Uriasposten » Jubiiiiiii! » Socialdemokratiet



28. juli 2018

Selvkritisk venstrefløj: “Intet tyder på, at sorte i særlig grad bliver slået ihjel af politiet i Danmark.”

Lang artikel i Politiken baseret på en ny bog af socialdemokraten Kaare Dybvad Bek, der kritiserer den yderste venstrefløj for ukritisk at overtage identitetspolitiske kampe fra det store udland. Et fikspunkt i bogen er postulatet om øget ‘prekarisering’ (flere løsarbejdere, usikre ansættelsesforhold), hvad afvises som en myte. Han går hermed i rette med RUC-forsker Janne Gleerup, der har udgivet en bog om fænomenet.

Det fortælles ikke i artiklen, men Janne Gleerup er aktiv i Enhedslisten, i lighed med Pelle Dragsted, der er enig med Kaare Dybvad Beks analyse. Jeg ved ikke hvordan Dragsted vil gøre verdens mest lige land mere lige, men han har da ret i at ‘Black Lives Matter’-bevægelsen er absurd i en dansk kontekst. Organisationen personificeres ganske præcist af den herboende zambianer Bwalya Juliet Sørensen, der også citeres i artiklen.

Ligesom en betragtelig del af 90’ernes anarko-kapitalister er blevet nationalkonservative, så er der røre på venstrefløjen i disse år. De er kommet for langt væk fra den arbejdende middelklasse, og hermed magten, og stille og roligt retter de ind. Måske har de forstået, at de ikke får magten, hvis de bekæmper folk som folk er flest.

Mere om den nye venstrefløjsdebat på Politiken.dk – Problemimport: Intet tyder på, at sorte i særlig grad bliver slået ihjel af politiet i Danmark.

“Flere problemer, som ifølge den offentlige debat er kommet til Danmark fra USA og Storbritannien, er i virkeligheden slet ikke problemer i Danmark – folk antager blot, at det forholder sig sådan.

Socialdemokraten Kaare Dybvad Bek har gjort sig denne iagttagelse gennem længere tid. Han kalder fænomenet for ‘ falsk problemimport’ og ser det især på den danske venstrefløj. Der mener han, at det ligefrem dyrkes som en disciplin.

‘Vores venstrefløj ville virkelig stå meget stærkere, hvis den nøjedes med at bruge kræfterne på de problemer, vi har herhjemme, i stedet for at bedrive falsk problemimport’, siger Kaare Dybvad Bek.

Han ser både eksempler på denne problemimport inden for debatten om politivold mod sorte, antagelser om eliten og indgroede forestillinger om, hvilken retning Danmark bevæger sig i.

[…]

‘Black Lives Matter blev etableret i USA som en reaktion på, at et stort antal sorte bliver slået ihjel af det amerikanske politi, hvilket er et stort problem i USA. Men at oprette en filial og lave demonstrationer i Danmark antyder, at vi har det samme problem her, og det har vi ikke. Intet tyder på, at sorte i særlig grad bliver slået ihjel af politiet i Danmark‘, siger Kaare Dybvad Bek.

… intet tyder på, at politiet skulle tillægge sortes liv mindre værdi, sådan som Black Lives Matterbevægelsen er udtryk for, påpeger han. …

Pelle Dragsted er også bekymret for, at venstrefløjen importerer en tendens fra USA, hvor spørgsmål om for eksempel fordeling og økonomisk politik forsvinder fra den politiske dagsorden, så kun de identitetspolitiske spørgsmål fylder og kendetegner venstrefløjen.”

(Kaare Dybvad Bek, De lærdes tyranni – Janne Gleerup mfl., Prekarisering – og akademisk arbejde)

Oploadet Kl. 10:05 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


13. juli 2018

Tesfaye: Velfærdsstaten lokker, syriernes ophold i Danmark må i udgangspunktet være ‘midlertidigt’

Folketingsvalget nærmer sig, og alle politikere med en forhåbning om indflydelse positionerer sig derfor tæt på den gennemsnitlige dansker. Noget indikerer at Socialdemokraterne mener det denne gang, men Mathias Tesfaye er ikke mere repræsentativ for sosserne end Inger Støjberg er for Det Liberale Venstre. En ideologisk lynafleder, der skal bygge bro mellem folkedybets akkumulerede vrede og det EU-sanktionerede status quo. Når det er sagt, så må man rose Tesfaye for at forstå det essentielle.

Jeg har tidligere blogget om syriske flygtninges ferierejser i hjemlandet. Her lidt fra Tesfayes kommentar i Berlingske – Støjberg lukker øjnene for ubekvem sandhed.

“Jeg indrømmer gerne, at jeg spærrede øjnene op, da Radio 24syv sendte mig annoncen. Journalisten havde selv købt billet og foretaget interviews med syriske familier, der forlod terminalen i Billund med kurs mod hjemlandet.

Bag den lille annonce gemmer sig en større sandhed bag de seneste års flygtningestrømme. Nemlig at mange flygtninge ikke har noget reelt ønske om at flytte hjem. Flere af dem har boet i længere tid i flygtningelejre i Jordan, Libanon eller Tyrkiet. Da de forlod dem og bevægede sig mod Europa, var det for at etablere en ny tilværelse med deres familie. De køber derfor kun returbilletter, når de skal hjem til Syrien.

Det danske samfund understøtter endda opfattelsen af, at deres migration er permanent, når vi i officielle breve til flygtningene skriver, at de får asyl med mulighed for varigt ophold. Jeg vil vove at påstå, at danske myndigheder generelt møder de nyankomne med den forventning, at de nu skal være i Danmark resten af livet. Men hvorfor egentlig det? Udgangspunktet bør være, at folk vender hjem og deltager i genopbygningen af deres land.

Socialdemokratiet fastholder vores ønske om asylbehandling i modtagecentre uden for EU, kombineret med kvoteflygtninge gennem FN-systemet. Men indtil det kan realiseres, må danske myndigheder skære ud i pap for nyankomne, at deres ophold i Danmark som udgangspunkt er midlertidigt.

Hvor mange flygtninge flytter reelt tilbage, når konflikterne er overstået? Ja, det ved vi dybest set ikke. Jeg har bedt Inger Støjberg om at undersøge det. Men det har ministeren ikke ‘fundet anledning til at iværksætte’. Hun vil altså ikke svare!

Mon ikke sådan en undersøgelse ville have afsløret, at asyl i Danmark reelt er billetten til permanent ophold i en velfærdsstat? Mon ikke det er denne ubekvemme sandhed, der ikke må komme for dagens lys?”

(Check-in Billund, 2018/4, s. 47; Foto: Collage)

Oploadet Kl. 16:02 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


2. juli 2018

Rune Selsing om den manglende diversitet: “Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed…”

Sidst jeg hørte Radio24syv blev Donald Trump kaldt racist, men det er ferietid, og hvis jeg skulle opsamle alle eksempler, så kunne jeg ikke lave andet. Radio24syv har en mindre venstre-ideologisk tilgang til stoffet end DR, men i det store og hele, er det ikke meget kanalen har at byde landets mange kulturkonservative. Altså, udover hån og slet skjult foragt. Personligt begræder jeg ikke flytningen af Radio24syv til en lokalitet vest for Storebælt. Om det hjælper på slagsiden er svært at sige, men selv gode journalister bliver håndtamme eftersnakkere, når de dagligt er nødt til at positionere sig i forhold til den yderste venstrefløj. Færre statsmedier havde været bedre.

Rune Selsing om flytningen af Radio24syv – Radio24syv blev straffet for at være venstreorienterede.

“Lad os bare tage programmet Cordua & Steno, der er blevet markedsført som Danmarks eneste borgerlige debatprogram. Det er dog så som så med borgerligheden. Jarl Cordua tilhører københavnerfløjen af Venstre (dvs. folk fra udkantsdanmark der er flyttet til København) og er kendt for at hade DF. I reklamerne til programmet benægter han i øvrigt at være højreorienteret. Torben Steno stemte ved sidste valg på Alternativet og er overhovedet ikke borgerlig.

Et andet fast program er Lars Trier Mogensens Det Røde Felt, der, som navnet indikerer, er et klassisk venstreorienteret program. Det er hører vel til et sted mellem SF og Socialdemokratiet. Og hvis Enhedslisten skulle føle sig udenfor, kan de tune ind på Pakzads Polemik, hvor de mest outrerede venstrefløjstanker kommer til orde. Både noget med imperialisme og kapitalen. Ren nostalgi!

Radio24syv giver også plads til programmer om udenrigspolitik, EU og prisværdigt nok et fast program om indvandring og integration. Det udenrigspolitiske program Datolinjen er bestyret af Anne Sofie Allarp, der er tidligere formand for SFs ungdom, tidligere ansat og medlem af socialdemokraterne. Hun er ikke medlem længere, fordi hun ikke kunne klare den uanstændige udlændingepolitik.

Europa i Flammer begyndte balanceret med Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen som værter. Det kunne vel trods alt gå med lidt balance, når det bare er noget ligegyldigt som EU, det handler om. De er imidlertid skiftet ud med den socialdemokratiske jubeleuropæer Christel Schaldemose og den radikale jubeleuropæer Jens Rohde. Det er næppe mere end 5% af befolkningen, der er lige så prounion’ske som de to.

Rushys Roulettes er et program, der mest handler om indvandringsproblematikker og har overvejende venstreorienterede gæster, ligesom værten er tidligere folketingskandidat for socialdemokratiet.

Gad vide, hvad Kristian Thulesen Dahl tænker, når han kigger ned over listen af faste politiske programmer? Han tager det nok ganske roligt ved udsigten til at kanalen måske lukker, eller må opgive de etablerede koncepter. Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed, som alligevel fylder i hvert fald en tredjedel af befolkningen?



8. juni 2018

Radikale Morten Østergaard om en eventuel S/SF/DF-regering: “Sådan et rødbrunt kabinet…”

Dansk Folkeparti erklærer sig parat til at gå i regering efter næste valg, og Socialdemokraterne har nu endelig lagt afstand til De Radikale. Det er altid godt at ryste posen, og selvom velfærdsblokken ikke redder Danmark på kort eller lang sigt, så er det trods alt bedre end et svenskrødt flertal baseret på kulturrelativistiske mandater.

Analyse af Andreas Karker på BT.dk – Nyt liv i De Radikale.

“Måske kan De Radikale gå frem i målingerne, fordi de kan tone mere rent flag i udlændingepolitikken. De sidste to dage har partiet fået lige så mange nye medlemmer, som de plejer at få på en måned. Morten Østergaard har lagt et billede på Facebook af to mørkhårede børn, der løber frem ad en bro.

I det radikale sekretariat venter man spændt på de første målinger efter den nye situation. I mellemtiden studerer de med interesse en måling i Jyllands-Posten, hvor 22 pct. foretrækker en S-DF-regering og 12 pct. en SR-regering. En anden interessant måling fra Greens i Børsen viser, at Socialdemokratiet er tæt på at kunne mønstre flertal med DF og SF. De har tilsammen 87 mandater.

I Børsen kalder Morten Østergaard det mulige flertal for ‘et rødbrunt kabinet’:

Sådan et rødbrunt kabinet, der med en socialdemokratisk regering med SF og Dansk Folkeparti som grundlag – skulle de være i stand til at øge muligheden for at investere i fællesskabet? Det har jeg svært ved at se,’ siger han.”

(Morten Østergaard på Instagram, 5. juni 2018)



6. juni 2018

Set på Facebook: “Jeg håber for jer mine venner, at I ikke også bliver udsat for konsekvenserne…”

Efter et halvt års pause fra Facebook er jeg tilbage. Det er desværre stadig det samme. En evig teoretiserende venstrefløj, der problematiserer højrefløjens tone i debatten, og så en lind strøm af venner og bekendte der forsøger at leve med de naturlige konsekvenser af årtiers masseindvandring.

“I går aftes var min søn inde i Munke Mose sammen med nogle venner fra gymnasiet. For dem der ikke kender Munke Mose, så er det en grøn oase midt i Odense, hvor blandt andet unge mennesker mødes og hygger sig. I går oplevede min søns kammerat det, min søn også har oplevet. De står og taler sammen, og pludselig ud af det blå får min søns kammerat et umotiveret slag i baghovedet. Han vender sig om og ser, at det er en araber. Araberen siger til en af sine kumpaner, at min søns kammerat sagde noget om hans mor. Det får den anden araber til at aflevere et spark på knæet af min søns kammerat. Min søn sagde til sin kammerat, at det var bedst at ignorere dem. De tog af den grund tidligere hjem.” (Rachel E.J., 2. juni 2018)

“Noah er min nevø (min brors søn). … I lørdags stod Noah med to venner, en dreng og en pige, og ventede på toget på Charlottenlund station. Her blev de tre unge mennesker udsat for et væbnet røveri og overfaldt af to medlemmer af indvandrerbanden Satudarah. De blev truet med kniv til at aflevere mobiltelefoner og penge. Noahs kammerat fik brækket næsen og muligt kraniebrud. Pigen fik mærker på halsen af vores kære kulturberigeres kvælertag. Noah slap med skrækken… Jeg håber for jer mine venner, at I ikke også bliver udsat for konsekvenserne af vores politikeres bevidste tilintetgørelse af trygheden og transformationen af Danmark til et mellemøstligt uland. Desværre er der meget, der tyder på turen også kommer til jer. Der er IKKE nogle steder tilbage hvor i kan undgå konsekvenserne af vores politikeres svigt.” (Andreas J., 5. juni 2018)

(Beslutningsforslag om afvisning af asylansøgere ved grænsen, 4. juni 2018; Foto: Facebook)


Grundtvig (1848): “… resten selv som dragedukker sig fra folket udelukker.. nægte selv sig indfødsret”

Socialdemokraten Yildiz Akdogan kom til Danmark som 5-årig i 1978. Hendes forældre kom til landet som gæstearbejdere nogle år tidligere, ca. 1974. Moderen, Hanim Akdogan, var på daværende tidspunkt 20 år gammel. Mere end 40 år senere havde hun stadig brug for tolk, kan man deducere af et par interviews med grønthandlerens berømte datter. Grundtvig sagde det…

“Til et folk de alle høre, som sig regne dels dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild; resten selv som dragedukker sig fra folket udelukker, lyse selv sig ud af æt, nægte selv sig indfødsret.” (Grundtvig, Folkeligheden, 1848)

(Alrune, Mandragora, kendt som ‘Dragedukke’)

“… Yildiz Akdogan (s) 45 år, hvis første minder med hendes forældre først kom i femårsalderen, da hun blev genforenet med dem i Danmark og efterfølgende levede som kernefamilie i Esbjerg. Jeg var ikke planlagt, så min mor fødte mig og passede mig et par måneder og afleverede mig til min farmor i Tyrkiet. …

“Forældrene rejste til Danmark som gæstearbejdere uden deres spæde datter. Akdogans mor, der kom til landet som 20-årig, var en af de første kvindelige af slagsen. Purung og uden kendskab til dansk kultur.” (Ekstra Bladet, 20. maj 2018)

[…]

“Hvad er det største etiske dilemma, du selv har mødt?

For to et halvt år siden var min mor ude for en trafikulykke, hvor begge hendes ben blev ødelagt. Det havde ellers været en dejlig lørdag, hvor hun cyklede ved vandet, men så kom der en lastbil, og det næste, hun husker, er, at hun befinder sig i en hospitalsseng. Det lykkedes lægerne at redde det ene ben, men en lille uge efter ulykken var de klar over, at de ikke kunne redde det andet ben.

Jeg har otte års erfaring som tolk, og jeg skulle også tolke i den her situation, hvor min mor havde svært ved at forstå, hvorfor man ville amputere hendes ben, når hun kunne mærke sine tæer. Som datter var jeg emotionelt påvirket af situationen, og jeg havde svært ved at skulle give lægernes besked videre til min mor: At hun skulle lade benet amputere for at undgå koldbrand og dermed en endnu farligere helbredsmæssig situation. Det var svært for mig at agere i rollen som datter og som tolk, hvor jeg mærkede et pres om, at der ikke var meget tid at spilde. Jeg har siden tænkt, at det ville have været ønskeligt med en læge, som satte sig ned, tog min mors hånd og fortalte hende, hvad der skulle ske, for jeg var i en svær dobbeltrolle, hvor jeg skulle kommunikere nogle tekniske termer til min mor, samtidig med at jeg som datter var påvirket af min mors udsigt til at blive handicappet.” (Kristeligt Dagblad, 18. maj 2018)

Oploadet Kl. 02:49 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


12. maj 2018

MSM: Da arbejderne stemte socialdemokratisk var de ‘underprivilegerede’, i dag er de ‘lavtuddannede’

Krystalklar pointe formuleret af Michael Thestrup. Læserbrev trykt i Ekstra Bladet, onsdag den 9. maj.

“I øvrigt mener…

… at dengang arbejdere altovervejende stemte på Socialdemokratiet, kaldte medierne partiets vælgere for ‘underprivilegerede’, ‘arbejderklassen’, ‘det arbejdende folk’ og ‘den lille mand’, som ’skulder ved skulder’ kæmper for deres rettigheder imod ‘overklassen’, ‘de rige’ og ‘magthaverne’. På arbejdernes internationale kampdag 1. maj viste en meningsmåling imidlertid, at arbejderne i dag i højere grad stemmer på Dansk Folkeparti. Derfor omtaler medierne nu nøjagtig samme arbejdervælgere som ‘lavtuddannede’ drevet af ‘fremmedfrygt’ og til fals for ‘populisme’.

Oploadet Kl. 09:41 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


2. april 2018

Mere socialisme, sagde socialisten: ‘Solidaritet med dem udefra kræver, at der er solidaritet hjemme’

Den tyske undersøgelse fortæller, at der er ‘große Diskrepanz’ mellem hvad folk identificerer som det største problem (indvandring), og de ting der præger deres hverdage. Hvis man har et nationalt udgangspunkt, og ikke ønsker at lade børn og børnebørn eksperimentere med konsekvenserne af akkumuleret Islam, så er man højrepopulist. De kan bruge de ord der giver mening for dem, men populist er et tom skældsord, og højreorienteret er de ikke nødvendigvis.

Venstrefløjen forsøger i disse år at forstå udviklingen blandt vælgerne, men det gøres gennem et rødt prisme, der gør naturlige bekymringer til irrationel angst skabt af populistiske politikere og ‘fake news’-medier. Arbejdere bliver ikke pludselig højreorienterede, blot fordi de undsiger multikulturen, og før socialdemokraterne forstår det, så har de ikke forstået noget som helst.

Den socialdemokratiske netavis citeret herunder, har oversat artiklen fra ‘Das Progressive Zentrum’, og du kan roligt starte nedefra. Problemet er ikke noget fundamentalt ved masseindvandring og multikultur som ideologi, men noget der kan løses politisk med investeringer i velfærdstilbud, øget solidaritet (økonomisk omfordeling) tilsat trylleordet uddannelse. Løsningen på de problemer socialismen har været med til at skabe… er mere socialisme.

Fra PioPio.dk – Derfor stemmer fattige arbejdere på højrepopulister.

“Velfærdstilbud, indkøbsmuligheder og busforbindelser forsvinder. Lave lønninger, usikre ansættelser, frygten for social deroute og udsigten til en pensionisttilværelse i fattigdom. En følelse af, at indvandrere og flygtninge bliver favoriseret, mens man selv er blevet glemt af politikerne, og udviklingen suser forbi én.

Det er de største problemer og bekymringer, som borgerne har i de områder, hvor allerflest stemmer på de højrepopulistiske partier. I hvert fald i Tyskland og Frankrig. Det viser et nyt tysk-fransk studie, der har gennemført 500 samtaler med indbyggerne i tolv fattige by- og landområder med høj arbejdsløshed, og hvor en stor del af vælgerne samtidig har stemt på Alternative für Deutschland eller Front National.

Studiet bærer navnet ‘Rückkehr zu den Verlassenen’, tilbagevenden til de efterladte, og er gennemført af den venstreorienterede tænketank Das Progressive Zentrum. …

Det er ikke islamisering, EU-modstand, generel mediekritik eller et fokus på national identitet, der er årsagen, som mange ellers har gået og gættet på. Nej, der er tale om langt mere sociale årsager. Studiet peger på tre områder:

1) Indvandrere og flygtninge favoriseres, mens vi andre bliver glemt …

2) Politikerne ignorerer vores dagligdagsproblemer, dårlige løn og usikre jobs ….

3) Centralisering af velfærdstilbud og infrastruktur gør, at vi føler os hægtet af

[…]

Studiet leverer også ansatserne til, hvordan politikerne kan genvinde tilliden fra vælgerne i højrepopulisternes højborge og give ordentlige svar på deres bekymringer. Det mest centrale bud er, at solidaritet med dem udefra kræver, at der er solidaritet hjemme.

‘…Beslutningstagerne kræver solidaritet med de fremmede, men de lader også solidariteten mellem de herboende skrumpe ind. …

Konklusionen heraf lyder derfor: Et samfund, der udadtil er åbent og solidarisk, må være stabilt og mindst ligeså solidarisk indadtil,’ lyder det i rapporten.”

Oploadet Kl. 08:48 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


31. marts 2018

Mattias Tesfaye vil koble ret med pligt: “Penge er ikke noget, der automatisk falder ned fra himlen.”

Eks-kommunisten Mattias Tesfaye er blevet socialdemokrat, men ender nok som borgerlig. Og hvis det sker, så vil han nok være mere fornuftig at høre på end de mange talende jakkesæt. Fra JV.dk – Mattias Tesfaye: Folk skal lære, at pengene ikke bare falder ned fra himlen.

“I dag får man som udgangspunkt fuld ydelse som flygtning, og er der ting, man ikke møder op til, går der en lang proces i gang med partshøring, som måske ender med, at man mister en dags integrationsydelse. Men den logik skal vendes om, forklarer Mattias Tesfaye:

– Vi vil gerne vende det på hovedet og sige, at som udgangspunkt er der nul timer, men jo mere du møder op til, jo mere er der. Det er ret og pligt. Penge er ikke noget, der automatisk falder ned fra himlen. Produktionsskolerne handler om at lære nogle unge mennesker at være på arbejdsmarkedet, og det er samme pædagogiske tilgang, vi gerne vil bruge til folk, der måske kommer fra nogle samfund, hvor kvinder historisk ikke har været på arbejdsmarkedet, og fra nogle arbejdsmarkeder, der ikke ligner de danske.

– Det er jo socialdemokratiets idéarv, at samfundet skal give folk muligheder for at engagere sig og gøre deres pligt. Hvis man får koblet ret og pligt fra hinanden, braser den socialdemokratiske samfundsmodel sammen, siger han.

Oploadet Kl. 15:32 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


5. marts 2018

Lillelund: “… et Danmark, hvor halvdelen er muslimer, er ikke det Danmark, vi kender. Eller har kendt.”

Endnu en formidabel klumme af Niels Lillelund i Jyllands-Posten, der næsten kan forsvare at købe den dyre papirudgave. Borgerlige ord om tidens ghettoplaner fra henholdsvis statsminister Lars Løkke Rasmussen, der ikke vil tale om Islam, og og det socialdemokratiske alternativ, der understreger at tiltagene skam ikke handler om hudfarver. Citater sakset fra JP.dk – Den herskende klasse før og nu (kræver login).

“For det er jo det, vi taler om. Vi taler om milliarder, velfærd, sammenhængskraft, parallelsamfund, men vi taler også om islam. Antallet betyder noget, siger man, og alle ved, at man mener antallet af muslimer. En muslim er en venlig mand, to muslimer kan være et elskeligt ægtepar, ti muslimer kan være et spændende selskab, men en halv million muslimer i lillebitte Danmark, det er ganske mange. Det er en gruppe, en magtfaktor, det ændrer billedet. Derfor kan statsministeren naturligvis godt glemme alt om at genfinde det Danmark, han husker fra sin gymnasietid, for det Danmark er væk og ikke bare væk som boblerne i bækken, det Danmark er bevidst forandret for stedse, det er et politisk valg truffet i en blanding af ideologisk rus, forbryderisk naivitet og almindelig intellektuel dovenskab med sidstnævnte ingrediens som den klart dominerende. Sådan er det, løbet kørt, bl.a. takket være statsministeren og en lang, lang række af hans kolleger, som har været bimlende ligeglade og har foretrukket at søbe i fraser og fredselskende banaliteter. …

Men inden vi synger med på melodien til Gnags’ Danmarkssang ‘Lige meget, hvem du er, lige meget, hvor du er …’ bør vi hæfte os ved det retoriske prokuratorkneb, det er at nævne hudfarve og religion i samme åndedrag. For mens det første naturligvis er helt ligegyldigt, Danmark kunne sagtens være Danmark, hvis halvdelen af os var gule og sorte, så er det klart, at et Danmark, hvor halvdelen er muslimer, er ikke det Danmark, vi kender. Eller har kendt. Og hvis det lyder kontroversielt, ja, så har vi lige netop dér fået sat fingeren på en del af den skandale, der har udløst ghettoplaner en masse. De af os, der han huske debatten fra firserne, ved, at der ikke var tale om berøringsangst, men om en hadefuld tilsvining af ethvert tilløb til dissens, demonstranternes modtagelse af regeringen i Mjølnerparken var den rene fødselsdagssang ved siden af, der blev kritikere til del dengang, og ingen, absolut ingen, der havde ambitioner om at blive til noget andet og mere end selvstændig gadefejer med bijob som freelance cykelsmed, skulle have noget klinket, der var låg på, der fandtes én mening om den ting, og der var flere dissidenter per løbende meter i Sovjetunionen end i lille, socialdemokratiske Danmark, hvor den herskende klasse havde bestemt retningen.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper