22. november 2014

Radio24syv lader DF-hader skønmale ghetto – Borgmester: Tingbjerg skal ikke være rekvisit i valgkamp

Jyllands-Posten fortsætter sin pseudo-journalistiske kritik af Den Korte Avis, og efter Berlingske har interviewet en række Tingbjerg-beboere om deres virkelighed, har Radio24syv ligefrem dedikeret et 25 timer langt tema, der har til hensigt at stoppe bekymringen. Journalisten bag modhistorien er Kristoffer Eriksen, der under valgkampen i 2011 lancerede en kampagne for at vise hvad Dansk Folkeparti ‘i virkeligheden’ står for.

Interview med ‘John’ i Berlingske – ‘Jeg vil ikke tilbage. Aldrig i livet’.

“Bydelen, der blev opført ved Utterslev Mose, skulle være med til at virkeliggøre den socialdemokratiske velfærdsdrøm om at flytte arbejderklassen ud af byens beskidte baggårde. I dag har 70 pct. af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, og bydelen er præget af store sociale problemer. I den forstand gik drømmen galt for både Tingbjerg og John. …

John oplevede, at Tingbjerg ændrede karakter omkring 2005. Kvarteret, der til at begynde med var et rart sted at være, blev et utrygt sted at bo og opholde sig. Det begyndte med en container i flammer, som senere efterfulgtes af flere containere i brand. …

Efter ildspåsættelserne blev kriminaliteten i Tingbjerg kun værre. En ung mand blev dræbt af skud, der blev stukket ild til en boligbloks kælder, og familien selv havde indbrud. En morgen, hvor John skulle på arbejde, fandt han sin bil uden sidespejle. De var knækket af. En anden morgen var bilruden knust, og en tredje morgen da Johns bildæk flade. Skåret op.

… statistikkerne ændrer ikke ved, at nogle oplever Tingbjerg som utrygt, herunder John.

‘Det var usikkert ikke at vide, hvad jeg kom hjem til efter en arbejdsdag. Jeg sagde nej til invitationer, fordi jeg var bange for, hvad der ville ske, mens jeg var væk. Et nyt indbrud? Mere ild?’ …

Kulminationen på Johns tilværelse i Tingbjerg blev mursten. Familien var gået i seng, da de hørte badeværelsesvinduet splintre og fandt en mursten på gulvet. Nogen havde kastet den ind fra gaden. Ti minutter efter lød samme smæld efterfulgt af en klirren fra soveværelset. Endnu en mursten. ‘Se,’ siger John og finder politiets billeder frem. Murstenen ligger i parrets seng.

‘Det er sengens fodende, men vi kunne lige så godt have haft vores hoveder dér. Hvordan kan man leve på den måde,’ spørger John, der mener, at murstenene skyldtes, at Tingbjergs kriminelle ikke kunne overtale hans børn til at begå kriminalitet.”

(Politiets anmeldelsesstatistik 2011-2014, der viser en god udvikling)

Overborgmester Frank Jensen kommenterer – Drop skræmmebillederne af Tingbjerg.

“Berlingskes historier og leder om Tingbjerg bygger på et spinkelt grundlag. … Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at præsten nu tilsyneladende har fået en brosten gennem vinduet til sit kontor, fordi han ytrer sig i den offentlige debat. Men det ændrer ikke ved, at vi bør have en debat, som bygger på fakta…

På Radio24syv i en anden del af Berlingske-koncernen har man en mere nuanceret og faktuel tilgang til Tingbjerg. På Facebook fortæller journalist Kristoffer Eriksen, at han i sommer boede i Tingbjerg for at lave 25 timers dokumentar sammen med sin kollega Ayşe Dudu Tepe. Om Berlingskes artikel skriver han:

‘Den her historie om Tingbjerg har virkelig grebet mig. Især fordi den på ingen måde passer med det billede, jeg fik af bydelen, da jeg boede der det meste af sommeren. Og det passer heller ikke med noget, som nogen af de mere end 100 mennesker, som Ayşe Dudu Tepe og jeg talte med i perioden. Ja, lige med undtagelse af kirken, herunder Ulrich Vogel og hans medarbejdere i Diakoniens hus, som så vidt jeg kan se er de eneste kilder, som Berlingske har på den her historie. ‘Radio24syvs journalist skriver videre, at Radio24syv har forsøgt at efterprøve påstandene om, at de lokale forretningsdrivende betaler beskyttelsespenge ved faktisk at tale med dem. De forretningsdrivende afviser blankt påstandene. … Hvis man skal udtrykke det pænt, så kan man nok tillade sig at sige, at Berlingske undlod at researche historien ihjel.‘ …

Der er ingen tvivl om, at Tingbjerg er et udsat boligområde… Alene i kommunens budget for 2015 har vi sat penge af til ni indsatser. Vi satser blandt andet på feriecamps for udsatte børn, og så har vi afsat 25 millioner kr. til cykelstier, som åbner Tingbjerg mod resten af byen. …

Tingbjerg har ikke brug for mediepanik og råben op om mafia og parallelsamfund. Tingbjerg har ikke brug for at være dørmåtte og rekvisit i en kommende valgkamp. … lad os nu droppe de letkøbte skræmmebilleder.”

(Kristoffer Eriksen på Facebook, 21. november 2014; via Eva Agnete Selsing)



16. november 2014

Om den kvindedominerede definitionsmagt: “Jeg er indigneret, derfor har jeg ret (og du er nazist).”

Jeg blogger om Michael Jeppesens ‘Ti stille, kvinde’, når jeg har set alle tre afsnit. Det er fair at problematisere grimt sprog og trusler, men med ‘højre/mand mod venstre/kvinde-fokus’, i en tid hvor højreorienterede politikere må have livvagter, virker det uværgeligt som et angreb mod folkedybet – dem der har Facebook-profiler, men ikke får taletid i det de selv kalder ‘Hele Danmarks Radio’.

Glimrende kronik af Eva Agnete Selsing i Berlingske – Giftigheder fra flinkeskolen.

“Forleden bragtes første afsnit af ‘Ti stille, kvinde’ på DR 2 (andet afsnit torsdag aften, red.) – et program om den hårde tone i debatten. Jeg blev spurgt, om jeg ville deltage, men takkede nej. Jeg ville gerne problematisere programmets præmis om, at der er tale om en kønsproblematik, og at kvinder i denne sammenhæng er de mest udsatte. Det var producenterne ikke interesseret i. Så her er, hvad jeg ville have sagt.

… det er da ærgerligt, hvis omgangsformen skræmmer folk væk fra en diskussion – men er det også et kønsproblem? Et, der viser, at kvinder er undertrykt i en debat- og demokratisammenhæng? Det mener jeg ikke.

De deltagende i programmet har alle fremtrædende, privilegerede, ja, indflydelsesrige medieplatforme. Det er kvinder, der i kraft af deres status i den snakkende og debatterende klasse ikke sjældent får deres synspunkter sendt lige ind i hundrede tusinde dagligstuer hver uge.

De tilhører et køn, der på en række væsentlige parametre slår mændene med mange længder: Dagens kvinder er bedre uddannet, stærkere til at passe deres helbred og ikke lige så socialt udsatte. Mens nutidsmanden kommer dårligere gennem uddannelsessystemet, lever kortere og har en langt højere risiko for eksempelvis at ende som hjemløs. Han sidder (for det meste) i Jylland, og han er vred. Vred over at blive talt ned til af de veltalende (akademiker)kvinder, der bor i København, stemmer radikalt eller Enhedslisten, vil tage hans bil og penge fra ham – og bruge dem på lysende bænke og resocialisering af afstumpede forbrydere. Samtidig med at hun peger fingre ad ham, sådan en håbløst utjekket provinsperson, der spiser køberoulade og ikke aner, hvad den nyeste café på Vesterbro hedder. …

Vi kan låne fra professor ved KU, Hans Bonde. Han har beskrevet nogle specifikt kvindelige magtformer, deriblandt ‘svaghedsmagt’, ‘godhedsmagt’ og ‘skammermagt’. Særligt den sidste er relevant her. Skammermagt kan udskamme, ekskludere og nedtrampe, og det er væsentligt for etableringen af sociale, psykologiske og kulturelle hierarkier. De, der kan skamme, kan presse hele grupper ned i det, der de facto er en undermenneskekategori. Vi så det i udlændingedebatten i 1990erne, hvor kritikerne af tilvandringen blev tegnet som en art nazister, og vi ser det i dag i den kulturelle kamp mellem bestemte, privilegerede kvindesegmenter og manden (den hvide, kulturkristne arbejder-provinstype).

Til Bondes magtbegreber må vi lægge endnu et, nemlig definitionsmagten. Definitionsmagten sætter scenen. Den, ja, definerer, fylder begreber med et bestemt indhold, formet af magthaverens egne præferencer. ‘Tolerance’ kommer på den måde til at betyde ‘accept af intolerance’, og ‘ligestilling’ kommer til at betyde ‘negativ diskrimination af mænd qua deres køn’ – og så videre.

I et nutidsperspektiv kan vi især se den kvindedominerede definitionsmagt overalt, hvor spørgsmål om køn og ligestilling berøres. Løn, bestyrelsesposter, barsel med videre er emner, der stort set altid diskuteres ud fra præmissen om ‘ligestilling’, som oversat fra kvindesprog betyder ‘ensretning’. …

Man kunne også nævne andre mainstream-feminiserede emner såsom økologi og madspild, antiforbrug og den forestående klimakatastrofe, der alle henter næring i universitetsmarxismen. Debatten om disse foregår på en blandt kvinder særligt populær indignationspræmis: ‘Jeg er indigneret, derfor har jeg ret (og du er nazist).’ Et populært debatgreb, hvor det reaktionære krav om et sammenhængende argument er elimineret til fordel for en rent følelsesmæssig slutningskæde.

Opvokset i et feminiseret Institutionsdanmark med utydelige (men bomstærke) magtstrukturer har disse damer lært at begå sig på flydende manipulationssprog. Det handler om at sige en masse mellem linjerne. Destilleret uoprigtighed som magtredskab – og vor tids veluddannede kvinder i mediefladen har masser af det: Tal pænt, men sig noget rigtig grimt. Undgå direkte, ærlig konfrontation, skam din modstander ud i stedet. Social eksklusion er stærkere, mere sårende og længerevarende end et bramfrit eller nedsættende ord eller to.

(‘perkern’ på Uriasposten, 15. november 2014: “fuck danskerne vi boller jeres land…”)

Man skal nærmest være kvinde selv for at kunne besvare det raffinerede had, der emmer ud af (dele af) landets skrivende damebestand. Og manden? Han har tabt på forhånd. Han tabte allerede i skolen, da The Girl Way af ideologisk fikserede undervisere blev cementeret i 1970erne og frem. … Mangen en mand kan ikke svare under radaren. Han ryger direkte i nettet ved den første kluntede eller vrede kommentar på Facebook. Og så kan man bruge det til at slå ham oven i hovedet med. Igen. Se, den primitive racist-nazist-kvindehader-proletar-tabermand!

Men hvad er værst? Den velformulerede bandbulle mod anderledes tænkende, der tegner dem som en slags undermennesker eller moralsk defekte væsner – eksempelvis folk, der menes at have et ‘dårligt menneskesyn’ – eller beskeden, ‘du er en grim kælling’? Den sidste er klart mest direkte anstødelig. Men den første, hvad med den? Jo, den er mere abstrakt formuleret – men dens iboende dehumanisering rammer mindst lige så dybt som den første, vil jeg mene. …

Det, der giver social og kulturel status, det har kvinderne. De har skammer- og definitionsmagten, og dermed er det i høj grad dem, der bestemmer ude på medieslagmarken. Måske derfor finder vi, blandt dem, der klager mest over ‘tonen’ i debatten, også de dygtigste udi indirekte defamering af de anderledes tænkende. Det er et paradoks, men tydeligvis ikke et, der generer vores mange tonehyklere.”



7. november 2014

Asylcenter spreder utryghed blandt forældre til teenagepiger – S-Borgmester: “… jeg har kun sønner”

Yderst interessant læserbrev i Lokalavisen Norddjurs - Debat Norddjurs: Asyl i 7. kartoffelrække – tænk jer om politikere (14. oktober 2014).

“‘I Georgsminde er vi ca. 60 beboere fordelt på 40 voksne og 20 børn. Hvis det kommer til at forløbe som borgmesteren og kommunaldirektøren ønsker, bliver det tal med en landzone tilladelse hele 133 procent højere inden for 2 måneder.

Er det virkelig rimeligt? Vi bliver i mindretal i vores eget lille område. … Det er helt uforståeligt for os hvordan i så kommer frem til, at Georgsminde kan bære 80 asylansøgere hvor vi kun er 60 borgere?

Vil det være sikkert at lade sine børn vente på bussen i mørket lige udenfor centret? Kan vi føle os trygge i vores eget hjem? Vil det blive et permanent asylcenter, for når landzone tilladelsen først er givet kan det så i virkeligheden ikke blive en permanent institution til et hvilket som helst formål? Spørgsmålene er mange.

Vi bor ikke dør om dør som i byen, så det nytter ikke at råbe hjælp – ingen vil høre det. Det er åbenbart en frygt der er meget svær for uberørte at forstå, herunder vores egen borgmester, som man vel kunne forvente skulle besidde evnen til at sætte sig i andres sted og føle empati. Men lader desværre ikke til at være tilfældet!

[...]

Ved mødet i Voldby spurgte en bekymret borger vores borgmester, om han ikke selv ville være bange for at lade teenagepiger færdes i et område, hvor der var et asylcenter med mellem 80-300 beboere lige rundt om hjørnet. Hertil svarede borgmesteren: ‘Det problem har jeg ikke, jeg har kun sønner’. Mage til usympatisk og arrogant kommentar, skal man godt nok lede længe efter Jan Petersen.

… Overskygger den økonomiske interesse kommunen har i at udleje sine bygninger i virkeligheden alt andet? Som kommunaldirektøren udtrykte sig: ‘dem vi har dialog med ved udlændingestyrelsen er vant til at give større beløb i husleje end vi normalt har med at gøre’, underforstået at der var en god forretning for kommunen.”

(Jan Petersen, tidl. MF, borgmester Norddjurs kommune; Youtube)

Oploadet Kl. 05:55 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


28. oktober 2014

Luftig SR-tale om stramninger halverede søgningen: Ekstraordinære internationale konflikter, nahh…

Efter SR-regeringen og den samlede forskerstand stædigt havde postuleret, at den igangværende folkevandring til Danmark var en naturlig afledt effekt af ekstraordinære internationale konflikter, lancerede statsminister Helle Thorning-Schmidt en række stramninger. Først tidsbegrænsede opholdstilladelser (19/9), herefter åbningstalens karenstid for familiesammenføring (7/10).

Selvom det hele tydeligvis var en kosmetisk øvelse, der ikke ændrede et komma ved den overordnede problematik, så reagerede menneskesmuglerne omgående på de nye politiske udmeldinger. Fra Politiken – Pludselig styrtdykker antallet af syriske asylansøgere.

“Er det efterårets høje bølger i Middelhavet? Togstrejken i Tyskland? Den intensive jagt på menneskesmuglere i Europa?

Eller har regeringens forslag om strammere regler for asyl og familiesammenføring skræmt syrere, der er flygtet fra borgerkrigen i deres hjemland, til at rejse til et andet land, hvor chancen for at skabe et nyt liv er større?

Forklaringerne er mange, men ingen ved endnu med sikkerhed, hvorfor antallet af syriske statsborgere, som søger asyl i Danmark, er faldet ganske markant i oktober måned.

Hen over sommeren har et stærkt stigende antal syrere fundet vej her til landet. I august og september kravlede tallet et godt stykke op over 1.000 med henholdsvis 1.149 og 1.932 ansøgere fra Syrien… ifølge en helt ny opgørelse fra Udlændingestyrelsen er tallet faldet ganske dramatisk i oktober. Til og med 26. oktober er der indrejst 744 asylansøgere fra Syrien. Altså mere end en halvering i forhold til måneden før.



20. oktober 2014

Rød blok fjernede kontanthjælpsloftet: Indvandrere skal tjene 35.000 om måneden for at tjene på job

Der er ingen rationel forklaring på venstreorienteret politik i forhold til indvandring og velfærdsstaten. Altså udover det åbentlyse – had til den gennemsnitlige danske lønmodtager. Fra Jyllands-Posten – 80 pct. af alle ægtepar på kontanthjælp er indvandrere.

“Antallet af ægtepar på kontanthjælp er i de seneste år steget markant, og nye tal viser, at gruppen af indvandrere og efterkommere i stigende grad er stærkt overrepræsenteret.

Således var 8 af 10 ægtepar, hvor begge modtager kontanthjælp, i juni ægtepar, hvor begge var indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

‘De her tal er en katastrofe. Det var en gigantisk fejl af regeringen at rive kontanthjælpsloftet ned. Det er fuldstændig utopisk, at én i et indvandrerægtepar kan få et job til 35.000 kr. om måneden, så de får en gevinst ud af at arbejde,’ siger politisk ordfører Inger Støjberg (V).

Overrepræsentationen får flere borgerlige partier til at bebude en genindførelse af kontanthjælpsloftet…”



5. oktober 2014

Ungsocialist truer Trykkefrihedsselskabet: Hvis I udstiller Dan Park, “… så sætter jeg ild til bygningen”

Historien om Dan Park er efterhånden blevet en længere føljeton, som jeg ikke har det forkromede overblik over. Plakaterne der kan købes på Entartetekunst.dk, er fra den 23. oktober udstillet på galleri ‘Hornsleth & Friends’ på Bredgade 8 i hovedstaden. På trods af ungsocialistiske trusler…

(Peter Hoffmann truer Trykkefrihedsselskabet af 2004 på Facebook, 3. oktober 2014; FB, Twitter)

(Peter Hoffmann om DSU’s nye anti-Løkke kampagne, 4. oktober 2014; Se også FB)

(Peter Hoffmann, Socialistisk Folkeparti Ungdom. 2012; SF-Kalundborg.dk)

Mere om Dan Park på Snaphanen, Den Frie, Dispatch International, Trykkefrihed mfl.

Oploadet Kl. 19:21 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


25. september 2014

“De vantro har tatt over byen… men nå skal de få smake helvete”, lød det fra Stoltenbergs rollemodel

De nordiske socialdemokrater er ved at vokse fra hinanden, skriver Bent Winther i en boganmeldelse i gårsdagens Berlingske, og citerer blandt andet norske Jens Stoltenberg for postulatet om, at Norge er blevet rigere i kraft af indvandring og multikultur: “Ikke bare Oslo, men hele landet er blevet mere spændende. Der er ny mad, musik og oplevelser, som vi ellers ikke ville have haft.”

Herunder dagens norske tophistorie, sakset fra NRK – Her er Norges første selvmordsbomber.

“18. mars kjører en bil fullastet med sprengstoff mot hotel Amalo i den somaliske byen Buulo Burde. Det er midt på natten, og bak rattet sitter Burhan Ahmed Abdule. I hotellsengene sover afrikanske og somaliske soldater. Det er under en uke siden de har erobret byen fra al-Shabaab. Når Abdule sprenger seg selv i luften, tar han med seg minst åtte mennesker i døden. …

Like etter aksjonen hevdet al-Shabaab at selvmordsbomberen var fra Norge. Politiets sikkerhetstjeneste startet en etterforskning som de nylig skal ha avsluttet. Etter det NRK kjenner til har Politets sikkerhetstjeneste konkludert med at Abdule deltok i angrepet. …

Før aksjonen gjorde al-Shabaab et intervju med somalieren, som bodde i Norge i åtte år. Abdule sier at han skal angripe Buulo Burde . – De vantro har tatt over byen, sier Abdule i intervjuet, – men nå skal de få smake helvete.

Fire år før aksjonen var Abdule blant 30 spente menn fra Halden som skulle besøke Stortinget i Oslo. Abdule var en av de heldige som fikk hilse på statsministeren. Da gruppen ble fotografert, kikket Abdule smilende over skulderen til Jens Stoltenberg.

Abdule støttet Arbeiderpartiet og ble et forbilde i det somaliske miljøet i Halden. Ingen visste at han om noen år skulle bli selvmordsbomber for al-Shabaab. …

Abdule forteller at han blir kalt Habiib Muhajir, slik mange utenlandsk jihadister blir, av al-Shabaab. Abdule sier at han hadde vært medlem i den al-Qaida-støttede islamistgruppen al-Itihaad al-Islamiya (AIAI) i 13 år før han ble med i al-Shabaab. … Deretter leser Abdule et dikt han har skrevet selv. Med melodi i stemmen resiterer han: ‘Ikke gå glipp av denne hellige krigen, den fører til paradis’.

(Socialdemokraten Jens Stoltenberg & jihadisten Burhan Ahmed Abdule, Oslo, 2010)

“Han var en familiemann, ikke en ekstrem person, sier Ibrahim… og andre i det somaliske miljøet i Halden.”



24. september 2014

‘Tidsbegrænset opholdstilladelse’ – Forvent endnu flere ikke-danskere på offentlig overførsel…

Som en konsekvens af det eksplosivt stigende antal asylansøgere, introducerede Socialdemokraterne i sidste uge ideen om en midlertidig ‘tidsbegrænset opholdstilladelse’. På papiret lyder det fornuftigt, men det siger sig selv, at når en stor af asylansøgerne er motiveret af andet og mere end krig og ødelæggelse, så rejser de ikke hjem igen. Det flugter med erfaringerne, og kolde facts er nu engang vigtigere end intentioner tolv måneder før et valg.

Flere indvandrere, betyder flere på offentlig forsørgelse. Ingen kvaler, danskerne betaler.

(Glen Madsen på Facebook, 22. september 2014)

Fra DR Online – Udgifter til kontanthjælp på himmelflugt i Ishøj.

“Udgifterne til kontanthjælp i Ishøj, vest for København, er på himmelflugt. Siden 2008 er andelen af kontanthjælpsmodtagere i kommunen steget fra 2.9 til 5.1 procent. Det er den højeste andel i landet, samtidig med at Ishøj topper med den højeste andel af indvandrere og efterkommere.”

Fra Agenda – 6.000 ikke-vestlige indvandrere har opbrugt deres dagpengeret.

“… gruppen af ikke-vestlige indvandrere, der opbruger deres dagpenge, er præget af en fortid, hvor de ofte har modtaget offentlige ydelser som f.eks. kontanthjælp, sygedagpenge og andet. Næsten hver 10. ikke-vestlige indvandrer i gruppen har været afhængig af offentlige overførsler i mindst 8 ud af de seneste 10 år. Mere end 6 ud af 10 har været på offentlig forsørgelse i mere end 4 år de seneste 10 år, og hver tredje har været på offentlig forsørgelse i mindst 6 år.”

Psykiater Henrik Day Poulsen i Berlingske – Den mystiske indvandrervirus

“Berlingske kunne i weekenden dokumentere, at næsten en tredjedel af indvandrere fra Libanon og Bosnien modtager førtidspension. … For at opnå førtidspension skal man have en alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, der stort set umuliggør varetagelse af et arbejde. Alle behandlingsmuligheder skal være udtømt. Så hvad er det for nogle sygdomme, der invaliderer en tredjedel af palæstinenserne og bosnierne? Hvad medfører, at lige præcis disse personer har et så svageligt helbred, at de slår alle andre folkeslag? Har de en særlig virus, som vi ikke kender?

Flere indvandrere på førtidspension har fysiske sygdomme, men den hyppigste diagnose er post traumatisk stress syndrom, PTSD. Denne diagnose kræver, at man har været udsat for en exceptionel katastrofelignende begivenhed, der vil medføre symptomer hos praktisk talt enhver. Symptomerne skal optræde senest seks måneder efter traumet og hos de fleste allerede efter senest tre måneder. Forekomsten er otte procent hos mænd og 20 procent hos kvinder… Mange af især indvandrerkvinderne er familiesammenført og ikke flygtninge. Her er der ikke tale om tortur, KZ-lejre eller kidnapning. Så at næsten en tredjedel modtager førtidspension er lægeligt set en gåde.

Jeg har læst hundredvis af udtalelser fra mine kolleger, og i stort set ingen af dem tager lægen stilling til dårlig integration som en del af det samlede kliniske billede. Det er i skarp modsætning til verdenssundhedsorganisationen WHO, som i sin diagnoseliste inkluderer diagnosen akulturationsvanskeligheder, der betyder, at dårlig integration kan medføre problemer med at fungere. Det er ingen sygdom, men en social begivenhed.

Oploadet Kl. 07:54 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


16. september 2014

SD vil have stramninger som Socialdemokraterne praktiserer – Reismann afviser sammenligningen…

Det er vigtigt, at man i Sverige ikke gentager ‘den fejl’ som Danmark gjorde i 00’erne, forklarede David ‘Che Guevera er min helt’ Trads i Deadline i går, og fortsatte så ellers med tirader mod ‘ordentlige’ borgerlige partier der ikke frøs Dansk Folkeparti ud, da de havde chancen. David Trads var kandidat for Socialdemokratiet i 2004, men partiet er cirka et lysår til højre for den nuværende TV2-vært.

Selvom David Trads mener at Sverigedemokraterne er ekstremt og halv-nazistisk, så kommer han ikke udenom at sidstnævnte kæmper for at få indført udlændingepolitiske stramninger, som hans eget parti gik til valg på, da han stadig var kandidat for partiet. Når han skoser Sverigedemokraterna, skoser han således sig selv. Der er menneskesynet til forskel, lyder det mellem linierne.

Herunder en tør, men aldeles fremragende artikel i Berlingske, hvor et ubekvemt spørgsmål får Mette Reissmann til at introducere den argumentløse afvisning. Da Socialdemokraterne strammede var det en nødvendighed – Når Sverigedemokraterna vil stramme tilsvarende er det… noget helt andet.

Fra Berlingske – Sverigedemokraterna: Vi ser op til S i Danmark.

“Det fremadstormende, men på mange områder udskældte svenske højrefløjsparti Sverigedemokraterna, henter i høj grad inspiration til sin indvandrerkritiske linje fra den udlændingepolitik, som Socialdemokraterne i Danmark og den siddende SR-regering i dag værner om.

Sådan lyder det fra Sverigedemokraternas nummer to, partisekretær Björn Söder:

‘Når vi ser på den udlændingepolitik, som Socialdemokraterne står i spidsen for i Danmark, så er det i høj grad noget, vi gerne så indført i Sverige,’ siger Björn Söder, der blandt andet henviser til den danske 24-årsregel og tilknytningskravet.

Under den svenske valgkamp har det indvandrerkritiske parti slået hårdt på, at Sverige bør stille supplerende krav til familiesammenføring, ligesom man bør tilbyde flere indvandrere midlertidig opholdstilladelse frem for permanent. Derudover har partiet foreslået at give økonomisk bidrag til de indvandrere, der ønsker at rejse hjem. Konkrete initiativer, som alle er listet op på partiets hjemmeside, og som Socialdemokraterne i Danmark – i modsætning til sit søsterparti i Sverige – i dag står vagt om. …

‘Vi sammenligner os mest af alt med Dansk Folkeparti, men vi henter meget inspiration fra Socialdemokraternes udlændingepolitik i Danmark. De beskytter langt hen ad vejen en politik, som vi ønsker indført i Sverige, og som kan sikre, at det svenske samfund overlever. Når Socialdemokraterne i Danmark ikke vil løsne grebet om den stramme udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti opfandt i 00erne, så er det vel fordi, de er bange for, hvad befolkningen vil sige,’ lyder det fra Björn Söder.

[...]

Socialdemokraternes udlændingeordfører, Mette Reismann, afviser, at man kan sammenligne den politik, Socialdemokraterne værner om, og den politik, som Sverigedemokraterna foreslår gennemført i Sverige.

‘Jeg er enig i, at der op gennem 00erne er sket en stramning i den danske udlændingepolitik, som vi i Socialdemokraterne har været med til. Det er sket, fordi vi har haft flere konflikter og krige, der har ført til en øget flygtningestrøm. Derfor har vi brug for at regulere udlændingepolitikken. Det er kun naturligt,’ siger Mette Reismann.”

Oploadet Kl. 20:10 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


25. august 2014

Debat uden perspektiv: “Debatten drejer sig om bittesmå detaljer ude i hjørnerne af velfærdsstaten…”

Information har interviewet professor Ove Kaj Pedersen der lancerede begrebet ‘konkurrencestaten’, som Bjarne Corydon tog til sig. Fra Venstrefløjens kritik af konkurrencestaten er pinlig.

“… Ordet konkurrencestat har været en rød klud for mange debattører i det forløbne år?

‘Jeg tager mig til hovedet over niveauet! Især venstrefløjens kritik af konkurrencestaten har været pinlig. … Her i landet tiltager man sig retten til at have en mening uden at have undersøgt, hvad man taler om’.

Det er især intellektuelle, der er kritiske over for konkurrencestaten?

‘Der er masser af personer på universiteterne og på den klassiske danske venstrefløj, som dyrker den åndelige dovenskab og dropper analysen. De kunne ikke lide ordet ‘konkurrencestaten’, og så behøvede de ikke tænke mere over det. De reagerer på reflekser. … Den politiske debat i Danmark er overfladisk og gennemsyret af mytomaner, som kører på myter og varetager egne interesser på baggrund af myter’. …

‘Jeg tilhører selv en generation – babyboomgenerationen – som bliver stadig mere afhængig af velfærdsstatens ydelser og hjælp. Enhver politiker, der vil genvælges, og ethvert parti, der vil have indflydelse, er nødt til at tage hensyn til denne store magtfulde vælgergruppes interesser. Sådan er det. Det samme gælder de mange offentligt ansatte, der også er en magtfuld gruppe, som politikerne må tage hensyn til. Der er intet, der er så svært i Danmark som at ændre velfærdsstaten, fordi flertallet er afhængigt af den. … Hver gang man reformerer, er der nogle, der vinder, og nogle, der taber. De første siger ikke noget. De sidste skriger højt i medierne’.

Er der ikke en god, saglig debat i Danmark?

‘Nej, debatklimaet er præget af kaos og rod. Interessegrupper hyler op, når deres velerhvervede privilegier antastes. Men det mest forstemmende er, at når man f.eks. åbner for Radioavisen, så er det som at få en revisionsrapport læst op. Debatten drejer sig om bittesmå detaljer ude i hjørnerne af velfærdsstaten, som om den ene får 492 kr., mens den anden får 500 kr., om paragraffer, børnecheck, børnetilskud, tøjbudgetter. Det er alle de små frimærker, der er i spil. Debatten er kaotisk, flimrende og ligegyldig. De, der forsøger at følge med ved at læse avisen og lytte til Radioavisen, må befinde sig i et kaotisk univers. Der mangler fokus og en ramme for debatten’.

[...]

‘Efterkrigstidens venstrefløj, der ville forandre samfundet gennem reformer, ligger i ruiner. Årsagen er, at venstrefløjens vælgergrundlag i stigende grad er identisk med babyboomgenerationen og den middelklasse, som er afhængig af offentlige ydelser. Når man har sine interesser koblet tæt til velfærdsstaten og de offentlige budgetter, institutioner og ordninger, kan man ikke længere være en samfundsforandrende kraft. …’.

Hvor ser du det?

»Når SF kollapsede i forsøget på at blive regeringsbærende, var der tale om et historisk kollaps af en idé – ideen om en pragmatisk venstrefløj, der er indstillet på at indgå kompromiser. Den er der ikke længere. Den er død. Nu er der kun kustoderne på den yderste venstrefløj tilbage…‘.

Den store historie er jo, at det er de borgerlige, der er blevet socialdemokratiske og er blevet tvunget til at føre socialdemokratisk politik. Over tid er de borgerlige blevet socialdemokratiske, og socialdemokrater er blevet borgerlige. Begge parter har fået deres del af kagen’.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper