17. januar 2019

Jalving cit. Geoffrey Cain (d. ’19) om 68’ernes pubertære had: “De er børn, der aldrig er blevet voksne”

Geoffrey Cain er ikke landskendt i mediemæssig forstand, men hans bog Ondskabens Ikon (2000; og Gensyn med Ondskabens Ikon, 2006) var med til at gøre mig nationalkonservativ. Jeg gik på universitetet, og bogens righoldige dokumentation udstillede de dobbelte standarder, så ingen kunne være i tvivl. Cain sov ind natten til søndag på Gentofte Hospital. Æret være hans minde. Mikael Jalvings mindeord kan læses på JP.dk – Hvil i fred, Geoffrey.

“Glistrup, Kjærsgaard, Camre, Krarup, Langballe, Fogh, Trump, Vermund, navne og ansigter kommer og går. Kun hadet er konstant. Hvorfor er det især dem, der priser deres eget menneskesyn, som går rundt og hader nogen hele tiden?

Svaret er indlysende: fordi den negative opbyggelighed gør dem selv lækre, fordi hadet positionerer dem i midten af alt godt (og tilmed gavner deres karrierer), fordi godheden og avantgardismen løfter dem op mod Gud. Netop fordi de moderne humanister ikke tror på Kristus, vil de være som ham, det sagde allerede digteren Søren Ulrik Thomsen. Attraktionen er med andre ord kolossal.

Den humanisme, der engang var et erhverv, er af samme grund endt som religionserstatning, det er faktisk en rigtig trist historie. Geoffrey Cain så det og koblede religionserstatningen til hadet til Vesten og et bestemt årstal:

68’ernes had stammer fra deres ulyst overfor deres eget samfund, deres egne rødder og i mange tilfælde deres egen far og mor. Ja, det er noget så enkelt som had til far og mor, et pubertært had som 68’erne – trods deres magt og vælde – aldrig har formået at lægge fra sig. De er børn, der aldrig er blevet voksne. De er blevet hængende i barnealderen, og derfor er de – ligesom børn – blottet for selverkendelse, men desto bedre til at mobbe ligesom skolebørn er gode til at mobbe. Ikke fordi de nødvendigvis er onde, men de mangler blot den medfølelse, der burde komme med den modenhed, de aldrig fik.'”

(Geoffrey Cain og Gensyn med Ondskabens Ikon, 2006; Foto: NewSpeek)

Oploadet Kl. 10:56 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


11. april 2008

Geoffrey Cain: “… de krænkedes respons – dødstrusler – virker ikke særlig gennemtænkt.”

Fra Weekendavisen. Et godt læserbrev af Geoffrey Cain.

Så god var Rushdies roman ikke
Når man ser, hvordan folk farer i flint over bagateller, kan man tit få den tanke, at logik er gået af mode, og at to og to nu uden problemer er blevet til fem.

Bare se på den seneste tids skandaler. En tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen i stedet for en appelsin har bragt sindene i kog i Mellemøsten, fordi budskabet kan forstås derhen, at islam er præget af vold og mord. Det er noget stygt noget at sige, og brugt over for letkrænkelige mennesker er det en fornærmelse, der vil noget. Men ak, de krænkedes respons – dødstrusler – virker ikke særlig gennemtænkt. Det svarer til at tæske nogen, fordi han siger, man er voldelig. Så dér mener jeg, at logikken halter lidt, om end de krænkede ikke synes at kunne se det selv.

Samme logiske brist lader Politikens Anders Jerichow til at have lidt af i sin anmeldelse af Geert Wilders »Fitna« film, der fik nul hjerter ud af seks. Den indeholdt »hate speech«, mente Anders Jerichow, og ja, bevares, det gjorde den bestemt, den indeholdt næsten ikke andet. Men det var alt sammen citater fra andre. Pointen var jo, at Koranens ord nemt kan blive til voldelig handling – og var faktisk et facit for voldelig handling. Det er da noget man også har påstået om andre bøger. Das Kapital og Gulaglejrene for eksempel. Eller Mein Kampf og de døde kroppe i Bergen-Belsen. Var disse bøger også langt ude og til nul hjerter, kan man spørge? Man skulle jo tro, at så længe der ikke citeres forkert og sammenhængsløst, kan forfatteren vanskeligt anklages for hate speech. Især når han blot gengiver, hvad modparten har sagt og sammenlignet det med grundteksten. Eller kan man anklage ham alligevel? Jeg er selv lidt i tvivl. Men at kritisere budbringeren i stedet for gerningsmanden svarer vel til, at råbe »hvad fanden er det for noget, du kommer med!« efter postbudet, der har afleveret et ubehageligt brev. Hvorfor skælde ud på ham? Det er trods alt ikke Wilders, der siger, jøder og andre vantro skal slagtes, det er fanatikerne i filmen, Men det er Wilders, Jerichow føler afsky for. Underlig logik synes jeg.

Der er heller ikke megen stringens i parnassets enorme begejstring for Rushdies »De sataniske vers«, og dets massive fordømmelse af Kurt Westergaards berømte bombemand.

Var »De Sataniske Vers« nu virkelig så god?« Det tvivler jeg på. Folk som Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kjædgaard bedyrer i bogen »Tolerance«, at »De sataniske vers« var et kunstværk af høj karat. Og med hensyn til konstruktionen og fantasifuldheden har de sikkert ret, men de overser andre ting, der trækker nedad. Humoren i De sataniske vers er ikke særlig morsom, og sproget er en mærkelig pærevælling af alle mulige stilarter, hvor man mærker, at Rushdie, der nok ikke har engelsk som sit allerførste modersmål, er så betaget af engelske ord og vendinger, at han er tilbøjelig til at bruge dem alle. Og han kender saftsuseme mange. Alt dette – plus det faktum, at Rushdie som de fleste venstreorienterede bruger vulgaritet som udhængsskilt på sit frisind – synes jeg, er et permanent irritationsmoment i fortællingen.

Men det er ikke derfor De sataniske vers satte verden på den anden ende. Foruden at være en trods alt temmelig fascinerende bog er den også et angreb på islam og en parodi på profeten Mohammed (tit omtalt af Rushdie som »forretningsmanden«), og denne parodi er ikke særlig venlig. Rushdies profet er ligesom den rigtige Profet mægtig god til at fremtrylle koranvers, der bakker ham op, og – igen som den rigtige Profet – slår han hårdt ned på satirikere, som han beordrer likvideret med løgn og list om nødvendigt.

Det kan muslimerne vel ikke have så meget imod, eftersom det er de anerkendte Muhammedbiografier, der citeres fra. Men hvad de derimod i høj grad kan have noget imod, er den uærbødige og sideløbende bordelhandling, hvor alle prostituerede tager navne efter Profetens hustruer: Især fordi skygge-hustruerne derved fordobler deres indtægter pga. den indestængte liderlighed i den hellige by Mekka, hvor kun chefen må have et harem.

Men også dét kunne muslimer til nød se gennem fingrene med. Men dér hvor satire bliver til grum spot, nemlig i valget af Profetens navn, er der ingen vej tilbage. Rushdie har valgt at kalde ham Mahound, hvor hentydningen til ordet »hund« (engelsk »hound«) er det første der springer i øjnene. Her er Jyllands-Postens tegning af Muhammed med en bombe i turbanen det rene vand ved siden af.

Men folk som Uffe Ellemann-Jensen, Carsten Jensen, Klaus Rifbjerg (og muligvis Villy Søvndal, vi ved det ikke endnu) tog Rushdies dybt blasfemiske og profetbespottelige bog i forsvar, mens de ålede Jyllands-Postens i sammenligning temmelig harmløse drengestreger.

Oploadet Kl. 18:10 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


1. januar 2007

Cain og Nikulin om den danske Encyklopædi og Gulaglejrene i Sovjetunionen

Fra lørdagens Politiken. Geoffrey Cain og Leon Nikulin om den danske Encyklopædi og Gulaglejrene i Sovjetunionen.

“Enhver, der giver sig til at slå Auschwitz og de andre tyske kz-lejre op i Encyklopædien, vil finde en udførlig beskrivelse af, hvad der foregik dér. Buchenwald, Treblinka, Bergen-Belsen. De er der alle sammen. Men hvor er de kommunistiske? I Sovjetunionen var der ikke i hundredvis, men i titusindvis af disse lejre (undertegnede Leon Nikulin har tilbragt fire år i en af dem), og kun to af dem er nævnt i Encyklopædien: lejrkomplekset Kolyma i Magadanprovinsen og lejrene ved Vorkuta i polarkredsen.

Disse lejre var som de fleste lejre i Sovjetunionen en del af GULAG-systemet. Ordet GULAG er en forkortelse af ’Glavnoe Upravlenie Ispraviteljno-Trudovykh Lagerej i Kolonij’ (Hovedstyrelsen for forbedrings- og arbejdslejrene og kolonierne), og det var ikke ligegyldigt, om man havnede i forbedringslejr eller arbejdslejr, fordi forskellen kunne betyde liv eller død. Forbedringslejre – i sovjetjargon kaldet ITL og TKL – var beregnet for børn under seksten år (ITL) eller for kriminelle med en dom op til tre-fem år (TKL). I disse lejre fandtes der ingen politiske fanger af den enkle grund, at politiske fanger idømtes langt højere straffe. Disse gik fra ti år til tyve år og i visse tilfælde til livstid. Derfor var der ikke noget ITL eller TKL for de ’slemme’ forbrydere – systemkritikere og mordere (som ansås for at være lige farlige for sovjetkommunismen), men bare almindelige lejrophold. Og her gjaldt meget strenge regler.

Eksempelvis var der ingen ret til betinget løsladelse, og i tilfælde, hvor fangerne omkom på grund af sult, kulde, mishandling eller de frygtelige arbejdsbetingelser, blev deres kadavere ikke engang udleveret til de pårørende. Korrespondance var heller ikke tilladt, og besøgstid var begrænset til tredive minutter én gang om året. I tilfælde, hvor en fange nægtede at gå på arbejde, blev det anset for sabotage og medførte en tillægsstraf på to eller tre år. Efter udstået straf måtte de løsladte tilbringe flere år i samme egn (gerne Sibirien) og forpligtede sig under strafansvar til at tie om, hvad de havde oplevet.

[…]

Hvor mange der omkom i disse lejre, er et omdiskuteret spørgsmål. I Kolyma-lejrene i Magadan var det højst sandsynligt noget i nærheden af en million, men dette tal er neddroslet til ’tusindvis af fanger’ i Encyklopædiens opslag under stikordet ’Magadan’. Her bruges det meste af indslaget til at beskrive de stedlige geografiske forhold, omstillingen til markedsforhold efter kommunismens ophør, den megen kriminalitet og så videre og så videre. Der står meget lidt om den mareridtsverden, der fandtes før. Og denne verden er ellers udførligt beskrevet af en mængde eks-GULAG-fanger og historikere, heriblandt vores egen Per Stig Møller…

Var disse lejre koncentrationslejre? Ja, og Encyklopædien brugte også dette ord. Der er faktisk viet en hel side til fænomenet under netop denne overskrift: ’Koncentrationslejr’. Men når man slår op på siden, er det første, man ser, et stort kort over de tyske lejre i Tyskland og Polen og en lang, fremhævet liste over de tretten mest berygtede. Ganske vist er de sovjetkommunistiske lejre også nævnt, men yderst kortfattet. Godt nok var de slemme, siger teksten, og sammen med lejre i Kina, Latinamerika, Grækenland og Jugoslavien havde de »fællestræk med de nazistiske kz-lejre«, men det var kun »organisatorisk« og såmænd ikke andet. Vi skal vide, at de nazistiske lejre var enestående på grund af den systematiske grusomhed samt myrderiernes omfang og racepolitiske formål. Og derfor fylder omtalen af de sovjetiske og kinesiske lejre kun cirka en tyvendedel af indslaget om koncentrationslejre. Og skulle vi alligevel være lidt i tvivl om det, er der på modsatte side et billede af radmagre ’muselmænd’ i en lejrbarak.

[…]

Var nazismen og kommunismen ens? Dette samme spørgsmål blev engang stillet til en gammel ungarsk jøde, der havde mærket begge systemers kærlige hånd på sin egen krop. Hans svar var: »Nej, de var ikke ens«.

Og efter en tænkepause: »Men de lignede hinanden«.”



27. december 2006

Rolf Bagger med flere – om den negative afhængighed af nazismen

Meget er sket siden Dansk Folkeparti blev parlamentarisk flertal for VK-regeringen, og læserbreve som det her herunder af Rolf Bagger er efterhånden et særsyn. Godt for den politiske debat – Regeringen arbejder under tvang

“Der var et eller andet bekendt ved de dramatiske begivenheder på Christiansborg i sidste uge, der kulminerede med med Lars Barfoeds afgang som minister. Regeringen kom under pres og blev med regeringschefen i spidsen offentligt ydmyget af sit såkaldte støtteparti. Og støttepartiet demonstrerede, at det besidder en magt, som så at sige står over selv statsministerens, og storskrydende kunne partiet endda erklære, at det er parat til at bruge sin magt igen, hvis det passer partiet. Nu er politik i sidste ende altid et spørgsmål om magt og viljen til at bruge den, men hvad var det, der forekom bekendt ved forløbet? Mig fik begivenhederne i sidste uge til at tænke på noget så fjernt fra fødevarekontrol og familiepolitik som torpedobåde. Helt præcis otte torpedobåde. Den 5. februar 1941 blev den danske regering tvunget til at udlevere otte torpedobåde til tyskerne. Formelt var Danmark et neutralt, selvstændigt land med egen regering og eget forsvar, og i det daglige forsøgte regeringen gennem forhandlinger med tyskerne at lade, som om man var en suveræn regering. Det kaldtes samarbejdspolitik. Men reelt var landet besat. I starten var magtforholdene ikke synlige, men som tiden gik, blev det stadig tydeligere, hvem der bestemte, og regeringen havde ikke noget valg, hvis den ville fortsætte med at regere. Den kunne kun gennem forhandlinger forsøge at afbøde de værste ulykker, og mange gange lykkedes det da.” (Berlingske Tidende 20/12-06)

At associere Dansk Folkeparti med alt ondt, ikke mindst Nazi-Tyskland var en kunstart der blev perfektioneret helt frem til folketingsvalget februar 2005 – herefter gav det ligesom ikke rigtigt mening. Geoffrey Cain har opsamlet en række markante grafiske eksempler i Gensyn med ondskabens ikon udgivet tidligere på året. Herunder godt 50 eksempler på retorisk vanvid der rammer alt fra liberalister i Venstre, over socialdemokrater i Dansk Folkeparti, til konservative Bush… Kort sagt, de andre, de onde – dem med den dårlige tone og de ringe hensigter.

Et forbud mod nazisme ville ramme Fremskridtspartiet i hjertet

“Flere af de kandidater der stiller op for Glistrups Fremskridtsparti er tæt forbundet i ånd og praksis med nazisterne, senest er det en ung kandidat i Århus der erklærer sig på linie med nationalsocialisterne. Et forbud mod nazister vil i praksis betyde at fremskridtspartiet ikke kunne opstille kandidater med nazistiske holdninger, og så er det et åbent spørgsmål hvor mange der vil være tilbage.”

Arbejderpartiet Kommunisterne i København (Hjemmeside 2001)

Bush er yderligtgående fundamentalist

“Bush´s retorik tegner også billedet af et religiøst korstog på præcis samme måde, som det ses blandt de yderligtgående, muslimske bevægelser.”

Lissi Rasmussen, Islamisk Kristent Studiecenter (Kristeligt Dagblad 26/3-03)

Bush er for Irak hvad Hitler var for Østrig

Adspurgt: “Folk applåderar, jublar och skriker: Tack Bush! Man kan börja påstå nu att de är befriade. Civila kastar blommor på soldaterna när de går igenom Bagdad. Är inte detta beviset för krigsmotståndarna att de hade fel, igen?”

“Det jublades på samma sätt när Hitler gick in i Österrike 1938. Långt efteråt förstod man att det där bara var propaganda.”

Jan Guillou (Aftonbladet 9/4-03)

DF og racen af zombier

“Der er altså ingen tvivl om, at DF er racistiske. For DF er muslimer en ‘race‘ af zombier, hvis handling er styret af Islams nærmest hypnotiske natur, i den værst tænkelige udgave, fremfor af rationelle motiver og egne evner til selv at videreudvikle ideologisk identitet. At DF så ikke tør indrømme dette i deres forsøg på at få racismeparagraffen fjernet, er direkte ynkeligt. For det ville jo være fair nok at diskutere hvorvidt racisme er en legitim forestilling at bruge i propaganda eller ej.”

David Holm, studerende (Dagbladet Information 22/10-02)

Den nazificerede danskhed

“Jeg kan godt blive lidt rystet over danskernes hyppige brug af ordet ‘danskhed’. I mine øren giver det mindelser om nazitidens Tyskland…”

Lektor Helen Krag (Berlingske Tidende 22/2-03)

Hudfarvens betydning

“Der skal åbenbart være særlige regler for hvide borgere i Danmark. Og dem med afvigende hudfarve, de er så ikke omfattet af regeringens påståede humanistiske menneskesyn.”

Kamal Quraishy, SF-ordfører om behandlingen af afviste asylansøgere (Dagbladet Information 3/12-02)

KKK og de danske racister

“En meget høj mand med et langt grånende skæg lænede sig op ad en af søjlerne og så meget dyster ud. Det var Jakob Holdt, der lige var kommet hjem fra USA. Dér havde han opholdt sig hos Ku Klux Klan i et par uger. ‘Danskerne er mere racistiske end dem,’ sagde han.”

Jacob Holdt (Dagen 5/12-02)

Terrorregimet Fogh

“Man er terrorist, uanset om man sidder i Kabul eller på Christiansborg… De, der støtter en ulovlig handling og en krig uden legitimitet, er også terrorister. Det afgørende for mig er legitimiteten. Alt, der ikke har legitimitet, er terrorisme. Det kan ikke gradbøjes efter, om det er parlamentarikere eller andre, der støtter det.”

Tanwir Ahmad (Dagbladet Information 5/4-03)

Ulla Dahlerup taler som nynazist – minder om 30’erne

“Det rislede mig koldt ned ad ryggen, og koldsveden sprang næsten frem på panden, da jeg hørte Ulla Dahlerups tale på Dansk Folkepartis (DF) landsmøde. Et kort øjeblik troede jeg, at TV havde begået en fejl og sendt uddrag fra en kongres for nynazister, men jeg blev skuffet: Det var fra et landsmøde i et parti i det danske folketing.”

“Dansk Folkepartis landsmøde burde mane til eftertanke og få os alle og ikke mindst regeringen til at revurdere synet på partiet. Med henvisning til 30’ernes Tyskland skal det siges, at nok gentager historien sig ikke, men det gør menneskenes fejltagelser.”

Kim Marker (Jyllands-Posten 24/9-03)

‘Herrefolket/Det nye højres’ genetik

Overskrift: “Det nye herrefolk snubler i afsættet”

“Med professor Helmuth Nyborg seneste udtalelser begynder der at tegne sig et ganske – foruroligende billede – af det nye højres værdisæt.”

Lektor Thomas Pedersen (Berlingske Tidende 6/10-03)

Propagandachef, smager lidt af Göbbels

“For at fastholde illusionen som den ny tids socialdemokrati indkaldte Dansk Folkepartis propagandachef f. eks. til pressemøde i restaurationen under Arbejdermuseet i Rømersgade i København…”

Lars Weiss (Jyllands-Posten 5/10-03)

Foghs Sturmabteilung

“Vi skal til at være et lille, selvtilfreds, provinsielt hul. Og i Dansk Folkeparti har man regeringens stormtropper, som sætter den dagsorden, der diskuteres i medierne.”

Inge Eriksen, forfatter (Dagbladet Information 26/9-03)

Ulla Dahlerups nazi-agtige retorik

“Sovjet og nazi-Tyskland bliver det næsten uundgåelige sammenligningsgrundlag. Det er ikke det samme som at kalde den fantasifulde ophavskvinde nazist. Men det rå og hævngerrige tonefald hos Dahlerup… minder ikke desto mindre om forfatterinden Olga Eggers‘ bidrag i Fædrelandet.”

Georg Metz (Dagbladet Information 6/10-03)

Bush, den amerikanske cowboyfacist

“… da han bakkede op bag en amerikansk cowboyfascist, der gik i krig på løgnehistorier om…”

Christian Braad Thomsen (Politiken 5/11-03)

Kulturkamp – den småborgerlige nazismes blomstring

“Anders Fogh Rasmussen burde måske med sin interesse for besættelsestidens historie forsyne sit bagland med en tale, som den foragtede kulturradikale Poul Henningsen holdt i sit svenske eksil i 1943. Her præciserede PH, at nazismen udspringer af det herskende småborgerlige livssyn og advarede imod »faren for en ny nazistisk blomstring efter krigen, som vel bliver kaldt alt andet end nazisme – ja som kanske kommer til at trives inden for de eksisterende parlamentariske partier« (Kulturkritik III, Rhodos).

Hvis den visionære Poul Henningsen havde kunnet følge den grasserende borgerlige kulturdebat, ville han ryste på hovedet og bedrøvet indse, at hans advarsel var forgæves.”

Christian Braad Thomsen (Politiken 5/11-03)

Bush og nazisterne

“When I hear Bush say, ‘You’re either with us or against us,’ it reminds me of the Germans.” It conjures up memories, he said, of Nazi slogans on the walls, Der Feind Hort mit…”

– og de socialdarwinistiske ekstremister

“a bunch of extremists guided by a crude form of social Darwinism.” (om nykonservatismen)

George Soros (The Washington Times 11/11-03)

Fogh-regeringen fodrer den indre svinehund

“Den eneste grund til, at regeringen fastholder starthjælpen, er for at fodre den indre svinehund.”

Elsebeth Gerner Nielsen (Politiken 15/11-03)

Hudfarve eller kultur?

“Det, vi har brug for herhjemme, er en ligestillingsombudsmand, som man har i Sverige, Norge og en række EU-lande. Det er jo trods alt et større problem, at folk ikke kan få en bolig på grund af deres hudfarve, end om en liter mælk koster 50 øre for meget, hvilket forbrugerombudsmanden gerne vil tage sig af.”

Kamal Qureshi, om boligselskab der frasorterer arabere (Politiken 16/11-03)

Ku Klux Klans danske afdeling

“Nogle foreslår, at Israels Plads omdøbes til Palæstinas Plads. Andre vil hellere af med flygtningene. Et sådant eksempel kan ses hos Dansk Folkeparti, som reelt er en dansk miniudgave af KKK, for tiden med jakkesæt og slips.”

Khaled D. Ramadan, Kunstner (Aktuelt 2001)

Hitler og Pia Kjærsgaard har den samme holdning…

“Hitler og Pia Kjærsgaard er to alen ud af samme stykket. Jeg siger ikke, at hun er nazist, men hun har den samme holdning med at dele befolkningen ind i over- og undermennesker, som Hitler havde”

Peter Duetoft (Jyllandsposten 30/01-2001)

Fogh-regeringen er inspireret af Stalin

“Hvorfor undertrykker netop en erklæret liberal regering så formynderisk de grundlæggende menneskerettigheder? Hvorfor finder den sin inspiration i Stalins tvangsassimilation af mindretal…”

Jacob Holdt (Politiken 5/4-2003)

Despoten Anders Fogh

“Despotens billede toner frem. Hvad har Fogh lovet Bush i telefonen, mens Fogh var formand for EU’s ministerråd? Sagde han ja til argumentationen eller til beslutningen?”

(Politiken 19/11-03)

Han kaldte en bog om tyrkisk sekularisering spændende

“Også på sin egen hjemmeside har Henrik Gade Jensen tidligere gjort sig bemærket med bl.a. rosende ord om den daværende leder af det ekstreme tyske parti Republikanerne, tidligere SS-officer Franz Schönhuber.”

Rasmus Lindboe, Journalist (Dagbladet Information 25/11-03)

Den racistiske substans i Dansk Folkeparti

“Der er tale om, at et i substansen racistisk parti styrer udlændingepolitikken. Jeg tør ikke tænke på, hvad næste offensiv vil indeholde.”

Tøger Seidenfaden (Vision-Lighed 21/11-03)

Dansk Folkeparti og deportation af tosprogede

“Jeg tror, at Louise Frevert er Dansk Folkeparti nok til, at deportationsreglen kun skal gælde for de tosprogede elever.”

Per Bregengaard (JP København 17/12-03)

Bush og bin Laden

“Selv præsident Bushs sprog nærmer sig det, som terroristen bin Laden bruger. Begge tager de Gud som gidsel i et forsøg på at støtte deres frygtelige mål.”

Günther Grass (Politiken 4/4-03)

Pia Kjærsgaards kærlighed til ariske hunde

“Pia Kjærsgaard, der siden valget har været Danmarks skygge-statsminister, føler sig af og til forhadt og foragtet – men ‘hunden’ elsker hende. Og den er smukt blond.”

Mads Winther (Ekstra Bladet 16/12-03)

Erfaringen fra 1930’ernes Tyskland, Spanien, Italien…

“Jeg er bange for Langballe og Krarups måde at se på anderledes tænkende mennesker. Hidtil har jeg nok mest tænkt: Det må da gå over. Men måske gør det ikke det. Erfaringerne fra 1930’ernes Tyskland, Spanien, Italien og andre lande, incl. Danmark, viser jo, at en gang imellem går det ikke over.”

Hans Gullestrup, Professor (Jyllands-Posten 16/12-03)

Mindelserne om gradbøjningen af jødiskhed

“Man begynder med en dårlig lov, som man så bøder på med stadig mere absurde påfund i stedet for at tage det fejlagtige udgangspunkt op til revision. Loven om adoptivbørn bringer mindelser om de hovedbrud, gradbøjningen af ‘jødiskhed’ må have voldt juristerne bag de nazistiske Nürnberglove.”

Tøger Seidenfaden (Politiken 27/12-03)

Fascistoid forbud mod tørklæder i skolen eller på arbejde

“Ideen om at forbyde muslimske kvinder at bære tørklæder i skolen eller på arbejde er i sin grundform fascistoid. Mere klart kan det ikke siges. Det kan lyde groft, men når den gængse tone i debatten er, at man uden at blinke skal forfølge en bestemt etnisk eller religiøs befolkningsgruppe. – eller ligefrem i debatten rask væk omtale race og religion som ét fedt – ligner det til forveksling de rå fanatismer, jeg egentlig troede, at vi havde forholdt os endegyldigt til i sidste århundrede.”

Kristian Ditlev Jensen (Kristeligt Dagblad 4/1-04)

Fogh og det racedelte Danmark

“Var statsministerens nytårstale tam og intetsigende? Fogh fik da i den grad italesat et racedelt Danmark til erstatning for klassesamfundet.”

Pia Weise Pedersen og Per Bregengaard (Dagbladet Information 5/1-04)

Lidt hudfarve- fetischisme fra overdrevet

“Nej, det her handler dybest set ikke om Mjølnerparkens beboeres ve og vel. Det handler om at skabe panik i den hvide del af befolkningen – i det, der kaldes ‘den danske del af befolkningen.'”

Helle Stenum (Jyllands-Posten 9/1-04)

Pressechef man ikke kan lide = propagandachef

“Men Dansk Folkepartis propagandachef Søren Espersens krav om historikerkontrol af en fiktionsproduktion burde give os historikere stof til eftertanke. Hvem slår stregen mellem fag og fiktion? Skal den være der?”

Axel Bolvig, historiker (Politiken 12/1-04)

Krarup og alle de hvide danskere

“Det er en sær form for reaktionær og ubehagelig 50´er danskhed hvor far tager på arbejde, mor passer hjemmet og børnene og alle er hvide i hovederne.”

Lotte Bundsgaard (Dagbladet Information 13/1-03)

Foghs arbejdstvang med kommunismen som forbillede

“Med andre ord: Bertel Haarder kan ikke forestille sig en heldig integration for en indvandrerfamilie i Danmark, hvis ikke begge ægtefæller arbejder. Reelt er der – fra en liberal regerings side – tale om arbejdstvang, og vi er meget tæt på tidligere tiders sovjetiske tilstande, hvor den kommunistiske stat krævede fuldtidsarbejde af både mænd og kvinder i den arbejdsduelige alder.”

Flemming Ibsen, Lektor (Politiken 14/1-04)

Tre procent besparelse og 1930’erne sociale standard

“Lad os lige repetere, at partierne bag det sorte budget er: Venstre, konservative, radikale og Dansk Folkeparti. Selvfølgelig, de vælgere, der ser 1930’ernes sociale standard som idealet, skal jo endelig stemme på disse partier til næste byrådsvalg!”

Hans og Per Nielsen (JP Aarhus 21/1-04)

Rifbjerg om Krarup/Langballe – og Hitlers Stürmabteilung

“I denne tid er det klogt at tage tonen lavt, derfor skal der i denne Kronik heller ikke stå et ord om en statsminister, der fører sit land i krig trods halvdelen af befolkningens udtalte modvilje, ikke et kvæk om to præstefætre, der henter deres grove gebærder, minespil og udtryk i SA’s gamle instruktionsbøger…”

Klaus Rifbjerg (Politiken 31/1-04)

Sodavands-tyveriet af dem med en anden hudfarve

“Det kan sgu da godt være at de.. nogen af dem kan finde på at hugge en kasse sodavand et eller andet sted. So what.. Helt ærligt vi er et kæmpe magtapparat i forhold til de der stakkels folk… [spørger sig selv retorisk:] Jamen de er bare flygtet fordi de ikke har nogen penge. So what – det er det liberalismen går ud på. Man skal bevæge sig der hen hvor der er nogle penge. Det er blevet sunget højt i årtier. Årh hvor er det godt at folk forfølger deres chance. Men de må ikke hvis de kommer fra et an… har en anden hudfarve.. det er så sygt synes jeg…. Derfor må Danmark i forhold til flygtninge være stor og generøs. Hold kæft..jahvhemhva.. med alt det… ØV!”

Lars von Trier (DR 20/5-03)

Venstrefløjen i 1973 og Pia Kjærsgaard – forskellen…

“Det er i en halvanden år gammel kronik af dr.phil. Hans Hauge, at Hanne Reintoft omtales som ‘datidens Pia Kjærsgaard’ og datiden er i denne sammenhæng tiden omkring 1973, hvor Hauge mener, at den kommunistiske Hanne Reintoft ‘forsvarede arbejderne og meddelte at de ikke var racister, men ønskede at beholde deres arbejde.’ For det var dengang, man talte om at fremmedarbejderne kom og tog danskernes arbejde og kvinder. Hanne Reintoft læner sig frem og snupper artikelprintet, ‘lad mig lige se,’ siger hun. Hun læser. Inde fra hendes dagligstue strømmer dæmpet klavermusik ud. ‘Nå,’ siger hun, ‘på den måde. Nej, det var jeg nu ikke. Jeg synes selvfølgelig, at alle mennesker uanset hudfarve er lige. Men eliten har smidt mange ufaglærte arbejdere i favnen på Pia Kjærsgaard, fordi det blev forbudt at snakke om de problemer, som indvandringen gav.”

Hanne Reintoft (Weekendavisen 2004/9)

Fra etnisk folkedragt til hudfarve og næsestørrelser

“Nu fremtræder det endnu mere tydeligt, hvor nationalistisk Dansk Folkepartis tankegang er. Hvis ikke man har den rigtige hudfarve og den rigtige næsestørrelse og ikke går klædt, som de synes, man skal, så hører man ikke til her. Det må jeg tage dyb, dyb, dyb afstand fra. Det vil vi alle sammen stå sammen om at gøre i Venstre, er jeg sikker på.”

Irene Simonsen (Berlingske Tidende 2/3-04)

Dansk Folkeparti og ligheden med totalitære ideologier såsom…

“Dansk Folkeparti har i den seneste tid virkeligt vist sit sande ansigt. Ifører man sig ikke-europæisk klædedragt, er man ikke integreret i Danmark. Er man jøde, kan man ikke være rigtigt dansk. Er man homoseksuel, så er man handikappet. Med andre ord, i Dansk Folkepartis vision om Danmark er der ikke plads til forskellighed, være det sig mht. klædedragt, religion eller seksuel orientering. Hermed viser man en betænkelig lighed med totalitære ideologier som f.eks. nazisme og kommunisme, der ligeledes havde det mål at rense samfundet for dem, som på en eller anden måde var ‘anderledes’.”

Karen M. Larsen, Adjunkt (Jyllands-Posten 5/3-04)



13. august 2005

Mere om Che-udstillingen – Marco Evaristti fortsætter lyrikken…

Et godt læserbrev i dagens BT. Geoffrey Cain om Che Guevara.

Venstrefløjs-darling var en dødens engel
“Under balladen om Che Guevara-fotoudstillingen i Aalborg er det igen kommet frem, at Che Guevara – venstrefløjens darling – oprettede »forbedringslejre« for politiske fanger, hvor mellem 7.000 og 10.000 dissidenter blev henrettet.
Lejrene var med andre ord koncentrationslejre, og Che Guevara var selv en dødens engel, der egenhændigt henrettede fangerne.
Det gjorde han bl a. i La Cabana-fængslet, hvor han var leder i et halvt år. I denne korte tid blev der i La Cabana henrettet 179 fanger (nogle kilder siger 400, andre 500), og nogle af fangerne var børn.

Her er det interessant at sammenligne Cubas Che Guevara med Chiles Pinochet. Sidstnævnte dræbte mellem 2.000 og 3.000 mennesker og har altid været venstrefløjens dæmon. Che Guevara – der dræbte dobbelt så mange – har altid været deres helt.
Fløjens forgudelse af ham er også et klokkeklart eksempel på deres menneskeforagt. I virkeligheden er fløjen ligeglad med, hvor mange der omkom. For dem er dødstallene bare et instrument, man kan slå politisk mønt af i en diskussion. Det er ideologien, de er forelsket i, og menneskeliv uden for denne snævre diskussionsramme har ringe betydning. Derfor sværmede de for massemordere som Lenin, Stalin, Tito, Mao, Hoxha og Pol Pot.

I et indlæg i Berlingske Tidende trækker Louise Frevert tråde til Lenin. Et citat fra Lenin og Che:

“Jeg håber, at Aalborg-borgmester Henning Jensen er undskyldt for sine naive udtalelser om Guevara af manglende historisk viden. I modsat fald finder jeg det direkte skræmmende. Der er forskel på, om man laver en udstilling om Asger Jorn eller om Che Guevara. Hvis man laver man en udstilling om førstnævnte, kan man fint nøjes med at lade publikum nyde Jorns smukke billeder, men laver man en udstilling med fotografier af Che Guevara, så nytter det ikke noget, at man skjuler det faktum, at Guevara var en folkemorder. Det hører med til billedet, fordi Guevara ikke først og fremmest var fotograf, men fordi manden altså tilfældigvis også var optaget af at myrde folk på samlebånd.

Både Politiken og Jyllandsposten har længere historier om Che-udstillingen idag. Politiken gør som de plejer, vender historien på hoved baseret på en ynkelig overfortolkning af Jacob Axel Nielsens kritik – og fortæller så om problemet med politisk påvirkning af den kunstneriske frihed. Et citat fra Ingen politisk indblanding i udstilling:

“Niks. Der bliver ikke så meget som skyggen af politisk indgriben i den internationale udstilling af revolutionsikonet Che Guevaras egne fotografier, der har verdenspremiere i Aalborg om to uger. Det fastslår Aalborg Kommunes servicechef, Anni G. Walther, der med kunstneren Marco Evaristti som kurator har stået i spidsen for arbejdet med udstillingen. Udmeldingen kommer oven på de seneste dages skriverier i Berlingske Tidende, hvor udstillingen er blevet kritiseret for at forherlige Che Guevara og ikke informere om de menneskeliv, den argentinske oprører havde på samvittigheden. Blandt kritikerne er formanden for den konservative byrådsgruppe i Aalborg, Rainer Dannemare, der også har krævet stop for udstillingens salg af fire forskellige T-shirts med Che Guevaras kontrafej. Det afviser Anni G. Walther dog totalt: »Vi skal ikke fedtes ind i politik. Hvis der skulle være nogen faktuelle fejl i materialet, skal de naturligvis rettes, men vi griber altså ikke ind i den kunstneriske frihed«, siger Anni G. Walther og tilføjer, at styregruppen bag udstillingen end ikke har villet have en politiker til at stå for indvielsen 30. august: »Det har vi fået Kunstakademiets rektor, Else Marie Bukdahl, til. Vi synes faktisk, at vi har gjort det her på den rigtige måde. Når vi har sat Marco Evaristti til at være konsulent på den her udstilling, så hverken kan eller vil kommunen blande sig i de kunstneriske forhold. Og vi er altså skide stolte af den her udstilling«, siger Anni G. Walther.”

Jyllandspostens version er ikke meget bedre. Journalist Peter Kongsten presser Jacob Axel Nielsen i forsvarsposition, fortæller lidt om IFFs kritik – og lader så ellers kuratorloonien gå i selvsving. To citater fra Che Guevara til debat:

“Inden publikum når frem til de ophængte billeder, skal de gennem Det røde rum, hvor der står biografiske oplysninger om Che Guevara. »Der vil stå alt relevant. Også at han var i guerillakrig. Men at skrive, at han har dræbt mennesker uden for krigene, er ikke bevist. Hvor mange har Bush og Fogh dræbt i Irak, ved vi det? Skriver kunstmuseer, at Jorn var aktivist i Cuba? Det er en kunstudstilling. Censur er ulovlig i Danmark,« siger Marco Evaristti, der først udleverer den biografiske tekst til kataloget og Det røde rum på åbningsdagen. Aalborg Kommune har givet 300.000 kr. til udstillingen og private sponsorer, 30 virksomheder, har givet de resterende 700.000 kr.Den kommunale institution, Aalborg Event, har bestilt udstillingen.”

“Et græsrodsinitiativ Fred og Frihed, der ønsker »at udtrykke almindelige menneskers opbakning til vestlige og demokratiske værdier«, bebuder, at de ved åbningen 30. august vil uddele »sand information om massemorderen Che Guevara«. Talsmand Kim Møller siger, at »udstillingen er ren propaganda for det cubanske diktatur for skattepenge.« “



30. juni 2005

Geoffrey Cain om Klaus Bondams virkelighed

Fra dagens Berlingske Tidende, et godt læserbrev af Geoffrey Cain om radigale Klaus Bondam – der næsten er sjovere i politik end på tv. Et citat fra Overfald på bøsser:

“Det har vakt en del opsigt at Klaus Bondam – de Radikales svar på Fred Astaire – nu har opdaget, at bøsserne bliver chikaneret og undertiden overfaldt af indvandrere. Det havde de fleste informerede mennesker vidst i årevis, men Bondam i sin radikale osteklokke havde aldrig hørt det før. Fair nok. Men nu er der virkelig kommet skred i overfaldsmønsteret i den forstand, at der ikke længere er tale om småmasochistisk tjatning i forstæderne men organiseret kølleoverfald ved en bøsseklub i København. Hvor samme Bondam kandiderer til borgmesterposten, så det er temmelig alvorligt.

Oploadet Kl. 19:25 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


26. juni 2005

Geoffrey Cain om Per Pallesens personlige mod…

Fra seneste udgave af Weekendavisen, en kommentar af Geoffrey Cain om Venstrefløjens voldsmonopol. Her et par afsnit om Per Pallesens store personlige mod:

I et helsides avisinterview meddelte Per Pallesen for nylig stolt, at han nu vil sætte en anti-George Bush musical op på Nørrebros Teater.

»Det lyder modigt,« siger intervieweren, og det må den gæve Pallesen give ham ret i. Ja. »Det kan godt være, at det er livsfarligt at sætte det op,« siger teaterridderen, men hvilke pinsler ville man ikke udsætte sig for, når samvittigheden viser vej?

Så lad dem bare komme an, disse pro-amerikanske voldsmænd, der nok ikke vil tøve med at igangsætte en belejring af Nørrebroteatret i stil med den i Hugos Klokkeren fra Notre Dame, (hvor Quasimodo til sidst bliver nødt til at hælde kogende bly ned på pøbelens formørkede hoveder).

Men er der virkelig grobund for Per Pallesens opfattelse, eller skyldes den blot det faktum, at han og resten af kultureliten bor i en glasklokke?

Måske aner de ikke, at vold i Danmark er et venstrefløjsmonopol…

Oploadet Kl. 22:33 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
Arkiveret under:


18. juni 2005

Geoffrey Cain om FN – despotiernes generalforsamling

Super læserbrev af Geoffrey Cain i gårsdagens Information. Et citat fra FN: Despotiernes generalforsamling:

“FN er ikke en samling velmenende vatnisser, men et sammenrend af vidt forskellige stater, hvoraf de færreste er demokratiske og de fleste rene despotier.”

Oploadet Kl. 19:36 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer


5. juni 2005

Lidt om tidens bashing af Dansk Folkeparti – og lidt om stemmeret til ikke-statsborgere

Det er for Dansk Folkeparti sikkert til at leve med at en venstreorienteret weblogger i valgkampens hede påstår partiet vil indføre “obligatorisk folkedansk i folkeskolen” og “turistbrochure på dansk alene”, og det medfører næppe injuriedomme når Pia Kjærsgaard på en anden weblog betegnes som “die Fûhrerin fra den negerforskrækkede sorte højrefløj”.

Langt værre må det siges at være når et landsdækkende dagblad som Ekstra Bladet beslutter sig for at genoplive 90’erens hetz. Tjek karikaturtegningen af Pia Kjærsgaard ved siden af et meget oplysende læserbrev af hende i lørdagens avis.

Oploadet Kl. 19:13 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


27. maj 2005

Geoffrey Cain om de kulturradikales anvendte humanisme – ‘Åndelige potemkin-kulisser’

Fra seneste udgave af Weekendavisen, et fremragende indlæg af Geoffrey Cain om de kulturradikales anvendte humanisme. Her tre citater fra Åndelige potemkin-kulisser:

“Politikens Islam Leksikon ved Jørgen Bæk Simmonsen siger om korsfarernes samtidige, de islamiske Almohaderne, at de »opnåede kontrol« med Maghreb i 1100-tallet. Men ikke noget om hvordan. Stemte de dørklokker? Næppe. Ifølge University History of the World efterlod de fanatiske almohader »et spor af blod fra Sahara til Toledo«. Men for Jørgen Bæk Simmonsen er det bare et spørgsmål om en ganske blodfattig »kontrol«.”

“Han er ikke ene om den slags. Jyllands-Postens redaktør, Thomas Heine, bruger den samme eufemisme, når han skriver (JP 13/5/05) om Jordans blodige erobring af Vestbredden i 1949. Her bliver det til »Jordan kontrollerede Vestbredden fra 1949 til 1967.« Det er samme politisk korrekte sprogbrug, der gør Vesten – her repræsenteret af Israel – til en misdæder, mens araberne, der laver de samme gerninger, behandles med forstående ærbødighed. Israel besætter, men Jordan kontrollerer.”

“Om denne mytiske forestilling om et lykkeligt muslimsk/jødisk/kristent samvær i islamisk régi har blandt andre historikerne Andrew G. Bostom og den egyptisk/jødiske professor Bat Ye’or skrevet interessante ting på en internetside med navn Jihad Watch. Her citerer de blandt andet en passus fra Richard Fletchers Moorish Spain, der ellers skildrer muslimerne i et meget flatterende lys. Men tolerance var ikke deres stærke side. »Tolerance?,« skriver Fletcher, »spørg jøderne i Granada, der blev slået ned for fode i 1066, eller de kristne der blev tvangsflyttet til til Marokko i 1126.« Det fremgår videre af hans ellers meget politisk korrekte beretning, at der var idelige oprør mod araberne, der udnyttede de kristne spaniere som trælle og pålagde ikke-muslimer præcis de samme tyngende skatter, som indførtes i andre erobrede lande. I ingen af dem blev vantro kristne og jøder behandlet på lige fod med muslimer, og ydmygelse var fast praksis. Hvordan er myten om det lykkelige interkonfessionelle samvær så opstået? Den er kommet af den vestlige kulturradikale selvbebrejdelse, skriver Fletcher, en selvbebrejdelse der kun kan se støvkornet i eget øje men ikke bjælken i andres.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper