14. august 2019

LA undsiger konservatisme, Støvring: “Liberale er ikke blot individualister, men også universalister.”

“Vi røg for ofte i den nationalkonservative fælde”, fortæller Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Berlingske, og pointerer, at vejen frem er ‘den positive og fremskridtsvenlige liberalisme’: “… enhver form for konservatisme skal høre op”. Inger Støjberg er marginaliseret i Det Liberale Venstre, og selvom Liberal Alliance kun har fire mandater i Folketinget, så virker det ikke ligefrem til at det er Henrik Dahl der svinger taktstokken.

Der er dog ingen grund til at håbe på et samlet blåt alternativ. Så ender med nationalkonservatismen, som med gjorde med den borerlige EU-modstand. Død og begravet i topskat og åbne grænser. Kasper Støvring kommenterer den borgerlige uenighed på Altinget.dk – Kasper Støvring om borgerlig krise: Liberalismens svar er ødelæggende.

“For at finde den låge, der kan lede ud af den borgerlige krise, må vi først skaffe os et egnet landkort – vi må definere, hvad borgerlighed er. Til det formål må vi besvare et af de mest elementære spørgsmål, man kan stille sig: Hvad er et menneske?

Allerede i svaret på det spørgsmål opdager vi, at borgerligheden er (mindst) to ting: liberal og konservativ. Og det siger jo noget om, hvor svært det kan være at samle borgerlige om et fælles projekt.

På spørgsmålet vil liberale svare, at mennesket primært er et autonomt individ, imens konservative vil svare, at det er et socialt væsen. Liberale hylder individualismen, imens konservative besinder sig på fællesskabet. …

Liberale er ikke blot individualister, men også universalister. De anskuer individer uafhængigt af deres kulturelle og sociale tilknytninger som ligeværdige; i sidste instans er hele verden mit hjem, og hele menneskeheden er min næste. Derfor må man ikke diskriminere: Der er ingen, man i princippet skylder mere end andre, for vi er jo alle mennesker.

Den liberale teori – som ingen i praksis selvfølgelig kan opfylde – betragtes som progressiv, tidssvarende, tolerant og humanistisk. Sammenlignet må konservatismen fremstå som de glødende tungers røst, som både indskrænket og reaktionær. …

Konservative forstår mennesket som situeret: Det er altid allerede indlejret i fællesskaber, det ikke altid selv har valgt, og som det er forpligtet af på en dybere måde, end liberale – i hvert fald retorisk – vil anerkende. Det gælder for eksempel forholdet til vores forældre, landsmænd, børn, ægtefælle, trosfæller og venner.”



8. august 2019

“… problemet i vore dage er, at normalt tænkende personer ikke har særlig meget at skulle have sagt.”

Virkelig overgår ofte fantasien. Henrik Dahl (LA) i topform på BT.dk – Uhyggelig voldtægtssag bør få alle vores alarmer til at bimle.

“I begyndelsen af 2017 udsendte den britiske kriminalforsorg nye retningslinjer for transseksuelle indsatte. De fastslog, at det var en menneskerettighed for indsatte at sidde i en afdeling, der var indrettet til det køn, de selv identificerede sig med.

I oktober 2017 blev voldtægtsforbryderen Karen White så indsat i kvindefængslet New Hall. Hun havde tidligere heddet David Thompson og havde modtaget domme for blandt andet pædofili, voldtægt, grov legemsbeskadigelse og tyveri.

I løbet af tre måneder efter indsættelsen udførte Karen White seksuelle overfald på to andre indsatte kvinder, som hun senere blev dømt for.

… problemet i vore dage er, at normalt tænkende personer ikke har særlig meget at skulle have sagt. Verden styres af mennesker, der har gået på universitetet. Og på universitetet er det beklageligvis ofte sådan, at man gennem en lang indoktrineringsproces lærer at slå sine normale tanker ud af hovedet til fordel for de mest forskruede.”

/p>

(David Thompson aka Karen White; Se evt. The Guardian)

Oploadet Kl. 00:51 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


7. juni 2019

Chr. Langballe (DF): “… vi er jo ikke døde med støvlerne på. Vi er døde, fordi vi har været fraværende”

Næppe var valget overstået, før Henrik Dahl (LA) skabte overskrifter med et frontalangreb på Anders Samuelsens linje. Den gode Christian Langballe (DF) fortrød hurtigt sin bitre opdatering, hvor han gik i rette med ‘råbeartisten fra Stram Kurs og plastik- og silikonemennesket fra Nye Borgerlige’. Hans kritik af Dansk Folkeparti i Berlingske, tjener ham dog overordnet til ære.

“Jeg er jo ikke den socialdemokratiske del af DF. Det er en kendt sag. Hvis vi gerne vil være en kopi af Socialdemokratiet, skal vi bare huske på, at socialdemokrater altså har det bedst i Socialdemokratiet. Vi har jo givet dem et alibi for at søge tilbage. De er jo søgt over til moderpartiet. Jeg synes, vi skulle være der, hvor vi siger: Vi er nationalkonservative. Det er vores platform, og så må de andre gøre, hvad de vil. Jeg synes, vi ligger for meget under for, hvem vi nu skal samarbejde med og være støtteparti for. Vi skal have vores egen profil.

Det sidste er jo bare, at jeg ikke har noget imod at dø med støvlerne på. Men vi er jo ikke døde med støvlerne på. Vi er døde, fordi vi har været fraværende. Og det er jo bare sådan, som det er.” (Christian Langballe, 6. juni 2019)

(Kim Christiansen afviser Radio24syv, der smadrede hans politiske karriere, 6. juni 2019; Foto: FB)



1. marts 2019

Henrik Dahl: “At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt.”

Alt indikerer at Nye Borgerlige kommer i Folketinget, men jeg har endnu tilgode at se en meningsmåling der forsøger antallet af strammervælgere. Fire år med dominanskriminalitet, arabere på motorveje og en Marrakesh-aftale har ikke flyttet danskerne, og rationelt betragtet, så ser det ud til at lyserøde/lyseblå globalister kan skiftes til erodere Danmark indefra med lejlighedsvis tom retorik. Der er selvfølgelig lyspunkter, men ord og hensigtserklæringer alene gør det ikke – det kræver handlingskraft, politisk mod og bevares – også en solid gang kynisme. Danmark er danskernes land. Vi skal være her – andre kan muligvis være her.

Herunder en afbalanceret kommentar fra Liberal Alliances Henrik Dahl. Set på Berlingske.dk – Berlingske – ‘At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt’

“I sidste uge vedtog Folketinget den såkaldte L 140. Det er den tekniske betegnelse for det meget omtalte paradigmeskift i udlændingepolitikken, der blev resultatet af finanslovsforhandlingerne i 2018. Og som Socialdemokratiet i øvrigt (i store træk) har tilsluttet sig. …

At behandle og vedtage L 140 føltes som den første, gradvise opvågning fra et mareridt. Og jeg er sikker på, at når vi om 10-15 år er helt vågne, vil alle undtagen en lille, hårdkogt minoritet kunne se, hvor uhyggeligt det mareridt egentlig var.

At tage skridt til at udskifte over ti procent af Danmarks befolkning med udlændinge, der for en betydelig andels vedkommende er imod den eksisterende samfundsorden, er en fuldkommen vanvittig beslutning, der aldrig nogensinde har haft demokratisk legitimitet. …

I et land, hvor man ikke til erhvervsmæssige formål kan rejse et typegodkendt telt på over 50 kvadratmeter uden at indhente en selvstændig byggetilladelse, skulle man nok mene, at det ville kræve lidt dokumentation og lidt saglig sagsbehandling og samtale at gennemføre beslutninger, der som konsekvens gjorde i hundredtusindvis af mennesker til beboere i Danmark uden, at de egentlig følte nogen tilknytning til landets historie, sprog og kultur.

Men det følte landets daværende magthavere ikke. Og derfor siger jeg, at beslutningen aldrig nogensinde har haft egentlig, demokratisk legitimitet.

… Det var – undskyld mit direkte sprog – sindssyge beslutninger, der blev truffet dengang. Det er godt, at vi for alvor er begyndt at rulle dem tilbage.”

(Amnesty Internationals Trine Christensen agiterer mod ‘L 140’, februar 2019; Fotos: Facebook)



5. juni 2018

Firoozeh Bazrafkan om ramadan-apologi fra læge Urfan Ahmed og jordemoder Noura Chehabi Bendali

Ramadan-debatten er ikke den vigtigste for Danmark, men vi kan lige så godt tage konfrontationen med Islam, sålænge den stadig kan vindes. Demografien ændrer sig, og således gør Danmark politisk, kulturelt og religiøst, ligefrem proportionalt med det Henrik Dahl kalder ‘GME-ficering’. (‘The Greater Middle East’).

Kommentar af Firoozeh Bazrafkan i Berlingske – Det er bekymrende så meget vås, danske læger kommer med i ramadan-debatten.

“Siden integrationsminister Inger Støjbergs blogindlæg om mulige risici ved ramadan-fasten har en håndfuld læger – især muslimske – meldt sig i debatten i forsøg på at gøre hendes påstand til skamme. Det gælder bl.a. praktiserende læge, Urfan Ahmed, der indleder sit modsvar til ministeren i form af et debatindlæg i BT med at fortælle, at kroppen kan klare en uge uden vand og en måned uden mad. …

Noura Chehabi Bendali er godt nok ikke læge, men jordemoder og medlem af Nationalpartiet. Hun har udarbejdet en video, hvori hun – henvendt til integrationsministeren – fortæller, at hun og hendes muslimske kolleger altid har fastet uden problemer. Videoen er set af over 300.000. Men det interessante er, at Noura Chehabi Bendali i et interview med P1-programmet Shitstorm fortæller, at hun tager hånd om problemet ved at bede om fri i weekenderne og en dag om ugen. Problemet? Ser man det. Så der er altså endnu en gang noget om snakken. Det viser sig også på andre arbejdspladser.

For nogle år siden blev flere fastediæter populære. Det førte til, at bl.a. flyselskabet SAS krævede, at ansatte skulle møde mætte på især de lange flyvninger af sikkerhedsgrunde, da kabinepersonalet skulle være på mærkerne i en eventuel nødsituation.

… i Radio24syv programmet, Rushys Roulette, fortæller værten, Rushy Rashid, at pakistanere tager på i fastemåneden. Er alt det også gået helt hen over hovedet på Urfan Ahmed?

I en BBC-artikel fra 2012 fortæller den jordanske økonom, Samer Sunnuqrot, at med ramadanen følger overforbrug og prisstigninger på dagligvarer, noget, der især rammer de fattige og mindrebemidlede hårdt. Økonomen bekræfter i øvrigt integrationsministerens påstand om uoplagte og irritable medarbejdere under ramadanen. Han kan nemlig se det på bundlinjen.”

(Jordemoder Noura Chehabi Bendali på Facebook, 23. maj 2018)

Oploadet Kl. 10:23 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


27. september 2017

Henrik Dahl: Ingen problematiserer venstreorienterede Die Linke, selvom de vil ‘afskaffe demokratiet’

Alternative für Deutschland fik 12,6 procent ved søndagens valg, og den slags er altid interessant at botanisere i. Partiet var allerede før valget splittet, og formand Frauke Petry har nu forladt partiet. Hendes venstreorienterede linje (som sås i i Pegida) lod sig ikke forene med de nationalkonservative i partiet. Analyser fortæller, at AfD fik mobiliseret 1,2 mio. sofavælgere, og at hver anden af de øvrige stemmer kom fra venstrefløjspartier, herunder hele 400.000 fra Die Linke (tidl. Sozialistische Einheitspartei Deutschlands). Fædrelandskærlighed er før-politisk.

Henrik Dahl har et par borgerlige ord om Enhedslisten-pendanten Die Linke i BT – Henrik Dahl: I sviner altid højrefløjen, men én ting snakker vi slet ikke om.

“Der er blevet sagt forfærdede ting om, at højrepartiet AfD fik et godt valg i søndags i Tyskland. Hvad, jeg mangler, er tilsvarende ord om, at det venstreorienterede parti Die Linke fik hver tiende stemme.

Partiet er en direkte efterkommer af SED – partiet der opretholdt diktaturet i DDR – og repræsenteres i forbundsdagen blandt andet af STASI-angiveren Gregor Gysi.

… af årsager jeg ikke forstår, er det i den danske offentlighed kun sjældent oprørende, når der på venstrefløjen flirtes med nedlæggelse af den liberale samfundsorden og politiske indrømmelser til statens fjender. Det undrer mig, eftersom det altid – og med rette – kritiseres, hvis nogen på den yderste højrefløj lufter tilsvarende tanker.

At ville afskaffe demokratiet og at ville give indrømmelser til fjender af staten må dog være lige slemt, om det skyldes en venstreorienteret eller en højreorienteret ideologi. Det vil jeg i hvert fald mene.”

(Uriasposten om Gregor Gysi, 2015)

Oploadet Kl. 16:15 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


9. april 2017

Henrik Dahl: Uanset motiverne, så ender vestlig intervention i Mellemøsten ikke med demokrati

Torsdag valgte præsident Donald Trump at bombe den Assad-kontrollerede al-Shayrat-flybase, hvad overrasker medierne, der i flere måneder har insinueret at Trump var i lommen på Putin. En del Trump-støttere betragter omvendt et angreb på Assad, som indirekte støtte til Islamisk Stat, og er derfor imod.

Personligt ser jeg flere fordele end ulemper. Trump får markeret at han ikke er en gøende Obama, men en bulldog, der kan bide, og er rent faktisk er villig til at gøre det. Trumps undsigelse af ‘global politimand-opgaven’ kan udemærket forenes med enkelte målrettede flyangreb, så længe Trump forstår det essentielle. At krige i islamiske lande, ikke løser problemet med Islam. Her i Henrik Dahls mere liberale fortolkning – Alternativet til diktatur i Mellemøsten synes at være ultravold.

“Men kan man ligefrem tale om, at der findes en nogenlunde fast drejebog for konflikter i ‘The Greater Middle East’ (GME), hvor vestlige lande er indblandet? Således, at uanset hvor forskelligartede de er i udspringet, kommer de over tid til at ligne hinanden? Forholder det sig sådan, vil det jo være en begrundelse for stor forsigtighed.

Den almindeligste vej for de vestlige lande ind i konflikter i GME siden 2001 har været forskellige udlægninger af FN-doktrinen om ‘responsibility to protect’. Det vil sige forpligtelsen til at forhindre eller standse overgreb på civile.

[…]

Man kan således ikke sige, at vestlig aggression har været den største årsag til interventionerne. Hvis man opfatter Afghanistan-, Irak-, Libyen-, IS- og anti-Assad-interventionerne som fem tilstrækkeligt separate begivenheder, er den umiddelbare årsag til de tre sidstnævnte Det Arabiske Forår og FN-princippet om ‘responsibility to protect’.

… Som man kan se, er de fire ældste af de fem konflikter, jeg har valgt at se på, meget forskellige. Alligevel er de konvergeret imod en relativt ensartet og stærkt begrædelig tilstand. …

For mig at se peger disse erfaringer på, at for så vidt angår lande i GME, er regimeskift i praksis umulige at opnå – hvor jeg forestiller mig, at et regimeskift er lig med ét centralt styret voldsmonopol, der afløser et andet, centralt styret voldsmonopol.

Den enorme koncentration af magt, der er nødvendig for at opretholde et nogenlunde centralt styret voldsmonopol i et GME-land, lader sig tilsyneladende ikke transformere fra for eksempel ét parti til et andet – for slet ikke at tale om fra en autoritær til en demokratisk statsform.

Man pånødes derfor den ubehagelige konklusion, at hvis man ene og alene retter sig efter sin kølige slutningsevne, så tvinger de erfaringer, vi råder over, os til at konkludere, at alternativet til den etablerede centralmagt i et GME-land – uanset hvem, det måtte være, der sidder på den – altid er magttomrummets ultravold. Og et eller andet sted inde i ultravolden som regel iranske og wahabistiske/salafistiske aktører, der styres andetsteds fra.

Dette har været konklusionen på fire af de fem episoder siden 2001, jeg har valgt at diskutere. Uanset hvor forskellige, de end var til at begynde med. Så hvad der skulle forhindre den femte i at udvikle sig på samme måde, er det mere end vanskeligt at indse for en rationel person.”



24. februar 2017

Dahl om politisk korrekthed: “… uanset hvor tæt, træerne står, må De ikke sige, der er tale om en skov”

Skønt indspark om tidens politiske korrekthed af Henrik Dahl i Berlingske – To ting, der gør de politisk korrekte så irriterende, provokerende og krænkende.

“Politisk korrekte mennesker har travlt med mange ting. Til disse hører blandt andet at censurere sprogbrugen ved hjælp af idelige korreksninger og irrettesættelser. Men den mest krænkende og provokerende ting, de beskæftiger sig med, er dog immervæk, at de bestandigt prøver at forhindre, at der konkluderes.

De gør det på to måder. For det første ved at insistere på, at uanset hvor tæt, træerne står, må De ikke sige, der er tale om en skov. For det andet ved at insistere på, at uanset hvor tæt, skoven er, må De ikke antage, at det næste, De støder på, er et træ.

Det første kalder man mønstergenkendelse; det andet generalisering. Begge dele er grundlæggende træk ved den menneskelige intelligens.

Det, der gør politisk korrekthed så irriterende, er således to ting. For det første, at den gør Dem til et barn. For det andet, at den kræver, De skal tænke som en idiot. Begge dele er lige til at blive rasende over.”

Oploadet Kl. 19:57 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Arkiveret under:


1. februar 2017

Henrik Dahl: Medierne konfronterer ikke venstrefløjens ‘alternative fakta og tvivlsomme ny­heder’

Når DR Online portrætterer Breitbart News, er det i sagens natur et langt angreb på ‘det omstridte’ medie. Set i et lidt bredere perspektiv er det godt med debat om neutrale/subjektive medier, for i sidste ende er det søm til statsmediernes kiste. Fin kommentar af Henrik Dahl i Berlingske – Henrik Dahl: Det er jo venstrefløjen, der står for de falske nyheder.

“… i brugen af ‘alternative fakta’ og ‘falske nyheder’ er det i højeste grad venstrefløjen, der har vist vejen.

Hvis man skal sammenfatte et utal af venstreorienterede indlæg fra Folketingets talerstol i den periode, jeg har været medlem (siden juni 2015), så er Danmark et land, der er præget af ulighed, fattigdom, jobmæssig usikkerhed, voldsomme nedskæringer i den offentlige sektor, store skatte­lettelser, et rovgrisk, hensynsløst erhvervsliv og forbrugere, der retsløst er udleveret til kapital­ismens nåde og unåde.

… Hvis man vil give et retvisende billede af forholdene i Danmark, er man som minimum nødt til at tage udgangspunkt i, at:

* Den relative fattigdom med 5,4 pct (i følge OECDs seneste opgørelse) er den næstlaveste i OECD.

* At Danmark ifølge samme kilde er det tredjemest lige land i OECD.

* At arbejdsløsheden i Danmark gennem længere tid har ligget på lidt over fire pct. (hvorfor der meldes om begyndende flaskehalsproblemer rundt om).

* At det samlede skattetryk (også ifølge OECD) er på omkring 50 pct., hvad der sender det helt i top blandt organisationens medlemmer.

* At der findes en tung regulering af al lovlig, økonomisk aktivitet i EU.

I Danmark er det ikke mere påtrængende at få implementeret en politik for bekæmpelse af ulig­hed og fattigdom, end det er at få elektrificeret fjerntliggende, isolerede bjerglandsbyer. Det er ikke vigtigere at få taget et livtag med arbejdsløsheden, end det er at redde bestanden af kæmpepandaer på Samsø. Der har ikke været større nedskæringer i den offentlige sektor, end hvad der svarer til nedgangen i bestanden af ferskvandsdelfiner i de mægtige floder i Jylland.

Med andre ord: Det er fup og ‘fake news’ at hævde, at vi er konfronteret med enorme, sociale pro­blemer, der kræver øjeblikkelig handlen. Og det er temmelig besynderligt, at de selvudnævnte, danske kvalitetsmedier ikke oftere udstiller de mængder af alternative fakta og tvivlsomme ny­heder, der på daglig basis udgår fra venstrefløjen.”

Oploadet Kl. 01:35 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


11. januar 2017

Henrik Dahl: Uanset hvad politik Europa har haft i Mellemøsten – “Problemerne er altid de samme.”

Medierne er tætpakket med verdensreddere, og nyhederne er ofte en tour de force i kulturelt selvhad. Hvor det klassiske fikspunkt er global opvarmning, var det i går det modsatte på P3. At koldfronten over Centraleuropa gav umenneskelige levevilkår for afghanske flygtninge. Hverken ‘Læger uden grænser’ eller mikrofonholderen, fandt det værd at nævne, at vi taler om illegale indvandrere, der selv har valgt at søge lykken i nord.

Fremragende kronik af Henrik Dahl i dagens Berlingske – Forestil Dem at Mellemøsten ikke fandtes.

“Jeg tror ikke, at der er ét medlem af Folketinget, som ikke kunne tænke sig, at der i Danmark om ti år er mere ytringsfrihed, mere forsamlingsfrihed, mere religionsfrihed, mere offentlig orden og sikkerhed samt et lavere terrorberedskab, end der er i dag.

På den anden side tror jeg heller ikke, at der er særlig mange medlemmer af samme forsamling, som forestiller sig, at der er vi på vej hen.

Hvad enten man bryder sig om det eller ej, er kendsgerningen, at alle disse problemer kan føres tilbage til Mellemøsten og de områder, der umiddelbart grænser op til regionen.

Som en reminiscens fra imperialismens dage er vi i Vesten klar til at påtage os skylden for snart sagt alt, hvad der går galt uden for den vestlige verden. Engang for længe siden drog vi ud og anlagde jernbaner og udvandt råstoffer og hvad imperialister nu ellers foretog sig.

Derfor er det også – synes den bagvendte logik at være – vores skyld, at nogle af de lande, vi drog ud til, i dag har elendige og korrupte magthavere, hvis gale streger ødelægger livet for deres befolkninger og spreder kaos og ustabilitet til nabolandene. …

Men det mellemøstlige kaos og den mellemøstlige fanatisme er ikke Vestens skyld. Ikke i de former, som de udspiller sig i regionen. Ej heller i de former, de antager i de nye, etniske underklasser i Vesteuropa.

Uanset, om de vesteuropæiske lande har været meget aktive i de fejlslagne krige, eller har taget afstand fra dem; og uanset, om de har ført en meget indvandringsvenlig politik eller det modsatte; og uanset om de har satset på multi-kulti eller på ledekultur; og uanset om de har høje eller lave sociale ydelser; og uanset om de er gamle kolonimagter eller ej: Problemerne er altid de samme.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper