte Radio24syv blev Donald Trump kaldt racist, men det er ferietid, og hvis jeg skulle opsamle alle eksempler, så kunne jeg ikke lave andet. Radio24syv har en mindre venstre-ideologisk tilgang til stoffet end DR, men i det store og hele, er det ikke meget kanalen har at byde landets mange kulturkonservative. Altså, udover hån og slet skjult foragt. Personligt begræder jeg ikke flytningen af Radio24syv til en lokalitet vest for Storebælt. Om det hjælper på slagsiden er svært at sige, men selv gode journalister bliver håndtamme eftersnakkere, når de dagligt er nødt til at positionere sig i forhold til den yderste venstrefløj. Færre statsmedier havde været bedre.

Rune Selsing om flytningen af Radio24syv – Radio24syv blev straffet for at være venstreorienterede.

“Lad os bare tage programmet Cordua & Steno, der er blevet markedsført som Danmarks eneste borgerlige debatprogram. Det er dog så som så med borgerligheden. Jarl Cordua tilhører københavnerfløjen af Venstre (dvs. folk fra udkantsdanmark der er flyttet til København) og er kendt for at hade DF. I reklamerne til programmet benægter han i øvrigt at være højreorienteret. Torben Steno stemte ved sidste valg på Alternativet og er overhovedet ikke borgerlig.

Et andet fast program er Lars Trier Mogensens Det Røde Felt, der, som navnet indikerer, er et klassisk venstreorienteret program. Det er hører vel til et sted mellem SF og Socialdemokratiet. Og hvis Enhedslisten skulle føle sig udenfor, kan de tune ind på Pakzads Polemik, hvor de mest outrerede venstrefløjstanker kommer til orde. Både noget med imperialisme og kapitalen. Ren nostalgi!

Radio24syv giver også plads til programmer om udenrigspolitik, EU og prisværdigt nok et fast program om indvandring og integration. Det udenrigspolitiske program Datolinjen er bestyret af Anne Sofie Allarp, der er tidligere formand for SFs ungdom, tidligere ansat og medlem af socialdemokraterne. Hun er ikke medlem længere, fordi hun ikke kunne klare den uanstændige udlændingepolitik.

Europa i Flammer begyndte balanceret med Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen som værter. Det kunne vel trods alt gå med lidt balance, når det bare er noget ligegyldigt som EU, det handler om. De er imidlertid skiftet ud med den socialdemokratiske jubeleuropæer Christel Schaldemose og den radikale jubeleuropæer Jens Rohde. Det er næppe mere end 5% af befolkningen, der er lige så prounion’ske som de to.

Rushys Roulettes er et program, der mest handler om indvandringsproblematikker og har overvejende venstreorienterede gæster, ligesom værten er tidligere folketingskandidat for socialdemokratiet.

Gad vide, hvad Kristian Thulesen Dahl tænker, når han kigger ned over listen af faste politiske programmer? Han tager det nok ganske roligt ved udsigten til at kanalen måske lukker, eller må opgive de etablerede koncepter. Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed, som alligevel fylder i hvert fald en tredjedel af befolkningen?



21. juni 2018

Islamkritiske Halime Oguz (SF): “I dag bor jeg på en beskyttet adresse, hvilket PET har sat i værk.”

SF’eren Halime Oguz forklarer på Facebook baggrunden for hendes overdrevne kritik af et par ord i Mette Thiesens opdatering om Iftar-festen på Rådhuspladsen, tidligere nævnt her på siden.

Oguz brokker sig over en generel ‘krigsmetaforik’, og at der skulle foreligge en egentlig ‘frihedskamp’ mod en ‘krigsideologi’. Hun trues selv af Koran-tro muslimer, og hvorvidt en politisk modstander stiller en upræcis diagnose eller ikke, ændrer ikke et komma på sygdommens karakter. Fra Oguz’ opdatering, der bekræfter Thiesens overordnede tese.

“I vinters blev min datter ringet op af en bekendt, der lige ville fortælle hende, hvordan han ville slå hendes mor ihjel.

Hvorfor får jeg og her tillige min datter sådanne trusler? Velsagtens fordi jeg er kritisk ift. dele af den mellemøstlige kultur i vores samfund, der står i modsætning til vores danske frihedsværdier. I dag bor jeg på en beskyttet adresse, hvilket PET har sat i værk.

Når jeg skriver dette, så er det, fordi jeg godt ved, hvad det indebærer, når man stikker næsen for langt frem ift. det mest ømtålelige emne af alle, nemlig indvandring og integration. Derfor er det for let at anklage mig for at bruge en venstreorienteret taktik, der går ud på at udskamme højrefløjen, når DEN taler om ditto emner. Anklagen lyder videre, at jeg vil lukke munden på den.

Men…”



8. juni 2018

Radikale Morten Østergaard om en eventuel S/SF/DF-regering: “Sådan et rødbrunt kabinet…”

Dansk Folkeparti erklærer sig parat til at gå i regering efter næste valg, og Socialdemokraterne har nu endelig lagt afstand til De Radikale. Det er altid godt at ryste posen, og selvom velfærdsblokken ikke redder Danmark på kort eller lang sigt, så er det trods alt bedre end et svenskrødt flertal baseret på kulturrelativistiske mandater.

Analyse af Andreas Karker på BT.dk – Nyt liv i De Radikale.

“Måske kan De Radikale gå frem i målingerne, fordi de kan tone mere rent flag i udlændingepolitikken. De sidste to dage har partiet fået lige så mange nye medlemmer, som de plejer at få på en måned. Morten Østergaard har lagt et billede på Facebook af to mørkhårede børn, der løber frem ad en bro.

I det radikale sekretariat venter man spændt på de første målinger efter den nye situation. I mellemtiden studerer de med interesse en måling i Jyllands-Posten, hvor 22 pct. foretrækker en S-DF-regering og 12 pct. en SR-regering. En anden interessant måling fra Greens i Børsen viser, at Socialdemokratiet er tæt på at kunne mønstre flertal med DF og SF. De har tilsammen 87 mandater.

I Børsen kalder Morten Østergaard det mulige flertal for ‘et rødbrunt kabinet’:

Sådan et rødbrunt kabinet, der med en socialdemokratisk regering med SF og Dansk Folkeparti som grundlag – skulle de være i stand til at øge muligheden for at investere i fællesskabet? Det har jeg svært ved at se,’ siger han.”

(Morten Østergaard på Instagram, 5. juni 2018)



6. juni 2018

Set på Facebook: “Jeg håber for jer mine venner, at I ikke også bliver udsat for konsekvenserne…”

Efter et halvt års pause fra Facebook er jeg tilbage. Det er desværre stadig det samme. En evig teoretiserende venstrefløj, der problematiserer højrefløjens tone i debatten, og så en lind strøm af venner og bekendte der forsøger at leve med de naturlige konsekvenser af årtiers masseindvandring.

“I går aftes var min søn inde i Munke Mose sammen med nogle venner fra gymnasiet. For dem der ikke kender Munke Mose, så er det en grøn oase midt i Odense, hvor blandt andet unge mennesker mødes og hygger sig. I går oplevede min søns kammerat det, min søn også har oplevet. De står og taler sammen, og pludselig ud af det blå får min søns kammerat et umotiveret slag i baghovedet. Han vender sig om og ser, at det er en araber. Araberen siger til en af sine kumpaner, at min søns kammerat sagde noget om hans mor. Det får den anden araber til at aflevere et spark på knæet af min søns kammerat. Min søn sagde til sin kammerat, at det var bedst at ignorere dem. De tog af den grund tidligere hjem.” (Rachel E.J., 2. juni 2018)

“Noah er min nevø (min brors søn). … I lørdags stod Noah med to venner, en dreng og en pige, og ventede på toget på Charlottenlund station. Her blev de tre unge mennesker udsat for et væbnet røveri og overfaldt af to medlemmer af indvandrerbanden Satudarah. De blev truet med kniv til at aflevere mobiltelefoner og penge. Noahs kammerat fik brækket næsen og muligt kraniebrud. Pigen fik mærker på halsen af vores kære kulturberigeres kvælertag. Noah slap med skrækken… Jeg håber for jer mine venner, at I ikke også bliver udsat for konsekvenserne af vores politikeres bevidste tilintetgørelse af trygheden og transformationen af Danmark til et mellemøstligt uland. Desværre er der meget, der tyder på turen også kommer til jer. Der er IKKE nogle steder tilbage hvor i kan undgå konsekvenserne af vores politikeres svigt.” (Andreas J., 5. juni 2018)

(Beslutningsforslag om afvisning af asylansøgere ved grænsen, 4. juni 2018; Foto: Facebook)



16. marts 2018

Borgerlig regering gør DR til statsmedie, men det er de røde der klynker: “Det er en massakre…”

Enhver form for mediekritik i Danmark udgår fra venstre, og i dag kom et helt klassisk eksempel. Regeringen og DF har besluttet fremover at lade DR finansieres over skatten (nedsat fradrag), men historien er ikke at danskerne nu officielt har fået påtvunget et statsmedie. Nej, tophistorien er at omlægningen inkluderer en årlig nedskæring af DR’s budget på fire procent – en nedskæring, som venstrefløjen ganske givet vil omgøre efter næste valg.

“… svækker vi public service, gavner vi fake news”, som den tidligere trotskist Søren Søndergaard forklarer det til BT. Blandt Søndergaards praktikanter på Christiansborg må nævnes Michael Hunnicke, Redox-aktivisten, der for et par år siden udgav en bog med retningslinjer for hvordan venstrefløjen kunne ‘bruge sproget politisk’. Det er nemt at forstå hvorfor kommunister ønsker at nationalisere medier, men hvilken interesse skulle borgerlige have i det.

Det bedste forsvar er et angreb, og Dansk Journalistforbunds Lars Werge er officielt rystet. Han burde jo nok i virkeligheden være glad, for fremovre kan danskernes voksende utilfredshed med ‘hele Danmarks Radio’ ikke ses på budgettet. Fra Journalisten – DJ-formand med skarp kritik af DR-besparelser.

“På Dansk Journalistforbunds hjemmeside udtaler formand Lars Werge:

‘At beskære DR med 20 procent er ikke medieudvikling, det er ren afviklingspolitik.’ …

‘Det er falsk varebetegnelse at beskrive en massiv nedskæringspolitik som en ‘fokusering’ af DR. Der er kun ét ord for det: Det er en massakre på dansk public service-indhold, og det er utroligt, at DF og regeringen på et oplyst grundlag åbner danske medier for endnu hårdere angreb fra de udenlandske giganter, der allerede i dag truer dansk indhold og dermed dansk sammenhængskraft,’ siger han. …

‘Det her er en katastrofe, fordi det er benhård beskæring i den største danske medievirksomhed.'”

(Collage: Wikipedia v/Jan Friberg, DRs danmarkshistorie: Velfærd og kold krig)



9. marts 2018

Pia Olsen Dyhr: Den integrationsmæssige ‘liberalisme’ har slået fejl, ‘traditionel klassekamp’ er løsenet

Som blogger har jeg altid forsøgt at være strigent. At skrive det jeg føler og mener, uden at tænke for meget over hvilke partier og organisationer det berører. Det lykkedes måske ikke altid, men jeg gør mit bedste. Det handler om Danmarks fremtid, og tilfældige navne og partier er uvæsentligt om 100 år. Det kræver iøvrigt også en god hukommelse at lyve, selvom den gennemsnitlige vælger har en dårlig hukommelse.

Det udnytter politikerne, ikke mindst de venstreorienterede. Her kan man den ene dag skose politiske modstandere for at indføre tvang, og den næste dag indføre det samme med disclaimeren: “Det handler ikke om, at man vil tvinge nogen.” På samme måde kan man i årtier kaste tvangsinddrevne skattekroner efter indvandrere, og hermed efter forklare det med, at ‘vi på venstrefløjen’ har “været liberalister alt for længe, når det gælder integrationsområdet”. Det der for år tilbage var Apartheid og Holocaust in spe er nu ‘traditionel klassekamp’.

Det er fint at SF følger folkestemningen, men det ville være rart hvis Pia Olsen Dyhr sagde undskyld, og ikke forsøgte at tørre årtiers skæbnesvanger politik af på den udlændingepolitiske avantgarde. Her lidt fra Hans Mortensens interview med Pia Olsen Dyhr i Weekendavisen – Nødvendig tvang (2. marts 2018).

“Da Holger K. Nielsen i 2001 forsøgte sig første gang, kom modstanden fra en gruppe, der var tæt på Villy Søvndal. Da et partiudvalg i 2004 foreslog en kvoteordning, der skulle sikre en bredere beboersammensætning i visse områder, kaldte samme Søvndal det for en ‘Pol Pot’sk indstilling’. Siden skulle han som bekendt begive sig ud på sin egen udlændingepolitiske rejse, der endda blev for lang efter mange partifællers opfattelse.

Og i dag siger hans efterfølger Pia Olsen Dyhr: ‘Vi skal sprede integrationsopgaven mere ved at fordele elever i skoler og børn i daginstitutionerne bedre, så de netop bliver integreret fremfor parkeret i parallelsamfund. Og her er nedrivninger nødvendige, hvis vi vil integrere boligområder rent fysisk med det omkringliggende samfund, så vi ikke fastholder disse borgere med alt for gunstige muligheder for at oprette og håndhæve egne love og regler og tyrannisere alle andre.’ Ikke alene taler SF’s formand i dag om de kvoter, der for godt ti år siden blev afvist som totalitære i hendes eget parti. Hun fastholder også, at det på ingen måde er i strid med partiets klassiske værdier.

‘Man har ikke villet puste til en diskussion, der handler om dem og os. Men det er forkert set. Det er faktisk traditionel klassekamp. Mange af dem vi taler om, er de socialt svageste, og kampen må handle om, at deres børn får lige muligheder. Der skal vi ikke holde fingrene væk. … Jeg kan ikke se, at man som venstreorienteret kan synes, det er i orden at svigte børn på den måde.’

[…]

‘Ja, vi skal have tvang. … Det handler ikke om, at man vil tvinge nogen. Det er, fordi man vil give dem nogle rettigheder. Jeg er ikke særlig glad for at bruge redskaber, som fratagelse af ydelser. Men her virker det, fordi det er manden, der vil holde sin kone hjemme, som bliver ramt på pengepungen. Det er ham, der oftest sidder på økonomien i de her familier,’ siger hun og afviser indvendinger om, at hun har overtaget borgerlig politik og retorik.

‘Det er altså ikke nyt, at vi bruger tvang i vores samfund, hvis der er noget, vi vil have ændret. Det er sådan set ikke nyt for socialister. Faktisk har vi på venstrefløjen været liberalister alt for længe, når det gælder integrationsområdet. Vi har sagt, at det måtte være op til den enkelte. De skal nok selv bryde fri, hvis vi lader dem være i fred. Og det er der bestemt smukke eksempler på. Der er kvinder, der har taget den kamp helt alene, men det er da liberalisme at mene, at den enkelte unge skal tage den selv. I stedet må vi sige, at det her er et strukturelt samfundsproblem. Der skal lovgivning og regler til og om nødvendigt tvang. Det burde ikke være så fremmed for venstrefløjen.'”

Oploadet Kl. 10:53 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper