31. januar 2009

Politiken: Sven Burmesters bog “kommer til at fremstå som en kedelig gang muslim-bashing”

Fra dagens Politiken. Anmeldelse af Sven Burmesters seneste bog – Civilisationskritik: Muslim – se til Kina (ikke online).

“Det kan godt være, at kineserne er kommunister, men de fandeme gode til at være kapitalister. Og det kan også godt være, at amerikanernes forbrug er alt for højt og skadeligt for miljøet, men det skal Obama nok få styr på – amerikanerne er jo desuden fornuftige folk. Hvad muslimerne angår, så er de så tyngede af deres religion, at alt, hvad der hedder politiske fremskridt og personlig frihed, for længst er røget på den mentale losseplads. Nogenlunde så kort lyder konklusionen i Sven Burmesters ‘En verden til forskel. Tre familier, tre civilisationer’.

Sven Burmester ved godt, hvad han taler om, for han bor både i USA, Kina og Egypten, og det meste af sit voksne liv har han tilbragt på tværs af kontinenter som tidligere vicedirektør i Verdensbanken og chef for FN’s befolkningsfond i Kina. Derfor kan man ikke bare afvise hans betragtninger og konklusioner som det rene opspind, selv om undertegnede havde lyst til det en hel del gange i løbet af bogens blot 120 sider…

Vi hører om madvaner, lokale traditioner, religion, sex, uddannelser, økonomi og politiske systemer. Præsenteret gennem familiefaren i Kairo, der undertrykker sin kone (han er jo muslim), en driftig familie i Kina… og en overvægtig familie i USA… Burmester er ikke bleg for at indrømme, at han synes, det er problematisk, at religionen spiller så markant en rolle i Egypten – og i den muslimske verden. Han synes, det er fantastisk, at kineserne slet ikke er optaget af religion, men har fået konfucianismen ind med modermælken og derfor er både arbejdsomme og velopdragne. Og selv om USA klart har sine svagheder, så er Amerika den ultimative rollemodel, når det handler om demokrati, integration og økonomisk frihed…

Burmesters betragtninger er interessante, men klinger på en eller anden måde hult… For det andet virker det påfaldende at sammenligne en muslimsk familie med en kinesisk og en amerikansk. Hvorfor ikke en egyptisk familie, der så også er muslimsk? Ved at tage udgangspunkt i islam, kommer bogen til at fremstå som en kedelig omgang muslim-bashing. Det virker, som om Burmesters reelle formål med bogen er at slå muslimer oven i hovedet og fortælle dem, at de skulle tage og lade sig inspirere af kineserne. Og skrue lidt ned for den religion.

  • 31/1-09 Kristeligt Dagblad – En fodnote (kræver login; anm. v/ Henrik Jensen).
  • Oploadet Kl. 10:26 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
    

    6. juli 2007

    Sven Burmester om kulturens betydning for udvikling (det islamiske problem)

    Weekendavisen bringer idag et interview med Sven Burmester, tidligere præsident for Verdensbanken. Herfra en lille smagsprøve – En dansk kosmopolit (kræver login).

    “»Hvorfor går det ikke lige så godt i Egypten som i Kina? Hvert år, når jeg flytter rundt, forbløffes jeg over, hvor godt det går i Kina, og hvor dårligt det går i Egypten.«

    – Men hvad gør de succesfulde lande rigtigt?

    »Verdensbanken har en form for ideologi for, hvad der skal til, for at et land udvikler sig økonomisk og socialt. Der skal for det første være makroøkonomisk stabilitet, altså rimelig lav inflation, rimelig rente og rimelig valutakurs. Der skal for det andet være en rimelig regering, som ikke er korrupt, og som laver rimelige love og forordninger, som folk faktisk har til hensigt at overholde. Og for det tredje skal man investere i menneskelige ressourcer, altså i sundhed og uddannelse. Det er nødvendige betingelser.«

    »Men vi var en fire stykker i Verdenbanken helt tilbage i 1970″erne, som begyndte at stille spørgsmål ved, om disse nødvendige betingelser også var tilstrækkelige betingelser for udvikling. Vi kunne for eksempel konstatere, at selv om to udviklingslande brugte samme andel af bruttonationalproduktet på uddannelse, var der stor forskel på, hvad de fik ud af det. Vi begyndte derfor at interessere os, for hvad kultur og andre værdier betyder. De fleste økonomer var dengang tvivlende overfor, hvordan man kunne måle »værdier«, men der er kommet en accept af, at for eksempel tillid til myndigheder og til andre mennesker spiller en vigtig rolle i udviklingsprocessen. Ismail Serageldin er en af de moderate muslimer, som er et af de lyspunkter, som jeg ser. Han er en modig mand, der siger tingene meget direkte: For det første: Vi er alle lige for loven uanset køn og religion – og det er jo ikke det, der står i koranen. For det andet: Love i moderne samfund bliver givet os af vores parlamentariske forsamlinger og ikke af Gud. Det er heller ikke Sharia.«

    Oploadet Kl. 13:40 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    Arkiveret under:
    

    29. maj 2007

    Sven Burmester om islam (og Imran Hussein om Grundlovens unødvendighed)

    Den tidligere leder af Verdensbanken, danske Sven Burmester, var gæst i dagens P1 formiddag med Poul Friis, og det blev en interessant program. Han lød på mange måder som Mogens Camre, og beskrev verden som han så den, uden hensyntagen til tidens politiske korrekthed.

    Tre onelinere…

    “Vi er ikke ufejlbarlige, men vores model er bedre end deres.”

    “‘Alle kulturer kan være lige gode’ – Nej, det mener jeg ikke de kan.

    “Islam er en fejlslagen civilisation…”

    I slutningen af programmet ringede en Imran Hussein ind, og aflirede på perfekt dansk en post-kolonial udgave af verdenshistorien. Umiddelbart herefter… (46,50 – 47,50 min.)

    Imran Hussein: … så var der det andet spørgsmål, hvis jeg må tage det nu, som jeg gerne svare på. Det var det der med sharia der.”

    Poul Friis: Ja, ja – kom.

    Imran Hussein: Der blev sagt på et tidspunkt, at man godt kunne tænke sig at spørge muslimer, at det kunne være et interessant spørgsmål at spørge muslimer, at hvis der blev et muslimsk flertal i Danmark – om man så ville fjerne Grundloven. Og det er sådan et spørgsmål som kommer op i tide og utide synes jeg, og jeg skal selvfølgelig ikke svare på hele islams vegne, jeg skal bare svare på min egen. Jeg har sådan – for mig – er det bare sådan et underligt paradoksalt spørgsmål fordi, lad os nu – det er sådan et hypotetisk spørgsmål, fordi – lad os nu sige at hele Danmark blev muslimsk. Skulle vi så bevare en Grundlov? Altså det er sådan nogle underlige hypoteser man prøver at bygge op, fordi demokratiet bygger på et folkestyre, som jeg har forstået det, og det respekterer vi alle – både muslimer og ikke-muslimer, og hvis det er korrekt, jamen så er det vel folkets vilje som skal være det vigtige, og ikke hvad vi som akademikere eller andre synes kunne være sjovt at dvæle over.

    Jeg håber meget Imran Hussein, ikke er identisk med Imran Hussein fra Minhaj-spinoff’et The Network (forening for intellektuelle muslimer), der har forsøgt at gøre karriere i både højre- og venstrepartier.

    Fra lørdagens Frederiksborg Amts Avis. Lidt fra et længere læserbrev af Lene Kattrup om et emne der desværre stadig er aktuelt – Demokratiske muslimer i dansk politik.

    “En Rambøl undersøgelse fra 2006 viste, at 47 % af danske muslimer ikke mener, den enkelte muslim kan eller må tolke Koranen individuelt, Over en fjerdedel (28 %) ønskede, at Koranen skulle indgå som fundament for lovgivningen her i landet. Det er godt, når vores muslimske medborgere går ind i politik, men pga. disse tal bliver vælgerne nødt til forinden at vide, om den enkelte kandidat vil sørge for opretholdelse af det sekulære demokrati og retsstaten, eller vil arbejde for at ændre demokratiet med religiøst begrundede love.

    […]

    Ved et velbesøgt møde i november 2005 i København spurgte en dansk muslimsk kvinde den kendte europæiske islamprædikant Tariq Ramadan, der også er EU-rådgiver, om, hvordan hun kunne følge hans opfordring til, at muslimer skal gå ind i dansk politik, når de så ofte møder »hurdler« i form af, at skulle svare på nærgående spørgsmål om alt muligt som f.eks.. dødsstraf, homoseksualitet, kvinders rettigheder samt andre ting fra sharialoven. Spørgeren forklarede, at visse muslimer har måttet opgive at gå ind i dansk politik pga. dette, og at hun selv havde et problem pga. sin tro på shariaen. Ramadan svarede, at man som muslim naturligvis bliver irriteret over den slags urimelige spørgsmål, men at hun og andre skal huske deres ret til at omdefinere spørgsmålet inde i sig selv. Når »de« f.eks. nævner sharia, forklarede han, så behøver du ikke godtage deres udgangspunkt og opfattelse af sharia. Du skal ikke svare ud fra det, de tror. Jeg var dengang overrasket over, hvordan han etisk og moralsk kunne forsvare at rådgive på denne måde uden at respektere, at man bør være 100 procent ærlig. Muligvis mente Tariq Ramadan her ligefrem, at den muslimske kvinde og andre, der vil gå ind i politik, kunne bruge taqiyya i forbindelse med politik i et vestligt land (Taqiyya betyder forstillelse eller fortielse af sandheden overfor ikke-muslimer for islams skyld). Jeg ved det ikke, men det stod klart for mig, at der her var tale om helt andre værdier og holdninger end dem, jeg har…

    … vi bør huske og tænke på, at ord og begreber nogle gange betyder noget forskelligt fra person til person, alt efter hvilket udgangspunkt personen har. Vi er ofte lidt naive i vores antagelse, at mennesker fra en anden kulturkreds har vores værdier og vores forståelse af f.eks. rettigheder, pligter og begreber. Jeg var overrasket over Tariq Ramadans vejledning, som jeg oplevede blev modtaget ret positivt af tilhørerne udtagen nogle få, der som jeg oplevede, at det skurrede voldsomt i vores ører.”

    Oploadet Kl. 18:19 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
    

    18. juni 2006

    Sven Burmester om islam: “Dét er en fejlslagen civilisation”

    Fra Jyllandsposten sidste fredag, lidt fra en længere artikel om Sven Burmester – Udvikling: Veje og blindveje ud af fattigdommen.

    “Jeg bliver mere og radikal med hensyn til islam i retning af, at det ikke går. Det er en fejlslagen civilisation, simpelthen, i sin nuværende form,« sukker Sven Burmester og peger på et pænt, rødmalet og tilsyneladende splinternyt højhus. »Hvis du kigger derover. Derovre, der har du altså Kina! Den bygning tog tre måneder at bygge. Jeg snakkede med manageren her på hotellet og spurgte, hvordan gør man det? Og det gør man altså ved 7 gange 24. Så har der været nogle brownouts, for energiforsyningen har jo været lidt af et problem i Kina. Men så skifter de fra byggekranerne og går over til at bære murstenene op med håndkraft. Det stopper ikke!« nærmest råber han, før han mere dæmpet, men benhårdt drager sammenligningen. »I kontrast til Mellemøsten. Dét er en fejlslagen civilisation.«

    […]

    »Man skal jo passe meget på med det der. Men der er nu engang civilisationer i denne verden, der er kommet og forsvundet, sågar i Mellemøsten, f.eks. den egyptiske og den assyriske, og det er derfor jeg siger, at islam i sin nuværende form ikke er levedygtig. Det må jo være sådan, at det du minimum kræver af en regering, det er, at den kan skabe en eller anden form for stabilitet, også sådan at almindelige mennesker får et normalt liv. Det kan den kinesiske helt klart. Og det er jo det, der ligesom har radikaliseret mig,« forklarer Sven Burmester.

    […]
    Det ambitiøse bogprojekt tog sin spæde begyndelse i 1979, da han sammen med kolleger fra Verdensbanken begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, om bankens økonomiske modeller var tilstrækkelige… »Vi kaldte gruppen Values and Development, og det blev meget hurtigt min ide, at det ville jeg koncentrere mig om: at fokusere på verdens største civilisationer og se på, hvad der muligvis i deres kultur specifikt influerer på udviklingen.

    […]

    Netop denne fleksibilitet er en katastrofal mangel i Mellemøsten – betinget af kulturen – og dermed i høj grad af religionen, mener Sven Burmester… Hvis vi havde 200.000 kinesere i stedet for 200.000 muslimer i Danmark, så tror jeg ikke, vi havde noget indvandrerproblem,« siger han.

    […]

    Et af problemerne med islam er, at religionen griber kraftigt ind i dagliglivet, mener Burmester, hvis tolerance over for strikt religion efter adskillige år i Mellemøsten er ved at være tyndslidt. »Der er altid noget galt, der er altid noget, du ikke må. Et par konkrete eksempler: Jeg drikker noget hver aften. Det begynder i Egypten i en vennekreds allerede at blive besværligt, og det er helt i orden, og alle gode læger siger jo også, at hvis du drikker hver dag, er det for meget. Ja, okay. Jeg elsker flæskesteg og koteletter, men det får jeg altså ikke noget af, og det gør jo heller ikke noget, ok, kan du ikke leve uden det i en måned?« spørger han retorisk. »Så siger han først en bøn, for det er selvfølgelig en han. Gør det noget, der ikke er kvinder til stede? Nej, men der plejer sgu at være kvinder til stede. Der, hvor jeg kommer fra, er der kvinder til stede. Så kommer kaldet til bøn. Du har ikke noget imod at jeg lige går hen og beder, vel? Nej, lad da bare den ikke-eksisterende flæskesteg blive kold, samtidig med at du går hen og beder. Skal jeg ikke være tolerant over for det? Selvfølgelig skal jeg være tolerant over for det. Men hvor meget gider man ligesom at være en del af det? Det er den fejlslagne civilisation, og det er jo ikke den fejlslagne civilisation, som jeg ligesom skal acceptere,« siger han.

    Om reaktionerne i muslimske lande på de 12 Muhammed-tegninger, der blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten, siger han: »Jeg ville have forudset store problemer, men ville alligevel have trykt dem (tegningerne, red.). Muslimerne er for ømskindede, en typisk reaktion fra en i sin nuværende form fejlslagen civilisation, som bruger enhver lejlighed til at bebrejde andre sine eklatante mangler – jøder, amerikanere og nu danskere.«

    […]

    »Den islamiske civilisation er jo funderet på noget åndeligt, og det synes jeg egentlig er smukt… Men det er tilsyneladende materialisme, der er brug for, hvis et land skal hive sig selv op ved håret, konstaterer han. »Der har man så det pudsige, at man i Mellemøsten faktisk tænker uendelig meget på det åndelige – nemlig at religionen er så afgørende. Det er lidt den fattige mands trøst, ikke. Kineserne har ikke brug for den,« konstaterer han.

    […]

    Og selvom Kina stadig har store problemer, der endnu er uløste, er landet bedre stillet end landene i Mellemøsten. »Der er masser af problemer i Kina: statsejede foretagender, banksystemet, ulige forhold mellem øst og det indre land, miljø… Men jeg tror, at alle Kinas problemer nu er kommet i en kategori, så de kan løses, og at regeringen har evnen til at løse dem. Mellemøstens problemer kan under den nuværende form ikke løses. Det er jo en katastrofe,« siger Sven Burmester.

    PS: Claes Kastholm Hansen i gårsdagens Berlingske Tidende – Pleje af fjendebilleder.

    “I over en uge har jeg nu haft Jyllands-Postens sektion »Kulturweekend« fra den 9. juni liggende på mit skrivebord, afventende de voldsomme reaktioner, der måtte blive den naturlige følge af nogle meget åbenhjertigt formulerede vurderinger i et stort interview i denne publikation. Men reaktionerne er udeblevet… Den forventelige flammende, forargede leder i dagbladet Politiken er udeblevet. Måske fordi chefredaktøren har haft hænderne fulde med at gøre reklame for Tøger Seidenfadens forfatterindsats i »Karikaturkrisen«, der vil gå over i historien som årets mest omtalte bog – i Politiken.”

    

    7. april 2006

    Sven Burmester: Det muslimske historiesyn er fatalistisk, hvad hindrer økonomisk udvikling

    Danskeren Sven Burmester har i kraft af sin karriere i Verdensbanken og FN gjort sig sine erfaringer med flere af verdens civilisationer, og skriver i øjeblikket på en bog om kulturenes forskellighed. For et par uger siden bragte P1 Morgen et kort indslag med ham. Her det meste fra interviewet, som illustrerer at Burmester ikke er skolet i den post-koloniale tradition.  

    Sven Burmester: For mig består det [kultur] først og fremmest af sprog, historie og værdier, og der begyndte jeg så der for 20-25 år siden at lære arabisk og kinesisk, og det kan man godt bruge resten af livet på, men det der sker med det arabiske, det er at araberne faktisk ikke får det lært, fordi skolegangen faktisk er så elendig. En kineser derimod han skal igennem ni års skolegang med fem timer om dagen med sprogindlæring plus hjemmearbejde plus at det er seks dage om ugen, han skal ligge en indsats i det sprog, som gør at han derefter – tror jeg, for eksempel har nemmere ved at huske end vi andre. Det der er interessant det er historiesynet – det er anderledes i de tre civil… forskellige civilisationer. Tager vi os i Vesten, især amerikanerne, så er det sådan et optimistisk historiesyn vi har, imorgen bliver bedre end idag, vore børn får det bedre end vi har. Hvis man så tager det muslimske historiesyn, så er det jo et fatalistisk syn, at denne verden kommer til en ende, og det vigtigste på dommedag, det er at du har gjort hvad du kunne i dette liv, ikke for at sikre det materielle udkommen, men for at sikre dit forhold til Gud. Det giver så et historiesyn, også, i den muslimske verden som er, man kan kalde – ser i bagspejlet, og tager man så endelig det østasiatiske, så er det et pragmatisk syn – tja, det går op, det går også ned…

    Anders Nyholm, P1-vært: Med Muhammedtegningerne er Burmesters kommende bog blevet ikke bare aktuel, men konklusionen er også en smule kontroversiel. Hvis Jyllandsposten havde spurgt, om de skulle trykke tegningerne, hvad ville han så have svaret?

    Sven Burmester: Det her får i en helvedes masse ballade over, og så ville jeg have sagt: Tryk dem alligevel!

    Anders Nyholm, P1-vært: Hvorfor det?

    Sven Burmester: Fordi der er noget galt i den islamiske verden idag. Der er en form, der er en kan vi sige nødvendig konfrontation vi må have, forhåbentlig bliver den ikke voldelig, men den muslimske verden er ikke i stand til at give almindelige mennesker en ordentlig tilværelse. Det er det fundamentale for en regering. Hvis man tager Mellemøsten her, og det er ikke bare mig der siger det her, men der er en meget fundamental rapport, som kom for fire år siden  om Mellemøsten, lavet af FN, skrevet udelukkende af arabere, som påpegede at der er tre ting fundamentalt galt, og det er nummer et – man har, man brugte lidt pænere ord, men lad mig bruge nogle direkte ord, man har uduelige korrupte regeringer, man diskriminerer mod halvdelen af sin befolkning, nemlig kvinderne, og hvis man gør det så er man ikke istand til at deltage i den moderne verden, ikke bare af moralske grunde, men simpelthen af rene økonomiske grunde på grund af produktivitet. Nummer tre – undervisningen er så elendig,at det eksamenspapir de unge får udleveret er ikke det, ikke engang papiret selv værd. Om det nu skulle være Muhammedtegningerne man skulle bruge til provokationen, men der er grund til at man tager fat i noget som uafvendeligt vil komme alligevel, fordi det går så skævt som det gør i Mellemøsten.

    Andet relateret til Sven Burmester.

    “»I Verdensbanken havde vi et ret klart billede af, hvordan man opnår udvikling. Tre forudsætninger skal være opfyldt. For det første skal makroøkonomien være i orden. Lav rente, lav inflation, nogenlunde stabil valuta. For det andet good governance, dvs. hæderlige, ukorrupte embedsmænd og politikere der overholder love og forordninger. Og for det tredje skal man investere alt, hvad man kan, i sundhed og uddannelse.«

    »Det var opskriften. Og så alligevel ikke. Da jeg i perioden 1977-83 havde ansvaret for Verdensbankens programmer i Sudan, Somalia og Etiopien, sad jeg med fornemmelsen af, at der var noget galt. Når jeg sammenlignede de tre landes forudsætninger – og endnu tydeligere, når jeg medtog Ægypten, som jeg senere kom til – med Kinas forudsætninger, så så det egentlig ikke så forskelligt ud. Ægypten nærmede sig f.eks. stærkt Kina i investeringsrater. Men resultaterne udeblev. Jeg begyndte at spørge mig selv hvorfor? I dag mener jeg, at Verdensbankens tre punkter er nødvendige forudsætninger for udvikling, men ikke tilstrækkelige. Der skal noget mere til, og jeg kan ikke se andet end at kulturen, civilisationen har en stærk indflydelse,« siger Sven Burmester. […]

    »Vender vi så blikket mod Nordøstafrikas muslimske hjørne, hvor jeg arbejdede, og mod det samlede Mellemøsten, hvor islam er helt dominerende, så siger man noget ganske andet. Dette liv er ikke så forfærdelig væsentligt, siger islam. Det vigtigste er, at man forbereder sig på det næste. […]

    »I islam synes man ikke, den økonomiske og materielle udvikling er det vigtigste. Det ville da være rart, hvis man havde det samme som Vesten og kineserne, men det vigtigste er dit forhold til Gud. Det må de selvfølgelig selv om, og hvis det fører til en milliard glade, optimistiske, dejlige mennesker, så er det fint. Men det har jo altså ført til selvmordsbomber og krige, foruden den fortsatte fattigdom og underudvikling. Det, synes jeg, er et problem.« […]

    »Jeg vil meget gerne være optimistisk på alle menneskers vegne, men jeg bevæger mig desværre mere og mere mod at mene, at islam er og forbliver en negativ udviklingsmodel, så længe der ikke sker en reformation af religionen.« For Burmester er det mest afgørende islams indstilling til kvinder. »Du kan ikke få en moderne udvikling, når du diskriminerer mod 50 procent af din befolkning. Det er en ressource, som du har brug for, men som ikke bruges.« […]

    Mit argument omkring islam er, at religionen er så stærk, at det går ud over markedsøkonomien. Jeg tror ikke, de muslimske lande under den nuværende form af islam nogensinde vil få noget, der ligner det vi har i Danmark.«

    – Tror du, den vestlige model ligefrem stimulerer en søgen mod streng islamisme, fordi den virker skræmmende med sin materialisme og åndløshed?

    »Altså, i Kina er der bestemt ingen angstreaktion over for den vestlige model – det burde der måske være. Det er der til gengæld i islam, en klar angstreaktion. Det, som Vesten moralsk står for, vil man ikke have. Muslimer vil da gerne have den danske levestandard. Men på spørgsmålet ’hvordan får vi det?’, lyder det fundamentalistiske svar: Ved at finde tilbage til den rette vej. Vi er gået vild. Vi havde en guldalder. Hvis vi kan finde tilbage, så kan vi gøre det mindst lige så godt som Vesten. Det tror jeg ikke på.«”

    Oploadet Kl. 20:21 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
    

    11. august 2004

    Sven Burmester: Noget er råddent i islam

    Sven Burmester i dagens Kristeligt Dagblad – Noget er råddent i islam. Det går lidt i halal, men han har dog forstået lidt.

    Oploadet Kl. 21:38 af Kim Poulsen — Direkte linkSkriv!
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper