27. november 2019

Den ideologiske tolerance er mindst “… blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok”

Undersøgelsen ‘Affektiv Polarisering i Danmark’ bekræfter et velkendt fænomen, der i sagens natur ikke nemt lader sig verificere statistisk.Tre forskere fra Københavns Universitet har undersøgt hvorledes danskere har det med at få en nabo med modsatrettede holdninger, og konklusionen er klar: Folk der stemmer Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre er mindst tolerante. Socialdemokraterne og DF følger gennemsnittet, hvorimod højrefløjen inkl. Nye Borgerlige er mest tolerant. Lignende tendenser ses i USA (Pew). Se evt. adjunkt Frederik Hjorth diskutere fundene i mandagens Deadline.

“I Figur 1 ses resultatet af listeeksperimenterne angående social distance til politiske modstandere i Danmark. I panelet til venstre med de overordnede resultater ses klare tegn på markant social distance til politiske modstandere, uanset om det drejer sig om en person, som man er ideologisk uenig med, eller om en person, der er medlem af et parti, der ligger langt fra ens eget parti.

Resultaterne indikerer, at en væsentlig del af danskerne – cirka en fjerdedel – ikke vil bryde sig om en politisk modstander som nabo. Konfidensintervallerne viser, at andelen er estimeret rimeligt præcist og er signifikant større end nul.

I panelet til højre har vi splittet respondenterne op på deres politiske orientering (mindre partier er slået sammen for at undgå for små grupper og deraf følgende usikkerhed). Også her er resultaterne parallelle, hvad enten vi ser på ideologisk eller partipolitisk afstand (undtagelsen er Venstrevælgere, for hvem den partipolitiske afstand synes mere udtalt). Den statistiske usikkerhed er relativt stor som følge af opsplitningen på de enkelte partigrupper, hvorfor forskellene mellem de disse bør tolkes varsomt. Når det er sagt, indikerer resultaterne interessante forskelle mellem grupperne.

Den sociale distance – både hvad angår partitilhørsforhold og ideologisk orientering – er mindst og tæt på 0 hos vælgere, der støtter Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige (‘Øvrig blå blok’) samt Venstre (for ideologiske modstandere), mens den er størst blandt tilhængerne af partier fra Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre. Vælgere, der støtter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, ligger tæt på det overordnede gennemsnit på 25 pct. Der er altså visse indikationer på, at den sociale distance er mest konsistent blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok. Ikke desto mindre er det også tydeligt, at den sociale distance ikke er begrænset til rød blok. Og det er måske endnu mere tankevækkende, at modviljen også er at finde blandt mange vælgere, der støtter partier på den politiske midte. Kort sagt viser resultaterne, at affektiv politisk polarisering – målt som social distance i form af naboskab – er udbredt i Danmark.” (s. 36f)

(Hjorth et al, Affektiv Polarisering i Danmark, Københavns Universitet, 2019)

“Mere generelt kan social distance – og dermed mindsket (lyst til) interaktion med mennesker, man er politisk uenig med – potentielt have vidtrækkende konsekvenser. Fravalg og dermed fravær af eksponering for politiske modstandere kan muligvis skabe mindre forståelse for andre gruppers synspunkter, udfordringer og behov. Det kan anspore vælgerne til i højere grad at stemme på politiske partier, der advokerer for deres egne partikulære interesser og eventuelt mere drastiske ændringer i den måde, samfundets værdier fordeles på.” (s. 39)



25. november 2019

Radio4: Tre røde diskuterede uenighed med ‘radikaliserede’ (VU’ere), “… det kan jeg slet ikke rumme”

Efter lidt æterbåren waterboarding med P1, står bilradioen fast på Radio24syv-efterfølgeren Radio4. Fredag aften, efter en ekstra-vagt på job, måtte jeg dog opgive at høre ‘Vennetjenesten’ på vej sydpå. De tre værter Mathilde Anhøj, Tue Winther og Kathrine Wismann diskuterede tolerance på sociale medier, og her fremgik det klart, at højrefløjen var noget man talte om – ikke med.

To venstreradikale kvinder og en homoseksuel venstreorienteret mand, lød næsten som en karikeret udgave af Radio24syv, da det var værst . De jokede lidt om at Tue engang for 10-12 år siden havde deltaget i et VU-møde, hvad blev beskrevet som ’superhøjreorienteret’. I grunden er vi jo nok meget enige, lød det kort før jeg slukkede, og skiftede til Billy Joel-hits fra forne tider.

Sådan lød dialogen fra midten af anden time og frem.

Kvinde: … man har jo nogle fordomme, når man kommer fra venstrefløjsghettoen, som jeg gør. Så lærer man lidt at de der højrefløjsmennesker er bare profit og ego, de svage må bare dø på gaden, mens vi andre vader over dem med vores store dyre sko, og smider med penge. Det er sådan et skræmmebillede, man – det er ikke med vilje, men det tror jeg bliver skabt, fordi man ikke får noget anderledes ind. Og så er det også bare en skøn ting, at komme ud i verden og møde mennesker, der havde en helt anden værdisammensætning end mig, men var gode mennesker. Men udover din kæreste, Tue, så kender jeg ikke mange der ikke minder rigtig meget om mig selv.

Tue Winther: Ja, og er det ikke frygteligt.

Kvinde: Jov, men hvor skulle jeg møde dem henne?

Kvinde II: Var du ikke med Tue til VU-fester… (griner)

Kvinde: … men hvorfor. Det er jo heller ikke hyggeligt…

Kvinde: – men jeg vil at sige, at nu har vi noget vidunderligt, der hedder Facebook, som tit gør at man er venner med alle mulige, altså nu er jeg jo vokset op i Sorø, en lille by midt på Sjælland. Der er man jo venner med alle mulige forskellige mennesker, og der har jeg lagt mærke til, at jeg har en tendens til – og det er jo ikke tætte venner, så de har alle mulige andre værdier end mig. Og det kan faktisk godt være svært når jeg ser dem lave et eller andet opslag som er stik modsat mine værdier. Jeg bliver så provokeret.

Tue Winther: – dine tætte venner, dem fra Sorø?

Kvinde I: Nej, bare sådan nogle gamle venner fra Sorø, eller venner jeg lige har mødt, hvor jeg ikke rigtigt har taget stilling til deres værdibaggrund. … Og så skriver de et eller andet, der for mig er bare sådan ‘Ned med de skatter’, eller ‘Vi skal ikke bruge alle de penge på hospitaler’, hvor jeg er sådan – det kan jeg slet ikke rumme.

Tue Winther: Det der Facebook, det er bare et sted hvor man bliver opmærksom på utrolig mange menneskers meninger, som man måske ikke rigtigt er blevet udsat for før. Bruger I det meget. Skriver I mange sådan ‘Jeg mener kraftedderme at…-‘

Kvinde I: Ej, jeg tror at hvis man er venner med mig på Facebook, så har man nok en rimelig god ide om at jeg er rimelig venstreorienteret. Fordi jeg deler underskriftindsamlinger.

Kvinde II: – og demonstrationer har jeg lagt mærke til.

Kvinde I: – for at få børn ud af Sjælsmark, altså de her udrejsecentre. Sådan nogle ting, eller hjemløse som har nogle frygtelige vilkår, eller… i den dur.

Tue Winther: Men du går ikke sådan rigtigt ind i debatten.

Kvinde I: Der har været enkelte gange hvor jeg ikke har kunne dy mig for at komme med et eller andet, men jeg prøver at lade være, for det ender altid et eller andet sted hvor jeg… giver lidt op, tror jeg. Nogle diskussioner, hvor jeg ikke kommer til omvende dig alligevel fremmede menneske, så kan det sgu da være lige meget.

Kvinde II: Jeg vil sige, at jeg ikke går ind i debatter på andres profiler, men hvis jeg laver et opslag og der er nogle der skriver noget, så kan jeg heller ikke holde min kæft. Og nogle gange er jeg også endt i nogle sindssyge diskussioner, og der er faktisk en gang her hvor jeg, det er et lille år siden, hvor jeg endte ikke bare med at ‘defriende’, men faktisk at blokere en, fordi han blev ved med at skrive, og jeg synes – fra mit værdisystem, så skrev han så kvindehadsk. … Jeg kan huske den gang med landsholdet og ’store patter’ ude i omklædningsrummet… Jeg er bare så meget imod… Jeg endte med at ‘unfriende’ og ‘unfollow’ folk, for jeg magter ikke…

Kvinde I: – det skal man da så bare også gøre.

Kvinde II: Jeg magter ikke de andre, i gåseøjne, ik’.

Kvinde I: – på sociale medier, slet alle dem du ikke gider…

Tue Winther: … har nogenlunde samme baggrund, og så er de gået ind i en sekt eller noget – hvordan er det sket? Hvad har præget dig til at du nu skulle blive totalt radikaliseret?

Kvinde: – I gymnasiet der havde jeg en ven, der var medlem af Venstres Ungdom – det kan være du kender ham Tue.

Tue Winther: Det kan jo være, jeg var jo til et møde.

Kvinde: – men superhøjreorienteret, og vi havde altid en diskussion i samfundsfag og historie. Det var gemytligt nok, men vi var altid på hver sin fløj. Og så lige pludselig på Facebook, så jeg bare at han var blevet venstreorienteret begyndt at læse historie eller et eller andet med alle de gamle marxistiske undervisere undervisere på universitet. Han havde bare ændret holdning. Og det var bare så fedt – jeg vandt!

[…]

Kvinde: Man kan ikke holde kæft for evigt.

Tue Winther: – men det kan man jo godt. Man kan da sagtens holde kæft for evigt, hvis det bliver for…

Kvinde: Nu talt vi om Umut Sakarya, og når dr opstår ting i nyhedsstrømmen, og sådan noget. Så bliver man jo nødt til at diskutere det.

Kvinde: … det synes jeg vi havde brug for efter en aften med megen spirituel tyngde (fniser), og vold og mord…

Tue Winther: – og også meget enighed, må man jo sige.

Kvinde I: Ja, fra vores lille cirkel.

Kvinde II: Ja, og måske også for meget enighed. Og lad det være os en lærestreg på en eller anden måde.

[…]

Kvinde: I sidste time der satte vi igang i en lille ego-test, fordi jeg gerne vil vide hvor egoistiske I egentligt er. Fordi noget af det vi kom frem til her i aften, det er at vi måske ikke er så forskellige alligevel os tre. Vi er ikke så uenige.

Tue Winther: – Nej

Kvinde: Tue er måske en lidt konservativ 50’er-mand, der har været medlem af Venstre Ungdom engang. Men vi er nok ret meget i samme fløj.

Tue Winther: Ja!

Kvinde: Det må vi altså bare acceptere.

Kvinde II: – det må vi bare acceptere.

[…]

Kvinde: … du siger bare nej. Erklæret afstumpet.

Tue Winther: – sådan er vi i VU.

Kvinde: – Nej, pjat…

[…]

Kvinde: Hvis jeg får opfyldt mine basale behov, så er jeg ligesom en gave der bliver ved med at give.

Tue Winther: – Ligesom kommunismen.

Kvinde: Ligesom kommunismen, ja.

Kvinde: Hvis jeg bliver mere egoistisk end dig Tue, så skal jeg melde mig ind i VU. Som en slags straf.

Kvinde: … nu bliver jeg smidt ud af Enhedslisten, og skal melde mig ind i VU… hvor jeg hører til.

(Collage: De to kvindelige Radio4-værter)

“Med med de endelige rammebetingelser på plads lyder kravet nu, at radiokanalens hovedredaktion og mindst 70 pct. af medarbejderne skal rykke mindst 110 km mod vest.” (Jyllands-Posten, 22. marts 2019)



18. november 2019

Blå oppostionsleder til ‘alle religiøse mindretal’: Der er plads til jer (ikke plads til jeres modstandere)

Medierne vil gerne tale om splittelse i Det Liberale Venstre, men uenigheden stikker ikke dybere end Støjbergs Facebook-profil. Hun sætter ord på folkelige frustrationer over masseindvandringen, og accepteres kun, fordi Venstre har brug for hendes vælgere. Partiformand Jakob Ellemann-Jensen harcelerede på det netop overståede landsmøde over hærværk og chikane rettet mod danske jøder, men den måde han vender ordene på indikerer et slet skjult angreb, ikke blot på et par tilfældige nazister i Randers, men på frustrerede danskere en bloc. Der er plads til ‘alle religiøse minoriteter’, men ‘ikke plads’ til… modstandere af kulturfremmed indvandring.

En historie set hos MSN – Ellemann tager afstand fra at udvise muslimer på grund af deres tro.

“Der er fortsat diskussion om, hvilken linje i udlændingepolitikken Venstre skal have. Det står fast efter en meget omdiskuteret undersøgelse i Mandag Morgen fra oktober. Den viste, at 28 procent af danskerne mener, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.

Nu blander formand Jakob Ellemann-Jensen sig i debatten. Det sker til Venstres landsmøde i Herning, hvor han indirekte kommenterer undersøgelsen og de reaktioner, der har været på den. …

– Venstre vil altid stå på et urokkeligt fundament af trosfrihed.

– Derfor vil jeg også gerne sige det meget klart til alle religiøse mindretal: Det er ikke jer, der ikke skal have en plads i Danmark. Det er dem, der chikanerer og forfølger religiøse mindretal, der ikke er plads til i Danmark, siger Ellemann-Jensen.”

(Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og Kristian Jensen, Venstres landsmøde, Herning, 16. november 2019)

“Når målingen viser det, så er det sikkert, fordi der er rigtig mange, der har det ligesom mig: Jeg er så træt af at høre om islam mig her og islam mig der som begrundelse eller dårlig undskyldning for alt fra de fejeste terrorhandlinger til såkaldt æresrelateret vold, krav om indskrænkning af ytringsfriheden og retten til at kritisere religion, manglende ligestilling, krav om særbehandling på arbejdspladsen, i skolen eller i svømmehallen. Alt det, som bekymrer rigtig mange af os…” (Inger Støjberg, BT, 4. november 2019, ‘Derfor har så mange danskere fået nok’)

“Vi skal ikke finde os i, at de mennesker bliver udsat for en nedrig og udskammende retorik, alene fordi de er muslimer eller tilhører en hvilken som helst anden trosretning. De skal ikke hænges op på mindretallets ugerninger. Langt størstedelen af vores muslimske medborgere lever i fredelig sameksistens med den brede danske befolkning. Vi må aldrig lade dem tvivle på, at de er velkomne. Selvfølgelig er de det. Vi har brug for alle mennesker, der kan og vil Danmark.” (Jan E. Jørgensen, Fatma Øktem mfl., Jyllands-Posten, 14. november 2019, Vi har brug for alle dem, der kan og vil Danmark)



13. november 2019

“I er ikke velkomne i Danmark”, skrev statsministeren på Facebook, mens den røde løber blev rullet ud

“I er ikke velkomne i Danmark.”, skrev statsminister Mette Frederiksen på Facebook, henvendt til Syrien-jihadister. Det lyder selvfølgelig godt, men som hendes partifælle justitsminister Nick Hækkerup så rigtigt påpeger, så bad den tidligere regering om at få Ahmed el-Haj udleveret til Danmark. Og den praksis bliver ikke ændret trods hårde udmeldinger på sociale medier.

Her til morgen tonede Alternativets Udlændingeordfører Sikandar Siddique frem på TV2 News. Her forklarede MF’eren, der tidligere var tilknyttet Hizb-ut-tahrir, at Islamisk Stats børn var Danmarks ansvar, og at det burde være slut med den ‘gammeltestamentlige arvesynd’. Vi lever i absurde tider…

(Collage)



31. oktober 2019

Søren Pind: “… finansminister Thor Pedersen, der altid omtalte udviklingsbistanden som negerpenge”

Så kom jeg endelig igennem Søren Pinds ‘Frie ord’, der er interessant, men alligevel skuffer fælt. Han markedsfører sig selv som den sande liberale, og intet er for småt i den henseende. Omvendt så glemmer han helt 2011-debatten om ‘assimilation’, ligesom han flere steder helt undgår at stille sig selv de mest elementære modspørgsmål. Tre citater…

“Svend Gunbak, som var hyret ind som indpisker og chefstrateg for vores kampagne, ringede ofte og talte med Venstres pressechef, Michael Kristiansen, med disse og hine input, som vi ofte så omsat i tiltag nationalt. Blandt de mere kulørte køorte blandt andet Venstres medlem of Borgerrepraesentationen taxachauffor Wallait Khan som chauffør for Anders Fogh for at vise Venstres diversitet. Khan var skiftet til Venstre i løbet af valgperioden og var meget opsat på de liberale ideer om økonomisk frihed og selvstændighed. Han bragte Fogh rundt i det pakistanske miljø, hvor Venstres formand blev modtaget med behørig jubel. Fogh brugte det til at understrege, at Venstre gik på to ben i udlændingepolitikken – nemlig at de flittige og dygtige skulle have lov at være her, hvorimod de kriminelle skulle udvises. Ironisk nok viste det sig mange år senere, at Khans søn blev den omstridte leder af LTF, der endte med at blive udvist af Danmark for virkelig grov kriminalitet over årene. Khan selv forlod Venstre efter valget i 2005.”

“‘Vil du være udviklingsminister?’ lod spørgsmålet. Jeg udbrød: ‘Skal jeg være negerminister?’ Det var en uventet post, jeg troede egentlig, jeg skulle i Kulturministeriet, men gav ham med det samme mit ja! Det lidet flatterende udtryk stammer fra tidligere finansminister Thor Pedersen, der altid omtalte udviklingsbistanden som negerpenge. Statsministeren fik mig til at sværge, at jeg aldrig ville bruge det udtryk igen – det lovede jeg ham. … I dag kunne jeg ikke drømme om at bruge det udtryk. Det vidner om tidens gang.”

“Fra myndighedsside var vi bekymrede for enorme ophobninger ved grænseovergangene ved færgerne i Helsingør og ved broen og andre slige steder. Rigspolitichefen meddelte mig derudover i ganske klare termer, at politiet ikke havde ressourcer til at gennemføre en fuldstændig grænsekontrol. I regeringen var der diskussioner om at bygge en mur af pigtrad og beton ved grænsen til Tyskland. Meget præcise planer blev udarbejdet. Det viste sig, at vi ikke lå inde med de tilstrækkelige ressourcer, og at materialer og genstande til at foretage en sådan voldsom beslutning slet ikke var en del af vores beredskabslagre. I al stilfærdighed blev nogle af disse ting indkøbt internationalt. En af de få, der holdt hovedet koldt i den sammenhng, var statsministeren. Vi var mange, embedsmænd og ministre, der i de dage priste os lykkelige over den erfaring og dygtighed, hvormed han ledede møderne og konkluderede efter meget svære diskussioner. Men regeringen var i hvert spørgsmål delt mellem hardlinere og mere pragmatiske kræfter. Således også i spørgsmålet om grænsekontrol. Sålænge vi i realiteten blot kunne sende folk videre til Sverige, kunne det gå. Men hvis svenskerne lukkede grænsen?”



30. oktober 2019

24syv-panel imod DFs ‘ondskabsfulde retorik’ – Lykketoft om Enhedslisten: “De er ikke ekstremister.”

Det lykkedes mig ikke at komme helt igennem sidste udgave af ‘Huxi og Det Gode Gamle Folketing’, der denne gang inkluderede repræsentanter for Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative – tre partier, der står som garanter for den demokratiske nationalstat, og i det store og hele har overtaget Dansk Folkepartis udlændingepolitik.

Alle tre tog ikke desto mindre afstand fra Dansk Folkeparti, og problematiserede retorikken. Den konservative eks-MF’er forsvarede sit parti med, at Socialdemokratiet jo også er afhængig af Enhedslisten. Det fik Mogens Lykketoft op på de høje nagler: Enhedslisten er på nogen måde et ekstremistisk parti, og der er intet gammelkommunistisk over partiet. Vesselbo nævner at Pernille Skipper er tidligere VU’er, og ignorerer rask væk at samme var medlem af at trotskistisk parti frem til hun blev politisk ordfører i foråret 2016, hvor hun tilkendegav at hun ikke havde ‘ændret politisk holdning’. Lykketoft nævner, at Johanne Schmidt-Nielsen startede sin politiske karriere i DSU, og ignorere på samme måde hendes efterfølgende aktiviteter for Antifascistisk Aktion og lignende revolutionære bevægelser.

Der er noget helt galt, når erklærede demokrater intet problem har med den revolutionlære venstrefløj, men omvendt foragter den nationalsindede folkelighed. Sidste mand slukker lyset…

Mogens Lykketoft (S): den ondskabsfulde retorik, der også har været Dansk Folkepartis måde at drive politik på. De er blevet overflødige, ja, men ikke fordi man har overtaget deres politik, men fordi man i højere grad har inddæmmet de reelle problemer som knytter sig til en ureguleret indvandring, og en manglende integration.

Anne Birgitte Lundholt (K): – Ja, og så vil jeg sige. Jeg føler at Socialdemokratiet har overtaget den politik, og på det område er de så blevet overflødige. … Okay, så har man sagt, at vi skal have udlændingepolitikken, og den kan vi så få to steder. Nemlig hos i Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti.

Lykketoft: – og hos Venstre og hos De Konservative.

Lundholt: – Jeg tror, at lige præcis her vil du så netop nok se, at der… Men så bliver det jo til gengæld interessant at se eksperimentet, når vi nu kommer lidt længere frem. Jeg vil sige, at Enhedslisten opfører sig som et pænt parti, men det er jo et yderparti, og det er et ekstremistisk parti der rummer nogle kræfter, som jeg helst ikke vil have får for stor indflydelse i Danmark, hvis man skal se det fra mine sko.

Eyvind Vesselbo (V): Der er både brug for en ny retorik, og en ny politik, der ikke er populistisk symbolpolitik… Meget har haft den effekt, at det har marginaliseret store grupper af den danske befolkning fra den øvrige del af befolkningen. Det giver nogle problemer. … Mange dele af befolkningen, også i Venstre, havde fået nok af den retorik, havde fået nok af den symbolpolitik med håndtryk…

Lykketoft: Må jeg lige sige en enkelt ting, til det der Birgitte sagde. Modsige hende på det der med at Enhedslisten er et ekstremistisk parti. Dengang de blev stiftet, var det ‘de forenede dødsboer’, som Jacob Haugaard, så rigtigt sagde om venstresocialister, gammelkommunister og trotskister og hvad har vi af mærkelige retninger. Alle partier er på en eller anden måde flydende platforme, som tilpasser sig de nye udfordringer, og det som er interessant ved Enhedslisten, og jeg vil gerne forsvare partiet i dag, her i det gamle folketing. De er overhovedet ikke et ekstremistisk parti længere. … Jeg har jo oplevet hele den der proces med Enhedslisten, helt fra de kom ind i Folketinget i 1994, hvor jeg skulle forhandle med dem som finansminister og så videre frem, og kom meget tæt på at kende de ledende figurer. Det mest idiotiske man kan sige om det parti, som Henrik Sass gjorde gang på gang, det et kalde dem gammelkommunister. Altså, hvis der er noget man ikke kan forbinde Johannes Schmnidt-Nielsen med, så er det gammelkommunister. Så hold nu op! De er ikke ekstremister.

Vesselbo: – Skipper har været VU’er engang.

Lykketoft: – Ja, og Johanne var socialdemokrat indtil hun mødte Morten Bødskov, som var DSU-formand, og så meldte hun sig ud. (panelet griner)

Lundholt: Jeg vil godt lige slå en sløjfe, og sige at jeg aldrig har underkendt deres dygtighed i at lave et parti, og også sætte nogle i spidsen som ikke i sig selv er ekstremister. Det jeg sagde, er at de rummer nogle ekstremistiske holdninger, og når jeg siger ekstremistiske holdninger…



2. oktober 2019

Eks-MF’er vil have ‘brede aftaler’ der inkl. Enhedslisten, V og K, “… ikke så meget Dansk Folkeparti”

Uret tikker for Radio24syv, og selvom Huxi Bach jo nok ender på livslang forsørgelse via ‘hele Danmarks Radio’, så er det trods alt en god ting. Som overskurken i’Goldfinger’ svarer James Bond , der fastbundet til et bord før sin snarlige død, spørger, hvorvidt han forventer, at han vil tale: “No Mr. Bond, I expect you to die.”

At høre forhenværende MF’ere diskutere dansk politik anno 2019 i ‘Huxi og det Gode Gamle Folketing‘ er ikke for børn. Alle er enige om at Stram Kurs ingen indflydelse skal have, uanset hvad. Nye Borgerlige nævnes ikke engang, og selv en rød socialdemokrat vil hellere have et samarbejde med Venstre og De Konservative end Dansk Folkeparti. Enhedslisten er omvendt helt uproblematisk, og når Lars Løkke Rasmussen kaldte dem for kommunisterne, så var det lige over grænsen.

Huxi Bach, vært: … hvilket også var Lars Løkkes pointe, jeg synes vi skal lave et samarbejde henover midten, for som Lars Løkke sagde, der står nogle partier helt ude til højre, Stram Kurs blandt andet, og det kan vi simpelthen ikke forsvare at gøre noget på. Eller præge budgetterne, vi er nervøse for hvad kommunisterne ude i Enhedslisten vil, som de nogle gange kalder dem. Det er vel bare en konstatering af, at det der samarbejde inde på midten, det er jo ikke dødt. …

Helle Sjelle (K): … Jeg tror da også, at hvis man havde set at Stram Kurs kom i folketinget, så ville der da også være nogle som havde været mere nærliggende at samarbejde med end Stram Kurs.

Huxi Bach: – Det må man da håbe.

Helle Sjelle: – Ja.

[…]

Sonja Mikkelsen (S): Jeg hæftede mig ved, at han primært sagde det i relation til at holde Enhedslisten ude. … Jeg har da en forventning om, at der vil blive lavet mange ting henover midten, der også rummer Enhedslisten. … Vi havde jo en socialdemokratisk regering – af navn i hvert fald, og der var jo ikke god stemning, men det er der nu, Alle føler sig godt behandlet. Vi er tilbage i kerne-socialdemokratisk politik. Det oplever støttepartierne som trygt og godt, så derfor er udgangspunktet jo godt. Jeg har da en forhåbning om, at der er en rummelighed, der giver en forventning om, at få andre partier med. Venstre og De Konservative typisk, måske ikke så meget Dansk Folkeparti, det tænker jeg sådan set ikke at man vil beskæftige sig meget med. Og måske heller ikke så meget Liberal Alliance. Jeg tror vi vil få mange brede aftaler, også fremadrettet.

(Guy Hamilton Goldfinger, 1964; Foto: Youtube)



11. september 2019

Søren Pind: Regeringen planlagde ‘grænsemur’ i 2015, frygtede at ‘hele Europa ville bryde sammen’

Fra TV2 Online – V-regering ville bygge en mur ved den danske grænse, siger Søren Pind

“Da flygtningekrisen i 2015 var på sit højeste i Danmark blev der udarbejdet ‘meget præcise planer’ om at opføre en mur af beton og pigtråd nær den tyske grænse for at holde illegale flygtninge ude.

Det fortæller tidligere justitsminister for Venstre Søren Pind i talkshowet ‘Lippert’, som bliver sendt klokken 18.20 på TV 2 NEWS.

– Det (en grænsemur red.) var et scenarie, som kunne blive aktuelt, hvis det hele brændte sammen, og det var vi jo bange for ville ske. At hele Europa ville bryde sammen.

– Det var da ikke noget, vi gik og skiltede med. Men nu blev det jo heldigvis ikke aktuelt, siger Søren Pind. …

I sin nye bog, som udkom onsdag, uddyber Søren Pind den daværende Venstre-regerings planer, som ifølge ham gik så vidt, at man allerede havde indkøbt materialer til en mur.

– I regeringen var der diskussioner om at bygge en mur af pigtråd og beton ved grænsen til Tyskland. Meget præcise planer blev udarbejdet. Det viste sig, at vi ikke lå inde med de tilstrækkelige ressourcer, og at materialer og genstande til at foretage en sådan voldsom beslutning slet ikke var en del af vores beredskabslagre. I al stilfærdighed blev nogle af disse ting indkøbt internationalt, skriver han i bogen.

Opdate. Et citat fra Lippert (TV2 News).

“Vi var jo bange for at Europa ville bryde sammen. … Hvis hele Europa brød sammen og folk bare vandrede rundt på gader og stræder, så var det jo noget vi var nødt til at forholde os til. … Det var da heller ikke noget vi skiltede med. … Da de her folk begyndte at gå over grænsen, der havde jeg en snert af den følelse, som jeg tror de danske politikere må have haft den 9. april. Jeg følte mig fuldstændig magtesløs.” (Søren Pind)



31. august 2019

Libak om Løkke: “Men så kom valgkampen. Og lige pludselig mente Løkke noget andet. Helt spontant.”

Så røg Lars Løkke Rasmussen, og det borgerlige Danmark kan komme videre. Gudskelov ikke med Kristian Jensen, men desværre nok med Jakob Ellemann-Jensen. Klart bedre end den ældre udgave af sin far, men vi taler om end mand der tilbage i 2007 meldte sig ud af Venstre i protest mod Venstres linje i udlændingepolitikken. Et parti der inkluderede Karen Jespersen, kunne han ikke acceptere, og meldte sig derfor i Det Radikale Venstre-forgreningen Ny Alliance.

Anna Libak om Lars Løkke Rasmussen i Ekstra Bladet .

“Han har ment, at konventioner som FN’s flygtningekonvention er utidssvarende. Så utidssvarende, at Danmark skal kæmpe for, at de bliver lavet om. Det mener han vistnok ikke mere. Nu mener han, at Danmark skal stå vagt om konventionerne. Og han mener det så meget, at han slet ikke vil høre tale om at lade Nye Borgerlige lægge stemmer til Venstres politik. Fy føj. De vil have et opgør med konventionerne, og det er simpelthen for fælt.

Han har også ment, at udgiftsstop og nulvækst i den offentlige sektor var Venstres politik. Det mener han vistnok ikke mere. I valgkampen lovede han i hvert fald at bruge hele råderummet på velfærd. Før ville han spare penge, nu vil han bruge penge.

Han har også tidligere været meget skeptisk over for de negative konsekvenser af grænsekontrol. Det hed sig endda, at når Dansk Folkeparti ikke kom i regering med Venstre efter valget i 2015, var det ikke mindst på grund af DF’s bastante krav om permanent grænsekontrol. Det ville Venstre ikke acceptere. Det var uliberalt. Grænsebomme rejser man af nød og ikke af lyst.

Sådan er det vistnok ikke længere. For pludselig – hov – blev det under valgkampen i år en mærkesag for Venstre at gå ind for permanent grænsekontrol. Basta. Bom.

Og man kunne blive ved. Lige indtil valget var det Venstres politik, at de afviste børnefamilier måtte blive på Sjælsmark. Fordi udlændingepolitikken blev nødt til at være konsekvent.

Lige indtil valget var det nej til kvoteflygtninge, så længe Danmark fortsat giver asyl og familiesammenføring til tusinder hvert år. ….- Men så kom valgkampen. Og lige pludselig mente Løkke noget andet. Helt spontant. Og måske kun privat? Fra dag til dag udviklede hans synspunkter sig uden forudgående varsel.

… Løkkes rationale var – ræsonnerede man – nok det rigtige: Politik er en konspiration om at gribe magten. Og så må politikformuleringen komme undervejs.

Oploadet Kl. 17:42 af Kim Møller — Direkte link107 kommentarer


14. august 2019

LA undsiger konservatisme, Støvring: “Liberale er ikke blot individualister, men også universalister.”

“Vi røg for ofte i den nationalkonservative fælde”, fortæller Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Berlingske, og pointerer, at vejen frem er ‘den positive og fremskridtsvenlige liberalisme’: “… enhver form for konservatisme skal høre op”. Inger Støjberg er marginaliseret i Det Liberale Venstre, og selvom Liberal Alliance kun har fire mandater i Folketinget, så virker det ikke ligefrem til at det er Henrik Dahl der svinger taktstokken.

Der er dog ingen grund til at håbe på et samlet blåt alternativ. Så ender med nationalkonservatismen, som med gjorde med den borerlige EU-modstand. Død og begravet i topskat og åbne grænser. Kasper Støvring kommenterer den borgerlige uenighed på Altinget.dk – Kasper Støvring om borgerlig krise: Liberalismens svar er ødelæggende.

“For at finde den låge, der kan lede ud af den borgerlige krise, må vi først skaffe os et egnet landkort – vi må definere, hvad borgerlighed er. Til det formål må vi besvare et af de mest elementære spørgsmål, man kan stille sig: Hvad er et menneske?

Allerede i svaret på det spørgsmål opdager vi, at borgerligheden er (mindst) to ting: liberal og konservativ. Og det siger jo noget om, hvor svært det kan være at samle borgerlige om et fælles projekt.

På spørgsmålet vil liberale svare, at mennesket primært er et autonomt individ, imens konservative vil svare, at det er et socialt væsen. Liberale hylder individualismen, imens konservative besinder sig på fællesskabet. …

Liberale er ikke blot individualister, men også universalister. De anskuer individer uafhængigt af deres kulturelle og sociale tilknytninger som ligeværdige; i sidste instans er hele verden mit hjem, og hele menneskeheden er min næste. Derfor må man ikke diskriminere: Der er ingen, man i princippet skylder mere end andre, for vi er jo alle mennesker.

Den liberale teori – som ingen i praksis selvfølgelig kan opfylde – betragtes som progressiv, tidssvarende, tolerant og humanistisk. Sammenlignet må konservatismen fremstå som de glødende tungers røst, som både indskrænket og reaktionær. …

Konservative forstår mennesket som situeret: Det er altid allerede indlejret i fællesskaber, det ikke altid selv har valgt, og som det er forpligtet af på en dybere måde, end liberale – i hvert fald retorisk – vil anerkende. Det gælder for eksempel forholdet til vores forældre, landsmænd, børn, ægtefælle, trosfæller og venner.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper