1. marts 2019

Henrik Dahl: “At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt.”

Alt indikerer at Nye Borgerlige kommer i Folketinget, men jeg har endnu tilgode at se en meningsmåling der forsøger antallet af strammervælgere. Fire år med dominanskriminalitet, arabere på motorveje og en Marrakesh-aftale har ikke flyttet danskerne, og rationelt betragtet, så ser det ud til at lyserøde/lyseblå globalister kan skiftes til erodere Danmark indefra med lejlighedsvis tom retorik. Der er selvfølgelig lyspunkter, men ord og hensigtserklæringer alene gør det ikke – det kræver handlingskraft, politisk mod og bevares – også en solid gang kynisme. Danmark er danskernes land. Vi skal være her – andre kan muligvis være her.

Herunder en afbalanceret kommentar fra Liberal Alliances Henrik Dahl. Set på Berlingske.dk – Berlingske – ‘At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt’

“I sidste uge vedtog Folketinget den såkaldte L 140. Det er den tekniske betegnelse for det meget omtalte paradigmeskift i udlændingepolitikken, der blev resultatet af finanslovsforhandlingerne i 2018. Og som Socialdemokratiet i øvrigt (i store træk) har tilsluttet sig. …

At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt. Og jeg er sikker på, at når vi om 10-15 år er helt vågne, vil alle undtagen en lille, hårdkogt minoritet kunne se, hvor uhyggeligt det mareridt egentlig var.

At tage skridt til at udskifte over ti procent af Danmarks befolkning med udlændinge, der for en betydelig andels vedkommende er imod den eksisterende samfundsorden, er en fuldkommen vanvittig beslutning, der aldrig nogensinde har haft demokratisk legitimitet. …

I et land, hvor man ikke til erhvervsmæssige formål kan rejse et typegodkendt telt på over 50 kvadratmeter uden at indhente en selvstændig byggetilladelse, skulle man nok mene, at det ville kræve lidt dokumentation og lidt saglig sagsbehandling og samtale at gennemføre beslutninger, der som konsekvens gjorde i hundredtusindvis af mennesker til beboere i Danmark uden, at de egentlig følte nogen tilknytning til landets historie, sprog og kultur.

Men det følte landets daværende magthavere ikke. Og derfor siger jeg, at beslutningen aldrig nogensinde har haft egentlig, demokratisk legitimitet.

… Det var – undskyld mit direkte sprog – sindssyge beslutninger, der blev truffet dengang. Det er godt, at vi for alvor er begyndt at rulle dem tilbage.”

(Amnesty Internationals Trine Christensen agiterer mod ‘L 140’, februar 2019; Fotos: Facebook)



20. februar 2019

Medier bør nedtone terrordækning, så det ikke bliver ‘dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe’

I seneste udgave af Q & A på Radio24syv, interviewede Mikkel Andersson forfatterne bag ‘Tryg i en terrortid’. En bog der blandt andet omhandler hvorledes medierne kan dække terrorisme som fæmonen, uden at gøre folk bange. De var villige til at gå langt for at holde den gennemsnitlige dansker i ideologisk dvale. Indslaget kan høres her.

Lotte Lund, journalist: … selvfølgelig skal vi have hele fortællingen med omkring hvad der skete, men man skal også, nu var det så historisk, så det kan man jo nok ikke bruge som det bedste eksempel. Men kan man sige, at vi er nødt til også, at få den anden side af historien med – at det ikke bliver en dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe. At man kommer til at sætte lighedstegn med muslimer.

Anja Dalgaard-Nielsen, forsker: Det man kan se er, det er at mennesker som rapporterer et meget højt medieforbrug efter sådan et angreb, har et højt niveau for stress. og angst. Man kan i det hele taget notere et højere niveau af stress og angst i kølvandet på sådan nogle angreb, også langt fra de steder hvor angrebene finder sted. Men dem der i særlig grad er udsatte er dem der sidder med snuden i den her dækning i timevis og i dagevis, så et af vores budskaber er også rettet mod medieforbrugeren. Hvis man går og er utryg, så kommer der måske et tidspunkt hvor man skal lukke ned, flytte fokus og gøre noget andet.

Anja Dalgaard-Nielsen: Normaliteten er jo heldigvis, at der ikke foregår terrorangreb.

Lotte Lund: Men jeg tror godt at man kan sige noget om de budskaber vi gerne vil sælge. I sidste uge var vi inde til overrækkelsen af Finn Nørgaard-prisen, som jo bliver givet til folk der står for de værdier som Finn Nørgaard repræsenterede… Det var en stærkt livsbekræftende oplevelse… at høre om de tre projekter, der vandt priserne. Folk der er ude i de her miljøer… altså en så tragisk begivenhed som Krudttønden blev faktisk vendt til noget positivt. Og så sidder jeg og kigger i aviserne, og ser at det kun er blevet til en note hist og pist.

Anja Dalgaard-Nielsen: … der begynder at komme den her bølge med konstruktiv journalistik, hvor man gør lidt mere ud af at lave balance i dækningen, for hvis man kun hører om de her terrorangreb. Jeg var med på en studietur til Bruxelles, hvor vi skulle ud og se på det her kvarter Molenbeek i Bruxelles, som jo var terroristrede, og hvad det nu ellers blev kaldt. Altså, det var Vesterbro i gamle dage, altså et arbejderkvarter. Der var tydeligvis en del indvandrere, men det lå lige på den anden side af floden, der blev gjort kæmpeindsats for byudvikling… der var cafeer man kunne gå ind på.

Mikkel Andersson, vært: Man kunne jo se det i forbindelse med det meget tragiske tragiske terrordrab på en dansk og en norsk pige i Marokko. I fraværet af information om videoen og autenciteten opstod der lynhurtigt rygtedannelse… de store medier blev ligesom beskyldt for at ville hvidvaske… er det ikke det dilemma man oplagt render ind i, når man forsøger at nedtone det her og siger at vi faktisk holder nogle ting tilbage, for ikke at lave en her væg-til-væg dækning.

Anja Dalgaard-Nielsen: Øh, ja! Men der er vel stadigvæk forskel på hvad man som ansvarligt medie, måske også som public service-medie har lyst til at være med til.

(Voldsdømte Ali Najei iført ‘Kongekæde’, modtager af Finn Nørgaard-prisen 2019; Foto: Document.dk)

“Hvad vi får serveret, er islamisme uden islam. Islam kan jo ikke være grunden til terror, når alle muslimer ikke griber til den, vel? … Det meste i denne tryghedsskabende publikation lyder som et ekko af DR eller TV 2. Mest af alt må man ikke generalisere, generelt talt, og Anja Dalgaard-Nielsen og Lotte Lunds lapidariske kapitler om terrorisme, radikalisering og terrorbekæmpelse rummer en særlig dansk lirumlarum og minder om, hvad forfatteren Jens-Martin Eriksen kalder ‘eventyrsprog’.” (Mikael Jalving, 10. februar 2019)



8. februar 2019

Riskærs verden: Vestager som kur mod politikerlede, har superopbakning, “… bare ikke fra politikerne’

Når landets tre største partier markedsfører sig som udlændingepolitiske strammere, giver det plads til den værdipolitiske venstrefløj. Alternativet er slidt ned af virkeligheden, og med lidt held bliver Klaus Riskær Petersen opstillingsberettiget, og leverer en solid gang stemmespild. Ubetinget godt, set herfra.

Klaus Riskær lever i en parallelvirkelighed, og hans såkaldte ‘fredagsbar’ på Radio24syv, illustrerer ganske godt hvilke typer han tiltrækker. Idealistiske centrum/venstreorienterede, der ikke helt har forstået at 90’erne er historie. At De Radikale ikke har definitionsmagten mere, men blot er et marginaliseret parti til venstre for tidsånden. Nyd blot ‘Bente’, der over flere minutter hyldede den folkelige Margrethe ’sådan er det jo’ Vestager.

‘Bente’: Altså, jeg går meget tit i øjeblikket og tænker på Margrethe Vestager. Kommissær i EU, hvor Danmark kun har en kommissær af gangen. Hun er konkurrencekommissær, og hun gør et fantastisk arbejde, altså hun er den første EU-kommissær, der har fået skovlen under – eller forsøger, eller i hvert fald delvist fået skovlen under de store amerikanere, Google og Facebook, og så videre. De har en kæmpe omsætning over hele verden, og vil ikke betale skat. Hun er jo også respekteret over hele verden. Hun er dygtig, hun er kompetent, hun er vidende, og hun er modig, fordi det er jo store økonomiske kræfter hun sætter sig op imod.

Når jeg går og tænker på hende i øjeblikket, så er det fordi at hendes tid som kommissær den udløber jo til udgangen af oktober måned. Så skal Danmark udpege en ny kommissær. Udover at hun er meget populær rundt omkring i verden, så er hun det faktisk også i Danmark. Altinget.dk, som er sådan en netavis, de lavede for et års tid siden en undersøgelse der viste, at faktisk 70 procent af danskere bakkede op om at hun skulle fortsætte. I dag hvor hun er endnu mere kendt, vil i hvert fald 80 procent af danskerne bakke op om hende, uanset partitilhørsforhold. Synes, at det er en rigtig god ide at hun fortsætter. Danmark har også brug for en person som hende, i de her hvidvaske-tider, hvor vores image jo ikke er særligt godt, og den fremmedfjendskhed vi udviser, vi er jo et meget fremmedfjendsk land. Der er det jo skønt for Danmark at have en kommissær som hende. Der er også stor opbakning, der er superopbakning bag hende, undtaget et sted fra, bare ikke fra politikerne. Det bliver jo helt sikkert enten Løkke eller Mette Frederiksen, som kommer til at danne regering efter det valg der snart kommer. Og der er det jo sådan, ifølge Løkke, at den tilenhver tid siddende regering, altid udpeger en kommissær indenfor egne rækker. Og det kan han ikke se nogen grund til at det ikke skal fortsætte. Mette Frederiksen har også, når journalister har spurgt hende, svaret afvisende, at hun ikke umiddelbart vil bakke op om…

Jeg synes jo at de her politikere, i de her tider med en udbredt politikerlede, af mange grunde, skulle tage og vise sig som statsmænd – uanset hvem af dem der bliver statsminister. Og så skulle de enes om – uden smålige hensyn, give hende ros for arbejdet, og give hinanden håndslag på uanset hvem af dem der vinder, at så bakker de op om at hun skal have fem år mere. Hun har selv udtrykt, at hun gerne vil…

(Margrethe Vestager, radikal; Foto: Youtube)



17. januar 2019

Jalving cit. Geoffrey Cain (d. ’19) om 68’ernes pubertære had: “De er børn, der aldrig er blevet voksne”

Geoffrey Cain er ikke landskendt i mediemæssig forstand, men hans bog Ondskabens Ikon (2000; og Gensyn med Ondskabens Ikon, 2006) var med til at gøre mig nationalkonservativ. Jeg gik på universitetet, og bogens righoldige dokumentation udstillede de dobbelte standarder, så ingen kunne være i tvivl. Cain sov ind natten til søndag på Gentofte Hospital. Æret være hans minde. Mikael Jalvings mindeord kan læses på JP.dk – Hvil i fred, Geoffrey.

“Glistrup, Kjærsgaard, Camre, Krarup, Langballe, Fogh, Trump, Vermund, navne og ansigter kommer og går. Kun hadet er konstant. Hvorfor er det især dem, der priser deres eget menneskesyn, som går rundt og hader nogen hele tiden?

Svaret er indlysende: fordi den negative opbyggelighed gør dem selv lækre, fordi hadet positionerer dem i midten af alt godt (og tilmed gavner deres karrierer), fordi godheden og avantgardismen løfter dem op mod Gud. Netop fordi de moderne humanister ikke tror på Kristus, vil de være som ham, det sagde allerede digteren Søren Ulrik Thomsen. Attraktionen er med andre ord kolossal.

Den humanisme, der engang var et erhverv, er af samme grund endt som religionserstatning, det er faktisk en rigtig trist historie. Geoffrey Cain så det og koblede religionserstatningen til hadet til Vesten og et bestemt årstal:

68’ernes had stammer fra deres ulyst overfor deres eget samfund, deres egne rødder og i mange tilfælde deres egen far og mor. Ja, det er noget så enkelt som had til far og mor, et pubertært had som 68’erne – trods deres magt og vælde – aldrig har formået at lægge fra sig. De er børn, der aldrig er blevet voksne. De er blevet hængende i barnealderen, og derfor er de – ligesom børn – blottet for selverkendelse, men desto bedre til at mobbe ligesom skolebørn er gode til at mobbe. Ikke fordi de nødvendigvis er onde, men de mangler blot den medfølelse, der burde komme med den modenhed, de aldrig fik.'”

(Geoffrey Cain og Gensyn med Ondskabens Ikon, 2006; Foto: NewSpeek)

Oploadet Kl. 10:56 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


4. januar 2019

Søren Pind: Flygtninge søger Europa, “… netop fordi vi hævder det enkelte menneskes ukrænkelighed”

På Radio24syv er der niche-taleprogrammer med utallige emner. På en gennemsnitlig torsdag er der eksempelvis programmer målrettet multikulturalister, aktionærer, liberal-borgerlige og indvandrere. For det flertal af danskerne, der fastholder nødvendigheden af grænser, og tror på nationalstaten, er der kun at håbe nyhederne (eksempelvis oplæst af Inaam Nabil) kan præge lytterne, for perspektiveringen foregår altid på modstanderens præmisser.

I gårsdagens udgave af Cordua & Steno, kunne man eksempelvis høre Jarl Cordua opridse Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges udlændingepolitik, som værende et forsøg på at sætte udlændinge ‘på et godstog eller flyvemaskine’ væk fra Danmark. Hvor enhver form for nationalkonservatisme er skinnerne til Auschwitz, så er der omvendt carte blanche til internationalisterne.

Senere i udsendelsen var tidligere uddannelsesminister Søren Pind i studiet, for at argumentere for ophævelse af Danmarks forsvarsforbehold. Danskerne foragter Trump, og det kunne man udnytte til at fjerne EU-forbehold. Hvis han taler assimilation i dag, så er det Danmarks assmiliation ind i et føderalistisk EU. Han forlod politik, fordi folk er ansvarsløse, og eksempelvis har bragt Trump til magten på ‘et racistisk og menneskehadende budskab’.

Her den afsluttende sekvens, hvor han forklarer at flygtninge kommer til Europa, ‘netop’ på grund af vort overlegne system baseret på liberale værdier.

Søren Pind (Tidl. uddannelsesminister, Venstre): … hvis man kigger ud over Vesten, som i princippet står for demokrati, frihandel, kapitalisme, alt sammen i en forbundethed. Ting som er under et massivt angreb forskellige steder. … Det man må spørge sig selv om, det er hvor man er henne i det her. Støtter man det mest fredelige kontinent i nyere tid, som flygtninge fra hele Verden gerne vil søge og være en del af, netop fordi vi hævder det enkelte menneskes ukrænkelighed, sikkert, i forhold til andre systemer. Eller tror man på det kaos, der bliver tilbudt af diverse stærke mand-kræfter, som jeg personligt opfatter som modbydelige.

(Søren Pind taler for Tænketanken Europa, 27. oktober 2016)



2. januar 2019

Biskop om jødisk/muslimsk omskæring: Religiøs skik, som ‘for eksempel det at døbe børn som spæde’

Jeg har på godt jysk intet imod ‘Gud, Konge og Fædreland’, men de har virkelig ringe repræsentanter her ved nytårstid. Dronning Margrethe gjorde det nogenlunde, men jeg har ikke brug for at høre monarken hoppe med på klimahysteriet. Statsministerens nytårstale var en hyldst til internationalisme, men værst var også i år den tv-dækkede nytårsgudstjeneste. Den røde biskop Peter Fischer-Møller sagde blandt andet…

Peter Fischer-Møller, biskop: … Jeg hæfter mig ved tre ting ved historien. For det første hører vi, at forældrene Maria og Josef lader deres kun én uge gamle dreng omskære. Vi har begivenheden gengivet centralt på domkirkens altertavle. I medierne er der for tiden også andre billeder. Vi har netop nu haft en heftig debat, og et borgerforslag har været stilet i Folketinget, hvorvidt det fortsat skal være tilladt for forældre at lade deres drengebørn omskære.

De billeder skal jeg ikke udfolde her fra prædikestolen. Jeg begrænser mig til at konstatere, at det at omskære drengebørn har været en integreret del af jødisk tro i flere tusind år, og er for de fleste muslimer tilsvarende en religiøs praksis. På samme måde, som vi som kristne har vores religiøse skikke, for eksempel det at døbe børn som spæde.

(Biskop Peter Fischer-Møller på DR1, 1. januar 2019, Min. 26.30-)



20. december 2018

Eks-kommunistisk professor advarer mod ‘fædrelandssangene’: Vi bør ‘indse, hvor hjemmeblinde vi er’

Jeg skrev om ‘branding-eksperten’ Mads Mordhorst tilbage i 2015, da han problematiserede den danske udlændingepolitik. Muhammedsagen blev nævnt, og det blev blandt andet brugt som argument for at Danmark fremover ‘vil få sværere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft’. Klassisk holdningsmassage, der ikke lader sig anfægte af virkeligheden, såsom at englændere og amerikanere i disse år tilvælger Danmark som turistmål.

Som det fremgår af et interview i Kristeligt Dagblad, så mener Mordhorst ikke man skal gøre noget, som enkeltpersoner kan føle sig stødt af. Han problematiserer ‘fædrelandssangene’, der er problematiske per definition. Multikulturen skal ikke bare være altfavnende, men historieløs. Sagde historikeren.

Mikael Jalving husker ham fra studietiden, og han holder ikke igen – Nation Branding-professor slår til mod ung blond pige. Eller hvad foregår der egentlig på CBS?.

“Vi kaldte ham kærligt Hestemorderen. Han var skingrende kommunist og ikke ligefrem nogen charmetrold. Men efter et par øl var han ok.

Som så mange andre i sin årgang lagde Mads stille og roligt Marx på hylden, fordybede sig i Foucault og slog ind på magtens boulevard for at gøre karriere. Da jeg mødte ham på Copenhagen Business School (hvor jeg utroligt nok er censor) for nogle år siden, blev jeg overrasket over at møde Mads Mordhorst i kantinen og høre, han var blevet assistant professor ved Department of Management, Politics and Philosophy med speciale i noget, der vistnok hedder Nation Branding.

Jeg ønskede ham tillykke og tænkte i mit stille sind, at det alligevel var sigende, at den humorforladte unge marxist fra 1990’ernes historiestudium på Københavns Universitet var vandret ret igennem institutionerne og blevet professsor og viceinstitutleder på en skole, hvor man i bedste fald lærer at tjene penge. …

… ikke nok med det. Mads Mordhost advarer mod ’stort set alle fædrelandssange og Grundtvigs sange’. Som han uddyber: ‘For hvad er det for en opfattelse, der gør, at han mente, at småt er godt, og stort er ondt?’

Ja, det kunne jo for Grundtvig have været tabet af flåden i 1807, tabet af Norge i 1814 og nederlaget i 1864 – eller hans opgør med den københavnske kulturelite, Mads Mordhorst.”

(Interview med viceinstitutleder Mads Mordhorst i Kristeligt Dagblad, 18. december 2018)

“Jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter… Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er. Det er en kultur, der skal behandles og forhandles på institutniveau. … Personligt vil jeg ikke synge med på den sang. Jeg kan heller ikke forestille mig, at der er nogen, der vil tage den op nu, hvor vi har den erfaring i bagagen, at den kan virke stødende. Så vil det jo være en provokation at synge den fremover(Mads Mordhorst)

Oploadet Kl. 11:32 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


29. november 2018

Humanistisk Konfirmation: Lærer at forholde sig kritisk – ‘Kunne blandt andet være noget med Trump’

I dagens udgave af Orientering på P1, kunne man høre Anders Gadegaard forklare, at det var svært at holde kirkelig sommerlejre for flygtninge fra Udrejsecenter Sjælsmark, da de opførte sig uhensigtsmæssigt, havde et ‘aggressivt kropssprog’ og kastede med sten. “På bare tyve minutter udvikler turen sig til hård indbyrdes mobning, og medarbejderen må til sidst fysisk skille børnene ad.”, skrev Gadegaard mfl. fornyligt på Altinget.dk. Det hele var naturligvis Danmarks skyld, og de kunne ligeså godt være ærlig, og argumentere for helt åbne grænser.

Humanismen er i den grad blevet en erstatningsreligion. Herunder lidt fra et indslag i gårsdagens Orientering – Flere unge danskere bliver humanistisk konfirmeret

P1: Antallet af unge, der bliver kristen konfirmeret har ligget konstant på omkring 70 procent de senere år, men man kan se en stærkt stigende interesse for en anden form for konfirmation. Den der hedder en humanistisk konfirmation. Ja, faktisk så meget, at foreningen Humanistisk Samfund ikke helt kan følge med.

… Fra næste år udvider Humanistisk Samfund, så den her mulighed for at modtage undervisning, der fører frem til den humanistiske konfirmation. … Nu har vi fået gæster i studiet, der kan gøre os klogere på humanistisk konfirmation. … og velkommen til Villads Lintrup Sindballe, 14 år, 8. klasse, og du valgte altså at blive humanistisk konfirmeret i foråret.

[…]

Villads: … så bliver man undervist jo, i alle mulige forskellige byer på det her humanitære grundlag. Blandt andet så noget som kritisk tænkning og etik, som jeg synes var virkelig virkelig fedt.

P1: Hvad kunne det være for nogle spørgsmål?

Villads: Det kunne blandt andet være noget med Trump, hvor man kommer med nogle eksempler, og forholder sig kritisk til det her. Forholde sig kritisk til en masse spørgsmål. Så ser vi en film, og hvad skulle han egentligt gøre her? Er det etisk rigtigt? Sådan noget med at forholde sig, som man ikke gør så meget i skolen normalt.

Oploadet Kl. 19:03 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


28. november 2018

Radikaliserede globalister: Man skal ikke partout acceptere folkets vilje, folkeafstemninger er farlige…

Seneste udgave af Huxi og Det Gode Gamle Folketing skal man kun bruge tid på, hvis man vil høre hvor ensidigt en paneldebat kan lyde på en licensfinansieret radiokanal. Gæster var Torben Lund (S), Preben Wilhjelm (VS) og tågehornet Bjørn Elmquist (R). Når Landsbyggefonden bruger 10 mia. på at modernisere ghettoerne, så var problemet ikke at danske lejere reelt tvinges til at finansiere fejlslagen udlændingepolitik. Nej, problemet var at regeringen ikke havde nye penge med (fra skattekassen), og i øvrigt var hele udgangspunktet racistisk.

Da de kom ind på klima og miljø ville de have økonomisk støtte til elbiler, men nutidens politikere stod i vejen. Da det jo reelt var det parlamentariske demokrati, der var problemet, pointerede Elmquist i et anfald af ærlighed, at der jo var ‘en grænse for vor langt man skal accepere folkets vilje’.

Bjørn Elmquist kom fra Venstre, men sad i Folketinget for De Radikale fra 1990 til 1998. Ny Venstre-mand på tinge i 1998 var Jens Rohde, der nu sidder i Europaparlamentet for De Radikale. Torsdag i sidste uge var han i Debatten på DR2, for at diskutere eventuelt hvorvidt Danmark skulle følge England ud af EU. Har var den igen: Folkeafstemninger er farlige…

Jens Rohde (R): Både vor folkeafstemning i ’93, men også det vi ser i England nu, det viser hvor farlige folkeafstemninger rent faktisk er. Vi går jo rundt og bilder hinanden ind, at folkeafstemninger jo sådan er den ypperste form for demokrati, men ret beset så efterlader folkeafstemninger jo ingen mindretalsbeskyttelse, og man giver et billede til befolkning om, at nu træffer I selv en beslutning. Men bagefter er der jo nogen der skal fortolke det her ja, eller nej.

(Jens Rohde, EP-medlem for De Radikale, tidl. Venstre; Foto: Collage)

Oploadet Kl. 11:51 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


25. november 2018

Fahmy Almajid: “I Mellemøsten brænder vi de vestlige symboler… når vi ‘flygter’, så er det til Vesten.”

Som blogger har jeg ikke altid været vild med Fahmy Almajid, men lad endelig den bogaktuelle integrationskonsulent være en del af den kommende valgkamp-initierede repatrieringsdebat. Det kan selvfølgelig ikke passe, at Vesten sender vesterlændinge i krig i Syrien, alt imens Vesten giver asyl til syriske mænd, fordi de er flygtet fra militærtjeneste.

Fantastisk modig kronik af den kurdiske syrier Fahmy Almajid i Jyllands-Posten – Hvem skal genopbygge Syrien?.

“Asylpolitikken i Danmark er ugennemtænkt. Da tusindvis af syriske ‘flygtninge’ væltede ind over landets sydlige grænser, iværksatte politikerne en asylpraksis, som efter min mening har vist sig at være en fejl. Måske var de påvirket af krigsbillederne i medierne, men store områder i Syrien var ikke ramt af luftbombardementer og direkte krigshandlinger. I disse områder kæmpede syrerne som altid mere mod korruption, inflation og de høje priser på dagligvarer. Dette er årsagen til, at flugten til Vesten først og fremmest er en økonomisk flugt.

Der kommer måske ikke længere flygtninge hertil i samme omfang som tidligere, men de, der har fået asyl, vedligeholder strømmen, fordi de henter deres slægtninge hertil. De rejser til Syrien eller Tyrkiet for at blive gift, og med familiesammenføringsloven i hånden hentes kone eller mand til Danmark. Flygtninge bliver sendt på sprogkurser, men der mangler motivation hos en stor procentandel af dem. Der er travlt hos læger og psykologer, så man kan få en lægeerklæring med diagnosen PTSD, selv om de pågældende flygtninge kommer fra sikre områder i hjemlandet, og der bliver skudt mere på Nørrebro end i deres by i Syrien. De, som er ‘flygtet fra døden’ og har nydt sikkerheden i Danmark efter en familiesammenførelse, søger efterfølgende asyl; ikke på grund af sikkerheden, men pga. de fordele som en flygtning opnår.

I Mellemøsten brænder vi de vestlige symboler, træder på dem med vores støvler og kaster vores sko efter deres præsidenter, når de besøger vores hovedstæder. Vi bruger vores opsparing på pilgrimsrejser til Mekka, men når vi ‘flygter’, så er det til Vesten. … Vi er verdensmestre i at påtage os offerrollen og forlanger, at Vesten skal kæmpe vores kamp, mens vi sidder på vores flade og nyder livet på overførselsindkomst, som vi kalder for ‘løn’. Vi brokker os på kommunekontoret og kalder dem racister, når vi ikke kan få flere tillægsydelser i bistand. Den bistand, som bliver betalt til de, der har snydt sig til asylstatus. Bistandshjælpen, som bliver udbetalt til syriske flygtninge i Danmark, kunne mætte mange fattige familier i det nord- og nordøstlige Syrien og deres børn.

… Syrien har i dag brug for sine unge til genopbygning, men disse unge er i dag migranter. Nogle af områderne i Syrien er næsten tømt for mennesker. Op til 60 pct. af beboerne befinder sig i Europa. Hovedsageligt er det unge mænd uden uddannelse eller erhvervserfaring fra landområder. …

Jo mere kurderne forsøgte at rekruttere de unge kurdere, jo flere flygtede mod Vesten. Vesten gav de unge koden til at opnå asyl: ‘Jeg er blevet indkaldt, men jeg vil ikke i krig’. De søgte asyl på baggrund af, at de blev indkaldt til militærtjeneste. Enten hos regimet eller hos de kurdiske grupper YPG og YPD, som kæmper mod IS. Disse befriede blandt andet byen Raqqa, som var IS’ hovedstad. Der hopper kæden af. Hvorfor giver Vesten de unge syrere asyl, mens Vesten samtidig sender soldater af sted for at kæmpe mod terrorister?

I 2014 blev Kobani, en syrisk-kurdisk by tæt på den tyrkiske grænse, indtaget af IS, og i 2018 blev Afrin, ligeledes tæt på grænsen, erobret af forskellige bevæbnede grupper bl.a. Den Syriske Frie Hær under tyrkisk kommando. Begge byer blev erobret meget nemt, fordi dem, der burde have forsvaret byerne, har flygtningestatus i Europa. De kurdiske områder i det nord- og nordøstlige Syrien er mere eller mindre blevet skånet fra krig i alle syv år, bortset fra førnævnte Kobani og Afrin. Resten af området blev beskyttet af de kurdiske styrker. Men udvandringen mod Vesten fortsætter…

Dette skaber splittelse mellem dem, som blev i Syrien, og dem, som opnåede asyl og bistand her i Vesten. De to forfattere, Hjalte Tin og Nina Rasmussen, har for nylig besøgt det kurdiske område i Syrien og beskriver dette i deres bog ‘Dem der blev’. De mødte flere, som mente, at deres landsmænd har ladt dem i stikken ved at flygte i stedet for at blive og kæmpe. Forfatterne mødte også en kurder, som tidligere var flygtning her i Danmark. Han ville stemme på Dansk Folkeparti, hvis han havde dansk stemmeret, fordi mange af dem, han havde mødt på asylcentrene, fortalte fuphistorier for at opnå asyl i Danmark.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper