5. december 2019

Socialdemokrat kalder venstreradikalt stilladskartel for ‘heltene’: ‘De bør ikke bedrive hærværk, men..’

Socialdemokraten Niels Jespersen er en få på den demokratiske venstrefløj, der ikke praktiserer ‘Ingen fjende til venstre’-strategien, og i den forstand bør man forvente lidt mere. I perioden 2001 til 2008 var han ifølge Linkedin ‘ekstern konsulent’ for LO og 3F, og den tætte forbindelse til fagbevægelsen er nok grund til at han her slækker lidt på principperne. Arbejdstilsynet har været forbi Lundtoftegade, og har ikke fundet anledning til at stoppe byggeriet, og det 3F og Niels Jespersen kalder ‘underbetaling’ er et fiktivt begreb al den stund at vi ikke har lovfæstet mindsteløn i Danmark.

Episoden med de to ‘fagforeningsaktivister’ der blev slået ned, fandt sted dagen efter stilladsarbejderne aktionerede første gang, og hermed ryger Jespersens kronologi. Kommunistiske Dagbladet Arbejderen sendte live fra den indledende demo, hvor politiet fandt det nødvendigt at trække stavene. På videoen kan man høre kan man høre stilladsarbejdere beklage sig over ’sort arbejde’ fra ‘uorganiserede’ (3F) ‘ikke-overenskomstdækkede’: “Nu har de fået et par advarsler, og så ryger de ud…” En midaldrende mand fortæller, at de har ‘boltet det samme’: “Så kan vi jo ikke skille det ad, så må vi gøre noget andet…”

(Niels Jespersen på Twitter, 3. december 2019; Se evt. tidligere post om 3F-hærværk)

“Stilladsarbejderne er ikke bøller. De er familiefædre der forsvarer deres levebrød og værdighed. De gør de bla. imod rockere og svindlere. De bør ikke bedrive hærværk, men i en branche som politi og myndigheder stort set har opgivet, så er de heltene.” (Niels Jespersen)

Mere

“I mandags væltede vrede stilladsarbejdere et seks etager højt stillads på Nørrebro. Den sammenfiltrede bunke stål ramte stenbroen med et brag: En foreløbig kulmination på en forbitret arbejdskonflikt, der dagen før havde resulteret i, at to fagforeningsaktivister, der filmede arbejdspladsen, blev gennemtævet og sendt på hospitalet. Arbejdspladsen er anmeldt til Arbejdstilsynet og samtidig kører 3F en sag om underbetaling mod arbejdspladsen.

I de borgerlige medier er der ingen tvivl: Stilladsarbejderne er en flok bøller og hooligans, der udøver selvtægt og hærværk. For mig virker billederne også voldsomme, men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke: Hvem er det, der sender tæskehold efter fagforeningsfolk? Herfra bevæger jeg mig over i det berømte men – for selv om jeg tager afstand fra hærværk og selvtægt, må jeg også indrømme, at jeg godt forstår stilladsarbejdernes voldsomme reaktion.

Det er det nemmeste i verden for alle de liberale skrivebordstomater at indtage det principielle standpunkt og fordømme. De har ikke noget på spil. De kommer også til at hænge mig ud som volds-apologet efter denne klumme. Dem om det. Jeg har aldrig søgt deres anerkendelse.” (Niels Jespersen, Berlingske, 4. december 2019)



27. november 2019

Den ideologiske tolerance er mindst “… blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok”

Undersøgelsen ‘Affektiv Polarisering i Danmark’ bekræfter et velkendt fænomen, der i sagens natur ikke nemt lader sig verificere statistisk.Tre forskere fra Københavns Universitet har undersøgt hvorledes danskere har det med at få en nabo med modsatrettede holdninger, og konklusionen er klar: Folk der stemmer Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre er mindst tolerante. Socialdemokraterne og DF følger gennemsnittet, hvorimod højrefløjen inkl. Nye Borgerlige er mest tolerant. Lignende tendenser ses i USA (Pew). Se evt. adjunkt Frederik Hjorth diskutere fundene i mandagens Deadline.

“I Figur 1 ses resultatet af listeeksperimenterne angående social distance til politiske modstandere i Danmark. I panelet til venstre med de overordnede resultater ses klare tegn på markant social distance til politiske modstandere, uanset om det drejer sig om en person, som man er ideologisk uenig med, eller om en person, der er medlem af et parti, der ligger langt fra ens eget parti.

Resultaterne indikerer, at en væsentlig del af danskerne – cirka en fjerdedel – ikke vil bryde sig om en politisk modstander som nabo. Konfidensintervallerne viser, at andelen er estimeret rimeligt præcist og er signifikant større end nul.

I panelet til højre har vi splittet respondenterne op på deres politiske orientering (mindre partier er slået sammen for at undgå for små grupper og deraf følgende usikkerhed). Også her er resultaterne parallelle, hvad enten vi ser på ideologisk eller partipolitisk afstand (undtagelsen er Venstrevælgere, for hvem den partipolitiske afstand synes mere udtalt). Den statistiske usikkerhed er relativt stor som følge af opsplitningen på de enkelte partigrupper, hvorfor forskellene mellem de disse bør tolkes varsomt. Når det er sagt, indikerer resultaterne interessante forskelle mellem grupperne.

Den sociale distance – både hvad angår partitilhørsforhold og ideologisk orientering – er mindst og tæt på 0 hos vælgere, der støtter Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige (‘Øvrig blå blok’) samt Venstre (for ideologiske modstandere), mens den er størst blandt tilhængerne af partier fra Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre. Vælgere, der støtter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, ligger tæt på det overordnede gennemsnit på 25 pct. Der er altså visse indikationer på, at den sociale distance er mest konsistent blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok. Ikke desto mindre er det også tydeligt, at den sociale distance ikke er begrænset til rød blok. Og det er måske endnu mere tankevækkende, at modviljen også er at finde blandt mange vælgere, der støtter partier på den politiske midte. Kort sagt viser resultaterne, at affektiv politisk polarisering – målt som social distance i form af naboskab – er udbredt i Danmark.” (s. 36f)

(Hjorth et al, Affektiv Polarisering i Danmark, Københavns Universitet, 2019)

“Mere generelt kan social distance – og dermed mindsket (lyst til) interaktion med mennesker, man er politisk uenig med – potentielt have vidtrækkende konsekvenser. Fravalg og dermed fravær af eksponering for politiske modstandere kan muligvis skabe mindre forståelse for andre gruppers synspunkter, udfordringer og behov. Det kan anspore vælgerne til i højere grad at stemme på politiske partier, der advokerer for deres egne partikulære interesser og eventuelt mere drastiske ændringer i den måde, samfundets værdier fordeles på.” (s. 39)



22. november 2019

Lektor vil debattere statsracisme: “Statsministeren lukkede samtalen ned, som Jonas Eika indbød til…”

Jeg har tidligere blogget om gymnasielektor Lauritz Korfix Schultz, der i et indlæg gav udtryk for at ‘fremmedhad’ er noget der karakteriserer danskerne som folk. Nu vil han så have statsminister Mette Frederiksen til at diskutere ’statsracismen’ i Danmark, med udgangspunkt i en ung forfatters beskyldninger om Danmarks hvidhedsbaserede ‘islamofobiske nationalisme’. Det ødelægger samtalen, må man forstå.

Lyrik fra overdrevet set på Altinget – Lektor: Mette Frederiksen dræber samtalen mellem politikere og forfattere.

“Jonas Eikas budskab om, at regeringen viderefører en statsracistisk politik, er statsministeren ikke overraskende uenig i. Det beskæmmende er hendes reaktion på talen, der blandt andet var direkte henvendt til hende.

Statsministeren lukkede samtalen ned, som Jonas Eika indbød til. Det viser, hvordan hun ikke forsvarer den demokratiske samtale, selvom hun ikke deler Jonas Eikas diagnose af den juridiske og kulturelle racisme, som ifølge ham finder sted.

Det interessante er således ikke, om Jonas Eika har ret i kritikken, men Mette Frederiksens afvisning. Med hendes reaktion blev det sidste søm endegyldigt banket i kisten, så samtalen mellem politikere og kunstnere nu endegyldigt kan blive begravet. …

Den socialdemokratiske statsministers afvisning udmøntede sig helt konkret i ordene om, at hun ‘ikke kommer til at gå ind i en polemik med en prisvinder ved en i øvrigt festlig og rigtig god aften i går (hvor prisuddelingen fandt sted, red.).’

Havde Danmark haft en statsminister med format, som troede på værdien af den demokratiske samtale, hvis styrke ligger i uenigheden, havde hun bedt Jonas Eika om at uddybe kritikken af hendes politik – og hun ville have svaret, hvordan hun ser på, at regeringen ikke viderefører statsracistisk politik.

Jeg kan godt forstå forfatteres tavshed i dag – for politikerne er i høj grad med deres arrogante svar med til at gøre forfattere til fanebærere for en ifølge politikerne naiv verdensopfattelse. Det fjerner fokus fuldstændig fra det, der til at begynde med og fortsat er det vigtigste: at Danmark fører statsracistisk politik. …”


S bedrer leveforholdene for afviste asylansøgere: “… føler ikke, at Sjælsmark er en del af Danmark”

Mette Frederiksen er statsminister på radikalernes nåde, og derfor er det i praksis umuligt at føre en egentlig udlændingepolitik. Søger man asyl i Danmark, og får afslag, så skal man bare nægte at rejse hjem, så kommer resten af sig selv. DR Onlines artikel ignorerer stort set, at familien Omidi er afviste/udviste asylansøgere, og så bliver det en lille fortælling om ‘hvor rart det kunne være at komme tilbage’ til Danmark udenfor Sjælsmark.

Fra DR.dk – Familie på Sjælsmark ser frem til at komme ‘tilbage til Danmark’ (flere detaljer her)

“Tilværelsen på Udrejsecenter Sjælsmark har været tålelig for familien Omidi fra Iran, men de glæder sig til forandring. Senest til april 2020 skal deres to børn og 220 andre afviste asylansøger-børn og deres forældre forlade udrejsecenteret. Det er resultatet af en ny aftale mellem regeringen og dens støttepartier. …

– Her på Sjælsmark kan vi som forældre ikke gøre nok for vores børn. Jeg tror, at det bliver bedre (det nye sted, red.), fordi vi stoler på, at regeringen og politikerne kæmper for vores børn og laver et godt tilbud til alle børnene, der er her på Sjælsmark, siger Ahmed Omidi til DR Nyheder.

Ahmed Omidi og hans kone har boet på Sjælsmark i et år og to måneder. De har to børn. En søn, Aydin, på to år og en datter, Atina, på otte år. Og Ahmed Imidi ser frem til at kunne tilbyde sine børn en mere almindelig hverdag. …

– Min datter føler ikke, at Sjælsmark er en del af Danmark, og hun snakker ofte om, hvor rart det kunne være at komme tilbage til Danmark, når vi kommer til et andet sted end Sjælsmark, siger han.

(Morten Østergaard på Instagram, 24. september 2019)



13. november 2019

“I er ikke velkomne i Danmark”, skrev statsministeren på Facebook, mens den røde løber blev rullet ud

“I er ikke velkomne i Danmark.”, skrev statsminister Mette Frederiksen på Facebook, henvendt til Syrien-jihadister. Det lyder selvfølgelig godt, men som hendes partifælle justitsminister Nick Hækkerup så rigtigt påpeger, så bad den tidligere regering om at få Ahmed el-Haj udleveret til Danmark. Og den praksis bliver ikke ændret trods hårde udmeldinger på sociale medier.

Her til morgen tonede Alternativets Udlændingeordfører Sikandar Siddique frem på TV2 News. Her forklarede MF’eren, der tidligere var tilknyttet Hizb-ut-tahrir, at Islamisk Stats børn var Danmarks ansvar, og at det burde være slut med den ‘gammeltestamentlige arvesynd’. Vi lever i absurde tider…

(Collage)



30. oktober 2019

24syv-panel imod DFs ‘ondskabsfulde retorik’ – Lykketoft om Enhedslisten: “De er ikke ekstremister.”

Det lykkedes mig ikke at komme helt igennem sidste udgave af ‘Huxi og Det Gode Gamle Folketing’, der denne gang inkluderede repræsentanter for Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative – tre partier, der står som garanter for den demokratiske nationalstat, og i det store og hele har overtaget Dansk Folkepartis udlændingepolitik.

Alle tre tog ikke desto mindre afstand fra Dansk Folkeparti, og problematiserede retorikken. Den konservative eks-MF’er forsvarede sit parti med, at Socialdemokratiet jo også er afhængig af Enhedslisten. Det fik Mogens Lykketoft op på de høje nagler: Enhedslisten er på nogen måde et ekstremistisk parti, og der er intet gammelkommunistisk over partiet. Vesselbo nævner at Pernille Skipper er tidligere VU’er, og ignorerer rask væk at samme var medlem af at trotskistisk parti frem til hun blev politisk ordfører i foråret 2016, hvor hun tilkendegav at hun ikke havde ‘ændret politisk holdning’. Lykketoft nævner, at Johanne Schmidt-Nielsen startede sin politiske karriere i DSU, og ignorere på samme måde hendes efterfølgende aktiviteter for Antifascistisk Aktion og lignende revolutionære bevægelser.

Der er noget helt galt, når erklærede demokrater intet problem har med den revolutionlære venstrefløj, men omvendt foragter den nationalsindede folkelighed. Sidste mand slukker lyset…

Mogens Lykketoft (S): den ondskabsfulde retorik, der også har været Dansk Folkepartis måde at drive politik på. De er blevet overflødige, ja, men ikke fordi man har overtaget deres politik, men fordi man i højere grad har inddæmmet de reelle problemer som knytter sig til en ureguleret indvandring, og en manglende integration.

Anne Birgitte Lundholt (K): – Ja, og så vil jeg sige. Jeg føler at Socialdemokratiet har overtaget den politik, og på det område er de så blevet overflødige. … Okay, så har man sagt, at vi skal have udlændingepolitikken, og den kan vi så få to steder. Nemlig hos i Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti.

Lykketoft: – og hos Venstre og hos De Konservative.

Lundholt: – Jeg tror, at lige præcis her vil du så netop nok se, at der… Men så bliver det jo til gengæld interessant at se eksperimentet, når vi nu kommer lidt længere frem. Jeg vil sige, at Enhedslisten opfører sig som et pænt parti, men det er jo et yderparti, og det er et ekstremistisk parti der rummer nogle kræfter, som jeg helst ikke vil have får for stor indflydelse i Danmark, hvis man skal se det fra mine sko.

Eyvind Vesselbo (V): Der er både brug for en ny retorik, og en ny politik, der ikke er populistisk symbolpolitik… Meget har haft den effekt, at det har marginaliseret store grupper af den danske befolkning fra den øvrige del af befolkningen. Det giver nogle problemer. … Mange dele af befolkningen, også i Venstre, havde fået nok af den retorik, havde fået nok af den symbolpolitik med håndtryk…

Lykketoft: Må jeg lige sige en enkelt ting, til det der Birgitte sagde. Modsige hende på det der med at Enhedslisten er et ekstremistisk parti. Dengang de blev stiftet, var det ‘de forenede dødsboer’, som Jacob Haugaard, så rigtigt sagde om venstresocialister, gammelkommunister og trotskister og hvad har vi af mærkelige retninger. Alle partier er på en eller anden måde flydende platforme, som tilpasser sig de nye udfordringer, og det som er interessant ved Enhedslisten, og jeg vil gerne forsvare partiet i dag, her i det gamle folketing. De er overhovedet ikke et ekstremistisk parti længere. … Jeg har jo oplevet hele den der proces med Enhedslisten, helt fra de kom ind i Folketinget i 1994, hvor jeg skulle forhandle med dem som finansminister og så videre frem, og kom meget tæt på at kende de ledende figurer. Det mest idiotiske man kan sige om det parti, som Henrik Sass gjorde gang på gang, det et kalde dem gammelkommunister. Altså, hvis der er noget man ikke kan forbinde Johannes Schmnidt-Nielsen med, så er det gammelkommunister. Så hold nu op! De er ikke ekstremister.

Vesselbo: – Skipper har været VU’er engang.

Lykketoft: – Ja, og Johanne var socialdemokrat indtil hun mødte Morten Bødskov, som var DSU-formand, og så meldte hun sig ud. (panelet griner)

Lundholt: Jeg vil godt lige slå en sløjfe, og sige at jeg aldrig har underkendt deres dygtighed i at lave et parti, og også sætte nogle i spidsen som ikke i sig selv er ekstremister. Det jeg sagde, er at de rummer nogle ekstremistiske holdninger, og når jeg siger ekstremistiske holdninger…



3. oktober 2019

EU-kommissær for indre anliggender (asylpolitik): Ylva Johansson, tidl. Vänsterpartiet kommunisterna

Så fik EU-kommissionen en ny kommissær for indre anliggender, der blandt andet har ansvar for spørgsmål relateret til asyl og migration. Det blev Ylva Johansson, den socialdemokratiske politiker, der koordinerede masseindvandringen til Sverige i 2015. Hun startede i Kommunistisk Ungdom, og blev i 1988 valgt til Rigsdagen for Vänsterpartiet kommunisterna, det nuværende Vänsterpartiet. Efter murens fald blev hun socialdemokrat…

(Ylva Johansson, EU-kommissær for indre anliggender, 1. oktober 2019; Foto: EU)

(Ylva Johansson med Lars Werner fra Vänsterpartiet kommunisterna, 1988; Foto: Twitter)



2. oktober 2019

Eks-MF’er vil have ‘brede aftaler’ der inkl. Enhedslisten, V og K, “… ikke så meget Dansk Folkeparti”

Uret tikker for Radio24syv, og selvom Huxi Bach jo nok ender på livslang forsørgelse via ‘hele Danmarks Radio’, så er det trods alt en god ting. Som overskurken i’Goldfinger’ svarer James Bond , der fastbundet til et bord før sin snarlige død, spørger, hvorvidt han forventer, at han vil tale: “No Mr. Bond, I expect you to die.”

At høre forhenværende MF’ere diskutere dansk politik anno 2019 i ‘Huxi og det Gode Gamle Folketing‘ er ikke for børn. Alle er enige om at Stram Kurs ingen indflydelse skal have, uanset hvad. Nye Borgerlige nævnes ikke engang, og selv en rød socialdemokrat vil hellere have et samarbejde med Venstre og De Konservative end Dansk Folkeparti. Enhedslisten er omvendt helt uproblematisk, og når Lars Løkke Rasmussen kaldte dem for kommunisterne, så var det lige over grænsen.

Huxi Bach, vært: … hvilket også var Lars Løkkes pointe, jeg synes vi skal lave et samarbejde henover midten, for som Lars Løkke sagde, der står nogle partier helt ude til højre, Stram Kurs blandt andet, og det kan vi simpelthen ikke forsvare at gøre noget på. Eller præge budgetterne, vi er nervøse for hvad kommunisterne ude i Enhedslisten vil, som de nogle gange kalder dem. Det er vel bare en konstatering af, at det der samarbejde inde på midten, det er jo ikke dødt. …

Helle Sjelle (K): … Jeg tror da også, at hvis man havde set at Stram Kurs kom i folketinget, så ville der da også være nogle som havde været mere nærliggende at samarbejde med end Stram Kurs.

Huxi Bach: – Det må man da håbe.

Helle Sjelle: – Ja.

[…]

Sonja Mikkelsen (S): Jeg hæftede mig ved, at han primært sagde det i relation til at holde Enhedslisten ude. … Jeg har da en forventning om, at der vil blive lavet mange ting henover midten, der også rummer Enhedslisten. … Vi havde jo en socialdemokratisk regering – af navn i hvert fald, og der var jo ikke god stemning, men det er der nu, Alle føler sig godt behandlet. Vi er tilbage i kerne-socialdemokratisk politik. Det oplever støttepartierne som trygt og godt, så derfor er udgangspunktet jo godt. Jeg har da en forhåbning om, at der er en rummelighed, der giver en forventning om, at få andre partier med. Venstre og De Konservative typisk, måske ikke så meget Dansk Folkeparti, det tænker jeg sådan set ikke at man vil beskæftige sig meget med. Og måske heller ikke så meget Liberal Alliance. Jeg tror vi vil få mange brede aftaler, også fremadrettet.

(Guy Hamilton Goldfinger, 1964; Foto: Youtube)



29. september 2019

Niels Lillelund: “Fem år senere skulle hendes datter, Ida Feline, i 1. klasse. Ikke på den lokale…”

Socialdemokraterne hader privatskoler, men er til gengæld helt vild med den inkluderende folkeskole. Nu vil undervisningsmoinister Pernille Rosenkrantz-Theil afskaffe karakterer, da det stresser børnene. Herom har Niels Lillelund skrevet et par borgerlige ord, her sakset fra JP.dk – Kampen mod kundskaber.

“… Men hvis der skal være plads til alle og helt fri for stress, er der ingen, der lærer noget. Det ved de godt, også i Socialdemokratiet. Eller rettere: Det ved den enkelte socialdemokrat. Derfor sendte Helle Thorning-Schmidt sine børn til Ingrid Jespersens Skole, kaldet Ingrid blandt indviede, og Helle Thorning-Schmidt er blandt de indviede, så hendes børn skulle ikke i den inkluderende folkeskole. Man eksperimenterer jo ikke med sine egne børn, som det hedder; det gør socialdemokrater heller ikke.

Børnenes statsminister ser da heller ikke med milde øjne på privatskolerne: ‘En stor del af ansvaret for, at folkeskolen fungerer, ligger hos os forældre. Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole, så snart der er problemer i folkeskolen. …,’ skrev Mette Frederiksen under overskriften ‘Alle skal tage medansvar for folkeskolen’.

Det var i 2005. Fem år senere skulle hendes datter, Ida Feline, i 1. klasse. Ikke på den lokale Egebjergskolen i Ballerup tæt ved hjemmet, men i den lille, private Hareskovens Lilleskole i pittoreske Hareskovby, der er så langt fra verdens ondskab, man næsten kan komme i Danmark, hvor gated communities endnu ikke er en realitet.

Og da Ida Felines lillebror nåede skolealderen, blev han også sendt i privatskole. Det var det mest praktiske, sagde Mette Frederiksen. Og ’som forældre skal man træffe den beslutning, der er bedst for ens barn’, som hun sagde.

‘Nu står jeg i den situation, at min datter har behov for en lille skole, og så går det op for mig, at det ikke nødvendigvis er så let, når man som forældre står og skal vælge skole.’

Nej, det er ikke let som ansvarlig og kærlig moder at sende sine børn i en skole, der har fravalgt undervisning og karakterer, fordi det stresser og gør børn kede af det. For det er at svigte sine børn, og det ved Mette Frederiksen naturligvis godt. Så det lille eksperiment vælger hun fra for sine egne børns vedkommende.



4. september 2019

Flere skattekroner til ikke-danskere, Najah og Shihab jubler: “Det her er det første skridt på vejen…”

Det er ikke gratis for arbejdende danskere at stemme rødt. Rød blok har ny aftalt at forhøje ydelser til familier der er omfattet af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelse – i praksis, ikke-danskere. Det glæder ikke bare Najah Jmaa og Shihab Othman, men også De Radikales beskæftigelsesordfører Samira Nawa.

Fra JP.dk – Regeringen har landet aftale om midlertidigt børnetilskud.

“Regeringens og dens støttepartier har tirsdag morgen præsenteret en aftale, der skal hjælpe de familier, der er berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.

Et nyt midlertidigt børnetilskud skal gå til de familier, der har været hårdest ramt på pengepungen af de lave ydelser. … Aftalen betyder børnefamilier i målgruppen kan få et månedligt tilskud på mellem 700 og 550 kr. pr. barn… Regeringen forventer, at ca. 27.900 børn vil blive omfattet af tilskuddet, og at den årlige udgift vil løbe op i ca. 250 mio. kr.”

(Cepos.dk, 9. august 2019: Rød bloks forhøjelse af børnecheck vil reducere gevinst ved arbejde)

“Det er klart, at vi helst så integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen afskaffet og rent faktisk fik løftet mennesker ud af fattigdom. Men det er rigtig mange børn, vi hjælper her og nu.” (Victoria Velásquez, Enhedslisten)

Det her er det første skridt på vejen til også at få fjernet kontanthjælpsloftet, som har skabt mange fattige familier.” (Kirsten Normann Andersen, SF)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper