5. september 2018

V-lokalpolitiker om lovpligtigt håndtryk: “Jeg tror, at det er et skridt på vejen hen mod nazismen.”

Politikere fra ‘Det Liberale Venstre’ kan leve med at være garant for socialdemokratisk omfordeling, men ikke med hævdvundne traditioner såsom et simpelt håndtryk. Den åbne hånd og håndtrykket er ofte anvendt som symbol for multikultur og gensidig tolerance, men det er nu ‘et skridt på vejen hen mod nazismen’. Vi lever i absurde tider.

En historie fra DR.dk – Venstre-byrådsmedlem om Støjbergs forslag om håndtryk: Et skridt på vejen mod nazisme.

“Inger Støjberg bevæger sig tæt på en både nazistisk og populistisk retorik, når hun foreslår at gøre det lovpligtigt, at udlændinge fremover skal give hånd under en særlig ceremoni, før de kan få dansk statsborgerskab.

Sådan lyder den hårde kritik, som kommer fra en af Inger Støjbergs partifæller, Merete Due Paarup, der er medlem af byrådet i Kolding for Venstre. …

– Jeg tror, at det er et skridt på vejen hen mod nazismen. Ganske enkelt ser jeg en kraftig højredrejning og mere ekstremisme, end der tidligere har været. Når man siger ja til det her, så tænker jeg ‘hvad bliver det næste’?'”

“… en positiv bivirkning ved du tager et meget langt og fast håndtryk i dem, der vil tvangshåndtrykke er, at så kan de da i det mindste ikke løfte hånden til en hilsen, der er værre…” (Merete Due Paarup, 1. september 2018)



3. september 2018

Pind: Populististiske bevægelser er ‘en pest over europa’ – “Den, der gemmer sig bag en mur, taber.”

Det pæne liberale borgerlighed ramte den brutale virkelighed, men nægtede at rette ind, og mistede den folkelige opbakning. Søren Pind forlod dansk politik tidligere på året, og tidspunktet var velvalgt. Status quo-partiernes dage er talte. Godt for Danmark. Godt for danskerne. Kommentar på B.dk af Søren Pind – Pest over Vesten.

“Den frihedsorienterede borgerlighed er udfordret af sin grimme fætter verden over. Alt, hvad der engang gjaldt som udtryk for borgerligheden, er under angreb. Ikke udefra. Men indefra.

Vi ser det i USA med præsident Trump. Vi ser det i Storbritannien. Og vi ser det herhjemme. Overalt i Vesten angribes de institutioner og den ramme, vi har bygget over de sidste 70 år. … tilsammen tegnes et billede af et samlet, voldsomt angreb. På det, der har skabt den frieste og rigeste livsform på kloden. …

Vi har set, hvad feje, populistiske bevægelser har at byde på. En mageløs afstumpethed. Utryghed og opsplitning.. Et mørke der føder på angst. Vi har set, hvad feje, populistiske bevægelser har at byde på. En mageløs afstumpethed. Utryghed og opsplitning. Et mørke der føder på angst. … Den, der gemmer sig bag en mur, taber.

Disse bevægelser og holdninger er en surdej. Og det samfund og de partier, der bygger på det, bygger på sand. For det er en pest over Vesten. Hvor vi vil ende med ikke at kunne genkende os selv. Det er tid at sige fra. Man kunne symbolsk starte med at afskaffe den unyttige og ressourcekrævende grænsekontrol. Der står jo alligevel snart et vildsvinehegn.”



27. august 2018

“…. hvordan i alverden går det til, at queers er så besatte af hudfarve, når køn ikke må betyde noget?”

Forrygende stunt af Anna Libak, der netop er blevet folketingskandidat for Venstre. Fra Altinget.dk – Da jeg blev udskammet som hvid

“… nu om dage er det so yesterday at være almindelig lesbisk. … Det nye er at forkaste alle kønsstereotyper; for nu er tiden queer, og ens gender er i gender fluid flow.’

Det mærkelige er så, at det samme overhovedet ikke gælder hudfarve. Man er stadig sit pigment og måske mere end nogensinde. Det fandt jeg ud af, da jeg forleden slæbte min søn med til Nørrebro Pride 2018…

Men ak. Da den alternative pride skulle formeres foran Nørrebro Station, meddelte arrangørerne, at alle ‘racialiserede’ mennesker skulle gå forrest. Det viste sig at betyde, at folk skulle tage opstilling i paraden efter deres hudfarve. De farvede skulle gå først, og de hvide bagefter.

En af dem, der helt klart skulle gå bagved, var min facebook-ven Jesper Gisli… Han havde i dagens farvefikserede anledning iført sig en sort T-shirt med et hvidt budskab: ‘Hvide heteromænd for mangfoldighed og fri seksualitet for alle’. Men det blev simpelthen for hvidt til arrangørerne. En times tid senere skrev han til mig, at han var blevet bortvist af vagterne.

I modsætning til Gisli var hverken min søn eller jeg indstillet på at gå med i paraden som hvide. Som rigtige queers opponerer vi imod en binær, sort-hvid pigmentforståelse og betragter os som colour-fluid.

Vi har aldrig nogensinde meldt os til at være hvide…

Så hvordan i alverden går det til, at queers er så besatte af hudfarve, når køn ikke må betyde noget?

Oploadet Kl. 02:54 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


25. august 2018

David ‘Che’ Trads (og Stine Bosse): Fascistisk ikke at ville give ‘troende muslimer’ dansk indfødsret…

Nye Borgerlige vil afskære ‘troende muslimer’ fra at få dansk statsborgerskab, fortalte partiets folketingskandidat Mette Thiesen på Facebook i mandags, og satte hermed en streg i sanden i forhold til tidens lappeløsninger – om muslimer skal give hånd, om hvorvidt det må foregå med handske og fremdeles. For den Radio24syv-borgerlige Jarl Cordua er det ikke ‘i Grundlovens ånd’, og for David Trads og Stine Bosse er det udtryk for ‘fascisme’.

Som enhver der har beskæftiget sig lidt med emnet ved, så tildeles ‘dansk indfødsret’ af folketinget ved lov (§ 44,1), og folketingsmedlemmerne er alene bundet af deres overbevisning (§ 56). Ikke-danskere får i sagens natur først grundlovssikret religionsfrihed (ikke lighed), når de har fået statsborgerskab, og det må være noget nær kvintessensen af apolitisk sund fornuft, ikke at give kost og logi til demokratiets ideologiske modpol.

Partiformand Pernille Vermund præciserer partiets politik i et interview på EB.dk.

“Det er vores politik, at vi ikke vil tildele statsborgerskab til folk, der kommer fra lande baseret på muslimske værdier.” (Pernille Vermund)

Professor Ole Hasselbalch skrev lidt dybere om emnet tilbage i 2014 på Trykkefrihed.dk – Statsborgerskab, diskrimination og Grundloven.

“Det er… en misforståelse, at Grundloven skulle hindre Folketinget i at nægte muslimer dansk statsborgerskab. Tværtimod.

Efter Grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov, dvs. via Folketingets vedtagelse af en lov om, at den konkrete person, det drejer sig om, skal have indfødsret.

Under afstemningen om en sådan lov er folketingsmedlemmerne ifølge Grundlovens udtrykkelige indhold kun bundet af deres overbevisning.

De kan med andre ord fuldt lovligt lade alle overvejelser for og imod indgå i denne stillingtagen.”

(David Trads på Twitter, 23. august 2018)

(Stine Bosse kommenterer)

“Dette parti har tabt sutten. Vil udelukke folk fra deres rettigheder på grund af deres sindelag. Det kan umuligt være i Grundlovens ånd. Det er et meget godt eksempel på, hvordan mange især – såkaldt borgerlige- i ren frygt eller had sælger ud af de mest fundamentale frihedsrettigheder i et ellers frit og demokratisk samfund: Retten til at tro og tænke selv de særeste ting. Desværre skal der nok være fjolser nok, der giver dem ret.” (Jarl Cordua, Radio24syv-borgerlig, 23. august 2018)



20. august 2018

Venstre: Lars Løkke Rasmussen vil genvælges for enhver pris, dog ikke fokusere på udlændingepolitik

Tidligere på måneden forklarede beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, at København godt kunne ‘tage flere’ flygtninge. Hun er valgt for Venstre. Et fokusgruppe-styret parti, med en enkelt beklagelig undtagelse. Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan leve med socialdemokratisk politik, men ikke en stram udlændingepolitik, uanset hvad danskerne mener om samme.

(Foto: Facebook, 17. august 2018)

(Foto: Gallup, B.dk)

Oploadet Kl. 10:46 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


29. juli 2018

Integrationsydelse fik ikke flygtninge i ‘grønne sæsonjobs’: “Jeg er ikke blevet kontaktet af nogen”

I går hørte jeg Flaskens Ånd på Radio24syv, hvor Poul Pilgaard Johnsen over en flaske Chardonnay talte med tidligere minister Britta Schall Holberg (V) på Hagenskov Slot, hendes vestfynske domicil. Samtalen gik blandt andet på den nuværende Venstre-rergering og Inger Støjberg. Slotsfruen kunne ‘ikke forstå det menneskesyn’ der lå bag den nuværende udlændingepolitik, og tilkendegav, at hvis hun var integrationsminister, så ville hun få de her mennesker ‘til at falde til i det samfund her’. Hun understregede at ‘forskellighed’ betød meget for hende, og at Danmark i øvrigt godt kunne bruge de fremmede i vores virksomheder: “… vi får i den grad brug for arbejdskraft”.

Samme morgen kunne man læse følgende historie i Jyllands-Posten, her citeret fra JP.dk – Flygtninge går stadig i en stor bue uden om de grønne sæsonjob.

“Forventningen om, at flygtninge og familiesammenførte ville blive motiverede – eller pressede – til at lægge billet ind på de grønne sæsonjob som f.eks. jordbærplukker er ikke blevet indfriet.

For to år siden blev ydelsen til ledige flygtninge næsten halveret med indførelsen af integrationsydelsen… Det fik bl.a. socialrådgivere og arbejdsgivere til at forudse, at flygtninge ville begynde at tage kampen op med østarbejdere om bl.a. sæsonjob på de danske marker.

Søren Olesen, der dyrker jordbær og hindbær ved Skælskør, har imidlertid akkurat som de foregående år udelukkende østeuropæiske bærplukkere. Han har ikke fået henvendelser fra flygtninge – eller danske ledige – der ønskede at lægge billet ind på jobbene, siger han.

‘Jeg er ikke blevet kontaktet af nogen,’ lyder det fra formanden for det landsdækkende brancheudvalg for frugt og grønt… Søren Olesen har heller ikke hørt om kolleger, der har fået ansøgninger fra – eller har ansat – flygtninge op til denne sæson. Det samme er meldingen fra Claus Hunsballe, der er formand for de danske jordbæravlere…

(GLS-A ser store muligheder i IGU-loven, GlS-A.dk, 24. november 2016)

GLS-A ser store muligheder i flygtninge i de grønne erhverv, og som arbejdsgiverforening vil vi gerne være med til at løfte integrationen af flygtninge på det danske arbejdsmarked.” (Jens Bjørn Poulsen, direktør i GLS-A)

Oploadet Kl. 11:25 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


18. juli 2018

Offer for venstreradikal terror: “Jeg fortryder, jeg var alt for dårlig til vise, at jeg… følte med folk…”

Det er sjældent jeg læser en artikel fra Zetland, men når det sker, så får man lige akkurat det man forventer. Lidt som Politiken, bare mere koncentreret. Herunder et længere interview med tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj. Efter at have fortalt om det politiske attentat mod hendes privatbolig med sovende børn (uden at omtale gerningsmændenes politiske observans), handler resten af interviewet om hendes ideologiske selvransagelse. At grænserne ikke er åbne nok, at kritikken af Islam hæmmer integrationen og fremdeles. Hun fortryder.

Fra Zetland (af Philip Flores) – Rikke Hvilshøjs hus blev sat i brand, da hun var integrationsminister. Men hun var mest bange for at møde überhumanisten Carsten Jensen.

“Rikke Hvilshøj havde været til møde i Sønderjylland den aften i juni 2005. Familien lå og sov, da ministerchaufføren på den forkerte side af midnat lod den grå Mercedes rulle op foran huset i Greve og satte hende af på fortovet. … Måske faldt hun alligevel aldrig helt i søvn. I hvert fald var hun den eneste i huset, der få minutter senere – lige omkring klokken tre om natten – registrerede det ellers øredøvende brag. Hendes mand vågnede end ikke af, at hele soveværelset blev blændet op, som var det højlys dag udenfor.

Rikke Hvilshøj vækkede ham og løb selv hen til vinduet og så bilen omgivet af et flammehav ude i carporten. …

En nabo stod allerede og hamrede på fordøren, og mens Hvilshøjs mand nu løb ind for at vække børnene, ringede hun selv til 112, inden hele familien flygtede ud gennem bagdøren – ud gennem haven og ud på gaden. Hun råbte og skreg, mens ilden spredte sig fra carporten og tog fat i hovedbygningen og taget på huset…

Dén nat, hvor Rikke Hvilshøj – eller i hvert fald hendes bil og hus – blev mål for et politisk motiveret angreb, der i brutalitet har få paralleller i Danmarks demokratiske historie, vil altid forfølge Rikke Hvilshøj og hendes familie. Selvfølgelig fordi det var en forfærdelig oplevelse, men måske endnu mere fordi det er brandattentatet, mange husker, når de hører navnet Rikke Hvilshøj.

[…]

Det var ikke en ambition at fremstå hård. Det var heller ikke noget, Anders havde bedt mig om. Men så dukkede alle de der enkeltsager op om folk, der skulle udvises eller ikke kunne få familiesammenføring. Den måde, jeg håndterede de sager, dét er en af mine store fortrydelser,’ siger hun:

‘Jeg fortryder, jeg var alt for dårlig til vise, at jeg selvfølgelig følte med folk, der ofte var syge og levede under svære omstændigheder. Jeg fandt aldrig en god balance mellem at vise empati og samtidig sige, at lov er lov.’

Hvis ikke hun var det i forvejen, så gjorde brandattentatet hende til synonym med en uforsonlig udlændingedebat, der – mener hun selv – siden blot er eskaleret og eskaleret og intet godt har gjort for integrationen:

Meningen med den stramme udlændingepolitik var jo at skabe et rum til en positiv integration for dem, der har ret til at være her. Det hele nytter jo ingenting, hvis man så alligevel skubber de her mennesker væk, i stedet for at tage dem til sig,’ siger hun:

I dag kan jeg slet ikke følge med mere. I dag er hele Folketinget – i hvert fald til og med SF – jo nærmest gået højre om mig.‘ …

‘Jeg betragtede mig først og fremmest som et liberalt tænkende menneske, og de liberale tanker placerede jeg så i Venstre. Det er ikke for at lægge afstand til Venstre, men bare for at forklare, hvordan rækkefølgen var for mig. Jeg følte mig først og fremmest styret af mit eget liberale syn på mennesket og samfundet, og der var så nogle muligheder, der bød sig til.’ …

Hun peger selv på bløde tiltag som en Grundlovskonkurrence efter Mohammedkrisen, hvor unge med indvandrerbaggrund fik en del af ministrenes taletid på Grundlovsdag. Tiltaget førte blandt andet til et lettere ikonisk billede, hvor Anders Fogh Rasmussen ved et grundlovsarrangement står og holder en ung mand i hånden, der senere vente demokratiet ryggen til fordel for den ekstreme organisation Hizb-ut-Tahrir. Ikke desto mindre, siger Rikke Hvilshøj:

‘Jeg syntes, det var vigtigt at få sat en dagsorden om, hvordan udlændinge rent faktisk kunne bidrage positivt.’

[…]

Dagen efter angrebet havde en gruppe ved navn Grænseløse Beate taget ansvaret i en e-mail, sendt fra en internetcafé, men politiets spor endte blindt og har endnu i dag aldrig ført til en anholdelse af gerningsmændene. …

‘Lige så meget som jeg stadig synes, der skal være en konsekvent og stram udlændingepolitik, så synes jeg i dag, at den stramme udlændingepolitik smitter alt for meget af på integrationspolitikken. Det nytter ikke noget, at vi signalerer til de mennesker, der gerne vil være her og har ret til at være her, at der alligevel ikke er plads til dem,’ siger hun. …

‘Jeg kan godt forstå, hvis særligt muslimske udlændinge i Danmark i dag som gruppe føler, at de bliver skammet ud. Det gør ikke noget godt ved mennesker, og det gør ikke noget godt for Danmark.’

(Collage: ‘Zetland -Indsigt. Intet andet.’, TV2 News, 2017)



13. juli 2018

Tesfaye: Velfærdsstaten lokker, syriernes ophold i Danmark må i udgangspunktet være ‘midlertidigt’

Folketingsvalget nærmer sig, og alle politikere med en forhåbning om indflydelse positionerer sig derfor tæt på den gennemsnitlige dansker. Noget indikerer at Socialdemokraterne mener det denne gang, men Mathias Tesfaye er ikke mere repræsentativ for sosserne end Inger Støjberg er for Det Liberale Venstre. En ideologisk lynafleder, der skal bygge bro mellem folkedybets akkumulerede vrede og det EU-sanktionerede status quo. Når det er sagt, så må man rose Tesfaye for at forstå det essentielle.

Jeg har tidligere blogget om syriske flygtninges ferierejser i hjemlandet. Her lidt fra Tesfayes kommentar i Berlingske – Støjberg lukker øjnene for ubekvem sandhed.

“Jeg indrømmer gerne, at jeg spærrede øjnene op, da Radio 24syv sendte mig annoncen. Journalisten havde selv købt billet og foretaget interviews med syriske familier, der forlod terminalen i Billund med kurs mod hjemlandet.

Bag den lille annonce gemmer sig en større sandhed bag de seneste års flygtningestrømme. Nemlig at mange flygtninge ikke har noget reelt ønske om at flytte hjem. Flere af dem har boet i længere tid i flygtningelejre i Jordan, Libanon eller Tyrkiet. Da de forlod dem og bevægede sig mod Europa, var det for at etablere en ny tilværelse med deres familie. De køber derfor kun returbilletter, når de skal hjem til Syrien.

Det danske samfund understøtter endda opfattelsen af, at deres migration er permanent, når vi i officielle breve til flygtningene skriver, at de får asyl med mulighed for varigt ophold. Jeg vil vove at påstå, at danske myndigheder generelt møder de nyankomne med den forventning, at de nu skal være i Danmark resten af livet. Men hvorfor egentlig det? Udgangspunktet bør være, at folk vender hjem og deltager i genopbygningen af deres land.

Socialdemokratiet fastholder vores ønske om asylbehandling i modtagecentre uden for EU, kombineret med kvoteflygtninge gennem FN-systemet. Men indtil det kan realiseres, må danske myndigheder skære ud i pap for nyankomne, at deres ophold i Danmark som udgangspunkt er midlertidigt.

Hvor mange flygtninge flytter reelt tilbage, når konflikterne er overstået? Ja, det ved vi dybest set ikke. Jeg har bedt Inger Støjberg om at undersøge det. Men det har ministeren ikke ‘fundet anledning til at iværksætte’. Hun vil altså ikke svare!

Mon ikke sådan en undersøgelse ville have afsløret, at asyl i Danmark reelt er billetten til permanent ophold i en velfærdsstat? Mon ikke det er denne ubekvemme sandhed, der ikke må komme for dagens lys?”

(Check-in Billund, 2018/4, s. 47; Foto: Collage)

Oploadet Kl. 16:02 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


2. juli 2018

Rune Selsing om den manglende diversitet: “Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed…”

Sidst jeg hørte Radio24syv blev Donald Trump kaldt racist, men det er ferietid, og hvis jeg skulle opsamle alle eksempler, så kunne jeg ikke lave andet. Radio24syv har en mindre venstre-ideologisk tilgang til stoffet end DR, men i det store og hele, er det ikke meget kanalen har at byde landets mange kulturkonservative. Altså, udover hån og slet skjult foragt. Personligt begræder jeg ikke flytningen af Radio24syv til en lokalitet vest for Storebælt. Om det hjælper på slagsiden er svært at sige, men selv gode journalister bliver håndtamme eftersnakkere, når de dagligt er nødt til at positionere sig i forhold til den yderste venstrefløj. Færre statsmedier havde været bedre.

Rune Selsing om flytningen af Radio24syv – Radio24syv blev straffet for at være venstreorienterede.

“Lad os bare tage programmet Cordua & Steno, der er blevet markedsført som Danmarks eneste borgerlige debatprogram. Det er dog så som så med borgerligheden. Jarl Cordua tilhører københavnerfløjen af Venstre (dvs. folk fra udkantsdanmark der er flyttet til København) og er kendt for at hade DF. I reklamerne til programmet benægter han i øvrigt at være højreorienteret. Torben Steno stemte ved sidste valg på Alternativet og er overhovedet ikke borgerlig.

Et andet fast program er Lars Trier Mogensens Det Røde Felt, der, som navnet indikerer, er et klassisk venstreorienteret program. Det er hører vel til et sted mellem SF og Socialdemokratiet. Og hvis Enhedslisten skulle føle sig udenfor, kan de tune ind på Pakzads Polemik, hvor de mest outrerede venstrefløjstanker kommer til orde. Både noget med imperialisme og kapitalen. Ren nostalgi!

Radio24syv giver også plads til programmer om udenrigspolitik, EU og prisværdigt nok et fast program om indvandring og integration. Det udenrigspolitiske program Datolinjen er bestyret af Anne Sofie Allarp, der er tidligere formand for SFs ungdom, tidligere ansat og medlem af socialdemokraterne. Hun er ikke medlem længere, fordi hun ikke kunne klare den uanstændige udlændingepolitik.

Europa i Flammer begyndte balanceret med Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen som værter. Det kunne vel trods alt gå med lidt balance, når det bare er noget ligegyldigt som EU, det handler om. De er imidlertid skiftet ud med den socialdemokratiske jubeleuropæer Christel Schaldemose og den radikale jubeleuropæer Jens Rohde. Det er næppe mere end 5% af befolkningen, der er lige så prounion’ske som de to.

Rushys Roulettes er et program, der mest handler om indvandringsproblematikker og har overvejende venstreorienterede gæster, ligesom værten er tidligere folketingskandidat for socialdemokratiet.

Gad vide, hvad Kristian Thulesen Dahl tænker, når han kigger ned over listen af faste politiske programmer? Han tager det nok ganske roligt ved udsigten til at kanalen måske lukker, eller må opgive de etablerede koncepter. Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed, som alligevel fylder i hvert fald en tredjedel af befolkningen?



6. juni 2018

Set på Facebook: “Jeg håber for jer mine venner, at I ikke også bliver udsat for konsekvenserne…”

Efter et halvt års pause fra Facebook er jeg tilbage. Det er desværre stadig det samme. En evig teoretiserende venstrefløj, der problematiserer højrefløjens tone i debatten, og så en lind strøm af venner og bekendte der forsøger at leve med de naturlige konsekvenser af årtiers masseindvandring.

“I går aftes var min søn inde i Munke Mose sammen med nogle venner fra gymnasiet. For dem der ikke kender Munke Mose, så er det en grøn oase midt i Odense, hvor blandt andet unge mennesker mødes og hygger sig. I går oplevede min søns kammerat det, min søn også har oplevet. De står og taler sammen, og pludselig ud af det blå får min søns kammerat et umotiveret slag i baghovedet. Han vender sig om og ser, at det er en araber. Araberen siger til en af sine kumpaner, at min søns kammerat sagde noget om hans mor. Det får den anden araber til at aflevere et spark på knæet af min søns kammerat. Min søn sagde til sin kammerat, at det var bedst at ignorere dem. De tog af den grund tidligere hjem.” (Rachel E.J., 2. juni 2018)

“Noah er min nevø (min brors søn). … I lørdags stod Noah med to venner, en dreng og en pige, og ventede på toget på Charlottenlund station. Her blev de tre unge mennesker udsat for et væbnet røveri og overfaldt af to medlemmer af indvandrerbanden Satudarah. De blev truet med kniv til at aflevere mobiltelefoner og penge. Noahs kammerat fik brækket næsen og muligt kraniebrud. Pigen fik mærker på halsen af vores kære kulturberigeres kvælertag. Noah slap med skrækken… Jeg håber for jer mine venner, at I ikke også bliver udsat for konsekvenserne af vores politikeres bevidste tilintetgørelse af trygheden og transformationen af Danmark til et mellemøstligt uland. Desværre er der meget, der tyder på turen også kommer til jer. Der er IKKE nogle steder tilbage hvor i kan undgå konsekvenserne af vores politikeres svigt.” (Andreas J., 5. juni 2018)

(Beslutningsforslag om afvisning af asylansøgere ved grænsen, 4. juni 2018; Foto: Facebook)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper