9. januar 2017

Selsing: “… Inger mimer den handling, regeringen ikke vil give os. På den måde er hun et blændværk.”

At være forhadt af ‘Asyl til alle’-folket rækker som en skrædder i helvedet. Eva Agnete Selsing kommenterer i Berlingske – Inger Støjberg hjælper os ikke.

“Inger Støjberg er et problem for os, der er enige i hendes mange stærke udtalelser.

Tillad mig at forklare: Som udlændinge- og integrationsminister har hun Danmarks sværeste job. En uriaspost, et let bytte for enhver frådende kulturradikaler med hang til opløsning, oplagt hadeperson for den del af nationen, der ikke kerer sig om hverken fædreland, fred eller fremtid. En på alle måder udsat position. Så langt er jeg med hende, og hun håndterer den permanente shitstorm, der følger med jobbet, så afdæmpet og værdigt, som man kunne forestille sig det.

Der er mange, der synes det samme. Det ser vi ikke mindst i undersøgelser af politikeres popularitet, hvor Inger ligger højt, ja, faktisk nummer 1 i den seneste af slagsen. Danskerne er vilde med hendes sympatiske udstråling og markante udmeldinger.

… Faktum er, desværre, at Inger Støjberg ingen positiv forskel gør. I bedste fald. De store ord efterfølges ikke af virksom politisk handling. Det er altid en gratis omgang. Fra symbolpolitik som den pinlige og ligegyldige smykkelov, over nysseligt koreograferet harceleren over typer som Gimi Levakovic, og til de halvmånedlige, småskrappe opdateringer om ’sådan gør vi altså i Danmark’ på de sociale medier. Når dagen er omme, er Levakovic en fri mand og enhver, der sætter sin fod på dansk jord, har ret til asylbehandling.

… Inger mimer den handling, regeringen ikke vil give os. På den måde er hun et blændværk. … Vi forledes, med Inger, til at tro, at der sidder mennesker i Venstre, i regeringen, som faktisk handler for at beskytte Danmark i disse folkevandringstider.”

Oploadet Kl. 00:13 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


30. december 2016

Radikale Jens Rohde i ALDE-reklame: “Velkommen til alle flygtninge. … forener os i et nyt Europa.”

Herunder en reklame fra dagens udgave af Fyens Stiftstidende. Bemærk, at Jens Rohdes arabiske velkomsthilsen er signeret ALDE – den liberale EU-gruppe der blandt andet inkluderer regeringspartiet Venstre.

“Wir schaffen das!” (Angela Merkel, 2015) – “Sammen klarer vi den.” (Jens Rohde, 2016)



16. december 2016

DF-forslag om ‘Burkaforbud’ nedstemt: De Konservative vil “… arbejde for det på en anden måde”

I dag var der 2. behandling af beslutningsforslag B8 om ‘forbud mod maskering og heldækkende påklædning i det offentlige rum’. Flere europæiske lande har indført lignende tiltag, men forslaget faldt, da otte af folketingets ni partier stemte imod. Herunder De Konservative, der under 1. behandlingen for fire uger siden støttede Dansk Folkepartis forslag der ville gøre det ulovligt at gå med burka eller niqab på åben gade.

Bevares, der er vitterligt intet liberalt over detail-lovgivning der kan imødegå islamiseringen, men omvendt, så er der altså heller ikke meget konservatisme i De Konservative. Sakset fra TV2 Online – Khader i kovending: Støtter ikke længere DF’s burkaforbud.

“Konservatives integrationsordfører Naser Khader var helt klar i mælet, da han for få uger siden gik på Folketingets talerstol for at bakke op om et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at forbyde burkaer og anden ‘heldækkende beklædning’ i det offentlige rum:

– Vi kræver ikke meget, men vi kræver, at vi kan se hinandens ansigter. Derfor støtter vi beslutningsforslaget, lød det blandt andet fra Naser Khader, der også sagde:

– Burka og niqab er totalt kvindeundertrykkende. De sender forkerte signaler til unge kvinder, der vil integreres, og så skal vi i det her samfund kunne se, hvem vi taler med. Det er konservativ politik, at et samfund ikke kun kræver, at man kan gøre, hvad man vil. Der skal også være nogle grænser. Et frit samfund kræver minimumsrammer for, hvordan vi omgås hinanden. …

– Vi brænder ikke mindre for det i dag, end vi gjorde for en måned siden. Men nu kommer vi til at arbejde for det på en anden måde, internt i regeringen, siger Mette Abildgaard.

(Folketinget, 16. december 2016)



14. december 2016

Folketingsdebat mellem valg II: Flertal afviser ‘forbud mod minoritetssærhensyn i off. institutioner’

Der er ingen grund til at betragte meningsmålinger som den skinbarlige sandhed, men det er nu alligevel påfaldende, så lidt der sker parlamentarisk herhjemme. De to seneste meningsmålinger fra Gallup og Voxmeter tager henholdsvis 4,0 og 3,8 procent fra Dansk Folkeparti, hvad ikke udlignes af Nye Borgerlige, der begge steder står til 1,4 procent. Den værdipolitiske højrefløj er således ikke på vej mod, eller i nærheden af 90 mandater.

Hvis der skal ske en højredrejning herhjemme, så må det komme indenfor partierne, og det er der absolut intet der tyder på. Herunder endnu et eksempel fra tidens folketingsdebat, et konkret forsøg på at lovgive mod minoritetshensyn i offentlige institutioner. Et lille, næsten ubetydeligt opgør med den snigende islamisering.

Min bedre halvdel fik venlige ord fra Venstre og Socialdemokraterne, der dog heller ikke denne gang, ønsker at gøre noget konkret. Hermed er de i praksis på linje med det værdipolitiske overdrev, stilrent karikeret af Carolina Magdalene Maier (Alternativet). Hun er kulturrelativist med hud og hår, og har intet problem med salami-metoden.

Det er nemmere at forstå hende hendes argumentation, end de partier der vil fortsætte status quo trods

(Carolina Magdalene Maier, Alternativet)

2) Torsdag den 1. december 2016, B 13 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minoritetssærhensyn i offentlige institutioner.

Udvalgte indlæg.

14.35 Inger Støjberg, Udlændinge- og integrationsminister: Forslagsstillerne har foreslået, at der indføres et forbud mod vedtagelse af minoritetshensyn i offentlige institutioner. Forslaget begrundes bl.a. med, at hvis man som samfund accepterer, at der f.eks. oprettes kønsopdelte svømmehold for at tilgodese en minoritet, så er man med til at acceptere, at der bliver udøvet social kontrol. … I foråret udtalte jeg, at det godt kan være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at tage mere håndfaste midler i brug og simpelt hen stille krav til kommunerne om, at man sætter en stopper for særhensyn, der er til skade for integrationen. Ved samme lejlighed – og det fremgår så ikke af bemærkningerne til beslutningsforslaget – udtalte jeg i øvrigt også, at jeg sådan set helst ser, at det forbliver, som det er, altså at man lokalt tager et ansvar, og at det fortsat er kommunalbestyrelserne, der bestemmer. … Så målet er vi fuldstændig enige om. Regeringen mener dog stadig væk ikke, at ny lovgivning er den rette vej frem. Det mener vi ikke, fordi vi i regeringen lægger afgørende vægt på hensynet til det kommunale selvstyre… Men målet er vi fuldstændig enige om, og regeringen mener på den baggrund så bare ikke, at der for nuværende er brug for, at Folketinget detailregulerer, hvordan kommunalbestyrelserne håndterer sager om minoritetshensyn. […]

Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti: Tak for det. Ja, forældrebestyrelserne skal også komme på banen, og forældrene selv skal også komme på banen. Men der foregår jo også en vis mobning derude. Altså, når man som forældre siger fra, bliver man – og det kan man se på intranettet – sådan mobbet af de andre forældre. Og det jo lidt træls, hvis man bare gerne vil være fri for halalkød og så skal mobbes for det. Når ministeren siger, at vi på et tidspunkt skal tage mere håndfaste midler i brug, vil jeg bare sige, at vi rigtig godt kunne tænke os at vide, hvornår det så er.

Zenia Stampe, De Radikale: Jeg har heller ikke noget problem med De grønne pigespejdere…

Marianne Jelved, De Radikale: Jeg er glad for, jeg ikke er Socialdemokratiets ordfører og skal balancere på det her område. Jeg kan regne ud, at jeg må have taget frygtelig meget skade gennem min barndom, hvor jeg konsekvent er gået i pigegymnastiksal kun med piger. Det er jo også en form for hensyntagen, måske, eller kontrol, måske. Det ved jeg ikke om ordføreren kan svare på.

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Carolina Magdalene Maier: Tak for det. Jeg vil godt følge op på det, ordføreren lige sagde, nemlig at det her særhensyn skubber ligestillingen og integrationen tilbage, men hvad med religionsfriheden? Skubber det ikke også religionsfriheden tilbage? Altså, hvis vi antager, at grunden til, at der er nogle piger, som ikke vil bade sammen med drenge, er, at det ligger i deres tro, har vi så ikke som samfund en forpligtigelse til at respektere, at man har nogle forskellige handlinger, som er funderet i ens tro? Er vi ikke et land, der altid har vægtet vores religionsfrihed rigtig højt? Hvorfor gør vi det så ikke i det her tilfælde? … Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Pernille Bendixen: Mange tak. Ordføreren kommer lidt ind det her med frikadeller og hamburgerryg og svømning og alt det her, som vi sådan set kender som salamimetoden, og så siger ordføreren samtidig, at det ikke er en offentlig opgave at sikre religiøse særhensyn, og det er vi jo rørende enige om. Men det er jo det, der sker. Det er jo det, der sker, når man har halalmad ude i daginstitutionerne, og når man har kønsopdelt svømmeundervisning osv. osv. Så har ordføreren ikke en eller anden stopknap inde i hovedet, der siger, at nu sker der faktisk det her, som jeg ikke ønsker skal ske?

Jakob Engel-Smith, Venstre: Jo, jeg deler bekymringen, og jeg tror også, jeg hører til de medlemmer af mit partis folketingsgruppe, der er villige til at være mere offensive, end andre måske er, på området. Men jeg mener, at vi er nødt til at prøve at aktivere civilsamfundet og de mennesker, der er valgt til kommunalbestyrelser og andet, i første omgang. For som jeg nævnte i min ordførertale til sidst mener jeg, at den bedste modstand mod skabelsen og accepten af parallelsamfund og social kontrol er der, hvor det mødes, og der, hvor det trives. Så er jeg enig med fru Pernille Bendixen i, at vi har en udfordring ved, at der er for mange velmenende særhensyn, der er med til at institutionalisere en praksis, som dybest set ligger langt væk fra den både åbne kultur- og toleranceforståelse, vi faktisk har her i landet. Jeg vil ikke afvise, at vi, hvis det her problem kommer ud af kontrol, kan være nødt til at tage yderligere skridt herindefra. Jeg håber bare ikke, at det bliver nødvendigt, fordi jeg dybest set mener, at det lokale demokrati og civilsamfundet er de bedste elementer til både at kontrollere og bekæmpe den sociale kontrol, vi ikke ønsker at acceptere.

Pernille Bendixen, DF: Det er så nok der, hvor vi måske i virkeligheden er uenige. For i Dansk Folkeparti synes vi allerede, at det her er meget, meget ude af kontrol, og så savner vi måske bare lidt at høre fra Venstre: Hvornår er det, der sker noget? Hvornår er det, man skrider til handling? For der er jo gået 30 år, hvor man ikke har været villig til ret meget, man har faktisk i mange år heller ikke været villig til at debattere, og det skal vi da så rose jer for, at man gerne vil nu. Men hvornår er det, vi skrider til handling?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Tak for det. Nu er Venstre jo Danmarks liberale parti. I min forståelse af liberalisme handler liberalisme jo lige præcis om, at individet har nogle rettigheder, nogle naturbårne rettigheder, retten til arbejde, retten til ejendom, retten til sin egen krop, og statens opgave er at underbygge individets rettigheder. Lad os antage, at det ikke er en helt forkert udlægning af liberalismen, og at man samtidig mener, at staten ikke må tage særhensyn, hvordan i al verden vil man så opretholde en liberalistisk forståelse eller politisk styring af samfundet? Folk er jo forskellige. … hvis regeringen gerne vil være liberalistisk, men ikke tage særhensyn, altså tage hensyn til de mennesker, der måske ikke er majoriteten, hvordan i al verden opretholder man så en liberalistisk forståelse af samfundet?…

For hvem er det, der har retten til at definere, om det, der er tale om, når piger går til kønsopdelt svømning, er social kontrol eller frihed for den enkelte? Er det ordføreren, der står oppe på talerstolen? Er det Dansk Folkepartis forslagsstillere? Eller er det den mor eller datter, som faktisk synes, at det er frisættende for dem at kunne få lov til at gå i svømmehallen sammen med andre piger og samtidig leve i overensstemmelse med både deres egen tro, men også med følelsen af at have det godt i sin egen krop? Hvem er det, der definerer, hvad der er social kontrol, og hvad der er frihed?

Pernille Bendixen, DF: Nu er der jo intet ved islam, der har ændret sig siden år 632, så det er i virkeligheden noget værre vrøvl. Muslimske piger udøver jo altså massiv social kontrol over hinanden. Det vil sige, at det lige så vel kan være de piger, du møder henne i svømmehallen, som også er de muslimske piger, der udøver social kontrol over dig. Så hvordan kan man være sikker på, at man ved at være inde bagved et forhæng sammen med nogle andre muslimske piger bliver integreret? Det synes jeg faktisk ikke ordføreren fik forklaret særlig godt.

Christian Juhl, Enhedslisten: Jeg skal minde om, at vi ikke altid har dyrket idræt sammen på tværs. Min mor gik på et rent kvindegymnastikhold. Jeg har spillet på et rent drengefodboldhold, og sådan kan man blive ved. …

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: … Jeg synes også, det er diskriminerende, at man i det her forslag i bemærkningerne nævner de her kønsopdelte svømmehaller og nævner muslimerne som et problem. Hvis forslaget handler om at tage særhensyn, altså at man ikke må tage særhensyn til minoriteter, så må man holde sig til det og ikke i bemærkningerne begynde at nævne en vis religiøs gruppe. Som andre har været inde på, kan vi slå op i et aftenskolekatalog og finde masser af eksempler på kurser, som kun henvender sig til mænd eller kvinder. Jeg ved godt, at ordføreren for Dansk Folkeparti har været inde og nævne, at det ikke er relevant i den her sammenhæng, men det er det da, for det er da også særhensyn. Vores samfund er båret af særhensyn. … Jeg har fået mails fra kvinder, som går på og har gået på svømmehold kun for kvinder. Det er altså også kvinder, der er lyse i huden, og kvinder, der er kristne, og kvinder, der ikke tror på noget. Men det er bl.a. kvinder, som måske har mistet et bryst til kræft, som har oplevet overfald og derfor har fået skamferet dele af deres krop. Det er kvinder, som er så medicinerede, at deres krop måske er svulmet op til firdobbelt størrelse. Der er også en kvinde, der skrev til mig, at hun gik i Gellerupbadet, fordi hun bor lige rundt om hjørnet, og tidspunktet, hvor der var svømning, passede lige med, at det var der, lørdag fra 15 til 18, der var kønsopdelt svømning, så hun var rigtig glad for det hold. … det er klart, at som det er fremlagt her og med et så knivskarpt fokus på og et helt klart underliggende ønske om at ramme lige præcis muslimske piger og kvinder, der går til svømning for nedrullede gardiner, kan Alternativet ikke støtte det her beslutningsforslag.

Pernille Bendixen, DF: Tak for det. Ordføreren siger, at vi med vores forslag lige præcis forsøger at ramme muslimske kvinder og piger. Det er måske, fordi det lige præcis er dem, der er underlagt social kontrol. Tværtimod, vil jeg sige, er problemet lige præcis ordførere som fru Carolina Magdalene Maier, der nægter at forholde sig til fakta, som nægter at anerkende problemet her, og som nægter overhovedet at forholde sig til det og så forsøger at bortforklare det med kræftramte kvinder, der går i svømmehallen. Ja, det er jo altså ikke på baggrund af en religion, at de går i svømmehallen for sig selv. Det er af blufærdighed, og der synes jeg bare at der er en væsentlig forskel. Kan ordføreren anerkende det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Der er da en forskel. Der er da forskellige grunde til, at kvinderne går på de her rene kvindesvømmehold. Det vil jeg da meget gerne medgive. Det er jeg da fuldstændig enig i. Men den mangfoldighed skal også bare være der, at man har forskellige grunde til at gå på et rent kvindesvømmehold. Nogle gør det, fordi man måske ikke vil vise sig, fordi man er blufærdig, fordi man har gennemgået en kræftoperation, andre gør det af religiøse hensyn, og det er okay. Jeg har det sådan lidt: Hvad er problemet med det? …

Pernille Bendixen, DF: Er ordføreren overhovedet bekendt med, hvad endestationen er for alle de her små særhensyn? Altså, endestationen for alt det her kommer jo fra sharialoven, og jeg ved ikke, om ordføreren kender noget til sharialoven, og hvad det i sidste ende indebærer. Jeg siger ikke, at det er det, vi har. Jeg siger, at det er det, vi kan få, hvis vi ikke sætter en stopper for alle de her små uskyldige ting. Er ordføreren overhovedet bekendt med det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Jeg er jo lodret uenig, og jeg må jo bare konstatere, at det her er et af de punkter, hvor vi – heldigvis, og det er jo også derfor, vi sidder, som vi gør, i Folketingssalen – adskiller os enormt meget politisk, for det er da diskriminerende. Beslutningsforslaget vedrører jo, at man ønsker et forbud mod at tage særhensyn til minoriteter, men det er jo minoriteter bredt, og inde i bemærkningerne nævner man de muslimske piger. Det synes jeg da er et stort problem, fordi det virker, som om man ønsker at ramme en særlig minoritetsgruppe i vores samfund, og det er bare ikke okay.



28. november 2016

Kulturminister Bock er bekymret for ‘unuanceret islamfordømmelse’: “Jeg er ikke bekymret for islam.”

Jeg sad på første parket til stillingskrigen mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti henover efteråret, og en dag involverede jeg mig sidelæns i en debat med Søren Kenner, formand for LA’s visionsgruppe, og en af partiets fremmeste ideologer. Hans analyse var simpel: “KTD kraver ned af træet og går med til en topskattelettelse” (6. oktober). Danskerne er trætte af løftebrydere, og LA står i modsætning til Venstre og De Konservative fast på det de tror på. Da Dansk Folkeparti definitivt undsagde Anders Samuelsens ultimative krav blev det omtalt som ‘teatertorden og sabelraslen’.

Et mindretal kan vanskeligt presse et flertal igennem, og i sidste uge kravlede Anders Samuelsen så ned fra træet, og nu har vi så fået en ny regering der inkluderer Liberal Alliance. Søren Kenners retræte er topklasse: Der er ‘en ny situation’, og “Dette er et gigantisk skridt fremad” (19. november). Andre liberalister i segmentet, konkluderer nu, at Dansk Folkepart for alvor er presset.

Nok om det. Den nye regering har mange gode liberale tiltag, men kommer i sagens natur ikke til at inkludere topskattelettelser der ikke er flertal for. Oppositionen betegner ‘VIC-tory’-regeringens grundlaget som værende et ‘liberalistisk festskrift’, og det siger alt om Danmark anno 2016, at offentlig vækst på 0,3 procent ses som et liberalistisk angreb på velfærdsstaten. Sultedøden er lige om hjørnet. Cirka.

Progressiv beskatning er problematisk, men det udgør ikke et eksistentielt problem. Livet er andet end skatteprocenter, og vil man liberalisere Danmark, så er Danmark noget nær jomfruelig mark. Søren Pind mister justitsministeriet til Søren Pape, og selvom det næppe øger trygheden på de arabiserede gader, så er det godt.

Værst er uden tvivl udnævnelsen af Mette Bock (Samuelsens storesøster) som ny Kultur- og kirkeminister. Hun har tidligere været folketingskandidat for SF og næstformand for Det Radikale Venstre, og er værdipolitisk langt til venstre for midten. Her et citat fra hendes 2015-kronik. (via KSD)

“Sørine Godtfredsen har ved flere lejligheder påpeget, at man i dag gør sig sårbar ved at udtrykke bekymring for islam og let risikerer at få udtrykket ‘islamofob’ klistret i panden. Derfor skjules bekymringen.

Tværtimod mærker vi i hele Europa en øget polarisering, en hastigt voksende nationalkonservatisme og unuanceret islamfordømmelse, der gør den liberale sårbar. Udtrykker man ikke bekymring for islam, får man mærkatet ‘naivist’ klistret i panden. Jeg vover det alligevel: Jeg er ikke bekymret for islam. Men jeg er rædselsslagen for terror. Uanset om terroristerne anvender islamisme, socialisme, fascisme eller nazisme som skjold.

Jeg er også tiltagende bekymret for de tiltagende unuancerede og forenklede modsætninger…” (Mette Bock, Kristligt Dagblad, 5. februar 2015)

(DR Online, 27. november 2016: Oppositionen: Regeringsgrundlaget er et liberalistisk festskrift)

“Hun kalder regeringens målsætninger ‘en katastrofe’ for velfærden og for helt almindelige danskere og hæfter sig blandt andet ved målet om at holde den offentlige vækst nede på 0,3 procent…” (Pernille Skipper om regeringsgrundlaget)



23. november 2016

Venstremand om Nye Borgerlige: “De har sagt, at skatten skal være lavere, og så skal alle de sorte ud.”

Forleden hørte jeg nogle minutter af Romerriget på Radio24syv. Emnet var stereotyper, og i studiet var tre kvinder der angreb erfaringsbaserede kategoriseringer. Værst var Mira Skadegaard, der fremførte tesen om de ‘minoritiserede’ brune danskere, der udsættes for mikro-diskrimination af den hvide majoritet. “Når du siger brune danskere, så mener du ikke Nye Borgerlige, fascisterne”, lød det henkastet fra Knud Romer, i et forsøg på være morsom.

Lignende kommentar begik Venstremanden Jakob Engel-Schmidt i t interview med Politiko, hvor han definerer sand borgerlighed som værende en form for kulturrelativisme – ‘Nye Borgerlige er et parti med en dybde som en flad tallerken’.

“Jakob Engel-Schmidt… Hvad er borgerlighed anno 2016 så?

‘Borgerlighed anno 2016 er evnen til at være i dialog med fortiden for at kunne løse fremtidens problemer. Det er evnen til at prioritere hårdt økonomisk samtidig med, at man har respekt for det enkelte individ. …’

Så når man snakker om, at Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er borgerlige partier, hvad er det så for nogle kriterier, man måler ud fra?

‘… I gamle dage kunne man lave denne her højre-venstre-skala. Det at være borgerlig er også at kunne konstatere, at tingene har forandret sig. Der er ikke længere en akse, der går fra højre til venstre. Det er blevet tredimensionalt. Du kan sagtens være borgerlig ud fra nogle økonomiske parametre, men ud fra de værdiladede parametre være klassisk socialdemokrat. Om det så at være borgerlig er et godt spørgsmål.’ …

‘Den måde, medierne har delt det op i. Nye Borgerlige er eksempelvis et parti med en dybde, der er ligeså stor som en flad tallerken. De har sagt, at skatten skal være lavere, og så skal alle de sorte ud. Folk har været frustreret over de lempelser, den forrige regering har lavet på udlændingepolitikken, så Nye Borgerlige har fået vind i sejlene. Det problem er efterhånden løst, men ikke desto mindre er det had og den frustration så stor, at Pernille Vermund lige pludselig er løsningen på deres problemer.’ …

Så Nye Borgerlige er ikke et borgerligt parti i dine øjne?

‘Det kan de sikkert blive. Men det, jeg ved om dem indtil videre, er, at man gerne vil sænke skatten markant. Det har man ikke fundet penge til at gøre endnu. Så vil man gerne gennemføre en helt masse udlændingestramninger, der melder Danmark ud af det internationale fællesskab, og som muligvis er i strid med Grundloven. Det er ikke borgerligt. Det er bare populistisk.‘ …

Hvornår er man borgerlig som person?

‘Det er man, når man tager personligt ansvar for sin tilværelse, imødegår de udfordringer, man har, på en ansvarlig måde og behandler sine medmennesker og familie ordentligt.’ …

‘… Det, at være borgerlig, handler også om at acceptere at folk er forskellige. … en del af min borgerlighed handler også om at have den rummelighed, der betyder, at jeg ikke skal vurdere andres værdier. …'”



16. november 2016

Kristian Jensen: Lave fødselsrater i Europa gør det nødvendigt med ‘intelligent immigration’ fra Afrika

Hvis næste valg går godt for Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, så bliver Kristian Jensen statsminister. Det er i al sin enhelthed, helt ubærligt. Interview med Venstres kronprins i Kristeligt Dagblad – Udenrigsminister åbner for øget indvandring fra Afrika (kræver login).

“600 millioner afrikanere skal ud på arbejdsmarkedet de kommende år. Samtidig falder antallet af europæere på grund af de lave fødselsrater.

Det får nu udenrigsminister Kristian Jensen (V) til at erklære sig åben for det, han betegner som ‘intelligent immigration’ til Europa. Han kalder migration for den største udfordring for Vesten i det 21. århundrede.

‘Hvis ikke der er en økonomisk fremtid i deres egne lande, vil de emigrere. Og hvis vi ikke gør noget, risikerer vi, at de vil søge mod Europa,’ siger Kristian Jensen. …

‘Vi skal også åbne mulighederne for legal migration.

Vi skal huske på, at Europa er et kontinent, hvor befolkningssammensætningen ændrer sig. Vi vil have befolkningsfald på grund af lavere fødselsrater. Det kræver, at vi tillader migration på baggrund af uddannelser, jobmuligheder og kompetencer.

De folk, der skal emigrere hertil, kunne lige så godt komme fra nogle af de afrikanske lande. …,” siger Kristian Jensen.”

Mere.

“Flere steder i bogen lægger Kristian Jensen afstand til Dansk Folkepartis politik. Om flygtningestrømmen skriver han, at ‘løsningen er ikke at lukke grænser’, og selv om han anerkender behovet for strammere asylregler, understreger han, at ‘vi skal også passe på, at frygten for udlændinge ikke får os til at smide de værdier ud, som netop er danske’. Jensen fremhæver samtidig behovet for at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft.” (Jyllands-Posten omtaler ‘I Danmarks tjeneste’, 8. november 2016)



5. oktober 2016

Århus: Hærværk mod VU-lokale før debatmøde – “Daniel, din svindler, du hænger snart og dingler!”

Mandag var VU Århus vært for et ‘Det Danmark jeg ønsker’-oplæg ved Daniel Carlsen, formand for Danskernes Parti. Natten forinden blev en rude knust ved partiets kontor i det indre Århus, og samtidig med arrangementet demonstrerede ‘Århus for mangfoldighed’ med den særlige venstreradikale blanding af tolerance og dødstrusler: “Daniel, din svindler, du hænger snart og dingler!”

Historien fra TV2 Østjylland – VU Århus udsat for hærværk inden Daniel Carlsen-oplæg.

“Mandag aften gæster den kontroversielle formand for Danskernes Parti, Daniel Carlsen, Aarhus og Venstre Ungdoms lokale afdeling. Men inden selve oplægget fra politikeren har han allerede skabt røre. Natten til mandag blev en rude til VU Århus’ lokaler i Rosenkrantzgade nemlig knust med en brosten.

– Der er blevet smadret en rude med en brosten, hvor der sad en seddel på. Her står der ‘Naziscum not welcome, Daniel Carlsen not welcome, siger formand for VU Århus, Jakob Kromann, til tv2oj.dk.

(Venstres Ungdom, Århus, 3. oktober 2016; Fotos: Facebook)

“En sortklædt gruppe på omkring 10 demonstranter stod samlet bag et banner, der sagde: ‘A.C.A.B. Solidaritet med Bumzen – fra Aarhus’. BumZen er et venstreradikalt kollektiv i København.

I pauserne mellem sange som ‘Kringsatt av fiender’ og ‘Man binder os på mund og hånd,’ lød der fra gruppen råb som ‘Daniel i havnen!‘ og ‘Daniel, din svindler, du hænger snart og dingler!‘” (Modkraft.dk, 4. oktober 2016)

Talsmand for ‘Århus for mangfoldighed’ Rune Mygind Popp var i 2013 byrådskandidat for Socialistisk Folkeparti, men er i dag aktiv i revolutionære Socialistisk Ungdomsfront og forgreningern ‘Medmenneskesmuglerne’. Han afviser overfor Modkraft, at tage afstand fra hærværket, og det forstår man godt. Han kunne nemt komme til at støde vennerne i sort blok.

(Rune Popp, talsmand for ‘Århus for mangfoldighed’)

“Vi tror på, at der skal være plads til alle, som giver plads til alle.” (Rune Popp til TV2 Østjylland, 3. oktober 2016)

Oploadet Kl. 18:49 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


28. september 2016

DR2-debatten om danskhed med Martin Henriksen: “Det bliver man jo ikke dansker af, hold nu op.”

Sognepræst Marie Høgh opridser debatten om danskhed i Berlingske, og der skæres ind til benet. Danskhed handler om ‘loyalitet’, og man er først dansk når man “ikke vil lave Danmark kategorialt om – men til hver en tid forsvare hver en stump af Danmarks jord mod fremmed herredømme”. Muslimer med eller uden uddannelse kan således godt være danske, men næppe tro mod Koranen. Det ene udelukker det andet. Det er selvfølgelig et svært budskab at kommunikere ud, her året efter et bredt flertal i Folketinget accepterede ‘dobbelt statsborgerskab’.

Martin Henriksen havde ret som den gode Ulla Nørtoft Thomsen, så rigtigt noterede. Herunder afskrift af Debatten, sendt på DR2 (22. september 2016): Slut med flygtninge? For tidligere omtale af debatten: I, II.

Clement Kjærsgaard, vært: Time out nu, lige to sekunder, hvor vi alle sammen tager en dyb indånding. Yasdani.

Jens Philip Yazdani, Elevrådsformand: Nu taler I meget som om at man skal assimilere de folk, der kommer hertil. Det I glemmer at tænke på er jo, at vi er mange, hvor vores forældre kom hertil, og hvor vi er født her og opvokset her og lige så danske.

Martin Henriksen, DF: Det bliver man jo ikke dansker af, hold nu op.

Clement Kjærsgaard: Et sekund.

Jens Philip Yasdani: Det gør man da! Jeg er født i Danmark, og det er dem, der står heroppe ved siden af mig også. Vi er opvokset i Danmark, vi er gået i dansk folkeskole, på dansk gymnasium. Vi er lige så danske som alle andre. Og det er dem, der går i min klasse også. De kvinder, som har valgt at bære et tørklæde, fordi det er i overensstemmelse med deres tro, de er lige så danske som du og jeg.

Martin Henriksen: De har valgt at tage afstand til det danske samfund.

Jens Philip Yasdani: Det har de på ingen måde. De er demokratiske medborgere.

Martin Henriksen: Det er meget usympatisk.

[Flere taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Et sekund, et sekund, hør lige her, Ro på. Martin Henriksen. Yasdani er født i Danmark. Han har gået i dansk folkeskole. Dansk gymnasium.

Jens Philip Yasdani: Dansk folkeskole. Dansk gymnasium.

Clement Kjærsgaard: Er han ikke dansk?

Martin Henriksen: Jeg kender ham jo ikke, så det kan jeg jo dårligt svare på.

[Latter]

Martin Henriksen: Man kan jo ikke sige, at fordi man henter hele verden til Danmark, og de så får nogle børn i Danmark, så bliver de børn danskere. Det er simpelthen en forfladigelse af debatten, som er direkte uforskammet over for de generationer, som har været med til at opbygge det her land.

Tarek Hussein, debattør: Martin, i 15 år har du sagt, i 15 år har min generation fået at vide, at hvis vi tog en høj nok uddannelse og talte godt nok dansk og bidrog til det her samfund, så ville vi blive betragtet som danske. Hvorfor er det så, at vi i dag står med en hel generation af unge danske muslimer, som føler, at de bliver behandlet som en flok perkere på baggrund af deres hudfarve og deres religion på trods af, at de har gjort alle de her ting?

Martin Henriksen: Jeg har aldrig nogensinde sagt, at man bliver dansk af at tage en uddannelse, og det kunne jeg aldrig nogensinde finde på. Det er enormt overfladisk.

[Taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Et, et, et sekund, de herrer, I markerer alle sammen. Khashif.

Khashif Ahmad, Nationalpartiet: Jeg tænker bare, vi har aldrig nogensinde hørt, hvad kriterierne er, præmisserne er for at være dansk. Altså uanset om jeg faktisk står og spiser hotdog, så vil I stadig sige: Hov der er vist en der med en mørkere hud.

Martin Henriksen: Nej, nej, nej, nej, nej.

Khashif Ahmad: Altså, det er racisme og diskrimination i mine øjne. Og jeg ved godt, det er tabubelagt, men lad os kalde det, hvad det er.

Tarek Hussein [hånd på hans skulder]: Det er […] du ikke er muslim længere.

Khashif Ahmad: Ja, netop, og lagde du mærke til, hvordan vi blev angrebet? Med det samme. Autopiloten var: I er muslimer. Japanere og kinesere og alt muligt, det er ikke noget problem, men muslimer og islam, muslimer og islam, det skaber, det skaber.

[Taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Poul Højlund, flertallet af muslimer i det her land, de har jobs, de går på arbejde, de er, skal vi sige

Poul Højlund, Nye Borgerlige: Jeg er så ked af, hvis jeg er kommet til at generalisere.

Morten Østergaard, De Radikale: Det skal jeg da lige love for. Så er vi da kommet et stykke.

[Latter]

Poul Højlund: Nej, nej, hør nu lige efter her. Det jeg sagde, det var: Det eneste sted, vi har integrationsproblemer, det er muslimer.

Clement Kjærsgaard: Ja, og det er vel også, Poul, en form for generalisering.

Poul Højlund: Ja, ja, men det er jo ikke alle muslimer. Det er langtfra alle muslimer.

Jan E. Jørgensen, Venstre: Der er også andre grupper, der har svært ved at tilpasse sig, vil jeg bare lige sige.

Clement Kjærsgaard: Yasdani. Lad mig lige høre engang her: Hvad ønsker du dig mest?

Jens Philip Yasdani: Hvad jeg ønsker mig mest? Jamen, jeg ønsker mig mest, at vi begynder at føre en ansvarlig aggressiv boligpolitik som tager fat om roden på problemet og som går ind og sørger for, at vi ikke har et så polariseret og opdelt samfund, hvor vi har hvide velhaverenklaver i den ene del af byen, mens vi i den anden del af byen har nogle boligområder, hvor der bor mange folk med en mindre lang uddannelse og som er kommer hertil som indvandrere måske, og som ikke har ret mange midler. Det ønsker jeg. På den måde kan vi løse alle de andre problemer også.

Clement Kjærsgaard: Det blev det sidste ord i aften.

[Applaus og afrunding]



23. september 2016

Nye Borgerlige opstillingsberettiget: Tre ultimative krav, men afviser at vælte en borgerlig statsminister

Så blev Nye Borgerlige opstillingsberettiget, og hermed er der for alvor røre i dansk politik. Partiet kan ifølge en analyse for Altinget tiltrække vælgere blandt de ‘dobbelt højreorienterede’, der udgør 10,8 procent af alle vælgere. Jeg er ubetinget positiv, men deler ikke den pladderliberale analyse af udviklingen. Intet indikerer for mig at se, at partiet vil trække vælgere henover midten.

Der var hårde ord til Nye Borgerlige fra flere partier i går. Vermund er ‘farlig’, lød det fra Jens Rohde (RV), og er ikke langt fra Venstres politiske ordfører Jacob Jensen, der tilkendegav, at han ikke delte deres ‘menneskesyn’. Deres menneskesyn er ‘meget forskelligt’ fra mit, lød det tilsvarende fra Søren Pape (K), der også fik fortalt, at der “ikke er ret meget, vi er enige om”. De Konservative er langt fra nationalsindede konservative…

Dansk Folkeparti behøver ikke positionere sig med et bedre menneskesyn, og kan blot henvise til de økonomiske konsekvenser af NBs politik for kernevælgere. Den første meningsmåling giver NB 3,5-4 procent, og heraf blot hver tredje fra Dansk Folkeparti. Ved det kommende valg får både røde og blå vælgere mulighed for at stemme for en stram udlændingepolitik. Godt for Danmark.

“Partiet har dog allerede mistet to medlemmer, der har repræsenteret partiet som folkevalgte. En af dem er det tidligere medlem af Dansk Folkeparti Vivi Jensen, der sidder i regionsrådet i Nordjylland og byrådet i Hjørring. … Derudover har en anden tidligere DF’er Annette Vahlgreen, der sidder i byrådet i Vesthimmerlands Kommune, også meldt sig ud, fordi hun ikke kan stå inde for partiets økonomiske politik.” (Nordjyske, 22. september 2016)

Dansk Samlings Morten Uhrskov roste indledningsvis Nye Borgerlige med opstillingen, men betvivlede senere på dagen partiets kompromisløshed i forhold til det udlændingepolitiske. Jeg opfatter det lidt på samme måde. Hvis ikke det ultimative er stålsat uden forbehold, så ryger de automatisk ind i den realpolitiske catch-22, som Dansk Folkeparti befinder sig i. Her citeret fra Jyllands-Posten.

“‘Jeg vil pege på den borgerlige statsminister, der vil de tre krav, vi har,’ sagde hun og betegnede kravene som ultimative.

‘Det er ultimative krav i forhold til at pege på en statsministerkandidat.’

De tre krav er: Stop for al asylbehandling i Danmark, krav om at alle udlændinge forsørger sig selv og udvisning af alle kriminelle udlændinge efter første dom.

‘Hvis ikke vi får bugt med de problemer, så kan alt andet være ligegyldigt.’ …

Hun afviste dog på pressemødet at ville vælte en borgerlig statsminister. Nye Borgerlige vil altså ikke automatisk være parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering, men heller ikke vælte den.

Vi vil aldrig flette fingre med venstrefløjen for at vælte en borgerlig statsminister,’ sagde Vermund, som anklagede Dansk Folkeparti for ikke at have fået tilstrækkelige udlændingestramninger igennem hidtil.

‘Der har åbenbart ikke været vilje til at stille kravene til en statsministerkandidat om at stoppe asylbehandling i Danmark, udvise kriminelle udlændinge og fjerne muligheden for at leve på offentlig forsørgelse,’ sagde Pernille Vermund.”

(Jyllands-Posten, 22. september 2016)

‘Det er aldrig en dårlig ide, at spørge vælgerne.’ (Kristian Thulesen-Dahl, TV2 News, Lippert – Et walk and talkshow, 8. september 2016)

“Jeg respekterer fuldt ud de partier, der byder sig til, og jeg har i alle mine dage i politik kæmpet for, at det skulle være nemmere for nye partier at etablere sig og prøve sig af hos danskerne.” (Kristian Thulesen-Dahl. DR Nyheder, 22. september 2016)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper