27. marts 2015

Nethadende ungsocialist idømt “40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste” for trusler

En 23-årig mand fra Jerslev blev onsdag idømt “40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste” for trusler mod Trykkefrihedsselskabet, skriver Sjællandske Nyheder. Den nethadende ungsocialist lyder navnet Peter Hoffmann, har haft tilknytning til SFU i Kalundborg, og er på Facebook blandt andet fan af ‘Tosseanstalten’.

(Peter Hansen, nethadende ungsocialist)

(Peter Hoffmann truer Trykkefrihedsselskabet af 2004 på Facebook, 3. oktober 2014; Uriasposten)

Apropos.

Oploadet Kl. 07:09 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!


26. marts 2015

Problematisk at flygtninge prioriteres højere end danskere, da det giver negativ stemning ift. flygtninge

Kommunerne har ingen problemer med at nedprioritere boligsøgende danskere. Problemet opstår først i det øjeblik det giver en ‘negativ stemning’ i forhold til flygtninge. Meget symptomatisk så vil Tårnbys socialdemokratiske borgmester løse problemet ved at købe “et par villaer til omkring otte mio. kroner”. En citathistorie fra Berlingske set i seneste udgave af Boligen – Flygtninge kommer først i køen (s. 14).

“Der er kommet hårdt tryk på kommunernes akutboliglister på grund af det store antal flygtninge, der kommer til Danmark. Nogle kommuner har nu svært ved at henvise danskere i bolignød til en bolig, fordi flygtningene kommer i første række. De har nemlig et retskrav på, at kommunen skal anvise dem til en bolig – og det betyder, at de kommer først i anvisningskøen.

En række borgmestre i hovedstadsområdet, herunder borgmester i Tårnby Kommune, Henrik Zimino, udtrykker bekymring for, at det kan gøre nogle borgere negativt stemte over for flygtningene.”

(Boligen, 2015/4, s. 14)

Fra Berlingske – Flygtninge får lov at springe boligkøen over (14. februar 2015).

“Kommunerne har svært ved at tilbyde boliger til egne borgere i bolignød, fordi de er nødt til at finde boliger til flygtninge først. Sådan lyder meldingen fra en række kommuner, og i en kommune som Tårnby på Amager er borgmesteren bekymret for, at flygtningenes retskrav på at få anvist bolig får nogle borgere til se at negativt på flygtningene. …

Ifølge Tårnbys borgmester, Henrik Zimino (S), råder kommunen over hver fjerde almennyttige bolig. Men da kommunen ikke har nok af andre boliger at tilbyde flygtningene, er man på grund af flygtningenes retskrav nødt til at huse dem i de almennyttige boliger. …

Vi har familier, der bliver sat på gaden og ikke har noget sted at bo, og enlige mødre og andre i akut bolignød, der mangler hjælp her og nu,’ forklarer Henrik Zimino…

[...]

Henrik Zimino så dog gerne, at kommunen kunne købe nogle huse til flygtningene. Måske et par villaer til omkring otte mio. kroner. Pengene er der, i den kommunale kassebeholdning. Men han og Tårnby må ikke bruge af kassebeholdningen, siger staten og Kommunernes Landsforening (KL). Skal Tårnby købe boliger, må det derfor blive med midler fra anlægsbudgettet. …

Men boligkøb finansieret af anlægsbudgettet medfører ifølge borgmesteren, at der bliver færre penge til at renovere skoler og ældreboliger, anlægge kunststofbaner og den slags. Tårnby må nemlig ikke overskride sit for længst fastlagte anlægsbudget for 2015. … På samme måde som Henrik Zimino oplever Rudersdal Kommunes borgmester, Jens Ive (V), at presset på boligkøen vokser som følge af flygtningene. …

Vi har allerede nu reaktioner fra borgere, som har brug for en social boliganvisning og ikke får det, fordi vi må bruge boligerne til flygtninge,’ siger Jens Ive…

I Frederikssund Kommune bekræfter borgmester John Schmidt Andersen (V), at flygtningenes retskrav øger presset på de almennyttige boliger…

‘På listen står nogle af vores egne borgere, som også er kommet skidt af sted. Så hvad er argumentet for at sige, at de, der både har boet og betalt skat her i rigtigt mange år, lige pludselig bliver tilsidesat? …'”

Oploadet Kl. 16:28 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


25. marts 2015

‘Den hemmelige socialdemokrat’ (2014): BZ-type med outrerede holdninger endte i PET (Jakob Scharf)

Et interessant citat fra sidste års meget omtalte ‘Den hemmelige socialdemokrat’, sakset fra Hodjas blog.

BZ-typen med de outrerede holdninger, der henvises til i bogen, må være den senere PET-chef Jacob Scharf, der ikke ville sikkerhedsgodkende Henrik Sass Larsen, og hermed gjorde det umuligt for Helle Thorning-Schmidt at gøre ham til minister.

“Et af de rygter, der florerer, handler om, hvordan Sass tilbage i 80’erne havde udmanøvreret en ung bz-type, der var kommet anstigende til et repræsentantskabsmøde i DSU iført militærstøvler og en stribe outrerede holdninger, som han ville arbejde for at gøre til hele DSU’s, såfremt det var lykkedes ham at få en plads i forretningsudvalget. Men den plan havde Sass og hans sammensvorne fået forpurret, hvorefter bz-typen opgav sine politiske ambitioner. Han helligede sig i stedet sine jura-studier, som siden førte ham ind i Justitsministeriet, inden karrieren kronedes med stillingen som politimester. I Politiets Efterretningstjeneste. (Den hemmelige Socialdemokrat, 2014, s. 164)

Se eventuelt tidligere post om Jakob Scharfs sympatier for Che Guevaras ‘idealer’.

Oploadet Kl. 06:21 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


22. marts 2015

Pro-palæ’er: Dialog med arab-diktaturer, boykot af ‘apartheid-regimet’ Israel, da landet er demokratisk

Det kan godt virke lidt propagandistisk, når et medie hiver to venstreorienterede i studiet, for at diskutere hvordan man bedst kan bekæmpe den israelske højrefløj, men Radio24syv-værterne skal have ros for at stille de spørgsmål man aldrig hører på P1, der forleden brugte Fathi el-Abed som en art ekspert i forhold det netop afholdte valg. Netanyahu vandt igen, formentligt fordi den gennemsnitlige israeler ikke vurderer at palæstinenserne nogensinde vil acceptere en løsningsmodel for konflikten, der inkluderer staten Israel eller jøder. Fra et indslag på Radio24syv – MØ spiller koncert i Israel trods protester fra danske fans (16. marts 2015, 24syv Morgen).

Asta Prescott, Socialistisk Ungdomsfront, Palestina Aktion: Jeg mener hun skal aflyse sin koncert i Tel Aviv den 8. maj. … Det mener jeg, fordi når man siger ja til at spille et sted, i det her tilfælde Israel, så siger man også ja til at spille under nogle forhold, og i det her tilfælde så er de her forhold ikke i orden. Når hun spiller koncert i Israel og i Tel Aviv, så er hun med til at legitimere den israelske stats undertrykkelse af palæstinenserne, som desværre kun bliver værre og værre. … Når hun siger ja til at spille den her koncert, så legitimerer hun, så bidrager hun indirekte til at legitimere de forhold som gør sig gældende i det område. Fordi når hun spiller i Tel Aviv, så lukker hun øjnene for, at der er hvad, 30-40 kilometer syd for Tel Aviv, er en hel masse palæstinensere som stadig er inde i verdens største fængsel Gaza.

Maria Dohn, Radio24syv: Men der er jo stadig masser af moderate israelere, som måske ikke på hvert et punkt er enige med den politik regeringen følger…

Asta Prescott: … den her boykot som er nødvendig, for at få Israel til at ændre kurs. … Nu må man prøve at zoome lidt ud og se ud over Israelernes ret til at høre MØ, og i stedet for se på palæstinensernes ret til at have adgang til rent drikkevand og elektricitet. Det her skal ikke være et angreb på dem der gerne vil MØ, men det kan støtte op om en generel folkelig modstand som vi har set, og især har set siden massakren i Gaza i sommers. Og den her opfordring til at boykotte, både økonomisk og kulturelt.

Alexander Grandt Petersen, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom: Det at man har en hel scene med et publikum, er jo en fuldstændig ideel mulighed for at markere et politisk budskab. Også et budskab om fred, og der er brug for at israelerne stopper besættelsen af Vestbredden og embargoen mod Gaza. Den der konstante ide som den yderste venstrefløj har, om at vi når i mål med bare at lave en boykot, holder jo ikke. Der skal jo en eller anden form for dialog til, for at man kan nå en løsning. De glemmer, dem der kritiserer MØ’s koncert, at Israel jo er et demokrati med en stor del af befolkningen som rent faktisk ønsker fred og en tostatsløsning. Og ønsker at den politik der bliver ført lige nu, at den skal stoppe. Og derfor synes jeg, at det er fuldstændigt forfejlet at tro at man ved at boykotte, at man ved at lave en kulturel boykot når i mål med sine politiske ønsker. … Det Netanyahu og den alleryderste højrefløj helst vil have, det er at vi bliver væk. Det der generer dem, det er når vi råber op. Tager til Israel og deltager i politiske protester… hvis vi bare bliver væk, får vi hverken provokeret den israelske højrefløj eller får sat en dagsorden i Israel – og det er det der skal til. … Det her er jo rent faktisk et demokrati, og det eneste det kræver er et nyt flertal. Hvis vi får skabt et nyt flertal…

Asta Prescott: - det handler ikke om at blive væk og tie problemerne ihjel. .. Boykot er et effektiv middel til faktisk at blive hørt. Det virkede dengang i Sydafrika, hvor det også var et apartheid-regime… og så vil jeg også sige, at i forhold til det med dialog. Dialog, det er jo fantastisk, men desværre så er man også nødt til her at tage fat i roden af problemet. For at man kan have en velfungerende dialog, så skal man jo også have to parter der er lige, og det har vi altså ikke her. Vi har altså den israelske stat, som er en besættelsesmagt, og som har besat Palæstina. Og der er vi altså nødt til at stille nogle mere progressive krav til Israel...

Maria Dohn, Radio24syv: Er der så i virkeligheden ikke mange lande som man ikke kan spille i? Er der ikke det? Kina, Rusland… Er der ikke det?

Claus Cancel, Radio24syv: Alle mellemøstlige lande for eksempel. Uden demokrati.

Maria Dohn: – Saudi-Arabien.

Asta Prescott: Ja, der synes jeg også, at det er en væsentlig pointe at hive frem, at Israel jo bryster sig af, at være mellemøstens eneste demokrati… Hvis man godt vil et demokrati, så må man også leve op til nogle demokratiske spilleregler ik’. Og det er altså der man for alvor kommer til kort, når man ikke kan finde ud af at behandle palæstinensernes ordentligt. De lever under kummerlige forhold i Gaza, på Vestbredden. De lever som en slags 3. rangsborgere internt i Israel ik’. Så hvis man godt vil være et demokrati, så må man leve op til nogle ting.

(Palæstina AktionFacebook & talskvinde Asta Prescott; Se også SUF)

Apropos pro-palæstinensiske fantaster.

“I dag er der valg til det israelske parlament, Knesset. På forhånd tegner det til at blive et tæt opgør mellem premierminister Benjamin Netanyahu og oppositionslederen Yitzak Herzog. Men meldingerne fra Israel i dag tyder også på, at usædvanligt mange vælgere fra den arabiske del af befolkningen har været henne og stemme. Flere meningsmålinger har nemlig vist, at et forbund bestående af fire arabiske partier kan gå hen og blive det tredje største parti i Knesset. Medvirkende: Fathi El-Abed, formand, Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening (P1 Orientering, 17. marts 2015: Arabisk tilslutning til israelsk valg kan blive historisk)



18. marts 2015

Thorning vil nedprioritere danske arbejdsløse: Lancerer status quo som udlændingepolitisk stramning

Det lanceres som en stramning møntet på udlændinge, men reelt er det status quo, for det har hele tiden været en betingelse for overhovedet at kunne få kontanthjælp, at man står til rådighed for jobmarkedet og tager de jobtilbud kommunen tilbyder. Det er selvfølgelig godt indsatsen sættes ind med det samme, men nærlæser man regeringens forslag, så vil det ske på bekostning af arbejdsløse danskere. Kommunerne vil fremover få fuld refusion når de sender indvandrere i arbejde, og får hermed incitament til at nedprioritere danskere.

Fra TV2 – Thorning: Inaktive indvandrere skal trækkes i ydelserne.

“Under overskriften ‘Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse’ præsenterede regeringen onsdag formiddag sit bud på, hvordan flygtninge og indvandrere bedre bliver integreret i Danmark. … Regeringen ønsker at undgå fortidens fejl, siger Helle Thorning-Schmidt. …

– Det kan være i virksomhedspraktik med løntilskud eller i nyttejob. Ingen skal gå passive i mere end fire uger. Ellers bliver man trukket i sin ydelse. Vi vil sætte hurtigt ind, så flygtninge bliver aktive medborgere i Danmark, siger Helle Thorning-Schmidt. …

Deltagere i integrationsprogrammet skal tage et arbejde, hvis der er et. Hvis ikke der er et, skal det yde ved at tage et nyttejob, løntilskud eller virksomhedspraktik. … Regeringen vil styrke den virksomhedsrettede indsats for alle tredjelandsborgere, der har modtaget kontanthjælp i mindst seks måneder. Det skal ske ved at komme i job, som enten kan være nyttejob, virksomhedspraktik eller arbejde med løntilskud. Indsatsen gentages hvis vedkomne fortsat er ledig seks måneder efter. Indsatsen indebærer, at der i løbet af de næste to år skal igangsættes mere end 30.000 ekstra forløb i alt, hvor ledige kommer ud på en arbejdsplads. …

Regeringen vil indgå et partnerskab med kommunerne, som skal sikrer, at de lærer af hinanden. Samtidigt skal kommunerne have styrkede incitamenter til at få indvandrere i arbejde eller uddannelse. Det indebærer mindre refusion til kommuner, der sender flygtninge og indvandrere på danskkursus. Til gengæld vil staten yde fuld refusion for at få dem i arbejde – også ved nyttejobs.

(Statsministeriet, 18. marts 2015: Alle skal bidrage…, s. 17)



7. marts 2015

København: 16-årig pige forsøgt voldtaget af 38-årig taxachauffør af anden etnisk herkomst…

“Vi taler om frisind og mangfoldighed, men i virkeligheden ånder racisme og diskrimination os allesammen i nakken.”, lød det sidste år fra fra socialdemokraten Camilla Schwalbe, der var forarget over at en af hendes venner bevidst fravalgte udenlandske taxachauffører. Her en historie fra Ekstra Bladet, der ifølge kilde inkluderer en chauffør af anden etnisk herkomst – Sigtelse: Taxachauffør voldtog sovende pige.

“Politiet advarer jævnligt unge mennesker mod at blaffe hjem fra en bytur. Det kan være farligt, og det er tidligere set, at førere af de såkaldte pirattaxaer har ondt i sinde. Men også en reglementeret hyrevogn kan være et usikkert sted.

Det var det i hvert fald ifølge en sigtelse fra Nordsjællands Politi for en 16-årig pige, som lørdag morgen satte sig i en taxa for at køre fra København og hjem til Hellerup. Sigtelsen er rejst mod den 38-årige taxachauffør, som kørte pigen hjem.

- På turen faldt pigen i søvn, og hun vågner ved Klampenborg Station, hvor chaufføren er i færd med at voldtage hende, fortæller politikommissær Henning Svendsen til Ritzau.

Oploadet Kl. 11:53 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


1. marts 2015

Licensfinansierede P1, en tilfældig lørdag i februar: “Du kyssede en fra Dansk Folkeparti? Fy for satan!”

Lørdag var jeg til rund fødselsdag i Horsens, og transporttiden gav mulighed for at høre lidt licensfinansieret radio. Jeg kom ind i Ugens gæst på P1 med filminstruktør Erik Clausen, der fortalte om barndom, om hvordan fagforeningerne sang ‘Internationale’ ved indvielsen af den lokale folkeskole, og om hvordan social indignation havde formet hans liv. Han blev et politisk menneske, og havde held til at få statsstøtte til sin første film.

“Savner du nogle gange en tid, hvor man gik med bælte med hammer og segl, og kaldte hinanden for Kammerat Erik og Kammerat Pia?”, spurgte studievært Pia Røn. Samtaleradio af og for den yderste venstrefløj.

Under samtalen blev der blandt andet spillet et klip fra hans nye film Mennesker bliver spist. Demente Herluf (Erik Clausen) er forsvundet, og konen (Bodil Jørgensen) kommer med en afsløring.

Holger (Nicolas Bro): Kan han ikke være hos noget familie?

Ingelise (Bodil Jørgensen): Det tror jeg ikke. Han har en bror.

Holger: Har Herluf en bror?

Ingelise: Ja, men de ses ikke mere. Det er længe siden. Det var noget politik. Du ved, Herluf han er jo socialdemokrat, det var hans bror Bjarne også, det var deres far også, men pludselig så melder broren sig ind i Dansk Folkeparti.

Holger: Nå, ja altså, men derfor behøver man jo ikke ligefrem, at man ligefrem ikke ses.

Ingelise: De diskuterede jo alting, og de råbte og skreg. Det var ikke til at holde ud at være i nærheden af. Der skete også noget andet. Vi holdt en fest her, og vi fik lidt for meget at drikke. Og Herlufs bror Bjarne, han er sådan rigtig en charmerende mand, og rigtig god til at danse. Vi dansede og så endte vi ude i haven, og så, ja, så kyssede han mig.

Holger: Du kyssede en fra Dansk Folkeparti? Fy for satan!

(Nicolas Bro som Holger i Erik Clausens Mennesker bliver spist, 2015; Youtube)

På vejen hjem trakterede P1 mig med featuren Jægerpiloten og den hellige kriger. En radiodokumentar der sidestillede en ung jihadist med en dansk F16-pilot – begge var i kamp i Libyen, mod Muammar Gaddafi, for retfærdighed. Ryan Omar fra Nørrebro fik sin politiske selvforståelse i skolen, og fortalte at han havde en lærer der gav ham bøger om danske frivillige under den spanske borgerkrig. Faderen (der fandt sig i danskernes racisme), havde også fortalt ham om Nelson Mandela. Rollemodellerne var på plads.

Så kom jeg til Fynsland, og kyssede en fra Dansk Folkeparti.



21. februar 2015

Efter Hebdo-terrorangrebet ville regeringen retsforfølge Syrien-jihadister: I torsdags stemte de imod…

Ugen efter angrebet på Charlie Hebdo, kunne DR Nyheder berette, at “Regeringen vil stemple Syrien-krigere som landsforrædere”. Torsdag fik det røde flertal vedtaget en lov om en ‘styrket indsats mod rekruttering til våbnede konflikter i udlandet’, og umiddelbart efter faldt oppositionens forslag om ‘strafforfølgelse for deltagelse i væbnet konflikt med danske styrker i udlandet’. Imod stemte Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten.

Hvor oppositionen vil undgå Islamisk Stat-jihadister kommer ind i landet, så vil rød blok fratage dem passet midlertidigt, så de ikke rejser ud. Forskellen er alt.

(Folketinget, 19. februar 2015: B50, Forslag til folketingsbeslutning om strafforfølgelse…)

“Jeg plejer ikke at være så hård i min tone, men hvor ville jeg ønske i de her dage, at Dansk Folkeparti har magten og kunne fjerne sådan nogle mennesker som Omar og hans venner…” (Mohammad Sabah Ahmad i Radio24syv, 17. februar 2015)



3. februar 2015

Mere om Skolevalg 2015: Dansk Folkepartis mærkesager blev frasorteret af Undervisningsministeriet

I weekenden bloggede jeg om ‘Skolevalg 2015′, der trods hele 25 mærkesager, ikke havde noget noget som helst relateret til modstand mod EU og indvandring. Jeg har undersøgt sagen lidt nærmere. Det viser sig, at Dansk Ungdoms Fællesråd har modtaget utallige forslag fra partierne, herunder også fra Dansk Folkeparti, men at forslagene er blevet afstemt i Undervisningsminsteriet. Med andre ord: Undervisningsministeriet har ikke ønsket debat i folkeskolerne om EU og indvandring.

(Undervisningsminister Christine Antorini, 2014; Lokalavisen)



31. januar 2015

Skolevalg 2015 uden nationalkonservative mærkesager: Intet om EU, indvandring, integration, Islam…

Torsdag blev der landet over afholdt ‘Skolevalg 2015′ i folkeskolens 8. og 9. klasser. Blå blok vandt med hele 57,9 pct, og valgets bestridte sejrherre var Venstre med 27,4 pct. I modsætning til mere ‘voksne’ meningsmålinger, så fik både Liberal Alliance (11 pct) og Det Konservative Folkeparti (10,5 pct) flere stemmer end Dansk Folkeparti (9 procent). Selv Radikale Venstre, der i skrivende stund skraber bunden, fik flere stemmer (9,9 pct).

Det er selvfølgelig ikke utænkeligt, at Dansk Folkeparti er underrepræsenteret blandt unge, men en del af forklaringen skal findes i metoden. Fra administrativt hold, formentligt som udtryk for en slags konsensus blandt ungdomspartier tilknyttet DUF, er der udvalgt 25 emner, og hvert parti har så valgt tre at gå til valgkamp på. I forhold til værdipolitikken er emnerne meget venstredrejede, og i forhold til Dansk Folkepartis tunge mærkesager – EU og alt relateret til indvandring, er alternativerne meget langt fra skiven.

I mangel af bedre valgte Dansk Folkeparti: ‘Afskaf racismeparagraffen’, ‘Afskaf social dumping’ og ‘Hårdere straffe for personfarlig kriminalitet’. Eneste politiske mærkesag Dansk Folkeparti har alene er afskaffelsen af racismeparagraffen, der i sagens natur ikke gør hverken fra eller til.

Hvor Dansk Folkeparti ikke har haft mulighed for at sætte indvandring og EU til debat, så er emner såsom ‘Ligelig fordeling af flygtninge i EU’ og ‘Afskaf 24 årsreglen’ næsten skræddersyet til modpolen Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Derudover er masser af ikke-dagsordensættende røde emner såsom ‘Sænk momsen på økologiske fødevare’, ‘Indfør minimumspriser på alkohol’, ‘Privatskoler skal tage et socialt ansvar’… Hvordan kan momsen på økologiske porrer være et vigtigere politisk emne end kædeindvandring fra islamiske lande?

(Skolevalg 2015 med 25 mærkesager, intet om EU og indvandring)

Jeg bad Skolevalgets projektleder Christian Juul Lentz forklare mig rationalet bag de valgte mærkesager. Et flot ikke-svar.

“Det har ligget os meget på sinde at udvælge nogle mærkesager, som alle partier kan genkende sig selv, og som vil kunne have interesse for 8. og 9. klasser. Derfor er mærkesagerne udformet i samarbejde med bl.a. ungdomspartierne, fagkonsulenterne i samfundsfag fra Centre For Undervisning, Leon Dalgas Jensen (Ph. d. og lektor i historie og samfundsfag ved UCC), Danske Skoleelever og Dansk Ungdoms Fællesråd og bygger desuden på de erfaringer, vi har fra Folketingets Ungdomsparlament.

Mærkesagerne er udvalgt under hensyn til en række kriterier. Der er taget højde for

- balance ift. det politiske spektrum
– emnemæssig adspredelse
– fordelingen mellem mærkesager af økonomisk/værdipolitisk karakter
- for virkelighedsnære/etiske problematikker
– at elever i både by og land føler sig repræsenteret”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper