13. juli 2018

Tesfaye: Velfærdsstaten lokker, syriernes ophold i Danmark må i udgangspunktet være ‘midlertidigt’

Folketingsvalget nærmer sig, og alle politikere med en forhåbning om indflydelse positionerer sig derfor tæt på den gennemsnitlige dansker. Noget indikerer at Socialdemokraterne mener det denne gang, men Mathias Tesfaye er ikke mere repræsentativ for sosserne end Inger Støjberg er for Det Liberale Venstre. En ideologisk lynafleder, der skal bygge bro mellem folkedybets akkumulerede vrede og det EU-sanktionerede status quo. Når det er sagt, så må man rose Tesfaye for at forstå det essentielle.

Jeg har tidligere blogget om syriske flygtninges ferierejser i hjemlandet. Her lidt fra Tesfayes kommentar i Berlingske – Støjberg lukker øjnene for ubekvem sandhed.

“Jeg indrømmer gerne, at jeg spærrede øjnene op, da Radio 24syv sendte mig annoncen. Journalisten havde selv købt billet og foretaget interviews med syriske familier, der forlod terminalen i Billund med kurs mod hjemlandet.

Bag den lille annonce gemmer sig en større sandhed bag de seneste års flygtningestrømme. Nemlig at mange flygtninge ikke har noget reelt ønske om at flytte hjem. Flere af dem har boet i længere tid i flygtningelejre i Jordan, Libanon eller Tyrkiet. Da de forlod dem og bevægede sig mod Europa, var det for at etablere en ny tilværelse med deres familie. De køber derfor kun returbilletter, når de skal hjem til Syrien.

Det danske samfund understøtter endda opfattelsen af, at deres migration er permanent, når vi i officielle breve til flygtningene skriver, at de får asyl med mulighed for varigt ophold. Jeg vil vove at påstå, at danske myndigheder generelt møder de nyankomne med den forventning, at de nu skal være i Danmark resten af livet. Men hvorfor egentlig det? Udgangspunktet bør være, at folk vender hjem og deltager i genopbygningen af deres land.

Socialdemokratiet fastholder vores ønske om asylbehandling i modtagecentre uden for EU, kombineret med kvoteflygtninge gennem FN-systemet. Men indtil det kan realiseres, må danske myndigheder skære ud i pap for nyankomne, at deres ophold i Danmark som udgangspunkt er midlertidigt.

Hvor mange flygtninge flytter reelt tilbage, når konflikterne er overstået? Ja, det ved vi dybest set ikke. Jeg har bedt Inger Støjberg om at undersøge det. Men det har ministeren ikke ‘fundet anledning til at iværksætte’. Hun vil altså ikke svare!

Mon ikke sådan en undersøgelse ville have afsløret, at asyl i Danmark reelt er billetten til permanent ophold i en velfærdsstat? Mon ikke det er denne ubekvemme sandhed, der ikke må komme for dagens lys?”

(Check-in Billund, 2018/4, s. 47; Foto: Collage)

Oploadet Kl. 16:02 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


2. juli 2018

Rune Selsing om den manglende diversitet: “Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed…”

Sidst jeg hørte Radio24syv blev Donald Trump kaldt racist, men det er ferietid, og hvis jeg skulle opsamle alle eksempler, så kunne jeg ikke lave andet. Radio24syv har en mindre venstre-ideologisk tilgang til stoffet end DR, men i det store og hele, er det ikke meget kanalen har at byde landets mange kulturkonservative. Altså, udover hån og slet skjult foragt. Personligt begræder jeg ikke flytningen af Radio24syv til en lokalitet vest for Storebælt. Om det hjælper på slagsiden er svært at sige, men selv gode journalister bliver håndtamme eftersnakkere, når de dagligt er nødt til at positionere sig i forhold til den yderste venstrefløj. Færre statsmedier havde været bedre.

Rune Selsing om flytningen af Radio24syv – Radio24syv blev straffet for at være venstreorienterede.

“Lad os bare tage programmet Cordua & Steno, der er blevet markedsført som Danmarks eneste borgerlige debatprogram. Det er dog så som så med borgerligheden. Jarl Cordua tilhører københavnerfløjen af Venstre (dvs. folk fra udkantsdanmark der er flyttet til København) og er kendt for at hade DF. I reklamerne til programmet benægter han i øvrigt at være højreorienteret. Torben Steno stemte ved sidste valg på Alternativet og er overhovedet ikke borgerlig.

Et andet fast program er Lars Trier Mogensens Det Røde Felt, der, som navnet indikerer, er et klassisk venstreorienteret program. Det er hører vel til et sted mellem SF og Socialdemokratiet. Og hvis Enhedslisten skulle føle sig udenfor, kan de tune ind på Pakzads Polemik, hvor de mest outrerede venstrefløjstanker kommer til orde. Både noget med imperialisme og kapitalen. Ren nostalgi!

Radio24syv giver også plads til programmer om udenrigspolitik, EU og prisværdigt nok et fast program om indvandring og integration. Det udenrigspolitiske program Datolinjen er bestyret af Anne Sofie Allarp, der er tidligere formand for SFs ungdom, tidligere ansat og medlem af socialdemokraterne. Hun er ikke medlem længere, fordi hun ikke kunne klare den uanstændige udlændingepolitik.

Europa i Flammer begyndte balanceret med Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen som værter. Det kunne vel trods alt gå med lidt balance, når det bare er noget ligegyldigt som EU, det handler om. De er imidlertid skiftet ud med den socialdemokratiske jubeleuropæer Christel Schaldemose og den radikale jubeleuropæer Jens Rohde. Det er næppe mere end 5% af befolkningen, der er lige så prounion’ske som de to.

Rushys Roulettes er et program, der mest handler om indvandringsproblematikker og har overvejende venstreorienterede gæster, ligesom værten er tidligere folketingskandidat for socialdemokratiet.

Gad vide, hvad Kristian Thulesen Dahl tænker, når han kigger ned over listen af faste politiske programmer? Han tager det nok ganske roligt ved udsigten til at kanalen måske lukker, eller må opgive de etablerede koncepter. Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed, som alligevel fylder i hvert fald en tredjedel af befolkningen?



6. juni 2018

Set på Facebook: “Jeg håber for jer mine venner, at I ikke også bliver udsat for konsekvenserne…”

Efter et halvt års pause fra Facebook er jeg tilbage. Det er desværre stadig det samme. En evig teoretiserende venstrefløj, der problematiserer højrefløjens tone i debatten, og så en lind strøm af venner og bekendte der forsøger at leve med de naturlige konsekvenser af årtiers masseindvandring.

“I går aftes var min søn inde i Munke Mose sammen med nogle venner fra gymnasiet. For dem der ikke kender Munke Mose, så er det en grøn oase midt i Odense, hvor blandt andet unge mennesker mødes og hygger sig. I går oplevede min søns kammerat det, min søn også har oplevet. De står og taler sammen, og pludselig ud af det blå får min søns kammerat et umotiveret slag i baghovedet. Han vender sig om og ser, at det er en araber. Araberen siger til en af sine kumpaner, at min søns kammerat sagde noget om hans mor. Det får den anden araber til at aflevere et spark på knæet af min søns kammerat. Min søn sagde til sin kammerat, at det var bedst at ignorere dem. De tog af den grund tidligere hjem.” (Rachel E.J., 2. juni 2018)

“Noah er min nevø (min brors søn). … I lørdags stod Noah med to venner, en dreng og en pige, og ventede på toget på Charlottenlund station. Her blev de tre unge mennesker udsat for et væbnet røveri og overfaldt af to medlemmer af indvandrerbanden Satudarah. De blev truet med kniv til at aflevere mobiltelefoner og penge. Noahs kammerat fik brækket næsen og muligt kraniebrud. Pigen fik mærker på halsen af vores kære kulturberigeres kvælertag. Noah slap med skrækken… Jeg håber for jer mine venner, at I ikke også bliver udsat for konsekvenserne af vores politikeres bevidste tilintetgørelse af trygheden og transformationen af Danmark til et mellemøstligt uland. Desværre er der meget, der tyder på turen også kommer til jer. Der er IKKE nogle steder tilbage hvor i kan undgå konsekvenserne af vores politikeres svigt.” (Andreas J., 5. juni 2018)

(Beslutningsforslag om afvisning af asylansøgere ved grænsen, 4. juni 2018; Foto: Facebook)


Ahrendtsen om yderligtgående muslimer: “Jeg orker dem bare ikke mere. De kan skride eller klappe i.”

Skarpt læserbrev af Alex Ahrendtsen (DF), der pointerer, at medierne ynder at jage Inger Støjberg for petitesser, men omvendt undlader at omtale den åbenbare forskel mellem det ‘Medie-Inger’ siger, og det ‘Minister’-Inger’ gør. Ministeren er presset af juristeriet og menneskerettighedskonventionerne, politikeren er presset af ‘Christiania-liberalister’ internt i partiet, og intet sker i praksis.

Skarpt læserbrev i Fyens Stiftstidende af Alex Arendtsen (DF) – De kan skride eller klappe i.

“Imens slingrer islamiseringen stille og roligt videre. Stod det til mig, kunne muslimer ikke faste, når de er på arbejde. Vi bor i Danmark. De må tilpasse sig eller rejse. …

Mens jeg skriver dette, læser jeg en artikel i Kristeligt Dagblad, der fortæller om en multireligiøs gravplads på en kirkegård i Kolding. Selv om gravpladsen er indrettet især til muslimer, så vil områdets religiøse rocker, imamen Kaseem Rachid, ikke bruge den. Han vil nemlig have en hæk, fordi muslimer ikke vil begraves med andre trossamfund.

Til det svarer formand for Koldings Kirkegårde, Henry Johnsen Ebsen, tørt, at hvis ‘(…) vi kan bo sammen, mens vi er i live, så kan vi også ligge sammen, når vi engang dør’.

Desværre er sagen, at yderligtgående muslimer heller ikke vil bo sammen med os. Jeg orker dem bare ikke mere. De kan skride eller klappe i.

Oploadet Kl. 02:51 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


4. juni 2018

Jens ‘Asyl til alle’ Rohde: Statsborgerskab er blot ‘en ramme’ om det praktiske for borgere, ‘Ikke andet’

Venstres kommende statsministerkandidat hedder Kristian Jensen, der i en årrække var det foretrukne valg for internationalisten Jens Rohde. Når Kristian Jensen indhalerer duften af læderindtrækket i minister-Audi’en, så bliver han sikkert mere folkelig rent udlændingepolitik, men det bliver aldrig hjerteblod for ham. Socialisterne vil aldrig gøre hvad der kræves, men de knuselsker velfærdsstaten, og kommer hermed automatisk til at sætte de grænser liberale fantaster som Rohde kun har foragt til overs for. Pest eller kolera.

Langt interview med radigale Jens Rohde i Dagbladet Information – Jens Rohde: Jeg argumenterede så meget for Irak-krigen, at jeg til sidst selv troede på den.

“‘Kampen mod den nuværende linje i Venstre begyndte allerede i 2014, da Jens Rohde stod forrest i forsøget på at få væltet Lars Løkke Rasmussen som formand for Venstre til fordel for Kristian Jensen ved det meget omtalte hovedbestyrelsesmøde i Odense. Det lykkedes som bekendt ikke, da Kristian Jensen i sidste øjeblik valgte at indgå en aftale med Løkke, som dermed kunne fortsætte som partiets leder. Dengang var Jens Rohde i chok, fortæller han.

‘Det føltes som at få stukket en hegnspæl direkte op i endetarmen,’ siger han om hovedbestyrelsesmødet og tilføjer:

‘Der tabte jeg kampen.’

[…]

Hvis Jens Rohde kommer i Folketinget, håber han at gøre noget for nogle mennesker, som han gjorde det for de homoseksuelle dengang. Omkring ham i hans sirlige have fløjter fuglene, og hans døtre har hentet is fra fryseren for at stå imod sommervarmen. I et øjeblik forsvinder han ind i Utopia. Så siger han noget, han godt ved, man ikke må sige i dansk politik. Jens Rohde har en drøm om at give alle, der er i Danmark som asylansøgere på nuværende tidspunkt, statsborgerskab.

Statsborgerskab er i mine øjne ikke andet end en ramme om vores rettigheder og pligter som borgere i det land, vi bor i. Ikke andet,’ siger han. Han indrømmer, at ideen ikke har gang på dansk jord – i hvert fald ikke på Christiansborg.

‘Men hvor ville det dog være fantastisk for de mennesker, der er her, hvis man kunne give dem den fred i livet og sige: I er her, velkommen. Nu er der ikke mere udrejsecenter her.’

Når politikere som Mette Frederiksen og Inger Støjberg i dag forsvarer en stram udlændingepolitik ved at sige, at de har flertallet i den danske befolkning i ryggen, ryster Jens Rohde på hovedet.



24. maj 2018

Rune Selsing: “Vi skal holde op med at tale så meget om islamisme. … problemet. Det er islam.”

God blogpost af Rune Toftegaard Selsing. Fra JP.dk – Sommerdeprimeret! Ingen gør noget. Alt bliver værre.

“… kontrasten mellem erkendelsen af problemerne med islam og multikultur og problemernes størrelse bliver større og værre for hvert år, der går. For alle har efterhånden fattet, at der er et problem. Selv De Radikale! Og alligevel sker der ingenting. Migrantstrømmene fra de problematiske lande fortsætter, selv ikke voldtægtsforbrydere bliver smidt ud af landet, og i al væsentlighed er indvandrernes børn endnu ringere tilpasset end deres forældre var.

For hvert eneste år der går bliver parallelsamfundene lidt større. Problemerne breder sig til nye områder. Islam fylder mere og mere. Ikke at det går stærkt. Næh, fra det det ene år til det andet er det svært at mærke forskel. Forråelsen kommer snigende. Vi vender os til mere og mere. Snart kan ingen huske, hvordan det var før parallelsamfundene.

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der er træt. Der i disse måneder føler sig opgivende. …

Hvad skal der egentlig til? Erkendelsen af problemerne er tydeligvis ikke tilstrækkelig. Og selvfølgelig er det et problem, at vores statsministers karriereambitioner er vigtigere for ham end fædrelandet. Hvis han skal give sig bliver presset nødt til at blive meget større. Der bliver nødt til at være en bredere erkendelse af, hvor dybt problemerne med islam og multikultur egentlig stikker. Vi skal holde op med at tale så meget om islamisme. Det er ikke islamisme, der er problemet. Det er er islam. Det er ikke manglende integration, der er problemet. Det er den manglende assimilation. Fuldkommen kulturel tilpasning. Det sker ikke i én generation. Men det skal gå i den rigtige retning, og indtil videre er det gået modsat. Ligesom alle andre steder i Europa, hvor kultureksperimentet udfolder sig.

Risikoen er det opløste fællesskab. At tilliden og sammenhængskraften forsvinder. Det, som alt i vores samfund er bygget på. Det er det hele, der er på spil.”



1. maj 2018

Officiel opgørelse: Bevarelse af retsforbeholdet har ikke påvirket politiets brug af Europol-databaser…

Man bliver helt overrasket, når man støder på journalistisk i ordets egentlige betydning. En solo-historie fra Radio24syv – Dansk politi bruger Europol lige så meget som før.

Selvom Danmark sidste år forlod det europæiske politisamarbejde, Europol, så er dansk politis brug af Europols databaser stort set uændret. Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet, der kommer op til årsdagen for Danmarks exit fra Europol den 1. maj.

Ifølge opgørelsen har Rigspolitiet foretaget 22.662 søgninger i Europols forbryder-database (EIS) i løbet af årets første tre måneder.

Sidste år skete det 23.232 gange – altså blot 570 gange mere – i samme periode. Tilbage i 2016 lå antallet af Europol-søgninger i første kvartal på 21.209. …

Både Rigspolitiet og politikere har ellers løbende advaret om, at det danske farvel til Europol – der er en konsekvens af danskernes nej til at afskaffe retsforbeholdet ved en folkeafstemning i 2015 – ville koste politiet dyrebar adgang til Europols databaser…”

(Radikale Morten Helveg på Twitter, 4. januar 2015)

“Vil man narkobander, tyvebander og pædofiliringe til livs, så skal man stemme ja. Har man en anden ambition, så skal man stemme nej.” (Statsminister Lars Løkke Rasmussen til Berlingske, 2015)

“Efter min mening vil det blive sværere at efterforske store forbrydelser, hvis vi ikke er medlem af Europol.” ( Politiforbundets formand Claus Oxfeldt til DI Business, 2015)

“I dag kan politiet se på skærmene, hvad der foregår i andre europæiske lande. Hvis vi stemmer nej, så slukker skærmene. Det vil for eksempel gøre det sværere at finde de bagmænd, der står bag de mange østeuropæiske bander.” (Ph.d. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen til Kristeligt Dagblad, 2015)



27. marts 2018

Venstre-ordførere vil have et opgør med ordet ‘ghetto’: “… negativ stempling af en befolkningsgruppe”

Kursen er låst fast mod et multikulturelt ragnarok, alt imens socialkonstruktivisterne i det borgerlige regeringsparti arbejder intens på at få den helt rigtige farve Wunderbaum luftfrisker til forruden.

Der er sket meget med udlændingepolitikken siden 1990’erne, men det er i det store og hele sker på trods af det brede flertal af velmenende politikere, røde som blå. En historie fra B.dk – Politikere i Venstre vil have opgør med massivt brug af ordet ghetto: ‘Det er stigmatiserende.

“Et enkelt ord deler medlemmerne af Venstres folketingsgruppe.

Flere af partiets politikere på Christiansborg ærgrer sig over udtrykket ghetto og ser gerne, at man bruger en anden betegnelse for landets udsatte boligområder.

‘Jeg er meget ked af, at vi har introduceret ordet ghetto. Det er et stigmatiserende ord, og derfor havde jeg langt hellere set, at vi havde fundet på en anden betegnelse,’ siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V)..

Samme opfattelse har boligordfører Britt Bager (V). Hun bruger ikke selv ordet og siger i stedet ‘udsatte boligområder’. …

‘Derudover har jeg selv talt med beboere i de boligområder, der står på ghettolisten, og de oplever ordet som meget stigmatiserende. Det har gjort enormt stort indtryk på mig, og derfor har jeg valgt at bruge et andet udtryk.’

… politikerne bør gå forrest og ændre den gængse betegnelse for landets udsatte boligområder, siger undervisningsordfører Anni Matthiesen (V), der mener, at ghetto er ‘en negativ stempling af en befolkningsgruppe’, som i nogle tilfælde er uberettiget.

[…]

Tidligere politidirektør i København Johan Reimann skrev i 2011 et indlæg hos Jyllands-Posten, hvor han opfordrede til at undlade at bruge ordet.

‘Hvorfor bruge et ord, der er med til forstærke de problemer, man forsøger at bekæmpe?,’ skrev Reimann:

‘At blive ved med at kalde et område for en ghetto, er som hver dag at sige til lille Peter i 4. klasse, at han er dårlig til matematik. Så ender han med at blive det.’ …

Flere eksperter har talt om, at en plads på ghettolisten er stærkt stemplende og kan have negative konsekvenser for boligområdets udvikling. En af dem er adjungeret professor ved Aarhus Universitet Hans Skifter Andersen…”



16. marts 2018

Borgerlig regering gør DR til statsmedie, men det er de røde der klynker: “Det er en massakre…”

Enhver form for mediekritik i Danmark udgår fra venstre, og i dag kom et helt klassisk eksempel. Regeringen og DF har besluttet fremover at lade DR finansieres over skatten (nedsat fradrag), men historien er ikke at danskerne nu officielt har fået påtvunget et statsmedie. Nej, tophistorien er at omlægningen inkluderer en årlig nedskæring af DR’s budget på fire procent – en nedskæring, som venstrefløjen ganske givet vil omgøre efter næste valg.

“… svækker vi public service, gavner vi fake news”, som den tidligere trotskist Søren Søndergaard forklarer det til BT. Blandt Søndergaards praktikanter på Christiansborg må nævnes Michael Hunnicke, Redox-aktivisten, der for et par år siden udgav en bog med retningslinjer for hvordan venstrefløjen kunne ‘bruge sproget politisk’. Det er nemt at forstå hvorfor kommunister ønsker at nationalisere medier, men hvilken interesse skulle borgerlige have i det.

Det bedste forsvar er et angreb, og Dansk Journalistforbunds Lars Werge er officielt rystet. Han burde jo nok i virkeligheden være glad, for fremovre kan danskernes voksende utilfredshed med ‘hele Danmarks Radio’ ikke ses på budgettet. Fra Journalisten – DJ-formand med skarp kritik af DR-besparelser.

“På Dansk Journalistforbunds hjemmeside udtaler formand Lars Werge:

‘At beskære DR med 20 procent er ikke medieudvikling, det er ren afviklingspolitik.’ …

‘Det er falsk varebetegnelse at beskrive en massiv nedskæringspolitik som en ‘fokusering’ af DR. Der er kun ét ord for det: Det er en massakre på dansk public service-indhold, og det er utroligt, at DF og regeringen på et oplyst grundlag åbner danske medier for endnu hårdere angreb fra de udenlandske giganter, der allerede i dag truer dansk indhold og dermed dansk sammenhængskraft,’ siger han. …

‘Det her er en katastrofe, fordi det er benhård beskæring i den største danske medievirksomhed.'”

(Collage: Wikipedia v/Jan Friberg, DRs danmarkshistorie: Velfærd og kold krig)



5. marts 2018

Lillelund: “… et Danmark, hvor halvdelen er muslimer, er ikke det Danmark, vi kender. Eller har kendt.”

Endnu en formidabel klumme af Niels Lillelund i Jyllands-Posten, der næsten kan forsvare at købe den dyre papirudgave. Borgerlige ord om tidens ghettoplaner fra henholdsvis statsminister Lars Løkke Rasmussen, der ikke vil tale om Islam, og og det socialdemokratiske alternativ, der understreger at tiltagene skam ikke handler om hudfarver. Citater sakset fra JP.dk – Den herskende klasse før og nu (kræver login).

“For det er jo det, vi taler om. Vi taler om milliarder, velfærd, sammenhængskraft, parallelsamfund, men vi taler også om islam. Antallet betyder noget, siger man, og alle ved, at man mener antallet af muslimer. En muslim er en venlig mand, to muslimer kan være et elskeligt ægtepar, ti muslimer kan være et spændende selskab, men en halv million muslimer i lillebitte Danmark, det er ganske mange. Det er en gruppe, en magtfaktor, det ændrer billedet. Derfor kan statsministeren naturligvis godt glemme alt om at genfinde det Danmark, han husker fra sin gymnasietid, for det Danmark er væk og ikke bare væk som boblerne i bækken, det Danmark er bevidst forandret for stedse, det er et politisk valg truffet i en blanding af ideologisk rus, forbryderisk naivitet og almindelig intellektuel dovenskab med sidstnævnte ingrediens som den klart dominerende. Sådan er det, løbet kørt, bl.a. takket være statsministeren og en lang, lang række af hans kolleger, som har været bimlende ligeglade og har foretrukket at søbe i fraser og fredselskende banaliteter. …

Men inden vi synger med på melodien til Gnags’ Danmarkssang ‘Lige meget, hvem du er, lige meget, hvor du er …’ bør vi hæfte os ved det retoriske prokuratorkneb, det er at nævne hudfarve og religion i samme åndedrag. For mens det første naturligvis er helt ligegyldigt, Danmark kunne sagtens være Danmark, hvis halvdelen af os var gule og sorte, så er det klart, at et Danmark, hvor halvdelen er muslimer, er ikke det Danmark, vi kender. Eller har kendt. Og hvis det lyder kontroversielt, ja, så har vi lige netop dér fået sat fingeren på en del af den skandale, der har udløst ghettoplaner en masse. De af os, der han huske debatten fra firserne, ved, at der ikke var tale om berøringsangst, men om en hadefuld tilsvining af ethvert tilløb til dissens, demonstranternes modtagelse af regeringen i Mjølnerparken var den rene fødselsdagssang ved siden af, der blev kritikere til del dengang, og ingen, absolut ingen, der havde ambitioner om at blive til noget andet og mere end selvstændig gadefejer med bijob som freelance cykelsmed, skulle have noget klinket, der var låg på, der fandtes én mening om den ting, og der var flere dissidenter per løbende meter i Sovjetunionen end i lille, socialdemokratiske Danmark, hvor den herskende klasse havde bestemt retningen.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper