17. december 2014

Rød valgkamp under stikordet ‘medmenneskelighed': Dansk pas til arabere, mindre fokus på antallet

Landets røde regering har accepteret, at det kommende folketingsvalg bliver et udlændingevalg, som de ikke kan vinde på luftige ord om stramninger. Angreb er det bedste forsvar, og strategien er ved at være klar. De Radikale vil give arabere dansk pas (mine ord), og Socialdemokraterne vil have debatten til at handle om alt andet end antallet. Nogenlunde samtidig lykkedes det Ugebrevet Mandag Morgen at sætte dagsordenen med et ledende spørgsmål, blandet andet fortolket af en tidligere venstresocialist.

Sidstnævnte i et interview med Interview med Mette Gjerskov i Information – ‘Vi er alt for optaget af at holde folk ude af landet’, socialdemokratisk formand for Udenrigspolitisk nævn.

“‘Når det handler om flygtninge, så oplever jeg, at vi er mere optaget af, hvordan vi undgår at få dem ind i vores land end af, hvordan vi kan hjælpe,’ siger Mette Gjerskov. De seneste 20 år har hele det politiske spektrum gradvis rykket sig til højre, mener hun.

‘For 20 år siden snakkede vi om, hvordan vi kunne hjælpe; om tortur, urimelige henrettelser og alt det, folk flygtede fra. I dag er vi meget mere optaget af diskussionen om, ‘hvad skal de her?’,’ siger Mette Gjerskov. …

‘Det er bekymrende. Vi skal holde op med kun at tale om, hvem der giver et nettobidrag til samfundet i kroner og øre, men tale om de gode ting, der også ligger i, at vi som land påtager os et socialt og globalt ansvar. Og være stolte af det.’

– Hvis du mener, at vi alle sammen – inklusive Socialdemokraterne – har rykket os for langt til højre, hvorfor så ikke kritisere linjen i dit eget parti? …

‘… Vi er alle sammen påvirket af de store overskrifter. Vi har et problemfokus og taler kun om problemer, problemer, problemer. Det synes jeg godt, man kan tillade sig at have en mening om…'”

(Ugebrevet Mandag Morgen, 15. december 2014: Halvdelen af danskerne skammer sig…)

“Resultatet viser, at politikerne er ude af trit med vælgerne i udlændingepolitikken, vurderer professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, der har fulgt danske vælgeres holdning til indvandrere siden 1979. … Han bakkes op af professor i migration og medier på Aalborg Universitet Peter Hervik, som har bemærket samme skævvridning af den offentlige debat om indvandrere.”



13. december 2014

Flygtningefamilier får 450.000 kr. årligt – S: Tidligere regering skar ‘ydelsen ned til det rene ingenting’

For tidens ristes Mette Frederiksen i medierne, fordi hun som en udløber af ‘Eritreasagen’, har formuleret sig uheldigt. Omvendt kan Mette Reissmann postulere hvad som helst, uden at blive taget seriøst. Fra Jyllands-Posten – Flygtningefamilier har fået 10.000 kr. mere om måneden

“Afskaffelsen af de såkaldte fattigdomsydelser har haft en kontant effekt for flygtningefamilier. Før ville en gennemsnitlig flygtningefamilie omregnet til 2014-priser have fået 333.305 kr. om året, når boligsikring, friplads i daginstitutioner og børnepenge er regnet med.

Men efter afskaffelsen af den lave starthjælp er flygtninge fra dag ét berettiget til kontanthjælp, og den samlede årlige indkomst inklusive tilskud er derfor nu 454.215 kr. En dansk familie i samme situation ville få det samme.

[...]

Det afviser Mette Reissmann, Socialdemokraternes integrationsordfører.

‘Billedet af, at asylansøgere sidder i en eller anden flygtningelejr og diskuterer med sig selv, hvor de kan få mest muligt økonomisk ud af at søge hen, det anerkender jeg simpelthen ikke,’ siger hun. …

I dag får flygtninge fra dag ét kontanthjælp, dvs. ca. 10.700 kr. for en enlig, men det skal ned på niveau med SU’en på 5.900 kr., foreslår partiet, der vil give mulighed for, at flygtninge kan stige i ydelse, hvis de viser villighed til integration.

Mette Reissmann erkender, at 10.000 kr. om måneden lyder af meget.

‘Jeg kan godt forstå, at forskellen er så stor, for den tidligere regering havde barberet ydelsen ned til det rene ingenting. Vi var nede på noget, der var umenneskeligt,’ siger Mette Reissmann…”

(Jyllands-Posten, 13. december 2012, s. 14)

“Indtil det modsatte måtte være bevist, må det anses for overvejende sandsynligt, at det netop er kulturen og religionen fra de mellemøstlige og afrikanske muslimsk styrede stater, der sammenholdt med en utålelig dansk politisk berøringsangst holder disse indvandrere fra en produktiv tilværelse.” (JP-leder, 13. december 2014)

Oploadet Kl. 15:41 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


4. december 2014

Tingbjerg-præst opgiver efter 23 år: Politikerne går efter budbringerne – Problemerne bliver ‘talt ihjel’

Selvom Yildiz Akdogan vanskeligt kan føre valgkamp i Tingbjerg på grund af lokale islamister, så har hun tilsyneladende intet problem med de logiske følgevirkninger af islamiske parallelsamfund. Der er trods alt røde stemmer i bydelen. Fra BT – Tingbjergpræst forlader Danmark efter chikane: Nok er nok.

“Danmarks måske mest omdiskuterede præst, Ulrich Vogel, forlader sit embede i den københavnske bydel Tingbjerg og flytter tilbage til sit hjemland, Tyskland. … Knap 48 timer efter, at Vogel stod frem i Berlingske, røg en brosten gennem ruden til hans kontor. Siden blev han undsagt af flere borgmestre, ligesom politiet ikke kunne genkende det billede, han tegnede af bydelen. …

Når jeg personligt bliver angrebet for synspunkter, som overhovedet ikke har med min person at gøre, men handler om mennesker i bydelen, som kommer i klemme, så er det klart, at der er en sammenhæng med beslutningen.’

Den aktuelle debat illustrerer ifølge Vogel, hvor indgroede problemerne er i Tingbjerg, og hvor lidt vilje der er blandt de ansvarlige politikere til at gøre noget ved dem:

‘Sårbare mennesker kommer i klemme i Tingbjerg, og problemerne bliver talt ihjel. Jeg var forberedt på, at jeg selv ville få problemer ved at tale åbent om forholdene, men det har alligevel været specielt at mærke, hvordan det er lettere at gå efter bud¬bringeren end problemerne. …,’ siger Ulrich Vogel.

[...]

Socialdemokraten Yildiz Akdogan har for nylig i en kommentar i Berlingske beskæftiget sig med Tingbjerg og Vogels rolle i det belastede boligområde. I kommentaren skrev hun bl.a., at når præsten ‘hæfter sig ved de måske 100 ballademagere’ i Tingbjerg, så ‘dømmer han indirekte også de resterende 5.000 mennesker, hvor flertallet i øvrigt ønsker en løsning på problemerne.’ …

‘… siger hun, men mener dog også, at han til tider mere har haft nejhatten end jahatten på hvad angår bydelen. ‘Der er store udfordringer i Tingbjerg, og de kræver en ekstra indsats af en præst. Han kunne måske have gjort en større forskel,’ siger hun…

Yildiz Akdogan håber, at Vogels afløser bliver en præst, ‘der har sat sig ind i den bydel, vedkommende kommer til.’



1. december 2014

Ghetto-kriterierne blev ‘justeret’ – S-minister Carsten Hansen: “… ser ud til, at vi har knækket kurven.”

Ghettoer er udanske parallelsamfund, og ghettolisten med alskens socio-økonomiske variabler siger meget lidt om problemets omfang og udvikling. Fra TV2 Online – Se listen: Bor du i en ghetto?

Der er to færre boligområder på den såkaldte ghettoliste, så der nu er i alt 31 områder i Danmark, der kan betegnes som en ghetto. Det viser den årlige opgørelse fra regeringen.

Fem nye boligområder er kommet til på listen. Det drejer sig om Lundtoftegade, Degnegården og Sjælør Boulevard i København, Karlemoseparken i Køge og Præstebakken/Syrenparken i Esbjerg.

Syv områder er derimod forsvundet fra listen. Her er der tale om Aldersrogade i København, Nivåhøj i Fredensborg, Ladegårdsparken i Holbæk, Solbakken i Odense, Nørager/Søstjernevej i Sønderborg, Løget by i Vejle og området omkring Glarbjergvej i Randers

Ifølge minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) skyldes faldet i antallet af områder på listen antallet af dømte personer, men der kan også spores en positiv udvikling helt generelt i de udsatte boligområder i forhold til beskæftigelse og indkomst, lyder det fra ministeren.

- Det er en rigtig god nyhed, at det nu ser ud til, at vi har knækket kurven.

Kriterierne blev justeret i foråret, hvilket dengang betød, at antallet af boligområder på listen gik fra 40 til 33.”

Oploadet Kl. 18:39 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


27. november 2014

Hans Hauge anmelder bog om klassekamp anno 2014: “Bogen er indvandrerkritisk uden at sige det.”

De revolutionære sidder stadig i magtfulde stillinger, og det er kun få timer siden jeg læste en byhistorisk kommentar af professor Ellen Marie Braae, der kommenterede det hun betegnede som “de nye neoliberale havnebyggerier” i Århus. En hurtig googling bekræfter, at hun tilhører et segment, der foragter socialdemokraternes tredje vej, og dem der taler om indvandring som et problem. Revolutionen kræver oprørte masser, og hvis danskerne ikke gider, så må underklassen importeres.

Kronik af Hans Hauge i Berlingske – Underklassen har skiftet farve (21. november 2014).

“I den store verden falder uligheden, men i Danmark stiger den, og sociale klasser legemliggør uligheden. Det påvises i en ny bog, Klassekamp fra oven (Gyldendal), der insisterer på, at der findes fem sociale klasser i dagens Danmark. Forfatterne ved, at synspunktet vil blive opfattet som ‘gammeldags’, men de fastholder det. De vil vise, at der hersker fejlagtige billeder af Danmark, og de vil selv male et sandt. Et af de fejlagtige er ‘middelklassebilledet’, der går ud på, at 90 pct. af danskerne tilhører middelklassen. Siden 1950erne har man talt om borgerliggørelsen (‘embourgeoisement’) af arbejderklassen. Det indgår ikke i forfatternes analyse. Hvis man dvæler lidt ved billedet med 90 pct., der tilhører middelklassen og 10 pct. underklassen, kan vi ændre billedet ved ganske enkelt at fjerne metaforen ‘klasse’. Et andet danmarksbillede toner da frem. 90 pct. er etniske danskere, 10 pct. er muslimer. Det er måske et sandere billede, og det er reelt det, der gemmer sig bag bogens fem klasser. Bogen er indvandrerkritisk uden at sige det.

Forfatterne går ud fra, at jo mere lige et samfund er, desto bedre er det. … Men hvad omfatter så et samfund for dem? Det kan næsten kun være en nationalstat, selvom de slet ikke nævner det. De bedriver, hvad der kaldes metodologisk nationalisme. Det er jo ikke EU eller verden, de skriver om, men Danmark.

Danmark er ifølge deres analyse blevet et endnu mere klassedelt samfund, end det var før i tiden. De antager endvidere, at en klassekamp er i gang mellem danskerne. Der findes endvidere i klassesamfundet Danmark en samfundsmodel, der kaldes den danske, og den er under pres. Modellen er det specifikt nationale, mens klasser er internationale. …

Bogen er præget af en apokalyptisk tone. Den siger, at den bruger samme ‘fortælleteknik’, som den amerikanske sociolog Robert Putnam. Den har analyser kombineret med små fortællinger om enkeltpersoner. Den fastsætter først en mere eller mindre ideal fortid, der kaldes ‘den gode cirkel’, og den beskriver derefter et fald, der er forårsaget af ydre pres, kaldet ‘krisen’.

[...]

I den klassiske marxisme var der tre klasser, og kampen mellem dem ville føre til det klasseløse samfund. Først fik borgerskabet adelen fjernet, og derefter var det arbejderklassens mål at få borgerskabet udryddet. Der ville være tre revolutioner: den borgerlige, den proletariske og den permanente revolution. Men det er jo ikke den måde at opfatte klassesamfundet på, som de vil tilbage til. Lars Olsen og hans medforfattere har helt fjernet det historiefilosofiske fra deres klasseanalyse. …

Men hvorfor skelner de mellem underklasse og arbejderklasse? Det skyldes, som de siger lidt forsigtigt, at underklassen ‘har skiftet farve’ (s. 113). Indvandringen har skabt en ny underklasse og dermed en ny ulighed. Med andre ord kunne indvandringen være den egentlige forklaring på den ny ulighed og ikke så meget ‘krisen’. Underklassen er stor. I Aarhus er underklassen 20 procent – i Gjellerup er vi oppe på 56 procent.

Hvem er det, der har ødelagt ‘den gode cirkel’, som de kalder fortidens Danmark med stærk social sammenhængskraft? Og hvad er den gode cirkel? Jeg kan ikke se andet, end at det er indvandringen af især muslimer, der udgør presset, men forfatterne vil ikke sige det. I stedet står der: ‘men disse år ændrer Danmark. Den gode cirkel er under pres i hovedstaden og på Sjælland; i det meste af Jylland er den stadig intakt (153).’

Sådan noget som ‘disse år’ kan jo ikke ændre Danmark, men det kan masser af indvandrere og asylansøgere. Og hvad er den gode cirkel, der presses? Det er den klassiske nationalstat med et forestillet, politisk fællesskab. Bogen er derfor dybest set et forsvar for nationalstaten og en advarsel mod indvandring. Danmark har importeret en ny underklasse og dermed ønsket mere ulighed.

Husk det: underklassen har skiftet farve.”



25. november 2014

Tingbjerg: Homoseksuelle Kasper chikaneret i 2,5 år af unge indvandrere – skældsord, sten, fyrværkeri

Efter lesbiske Tulle Krøyer gennem længere tid er blevet chikaneret af en eller flere kristenfundamentalister i monokulturelle Mariager, blev historien landsdækkende, og medførte flere Pride-lignende optog i den provinsielle købstad. I den modsatte ende af landet ligger Tingbjerg, der officielt er multikulturel, men reelt er islamiseret i en grad, så ingen mangfoldighedsdyrkende politikere tør give sig i kast med et ‘Flagdag i Tingbjerg’-arrangement.

(‘Flagdag i Mariager’ på Facebook, 17. november 2014)

Her lidt fra et indslag i gårsdagens TV2 Lorry – Chikane i Tingbjerg.

Marco Houlind, vært: … og så til den Københavnske bydel Tingbjerg. Her er et homoseksuelt par gennem længere tid blevet chikaneret i deres eget hjem. I aftes fik de smidt et kraftigt kanonslag op på deres altan, tidligere har de oplevet at blive overfuset med ukvemsord og få kastet sten efter sig.

Sebastian Bindesbøll Møller, TV2 Lorry: Omkring klokken syv i går aftes gik Kasper og hans mand og hyggede sig sammen med en veninde og deres to børn, som var på besøg, men pludselig blev freden brudt.

Kasper, Tingbjerg: Så kommer et kæmpebrag og et lysglimt ude foran vinduet, og vi går ud og kigger, og der er åbenbart blevet kastet et kanonslag derop.

Sebastian Bindesbøll Møller: Parret kontakter politiet som siger, at de vil forsøge at sende en vogn ud. Tyve minutter senere springer et nyt kanonslag foran døren.

Kasper: Anden gang jeg så ringer, der siger jeg så, at nu er der sprunget et igen, og om de kommer?

Sebastian Bindesbøll Møller: Politiet siger i dag, at der blev sendt en vogn til området, men Kasper og hans mand så ikke noget politi selvom de kiggede ivrigt efter dem.

Kasper: Jamen, altså vi var lidt frustreret over, hvorfor de ikke kom.

Sebastian Bindesbøll Møller: I sidste uge var der voldsom diskussion om hvorvidt Tingbjerg er et usikkert område. Statistikken viser et kraftigt fald i antallet af indbrud og tyverier i de næste år. Overborgmester Frank Jensen advarede i et læserbrev imod at overdrive problemerne i området. I dag tager hans parti skarpt afstand fra gårsdagens episode.

Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokraterne: Ja, det er jo fuldstændigt uacceptabelt. Man skal kunne være i fred selvom man er homoseksuel, alle steder i København.

Sebastian Bindesbøll Møller: Chikaneriet har stået på siden parret flyttede ind for to et halvt år siden.

Kasper: Det begyndte med at der blev råbt skældsord efter mig, kastede sten efter os, flere forskellige ting, og så er det bare sådan blevet gradvist lidt værre.

Sebastian Bindesbøll Møller: Sådan her så parrets hoveddør ud efter seneste nytårsaften. Billederne her er taget efter at unge kastede sten mod deres rude. Videoen er optaget på politiets opfordring. I dagligdagen er det største problem tilråbene.

Kasper: De råber ‘homo’ og ‘bøsse’, og alle mulige homoseksuelle skældsord.

Sebastian Bindesbøll Møller: Situationen gør at Kasper holder sig meget indendøre. Især efter mørkets frembrud.

Kasper: For det meste så undgår jeg faktisk at gå når det bliver mørkt, og så bare helst gå når der er lyst.

Sebastian Bindesbøll Møller: Efter at vi gik ind i sagen, kom der i dag to betjente for at optage rapport. … De tidligere episoder betød at parret kom under skærpet tilsyn, og at politiet i en periode patruljerede dagligt. Det vil nu ske igen.

Martin Pallesen, lokalbetjent: Det er jo noget hatecrime, og det ser vi alvorligt på.

Sebastian Bindesbøll Møller: Nogle gang har Kasper mest af alt lyst til at flytte

Kasper: Man har bare lyst til at skride egentligt, men så let skal de egentligt heller ikke have det.

Sebastian Bindesbøll Møller: Det er af sikkerhedsmæssige årsager, at Kasper står frem uden efternavn.

(Fremgår tydeligt af altan-optagelse, at det drejer sig om indvandrerdrenge)

Tommy Laursen, Vicepolitiinspektør Københavns Politi: Vi kørte faktisk rundt i det her kvarter i mere end 40 minutter og gennemsøgte hele området for at finde de her unge mennesker

Marco Houlind: Har I nogen anelser om hvem der gør det?

Tommy Laursen: Vi har en formodning om hvem der kan have gjort det her, og det er en gruppe unge mennesker

Oploadet Kl. 20:08 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


22. november 2014

Radio24syv lader DF-hader skønmale ghetto – Borgmester: Tingbjerg skal ikke være rekvisit i valgkamp

Jyllands-Posten fortsætter sin pseudo-journalistiske kritik af Den Korte Avis, og efter Berlingske har interviewet en række Tingbjerg-beboere om deres virkelighed, har Radio24syv ligefrem dedikeret et 25 timer langt tema, der har til hensigt at stoppe bekymringen. Journalisten bag modhistorien er Kristoffer Eriksen, der under valgkampen i 2011 lancerede en kampagne for at vise hvad Dansk Folkeparti ‘i virkeligheden’ står for.

Interview med ‘John’ i Berlingske – ‘Jeg vil ikke tilbage. Aldrig i livet’.

“Bydelen, der blev opført ved Utterslev Mose, skulle være med til at virkeliggøre den socialdemokratiske velfærdsdrøm om at flytte arbejderklassen ud af byens beskidte baggårde. I dag har 70 pct. af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, og bydelen er præget af store sociale problemer. I den forstand gik drømmen galt for både Tingbjerg og John. …

John oplevede, at Tingbjerg ændrede karakter omkring 2005. Kvarteret, der til at begynde med var et rart sted at være, blev et utrygt sted at bo og opholde sig. Det begyndte med en container i flammer, som senere efterfulgtes af flere containere i brand. …

Efter ildspåsættelserne blev kriminaliteten i Tingbjerg kun værre. En ung mand blev dræbt af skud, der blev stukket ild til en boligbloks kælder, og familien selv havde indbrud. En morgen, hvor John skulle på arbejde, fandt han sin bil uden sidespejle. De var knækket af. En anden morgen var bilruden knust, og en tredje morgen da Johns bildæk flade. Skåret op.

… statistikkerne ændrer ikke ved, at nogle oplever Tingbjerg som utrygt, herunder John.

‘Det var usikkert ikke at vide, hvad jeg kom hjem til efter en arbejdsdag. Jeg sagde nej til invitationer, fordi jeg var bange for, hvad der ville ske, mens jeg var væk. Et nyt indbrud? Mere ild?’ …

Kulminationen på Johns tilværelse i Tingbjerg blev mursten. Familien var gået i seng, da de hørte badeværelsesvinduet splintre og fandt en mursten på gulvet. Nogen havde kastet den ind fra gaden. Ti minutter efter lød samme smæld efterfulgt af en klirren fra soveværelset. Endnu en mursten. ‘Se,’ siger John og finder politiets billeder frem. Murstenen ligger i parrets seng.

‘Det er sengens fodende, men vi kunne lige så godt have haft vores hoveder dér. Hvordan kan man leve på den måde,’ spørger John, der mener, at murstenene skyldtes, at Tingbjergs kriminelle ikke kunne overtale hans børn til at begå kriminalitet.”

(Politiets anmeldelsesstatistik 2011-2014, der viser en god udvikling)

Overborgmester Frank Jensen kommenterer – Drop skræmmebillederne af Tingbjerg.

“Berlingskes historier og leder om Tingbjerg bygger på et spinkelt grundlag. … Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at præsten nu tilsyneladende har fået en brosten gennem vinduet til sit kontor, fordi han ytrer sig i den offentlige debat. Men det ændrer ikke ved, at vi bør have en debat, som bygger på fakta…

På Radio24syv i en anden del af Berlingske-koncernen har man en mere nuanceret og faktuel tilgang til Tingbjerg. På Facebook fortæller journalist Kristoffer Eriksen, at han i sommer boede i Tingbjerg for at lave 25 timers dokumentar sammen med sin kollega Ayşe Dudu Tepe. Om Berlingskes artikel skriver han:

‘Den her historie om Tingbjerg har virkelig grebet mig. Især fordi den på ingen måde passer med det billede, jeg fik af bydelen, da jeg boede der det meste af sommeren. Og det passer heller ikke med noget, som nogen af de mere end 100 mennesker, som Ayşe Dudu Tepe og jeg talte med i perioden. Ja, lige med undtagelse af kirken, herunder Ulrich Vogel og hans medarbejdere i Diakoniens hus, som så vidt jeg kan se er de eneste kilder, som Berlingske har på den her historie. ‘Radio24syvs journalist skriver videre, at Radio24syv har forsøgt at efterprøve påstandene om, at de lokale forretningsdrivende betaler beskyttelsespenge ved faktisk at tale med dem. De forretningsdrivende afviser blankt påstandene. … Hvis man skal udtrykke det pænt, så kan man nok tillade sig at sige, at Berlingske undlod at researche historien ihjel.‘ …

Der er ingen tvivl om, at Tingbjerg er et udsat boligområde… Alene i kommunens budget for 2015 har vi sat penge af til ni indsatser. Vi satser blandt andet på feriecamps for udsatte børn, og så har vi afsat 25 millioner kr. til cykelstier, som åbner Tingbjerg mod resten af byen. …

Tingbjerg har ikke brug for mediepanik og råben op om mafia og parallelsamfund. Tingbjerg har ikke brug for at være dørmåtte og rekvisit i en kommende valgkamp. … lad os nu droppe de letkøbte skræmmebilleder.”

(Kristoffer Eriksen på Facebook, 21. november 2014; via Eva Agnete Selsing)



16. november 2014

Om den kvindedominerede definitionsmagt: “Jeg er indigneret, derfor har jeg ret (og du er nazist).”

Jeg blogger om Michael Jeppesens ‘Ti stille, kvinde’, når jeg har set alle tre afsnit. Det er fair at problematisere grimt sprog og trusler, men med ‘højre/mand mod venstre/kvinde-fokus’, i en tid hvor højreorienterede politikere må have livvagter, virker det uværgeligt som et angreb mod folkedybet – dem der har Facebook-profiler, men ikke får taletid i det de selv kalder ‘Hele Danmarks Radio’.

Glimrende kronik af Eva Agnete Selsing i Berlingske – Giftigheder fra flinkeskolen.

“Forleden bragtes første afsnit af ‘Ti stille, kvinde’ på DR 2 (andet afsnit torsdag aften, red.) – et program om den hårde tone i debatten. Jeg blev spurgt, om jeg ville deltage, men takkede nej. Jeg ville gerne problematisere programmets præmis om, at der er tale om en kønsproblematik, og at kvinder i denne sammenhæng er de mest udsatte. Det var producenterne ikke interesseret i. Så her er, hvad jeg ville have sagt.

… det er da ærgerligt, hvis omgangsformen skræmmer folk væk fra en diskussion – men er det også et kønsproblem? Et, der viser, at kvinder er undertrykt i en debat- og demokratisammenhæng? Det mener jeg ikke.

De deltagende i programmet har alle fremtrædende, privilegerede, ja, indflydelsesrige medieplatforme. Det er kvinder, der i kraft af deres status i den snakkende og debatterende klasse ikke sjældent får deres synspunkter sendt lige ind i hundrede tusinde dagligstuer hver uge.

De tilhører et køn, der på en række væsentlige parametre slår mændene med mange længder: Dagens kvinder er bedre uddannet, stærkere til at passe deres helbred og ikke lige så socialt udsatte. Mens nutidsmanden kommer dårligere gennem uddannelsessystemet, lever kortere og har en langt højere risiko for eksempelvis at ende som hjemløs. Han sidder (for det meste) i Jylland, og han er vred. Vred over at blive talt ned til af de veltalende (akademiker)kvinder, der bor i København, stemmer radikalt eller Enhedslisten, vil tage hans bil og penge fra ham – og bruge dem på lysende bænke og resocialisering af afstumpede forbrydere. Samtidig med at hun peger fingre ad ham, sådan en håbløst utjekket provinsperson, der spiser køberoulade og ikke aner, hvad den nyeste café på Vesterbro hedder. …

Vi kan låne fra professor ved KU, Hans Bonde. Han har beskrevet nogle specifikt kvindelige magtformer, deriblandt ‘svaghedsmagt’, ‘godhedsmagt’ og ‘skammermagt’. Særligt den sidste er relevant her. Skammermagt kan udskamme, ekskludere og nedtrampe, og det er væsentligt for etableringen af sociale, psykologiske og kulturelle hierarkier. De, der kan skamme, kan presse hele grupper ned i det, der de facto er en undermenneskekategori. Vi så det i udlændingedebatten i 1990erne, hvor kritikerne af tilvandringen blev tegnet som en art nazister, og vi ser det i dag i den kulturelle kamp mellem bestemte, privilegerede kvindesegmenter og manden (den hvide, kulturkristne arbejder-provinstype).

Til Bondes magtbegreber må vi lægge endnu et, nemlig definitionsmagten. Definitionsmagten sætter scenen. Den, ja, definerer, fylder begreber med et bestemt indhold, formet af magthaverens egne præferencer. ‘Tolerance’ kommer på den måde til at betyde ‘accept af intolerance’, og ‘ligestilling’ kommer til at betyde ‘negativ diskrimination af mænd qua deres køn’ – og så videre.

I et nutidsperspektiv kan vi især se den kvindedominerede definitionsmagt overalt, hvor spørgsmål om køn og ligestilling berøres. Løn, bestyrelsesposter, barsel med videre er emner, der stort set altid diskuteres ud fra præmissen om ‘ligestilling’, som oversat fra kvindesprog betyder ‘ensretning’. …

Man kunne også nævne andre mainstream-feminiserede emner såsom økologi og madspild, antiforbrug og den forestående klimakatastrofe, der alle henter næring i universitetsmarxismen. Debatten om disse foregår på en blandt kvinder særligt populær indignationspræmis: ‘Jeg er indigneret, derfor har jeg ret (og du er nazist).’ Et populært debatgreb, hvor det reaktionære krav om et sammenhængende argument er elimineret til fordel for en rent følelsesmæssig slutningskæde.

Opvokset i et feminiseret Institutionsdanmark med utydelige (men bomstærke) magtstrukturer har disse damer lært at begå sig på flydende manipulationssprog. Det handler om at sige en masse mellem linjerne. Destilleret uoprigtighed som magtredskab – og vor tids veluddannede kvinder i mediefladen har masser af det: Tal pænt, men sig noget rigtig grimt. Undgå direkte, ærlig konfrontation, skam din modstander ud i stedet. Social eksklusion er stærkere, mere sårende og længerevarende end et bramfrit eller nedsættende ord eller to.

(‘perkern’ på Uriasposten, 15. november 2014: “fuck danskerne vi boller jeres land…”)

Man skal nærmest være kvinde selv for at kunne besvare det raffinerede had, der emmer ud af (dele af) landets skrivende damebestand. Og manden? Han har tabt på forhånd. Han tabte allerede i skolen, da The Girl Way af ideologisk fikserede undervisere blev cementeret i 1970erne og frem. … Mangen en mand kan ikke svare under radaren. Han ryger direkte i nettet ved den første kluntede eller vrede kommentar på Facebook. Og så kan man bruge det til at slå ham oven i hovedet med. Igen. Se, den primitive racist-nazist-kvindehader-proletar-tabermand!

Men hvad er værst? Den velformulerede bandbulle mod anderledes tænkende, der tegner dem som en slags undermennesker eller moralsk defekte væsner – eksempelvis folk, der menes at have et ‘dårligt menneskesyn’ – eller beskeden, ‘du er en grim kælling’? Den sidste er klart mest direkte anstødelig. Men den første, hvad med den? Jo, den er mere abstrakt formuleret – men dens iboende dehumanisering rammer mindst lige så dybt som den første, vil jeg mene. …

Det, der giver social og kulturel status, det har kvinderne. De har skammer- og definitionsmagten, og dermed er det i høj grad dem, der bestemmer ude på medieslagmarken. Måske derfor finder vi, blandt dem, der klager mest over ‘tonen’ i debatten, også de dygtigste udi indirekte defamering af de anderledes tænkende. Det er et paradoks, men tydeligvis ikke et, der generer vores mange tonehyklere.”



7. november 2014

Asylcenter spreder utryghed blandt forældre til teenagepiger – S-Borgmester: “… jeg har kun sønner”

Yderst interessant læserbrev i Lokalavisen Norddjurs - Debat Norddjurs: Asyl i 7. kartoffelrække – tænk jer om politikere (14. oktober 2014).

“‘I Georgsminde er vi ca. 60 beboere fordelt på 40 voksne og 20 børn. Hvis det kommer til at forløbe som borgmesteren og kommunaldirektøren ønsker, bliver det tal med en landzone tilladelse hele 133 procent højere inden for 2 måneder.

Er det virkelig rimeligt? Vi bliver i mindretal i vores eget lille område. … Det er helt uforståeligt for os hvordan i så kommer frem til, at Georgsminde kan bære 80 asylansøgere hvor vi kun er 60 borgere?

Vil det være sikkert at lade sine børn vente på bussen i mørket lige udenfor centret? Kan vi føle os trygge i vores eget hjem? Vil det blive et permanent asylcenter, for når landzone tilladelsen først er givet kan det så i virkeligheden ikke blive en permanent institution til et hvilket som helst formål? Spørgsmålene er mange.

Vi bor ikke dør om dør som i byen, så det nytter ikke at råbe hjælp – ingen vil høre det. Det er åbenbart en frygt der er meget svær for uberørte at forstå, herunder vores egen borgmester, som man vel kunne forvente skulle besidde evnen til at sætte sig i andres sted og føle empati. Men lader desværre ikke til at være tilfældet!

[...]

Ved mødet i Voldby spurgte en bekymret borger vores borgmester, om han ikke selv ville være bange for at lade teenagepiger færdes i et område, hvor der var et asylcenter med mellem 80-300 beboere lige rundt om hjørnet. Hertil svarede borgmesteren: ‘Det problem har jeg ikke, jeg har kun sønner’. Mage til usympatisk og arrogant kommentar, skal man godt nok lede længe efter Jan Petersen.

… Overskygger den økonomiske interesse kommunen har i at udleje sine bygninger i virkeligheden alt andet? Som kommunaldirektøren udtrykte sig: ‘dem vi har dialog med ved udlændingestyrelsen er vant til at give større beløb i husleje end vi normalt har med at gøre’, underforstået at der var en god forretning for kommunen.”

(Jan Petersen, tidl. MF, borgmester Norddjurs kommune; Youtube)

Oploadet Kl. 05:55 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


28. oktober 2014

Luftig SR-tale om stramninger halverede søgningen: Ekstraordinære internationale konflikter, nahh…

Efter SR-regeringen og den samlede forskerstand stædigt havde postuleret, at den igangværende folkevandring til Danmark var en naturlig afledt effekt af ekstraordinære internationale konflikter, lancerede statsminister Helle Thorning-Schmidt en række stramninger. Først tidsbegrænsede opholdstilladelser (19/9), herefter åbningstalens karenstid for familiesammenføring (7/10).

Selvom det hele tydeligvis var en kosmetisk øvelse, der ikke ændrede et komma ved den overordnede problematik, så reagerede menneskesmuglerne omgående på de nye politiske udmeldinger. Fra Politiken – Pludselig styrtdykker antallet af syriske asylansøgere.

“Er det efterårets høje bølger i Middelhavet? Togstrejken i Tyskland? Den intensive jagt på menneskesmuglere i Europa?

Eller har regeringens forslag om strammere regler for asyl og familiesammenføring skræmt syrere, der er flygtet fra borgerkrigen i deres hjemland, til at rejse til et andet land, hvor chancen for at skabe et nyt liv er større?

Forklaringerne er mange, men ingen ved endnu med sikkerhed, hvorfor antallet af syriske statsborgere, som søger asyl i Danmark, er faldet ganske markant i oktober måned.

Hen over sommeren har et stærkt stigende antal syrere fundet vej her til landet. I august og september kravlede tallet et godt stykke op over 1.000 med henholdsvis 1.149 og 1.932 ansøgere fra Syrien… ifølge en helt ny opgørelse fra Udlændingestyrelsen er tallet faldet ganske dramatisk i oktober. Til og med 26. oktober er der indrejst 744 asylansøgere fra Syrien. Altså mere end en halvering i forhold til måneden før.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper