25. maj 2019

Kirsten Damgaard om natmad til afviste på udrejsecentre: “… institutionaliseret apartheid pga islam.”

Udlændingepolitiske stramninger har aldrig været hjerteblod for Lars Løkke Rasmussen, og presset af dårlige meningsmålinger kæmper han nu for at vinde det tabte med socialdemokratisk økonomisk politik, og værdipolitiske tilnærmelser til radikale kernevælgere. Symbolpolitiske lettelser, der flytter fokus fra det essentielle: Den akkumulerede indvandring fra kulturfjerne lande, der vil ændret alt vi har kært uigenkaldeligt.

Demokratiet kommer aldrig til at løse problemet. Virkeligheden skubber debatten lidt mere til højre ad åre, men sålænge demokrati for de fleste forstås synonymt med ‘det liberale demokrati’ som sanktioneret af EU og internationale konventioner, så er vi ikke mere frie danskere end makreller der spræller i nettet.

Hvis udgangspunktet var ‘Skik følge eller land fly’, så havde vi slet ikke debatteret hvorvidt afviste asylansøgere selv skal lave mad eller ikke. Apropos…

Natmad til de afviste (af kulturpsykolog cand.pæd. psych. Kirsten Damgaard)

Afviste asylsøgere og kriminelle muslimer vil gerne spise mad om natten på deres soveværelser i centrene hvor de bor. De ønsker at følge den islamiske tradition med faste, hvor man en hel måned ikke spiser eller drikker, mens solen er oppe. Ikke at indtage væske en hel dag er særdeles usundt i følge danske læger. Maven har heller ikke godt af de uregelmæssige måtider. Jeg kan sige af erfaring, at sulten også går ud over de deltagendes humør, hvilket hvert år også afspejles i ulykker og familiære uoverensstemmelser.

Når muslimer på centre for afviste asylsøgere skal spise maden inde på deres soveværelser vil det kunne gå ud over mindre børns nattero. Hele familien bor samlet. Mindre børn deltager ikke i fasten, men har naturligvis brug for en lang nats søvn i rolige omgivelser.

Det vil også betyde at enlige fastende unge mænd, kun kan dele værelse med andre muslimer, for en kristen, en ateist eller person af anden observans, kan centret jo ikke byde at blive forstyrret to gange hver nat af spisende værelseskammerater. Altså institutionaliseret apartheid pga islam.

Mange ikke-fastende og ikke-muslimer på centret kan blive forstyrret af den natlige trafik på gangene, hvor folk samles og hygger sig under spisningen på naboværelset, efterfulgt af børsten tænder, tissen af og skyllen ud i wc’er flere gange. Når de internationale vandrerhjem har en klar regel om at der skal være ro i tidsrummet 23 – 7 , er det af hensyn til andre overnattende. Heller ikke skrøbelige mennesker har godt af mindre end en fuld nats ordentlig søvn.

Faste er endnu et usundt islamisk dogme. Et andet er dogmet om ingen sex før ægteskabet, altså heller ikke onani. I ramadan-måneden må ægtefæller i øvrigt heller ikke dyrke sex, når solen er oppe. Så evt. sex skal også puttes ind mellem de natlige måltider og den opdelte søvn.

(Mellemfolkeligt Samvirke agiterer for røde mærkesager i valgkampen; Foto: Facebook)



19. maj 2019

“De siger, de kæmper mod had og intolerance. Men ingen hader så manisk som journalister i flok.”

Nu får vi gudskelov snart en ny statsminister, fortæller bekendte mig, og fryder sig langt ind i hjertet. De forstår ikke, at det set herfra er fløjtende ligegyldigt om toget mod afgrunden føres af Frederiksen eller Rasmussen. Højrefløjen bør holde op med at problematisere farten, og i stedet målrettet gå efter at ændre destinationen. Det vil ikke blive vel modtaget, men ’slowboiling’ ved håndsoprækning er et endnu ringere alternativ.

Mikael Jalving kommenterer tidsånden på JP.dk – Djævelen har fået et navn< /em>.

Det er slut med at sætte ting til debat eller dele sig efter anskuelse, for der er kun én verdensanskuelse. Humanismen har lagt sig som en dyne over de magtfulde, kloge og anstændige, som efterhånden ikke laver andet end at mime hinanden i tale, jura, politik, teater, på skrift og tv.

I dag bliver selv det mest overfladiske indtryk eller udtryk omfavnet øjeblikkeligt, hvis det imiterer noget vedtaget godt. I enhver debat står der en humanist klar til at kramme en anden humanist. Ingen er længere foran eller på kant med noget, alt favnes af en indforstået enighed, hvor det gerne er nok at være ung, kvinde, ‘humanist’, komme fra en ghetto eller ‘tænke ud af boksen’. Når nogen så akkurat drister sig til sidstnævnte, er han nazist. I stedet kalder missionshuset: Send os noget fra himlen, et tegn, en genopstandelse. Nu!

Uden en progressiv redningsmission mangler de simpelthen en højere mening.

… Hvordan taler man med sit barn om Rasmus Paludan, spørger en karakteristisk artikel i Kristeligt Dagblad. Djævelen har fået et navn, og djævleuddrivelsen er i fuld gang i den fjerde, femte og sjette statsmagt udstyret med tastaturer, mikrofoner og kameraer. De siger, de kæmper mod had og intolerance. Men ingen hader så manisk som journalister i flok.

Oploadet Kl. 19:51 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer

Cekic gentager: “… tal fra 2013 viser, at 97 procent af folk med minoritetsbaggrund ikke er kriminelle”

Man ved Radio24syv ikke er en borgerlig kanal, når den skarprettende borgerlighed personificeres af Jarl Cordua, der for en gangs skyld går i rette med Lars Løkke Rasmussen, fordi denne har tilladt sig at sammenligne kommunistiske Enhedslisten med Stram kurs: “Enhedslisten vil ikke pille ved folks borgerrettigheder…”

Radio24syv er overordnet set et væg-til-væg-tæppe af lyserødt status quo. Den lejlighedsvis gode René Fredensborg adskiller sig ikke væsentligt, og da ‘Allan’, en tidligere dørmand, ringede ind til ‘Den Blå Bog’ og pointerede at muslimer samlet set opførte sig dårligt i nattelivet, så var fanden løs. Både værten og det hidkaldte panel, herunder professor Christian Kock var enige om at dørmandens retorik var problemets udgangspunkt. Og i øvrigt kunne man ikke bruge anekdotisk bevisførelse til noget som helst.

Ovenstående sekvens minder mig om seneste udgave af Rushys Roulette, der som bekendt ikke engang er det erklærede røde debatprogram på Radio24syv. Her var den tidligere SF’er Ozlem Cekic i studiet, og gentog flere gange ‘sin hvide løgn‘ om at 97 procent af indvandrerne ikke var kriminelle ‘i 2013’. Det under overskriften ‘Er der statistisk grundlag for politikernes påstande om udlændinge?’. Faktatjek af højrefløjspolitikere, forstås.

Rasmus Paludans påstande i partilederrunden på DR1 blev vendt og drejet af ekstern lektor Hjarn Zernicow Borberg, der snart er bogaktuel med ‘Integration – Her går det godt!’. Muslimer får ikke ret mange børn, og de gifter sig ikke senere end danskere. Herefter fik Pernille Vermund kniven: Muslimer er ikke særligt kriminelle. Tilsæt selv fuglekvidder…

Politikerne tror selv på det de siger, lød det fra Rushy. Men de baserer det på anekdotisk bevisførelse ikke statistik, fortsatte hun, sekunder før hun eksemplificerede den af hende hævdede demografiske udvikling med udgangspunkt i egne familieforhold.

Ida Auken (R): … det der står i vejen for integrationen. Forestillingen om at rigtig mange indvandrere er kriminelle, udsat for social kontrol og i banden. Så skal vi…

Özlem Cekic: – Men det er de ikke. Det er også det vi glemmer lidt i debatten. Nu kommer Jarn senere i programmet, hvor tal fra 2013 viser, at 97 procent af folk med minoritetsbaggrund ikke er kriminelle.

[…]

Rushy Rashid, vært: Ja, og så er vi nået frem til Hjarn Zernicow Borberg. Det fyger jo med tal og påstande, når man skal overgå hinanden i politiske debatter, og de næste tre onsdage der har jeg så inviteret dig med, Hjarn, til at være en velkommen gæst i valgkampen. … Samtidig ser vi på det statistiske grundlag for nogle af de påstande, der kommer frem. … I denne uger har jeg altså valgt to påstande fra den første partilederdebat på DR1. … Det virker jo troværdigt når de siger det, og de tror jo på det. At det forholder sig sådan. For de har sikkert hørt en historie, eller har sikkert mødt en, to eller tre, som kan bakke op om de påstande. … Men kan man derfra generalisere som man gør?

[afviser Rasmus Paludan, Stram Kurs: Muslimer får ikke ret mange børn, gifter sig ikke senere…]
[afviser Pernille Vermund, Nye Borgerlige: Muslimer er ikke særligt kriminelle…]

Rushy Rashid: Jeg ved ikke om du fik set den Özlem. Når man sidder som seer og ser sådan en partilederdebat, og der kommer sådan en påstand frem. Hvordan har man så overhovedet en jordisk chance for at gennemskue det her.

… Hvis jeg følger bare min egen familiesituation… Når du siger at det vil give kulturelle problemer – det kan du ikke vide?

Özlem Cekic: Jeg har forlængst opgivet at kaste mig ud i den her talkrig, fordi man taber dem per automatik. Fordi der er skabt allerede en grobund for at det nok er rigtigt. At nok noget af det er rigtigt. Så det der med at du står og siger – hør her – at 97 procent af 2013-tallene viste, at de ikke er kriminelle. Så siger folk, arh er det nu også rigtigt. Hvor har du nu produceret de tal fra? Og sådan kører det hele tiden med alt. Og det er jo også, at det rykker grænserne for hvad der er sandhed, hvad der er falskt, alt det vi diskuterer med fake news. Jeg tænkte jo under den der partilederrunde – tænk nu hvis man havde en flok eksperter til at sidde i baggrunden, som så kunne trykke på en knap, hver gang der blev sagt noget som er faktuelt forkert.

(Cekic’ hvide løgn; Grafik: Facebook; Se evt. MM’s faktatjek: Özlem Cekics fake news-anklage mod Pernille Vermund holder ikke)



12. maj 2019

Jalving: “Marginalisér enhver, der nævner det unævnelige. Udgræns, om muligt også parlamentarisk.”

Ugens store begivenhed udover valgudskrivelsen, var utvivlsomt onsdagens anholdelser. I en koordineret aktion iværksat af Rigsadvokaten i samarbejde med Østjyllands Politi, anholdt og sigtedes 14 personer for deling af Marokko-videoen. Delingen var ifølge Politi.dk typisk sket ‘via Facebook Messenger eller andre sociale medier’.

Tre blev anholdt af Københavns Politi, herunder snaphanen, Nye Borgerliges Jeppe Juhl og en anonym blogger, som jeg har haft kontakt til. Sidstnævnte fortæller, at han blev vækket klokken syv om morgen af hele 13 betjente, og at de foruden computere, tog alle former for dataopbevaring på adressen, herunder harddiske og USB-drev.

Tolv af de anholdte er sigtet for med deling af videoen at have krænket ‘andres private forhold’, og to er sigtet for offentligt ‘at have billiget terrorhandlingen’. Steen, Jeppe og de øvrige ti der ville dokumentere forbrydelser begået i Islams navn risikerer tre års fængsel. De to terrorsympatisører risikerer lidt mindre – to års fængsel.

Lignede ransagelser for ‘hatefulle ytringer’ fandt sted i Norge i denne uge, og der er ved at tegne sig et mønster. Mikael Jalving kommenterer liberalfascismen anno 2019 hos JP.dk – Den svenske syge spreder sig til Danmark.

De kom ved daggry, seks mand høj og arresterede Snaphanens fotograf og blogger Steen Raaschou, der ligesom min medblogger Jaleh Tavakoli er anklaget for at have delt en kornet video af den rituelle halalslagtning af to unge nordiske piger i Marokko sidste år. Kort efter blev også Nye Borgerliges folketingskandidat Jeppe Juhl hentet af panserne, formentlig fordi han har antydet, at der var tale om en islamisk terrorhandling, hvilket de danske myndigheder næsten fik held med at tilsløre.

Den multikulturelle stat er åbenbart ved at blive desperat. Alle, der forstyrrer forestillingen om, at en muslim er en ven, du endnu ikke har mødt, skal i den sorte gryde. De multikulturelle i stat, politik, medier og uddannelse er slet ikke klar over, at de skader deres egen sag med angreb på deres politiske modstandere.

Valgkampen vil kun gøre ondt værre, støv og krudtrøg vil sætte sig i vore ansigter. For hver gang etablerede medier fortæller, at Rasmus Paludan er hjerneskadet, racismedømt – og hvad har vi ikke? – vil hans stemmetal vokse. Fortsætter kampagnen, stemmer jeg sgu selv på ham i ren trods. Som den ærlige husmor og skribent Eva Agnete Selsing noterer på Facebook: ‘Ikke så meget som en eneste redaktør, mediechef eller kommentator derude lader til at interessere sig for andet end at hounde budbringeren. Med alle til rådighed stående midler. Tilsat et ordentligt skvæt tilnærmelse til folkhemmets metode: Marginalisér enhver, der nævner det unævnelige. Udgræns, om muligt også parlamentarisk.‘ …

Stram Kurs er Danmarks Sverigedemokrater, de uværdige, som ingen menneskelige mennesker vil ses eller samarbejde med. I tv-studiet vender ‘antiracisterne’ ryggen til nazisten. Det ligner en skolegård på en dysfunktionel skole, fordi det er en skolegård på en dysfunktionel skole.

(Scene fra Sergio Leones The Good, The Bad And The Ugly, 1968)



24. april 2019

Elmqvist: Forbyd Stram Kurs, “.. har et virkemiddel der er vold. Ikke ved at man udøver den selv, men”

Seneste udgave af Huxi og det Gode Gamle Folketing havde Stram Kurs og Rasmus Paludan som emne, og i en lille time diskuterede Preben Rudiengaard, Henning Dyremose og Bjørn Elmqvist Paludans ytringsfrihed. Normalt er de enige om alt væsentligt, men lige med hensyn til Paludan var de uenige.

Bjørn Elmquist formulerede sig vævende, men hensigten var klar: Rasmus Paludan skulle ikke have ret til at ytre sig på Nørrebro, Stram Kurs skulle forbydes. Teknikaliteterne i den henseende var et fuldblodsdiktatur værdigt: Hans parti virker ved (andres) vold, og er dermed ulovligt. I lighed med Loyal To Familia…

Alle fire inkl. Radio24syv-vært Huxi Bach positionerede sig grundigt, men ingen var enig med Elmqvist. Preben Rudiengaard hørte det som forsvar for autonome, men Henning Dyremose forstod pointen og gik hårdt til angreb. Elmqvist, den tidligere DR-vært, ville have at medierne skulle holde sig helt væk fra demonstration, også selvom der eksempelvis var 20 anholdte. På den måde kunne man inddæmme ‘fjolset’.

Jeg har ikke fået det hele med herunder, men jobbet kalder.

Bjørn Elmqvist: Din præmis er forkert, for det er jo ikke alt der siges og gøres der er lovligt. … Det påstås at der er et parti der hedder Stram Kurs… I øjeblikket kører der en sag ved Københavns Byret om en gruppering der er ulovligt, og derfor foreløbigt er blevet forbudt fordi de opererer med ulovlige midler. Vold og…

Huxi Bach, vært: Det kan Vi vel ikke putte Paludan og Stram Kurs ind under?

Bjørn Elmqvist: Det ved jeg da ikke, jeg kender ikke hans partiprogram. Men hvis partiprogrammet indeholder, at man skal provokere letantændelige dele af befolkningen, så er der ikke ret langt til at sige, at det er et parti der har et virkemiddel der er vold. Ikke ved at man udøver den selv, men ved at man udløser den.

Huxi Bach: … der står ikke noget om at man skal provokere på den måde… Igen – han har jo ikke gjort noget ulovligt.

Bjørn Elmqvist: Det ved jeg ikke. Jeg har ikke set vedtægterne. … der er en… pligt for myndighederne til at undersøge det. Rigsadvokaten har jo ved adskillige lejligheder i de her grupperinger, brugt et hav af mande- og kvindetimer på om der var noget at komme efter. Og først her i allersidste omgang, efter man har prøvet Bandidos, Hells Angeles og dem alle sammen flere gange, så nåede man frem til i en umiddelbar vurdering fra Rigsadvokaten, at der var en anklagerfaglig, en anklagerfaglig mulighed, eller grundlag for at erklære den ulovlig midlertidigt, og så måtte der køre en sag ved domstolene. Man kunne jo måske – man må ned i detaljerne, og stykke det hele sammen, og se på hvad er adfærden. Hvad er det der binder de mennesker sammen, og hvordan er det deres møder finder sted. Hvor er det Deres demonstrationer finder sted osv. Sådan som man, ligesom anklagemyndigheden har gjort overfor Loyal To Familia, stykker alle de her dele sammen, og siger – er det her et lovligt parti eller er det ikke?

Huxi Bach: … hvad nu hvis det er lovligt? …

Bjørn Elmqvist: Så må man tage fat i partiets praksis, i partiets adfærd. Den praksis og adfærd som partiets formand, jeg ved ikke om der er andre medlemmer udfolder i det daglige. Fordi man kan så godt have en lovlig forening, men som man tvister, således at man i den praktiske udførelse kommer et andet sted hen.

(Et af Elmqvists trængte ofre for Paludans ulovligheder, Blågårds Plads, 14. april 2019)

Bjørn Elmqvist: Nu skal I huske på, at I udtaler Jer fra en overskudssituation. I sidder velforankrede, og har fuld opbakning fra et ganske stort flertal. Det her, det handler om, at man kaster sig over et meget lille mindretal i den store danske sammenhæng. Og der forhåner dem og ydmyger dem på det groveste. Er der nogen af dem der har fået lov til at tage til genmæle i massemedierne overfor det her? Næh, den eneste måde de kommer i massemedierne på, det er når de bliver anholdt af politiet fordi de står og råber, og nogle af dem er så tåbelige at begå ulovligheder ved at kaste sten afsted. Så kommer De i aviserne, så kommer De i fjernsynet, så kommer De i radioen. Og det er den mekanisme som Paludan benytter sig af meget meget målbevidst, og meget meget målrettet. Han ved at aviserne ikke vil dække ham, hvis han bare står et eller andet sted, og bare smider omkring sig med bøger, ude på fjerde revle, for eksempel. … det gør det, hvis det udløser nogle uroligheder, og politiet bliver nødt til at anholde. Så er det sikkert som amen i kirken, at så kommer De i.

Bjørn Elmqvist: – Det viser hvor trængte de er! … Vi har som samfund et ansvar for at sådanne situationer ikke opstår. … Men som har politiets beskyttelse. … Det har alle, ja, men hvad formål har det? Hans budskab er gået ind forlængst. Hvorfor skal det gentages, og gentages, og gentages til evighed. … Stk. 2 i artikel 10 giver samfundet en pligt til at foretage en afvejning. Og hvis den afvejning falder ud til at det er sikkert som amen i kirken, at vi skal anholde en masse mennesker, at vi skal have retssager kørerende, at de skal ind og sidde i fængsel til 30.000 kroner om måneden. Alt det, det kan man forebygge ved at sætte ham ud på fjerde revle, et eller andet. Det er jo ikke det de har gjort på Blågårds Plads. Der lod de ham komme ind.

Bjørn Elmqvist: … Jeg har på intet tidspunkt sagt, at det er i orden at udøve vold. Aldrig! Men jeg har sagt at det er forudsigeligt. Det er i den grad forudsigeligt, at politiet flere gange har måtte sige, at den der demonstration går altså ikke. Den aflyser vi. Den ved vi hvor ender. Vi ved det kommer, og for at forebygge nye lovovertrædelser, nye forbrydelser, folk der smider med sten mod politiet og brænder biler af. Så aflyser vi simpelthen den demonstration. Og det har de fuldt ud ret og pligt til at gøre. Jeg har ikke forsvaret vold, men jeg har sagt at der er nogen der spekulerer i at der kommer den konsekvens, den følge af det på Blågårds Plads, at man siger, at der er mange, som ikke er muslimer, som ikke er anarkister – som du kalder dem, nogle af dem, men som bare bor der, og er kede af, at de skal have sådan et fjols løbende rundt der.

Oploadet Kl. 12:13 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


14. april 2019

Retoriker Andreas Gylling Æbelø: “…. vigtigt at minde hinanden om, at vi må tøjle nationalismen.”

Andreas Gylling Æbelø er retoriker, men man kan ikke skrive sig ud af logiske mangler. De her skønne ‘forpligtende alliancer’ han hylder, er dem der giver Islamisk Stat-jihadister ret til bosætte sig i Danmark. Her 79 år efter nationale socialister besatte samme. Det er således ikke engang en betingelse for retorikerens varme fædrelandskærlige nationalisme, at personen har ‘landet i hjertet’. Det er nok med et dansk pas. I praksis vil det vil være nok, hvis blot personen kan sige ‘asyl’, og nægter at rejse hjem. Alle er i princippet danske.

På den måde får man selvfølgelig en inkluderende danskhed, men den vil ad åre ændre sig fundamentalt. Den vil ændre sig i en grad, så oprindelige danskere ikke mere kan spejle sig i den. Heller ikke dem der faldt for Danmark under Krigen. Under besættelsen kunne Kong Christian d. X ride rundt i København uden sine gardere. Da jeg så hans oldebarn Kronprins Frederik sidste sommer under Folkemødet, havde han flere livvagter omkring sig.

Kommentar i Berlingske af Andreas Gylling Æbelø på 79-årsdagen for besættelsen – Hvis man elsker Danmark, må man tøjle nationalismen.

“… Se på Dannebrog, og glæd dig over din frihed. Forstå, at den ikke er givet – at den kan forsvinde igen. Lad os i det hele taget bruge hver en flagdag, hver en national højtid, hvert sportsligt og royalt samlingspunkt foran TV-skærmene til at svælge i fædrelandskærlighed.

Lad os samtidig for alvor forstå, at landets grænser er resultatet af langt mere end os selv – at flagets vajen i vinden er muliggjort af multilaterale og forpligtende alliancer med andre. …

‘Mit lands eneste grænser ligger rundt om mit hjerte’, hedder det i en fri oversættelse af musicalklassikeren ‘Anthem’. … Landet har man i hjertet, ikke i huden, og den store fædrelandsulykke i dag er således todelt. Dels i den omstændighed, at nogle ser trusler i alt syd for Padborg, og dermed fuldstændig underkender danskhedens styrke. Og dels at andre vægrer sig ved at elske deres land og flag, og derved giver mørke kræfter patent.

Der er intet galt i nationalisme udtrykt som en fædrelandskærlighed af varme og glæde. Først når den tager form af fædrelandstilstrækkelighed, had og angst, bliver det farligt. … På en fædrelandsdag som i dag er det paradoksalt nok særligt vigtigt at minde hinanden om, at vi må tøjle nationalismen.

(Kong Christian d. 10. af Danmark – uden livvagter, 26. september 1940)

Oploadet Kl. 15:05 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer


31. marts 2019

Horsens: AEH-polterabend, et groft tilfælde af kulturel appropriation – “… a form of colonialism”

Nogen vil nok kalde det integration, men der er nu ikke noget mere nederdrægtigt, end når repræsentanter for klodens 400-450 mio. arabere, begår kulturel appropriation imod minoritetskulturer såsom den danske.

AEH-polterabend, set i Horsens Bytorv, lørdag.

“According to critics of the practice, cultural appropriation differs from acculturation, assimilation, or cultural exchange in that this appropriation is a form of colonialism: cultural elements are copied from a minority culture by members of a dominant culture, and these elements are used outside of their original cultural context—sometimes even against the expressly stated wishes of members of the originating culture.

Often, the original meaning of these cultural elements is lost or distorted, and such displays are often viewed as disrespectful, or even as a form of desecration, by members of the originating culture. Cultural elements which may have deep meaning to the original culture may be reduced to ‘exotic’ fashion or toys by those from the dominant culture. Kjerstin Johnson has written that, when this is done, the imitator, ‘who does not experience that oppression is able to ‘play’, temporarily, an ‘exotic’ other, without experiencing any of the daily discriminations faced by other cultures.’ The African-American academic, musician and journalist Greg Tate argues that appropriation and the “fetishising” of cultures, in fact, alienates those whose culture is being appropriated.” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 00:29 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


1. marts 2019

Henrik Dahl: “At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt.”

Alt indikerer at Nye Borgerlige kommer i Folketinget, men jeg har endnu tilgode at se en meningsmåling der forsøger antallet af strammervælgere. Fire år med dominanskriminalitet, arabere på motorveje og en Marrakesh-aftale har ikke flyttet danskerne, og rationelt betragtet, så ser det ud til at lyserøde/lyseblå globalister kan skiftes til erodere Danmark indefra med lejlighedsvis tom retorik. Der er selvfølgelig lyspunkter, men ord og hensigtserklæringer alene gør det ikke – det kræver handlingskraft, politisk mod og bevares – også en solid gang kynisme. Danmark er danskernes land. Vi skal være her – andre kan muligvis være her.

Herunder en afbalanceret kommentar fra Liberal Alliances Henrik Dahl. Set på Berlingske.dk – Berlingske – ‘At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt’

“I sidste uge vedtog Folketinget den såkaldte L 140. Det er den tekniske betegnelse for det meget omtalte paradigmeskift i udlændingepolitikken, der blev resultatet af finanslovsforhandlingerne i 2018. Og som Socialdemokratiet i øvrigt (i store træk) har tilsluttet sig. …

At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt. Og jeg er sikker på, at når vi om 10-15 år er helt vågne, vil alle undtagen en lille, hårdkogt minoritet kunne se, hvor uhyggeligt det mareridt egentlig var.

At tage skridt til at udskifte over ti procent af Danmarks befolkning med udlændinge, der for en betydelig andels vedkommende er imod den eksisterende samfundsorden, er en fuldkommen vanvittig beslutning, der aldrig nogensinde har haft demokratisk legitimitet. …

I et land, hvor man ikke til erhvervsmæssige formål kan rejse et typegodkendt telt på over 50 kvadratmeter uden at indhente en selvstændig byggetilladelse, skulle man nok mene, at det ville kræve lidt dokumentation og lidt saglig sagsbehandling og samtale at gennemføre beslutninger, der som konsekvens gjorde i hundredtusindvis af mennesker til beboere i Danmark uden, at de egentlig følte nogen tilknytning til landets historie, sprog og kultur.

Men det følte landets daværende magthavere ikke. Og derfor siger jeg, at beslutningen aldrig nogensinde har haft egentlig, demokratisk legitimitet.

… Det var – undskyld mit direkte sprog – sindssyge beslutninger, der blev truffet dengang. Det er godt, at vi for alvor er begyndt at rulle dem tilbage.”

(Amnesty Internationals Trine Christensen agiterer mod ‘L 140’, februar 2019; Fotos: Facebook)



20. februar 2019

Medier bør nedtone terrordækning, så det ikke bliver ‘dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe’

I seneste udgave af Q & A på Radio24syv, interviewede Mikkel Andersson forfatterne bag ‘Tryg i en terrortid’. En bog der blandt andet omhandler hvorledes medierne kan dække terrorisme som fæmonen, uden at gøre folk bange. De var villige til at gå langt for at holde den gennemsnitlige dansker i ideologisk dvale. Indslaget kan høres her.

Lotte Lund, journalist: … selvfølgelig skal vi have hele fortællingen med omkring hvad der skete, men man skal også, nu var det så historisk, så det kan man jo nok ikke bruge som det bedste eksempel. Men kan man sige, at vi er nødt til også, at få den anden side af historien med – at det ikke bliver en dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe. At man kommer til at sætte lighedstegn med muslimer.

Anja Dalgaard-Nielsen, forsker: Det man kan se er, det er at mennesker som rapporterer et meget højt medieforbrug efter sådan et angreb, har et højt niveau for stress. og angst. Man kan i det hele taget notere et højere niveau af stress og angst i kølvandet på sådan nogle angreb, også langt fra de steder hvor angrebene finder sted. Men dem der i særlig grad er udsatte er dem der sidder med snuden i den her dækning i timevis og i dagevis, så et af vores budskaber er også rettet mod medieforbrugeren. Hvis man går og er utryg, så kommer der måske et tidspunkt hvor man skal lukke ned, flytte fokus og gøre noget andet.

Anja Dalgaard-Nielsen: Normaliteten er jo heldigvis, at der ikke foregår terrorangreb.

Lotte Lund: Men jeg tror godt at man kan sige noget om de budskaber vi gerne vil sælge. I sidste uge var vi inde til overrækkelsen af Finn Nørgaard-prisen, som jo bliver givet til folk der står for de værdier som Finn Nørgaard repræsenterede… Det var en stærkt livsbekræftende oplevelse… at høre om de tre projekter, der vandt priserne. Folk der er ude i de her miljøer… altså en så tragisk begivenhed som Krudttønden blev faktisk vendt til noget positivt. Og så sidder jeg og kigger i aviserne, og ser at det kun er blevet til en note hist og pist.

Anja Dalgaard-Nielsen: … der begynder at komme den her bølge med konstruktiv journalistik, hvor man gør lidt mere ud af at lave balance i dækningen, for hvis man kun hører om de her terrorangreb. Jeg var med på en studietur til Bruxelles, hvor vi skulle ud og se på det her kvarter Molenbeek i Bruxelles, som jo var terroristrede, og hvad det nu ellers blev kaldt. Altså, det var Vesterbro i gamle dage, altså et arbejderkvarter. Der var tydeligvis en del indvandrere, men det lå lige på den anden side af floden, der blev gjort kæmpeindsats for byudvikling… der var cafeer man kunne gå ind på.

Mikkel Andersson, vært: Man kunne jo se det i forbindelse med det meget tragiske tragiske terrordrab på en dansk og en norsk pige i Marokko. I fraværet af information om videoen og autenciteten opstod der lynhurtigt rygtedannelse… de store medier blev ligesom beskyldt for at ville hvidvaske… er det ikke det dilemma man oplagt render ind i, når man forsøger at nedtone det her og siger at vi faktisk holder nogle ting tilbage, for ikke at lave en her væg-til-væg dækning.

Anja Dalgaard-Nielsen: Øh, ja! Men der er vel stadigvæk forskel på hvad man som ansvarligt medie, måske også som public service-medie har lyst til at være med til.

(Voldsdømte Ali Najei iført ‘Kongekæde’, modtager af Finn Nørgaard-prisen 2019; Foto: Document.dk)

“Hvad vi får serveret, er islamisme uden islam. Islam kan jo ikke være grunden til terror, når alle muslimer ikke griber til den, vel? … Det meste i denne tryghedsskabende publikation lyder som et ekko af DR eller TV 2. Mest af alt må man ikke generalisere, generelt talt, og Anja Dalgaard-Nielsen og Lotte Lunds lapidariske kapitler om terrorisme, radikalisering og terrorbekæmpelse rummer en særlig dansk lirumlarum og minder om, hvad forfatteren Jens-Martin Eriksen kalder ‘eventyrsprog’.” (Mikael Jalving, 10. februar 2019)



8. februar 2019

Riskærs verden: Vestager som kur mod politikerlede, har superopbakning, “… bare ikke fra politikerne’

Når landets tre største partier markedsfører sig som udlændingepolitiske strammere, giver det plads til den værdipolitiske venstrefløj. Alternativet er slidt ned af virkeligheden, og med lidt held bliver Klaus Riskær Petersen opstillingsberettiget, og leverer en solid gang stemmespild. Ubetinget godt, set herfra.

Klaus Riskær lever i en parallelvirkelighed, og hans såkaldte ‘fredagsbar’ på Radio24syv, illustrerer ganske godt hvilke typer han tiltrækker. Idealistiske centrum/venstreorienterede, der ikke helt har forstået at 90’erne er historie. At De Radikale ikke har definitionsmagten mere, men blot er et marginaliseret parti til venstre for tidsånden. Nyd blot ‘Bente’, der over flere minutter hyldede den folkelige Margrethe ’sådan er det jo’ Vestager.

‘Bente’: Altså, jeg går meget tit i øjeblikket og tænker på Margrethe Vestager. Kommissær i EU, hvor Danmark kun har en kommissær af gangen. Hun er konkurrencekommissær, og hun gør et fantastisk arbejde, altså hun er den første EU-kommissær, der har fået skovlen under – eller forsøger, eller i hvert fald delvist fået skovlen under de store amerikanere, Google og Facebook, og så videre. De har en kæmpe omsætning over hele verden, og vil ikke betale skat. Hun er jo også respekteret over hele verden. Hun er dygtig, hun er kompetent, hun er vidende, og hun er modig, fordi det er jo store økonomiske kræfter hun sætter sig op imod.

Når jeg går og tænker på hende i øjeblikket, så er det fordi at hendes tid som kommissær den udløber jo til udgangen af oktober måned. Så skal Danmark udpege en ny kommissær. Udover at hun er meget populær rundt omkring i verden, så er hun det faktisk også i Danmark. Altinget.dk, som er sådan en netavis, de lavede for et års tid siden en undersøgelse der viste, at faktisk 70 procent af danskere bakkede op om at hun skulle fortsætte. I dag hvor hun er endnu mere kendt, vil i hvert fald 80 procent af danskerne bakke op om hende, uanset partitilhørsforhold. Synes, at det er en rigtig god ide at hun fortsætter. Danmark har også brug for en person som hende, i de her hvidvaske-tider, hvor vores image jo ikke er særligt godt, og den fremmedfjendskhed vi udviser, vi er jo et meget fremmedfjendsk land. Der er det jo skønt for Danmark at have en kommissær som hende. Der er også stor opbakning, der er superopbakning bag hende, undtaget et sted fra, bare ikke fra politikerne. Det bliver jo helt sikkert enten Løkke eller Mette Frederiksen, som kommer til at danne regering efter det valg der snart kommer. Og der er det jo sådan, ifølge Løkke, at den tilenhver tid siddende regering, altid udpeger en kommissær indenfor egne rækker. Og det kan han ikke se nogen grund til at det ikke skal fortsætte. Mette Frederiksen har også, når journalister har spurgt hende, svaret afvisende, at hun ikke umiddelbart vil bakke op om…

Jeg synes jo at de her politikere, i de her tider med en udbredt politikerlede, af mange grunde, skulle tage og vise sig som statsmænd – uanset hvem af dem der bliver statsminister. Og så skulle de enes om – uden smålige hensyn, give hende ros for arbejdet, og give hinanden håndslag på uanset hvem af dem der vinder, at så bakker de op om at hun skal have fem år mere. Hun har selv udtrykt, at hun gerne vil…

(Margrethe Vestager, radikal; Foto: Youtube)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper