21. februar 2019

Rasmus Paludan i ’safehouse’: Jeg har fra den 11. til den 17. februar været under ‘PET’s beskyttelse’

Tidligere i dag kunne man på Radio24syv høre, at Rasmus Paludan fra den 11. til den 17. februar har været under PET’s beskyttelse udenfor sit hjem. Det man kalder et ’safehouse’. Paludan forklarede, at han intet kunne få at vide noget om truslens karakter, men formoder det er en konsekvens af en Koranafbrændingsvideo fem dage forinden.

Rasmus Paludan, Stram Kurs: Jeg selv, har fra den 11. til den 17. februar været under PET’s beskyttelse udenfor mit hjem.

Asger Juhl, Radio24syv: Kan du sige mere om det?

Rasmus Paludan: Ikke rigtigt. Meget vagt ved jeg hvorfor. Det var fordi der var en trussel imod mig. … Det her skete kun fem dage efter at Stram Kurs oploadede en video på Facebook og Youtube, hvor en person brændte en Koran, eller den store luderbog, som jeg også kalder det. For mig at se er der en klar forbindelse.

(Rasmus Paludan til demonstration i Åbyhøj, 2. februar 2019)

Oploadet Kl. 23:26 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer
Arkiveret under:


16. februar 2019

Karsten Hønge: Politiet bør ikke beskytte ‘hooliganen Rasmus Paludan’, “… leder en bande hooligans”

Folkesocialisten Karsten Hønge, alias ‘Tømreren fra Mors’, deltog torsdag aften i Deadline på DR2, hvor han argumenterede imod politibeskyttelse til Stram Kurs’ Rasmus Paludan. Det er rart at høre en socialist prioritere offentlige udgifter, men det ville nu være bedre hvis det ikke var i forbindelse med undsigelse af en politisk modstanders grundlovssikrede forsamlingsfrihed. Hønge omtaler i den forbindelse Paludan som værende ‘hooliganen’, og som værende ‘leder af en bande hooligans’. Det er en grov beskyldning, så lad mig lige korrigere.

Hooliganisme defineres på Wikipedia som værende ‘fodboldvold’, og associeres i Den Store Danske med ‘voldelige aktiviteter’. Der er lavet adskillige hooliganfilm, bedst kendt er ‘Green Street Hooligans’ fra 2005. I hovedrollen ses den voldelige hooliganleder Pete Dunham iført en trenchcoat af mærket Stone Island. Flere i hans bande (firm) ses i filmen iført tøj med det karakteristiske kompas-logo.

Da jeg for et par uger siden overværede en Stram Kurs-demo, så jeg flere iført tøj fra hooligan-mærket Stone Island. Alle var arabere fra moddemonstrationen. Personer, Paludan jf. Karsten Hønge, ikke bør beskyttes mod.

Karsten Hønge, SF: … efter nu utallige video-happenings ude i de udsatte boligområder, er det ikke på tide at politiet stopper op og tænker. Okay, nu har vi fanget hvad det er. Ikke islamkritikeren Rasmus Paludan, men hooliganen Rasmus Paludan, han rejser rundt med sit hadbudskab…

Jeg synes bare, at vi bliver trukket rundt i manegen og gjort til grin af Rasmus Paludan, fordi politiet optræder som statister i Rasmus Paludans video-happenings, det er jo det, det er. Og man gør ham alt for meget ære ved at kalde ham partileder og sige han er islamkritiker – Nej, det er han ikke. Han er islamkritiker, han er muslimhader, der leder en bande hooligans, det er hvad er han er.

(Green Street Hooligans fra 2005 med Charlie Hunnam som Pete Dunham iført Stone Island)

“From the mid 1990s the make has been popular in the football casual subculture in England and throughout the rest of Europe.[3] The brand can also be seen in many football hooliganism based films, such as Green Street Hooligans and The Football Factory.” (Wikipedia)

(Rasmus Paludans ultimative modpol, en araber iført Stone Island, Åbyhøj, 2. februar 2019)

Oploadet Kl. 01:18 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


8. februar 2019

Rasmus Paludan i Åbyhøj, 2. februar 2019

Sidste weekend gæstede Rasmus Paludan Århus Vest. Jeg overværede de første timer af lørdagens demonstration i Åbyhøj, og det var interessant, omend der var mere aktion i søndagens arrangement i Langkærparken. Koranen blev ikke brændt, men det ændrede ikke på noget. De fremmødte arabere var vrede uanset hvad, de autonome var vrede på arabernes vegne, og ‘Århus for Mangfoldighed’ sang Halfdan Rasmussen uanfægtet af virkeligheden.

“Her er fredeligt og stille, her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille, og et brev med pure løg.
Lad alverden slå for panden og bekæmpe spe med spot,
jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha det godt.”

“Det var et meget koordineret koran-tyveri, der blev udført af fremmødte autonome og unge af anden etnisk herkomst end dansk. På et tidspunkt formåede de fremmødte at få lokket demonstrationen hen i et hjørne af Åbyparken, således at det store politiopbud blev så spredt, at en ung, autonom kvinde kunne løbe under politiafspærringen og hapse koranen, som Paludan havde lagt på ovenpå en skraldespand. Koranen blev smidt videre til en ung mand, som i høj fart løb fra stedet, og således blev afbrændingen aldrig til noget…” (Danni Paulsen, Lokalavisen, 2. februar 2019; Se evt. Twitter)

‘Århus for Mangfoldighed’ med Anne Hegelund i spidsen, havde annonceret at de ville afholde en moddemonstration, men de syngende regnbueflag talte vel ti personer, alt inkluderet. De lokale autonome, mestendel drukpunkere, var lidt flere, men ikke mange. Når de to danske grupperinger ikke kunne forenes i antipatien til Rasmus Paludan, så siger det sig selv, at der heller ikke var forbrødring kulturene imellem.

En ung autonom spurgte om ild hos en araber, og man kunne næsten mærke den mentale afstand. Det kan godt være førstnævnte føler de slås for sidstnævnte, men arabere i dyrt mærketøj (eks. Stone Island og Monckler), føler sig ikke beslægtede med tolerance-aktivister eller uvaskede punkere med dåsebajere.

Tilfældigt kom jeg i snak med en kvindelig ‘ÅfM’-aktivist og en yngre araber. Paludan er en ‘bøsserøv’, sagde araberen. ‘Hvad har du imod bøsser?’, spurgte jeg skælmsk, og man kunne næsten mærke afmagten hos regnbuekvinden. Set fra et multikulturelt perspektiv, så giver den gennemsnitlige araber ikke multikulten meget at arbejde med. Skru op for lyden…

Andet eksempel. Paludan diskuterer med en yngre udenlandske pige, og pointerede at Irak var et ‘lorteland’. ‘Du skal ikke svine mit land’, svarede hun, og understregede diskret Paludans overordnede pointe.

Politiet var tilstærkt tilstede, og under hele demonstrationen hang en drone over pladsen. En bil med en tre-fire arabere kørte forbi med kompressorhorn tudende ud af sideruden, alt imens en fyr gav måbende betjente fuckfingeren. De lod sig ikke forstyrre, og set herfra er det en del af problemet.

Arabere promoverede flere gange i dyre biler, herunder en BMW M5, samt en fin Range Rover. Den sidste blev demonstrativt parkeret skødesløst foran betjentene.

En yngre kamerasky araber holdt på et tidspunkt en Bibel frem, angiveligt med et hævnmotiv, men det blev ikke rigtigt til noget. Mindre impulsstyrede kampfæller, fik ham talt til orden.

Venstreradikale, autonome, drukpunkere…

‘Århus for Mangfoldighed’

Fra ghettoen…

Diverse

Fotos: Undertegnede og Anders Bruun.

Langkærparken, 3. februar 2019.

“Ved angrebet på den lovligt anmeldte demonstration blev en politibetjent fra Østjyllands Politi ramt i maveregionen, og pådrog sig ikke nærmere definerede skader.” (Local Eyes, 3. februar 2019)

(Fyrværkeri rammer lige akkurat ikke ‘Århus for Mangfoldighed’-aktivist)

Oploadet Kl. 00:55 af Kim Møller — Direkte link66 kommentarer


6. februar 2019

Dansker brænder Koranen: “Konklusionen er, at man faktisk godt kan bruge Koranen til noget.”

Jeg har ikke haft tid til at brygge en post sammen om Stram Kurs’ Århus-demonstrationer denne weekend, men den er på vej. Herunder en video Stram Kurs har fået tilsendt af en modig dansker.

“Så opstår det store spørgsmål. Hvad kan man egentlig bruge Koranen til? Kan man overhovedet bruge den til noget som helst. Selvfølgelig kan man da det. Jeg står her en kold vinterdag, solen er ved at gå ned, jeg fryser, jeg har ikke særligt meget tøj på. Temperaturen er som man kan se under frysepunktet. Kort sagt: Jeg fryser. … Jeg vil ikke sige, at jeg har fået varmen fuldstændig, men det hjælper på det. Det hjælper. Det er bedre, end det var før. Konklusionen er, at man faktisk godt kan bruge Koranen til noget. (dansker)

Screencaps

Oploadet Kl. 12:36 af Kim Møller — Direkte link60 kommentarer
Arkiveret under:


4. februar 2019

Skolevalg 2019: “Den ene lærer omtalte os som ‘nynazistiske’, imens hun lavede ‘Hitler-overskæg’…”

Jeg overværede Rasmus Paludans demonstration i Åbyhøj lørdag eftermiddag, og kan konstatere at der ideologiske set ikke er langt fra drukpunker-miljøet til lærerværelsets ypperstepræster. Pernille Vermund på Facebook.

“En mor fortæller, at hendes søn under skolevalget er blevet udsat for udskamning fra sine lærere, fordi han stemte på Nye Borgerlige.

Den ene lærer omtalte os som ‘nynazistiske’, imens hun lavede ‘Hitler-overskæg’ med fingrene.

Jeg plejer at overhøre den form for udskamning.

Dels fordi den er historieforvridende og løgnagtig.

Dels fordi den typisk bunder i, at vores politiske modstandere er løbet tør for saglige argumenter.

Og dels fordi udskamningen oftest kommer fra mennesker, der har mindre mentalt overskud end resten af befolkningen.

Men når lærere på en dansk folkeskole går så vidt over for en elev, så er det tegn på, at der er brug for en historisk, politisk og ideologisk opdatering.”

(Et produkt af den danske folkeskole, Åbyhøj, 2. februar 2019)

Oploadet Kl. 03:43 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


1. februar 2019

Elvir Abaz: Beskyttelse af Paludan formøbler “.. den hårdt oparbejdede sociale kapital af hos borgerne”

“Politiet har brugt mere end én million mandskabstimer foran jødiske institutioner”, kan man læse på BT.dk, i det man kunne kalde en journalistisk prøveballon. Herunder lidt fra et læserbrev af rollemodellen Elvir Abaz, den første politibetjent med ikke-dansk baggrund i Odense Politikreds. Sakset fra Politiken – Beskyttelsen af Rasmus Paludan slider på politiets tillid i de sociale boligområder.

“Kære politikere: I har med jeres retorik og med afskaffelsen af blasfemiparagraffen banet vejen for hadprædikanter som Rasmus Paludan … Den beslutning ser vi konsekvenserne af i dag. Agitatorer og hadprædikanter som Rasmus Paludan og hans parti, Stram Kurs, får frit spil til at udøve åbenlys mobning, chikane, psykisk vold målrettet herboende muslimer i socialt udsatte områder.

Her bliver han beskyttet i ytringsfrihedens navn. En beskyttelse, der blev skærpet i kølvandet på Muhammed-tegningerne og krisen, der fulgte, som gav ytringsfrihedens fundamentalister og apologister mulighed for at gemme sig bag en falsk kamp for ytringsfrihed. Fundamentalisterne fik skabt en fortælling om, at ytringsfriheden var truet af islam og herboende muslimer. …

Politiet har en meget vanskelig, hvis ikke umulig opgave. Politiet skal på den ene side beskytte Rasmus Paludan og Stram Kurs’ ret til at ytre sig. På den anden side risikerer politiet at formøble den hårdt oparbejdede sociale kapital af hos borgerne i de udsatte boligområder i den opgave. Politiet bliver i borgernes øjne anset som en myndighed, der bifalder Paludans chikane.

Uanset hvor meget politiet forsøger at forklare borgerne, at beskyttelsen ikke nødvendigvis betyder, at de bifalder Paludans holdninger og ytringer, har disse borgere svært ved at forstå, at den danske stat vil stå model til det. …

Det er mit indtryk, at politiets ledelse giver ham meget lang snor. Politiet er bange for at gribe rettidigt ind over for hans urostiftende adfærd. Ikke alene i frygt for at overtræde Rasmus Paludans grundlovssikrede rettigheder, men simpelthen fordi politiets ledelse frygter angreb fra politikerne og ytringsfrihedens apologister.”

(Rasmus Paludan i Vollsmose, 13. januar 2019)

“Ytringsfrihed er en fantastisk værdi, som skal ånde magthaverne i nakken og modvirke magtmisbrug. Men…” (Elvir Abaz i Vejle. Amts Folkeblad, 3. januar 2019)

Oploadet Kl. 00:20 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer


20. januar 2019

Rasmus Paludan til intimiderende Daniel Khalaj: “Muhammed, hvorfor går du ikke bare din vej?”

I går bragte jeg et foto af en yngre udlænding, der intimiderede Rasmus Paludan ved Vestamager Station, kort efter partilederen var blevet overfaldet af to dansker. Navnet er Daniel Khalaj. Paludan 1 – Daniel 0.

(Daniel Khalaj, iraner der uden held forsøgte at intimidere Paludan, Amager, 18. januar 2019)

“Da politiet var kørt, ville Paludan og hans løbemakker påbegynde deres løbetur. Åbenbart havde den muslimske mand ventet på denne mulighed, idet han nu bagfra opsøgte Paludan og gik helt tæt på Paludan og forulempede ham, mens han filmede med sin mobil. Paludan reagerede ved at tænke: fint, så filmer jeg også dig! Og det gjorde han!

Pludselig syntes muslimen ikke, at det var sjovt længere.” (Stram Kurs på Youtube, 19. januar 2019)

Oploadet Kl. 09:13 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer
Arkiveret under:


19. januar 2019

Paludan overfaldet: “Først bliver jeg svinet til, derefter skubber og sparker den ene mig to-tre gange..”

Fredag eftermiddag blev Rasmus Paludan konfronteret af to yngre mænd ved Vestamager Station. Den ene skubbede, slog og sparkede partilederen, mens den anden filmede seancen. Overfaldet var politisk motiveret. Paludan trykkede på overfaldsalarmen, men da politiet ankom var de undsluppet. Et øjenvidne identificerede overfaldsmanden som værende Victor B., og hans medhjælper som Sebastian K.M. (navnene haves).

Da politiet var kørt igen, blev Paludan antastet af en lidt ældre udlænding (i selskab med sin kæreste). Tidligere på ugen opfordrede en islamist muslimer til at stoppe Paludan på en side oprettet af en ‘Muhammed Zlatan Vereget’ fra Tønder. Vi lever i farlige tider, og Paludan står permanent i frontlinjen.

(Overfaldsmanden Victor B., en cirka 17-årig FCK-hooligan-aspirant)

Først bliver jeg svinet til, derefter skubber og sparker den ene mig to-tre gange… Der kommer et vidne til, og så forsvinder de to på cykel. De cykler hver sin vej.” (Rasmus Paludan til Ekstra Bladet, 18. januar 2019)

(Sebastian K.M., der filmede overfaldet)

(Udlænding, der antastede Paludan efter overfaldet)

Apropos: Islamist opfordrer muslimer til at ’stoppe’ Rasmus Paludan og Stram Kurs.

(‘Udforsk Islams Klare Budskab’ på Facebook, 15. januar 2019: ‘Stop Paludan!’)

Dette skal stoppes. Både ham og hans parti. Derfor opfordrer vi enhver muslim og muslima, både mænd og kvinder til at komme den 2. februar i Århus for at stoppe den galning. Han må ikke fortsætte sådan der. … Kære brødre, kære søstre, vi bliver nødt til at gøre noget. Vi kan ikke bare ignorere det, og sige at det er lige meget. Det er sådan det starter… Derfor bliver vi mødt til at vise ham, at han ikke kan gøre hvad han vil.” (Islamist tilknyttet ‘Udforsk Islams Klare Budskab’, 15. januar 2019)

Oploadet Kl. 10:42 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer


18. oktober 2018

Hedehusene: Truende araber til Rasmus Paludan – “Du er en affald!”, “Jeg smadrer dig, din lille hund!”

Onsdag demonstrerede Rasmus Paludan og Stram Kurs på Charlottegårdsvej i Hedehusene. En hårdtpumpet impulsstyret araber kunne ikke klare den frie debat, og forsøgte derfor på forskellige måder at intimidere Paludan. Efter politiet stoppede hans fysiske angreb kastede manden en lighter i hovedet på partiformanden, der efterfølgende blev tilset på Gentofte Sygehus. Her lidt fra politianmeldelsen.

“Jeg blev som leder af demonstrationen i Hedehusene den 17.10.2018 udsat for vold, og anmeldelse blev modtaget på stedet. …

Jeg anmelder også hermed voldsmanden for trusler på livet, jf. straffelovens § 266, idet han henvendt til mig kort før overfaldet udtalte: ‘Jeg smadrer dig, din lille hund!’, hvilket fik mig til at frygte for liv og førlighed.

Jeg gør opmærksom på, at både vold og trusler blev begået som en reaktion på mine lovlige ytringer i den offentligt debat, jf. straffelovens § 81, nr. 7.” (Rasmus Paludan, Stram Kurs)

Tilsendt video.

Screencaps.

(Kulturmøde)

Rasmus Paludan, Stram Kurs: Jeg siger bare at kriminelle samfundstabere skal ud af landet. Sådan noget kan vi ikke have her.

Araber i hvid t-shirt: Du er den eneste affald, der er i hele Danmark.

Rasmus Paludan: Det hedder ikke den eneste affald…

Araber i hvid t-shirt: Du er en affald! Du er en affald!

Rasmus Paludan: Hvorfor har du ikke lært at tale dansk?

(Intimidering, trusler…)

(Lighter-kast)

Oploadet Kl. 10:56 af Kim Møller — Direkte link89 kommentarer


11. oktober 2018

Stram Kurs og Rasmus Paludan i Horsens, 6. oktober 2018: “V for voldtægt”, råbte blondinerne…

Jeg er i Århus de fleste weekender, og nu da Stram Kurs og Rasmus Paludan lørdag besøgte Horsens, havde jeg en for en gangs skyld lejlighed til at deltage i en demonstration. Det første jeg bemærkede var selve lokaliteten. Da jeg var barn boede min mormor på Hybenvej, og jeg husker området, selvom der selvfølgelig var sket en del i de mellemliggende 30-35 år. Da jeg var barn, var der støbejernskarussel på legepladsen og ingen indvandrerkiosk.

Nuvel. Der gik rygter om at der ville være autonome fra nær og fjern, så jeg tog selvfølgelig mine forholdsregler. Hurtigt kunne jeg dog konstatere, at pladsen hovedsageligt bestod af lokale, halvdelen udlændinge, halvdelen danskere. En stor del af forsamlingen var teenagere, der ville opleve ‘Legenden’ på tæt hold.

(Stram Kurs og Rasmus Paludan i Horsens, 6. oktober 2018)

Kort efter ankomst, kom en mand (3F-typen) hen til mig og nogle arabere, og fortalte at vi skulle gå over på den anden side og stå med ryggen til, for på den måde at tage afstand fra Paludan. Jeg forklarede ham smilende, at jeg støttede demonstrationen, og han blev synligt overrasket. Man kan ikke vinde en kamp med hvide flag.

Horsens Folkeblad anslår, at der var op imod 300 tilhørere, og det skal nok passe. Avisen beskriver demonstrationen som en politiopgave, og har intet om det politiske udover denne subjektive opsummering: “Stram Kurs ser helst muslimer i Danmark ude af landet – hellere i dag end i morgen.” Journalist Thomas Baden Sørensen fortæller til Uriasposten, at han havde et andet ærinde, og blot var forbi for lodde stemningen ved 15-tiden. At dække en politisk manifestation uden at citere de demonstrerende, kan dog ikke forsvares journalistisk.

Paludan kom hurtigt i dialog med de fremmødte, både danskere og udlændinge. De fleste var uenige, og mest hadsk var faktisk ’socialklasse 5′-danskere. Herunder en mand der kastede med æg, og en yngre fyr der spyttede Stram Kurs’ ungdomsformand i ansigtet fra tæt hold. Der var dog også aggressive ’storebrødre’.

(Forhutlet dansker anholdes for at kaste med æg)

(Ung dansker, der spyttede Stram Kurs-aktivist i ansigtet)

Der var som sagt også en del unge, der jagtede en selfie med Youtube-fænomenet. Den lyshårede pigegruppe herunder råbte højlydt ‘V for voldtægt’, da de tog billedet. Den havde hverken Paludan eller andre set komme.

Undervejs blev der flere gange affyret fyrværkeri, og kastet med kanonslag. Politiet havde dog styr på situationen, og kommunen havde tydeligvis mobiliseret for at undgå ballade. Der var flere ‘forebyggelses’-medarbejdere på plads, og sågar gratis kage og slush ice i en nærliggende klub. Ingen kvaler – kommunen betaler.

(Politibetjent hyggesnakker med lokal ’storebror’ eller SSP-medarbejder)

Diverse

Oploadet Kl. 00:11 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper