8. juni 2018

Radikale Morten Østergaard om en eventuel S/SF/DF-regering: “Sådan et rødbrunt kabinet…”

Dansk Folkeparti erklærer sig parat til at gå i regering efter næste valg, og Socialdemokraterne har nu endelig lagt afstand til De Radikale. Det er altid godt at ryste posen, og selvom velfærdsblokken ikke redder Danmark på kort eller lang sigt, så er det trods alt bedre end et svenskrødt flertal baseret på kulturrelativistiske mandater.

Analyse af Andreas Karker på BT.dk – Nyt liv i De Radikale.

“Måske kan De Radikale gå frem i målingerne, fordi de kan tone mere rent flag i udlændingepolitikken. De sidste to dage har partiet fået lige så mange nye medlemmer, som de plejer at få på en måned. Morten Østergaard har lagt et billede på Facebook af to mørkhårede børn, der løber frem ad en bro.

I det radikale sekretariat venter man spændt på de første målinger efter den nye situation. I mellemtiden studerer de med interesse en måling i Jyllands-Posten, hvor 22 pct. foretrækker en S-DF-regering og 12 pct. en SR-regering. En anden interessant måling fra Greens i Børsen viser, at Socialdemokratiet er tæt på at kunne mønstre flertal med DF og SF. De har tilsammen 87 mandater.

I Børsen kalder Morten Østergaard det mulige flertal for ‘et rødbrunt kabinet’:

Sådan et rødbrunt kabinet, der med en socialdemokratisk regering med SF og Dansk Folkeparti som grundlag – skulle de være i stand til at øge muligheden for at investere i fællesskabet? Det har jeg svært ved at se,’ siger han.”

(Morten Østergaard på Instagram, 5. juni 2018)



6. juni 2018

Set på Facebook: “Jeg håber for jer mine venner, at I ikke også bliver udsat for konsekvenserne…”

Efter et halvt års pause fra Facebook er jeg tilbage. Det er desværre stadig det samme. En evig teoretiserende venstrefløj, der problematiserer højrefløjens tone i debatten, og så en lind strøm af venner og bekendte der forsøger at leve med de naturlige konsekvenser af årtiers masseindvandring.

“I går aftes var min søn inde i Munke Mose sammen med nogle venner fra gymnasiet. For dem der ikke kender Munke Mose, så er det en grøn oase midt i Odense, hvor blandt andet unge mennesker mødes og hygger sig. I går oplevede min søns kammerat det, min søn også har oplevet. De står og taler sammen, og pludselig ud af det blå får min søns kammerat et umotiveret slag i baghovedet. Han vender sig om og ser, at det er en araber. Araberen siger til en af sine kumpaner, at min søns kammerat sagde noget om hans mor. Det får den anden araber til at aflevere et spark på knæet af min søns kammerat. Min søn sagde til sin kammerat, at det var bedst at ignorere dem. De tog af den grund tidligere hjem.” (Rachel E.J., 2. juni 2018)

“Noah er min nevø (min brors søn). … I lørdags stod Noah med to venner, en dreng og en pige, og ventede på toget på Charlottenlund station. Her blev de tre unge mennesker udsat for et væbnet røveri og overfaldt af to medlemmer af indvandrerbanden Satudarah. De blev truet med kniv til at aflevere mobiltelefoner og penge. Noahs kammerat fik brækket næsen og muligt kraniebrud. Pigen fik mærker på halsen af vores kære kulturberigeres kvælertag. Noah slap med skrækken… Jeg håber for jer mine venner, at I ikke også bliver udsat for konsekvenserne af vores politikeres bevidste tilintetgørelse af trygheden og transformationen af Danmark til et mellemøstligt uland. Desværre er der meget, der tyder på turen også kommer til jer. Der er IKKE nogle steder tilbage hvor i kan undgå konsekvenserne af vores politikeres svigt.” (Andreas J., 5. juni 2018)

(Beslutningsforslag om afvisning af asylansøgere ved grænsen, 4. juni 2018; Foto: Facebook)


Grundtvig (1848): “… resten selv som dragedukker sig fra folket udelukker.. nægte selv sig indfødsret”

Socialdemokraten Yildiz Akdogan kom til Danmark som 5-årig i 1978. Hendes forældre kom til landet som gæstearbejdere nogle år tidligere, ca. 1974. Moderen, Hanim Akdogan, var på daværende tidspunkt 20 år gammel. Mere end 40 år senere havde hun stadig brug for tolk, kan man deducere af et par interviews med grønthandlerens berømte datter. Grundtvig sagde det…

“Til et folk de alle høre, som sig regne dels dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild; resten selv som dragedukker sig fra folket udelukker, lyse selv sig ud af æt, nægte selv sig indfødsret.” (Grundtvig, Folkeligheden, 1848)

(Alrune, Mandragora, kendt som ‘Dragedukke’)

“… Yildiz Akdogan (s) 45 år, hvis første minder med hendes forældre først kom i femårsalderen, da hun blev genforenet med dem i Danmark og efterfølgende levede som kernefamilie i Esbjerg. Jeg var ikke planlagt, så min mor fødte mig og passede mig et par måneder og afleverede mig til min farmor i Tyrkiet. …

“Forældrene rejste til Danmark som gæstearbejdere uden deres spæde datter. Akdogans mor, der kom til landet som 20-årig, var en af de første kvindelige af slagsen. Purung og uden kendskab til dansk kultur.” (Ekstra Bladet, 20. maj 2018)

[…]

“Hvad er det største etiske dilemma, du selv har mødt?

For to et halvt år siden var min mor ude for en trafikulykke, hvor begge hendes ben blev ødelagt. Det havde ellers været en dejlig lørdag, hvor hun cyklede ved vandet, men så kom der en lastbil, og det næste, hun husker, er, at hun befinder sig i en hospitalsseng. Det lykkedes lægerne at redde det ene ben, men en lille uge efter ulykken var de klar over, at de ikke kunne redde det andet ben.

Jeg har otte års erfaring som tolk, og jeg skulle også tolke i den her situation, hvor min mor havde svært ved at forstå, hvorfor man ville amputere hendes ben, når hun kunne mærke sine tæer. Som datter var jeg emotionelt påvirket af situationen, og jeg havde svært ved at skulle give lægernes besked videre til min mor: At hun skulle lade benet amputere for at undgå koldbrand og dermed en endnu farligere helbredsmæssig situation. Det var svært for mig at agere i rollen som datter og som tolk, hvor jeg mærkede et pres om, at der ikke var meget tid at spilde. Jeg har siden tænkt, at det ville have været ønskeligt med en læge, som satte sig ned, tog min mors hånd og fortalte hende, hvad der skulle ske, for jeg var i en svær dobbeltrolle, hvor jeg skulle kommunikere nogle tekniske termer til min mor, samtidig med at jeg som datter var påvirket af min mors udsigt til at blive handicappet.” (Kristeligt Dagblad, 18. maj 2018)

Oploadet Kl. 02:49 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


12. maj 2018

MSM: Da arbejderne stemte socialdemokratisk var de ‘underprivilegerede’, i dag er de ‘lavtuddannede’

Krystalklar pointe formuleret af Michael Thestrup. Læserbrev trykt i Ekstra Bladet, onsdag den 9. maj.

“I øvrigt mener…

… at dengang arbejdere altovervejende stemte på Socialdemokratiet, kaldte medierne partiets vælgere for ‘underprivilegerede’, ‘arbejderklassen’, ‘det arbejdende folk’ og ‘den lille mand’, som ’skulder ved skulder’ kæmper for deres rettigheder imod ‘overklassen’, ‘de rige’ og ‘magthaverne’. På arbejdernes internationale kampdag 1. maj viste en meningsmåling imidlertid, at arbejderne i dag i højere grad stemmer på Dansk Folkeparti. Derfor omtaler medierne nu nøjagtig samme arbejdervælgere som ‘lavtuddannede’ drevet af ‘fremmedfrygt’ og til fals for ‘populisme’.

Oploadet Kl. 09:41 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


2. april 2018

Mere socialisme, sagde socialisten: ‘Solidaritet med dem udefra kræver, at der er solidaritet hjemme’

Den tyske undersøgelse fortæller, at der er ‘große Diskrepanz’ mellem hvad folk identificerer som det største problem (indvandring), og de ting der præger deres hverdage. Hvis man har et nationalt udgangspunkt, og ikke ønsker at lade børn og børnebørn eksperimentere med konsekvenserne af akkumuleret Islam, så er man højrepopulist. De kan bruge de ord der giver mening for dem, men populist er et tom skældsord, og højreorienteret er de ikke nødvendigvis.

Venstrefløjen forsøger i disse år at forstå udviklingen blandt vælgerne, men det gøres gennem et rødt prisme, der gør naturlige bekymringer til irrationel angst skabt af populistiske politikere og ‘fake news’-medier. Arbejdere bliver ikke pludselig højreorienterede, blot fordi de undsiger multikulturen, og før socialdemokraterne forstår det, så har de ikke forstået noget som helst.

Den socialdemokratiske netavis citeret herunder, har oversat artiklen fra ‘Das Progressive Zentrum’, og du kan roligt starte nedefra. Problemet er ikke noget fundamentalt ved masseindvandring og multikultur som ideologi, men noget der kan løses politisk med investeringer i velfærdstilbud, øget solidaritet (økonomisk omfordeling) tilsat trylleordet uddannelse. Løsningen på de problemer socialismen har været med til at skabe… er mere socialisme.

Fra PioPio.dk – Derfor stemmer fattige arbejdere på højrepopulister.

“Velfærdstilbud, indkøbsmuligheder og busforbindelser forsvinder. Lave lønninger, usikre ansættelser, frygten for social deroute og udsigten til en pensionisttilværelse i fattigdom. En følelse af, at indvandrere og flygtninge bliver favoriseret, mens man selv er blevet glemt af politikerne, og udviklingen suser forbi én.

Det er de største problemer og bekymringer, som borgerne har i de områder, hvor allerflest stemmer på de højrepopulistiske partier. I hvert fald i Tyskland og Frankrig. Det viser et nyt tysk-fransk studie, der har gennemført 500 samtaler med indbyggerne i tolv fattige by- og landområder med høj arbejdsløshed, og hvor en stor del af vælgerne samtidig har stemt på Alternative für Deutschland eller Front National.

Studiet bærer navnet ‘Rückkehr zu den Verlassenen’, tilbagevenden til de efterladte, og er gennemført af den venstreorienterede tænketank Das Progressive Zentrum. …

Det er ikke islamisering, EU-modstand, generel mediekritik eller et fokus på national identitet, der er årsagen, som mange ellers har gået og gættet på. Nej, der er tale om langt mere sociale årsager. Studiet peger på tre områder:

1) Indvandrere og flygtninge favoriseres, mens vi andre bliver glemt …

2) Politikerne ignorerer vores dagligdagsproblemer, dårlige løn og usikre jobs ….

3) Centralisering af velfærdstilbud og infrastruktur gør, at vi føler os hægtet af

[…]

Studiet leverer også ansatserne til, hvordan politikerne kan genvinde tilliden fra vælgerne i højrepopulisternes højborge og give ordentlige svar på deres bekymringer. Det mest centrale bud er, at solidaritet med dem udefra kræver, at der er solidaritet hjemme.

‘…Beslutningstagerne kræver solidaritet med de fremmede, men de lader også solidariteten mellem de herboende skrumpe ind. …

Konklusionen heraf lyder derfor: Et samfund, der udadtil er åbent og solidarisk, må være stabilt og mindst ligeså solidarisk indadtil,’ lyder det i rapporten.”

Oploadet Kl. 08:48 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


31. marts 2018

Mattias Tesfaye vil koble ret med pligt: “Penge er ikke noget, der automatisk falder ned fra himlen.”

Eks-kommunisten Mattias Tesfaye er blevet socialdemokrat, men ender nok som borgerlig. Og hvis det sker, så vil han nok være mere fornuftig at høre på end de mange talende jakkesæt. Fra JV.dk – Mattias Tesfaye: Folk skal lære, at pengene ikke bare falder ned fra himlen.

“I dag får man som udgangspunkt fuld ydelse som flygtning, og er der ting, man ikke møder op til, går der en lang proces i gang med partshøring, som måske ender med, at man mister en dags integrationsydelse. Men den logik skal vendes om, forklarer Mattias Tesfaye:

– Vi vil gerne vende det på hovedet og sige, at som udgangspunkt er der nul timer, men jo mere du møder op til, jo mere er der. Det er ret og pligt. Penge er ikke noget, der automatisk falder ned fra himlen. Produktionsskolerne handler om at lære nogle unge mennesker at være på arbejdsmarkedet, og det er samme pædagogiske tilgang, vi gerne vil bruge til folk, der måske kommer fra nogle samfund, hvor kvinder historisk ikke har været på arbejdsmarkedet, og fra nogle arbejdsmarkeder, der ikke ligner de danske.

– Det er jo socialdemokratiets idéarv, at samfundet skal give folk muligheder for at engagere sig og gøre deres pligt. Hvis man får koblet ret og pligt fra hinanden, braser den socialdemokratiske samfundsmodel sammen, siger han.

Oploadet Kl. 15:32 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


5. marts 2018

Lillelund: “… et Danmark, hvor halvdelen er muslimer, er ikke det Danmark, vi kender. Eller har kendt.”

Endnu en formidabel klumme af Niels Lillelund i Jyllands-Posten, der næsten kan forsvare at købe den dyre papirudgave. Borgerlige ord om tidens ghettoplaner fra henholdsvis statsminister Lars Løkke Rasmussen, der ikke vil tale om Islam, og og det socialdemokratiske alternativ, der understreger at tiltagene skam ikke handler om hudfarver. Citater sakset fra JP.dk – Den herskende klasse før og nu (kræver login).

“For det er jo det, vi taler om. Vi taler om milliarder, velfærd, sammenhængskraft, parallelsamfund, men vi taler også om islam. Antallet betyder noget, siger man, og alle ved, at man mener antallet af muslimer. En muslim er en venlig mand, to muslimer kan være et elskeligt ægtepar, ti muslimer kan være et spændende selskab, men en halv million muslimer i lillebitte Danmark, det er ganske mange. Det er en gruppe, en magtfaktor, det ændrer billedet. Derfor kan statsministeren naturligvis godt glemme alt om at genfinde det Danmark, han husker fra sin gymnasietid, for det Danmark er væk og ikke bare væk som boblerne i bækken, det Danmark er bevidst forandret for stedse, det er et politisk valg truffet i en blanding af ideologisk rus, forbryderisk naivitet og almindelig intellektuel dovenskab med sidstnævnte ingrediens som den klart dominerende. Sådan er det, løbet kørt, bl.a. takket være statsministeren og en lang, lang række af hans kolleger, som har været bimlende ligeglade og har foretrukket at søbe i fraser og fredselskende banaliteter. …

Men inden vi synger med på melodien til Gnags’ Danmarkssang ‘Lige meget, hvem du er, lige meget, hvor du er …’ bør vi hæfte os ved det retoriske prokuratorkneb, det er at nævne hudfarve og religion i samme åndedrag. For mens det første naturligvis er helt ligegyldigt, Danmark kunne sagtens være Danmark, hvis halvdelen af os var gule og sorte, så er det klart, at et Danmark, hvor halvdelen er muslimer, er ikke det Danmark, vi kender. Eller har kendt. Og hvis det lyder kontroversielt, ja, så har vi lige netop dér fået sat fingeren på en del af den skandale, der har udløst ghettoplaner en masse. De af os, der han huske debatten fra firserne, ved, at der ikke var tale om berøringsangst, men om en hadefuld tilsvining af ethvert tilløb til dissens, demonstranternes modtagelse af regeringen i Mjølnerparken var den rene fødselsdagssang ved siden af, der blev kritikere til del dengang, og ingen, absolut ingen, der havde ambitioner om at blive til noget andet og mere end selvstændig gadefejer med bijob som freelance cykelsmed, skulle have noget klinket, der var låg på, der fandtes én mening om den ting, og der var flere dissidenter per løbende meter i Sovjetunionen end i lille, socialdemokratiske Danmark, hvor den herskende klasse havde bestemt retningen.”



4. marts 2018

Lone Kühlmann, tidl. TV-Avisen: ‘Pæne og ordentlige mennesker’ kan kun stemme på ‘Enhedslisten’

Tidligere vært på TV-Avisen Lone Kühlmann, der blandt andet har været tilknyttet Dansk Journalistforbund, fortæller at anstændige menneske – af demokratiske grunde – kun kan stemme på kommunistiske Enhedslisten. Klumme set på B.dk – Pæne og ordentlige venstremænd for længst har opgivet, at forvente pæn og ordentlig opførsel af deres egne repræsentanter på tinge (kræver login).

“‘Nu er jeg jo ikke socialdemokrat,’ sagde min ven venstremanden. ‘Men hvordan kan socialdemokraterne gå med til det her?’

Ingen har nogensinde mistænkt ham for at være socialdemokrat. På hans nordjyske fødeegn er næsten alle venstremænd. Pæne og ordentlige venstremænd. De findes, selv om man skal se langt efter dem i det nuværende Folketing. Og ‘det her’, som han refererer til, er regeringens udspil om særlove, hvor kriminalitet straffes efter, hvor den begås.

Det slog mig, at pæne og ordentlige venstremænd for længst har opgivet, at forvente pæn og ordentlig opførsel af deres egne repræsentanter på tinge. Selv om de ikke kunne drømme om at stemme på en socialdemokrat har de – sikkert ubevidst – placeret deres tiltro til at demokratiet ville overleve hos socialdemokraterne. Men med den siddende socialdemokratiske folketingsgruppe kan man ikke længere føle sig sikker på det. Det har længe været til stor fortvivlelse hos pæne og ordentlige socialdemokrater. De findes også. Men også her skal man se langt efter dem i Folketinget.

Pæne og ordentlige mennesker, som mener, at grundloven skal overholdes, og som betragter lighed for loven som en grundpille i et demokrati, må i skrivende stund helt ud til Enhedslisten, før de kan finde nogen at læne deres hoved mod. Og det har de ikke lyst til af mange andre, også demokratiske, grunde.

… De behøver ikke at være dydsmønstre. Bare pæne og ordentlige.”

(Collage: Lone Kühlmann; Foto: Youtube)



9. februar 2018

H. Hassan: Familiesammenføringslov skaber ’skaber splid i integrationen’, “… bor nu det forkerte sted”

Nu hvor Socialdemokratiet forstår, at masseindvandringen er i fuld færd med at knuse den socialdemokratiske velfærdsmodel, så sker der ting og sager. Her 1,5 år år før det næste folketingsvalg er det mest retorisk, men ‘menneskesynskortet’ er en død sild, og set herfra går det langsomt i den rigtige retning. Der sker for lidt og det er årtier for sent, men alvoren er ved at gå op for de fleste. Kun ideologiske fantaster fastholder åbne grænser.

DR Online har talt med somaliske Heya Hassan fra Aalborg Øst, der er imod de nye krav for at få familiesammenføring. Det skaber ’splid i integrationen’, mener hun, og forveksler henkastet integration med ‘kolonisation’. Faktisk kan hun nemt blive familiesammenført, blot ikke i Danmark. Hun bor, som hun selv er inde på, ‘det forkerte sted’, og her tænker jeg ikke på Aggersundvej eller Aalborg Øst.

Fra DR.dk – Somaliske Heya er uddannet sygeplejerske: Jeg bor nu det forkerte sted.

“- Det er da fuldstændig urimeligt, at sådan en som jeg ikke vil kunne få en ægtefælle fra udlandet, fordi jeg bor her.

Det siger sygeplejerske Heya Hassan, der bor på Aggersundvej i Aalborg Øst. Hun har en somalisk baggrund.

– Jeg er vokset op i Danmark, har taget en uddannelse og arbejder som sygeplejerske – men bor nu det forkerte sted.

Regeringen stiller i en ny aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en række skærpede krav for, at man kan blive familiesammenført med sin ægtefælle i Danmark. …

– Det er en regel, der kun har til formål at ramme indvandrere og muslimer. Og skulle man så have mulighed for at flytte til et andet område, så bliver vi ramt af nogle andre regler, der gør det svært eller umuligt at blive familiesammenført. Det skaber splid i integrationen, siger Heya Hassan.

[…]

Laila Thomsen er formand for boligforeningen Vanggaarden og boligsammenslutningen Alabu. … Laila Thomsen siger, at man i stedet burde registrere, hvor i landet, der er problemer med beboersammensætningen – og så gribe ind netop der.

– Man skal ikke lave love eller regler ud fra statistik. Man kan sagtens være en god beboer, fordi man er på overførselsindkomst, påpeger hun.



8. februar 2018

Socialdemokratiets udlændinge-“stramme” kurs – en fis i en hornlygte

Mette Frederiksen leverede for nylig en række udtalelser der lader læseren tro at Socialdemokratiet står for en udlændingepolitisk stram kurs. Blandt andet ønsker hun at asylbehandling i Danmark helt bringes til ophør, ligesom hun har udtalt bekymring for at landets befolkningssammensætning har ændret sig markant.

For ordene at dømme skulle man næsten tro at Socialdemokratiet har taget en historisk 180’er, og nu bekender sig til en næsten DF’sk stram kurs på udlændingeområdet. Og minsandten om ikke hver eneste avis fremlægger hendes ord som om de er den gode og oprigtige vare, ligesom diverse kommentatorer snubler over sig selv for at rose Mette Frederiksen for hendes indsigt og “fornuft”, – som om der ikke var den mindste bagtanke ved partiets udmelding på dette område.

Nogen gange forundres jeg over hvor historieløse Danmarks journalist-korps er. Det kræver ikke mere end ti års historisk bevidsthed for at skyde Socialdemokratiets såkaldt stramme kurs fuldstændig ned til jorden.

Lad os starte med konklusionen: Asyl- og indvandringsparadigmet vil køre videre med næsten uændret styrke under en socialdemokratisk regering. Tro mig, vi kommer ikke til at se noget større paradigmeskifte. Det er der flere grunde til:

For det første, er det fuldstændig umuligt at få ændret FN-regler og -fortolkninger når vi taler om topstyrede processer hvor 25+ lande skal blive enige om en fælles kurs. Hvor ofte har du nogensinde hørt om at en dansk regering lige har fået lempet nogen hurtige ændringer igennem EU- eller FN-loven? Jeg har.. aldrig.. hørt om det, og det skyldes simpelthen strukturen i den slags: Dusinvis af lande er involveret, og vi taler om internationale regler som er fastlagt og bestemt af gamle rigide bureaukrater på +70 år. Det kan tage en menneskealder at få ændret dem – HVIS de overhovedet kan ændres. Det skulle ikke undre mig om de internationale systemer der blev sat op i 1970’erne simpelthen bare er for rigide til nogensinde at blive ændret.. Og det tror jeg godt socialdemokraterne ved.

Dernæst så vil Socialdemokratiet altid som eksistentielt udgangspunkt have et Radikale Venstre at kæmpe med, og det Radikale Venstre vil selvfølgelig ikke lægge stemmer til en stram udlændingepolitik. På et tidspunkt skal partiet stemme for en socialdemokratisk finanslov, og så vil de bruge deres “leverage” i den sammenhæng til at gennemtvinge indrømmelser på udlændingeområdet, ganske ligesom de gjorde under Helle Thorning Schmidt. Intet nyt under solen her. Det er sket før, og så længe rammebetingelserne for dansk politik ikke har ændret sig, så er der ingen grund til at tro at det ikke sker igen.

Og så er vi tilbage ved journalisternes historieløshed, og hvorfor socialdemokratiets udmelding er en fis i en hornlygte. Jeg har set det hele udspille sig før, og det samme tror jeg mange herinde har: Alt hvad politikerne lover på det udlændingepolitiske område har de lovet før, og det bliver til absolut ingenting så længe konventionerne ikke frasiges.

For nogen år tilbage gjorde Søren Pape overskrifter da han kritiserede asylkonventionerne og kaldte dem “uddaterede”. – Hvad blev der af det? – Ingenting, min ven.. Asylindvandringen kører stadig “fint” videre, fordi konventionerne består. For endnu flere år tilbage udtalte Helle Thorning Schmidt at hun ville være garant for en stram udlændingepolitik, og tja, lige så snart der skulle dannes regering med de Radikale røg tilknytningskravet og en hel masse andre stramninger.

I dansk udlændingepolitik er der kun een ting der gælder: Vil man frasige sig konventionerne, og vil man tvinge en regering til det? Ja eller nej? – Alt andet er tidsspilde eller spin – designet til at narre vælgerne til at tro at man er “tough” på udlændingeområdet. Og med danske avisers historieløshed og godtroenhed på udlændingeområdet lykkes det nok desværre at overbevise en del vælgere.. Ihvertfald en rum tid endnu.

Bevares, jeg tror skam godt på oprigtigheden af Mette Frederiksens udtalelse, men jeg tror også hun er bevidst om umuligheden af hendes forslag. Derfor er hendes forslag primært spin. Hvis hun virkelig havde balls ville hun frasige sig konventionerne – men det vil hun og næsten alle andre partier jo ikke.

På den lange bane skal befolkningen nok lugte lunten. En større og større del af os tror simpelthen ikke på det eksisterende paradigme. Og på den rigtige lange bane vil nødvendighedens politik selvfølglig tage over, og konventionerne VIL blive ændret, omgået eller ignoreret – på den ene eller den anden måde. Simpelthen fordi landets fortsatte eksistens vil være betinget af det.

I mellemtiden må vi nøjes med politiske blogs som denne til at fortælle om den reelle politiske virkelighed, mens landets aviser ukritisk videregiver socialdemokratisk spin. Suk..

Oploadet Kl. 09:13 af Realisten — Direkte link45 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper