12. marts 2016

Fahmy Almajid, forfatter: Muslimer ender på kontanthjælp fordi imamerne har lært dem at snyde…

Fredag kunne Ekstra Bladet afsløre nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. Hele 84 procent af danske kontanthjælpspar, og godt hver tredje af alle på kontanthjælp har ‘ikke-vestlig oprindelse’. Det vil blive meget værre de kommende år, så længe Folketinget stadig taler integration.

Her lidt fra en sidehistorie – Integrationsekspert om bistands-bombe: De lærer at snyde.

“Der går en lige linje fra imamers opfordring til socialt bedrageri til det store antal indvandrere på kontanthjælp. Sådan lyder det fra Fahmy Almajid, der er tidligere integrationskonsulent og forfatter til flere bøger om integration,

– Hvis man ikke kan se det, er man blind, konstaterer Fahmy Almajid, der har arbejdet med integrationsområdet de sidste 40 år.

– Når de lærer, at det er nemt at snyde og bedrage – mens man sidder på sin flade og ikke laver noget som helst – så har de ikke moralen at sige, at det nok er bedst at få et arbejde, lyder Fahmy Almajids reaktion på tallene. …

Ifølge Fahmy Almajid begår samfundet desuden en kæmpe fejl ved at sende nytilkomne i årelange integrationsforløb.

– Her lærer de ikke noget som helt om Danmark. Det eneste, de lærer, er, hvordan man så hurtigt som muligt kan få fat i nogle penge – helst ved at snyde, siger han…”

Oploadet Kl. 13:16 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:


24. november 2010

Hedegaard afviser ordet ‘kulturkamp’: “Der er tale om et angreb, som ikke bliver besvaret.”

Sprogforsker Victor Klemperers analyse af nazismens sprog var til debat i Deadlines 2. Sektion søndag aften, direkte foranlediget af den første danske oversættelse. Forlægger Knud Lindholm Lau lagde overraskende sobert ud, men endte med at lyde som en indigneret socialkonstruktivist på den humanistiske venstrefløj. Lars Hedegaard var skarp som en ragekniv, og er sjældent set bedre.

Hvis man ser bort fra det overordnede, det at Lars Hedegaard via sin deltagelse blev associeret med holocaust, så gjorde Jes Stein Pedersen det forholdsvis godt. Knud Lindholm Laus dobbeltspil blev fint udstillet, særligt til sidst, da den lektorale maske faldt.

(Deadline, 2. Sektion, 23. november 2010: Ord kan være som arsenik, Sevenload)

Delvis transskription.

Jes Stein Pedersen, DR2-vært:: Hvad er baggrunden for dit initiativ?

Knud Lindholm Lau, forlægger: Fordi den virker endnu. Det er en kraftfuld tekst, som gør at vi kan blive bedre i stand til at aflure sproget, værge os mod forførelse og selv modvirke en urimelig forførelse, men også forfølgelse… Han viste, at han kunne registrere hvad der ville komme, allerede i de tidligste sproglige ytringer.

Jes Stein Pedersen: Lars Hedegaard, du er historiker, og skrev i sin tid speciale om det tyske nazi-parti fra ’25 til ’33 på universitetet, og samtidig er du altså debattør af du ved – værdipolitisk karakter, kunne man sige. Det vender vi tilbage til. Hvilket indtryk gør det her værk af Klemperer på dig?

Lars Hedegaard, historiker: Det er – Jeg har ikke læst det her før, må jeg sige, og jeg må komplimentere denne her midlertidige forlægger for denne strålende (afbrydes).

Knud Lindholm Lau: – Engangsforlægger

Lars Hedegaard: – det er virkeligt godt gjort, og det er en meget vigtig bog at få ud. Den har gjort et betydeligt indtryk på mig, selvom jeg jo har læst masser af bøger om det her. Den trænger ind under huden på de mekanismer, som i løbet af tolv år fuldstændigt ændrede den tyske folkesjæl.

Jes Stein Pedersen: Var du klar over hvor målrettet selve den retoriske del af (afbrydes).

Lars Hedegaard: – Ja, det vidste jeg den var, for det var jo som du selv siger, Joseph Goebbels, som med sit ondskabsfulde geni, i virkeligheden har lagt grunden til det her. Når for eksempel, en meget meget interessant detalje. ‘I den trettende time taler Hitler til arbejderne’, den der berømte optagelse hvor han står i lange støvler og snakker om at han i virkeligheden er arbejdernes mand – ‘det er den trettende time’, altså dette her religiøse islæt, som ligger i det. Jov, jeg det vidste jeg godt, men jeg havde ikke læst den her bog, og den giver jo nogle meget skræmmende perspektiver på hvorledes man kan gøre det. Også, at det i virkeligheden selv gik ind i jøderne, eller nogle jøder… Jeg har også bemærket, at Klemperer, ligesom flere andre, men ikke så mange, kalder nazismen en form for religion – der er tale om en religion! Troen på føreren. Man ved ikke præcis hvor han vil hen, men man har tillid til at han fører an, og han har forbindelse med højere magter og skæbnen, og så videre.

Knud Lindholm Lau: … det er oplagt for mig, at den retorik der skabes i begyndelsen, ganske langsomt ændrer mentaliteten hos rigtigt mange, og dermed også muliggør handlingen. Sproget ændrer mentaliteten, der muliggør denne grusomme handling.

Jes Stein Pedersen: I Sovjet havde man betegnelser for klassefjender, altså, var man en bestemt type bonde, en kulak, så skulle man likvideres som klasse. Det er klart, borgerskabet skulle også likvideres, og i Tyskland havde man også, under nazi-tiden racefjender. Er den slags sproglige strategier eller betegnelser, er det en forudsætning, også efter din mening, for at man til sidst kan begå store uhyrligheder. Altså at sproget slår ihjel først.

Lars Hedegaard: Ja, det vil jeg mene. Forudsætningen for at man kan have et system, som man kan kalde totalitært, det vil sige et system som regulerer og begrænser alle dele af menneskelivet – altså, ikke bare det som vi i Danmark ville kalde politik og økonomi, men privatsfæren.

Knud Lindholm Lau: – Men det er altså også når man stempler, stigmatiserer, med et fremmedord, hele befolkningsgrupper, så deres agtelse sænkes hos os, så de til sidst i vores bevidsthed nærmest bliver at sammenligne med dyr.

Lars Hedegaard: – Stalin opfandt jo en klasse som han kaldte kulakkerne,’Næven’, ikke, det vil sige, det var bønder, succesrige bønder, som så bare skulle udryddes. Og så talte han også, som professor Bent Jensen har skrevet om i sine bøger, ‘forhenværende mennesker’, talte han om.

Knud Lindholm Lau: Dine tanker omkring stalinismens forbrydelser, i forlængelse af bogen her, demonstrerer hvor kraftfuldt den her bog er, fordi den handler i virkelighedne ikke kun om nazismens forbrydelser og nazismen – jov, det gør den jo i sit studieobjekt, men den giver redskaber til at forstå, for eksempel de sproglige mekanismer bag en stalinismes forbrydelser.

Jes Stein Pedersen: Knud Lindholm Lau. Jeg ved så også, det kan jeg læse i bogen, og det kan jeg også høre i hvad du har sagt omkring udgivelsen af den, her op til. At du faktisk også mener den har bud til nutiden. Altså, i vores tid handler alt jo indenfor politik om italesættelse, spin og retorik. På hvilken måde er den her bog relevant i dag for dig?

Knud Lindholm Lau: Den er relevant, for nu at sige det direkte, fordi der sker en tilsvarende stempling – slet ikke af den grove karakter, og slet ikke med den hensigt, som fandtes åbenlyst, erklæret under nazismen. Men der sker stemplinger, stigmatiseringer af hele befolkningsgrupper.

Jes Stein Pedersen: – Prøv at være konkret.

Knud Lindholm Lau: Senest har de handikappedes formand klaget over, at der blev råbt efter handikappede på gaden. Det er måske ikke det mest oplagt eksempel. Det er ikke det eksempel man forventer fra min side, men hvis vi trækker over i den tunge ende, så handler det om mennesker af anden herkomst,etnicitet, tro, religion.

Jes Stein Pedersen: Ja, for grunden til at jeg læste det her, er at bogen siger, at der er en parallel til den danske udlændingedebat nu om dage. Jeg kunne jeg godt tænke mig, men skal lige høre. Er det rimeligt at sammenligne, på en eller anden måde, nazi-tidens sproglige udskejelser med noget der er på færde i vores tid, overhovedet.

Lars Hedegaard: Nej. Jeg mener vi taler om noget helt andet i dag. Hvis man vil lave den slags, og det er altid farligt at lave, historiske sammenligninger, altså sammenligne hele perioder. Man kan sammenligne elementer af en periode, med elementer af en anden periode, men hvis man vil gøre det, må man altså virkelig undersøge om sammenligningsgrundlaget holder.

Jes Stein Pedersen: – Og det mener du ikke det er!

Knud Lindholm Lau: – Du skal ikke skyde på mig, for jeg ønsker ikke at foretage den sammenligning. Så du argumenterer imod en stråmandshypotese – jeg har intet sted sagt, at der er en parallel – intet steds. Jeg har sagt, at dette er en bog, der maner også i den aktuelle situation. Det er en bog der lærer os hvordan vi skal afkode de sproglige strategier, og det er en bog der sætter os i stand til ikke at deltage i det vi ikke måtte bryde os om at deltage i. Der er ikke tale om en parallel, eller en påstand om en parallel – det er der bare ikke.

Jes Stein Pedersen: – Men Knud, der står altså i din bog her, at den nye diskurs om udlændinge, som man kan konstatere siden 1990’erne har med sine simplicificerende typologier og fjendebilledekonstruktioner paralleler til en udvikling som LTI beskriver i Tyskland. Det står der i den bog du har udgivet. Det er Langskov i efterskriften her. Bogen sender et signal om det. Jeg kunne godt tænke mig, nu hvor vi snakker nutid, lige at lave en øvelse med Jer. Jeg har en håndfuld ord, som går igen i den danske værdipolitiske debat, og jeg kunne godt tænke mig, så at sige, at konfrontere Jer med dem, og høre lige kort fra Jer, nu vi taler om sproget og sprogets betydning, hvad I forstår ved indholdet i de her ord. Lad mig starte med ‘etniske minoriteter’

Knud Lindholm Lau: Det har vi, fordi vi går op i, hvor folk kommer fra…

Lars Hedegaard: Det er i dobbelt forstand en mystifikation, noget som vi ikke burde bruge. Der er ikke nogen grund til at hæfte sig ved hvor folk kommer fra, deres, det vi i gamle dage kaldte race, eller udseende. Det er den ene ting. Den anden ting er, at vi må nøje diskutere, når vi taler om etniske minoriteter, så mener vi en bestemt minoritet – lad os bare tale ligeud af posen – vi taler om muslimer.

Knud Lindholm Lau: – Det gør jeg ikke. Der er da mange andre etniske minoriteter.

Lars Hedegaard: Det er nu min udlægning. Vi taler jo ikke, når vi taler om etniske minoriteter, så taler vi jo ikke om efterkommere af vietnamesere, eller kinesere, eller polakkere, eller grønlændere eller andre – vi taler (afbrydes).

Jes Stein Pedersen: – Jeg afbryder dig her. Det er muslimer i virkeligheden. Lad os tale rent ud om tingene.

Lars Hedegaard: Ja!

[… analyse af ‘racisme’ …]

Lars Hedegaard: I gamle dage betød racisme nedværdigende tale eller afstandtagen fra folk på grund af egenskaber, som de ikke kunne gøre for at de havde… I dag betyder det stort set det samme som ‘et dumt svin’. Hvis du kalder en person racist, så betyder det ikke andet end, at ‘Jeg kan ikke lide dig’.

[… analyse af ‘ghetto’ …]

Lars Hedegaard: Ordet sammer fra Italien i Middelalderen, og betød et område hvor man henviste jøder til at bo, fordi de ikke måtte være andre steder. I dag har det en helt anden betydning. I almindelig forståelse i dag, er det et område hvor der bor muslimer som ikke ønsker at bo andre steder… Der ligger det i det, at ghettoen i dag er det sted hvor shariaen bliver forsøgt implementeret…

[… analyse af ‘værdipolitik’ …]

Lars Hedegaard: … hvis det skal betyde noget som helst andet end politik, så vil jeg sige, at det har sit udspring i noget den borgerlige regering startede med, fra sin tiltræden i 2001, der blev der erklæret en værdipolitik. Det har vist sig, at regeringen har i dag i virkeligheden ikke nogle værdier at slås for…

Jes Stein Pedersen: Et ord som ‘civilisationskamp’. Er vi i en civilisationskamp i øjeblikket, måske. Hvad ligger du i det ord? Kan du lide det?

Knud Lindholm Lau: Altså, det kommer fra den bog, tror jeg nok, der hedder Clash of Civilizations, som implicit påstår, at det næste store opgør må komme mellem den muslimske verden og den kristne verden, det der bygger på de religiøse typologier.

Jes Stein Pedersen: – Huntingtons bog.

Knud Lindholm Lau: Ja, Huntingtons bog. Nej, jeg kan ikke lide det, fordi det impliciterer også, at der er en kamp undervejs. Det behøver der ikke nødvendigvis at være, en kamp, på den dimension.

Jes Stein Pedersen: Civilisationskamp, er det et fair udtryk at bruge, om det der foregår i øjeblikket.

Lars Hedegaard: Nej. Der er tale om et angreb, som ikke bliver besvaret. Altså der er erklæret en krig fra Islams side mod Vesten, som ikke bliver besvaret på nogen måde, eftersom Vesten ikke svarer igen, og ikke engang kan erkende hvad der forekommer eller hvad der foregår.

Jes Stein Pedersen: ‘Islamisering’. Et begreb som islamisering. Nu havde man altså i Hitler-tiden det med ‘forjødningen’ af samfundet, der skulle stoppes. Nogle taler om at islamiseringen skal stoppes – hvad ligger du i det? Hvad ligger du i begrebet islamisering?

Knud Lindholm Lau: Verjüdung – forestillingen om, at nu kom verdensjødedommen og tog magten over alt. Og på samme måde er islamisering et ord der betegner frygten man kan have, som nogle har, for at en religion betegnet Islam skulle sætte sig på samfundsmagten her hos os. Jeg forsøger at definere det så køligt som muligt.

Lars Hedegaard: Det gør jeg også. Meget køligt.

Knud Lindholm Lau: – Så kan du tilslutte mig.

Lars Hedegaard: Nej, jeg vil sige, islamisering betyder udbredelse af shariaen til samfund eller områder udenfor Islams hus. Hverken mere eller mindre. Og det giver sig udslag i forskellige udtryk, tilhyling af kvinder, indførelse af halal-mad…

[…]

Jes Stein Pedersen: Jeg er nødt til at spørge dig, at når du hører Lars Hedegaard svare på nogle af de her ord, skal man så forstå det sådan, at du og I har udgivet den her bog, også for at advare eller gøre folk klogere i forhold til den sprogbrug som Lars Hedegaard bruger.

Knud Lindholm Lau: Ja, bestemt. Når man inde i ordet ghetto dernæst udleder, at det handler om sharia-lovgivning, at det handler om parallelsamfund, uden yderligere dokumentation, så synes jeg der er grund til at spidse ører… Klemperer… kan ikke alene afgøre hvad der sandt eller falsk, men han kan give os redskaber til at forstå hvad der indeholdes i disse udsagn – også i mine, selvfølgelig…

[… Fahmy Almajid-kommentar …]

Lars Hedegaard: … jeg synes han er fuldstændig hysterisk. I det pågældende interview, som jeg nu bliver trukket i byretten for, der siger jeg tre gange, at jeg naturligvis ikke taler om alle muslimer, jeg taler om visse kulturtræk, som jeg betragter som karakteristiske…

Jes Stein Pedersen: … du laver nogle gange det du siger, at Islam og Vesten skulle være i en regulær konfrontationssituation, og du siger også, at det kun kan ende med at en part går af med sejren. På den måde siger du sådan set også, at du ikke rigtigt kan komme til at tale høfligt om eller til muslimer, fordi du allerede på forhånd siger noget om Islam, som jeg går ud fra du står ved.

Lars Hedegaard: Jeg skelner mellem Islam som ideologi og muslimer. Der er muslimer, som i større eller mindre grad lever op til, eller følger de religiøse bud, eller politiske bud, kan vi kalde det, som Koranen, haditten og de retslærde påbyder dem. Det er der mange der ikke følger, og det synes jeg er glimrende, men Islam som sådan, som konstruktion, som ideologi, ændrer sig jo ikke. Og det er klart, at ligesom man ikke kunne forestille sig, et kompromis mellem nazismen og demokratiet, så kan vi ikke forestille os et kompromis mellem Islam og friheden. Det mener jeg ikke vi kan.

Jes Stein Pedersen: Hvis man beslutter sig for det, eller mener det rent politisk, så vil det vel også få nogle følger for hvordan man bruger sproget. Hvilket betydningsindhold man ligger i forskellige sproglige ting.

Lars Hedegaard: – Man kan jo ikke. Hvis du skælder ud på Socialdemokratiet, og det er der mange der gør, eller du skælder ud på SF, eller du skælder ud på De Konservative, så kan du jo ikke undgå, at der er nogle konservative der føler sig såret eller bliver sure. Hvis du skælder ud på Kristendommen, og siger den er forløjet fra ende til anden, og indeholde de og de elementer – det er også moderne i dag, så kan du ikke forhindre, at der er nogle kristne der føler sig sårede, eller gået for nær. Det synes jeg heller ikke man skal forsøge at undgå. Det er jo vores frie debatkultur her, at vi taler om begreber, vi taler om karakteristiske træk, ting som vi elsker eller ikke kan lide, og så er der nogle som føler sig såret over det. Jeg synes ikke, at muslimer som sådan, skal have nogle særstilling i den debat.

Jes Stein Pedersen: Knud Lindholm Lau.

Knud Lindholm Lau: Jeg synes man kan give et meget simpelt råd i den her situation, hvis man vil undgå at klinge med i det kor, som vi hører forsangeren for her. Det er for det første, at tale ikke om andre, når man har et anliggende med dem, men tale til og med dem. Det er det ene. For det andet – at tale nøjagtigt ligeså respektfuldt om og til dem, som vi forsøger at lære vores børn. Så kort kan det faktisk siges. Og ethvert menneske er udstyret med et termometer inde i kroppen, der viser om man er over eller under den absolutte feber. Det termometer bør man lytte efter, i sin indre stemme.

Lars Hedegaard: Jeg har lige siddet i dag, og kigget en række udsagn som er kommet på arabiske fjernsynskanaler, der er cirka… (afbrydes).

Knud Lindholm Lau: – jeg kan høre på din stemme, at det er sikkert lige så galt.

Lars Hedegaard: – cirka 25 personer i egyptisk fjernsyn (Lindholm Lau ryster på hovedet) og alle mulige andre fjernsyn, som sidder og genopliver den såkaldte ‘blood libel’: ‘Jøderne slagter børn til påske og bruger deres blod til at bage boller af’, og de skal slås ihjel, og det er lige meget om Israel går under eller ej ‘vores had til jøderne vil eksistere til evig tid’, det har allah sagt, det står i Koranen. Hvordan vil du tage respektfuldt til dem, og spørge om… (afbrydes).

Knud Lindholm Lau: – Jeg kan ikke tage stilling til varianter af den ene eller anden… (afbrydes).

Lars Hedegaard: – Du skal tage stilling, når du kalder mig et eller andet her.

Knud Lindholm Lau: – islamisme. Enhver form for ytring af denne art er krænkende for andre, og vi kan så diskutere hvorledes man mest effektfuldt skal bekæmpe det. Men der er da ingen tvivl om, at ethvert menneske har et ansvar for at afholde sig fra den form for ytringer. Det har ethvert menneske da et ansvar for. Og bogen her er et redskab til os alle, så vi kan blive klogere over hvilke bibetydninger vi så at sige medklinger, når vi taler om andre. På den tyske tid her, så blev det sagt, af Klemperer, ikke herre Klemperer, ikke professor Klemperer, men ‘Jøden Klemperer skal melde sig’. Når man siger sådan noget… (afbrydes).

Lars Hedegaard: – Du mener jeg taler om Muslimen Andersen eller hvad?

Knud Lindholm Lau: Jamen jeg siger ikke det er en klar parallel. Det var et eksempel på hvordan noget der tilsyneladende ser ganske uskyldigt ud, at sige ‘Jøden Klemperer’, men i den bestemte sammenhæng er det særdeles skyldigt som sprog.

Lars Hedegaard: Det får du ikke mig til at være uenig i.

Knud Lindholm Lau: Det får ikke dig til noget som helst, fordi jeg synes ikke det mest interessante i den her diskussion om Klemperers bog, er dine iagttagelser af islamismen, din byretssag, der skal for Frederiksberg Byret den 24. januar. Med al respekt for din kamp for ytringsfriheden, og hvad deraf følger, synes jeg det er en absolut marginal parentes i forhold til et menneske der tolv år truet på sit liv, har registreret hvad der var på færde i totalitære regimers sprogbrug. Og af hans beretning, kan vi lære at lytte til det indre termometer. Det er mit anliggende med at udgive denne bog. Ikke at tage stilling til, om du eller en anden, eller en femte, har ret i en eller anden diskussion om islamisme.

Jes Stein Pedersen: Nu er det mig, Knud Lindholm Lau, der har bragt Jer sammen, fordi jeg ville have et historisk perspektiv på det her. Her er en bog… (afbrydes).

Knud Lindholm Lau: Det er en del af det danske samfunds sprog, at når man debatterer dette, så ender man med at diskutere Lars Hedegaards byretssag. Det er næsten ikke til at komme til at tale om andet end den byretssag, selvom man forsøger…

Lars Hedegaard: Jeg må sige, at det er ikke mig der har ønsket at diskutere min byretssag, eller at Fahmy Almajid skulle trækkes ind her, det er ikke mig der har formuleret problemstillingen for denne debat.

Jes Stein Pedersen: Det har jeg jo, kære venner, lad mig tage ansvaret for det. Når der er en bog her der har nogle pointer om hvordan sproget er et magtmiddel, og der står i den her bog, at der er paralleller til nutidens debat, så tager jeg en eksponent for udlændingedebatten ind i studiet – hvor svært kan det være. Og jeg spørger Lars Hedegaard, og nu er det min tur til at stille dig et spørgsmål. Når man nu har nazister der opererer med racefjender, og man har russere, sovjetrussere der opererede med klassefjender, kan man så ikke komme der hen i vores tid, at man så at sige, opererer med religionsfjender, på en måde så de mennesker der er omfattet af religionen, konkret muslimer, kan føle sig intimideret rent sprogligt. Kan du se det der? Kan man undslippe, jeg spørger dig, kan du undslippe, jeg spurgte dig også om det før. Hvis du har den grundholdning, kan du så undgå, at lade være med at fornærme muslimer som Fahmy Almajid.. (afbrydes).

Lars Hedegaard: – Nej.

Jes Stein Pedersen: – og undgå at blive sigtet for racisme. Det kan du måske ikke undgå?

Lars Hedegaard: Nej, det kan jeg ikke, for så skulle jeg til, at holde op med at diskutere islam som ideologi, men der er pokker til forskel på, at være racist, og så hade de såkaldte klassefjender. Ethvert voksent menneske må tage ansvar for hvad vedkommende selv tror, eller forfægter i verden. Det er ikke noget medfødt. Du kan ikke undslippe den måde du ser ud på, du kan ikke undslippe din afstamning, og det afgørende for forfølgelsen af jøderne, var jo, at uanset hvad de gjorde, hvor meget de integrerede sig, hvor meget tysk-nationale de var, de kæmpede jo med i alle Tysklands krig siden 1871, de kunne ikke undslippe, de kunne konvertere til Kristendommen, det kunne ikke redde dem. En klassefjende i Sovjetunionen kunne ikke redde sig…

Jes Stein Pedersen: – vi har meget kort tid tilbage. Her til allersidst, Knud Lindholm Lau, hvad er det bedste råd du kan give os danskere i forhold til at føre en arv for Klemperer ind i nutiden.

Knud Lindholm Lau: Er det, det allersidste.

Jes Stein Pedersen: – Ja!

Knud Lindholm Lau: Så vil jeg sige. Læs ham, lær af Klemperer ikke at blive offer for sproglig forførelse, lær af Klemperer ikke at blive medvirkende til sprog forhånelse, hvis du ikke ønsker at synge med i det kor.

(se evt. Klemperer.dk, der linker til Engelbreths citatsamling)



21. marts 2009

“Hvilke træk i muslimsk kultur begrunder denne asocialitet på værtslandets bekostning?”

Carsten Ringsmose og Kirsten Damgaard i Weekendavisen – Kriminalitet: Krigstraumer ingen forklaring (ikke online).

“Rapporten Kriminalitet og national oprindelse 2004 viste, at efterkommere (født og opvokset i Danmark) har et kriminalitetsindeks, der er dobbelt så stor som indvandrernes og tre gange så stor som danskernes. Ved mere alvorlige voldsforbrydelser er efterkommernes kriminalitetsindeks syv gange danskernes og mere end dobbelt så stort som indvandrernes.

Danmarks Statistiks offentliggørelse af kriminaliteten ordnet efter nationalitet og opholdsgrundlag fik straks nogle konsulenter til at gentage mantraet om »krigstraumer som årsag til kriminalitet«, for eksempel Manu Sareen og Fahmy Almajid. Danmarks Statistik drog imidlertid den modsatte konklusion: »Der er altså ikke forskel på kriminalitetsindekset for mænd med flygtningegrundlag og mænd med øvrige opholdsgrundlag, når der korrigeres for både alder og socioøkonomisk status.«

Fællestrækket hos indvandrere og efterkommere med høj kriminalitetsrate er, at de kommer fra lande med fortrinsvis muslimsk kultur… Det er umuligt at påvise en klar sammenhæng mellem krige og kriminalitetsindeks: Afghanere har et indeks på kun 116. Blev danske modstandsfolk og politibetjente eller deres børn mere kriminelle af opholdet i Hitlers koncentrationslejre? Er jøder, der har været i Hitlers kz-lejre, eller deres efterkommere, mere kriminelle?

Den amerikansk/jødiske sundhedssociolog Aaron Antonovsky (doktorgrad fra Yale University i USA) emigrerede i 1960 til Israel. Han undersøgte overlevende fra kz-lejrene og fandt, at mange Holocaust-overlevere med ufatteligt store traumer etablerede og levede relativt gode og kvalificerede liv. Antonovsky erkendte, at problemet ikke i så høj grad er, hvad man udsættes for, men mere evnen til at tackle oplevelserne og måder at erkende på, og det afhænger af personlighed. Det er forhold, som dels er genetisk bestemt og dels formet af omgivelserne, hvor hjemmet er den vigtigste faktor i formningen af kognitionen og det følelsesmæssige reaktionsmønster.

Det rejser spørgsmålet: Hvilke træk i muslimsk kultur begrunder denne asocialitet på værtslandets bekostning? Den islamiske ideologi betragter muslimer som højerestående, som »rene og rettroende« og bærere af et perfektioneret, endegyldigt system, som anderledes tænkende kun kan være skyldige i ikke at ville underkaste sig. Endvidere indbefatter islam en iboende diskrimination mellem mænd og kvinder, muslimer og ikke-muslimer. Alle er ikke lige. At både islamiske ideologer og muslimske opdragere accepterer brug af vold er velkendt. Også de muslimske etniske miljøer i Danmark er karakteriseret ved en udbredt trussels- og voldsopdragelse.

Den autoritære opdragelse kan ifølge indlæringsteorien udvikle en aggressiv personlighed, fordi individet gennem opvæksten bliver belønnet for aggressiv adfærd og lærer, at aggressiv adfærd fører til resultater. Når kritik opad i hierarkiet ikke er tilladt, og selvrefleksion ikke er indlært, pendulerer mange unge drenges selvforståelse på ulyksalig vis mellem »berettigelse« til status, goder og hævn, og »offer-rollen«, der ikke tager ansvar for krænkelser af »danskernes« regler og kerneværdier.”

Oploadet Kl. 23:42 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


25. august 2008

“Intolerancen topper blandt danskerne”, skrev det LO-ejede Ugebrevet A4

På grund af kulturelle og religiøse normer blandt herboende muslimer, foregår der stadig kæde-indvandring fra islamiske lande, idet muslimer i høj grad fortsætter med at hente ægtefæller i hjemlandet (/forældrenes hjemland), trods målrettet lovgivning desangående. Der er flere måder man kan forholde sig til den udvikling på. Man kan eksempelvis forsøge at omskrive virkeligheden med udgangspunkt i telefoninterviews, og så lade MSM ordne resten.

  • 24/8-08 DR Online – Danskere: Nej til muslimske svigerbørn (bemærk DRs ensidige referat).
  • Hvor undersøgelsen reelt bruges til at markedsføre multikulturen, så leverer den flere rammende pointer i forhold til det uholdbare ved samme.

    Fra Forældre bandlyser blandede parforhold.

    “For de fleste af os er noget af det værste, der kunne ske, at vores børn fandt sammen med én af »dem«. Det viser undersøgelser foretaget for Ugebrevet A4 af Analyse Danmark blandt etnisk danske forældre og af Catinét Research blandt indvandrerforældre med muslimsk baggrund.

    Intolerancen topper blandt danskerne, hvor kun 38 procent vil tillade deres børn at blive gift med en muslim, mens 47 procent godt kan gå med til, at de har en muslimsk kæreste. Men også blandt muslimske forældre siger flertallet fra over for pardannelser på tværs af religiøse og etniske skel: Kun 45 procent af de muslimske indvandrere vil tillade deres børn at have en dansk kæreste, mens lidt flere – 47 procent – kan­ acceptere, at deres børn bliver gift med en dansker…

    Ikke så mærkeligt, at danske skoler oplever problemer med at få indvandrerbørn med på lejrskole. 20 procent af de muslimske forældre i undersøgelsen siger da også, at de ikke vil give deres børn lov til at tage på lejrskole med deres skoleklasse. Men tag lige dén, før beskyldningerne for manglende integrationsvilje begynder at regne ned over de muslimske forældre: Blandt etnisk danske forældre ville 28 procent nægte deres børn at tage på lejrskole, hvis hovedparten af børnene havde muslimsk baggrund…

    For integrationskonsulent Fahmy Almajid bekræfter tallene det budskab, som han har forsøgt at trænge igennem med i årevis…

    »Man skyder altid på indvandrerne og bebrejder dem deres manglende vilje til at lade sig integrere. Men samtidig har man haft travlt med at vende ryggen til gruppen for at fortælle dem, at »I er altså ikke er en del af os«. Derfor har vi i dag et parallelsamfund.«

    […]

    Unge muslimers større afstandtagen til danskheden ses allerede i undersøgelsen, hvor muslimske forældre under 30 år er markant mere opsat på at beskytte deres børn mod omgang med danskere. Kun 35 procent af forældrene under 30 år, men 49 procent af de over 30-årige muslimske forældre vil tillade deres børn at blive gift med en dansker.

    […]

    Manu Sareen, privat integrationskonsulent og radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation frygter også en udvikling, hvor grøfterne mellem befolkningsgrupperne graves dybere og dybere…

    »Man kan tage ud på hvilken som helst af de erhvervsskoler, som jeg arbejder mest på, og se danskerne og indvandrerne sidde hver for sig i kantinen. Allerede dér vælger de hinanden fra. Begge grupper er lige slemme og ser kun problemer og begrænsninger ved hinanden i stedet for muligheder. Det er en tragedie, for det skulle gå den anden vej,« siger han.

    […]

    Uffe Østergaard mener også, at vi har haft en naiv forestilling om, at vores livsstil er så stærk og attraktiv, at folk ville rykke lige ind i den. Vi har været blinde for, at der – set udefra – er oplagt negative træk ved vores kultur, som kan forklare en stor del af de muslimske indvandreres bekymringer på deres børns vegne. Blandt andet selvmord, larm og ballade i undervisningslokalerne og druk- og sexkulturen blandt unge.

    Uffe Østergaard tror på, at det kan lykkes at forene de forskellige etniske grupper i et nationalt fællesskab, men det bliver i et mindre homogent Danmark med en løsere sammenhængskraft. Fra dansk side bliver vi nødt til at sænke paraderne og overveje, hvad der er kulturelle kerneværdier, og hvad vi bare slæber rundt på af gammel vane, mener han:

    »For eksempel er jeg ikke begejstret for den danske nationalisme, der siger, at det er udansk at gå med tørklæde. Det virker også lidt fjollet at gøre diskussionen om tørklæder til en religiøs ting samtidig med, at man ikke selv er religiøs. Danskheden skal omdefineres og gøres mere rummelig, ellers kan de ikke blive danskere.«

    […]

    Peter Seeberg, leder af Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, mener ikke, at den afstandtagen til danskhed, der tilsyneladende breder sig blandt de unge muslimer, og som paradoksalt finder sted samtidig med, at generationen for alvor begynder at gøre sig gældende i det danske samfund, udelukkende er negativ. Den kan være udtryk for en selvbevidsthed, som også kan være en styrke, påpeger han.

    

    4. april 2008

    New Palestine Authority

    Fra Nyhedsavisen – Eksperter: Forældre opmuntrer drenge til at kaste sten.

    “Tre gange på en uge har en lille gruppe drenge med indvandrerbaggrund på Nørrebro kastet sten efter børn, pædagoger og forældre på en daginstitution ved Mjølnerparken.

    Og igen retter søgelyset sig mod børnenes forældre, der åbenlyst ikke formår at opdrage deres børn.

    Men nogle indvandrerforældrene opmuntrer faktisk selv i mange tilfælde deres drenge til at handle meget primitivt, siger flere integrationskonsulenter, som Nyhedsavisen har talt med.

    »Vi har typisk at gøre med isolerede, arbejdsløse og ressourcesvage forældre, der har det skidt med sig selv. De mener, at deres ulykkelige situation er samfundets skyld, og at de fleste danskere er racister. Den holdning får de ubevidst viderebragt til deres børn, som på den måde får bygget et had op til samfundet, som de hævner ved at gå til angreb på systemet. Og i denne her sag bliver en daginstitution symbolet på systemet, som de kan skade,« forklarer integrationskonsulent Fahmy Almajid…

    Og det er ikke tilfældigt, når nogle drenge vælger at kaste med netop sten, mener integrationskonsulent Mohammad Rafiq

    »Nogle drenge har en vrede og frustration, som de får ud ved at kopiere traditionerne i Palæstina, hvor det er almindeligt at kaste med sten mod politi og militær. Børnene ser Gaza-stribens stenskastere på tv, og forældrene fortæller dem, at det er o.k. at udtrykke utilfredshed på den måde,« siger Mohammad Rafiq.”

    Oploadet Kl. 12:07 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer
    

    15. december 2007

    Fahmy Almajid, en kriminologisk kapacitet

  • 28/10-05 Uriasposten – Fahmy Almajid: Motivet til terrorisme må være den hårde debattone.
  • 14/12-07 Berlingske Tidende – Eksperter: Dyrt at stoppe bandekrige.
  • Oploadet Kl. 23:46 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    11. oktober 2007

    F. Almajid: “Islam anerkender både jødedommen og kristendommen på lige fod med islam”

    I en ny bog fortæller Jørgen Bæk Simonsen, at der ikke er en “skomager, der ikke har en mening om islam,” men “at han endnu ikke har mødt en skomager, der ved særligt meget om islam.” Fahmy Almajid er nu integrationskonsulet.

    Fra onsdagens 24timer – Muslimsk talsmand afviser at optræde i artikel med jøde.

    “Kasem Ahmad ønsker ikke at begrunde, hvorfor han ikke vil optræde i samme artikel som en repræsentant fra Det Mosaiske Troessamfund… Dårligt for integrationen Ifølge integrationskonsulent Fahmy Almajid er Kasem Ahmads afvisning problematisk for integrationen. »Jeg synes, det er meget forkert. Danskerne vil ikke acceptere, at en med muslimsk baggrund nægter at optræde i samme artikel som en med jødisk baggrund. De får en negativ holdning til islam og muslimer,« siger han og tilføjer: »Islam anerkender både jødedommen og kristendommen på lige fod med islam.«

    Gæt hvilken af følgende sager der fik størst medieomtale. Jødehad fra lederen af Islamisk Trossamfund, eller en ligeså ussel kommentar som svar på ovennævnte fra et menigt medlem af Dansk Folkeparti.

    – 1. september 2007, Jyllandsposten: Kasem Ahmed: “Alle jødiske immigranter i Israel skal udvandre fra Israel.”

    – 16. september 2007, Politiken: Merethe Egebjerg Holm: “Ud med alle muslimer i Europa og ind mød jøderne i stedet!”

    Oploadet Kl. 03:50 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper