24. marts 2015

Søren Pind: Kulturel integration er et krav – “I modsat fald ophører Danmark med at være Danmark.”

David Trads er uenig i ræsonnementet, men i et valgår er alle hardlinere i udlændingespørgsmål. Kronik af Venstres Søren Pind i Jyllands-Posten – Palæstinenserloven en skamstøtte.

Umærkeligt er vi ved at skabe lighedstegn mellem flygtninge og indvandrere. Gør man det, skal man ikke gøre sig nogen illusion. Så bliver flygtninge indvandrere for alvor. Og så forandres Danmark atter. Denne gang ikke skridt for skridt. Men stort og på en gang. …

Som integrationsminister kan jeg huske presset, så snart mennesker har slået lidt rod, fået børn i den lokale folkeskole og fået sig et job.

‘Jamen, de gør jo ingen skade’, lød det faste omkvæd. Og det håbløse i at forklare, at fik det enkelte menneske lov at blive, skulle alle i samme situation på grund af lighed for loven have lov til det samme, var evident. Der var det ikke kun politikere, der svigtede – men derimod folket selv. Der var ingen hjælp at hente, kan jeg tørt konstatere.

Lader man flygtninge komme i den situation, bliver de i Danmark. Dermed bliver de indvandrere. Og nu kommer mit egentlige spørgsmål: Har vi det kulturelle beredskab til at håndtere det? Kan vi påstå, med sandhed i stemmen, at sådan som vi for tiden bedriver politik, vil disse mennesker i løbet af en generation eller to blive danske? Hvordan gik det egentlig med palæstinenserne som gruppe? Hvordan kommer det til at gå med syrerne? Hvordan kommer det i det hele taget til at gå med Danmark som årene går?

Der er der også behov for at stille kulturelle krav. … der er masser af lande, der ikke er som Danmark. Men der er kun ét Danmark. Og kommer man her med hensigt om at blive, kommer man for at blive dansk. Ellers må man søge andetsteds. Eller være flygtning – altså uintegreret og klar til at rejse hjem så snart lejlighed byder sig.

I det faktum spiller kultur en altafgørende rolle. Jo snarere vi får gjort klart, at ønsker man at leve i Danmark, må man tilegne sig bestemte dele af denne kultur og sige farvel til den oprindelige, man kom med, desto nemmere bliver det at skabe en national sammenhængskraft. I modsat fald ophører Danmark med at være Danmark.



11. marts 2015

BT: Tre centrale konservative, inklusiv Rune Kristensen forsøgte at få avis til at hænge Mads Holger ud

I går forsøgte BT at så splid i Venstre med offentliggørelsen af en ‘hemmelig mail’ fra Kristian Jensen til partiledelsen. Dagens tophistorie går udover De Konservative – BT har lydfilerne: Her tilsværtes K-topkandidat af sine partifæller.

BT kan i dag afsløre, hvordan centrale kræfter i Det Konservative Folkeparti forsøgte at afsætte en skadelig historie om den 36-årige forfatter Mads Holger, forud for at han skulle opstilles som folketingskandidat for partiet i sommeren 2014.

Sagen rækker helt ind på Christiansborg til partiets pressetjeneste, hvor den 32-årige presserådgiver Morten Scheelsbeck spiller en nøglerolle i sagen sammen med to unge K-profiler, folketingskandidat Rune Kristensen og KU’er Nicklas Vind, der tidliger har været på partiets såkaldte talenthold.

Det fremgår af mail og lydfiler, som BT er i besiddelse af.

På filerne findes bl.a. en telefonsamtale mellem den 32-årige tidligere KU-formand og nu folketingskandidat Rune Kristensen og freelancejournalisten Louise Pedersen. Sidstnævnte ringede i sommeren 2014 rundt for at finde ud af, hvem der forsøgte at sprede modvilje mod Mads Holger.

Det skete efter, at både Mads Holger og den konservative kredsformand i Tårnby var blevet ringet op af Ekstra Bladet 24. juli og konfronteret med rygter om, at Mads Holger skulle have hærget et hotelværelse under et partiseminar på Hindsgavl Slot året forinden. Ekstra Bladet fik aldrig historien bekræftet, og den blev aldrig bragt.

Men da freelancejournalisten Louise Pedersen få dage senere ringer til folketingskandidat Rune Kristensen for at udfritte ham om rygterne om Mads Holger, antager han fejlagtig, at hun arbejder for Ekstra Bladet, og han ender derfor med at tale over sig i samtalen.

[...]

BT har forelagt oplysningerne for Rune Kristensen, KU’eren Nichlas Vind og presserådgiver Morten Scheelsbeck. De afviser alle, at de har kontaktet Ekstra Bladet.”

Oploadet Kl. 17:20 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


6. marts 2015

Kristian Jensen i Søndagsavisen: Kære Muhammed og Latifah: Tak fordi I gør Danmark til et rigere sted

Der er ikke noget decideret liberalt ved ideen om en suveræn nationalstat (der diskriminerer på nationalitet), og da det af indlysende årsager er politisk idioti at agitere for mere multikultur i et valgår, må man formode at Kristian Jensen mener hvert et ord. Som de røde socialkonstruktivister snyder han selvfølgelig også på vægten. Tre ud af de fire navne han adresserer i starter, herunder Muhammed og Latifah, tilhører gruppen af ikke-vestlige indvandrere der beviseligt ikke er en økonomisk fordel for Danmark. At påstå islamiske indvandring er en fordel kulturelt set, giver lige så lidt mening som hans ord om at ‘vi skal bekæmpe antiradikalisering bedre’.

Venstre-kronprinsen Kristian Jensen i Søndagsavisen – Kristian Jensen: Danmark er for dem, der kan og vil.

Kære Jai-Li, Muhammed, Sergio og Latifah! Tak fordi I er kommet til Danmark og tager fat, hvor danskerne ikke kan eller vil. Tak fordi I er med til at gøre Danmark til et rigere sted. For uden jer ville Danmark anno 2015 ikke hænge helt så godt sammen.

Sådan burde langt flere politikere sige, når de taler om indvandrere og flygtninge. For alt for meget af debatten om personer i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk tager udgangspunkt i problemerne. Og sagen er, at langt de fleste er kommet hertil med et klart ønske om at passe deres familie, passe deres arbejde og passe godt ind i det frie danske samfund med alle vores rettigheder og friheder. De er kommet hertil for at være med og ikke mindst for at bidrage. …

Terrorangrebene i København viste med uhyggelig tydelighed, at vi skal bekæmpe antiradikalisering bedre. Men nogle få ekstremister må ikke få lov til at skygge for de mange, som ønsker integration, og hvis vi kun fortæller de negative historier eller lader problemer med nogle få nydanskere skygge for succeshistorierne med de mange, skader vi Danmark. Både nu og i fremtiden.

Vi skal være glade for jer borgere, der er kommet hertil fra nær og fjern og arbejder; som gør en indsats og bidrager til danske virksomheder og ikke mindst stiller jeres varme hænder til rådighed. Vi kan faktisk slet ikke undvære jer.

Vi har altså al mulig grund til at ændre det sortsyn og fokus på negative historier, som stadig dominerer samfundsdebatten i Danmark. …

Jeg vil nemlig gerne have, at vi fortsat kan byde velkommen til Jai-Li, Muhammed, Sergio, Latifah og mange andre, så længe de vil arbejde, bidrage og respektere danske værdier. For dem ønsker jeg et Danmark, der er åbent.

Venlig hilsen og ikke mindst velkommen!”



12. februar 2015

Familiefar: Daginstitutioner er islamiserede, min ældste dreng mobbes på grund af sine ‘blå øjne’

Kronik af fuldmægtig Martin Skriver i Berlingske, der andetsteds fortæller, at han de sidste ti år har stemt Enhedslisten – Religiøs infektion i daginstitutionerne.

“Da jeg voksede op i 1970’erne og 1980’erne, var Danmark et homogent land. Et af de mest kendetegnende punkter ved landet var det sekulære offentlige rum, herunder offentlige daginstitutioner og skoler. … I forbindelse med at min kone og jeg i sommer skulle vælge en daginstitution til vores yngste søn, blev jeg chokeret over, i hvor høj grad islam er blevet en del af hverdagen i Københavns daginstitutioner.

Vi havde valgt fire institutioner i vores nærmiljø, som vi besøgte. Kun i en enkelt af institutionerne (den mindste og mest nedslidte) kunne de tilbyde traditionel mad til danskere såvel som islamisk mad til muslimer. I de tre andre (der stod for ca. 90 pct. af kapaciteten) kunne de ikke tilbyde traditionel dansk mad som svinekød eller kød, der ikke er halal-slagtet. I den nyeste og flotteste af de fire institutioner (en flot nybygget én lige ved DR-byen) er præmissen for at gå der, at man tillige fejrer en uges eid-fest.

Jeg var helt målløs over denne religiøse infektion af de københavnske daginstitutioner og skrev derfor et brev til den ansvarlige borgmester, Venstres Pia Allerslev, hvori jeg klagede over diskriminering af danske børn… Til min forbavselse svarede hun, at hun finder denne islamisering helt i orden på baggrund af ‘beboersammensætningen i området’. Hun uddybede ikke, hvad hun mente med ‘beboersammensætning’. Mit gæt er, at muslimer udgør ca. en tredjedel eller mindre i området, hvor jeg bor. Det der dog står klart, er, at Venstre mener, at børn i Danmark skal finde sig i religiøs påvirkning, fordi et mindretal bestående af indvandrede mennesker finder det passende.

Hvorfor synes jeg så, at Venstres opbakning til de københavnske daginstitutioners stigende islamisering udgør et problem?

For det første opfatter jeg det sekulære samfund som det højeste stadium, mennesket endnu har nået, og dermed er denne islamisering et tilbageskridt – lige som al anden religiøsitet i det offentlige rum ville være. Derfor opfatter jeg det som en intellektuel hån at skulle indtage kød, hvor der er sagt okkulte bønner under slagtningen.

For det andet undrer det mig, at et mindretal af religiøse indvandrere skal sætte standarden for, hvordan vi opdrager vores børn og indretter os i vores eget land. Jeg holder af min kultur, og ser det som det naturligste i verden, at mine børn skal kunne spise danske retter, herunder svinekød, i deres hverdag.

For det tredje – og på det personlige plan klart værste for mig – har det efterfølgende vist sig, at min ældste søn (der går i børnehave i en af de fire institutioner) bliver udsat for hetz i børnehaven fra nogle af de andre børn, fordi han ikke er muslim, og er etnisk dansk. Han kommer hjem fra børnehave og siger ting som ‘det er klamt at have blå øjne’ og ‘man kommer ikke i himlen, hvis man ikke tror på Allah’. Det kan egentlig ikke overraske, at det sker. Selvfølgelig udvikler nogle muslimske børn denne overherrementalitet, når de kan se, at deres kultur fra officiel side bliver opfattet som overlegen.”

Oploadet Kl. 00:41 af Kim Møller — Direkte link62 kommentarer


31. januar 2015

Skolevalg 2015 uden nationalkonservative mærkesager: Intet om EU, indvandring, integration, Islam…

Torsdag blev der landet over afholdt ‘Skolevalg 2015′ i folkeskolens 8. og 9. klasser. Blå blok vandt med hele 57,9 pct, og valgets bestridte sejrherre var Venstre med 27,4 pct. I modsætning til mere ‘voksne’ meningsmålinger, så fik både Liberal Alliance (11 pct) og Det Konservative Folkeparti (10,5 pct) flere stemmer end Dansk Folkeparti (9 procent). Selv Radikale Venstre, der i skrivende stund skraber bunden, fik flere stemmer (9,9 pct).

Det er selvfølgelig ikke utænkeligt, at Dansk Folkeparti er underrepræsenteret blandt unge, men en del af forklaringen skal findes i metoden. Fra administrativt hold, formentligt som udtryk for en slags konsensus blandt ungdomspartier tilknyttet DUF, er der udvalgt 25 emner, og hvert parti har så valgt tre at gå til valgkamp på. I forhold til værdipolitikken er emnerne meget venstredrejede, og i forhold til Dansk Folkepartis tunge mærkesager – EU og alt relateret til indvandring, er alternativerne meget langt fra skiven.

I mangel af bedre valgte Dansk Folkeparti: ‘Afskaf racismeparagraffen’, ‘Afskaf social dumping’ og ‘Hårdere straffe for personfarlig kriminalitet’. Eneste politiske mærkesag Dansk Folkeparti har alene er afskaffelsen af racismeparagraffen, der i sagens natur ikke gør hverken fra eller til.

Hvor Dansk Folkeparti ikke har haft mulighed for at sætte indvandring og EU til debat, så er emner såsom ‘Ligelig fordeling af flygtninge i EU’ og ‘Afskaf 24 årsreglen’ næsten skræddersyet til modpolen Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Derudover er masser af ikke-dagsordensættende røde emner såsom ‘Sænk momsen på økologiske fødevare’, ‘Indfør minimumspriser på alkohol’, ‘Privatskoler skal tage et socialt ansvar’… Hvordan kan momsen på økologiske porrer være et vigtigere politisk emne end kædeindvandring fra islamiske lande?

(Skolevalg 2015 med 25 mærkesager, intet om EU og indvandring)

Jeg bad Skolevalgets projektleder Christian Juul Lentz forklare mig rationalet bag de valgte mærkesager. Et flot ikke-svar.

“Det har ligget os meget på sinde at udvælge nogle mærkesager, som alle partier kan genkende sig selv, og som vil kunne have interesse for 8. og 9. klasser. Derfor er mærkesagerne udformet i samarbejde med bl.a. ungdomspartierne, fagkonsulenterne i samfundsfag fra Centre For Undervisning, Leon Dalgas Jensen (Ph. d. og lektor i historie og samfundsfag ved UCC), Danske Skoleelever og Dansk Ungdoms Fællesråd og bygger desuden på de erfaringer, vi har fra Folketingets Ungdomsparlament.

Mærkesagerne er udvalgt under hensyn til en række kriterier. Der er taget højde for

- balance ift. det politiske spektrum
– emnemæssig adspredelse
– fordelingen mellem mærkesager af økonomisk/værdipolitisk karakter
- for virkelighedsnære/etiske problematikker
– at elever i både by og land føler sig repræsenteret”



26. november 2014

Jørgen Fahlgren, Beboerformand: Greve Byråd vil ikke ‘erkende virkeligheden i Askerød og i Hundige’

Før Radio24syv iværksatte en kampagne for at redde mediedækningen af multikulturen i Tingbjerg, havde journalist-aktivisten Kristoffer Eriksen bragt flere indslag om multikulturen i Askerød. Herunder lidt fra et interview med Jørgen Fahlgren, beboerformand i Askerød, bragt på Radio24syv den 10. oktober under den lyserøde overskrift – Sådan er politiet kommet bandekriminaliteten til livs i Askerød.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: Jeg har nu fået besøg af Jørgen Fahlgren, beboerformand her i Askerød, og selvom du anerkender at der er sket fremgang her i Askerød, specielt med kriminaliteten, så mener du at politiet og kommunen maler et lidt for lyserødt billede af bydelens udvikling.

Jørgen Fahlgren, Beboerformand: Ja, det er helt korrekt, hvad du siger der, og det er ikke bare mig der siger at det er for lyserødt – det er ren postkort, og det er lidt for idylisk, det billede som borgmesteren Pernille Bechmann maler, og det som Bo Mouritzen, der er leder af Greve Nord-projektet maler. … Vi har et problem med de der tidligere bandemedlemmer, og de der unge mænd, nu er de blevet mænd – før var de store drenge, nu er det mænd på 18 til 30 år. Vi har et problem med dem. De står og har stået rundt om i Askerød, de har stået ved indkørslen, ved Fælleshuset, ved STAMhuset og blokeret, og chikaneret beboerne. Det har de så ikke gjort en måned eller to…

[...]

Kristoffer Eriksen: … og lige præcist Pernille Bechmann havde jeg besøg af tidligere på morgenen. Hun er Greves borgmester, men hun sagde, og nu citerer jeg bare, ‘vi har nogle afdelingsbestyrelser der lukker sig om sig selv’. Det fremhæver hun som et af de vigtigste problemer her i området. Det er jo dig hun peger på! Du er beboerformand.

Jørgen Fahlgren: Det er lige præcis mig. Jeg sprang også ti meter op i stolen, da jeg hørte det klokken 6.30 her til morgen.

Kristoffer Eriksen: – Den gjorde avs.

Jørgen Fahlgren: Nej, den gjorde ikke av. Det er historieforfalskning så det batter noget. Dem der lukker sig om sig selv, dem er ikke vil erkende virkeligheden i Askerød og i Hundige, det er faktisk Greve Byråd, og det er i særdeleshed borgmesteren. Den gamle borgmester var heller ikke for god, men Barlach erkendte dog at der var problemer. Og jeg kan huske at han spurgte mig, hvad de største problemer er i Askerød, og jeg svarede, at det er den fuldstændige skæve beboersammensætning, og den store store arbejdsløshed blandt beboerne. Arbejdsløsheden i Askerød er 30 procent, på landsplan er den fem. Beboersammensætningen – over halvdelen kommer fra ikke-vestlige lande, og det er traumatiserede familier, familier der er samspilsramte, og ikke er så ressurcestærke som borgmesteren vil bilde befolkningen ind.

Kristoffer Eriksen: … det bliver jeg nødt til at holde dig lidt op på. Der er jo godt nok 54 procent efterkommere og indvandrere i Askerød, men de laver jo ikke så megen kriminalitet, at det er på en ghettoliste.

Jørgen Fahlgren: Nej, man har lavet kriterierne om. Nu er der fem kriterier for at være på en ghettoliste, før var der tre. Men i virkeligheden betyder det ikke noget om man har de lister eller ikke har dem. Det betyder ikke noget om man er et udsat boligområde eller en ghetto eller hvad. Det der betyder noget er de to faktorer: Er der mange indvandrere, folk fra 3. verdenslande, der er samspilsramte, der er traumatiserede, der har deltaget i borgerkrige. Hvis man anbringer dem, to tredjedele er det i Askerød. Hvis de er anbragt i et lille boligområde, og de er de i Askerød, så giver det problemer, og vi har behov for hjælp. Det med at jeg og min afdelingsbestyrelse lukker sig om sig selv, det er helt forkert. Vi går den ene gang efter den anden til spørgetime i Greve Byråd, og forklarer dem de problemer vi har, og beder om hjælp, og vi får det sjældent.

Oploadet Kl. 13:13 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


15. november 2014

“Holger Danske er en syvsover, men når han vågner, tager han fat – så bliver dag og dåd kæmperim…”

Jeg håber selvfølgelig Johan Christian Nord får ret, men deler ikke optimismen. På den lange bane risikerer det at blive helt ligegyldigt om ‘højrefløjen’ får en klar valgsejr eller ikke, og ethvert paradigmeskifte i forhold til det multikulturelle vil uværgeligt ske på trods af pæne borgerlige. I dagens udgave af Fyens Stiftstidende proklamerer en tidligere KU-formand eksempelvis, at det er udtryk for ‘slet skjult racisme’ og manglende demokrati-forståelse at kræve folkeafstemning om antallet af flygtninge. Tiden går sin gang, og ‘Holger Danske’-kyllingen er halalslagtet.

Michael Jalving har interviewet Johan Christian Nord til Jyllands-Posten – Holger Danske vågner snart.

“Studenterkredsen er navnet på en traditionsrig grundtvigsk foredragsforening… En håndfuld af dem har genoplivet Studenterkredsens tidsskrift, og i det første af to numre skriver den 26-årige Johan Christian Nord, som er ph.d.-studerende i tysk ved Aarhus Universitet og højskolelærer på Rønshoved Højskole, at der er håb for konservative sjæle. Det kræver vist en forklaring.

Jeg er overbevist om, at vi befinder os midt i en folkelig grødetid – i tiden før Holger Danskes opvågnen’, siger Johan Christian Nord og uddyber:

‘De kulturradikale standardmeninger er på kraftigt tilbagetog – det ser man bl.a. i forskellige meningsmålinger, hvor højrefløjen står til en klar valgsejr, og hvor særligt Dansk Folkeparti står til en markant fremgang. Men man oplever det også i mødet med mennesker; der er simpelthen ikke særlig mange mennesker tilbage, der restløst hylder den humanistiske indbildning om det grænseløse menneske. De få, der stadig gør, er ikke videre slagkraftige. Jeg oplever det særligt blandt mennesker på min egen alder – altså folk i tyverne…’

(Holger Danske-kylling fra Rose Poultry, certificeret halalslagtet; Tørning.dk)

Hvad er det, der sker?

‘Ungdommen er ved at vågne og dermed ved at indse, at den selvoptagne humanistiske græshoppe-generation før os har befundet sig i et lufttomt rum, hvor den i sin selvgodhed bildte sig ind, at alt ville gå godt, når blot alle skranker i menneskelivet blev nedbrudt. Denne generation valgte at skylle enhver forestilling om ånd, arv og orden ud i lokummet. Men ungdommen er nu ved at opdage, at det var en løgn og et overgreb. Det kan stilles meget basalt op: Enten vågner vi og forstår, at vi må værne folk og fædreland, eller også går vi under. Sådan er naturens hårde lov, og jeg har ingen grund til at antage, at vi ikke skulle fatte pointen inden afgrunden. Vores folk har bestået i 1.000 år – og har før været under hårdt pres. Holger Danske er en syvsover, men når han vågner, tager han fat – så bliver dag og dåd kæmperim, for nu at bruge et Grundtvig-udtryk.

Hvad er det for en natur, du hentyder til? Jeg troede, det var en kulturkamp …

‘Javist er det en kulturkamp – eller: For os viser det sig som en kulturkamp, men i et større perspektiv handler det om, hvad der sker, når man krænker tilværelsens egen lov, altså den fasthed i verden, man efter behag kunne kalde naturen eller skabelsesordenen. For sagen er, at et folk, der hengiver sig til drømmen om det grænseløse, eviggode menneske, ikke er i overensstemmelse med virkelighedens egen arkitektur. Mennesket bliver faktisk ikke godt og frit, når det løsrives fra alle bånd. Det bliver vildt, selvisk og destruktivt, det lærer historien og den daglige virkelighed os. Et samfund, der har hengivet sig til den slags indbildninger, vil derfor enten vågne op og indrette sig på virkelighedens præmisser eller synke ned i glemslen – og dets territorium vil blive overtaget af en mere livsduelig stamme. Derfor drejer det sig i sidste ende også om naturen. Jeg har tiltro til, at vi snart vil forstå det.'”



6. oktober 2014

2001: Centrale borgerlige politikere dannede front med militant venstreradikal mod Dansk Folkeparti

I seneste Greens-måling for Børsen går Dansk Folkeparti frem til 22,1 procent, foran Socialdemokraterne, lige bag Venstre. Med de seneste uger udmeldinger fra Konservative og Liberal Alliance, havde kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen med vanlig tæft, inviteret Thulesen-Dahl, Søren Pape Poulsen og Anders Samuelsen til en rundbordsdebat under Venstres landsmøde. Måske har han lært af Anders Fogh Rasmussen, der indså han ikke kunne få flertal udenom indvandringskritikere…

(Greens Analysebureau, 2014 – Dansk Folkeparti Ungdom, 2001)

Lad os spole tiden tilbage til februar 2001, ni måneder før jordskredsvalget. Herunder lidt fra en fælles erklæring fra otte partiers ungdomsformænd rettet mod Dansk Folkeparti Ungdom, og mere eller mindre direkte mod Dansk Folkeparti som sådan. Ønsker du de fulde konsekvenser af et multietnisk samfund?, spurgte DFU, hvis bestyrelse senere blev dømt for racisme. Herunder Morten Messerschmidt, der tidligere på året slog alle rekorder: 465.758 personlige stemmer.

Blandt de otte ungdomsformænd er der flere nulliteter, men også to centrale skikkelser i det kommende borgerlige flertal. Liberal Alliances politiske ordfører Simon Emil Amnizbøll (dav. Radikal Ungdom), og Venstres nuværende finansordfører Peter Christensen (tidl. Venstres Ungdom). Hvem dannede de så front med mod kritikerne af det multikulturelle samfund?

På listen ses Bertil Videt, der efter alt at dømme var aktiv i Antifascistisk Aktion, sideløbende med organisatorisk karriere i Rebel – Revolutionære Unge Socialister (og Enhedslistens Ungdomsnetværk). Han sad i Rebels pressegruppe, da Pia Kjærsgaard tre år tidligere blev overfaldet på Nørrebro “For os er en stor del at socialismen netop at folket rejser sig og sparker igen når de bliver trådt på. Og var det ikke det der skete på Nørrebro dengang?”, skrev andet medlem af samme pressegruppe efterfølgende. Kasseren deltog på gadeplan.

“Vi kan være uenige om hvilken udlændingepolitik, der skal føres i Danmark. Men at fremstille skræmmebilleder, der kan medføre unødigt frygt og hetz imod et stort mindretal er uacceptabelt. Sådan lyder det samstemmende fra otte ungdomspartier. Fællesudtalelsen har baggrund i dén annonce fra Dansk Folkepartis Ungdom som i denne uge har ført til politianmeldelse af de unge pianister. I annoncen påstår Dansk Folkepartis Ungdom, at et multietnisk samfund tilbyder os: Massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse og bandekriminalitet.

Dansk Folkepartis Ungdom udtrykker ikke alene nogle stærkt fordomsfulde synspunkter… I hæftet til ungdomsuddannelserne skriver Dansk Folkepartis Ungdom: Vi mener, at Danmark i øjeblikket står over for sine hidtil største udfordringer i bestræbelserne på at forblive en etnisk homogen suveræn nation, som vi har været i over tusind år.

Dette citat må, set i lyset af det meget omdiskuterede kampagnemateriale, som Dansk Folkepartis Ungdom fornyligt har lanceret, siges at være overmåde interessant. For dette er om noget en udtalelse, der afslører, hvad Dansk Folkepartis Ungdom egentlig kæmper for. Her kan man altså tale om, at Dansk Folkepartis Ungdom offentligt indrømmer, at deres mål er et racerent Danmark.

Det gør det ikke mindre interessant, at den føromtalte annonce er godkendt af moderpartiet; Dansk Folkeparti. Hvis det altid er tilfældet, må man gå ud fra, at også Dansk Folkeparti støtter op om disse holdninger.”

(Februar 2001: Otte ungdomsorganisationer mod DFU/DF: “… deres mål er et racerent Danmark”)

Apropos.

Jeg ser ikke Dansk Folkeparti som medlemmer af en regering, jeg står i spidsen for. Nok har vi vist evnen til at arbejde sammen, men der er også nogle punkter, hvor vi er uenige. Eksempelvis EU-politikken.” (Lars Løkke Rasmussen, 10. august 2012)

Jeg synes, det er forkert at have den tilgang til verden, hvor man på forhånd siger, at nogen ikke må være med. For os er det afgørende, at vi kommer til at lede en ny regering.” (Lars Løkke Rasmussen, 5. oktober 2014)



26. august 2014

LA afviser Venstre: “Vi skal have ryddet op i tankegangen om, at indvandring er en belastning for os.”

Morten Uhrskov skriver i Den Korte Avis, at uanset hvad danskerne stemmer, så vil islamiseringen af Danmark fortsætte med 3-4 procent om året. Der er behov for nytænkning, men Anders Samuelsen og Liberal Alliance har tydeligvis ikke hvad der kræves. Indvandringen er vitterlig en belastning for danskerne, og ‘lukkede kasser’ i en midlertidig periode for første generationsindvandrere, vil ikke kunne stoppe islamiseringens logiske konsekvenser. Ugebrevet A4 har interviewet Anders Samuelsen – Samuelsen: Nej til Venstres sortering af udlændinge.

“I går kritiserede Brasilien Venstre for partiets udspil til udlændingepolitik. Og i dag melder Liberal Alliance sig også ind i koret af kritikere. Det er partiet inderligt imod at sortere folk på nationaliteter, sådan som Venstre ønsker.

Der er langt fra enighed om udlændingepolitikken i den borgerlige blok. Det gør formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, klart. Han vil ikke være med til at give nogle nationaliteter nemmere adgang til Danmark end andre, sådan som storebror Venstre ønsker.

Lad os sige det, som det er: Venstres forslag handler om muslimer og ikke-muslimer. Det er elefanten i rummet, som ingen vil tale om. Men vi har meget mere lyst til at sortere folk på individ- end på gruppeplan,’ siger Anders Samuelsen.

[...]

I stedet for som Venstre at sortere bestemte nationaliteter fra på forhånd, vil Liberal Alliance (LA) stille kontante krav til de mennesker uden for EU, som vil hertil for at arbejde. Hvis du stjæler en cykel, så kan du godt vende om og tage hjem. Der er en hård og kontant afregning, for sådan ville jeg også behandle min gæst hjemme i privaten.

‘Du kan kun komme hertil, hvis du har et job på forhånd. Samtidig skal du tegne en sundhedsforsikring, og du må ikke trække på de offentlige kasser de første fem år. Mister du dit arbejde, ryger du ud. Begår du kriminalitet, ryger du ud,’ siger Anders Samuelsen. …

‘… Hvis vedkommende stjæler en kuglepen, så er det ud af vagten! Men vi er glade for vores gæster, så længe de opfører sig ordentligt,’ siger Anders Samuelsen.

[...]

Samtidig skal respekten tilbage omkring de indvandrere, der arbejder hårdt og bidrager, men alt for ofte bliver marginaliseret i debatten. …

Vi skal have ryddet op i tankegangen om, at indvandring er en belastning for os. Den debat smitter negativt af på dem, der gør det godt og knokler løs for at blive velintegreret. Det sætter det danske samfund i et dårligt lys og mindsker vores muligheder for at tiltrække de indvandrere, som vi gerne ser komme til landet,’ siger Anders Samuelsen.”



13. august 2014

Kasper Støvring: Grundtvigs nationalfølelse udtrykker “… en troskab mod de givne vilkår”

Velskrevet kommentar af Kasper Støvring – Geertsen, Grundtvig og det særlige ved Danmark.

“Venstres integrationsordfører Martin Geertsen foreslog for et par uger siden, at man nedskrev en ‘værdi-kanon’, så udlændinge ved, hvad der kræves for at være danskere. Blandt værdierne nævnte han demokrati, ligestilling, religionsfrihed og ytringsfrihed. Alt sammen gode værdier, synes vi her i landet, men jo ikke specielt danske. Der er ingen kultur i Venstremandens kanon, intet partikulært nationalt. …

Vi holder af vores eget, fordi det er vores, ikke fordi det objektivt er det bedste. Danmark er ikke et universelt forbillede, og danske værdier er ikke nogle, som alle andre nødvendigvis efterstræber. Det udtrykker Grundtvig meget godt i sangen ‘Lang højere bjerge’ fra 1820. Andre nationer har højere bakker, klogere mennesker og udført større bedrifter, men ‘dansken har hjemme, hvor bøgene gro.’ Og at føle sig hjemme, det er sagen! Man kan jo sagtens føle sig fremmed i Danmark selv om man officielt bekender sig til demokrati. Men hvad vil det sige at høre hjemme?

Jeg så forleden en dokumentarfilm om en afghansk kvinde, der var flygtet til Danmark, og på en rejse hjem til Afghanistan så hun bjergene uden for flyruden og fik straks en klump i halsen. Det var hendes land, hjertet bar en længsel efter forening med dette hjemland. Landskabet var en følelse, de golde bjerge var smukke sindbilleder.

… Vi synes, at Danmark er flottest, mest yndigt, som det hedder i vores nationalsang, men afghaneren synes det samme om sit land, selv om vi måske kan have svært ved at forstå det. Som jeg har citeret Thurø-præsten Thomas Aallmann for at sige: Vi holder ikke af Danmark, fordi det er et yndigt land; Danmark er derimod et yndigt land, fordi vi holder af det. Fædrelandskærlighed er ikke bestemt af objektive kendsgerninger, men af subjektive følelser.

Lad os se på Grundtvigs sang, som må være en af de mest betydningsfulde nationale sange herhjemme. At studere denne sang giver et godt indblik i vores nationalkarakter.

(Stillits, Gyldensteen Strand, 12. august 2014)

Hvordan ser Danmark så ud? Det ser vi i de to første strofer. Danmarks landskab er præget af bakker, sletter, grønhøje, bøgetræer, strand, blomstermarker, hav, bælter og sunde.

Hvordan ser danskerne så ud? Det får vi at vide i de følgende to strofer. Danskeren er jordbunden, hjertelig, modig, har praktisk fornuft og retfærdighedssans, er sandhedssøgende og villig til at dele sine goder med andre (sidste strofe).

Hvilket billede af det gode liv fremviser Grundtvig for os? Det er et liv i sandhed og for ret, et jordbundet liv i troskab med den skabte verden, et liv præget af hjemhørighed, naturforbundenhed, mådehold, sprogkærlighed og et liv, hvor de basale behov er opfyldte. …

Strofe et med dens ‘ved jorden at blive, det tjener os bedst!’ viser, at der ikke er noget oppustet over nationalfølelsen, men derimod en troskab mod de givne vilkår, en stilfærdig, nøjsom eksistens i al sin begrænsning, men også rigdom.

Man kan også fremhæve strofe fire med dens ’til husbehov dog vi har vid og forstand, / vi vil os til guder ej grunde’. Det står i modsætning til de spekulative utopister i andre lande, de ‘kloge’ folk, og man finder også her kristendommens tale om mennesket, der er stedt på en særlig plads på jorden, ikke som barn af globen, man af folket. Strofen vender sig også imod tom idealisme med dens idealer om verdensforbedring, hvor den partikulære virkelighed svigtes.

Og de sidste to vers, der siden er faldet ud? De rummer såmænd en hyldest til kongen, til verdens ældste monarki; godt nok hører man i andre lande, at folket roser deres herskere i højere, mere eksalterede vendinger. Men Grundtvig tvivler på, om man nu også kan stole på denne ros. Nej, dansken synger derimod ægte, men stilfærdigt om kongen som en due! Man kommer her i tanke om anekdoten om kong Frederik den 4., der havde besøg af den russiske tsar Peter den Store. Sidstnævnte spurgte den danske konge, hvorfor han ikke havde livvagter med, når de red rundt blandt folk i København. Kongen svarede: Folket passer på mig.

Oploadet Kl. 07:44 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper