17. november 2020

Dannebrog provokerer: “Vi er mange, der er danske uden at skilte med det. Det er da en provokation.”

Globalisterne taler ofte om bedre integration, men som eksemplet herunder viser, så vil de ikke udvikle, men afvikle nationalstaten. Hvis integrationsminister Tesfaye var lidt ringere klædt, og talte flydende arabisk, så ville samme segment knuselske ham. Man kan ikke sætte alt på formel, men mener man det modsatte af Stine Bosse, så er man sjældent galt på den. En historie fra BT – Minister undrer sig: Lille detalje på billede vækker stor opsigt.

‘En socialist med et nationalt flag. Det har en uhyggelig klang.’

Sådan lyder en af mange kommentarer, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fik, efter han søndag aften havde et lille dannebrogsflag på en såkaldt reversnål på jakken. …

‘Jeg tog det lille flag på, fordi dannebrog ikke må blive et kontroversielt symbol i Danmark. Det er det desværre blevet i nogle kredse,’ sagde Mattias Tesfaye, da han onsdag gæstede B.T. Live. …

‘Det tilhører slet ikke nogen politiske partier eller nogle bestemte landsdele. Derfor tænkte jeg som minister, selv om det ikke er noget, man ser hver dag, at det ville være et skridt i den rigtige retning at have det på i fjerneren.’

Efter tv-programmet kom der et par spydige kommentarer på hans Facebook-side.

Vi er mange, der er danske uden at skilte med det. Det er da en provokation,’ skrev en bruger, mens en anden kun mente, at det var folk fra Dansk Folkeparti, der kunne bære nationalflaget.”

(Stine Bosse på Twitter, 8. november 2020)



20. marts 2020

Ota Tiefenböck om Europabevægelsen: “… den ensretning Stine Bosse efterlyser har jeg prøvet før”

Værdielativister forsøger i disse år, at fjerne demokratiet fra sit folkelige udgangspunkt, men internationale konventioner kan ikke give legitimitet, det kan kun folket. Godt læserbrev af journalist Ota Tiefenböck, der med udgangspunkt i Anna Libaks kritiske kommentar til Marlene Winds EU-føderalisme, kommenterer Stine Bosse og Europabevægelsens syn på demokrati anno 2002.

Læserbrev set hos Mr East – Stine Bosse vækker minderne om Bresjnev.

“Europabevægelsen burde være en organisation, som fremmer demokrati, men demokrati og holdningernes pluralitet synes at være et ganske ukendt område for bevægelsens formand Stine Bosse. Stine Bosse opfordrer indirekte i sit indlæg i Ræson til boykot af Dansk Folkeparti, eller boykot af idéer som ikke passer sammen med hendes opfattelse af verdenen omkring os. …

Da jeg i sin tid, i 1980`erne, kom fra Tjekkoslovakiet til Danmark var jeg meget begejstret for den mangfoldighed jeg mødte. Ind i mellem forstod jeg den ikke helt. Eksempelvis, da den dengang formand for Danmarks Nationalistiske Bevægelse Johnny Hansen ytrede sig og afholdte demonstrationer i Greve. Mine venner forklarede mig dengang, at det netop var demokratiets store styrke. At give andre man er uenig med taletid. Det var smukt for en, der var ankommet fra et totalitært samfund.

Når jeg i dag læser Stine Bosses indlæg i Ræson og hendes kritik af Anna Libaks anmeldelse i WA, vender minderne om tiden dengang i Tjekkoslovakiet tilbage. Om det tjekkoslovakiske kommunistiske parti, Sovjetunionens øverste partisekretær Leonid Bresjnev og Tjekkoslovakiets præsident Gustav Husak, som fortalte os andre, hvad var rigtigt og hvad var forkert. Det Stine Bosse fortæller os er nemlig, at der kun findes en vej. Mener man ikke det samme, så er man på afveje og bliver dæmoniseret.

Jeg er ked af at skrive dette indlæg, men den ensretning Stine Bosse efterlyser har jeg prøvet før. Det er ganske trist at opleve, at en organisation, som i virkeligheden burde promovere holdningernes mangfoldighed og værne om demokratiet, har en så totalitær tankegang som Stine Bosse giver udtryk for, og det er ganske utroligt, hvor meget taletid Stine Bosse får i medierne uden at blive modsagt.”

(Collage: Stine Bosse, Leonid Bresjnev og Gustav Husak)

Oploadet Kl. 17:16 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


24. oktober 2018

Bosse: Integrationen af syriske flygtninge ‘går godt’ – “Mange flygtninge er vor tids grimme ællinger..”

En stor del af de problemer Danmark i dag har med udlændinge, skyldes akkumuleret indvandring, herunder den løbende asylsøgning. Stine Bosse har erkendt, at syriske asylansøgere ikke alle er raketforskere, men har nu fundet ud af, at såfremt vi gør det bedre med integrationen, så vil de uddanne sig til at blive gode skatteydende borgere. Det ville være sjovt, hvis det ikke var tragisk. Fra Altinget.dk – Stine Bosse: Der er ingen grund til at frygte en flygtning.

” Kan vi vise, at vi kan fastholde gode vilkår for erhvervsliv, særlige ordninger for indgangen til arbejdsmarkedet og ordnede forhold for alle arbejdstagere, så er der ingen grund til at frygte en flygtning.

Så kan vi sammen skabe plads, ikke til alle, men til en god del. Skabe plads til mennesker, som kan og vil bidrage med skattebetaling. Med kompetencer, man ikke har, men kan tilegne sig, eller som man har starten på og kan bygge videre. Vi har allerede, og vi får i de kommende år brug for skattebetalende voksne til at finansiere vores fællesskab…

Et samfund i udvikling ser positivt på at modtage mennesker, der ser sig om efter et sikkert sted at bo og virke. Et Europa i udvikling har brug for en rollemodel, som det danske samfund efterhånden har basis for at blive.

Hvis vi vil stå ved vores succes. Stå ved de mennesker, der er kommet hertil, og som på trods af mange odds imod sig har tilegnet sig sprog og andre kompetencer, som bidrager til fællesskabet. De er værd at fejre. Kage eller ej. Mange flygtninge er vor tids grimme ællinger, som H.C. Andersen beskrev det så malerisk og dansk.

(Agressive sortsvaner angriber kvindelige joggingløbere; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 20:14 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


25. august 2018

David ‘Che’ Trads (og Stine Bosse): Fascistisk ikke at ville give ‘troende muslimer’ dansk indfødsret…

Nye Borgerlige vil afskære ‘troende muslimer’ fra at få dansk statsborgerskab, fortalte partiets folketingskandidat Mette Thiesen på Facebook i mandags, og satte hermed en streg i sanden i forhold til tidens lappeløsninger – om muslimer skal give hånd, om hvorvidt det må foregå med handske og fremdeles. For den Radio24syv-borgerlige Jarl Cordua er det ikke ‘i Grundlovens ånd’, og for David Trads og Stine Bosse er det udtryk for ‘fascisme’.

Som enhver der har beskæftiget sig lidt med emnet ved, så tildeles ‘dansk indfødsret’ af folketinget ved lov (§ 44,1), og folketingsmedlemmerne er alene bundet af deres overbevisning (§ 56). Ikke-danskere får i sagens natur først grundlovssikret religionsfrihed (ikke lighed), når de har fået statsborgerskab, og det må være noget nær kvintessensen af apolitisk sund fornuft, ikke at give kost og logi til demokratiets ideologiske modpol.

Partiformand Pernille Vermund præciserer partiets politik i et interview på EB.dk.

“Det er vores politik, at vi ikke vil tildele statsborgerskab til folk, der kommer fra lande baseret på muslimske værdier.” (Pernille Vermund)

Professor Ole Hasselbalch skrev lidt dybere om emnet tilbage i 2014 på Trykkefrihed.dk – Statsborgerskab, diskrimination og Grundloven.

“Det er… en misforståelse, at Grundloven skulle hindre Folketinget i at nægte muslimer dansk statsborgerskab. Tværtimod.

Efter Grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov, dvs. via Folketingets vedtagelse af en lov om, at den konkrete person, det drejer sig om, skal have indfødsret.

Under afstemningen om en sådan lov er folketingsmedlemmerne ifølge Grundlovens udtrykkelige indhold kun bundet af deres overbevisning.

De kan med andre ord fuldt lovligt lade alle overvejelser for og imod indgå i denne stillingtagen.”

(David Trads på Twitter, 23. august 2018)

(Stine Bosse kommenterer)

“Dette parti har tabt sutten. Vil udelukke folk fra deres rettigheder på grund af deres sindelag. Det kan umuligt være i Grundlovens ånd. Det er et meget godt eksempel på, hvordan mange især – såkaldt borgerlige- i ren frygt eller had sælger ud af de mest fundamentale frihedsrettigheder i et ellers frit og demokratisk samfund: Retten til at tro og tænke selv de særeste ting. Desværre skal der nok være fjolser nok, der giver dem ret.” (Jarl Cordua, Radio24syv-borgerlig, 23. august 2018)



22. juli 2018

Asger Aamund om migration: ‘Man bliver nødt til at se det som en film og ikke bare et øjebliksbillede’

Stine Bosse tog fejl, men mener alligevel at det er ‘ren Trump at tale om ændringer af konventioner’. Hun kommer aldrig til at bo blandt de indvandrere hun hilser velkommen, og er intet andet end en positionerende hykler. Interview med Bosse og Asger Aamund i Berlingske – Nu er syrere den største gruppe ledige udlændinge: ‘Myten om, at de alle sammen er atomfysikere og hjernekirurger, holder jo ikke’.

“Pludselig var de der. På motorvejene. De store strømme af flygtninge, som i 2015 delte vandene i integrationsdebatten… I dag udgør syrere den største gruppe af ledige udlændinge, og udlændinge er i stigende grad overrepræsenteret i ledighedsstatistikken. …

For erhvervslederen Asger Aamund viser det især én ting:

‘Myten om, at de alle sammen er atomfysikere og hjertekirurger, holder jo ikke,’ siger han og fortsætter:

De fleste af dem er meget dårligt uddannet, kan ikke engang få et almindeligt job og forventer, at det er en menneskeret, at de kan komme herop og leve af overførselsindkomster, så længe det kan lade sig gøre. Det ser vi resultatet af.’ …

‘Det er ikke samfundets ansvar, men indvandrernes opgave at integrere sig i samfundet, lære sproget, få sig en uddannelse og sikre, at de bliver en gevinst i stedet for en byrde,’ siger Asger Aamund. …

‘Det er jo livslang forsørgelse for mange af dem, og det er en skrue uden ende. Man bliver nødt til at se det som en film og ikke bare et øjebliksbillede, for der kommer flere og flere,’ siger Asger Aamund.”

(Koncerndirektør i TrygVesta Stine Bosse i Finn Nørgaards ‘En anden vej’, 2010; Foto: YT)

Oploadet Kl. 12:52 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


16. februar 2018

Om Finn Nørgaards syn på integration: “Han var virkelig vred og frustreret over de her ting…”

Det er tre år siden en herboende islamist myrdede filminstruktør Finn Nørgaard foran et debatarrangement på Krudttønden. Afdødes familie og venner oprettede senenere en fond i hans navn, der med stikordene ‘Kærlighed’, ‘Dannelse’ og ‘Dialog’ støttede et projekt for ‘udsatte unge’ (Læs: unge muslimer) samt en kendt militant venstreradikal. Diskret hån på den posthume måde.

55-årige Finn Nørgaard døde reelt i kampen for Danmark, men fonden i hans navn støtter det modsatte. Herunder lidt fra et længere interview med Helle Nørgaard, Finn Nørgaards søster, der diskret løfter sløret for terrorofrets inderste tanker angående tematikken. Fra JP.dk – Søsteren: ‘For mig er han uden tvivl en helt’ (kræver login).

“I det forgangne år har ingen medlemmer af Nørgaard-familien stillet op i større interview om terrorangrebet, men det gør Helle Nørgaard nu. Det er ikke nemt for hende. Interviewet varer næsten tre og en halv time, og undervejs går hun flere gange i stå i sætningerne og begynder at græde. Men hun stiller op, fordi hun gerne vil sikre, at danskerne har det rigtige billede af hendes bror.

… på ét område havde han svært ved at se det positive og blev mere og mere anspændt. Finn Nørgaard blev i de senere år meget optaget af problemerne med manglende integration i det demokratiske danske samfund. Og det var også en af årsagerne til, at Finn Nørgaard overhovedet befandt sig i Krudttønden den dag.

Udviklingen kan på mange måde spores tilbage til en arbejdsopgave, som han havde i 2008. Dengang vandrede erhvervskvinden Stine Bosse på den klassiske pilgrimsrute Caminoen i Nordspanien sammen med fire utilpassede og kriminelle indvandrerdrenge.

Finn Nørgaard skulle lave dokumentarfilmen ‘En anden vej’ om vandreturen, der skulle få unge indvandrere til at droppe den kriminelle løbebane. Han var gået til projektet i en positiv ånd, men det gjorde indtryk på ham, at nogle af de unge ikke tog imod den fremstrakte hånd, fortæller Helle Nørgaard:

‘Det fyldte rigtig meget hos ham i mange år efter, og han var både enormt frustreret og fortvivlet over, at de unge bare ikke greb den chance, de fik.’

I det hele taget så han negativt på den fejlslagne integration, herunder også at unge mennesker – opvokset i det demokratiske danske samfund – tog til Syrien for at kæmpe i borgerkrigen.

‘Han var virkelig vred og frustreret over de her ting, og det blev tiltagende.’

‘Det var noget, som optog ham mere og mere. Men præcis hvornår det blev det centrale, er svært for mig at sige,’ forklarer Helle Nørgaard, som i det hele taget oplevede et stort engagement, når det gjaldt ‘angreb på demokratiet og ytringsfriheden’, herunder attentatet på Charlie Hebdo en måned før Krudttønden.

(Koncerndirektør i TrygVesta Stine Bosse i Finn Nørgaards ‘En anden vej’, 2010; Foto: YT)

Helle Nørgaard er i bestyrelsen for Finn Nørgaard Foreningen, der er oprettet af vennerne efter terrorangrebet for at hjælpe udsatte unge og uddele støttemidler til f.eks. integration af indvandrere og efterkommere.

Foreningen blev oprettet, fordi Finn Nørgaards familie og nærmeste venner ønsker at ære ham og sikre, at hans ‘gavmilde personlighed og værdier løftes videre til gavn for andre.’ Foreningen har til formål at uddele midler til projekter og initiativer, der støtter udsatte børn og unge. Det kan f.eks. være integration af indvandrere og indvandreres efterkommere i Danmark, eller til andre initiativer, der skaber nytte for børn og unge, der har brug for det.”



8. juni 2017

Mikael Jalving: “Mainstreamjournalister… foretrak solstrålehistorien, længe leve de positive nyheder”

Jeg har blogget om sagen, men citaterne hører hjemme i det evige arkiv. Den gode Mikael Jalving sætter ord på – Kognitiv dissonans på Østerbro, Aalborg Universitet, i Dansk Erhverv, LG Insight og andre fine steder.

“Mød Connie Gripping, hun er konsulent og partner i LG Insight, som interviewede nyligt ankomne asylansøgere for seks danske kommuner: ‘Jeg har talt med advokater, revisorer, journalister, tandlæger, ingeniører og faglærte. Mange af dem har haft store virksomheder eller advokatpraksis i hjemlandet, som de har måttet sælge.’

Det er kun to år siden. Flygtninge og asylansøgere var det nye sort, borgmestre, sagsbehandlere, konsulenter, psykologer, minoritetseksperter og andre akademikere stod i kø for at smadre deres lokalmiljø, for der var penge, status og karrieremuligheder i sagen – medmenneskelighedssagen…

‘Syrerne, som udgør hovedparten af de nuværende asylansøgere og langt hovedparten af de interviewede, sprudler af kompetencer og motivation for at komme i gang med at arbejde’, strålede Connie Gripping. …

Vi var i virkeligheden heldige at kunne modtage sådanne menneskelige ressourcer, lød det fra management- og indvandringsindustrien, suppleret af bl.a. Manu Sareen, daværende integrationsminister, Stine Bosse, oraklet fra Østrebro, Henning Jørgensen, professor ved Institut for Samfundsvidenskab på Aalborg Universitet, Peter Halkjær, chefkonsulent i Dansk Erhverv, og politikerne klappede i deres små, fedtede hænder…

Marianne Jensen, der er forstander ved sprogcentret Lærdansk i Aarhus, kan udmærket huske, at der blev talt højt og flot om de højtuddannede syrere, men tilføjer: ‘Vi undrede os, for det var sådan set ikke det, vi så, når de kom her’.

Mainstreamjournalister fandt det åbenbart irrelevant at spørge ude i den sociale virkelighed, de foretrak solstrålehistorien, længe leve de positive nyheder

En socialpsykolog ville nok sige, at de og vi lever fint med vores kognitive dissonans. Gabet mellem forestillinger og virkelighed betyder ikke længere det store for postmoderne vesteuropæere, slet ikke for de karrierebevidste.”

Anne sophia Hermandsen har flere citater.

“Regeringen er godt klar over, at mange syrere er veluddannede. Derfor skal kommunerne kompetenceafklare syrerne tidligt og hurtigt, så de kan blive skubbet i retning af arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet.” (Manu Sareen, daværende integrationsminister, Jyllands-Posten, 8. november 2014)

“Billedet ser mere lyst ud, end den offentlige diskussion har afspejlet. Meget lysere. Der er virkelig basis for at bruge de gode uddannelses­mæssige forudsætninger, syrerne har. De kan blive et rigtigt godt tilskud til det danske arbejdsmarked, når flaske­halsen sætter ind.” (Professor Henning Jørgensen, Berlingske, 6. november 2015)

“Statsministeren har jo fået det til at lyde, som om vi er ved at blive rendt over ende af en flok analfabetiske landsbytosser, mens virkeligheden er, at der ligger enorme ressourcer gemt i gruppen af syrere, som vi kan bygge oven på. Især kvindernes uddannelsesniveau er overraskende højt, og det gælder nu om at få dem organiseret og ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.” (Professor Henning Jørgensen, Magisterbladet, 25. februar 2016)


Om eksperter der tog fejl om syrerne: “… stil dem til regnskab med helt almindelig, kritisk journalistik”

Forleden foreslog Det Radikale Venstre, at man i forbindelse med de kommende medieforhandlinger øremærker 10 mio. kroner til oprettelsen af et såkaldt ‘agentur mod falske nyheder’, med det ene formål, at ‘modarbejde og korrigere falske nyhedshistorier’.

I forhold til mediebranchen er flere midler aldrig løsningen. Sjælden god JP-leder – Så var alle flygtninge fra Syrien alligevel ikke atomfysikere og hjernekirurger. Hvordan kunne eksperterne tage så voldsomt fejl?

“Fake news er en af tidens svøber, og selv om fake news ofte er old news i den forstand, at der til alle tider har været praktiseret løgn, spin, manipulation og kynisk nyhedsfiltrering, så er der også visse aspekter, som er af nyere dato. Politiseringen af videnskab og faglig ekspertise er et af dem. Det er netop blevet demonstreret med uhyggelig præcision.

En undersøgelse fra Rockwool Fonden om uddannelsesniveauet blandt forskellige typer af flygtninge viser, at flygtninge fra Syrien ligger i bunden. Det kan jo egentlig ikke undre med tanke på de mange års horrible borgerkrig i det sønderslidte land og det forudgående jernhårde diktatur.

At det alligevel kan blive en større nyhed i mange medier, også her i avisen, skyldes den sørgelige kendsgerning, at tjenstvillige eksperter af alle slags kritikløst – eller nok snarere i en bestemt politisk hensigt – har givet indtryk af, at netop flygtningene fra Syrien var specielt godt uddannet.

Ekspert efter ekspert tonede frem i tv-studierne og gentog denne påstand med en flankerende opfordring til, at Danmark tog godt imod de syriske flygtninge, fordi de kunne være med til at fylde rækkerne på arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor det danske samfund forandrer sig demografisk. Det var i vores egen økonomiske interesse at lade syrerne komme til, fordi de kunne være med til at redde velfærdssamfundet. Sådan lød melodien aften efter aften, f.eks. i Deadline-studiet på DR2.

Hvad baserede eksperterne mon deres meget skråsikre udtalelser på? Var det andet end fromme forhåbninger, iklædt en videnskabelig maske? …

I mellemtiden en lille, helt gratis opfordring til Deadline-redaktionen: Indkald nu Syrien-eksperterne fra dengang, og stil dem til regnskab med helt almindelig, kritisk journalistik. Hvordan kunne de tage så monumentalt fejl?”

(Rockwool Fondens Forskningsenhed, Arbejdspapir nr. 48, Indvandrernes uddannelse, 2017)

Det er de bedre kvalificerede, der kommer nu. Det er dem, der har nogle penge eller en uddannelse eller har en hjerne, et socialt instinkt, der siger: Jeg skal fandeme nok nå frem.” (Stine Bosse, Politiken, 28. september 2015)



16. februar 2017

Søren K. Villemoes overrasker Stine Bosse: “Flygtninge i Canada har ikke ret til offentlige ydelser.”

Deadline havde mandag aften indkaldt til debat om den canadiske premierminister Justin Trudeau, for at afklare hvorvidt han var ‘helt eller populist’. Weekendavisens Søren K. Villemoes havde det nemt, for Stine Bosse vidste meget lidt om udlændingepolitikken i det land hun ofte fremhæver som et eksempel til efterfølgelse. Herunder et tilfældigt nedslag. Bemærk DR2-værtens akavede og meget sigende afrunding. Direkte link til sekvensen her.

Stine Bosse, Europabevægelsen: … omvendt skal man skele til, og det mener jeg faktisk vi bliver nødt til, at Canada er nok i langt højere grad end USA i hvert fald – mere sammenligneligt med de skandinaviske lande, hvor vi jo har et velfærdssystem. Og skal det også holde, og det synes vi jo alle sammen, at det skal. Så siger jeg ikke, at de skal på en stram diæt, men jeg siger, at vi skal gøre meget mere for at de hurtigt kommer ind og bidrager.

Søren K. Villemoes, journalist: Men det er sådan noget jeg ikke forstår, nu her. For hvad er det du mener, vi skal kopiere. Du kalder det en starthjælp, men det er faktisk ikke en starthjælp de får. Flygtninge i Canada har ikke ret til offentlige ydelser. De får lov til at tage et lån det første år, alle pengene skal betales tilbage. Derefter skal de bare hjælpe sig selv 100 procent. Du taler om at canadierne er gode til at få dem i arbejde, altså – det er jo sådan her de får dem i arbejde. Er det dét du gerne vil have eller hvad? Eller vil du bare have at vi byder nogle folk velkomne i en lufthavn. Jeg har sådan lidt svært ved at se, hvad det egentligt er du efterlyser.

Stine Bosse: Hvad jeg efterlyser, er at vi tør lade os inspirere af noget andet, noget af det de har succes med.

Søren K. Villemoes: – men hvad er det?

Stine Bosse: – og så selvom det har nogle omkostninger for vores måde at gøre det på.

Camilla Thorning, Deadline-vært: Lad os prøve at se på en anden ting, som du også peger på, som der er succes med. Det er jo hele omtalen, retorikken, det vi hører Trudeau sige. Lad os lige prøve at genlytte det han sagde i indledningen, ved besøget i lufthavnen, da der kom syriske flygtninge.

(Canada-PM Justin Trudeau tager tager imod syriske flygtninge i Toronto lufthavn, 2015; Collage: DM)



5. oktober 2016

Stine Bosse erkender problem, men frikender Islam”… for mig handler det om sociale forhold.”

“Det er islam, der er den primære kilde til at blive radikaliseret.”, lød det fra Naser Khader, i et nyligt interview med Politiko. Han kender Koranen i modsætning til Stine Bosse, der hellere vil tale om ‘uuddannede imamer’. Imamer der kan læse Koranen på originalsproget, forstås.

“Men for mig handler det om sociale forhold”, citeres hun for, og det siger sådan set alt. Islam som kultur og religion er problemets kerne, men Stine Bosse vælger at tale om sociale forhold. I naturligvis forlængelse, bliver problemets kerne alle der ikke mener det handler om sociale forhold. Socialkonstruktivisme fra et erhvervsliberalt overdrev.

Fra Politiko – Stine Bosse i appel til politikerne: Stop med at forfølge muslimerne

“‘Der står en politiker fra Danmarks næststørste parti og rent faktisk siger til en veltalende og efter min mening pæredansk ung mand, at han slet ikke er dansker. Og kriteriet, hvis man borer i det, er jo, at det bliver han aldrig. Han har den forkerte farve…,’ siger hun. …

‘Det er det, der er det betændte politiske problem. Det bliver umuligt at lykkes med integrationen, hvis samtlige politikere ikke tydeligt signalerer, at selvfølgelig kan du være dansk og samtidig muslim. …’

‘Jo, jo, men man kan altid fremhæve nogle grupper. Jeg er helt med på, at man skal sige, at der er et problem, vi skal løse og diskutere. Men for mig handler det om sociale forhold. Det handler om, at der har været åbent hus for uuddannede imamer, som staten har vendt ryggen til. …'”

(Stine Bosse, islam-apologet; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 20:11 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper