11. juli 2017
“Mindst 120 børn har levet mellem 4 og 12 år i det danske asylsystem”, skrev Politiken i søndags, i en stort opsat artikel af Olav Hergel ledsaget af fotografens bedste. Han fik Cavlingprisen for lignende artikler i 2007, men man skal langt ind i brødteksten før man forstår, at vi taler om afviste asylansøgere, der nægter at rejse hjem.
Lotte Dalgaard fra Uafhængige Demokrater kommenterer på Facebook.
“Dette er et strålende eksempel på et stykke makværk-journalistik.
Det danske asylsystem er fuldstændig vanvittigt skruet sammen. Denne familie er afviste asylansøgere. Det er forældrene ligeglade med, de vil ikke rejse hjem. Og hvorfor skulle de også det? Her bliver hele familien forsørget, den har tag over hovedet, og børnene går i skole. Alt sammen noget der koster det danske samfund millioner af kroner på bekostning af vores egne børn, ledige, syge, ældre og andre samfundsgrupper, der ikke får den hjælp, de har brug for.
Den irakiske familie vil heller ikke flytte til et hus i Jelling, fordi børnene går i skole i Blovstrød. Danske familier rykkes op med rode og flyttes til den anden ende af landet, fordi regeringen flytter statslige arbejdspladser. De kan ikke sige: ‘Det vil vi ikke’ og samtidig forvente at blive forsørget resten af livet.
Artiklen fremstiller det som om, det er synd for børnene, at de har boet i et hus i Allerød (betalt af kommunen) i otte år og nu bor på asylcenter. Men det er altså deres forældre, der har truffet det valg. Det danske samfund har stillet bolig, forsørgelse, skole, aktiviteter de ikke deltager i mm. til rådighed i årevis – også selv om familien ikke er berettiget til at være her. Det ville klæde både Politiken og asylansøgerne at lave interviews om, hvor taknemlige de tilrejsende er og ikke altid medvirke til at bringe disse offerhistorier. Og det ville klæde journalisten og avisen at grave et spadestik dybere en gang i mellem.
Vi skal lukke for asylbehandling i Danmark, så vi ikke giver hundredetusindvis af mennesker et incitament til at rejse herop og bo i det danske asylsystem i årevis. Så kunne vi både hjælpe langt flere af vores egne borgere samt de mennesker, der lever i flygtningelejre – de mennesker, der virkelig har brug for hjælp – langt mere end vi gør i dag.”
