24. februar 2017

Dahl om politisk korrekthed: “… uanset hvor tæt, træerne står, må De ikke sige, der er tale om en skov”

Skønt indspark om tidens politiske korrekthed af Henrik Dahl i Berlingske – To ting, der gør de politisk korrekte så irriterende, provokerende og krænkende.

“Politisk korrekte mennesker har travlt med mange ting. Til disse hører blandt andet at censurere sprogbrugen ved hjælp af idelige korreksninger og irrettesættelser. Men den mest krænkende og provokerende ting, de beskæftiger sig med, er dog immervæk, at de bestandigt prøver at forhindre, at der konkluderes.

De gør det på to måder. For det første ved at insistere på, at uanset hvor tæt, træerne står, må De ikke sige, der er tale om en skov. For det andet ved at insistere på, at uanset hvor tæt, skoven er, må De ikke antage, at det næste, De støder på, er et træ.

Det første kalder man mønstergenkendelse; det andet generalisering. Begge dele er grundlæggende træk ved den menneskelige intelligens.

Det, der gør politisk korrekthed så irriterende, er således to ting. For det første, at den gør Dem til et barn. For det andet, at den kræver, De skal tænke som en idiot. Begge dele er lige til at blive rasende over.”

Oploadet Kl. 19:57 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


1. februar 2017

Henrik Dahl: Medierne konfronterer ikke venstrefløjens ‘alternative fakta og tvivlsomme ny­heder’

Når DR Online portrætterer Breitbart News, er det i sagens natur et langt angreb på ‘det omstridte’ medie. Set i et lidt bredere perspektiv er det godt med debat om neutrale/subjektive medier, for i sidste ende er det søm til statsmediernes kiste. Fin kommentar af Henrik Dahl i Berlingske – Henrik Dahl: Det er jo venstrefløjen, der står for de falske nyheder.

“… i brugen af ‘alternative fakta’ og ‘falske nyheder’ er det i højeste grad venstrefløjen, der har vist vejen.

Hvis man skal sammenfatte et utal af venstreorienterede indlæg fra Folketingets talerstol i den periode, jeg har været medlem (siden juni 2015), så er Danmark et land, der er præget af ulighed, fattigdom, jobmæssig usikkerhed, voldsomme nedskæringer i den offentlige sektor, store skatte­lettelser, et rovgrisk, hensynsløst erhvervsliv og forbrugere, der retsløst er udleveret til kapital­ismens nåde og unåde.

… Hvis man vil give et retvisende billede af forholdene i Danmark, er man som minimum nødt til at tage udgangspunkt i, at:

* Den relative fattigdom med 5,4 pct (i følge OECDs seneste opgørelse) er den næstlaveste i OECD.

* At Danmark ifølge samme kilde er det tredjemest lige land i OECD.

* At arbejdsløsheden i Danmark gennem længere tid har ligget på lidt over fire pct. (hvorfor der meldes om begyndende flaskehalsproblemer rundt om).

* At det samlede skattetryk (også ifølge OECD) er på omkring 50 pct., hvad der sender det helt i top blandt organisationens medlemmer.

* At der findes en tung regulering af al lovlig, økonomisk aktivitet i EU.

I Danmark er det ikke mere påtrængende at få implementeret en politik for bekæmpelse af ulig­hed og fattigdom, end det er at få elektrificeret fjerntliggende, isolerede bjerglandsbyer. Det er ikke vigtigere at få taget et livtag med arbejdsløsheden, end det er at redde bestanden af kæmpepandaer på Samsø. Der har ikke været større nedskæringer i den offentlige sektor, end hvad der svarer til nedgangen i bestanden af ferskvandsdelfiner i de mægtige floder i Jylland.

Med andre ord: Det er fup og ‘fake news’ at hævde, at vi er konfronteret med enorme, sociale pro­blemer, der kræver øjeblikkelig handlen. Og det er temmelig besynderligt, at de selvudnævnte, danske kvalitetsmedier ikke oftere udstiller de mængder af alternative fakta og tvivlsomme ny­heder, der på daglig basis udgår fra venstrefløjen.”

Oploadet Kl. 01:35 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


11. januar 2017

Henrik Dahl: Uanset hvad politik Europa har haft i Mellemøsten – “Problemerne er altid de samme.”

Medierne er tætpakket med verdensreddere, og nyhederne er ofte en tour de force i kulturelt selvhad. Hvor det klassiske fikspunkt er global opvarmning, var det i går det modsatte på P3. At koldfronten over Centraleuropa gav umenneskelige levevilkår for afghanske flygtninge. Hverken ‘Læger uden grænser’ eller mikrofonholderen, fandt det værd at nævne, at vi taler om illegale indvandrere, der selv har valgt at søge lykken i nord.

Fremragende kronik af Henrik Dahl i dagens Berlingske – Forestil Dem at Mellemøsten ikke fandtes.

“Jeg tror ikke, at der er ét medlem af Folketinget, som ikke kunne tænke sig, at der i Danmark om ti år er mere ytringsfrihed, mere forsamlingsfrihed, mere religionsfrihed, mere offentlig orden og sikkerhed samt et lavere terrorberedskab, end der er i dag.

På den anden side tror jeg heller ikke, at der er særlig mange medlemmer af samme forsamling, som forestiller sig, at der er vi på vej hen.

Hvad enten man bryder sig om det eller ej, er kendsgerningen, at alle disse problemer kan føres tilbage til Mellemøsten og de områder, der umiddelbart grænser op til regionen.

Som en reminiscens fra imperialismens dage er vi i Vesten klar til at påtage os skylden for snart sagt alt, hvad der går galt uden for den vestlige verden. Engang for længe siden drog vi ud og anlagde jernbaner og udvandt råstoffer og hvad imperialister nu ellers foretog sig.

Derfor er det også – synes den bagvendte logik at være – vores skyld, at nogle af de lande, vi drog ud til, i dag har elendige og korrupte magthavere, hvis gale streger ødelægger livet for deres befolkninger og spreder kaos og ustabilitet til nabolandene. …

Men det mellemøstlige kaos og den mellemøstlige fanatisme er ikke Vestens skyld. Ikke i de former, som de udspiller sig i regionen. Ej heller i de former, de antager i de nye, etniske underklasser i Vesteuropa.

Uanset, om de vesteuropæiske lande har været meget aktive i de fejlslagne krige, eller har taget afstand fra dem; og uanset, om de har ført en meget indvandringsvenlig politik eller det modsatte; og uanset om de har satset på multi-kulti eller på ledekultur; og uanset om de har høje eller lave sociale ydelser; og uanset om de er gamle kolonimagter eller ej: Problemerne er altid de samme.



14. december 2016

Folketingsdebat mellem valg II: Flertal afviser ‘forbud mod minoritetssærhensyn i off. institutioner’

Der er ingen grund til at betragte meningsmålinger som den skinbarlige sandhed, men det er nu alligevel påfaldende, så lidt der sker parlamentarisk herhjemme. De to seneste meningsmålinger fra Gallup og Voxmeter tager henholdsvis 4,0 og 3,8 procent fra Dansk Folkeparti, hvad ikke udlignes af Nye Borgerlige, der begge steder står til 1,4 procent. Den værdipolitiske højrefløj er således ikke på vej mod, eller i nærheden af 90 mandater.

Hvis der skal ske en højredrejning herhjemme, så må det komme indenfor partierne, og det er der absolut intet der tyder på. Herunder endnu et eksempel fra tidens folketingsdebat, et konkret forsøg på at lovgive mod minoritetshensyn i offentlige institutioner. Et lille, næsten ubetydeligt opgør med den snigende islamisering.

Min bedre halvdel fik venlige ord fra Venstre og Socialdemokraterne, der dog heller ikke denne gang, ønsker at gøre noget konkret. Hermed er de i praksis på linje med det værdipolitiske overdrev, stilrent karikeret af Carolina Magdalene Maier (Alternativet). Hun er kulturrelativist med hud og hår, og har intet problem med salami-metoden.

Det er nemmere at forstå hende hendes argumentation, end de partier der vil fortsætte status quo trods

(Carolina Magdalene Maier, Alternativet)

2) Torsdag den 1. december 2016, B 13 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minoritetssærhensyn i offentlige institutioner.

Udvalgte indlæg.

14.35 Inger Støjberg, Udlændinge- og integrationsminister: Forslagsstillerne har foreslået, at der indføres et forbud mod vedtagelse af minoritetshensyn i offentlige institutioner. Forslaget begrundes bl.a. med, at hvis man som samfund accepterer, at der f.eks. oprettes kønsopdelte svømmehold for at tilgodese en minoritet, så er man med til at acceptere, at der bliver udøvet social kontrol. … I foråret udtalte jeg, at det godt kan være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at tage mere håndfaste midler i brug og simpelt hen stille krav til kommunerne om, at man sætter en stopper for særhensyn, der er til skade for integrationen. Ved samme lejlighed – og det fremgår så ikke af bemærkningerne til beslutningsforslaget – udtalte jeg i øvrigt også, at jeg sådan set helst ser, at det forbliver, som det er, altså at man lokalt tager et ansvar, og at det fortsat er kommunalbestyrelserne, der bestemmer. … Så målet er vi fuldstændig enige om. Regeringen mener dog stadig væk ikke, at ny lovgivning er den rette vej frem. Det mener vi ikke, fordi vi i regeringen lægger afgørende vægt på hensynet til det kommunale selvstyre… Men målet er vi fuldstændig enige om, og regeringen mener på den baggrund så bare ikke, at der for nuværende er brug for, at Folketinget detailregulerer, hvordan kommunalbestyrelserne håndterer sager om minoritetshensyn. […]

Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti: Tak for det. Ja, forældrebestyrelserne skal også komme på banen, og forældrene selv skal også komme på banen. Men der foregår jo også en vis mobning derude. Altså, når man som forældre siger fra, bliver man – og det kan man se på intranettet – sådan mobbet af de andre forældre. Og det jo lidt træls, hvis man bare gerne vil være fri for halalkød og så skal mobbes for det. Når ministeren siger, at vi på et tidspunkt skal tage mere håndfaste midler i brug, vil jeg bare sige, at vi rigtig godt kunne tænke os at vide, hvornår det så er.

Zenia Stampe, De Radikale: Jeg har heller ikke noget problem med De grønne pigespejdere…

Marianne Jelved, De Radikale: Jeg er glad for, jeg ikke er Socialdemokratiets ordfører og skal balancere på det her område. Jeg kan regne ud, at jeg må have taget frygtelig meget skade gennem min barndom, hvor jeg konsekvent er gået i pigegymnastiksal kun med piger. Det er jo også en form for hensyntagen, måske, eller kontrol, måske. Det ved jeg ikke om ordføreren kan svare på.

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Carolina Magdalene Maier: Tak for det. Jeg vil godt følge op på det, ordføreren lige sagde, nemlig at det her særhensyn skubber ligestillingen og integrationen tilbage, men hvad med religionsfriheden? Skubber det ikke også religionsfriheden tilbage? Altså, hvis vi antager, at grunden til, at der er nogle piger, som ikke vil bade sammen med drenge, er, at det ligger i deres tro, har vi så ikke som samfund en forpligtigelse til at respektere, at man har nogle forskellige handlinger, som er funderet i ens tro? Er vi ikke et land, der altid har vægtet vores religionsfrihed rigtig højt? Hvorfor gør vi det så ikke i det her tilfælde? … Men hvor er det lige præcis, at ligestillingen tager skade her? Tager den ikke meget mere skade, hvis de her piger og kvinder, som kan gå til svømning, fordi der kun er andre kvinder der, bliver derhjemme, inde bag husets mure? Er det ikke til meget større skade?

Pernille Bendixen: Mange tak. Ordføreren kommer lidt ind det her med frikadeller og hamburgerryg og svømning og alt det her, som vi sådan set kender som salamimetoden, og så siger ordføreren samtidig, at det ikke er en offentlig opgave at sikre religiøse særhensyn, og det er vi jo rørende enige om. Men det er jo det, der sker. Det er jo det, der sker, når man har halalmad ude i daginstitutionerne, og når man har kønsopdelt svømmeundervisning osv. osv. Så har ordføreren ikke en eller anden stopknap inde i hovedet, der siger, at nu sker der faktisk det her, som jeg ikke ønsker skal ske?

Jakob Engel-Smith, Venstre: Jo, jeg deler bekymringen, og jeg tror også, jeg hører til de medlemmer af mit partis folketingsgruppe, der er villige til at være mere offensive, end andre måske er, på området. Men jeg mener, at vi er nødt til at prøve at aktivere civilsamfundet og de mennesker, der er valgt til kommunalbestyrelser og andet, i første omgang. For som jeg nævnte i min ordførertale til sidst mener jeg, at den bedste modstand mod skabelsen og accepten af parallelsamfund og social kontrol er der, hvor det mødes, og der, hvor det trives. Så er jeg enig med fru Pernille Bendixen i, at vi har en udfordring ved, at der er for mange velmenende særhensyn, der er med til at institutionalisere en praksis, som dybest set ligger langt væk fra den både åbne kultur- og toleranceforståelse, vi faktisk har her i landet. Jeg vil ikke afvise, at vi, hvis det her problem kommer ud af kontrol, kan være nødt til at tage yderligere skridt herindefra. Jeg håber bare ikke, at det bliver nødvendigt, fordi jeg dybest set mener, at det lokale demokrati og civilsamfundet er de bedste elementer til både at kontrollere og bekæmpe den sociale kontrol, vi ikke ønsker at acceptere.

Pernille Bendixen, DF: Det er så nok der, hvor vi måske i virkeligheden er uenige. For i Dansk Folkeparti synes vi allerede, at det her er meget, meget ude af kontrol, og så savner vi måske bare lidt at høre fra Venstre: Hvornår er det, der sker noget? Hvornår er det, man skrider til handling? For der er jo gået 30 år, hvor man ikke har været villig til ret meget, man har faktisk i mange år heller ikke været villig til at debattere, og det skal vi da så rose jer for, at man gerne vil nu. Men hvornår er det, vi skrider til handling?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Tak for det. Nu er Venstre jo Danmarks liberale parti. I min forståelse af liberalisme handler liberalisme jo lige præcis om, at individet har nogle rettigheder, nogle naturbårne rettigheder, retten til arbejde, retten til ejendom, retten til sin egen krop, og statens opgave er at underbygge individets rettigheder. Lad os antage, at det ikke er en helt forkert udlægning af liberalismen, og at man samtidig mener, at staten ikke må tage særhensyn, hvordan i al verden vil man så opretholde en liberalistisk forståelse eller politisk styring af samfundet? Folk er jo forskellige. … hvis regeringen gerne vil være liberalistisk, men ikke tage særhensyn, altså tage hensyn til de mennesker, der måske ikke er majoriteten, hvordan i al verden opretholder man så en liberalistisk forståelse af samfundet?…

For hvem er det, der har retten til at definere, om det, der er tale om, når piger går til kønsopdelt svømning, er social kontrol eller frihed for den enkelte? Er det ordføreren, der står oppe på talerstolen? Er det Dansk Folkepartis forslagsstillere? Eller er det den mor eller datter, som faktisk synes, at det er frisættende for dem at kunne få lov til at gå i svømmehallen sammen med andre piger og samtidig leve i overensstemmelse med både deres egen tro, men også med følelsen af at have det godt i sin egen krop? Hvem er det, der definerer, hvad der er social kontrol, og hvad der er frihed?

Pernille Bendixen, DF: Nu er der jo intet ved islam, der har ændret sig siden år 632, så det er i virkeligheden noget værre vrøvl. Muslimske piger udøver jo altså massiv social kontrol over hinanden. Det vil sige, at det lige så vel kan være de piger, du møder henne i svømmehallen, som også er de muslimske piger, der udøver social kontrol over dig. Så hvordan kan man være sikker på, at man ved at være inde bagved et forhæng sammen med nogle andre muslimske piger bliver integreret? Det synes jeg faktisk ikke ordføreren fik forklaret særlig godt.

Christian Juhl, Enhedslisten: Jeg skal minde om, at vi ikke altid har dyrket idræt sammen på tværs. Min mor gik på et rent kvindegymnastikhold. Jeg har spillet på et rent drengefodboldhold, og sådan kan man blive ved. …

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: … Jeg synes også, det er diskriminerende, at man i det her forslag i bemærkningerne nævner de her kønsopdelte svømmehaller og nævner muslimerne som et problem. Hvis forslaget handler om at tage særhensyn, altså at man ikke må tage særhensyn til minoriteter, så må man holde sig til det og ikke i bemærkningerne begynde at nævne en vis religiøs gruppe. Som andre har været inde på, kan vi slå op i et aftenskolekatalog og finde masser af eksempler på kurser, som kun henvender sig til mænd eller kvinder. Jeg ved godt, at ordføreren for Dansk Folkeparti har været inde og nævne, at det ikke er relevant i den her sammenhæng, men det er det da, for det er da også særhensyn. Vores samfund er båret af særhensyn. … Jeg har fået mails fra kvinder, som går på og har gået på svømmehold kun for kvinder. Det er altså også kvinder, der er lyse i huden, og kvinder, der er kristne, og kvinder, der ikke tror på noget. Men det er bl.a. kvinder, som måske har mistet et bryst til kræft, som har oplevet overfald og derfor har fået skamferet dele af deres krop. Det er kvinder, som er så medicinerede, at deres krop måske er svulmet op til firdobbelt størrelse. Der er også en kvinde, der skrev til mig, at hun gik i Gellerupbadet, fordi hun bor lige rundt om hjørnet, og tidspunktet, hvor der var svømning, passede lige med, at det var der, lørdag fra 15 til 18, der var kønsopdelt svømning, så hun var rigtig glad for det hold. … det er klart, at som det er fremlagt her og med et så knivskarpt fokus på og et helt klart underliggende ønske om at ramme lige præcis muslimske piger og kvinder, der går til svømning for nedrullede gardiner, kan Alternativet ikke støtte det her beslutningsforslag.

Pernille Bendixen, DF: Tak for det. Ordføreren siger, at vi med vores forslag lige præcis forsøger at ramme muslimske kvinder og piger. Det er måske, fordi det lige præcis er dem, der er underlagt social kontrol. Tværtimod, vil jeg sige, er problemet lige præcis ordførere som fru Carolina Magdalene Maier, der nægter at forholde sig til fakta, som nægter at anerkende problemet her, og som nægter overhovedet at forholde sig til det og så forsøger at bortforklare det med kræftramte kvinder, der går i svømmehallen. Ja, det er jo altså ikke på baggrund af en religion, at de går i svømmehallen for sig selv. Det er af blufærdighed, og der synes jeg bare at der er en væsentlig forskel. Kan ordføreren anerkende det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Der er da en forskel. Der er da forskellige grunde til, at kvinderne går på de her rene kvindesvømmehold. Det vil jeg da meget gerne medgive. Det er jeg da fuldstændig enig i. Men den mangfoldighed skal også bare være der, at man har forskellige grunde til at gå på et rent kvindesvømmehold. Nogle gør det, fordi man måske ikke vil vise sig, fordi man er blufærdig, fordi man har gennemgået en kræftoperation, andre gør det af religiøse hensyn, og det er okay. Jeg har det sådan lidt: Hvad er problemet med det? …

Pernille Bendixen, DF: Er ordføreren overhovedet bekendt med, hvad endestationen er for alle de her små særhensyn? Altså, endestationen for alt det her kommer jo fra sharialoven, og jeg ved ikke, om ordføreren kender noget til sharialoven, og hvad det i sidste ende indebærer. Jeg siger ikke, at det er det, vi har. Jeg siger, at det er det, vi kan få, hvis vi ikke sætter en stopper for alle de her små uskyldige ting. Er ordføreren overhovedet bekendt med det?

Carolina Magdalene Maier, Alternativet: Jeg er jo lodret uenig, og jeg må jo bare konstatere, at det her er et af de punkter, hvor vi – heldigvis, og det er jo også derfor, vi sidder, som vi gør, i Folketingssalen – adskiller os enormt meget politisk, for det er da diskriminerende. Beslutningsforslaget vedrører jo, at man ønsker et forbud mod at tage særhensyn til minoriteter, men det er jo minoriteter bredt, og inde i bemærkningerne nævner man de muslimske piger. Det synes jeg da er et stort problem, fordi det virker, som om man ønsker at ramme en særlig minoritetsgruppe i vores samfund, og det er bare ikke okay.



22. juni 2016

Henrik Dahl: “Konklusionen er også temmelig klar: problemet er en bestemt arabisk mentalitet…”

Ingen kan skære det ud i pap som Henrik Dahl. Her en kommentar til ‘Mobning på arabisk’-historien sakset fra Berlingske – Intet godt nyt fra ghettoen.

“Er jeg overrasket? Selvfølgelig ikke. Thi erfaringen – og læsning af for eksempel Ahmad Mahmouds erindringer ‘Sort land’ og Ahmed Akkaris ditto ‘Min afsked med islamismen’ – har lært mig, at der ikke findes nogen gode nyheder fra ghettoerne.

Og med ingen mener jeg virkelig ingen. Som i: nul og niks og ingenting. Uanset hvilket udsnit af verden, man betragter, er ghettoerne forfærdelige. Arnesteder for patriarkalsk vold, social kontrol, kriminalitet, socialbedrageri, religiøs intolerance og fanatisme. Samt sidst, men bestemt ikke mindst: den samme slags terrorfantasier, som rundt omkring i verden hele tiden bliver til virkelighed.

Konklusionen er også temmelig klar: problemet er en bestemt arabisk mentalitet, der møder for lidt modstand fra alle andre.

Og hvorfor kan jeg sige det så sikkert? Det kan jeg, fordi uanset om man møder denne mentalitet med svensk venlighed eller fransk hårdhed eller dansk velfærds-bureaukratisme eller på fjerde og femte måder, ender man med præcis de samme problemer.

Mangfoldigheden i tilgangene til at løse problemerne kombineret med deres nedslående og syndromagtige ensartethed anser jeg for det endegyldige bevis på, at det er den arabiske ghettomentalitet, der er årsagen til problemerne – og intet som helst andet.”

Oploadet Kl. 23:14 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:


20. marts 2016

Henrik Dahl (LA): Arbejderklassen betaler prisen for at “betonhumanisterne kan pudse deres glorie”

Jeg har haft de samme tanker i 10-15 år, men aldrig formuleret det så præcist som den gode Henrik Dahl. Interview på Finans.dk – Henrik Dahl: Den kreative klasses klassekamp udplyndrer den arbejdende befolkning

“Kultureliten holdt tidligere til i det politiske miljø omkring SF, Enhedslisten og til dels De Radikale, siger Dahl. Men nu har de fået Alternativet, hvor man ‘rendyrket kører løs’ på den amerikanske økonomiprofessor Richard Floridas tanker om den kreative klasse.

‘Den gamle venstrefløj er fraktioneret op, og den kreative klasse føler sig ikke tiltrukket af marxisme og klassisk venstreorienteret politik. Derfor konkurrerer Alternativet med Enhedslisten. Det er en følelse af at være mod systemet, mens man samtidig slipper for at være marxist. Med Alternativet rendyrker man tankerne om den kreative klasse uden at købe ind på Margrethe Vestagers økonomiske politik.’

Resultatet er meningsløst ‘projektmageri’ i den offentlige sektor, siger Dahl.

‘Det er ren klassekamp. Man konfiskerer penge fra nogen, der står op og arbejder på en fabrik eller styrer en lastbil, så nogen kan have det sjovt med at bemande et forskningscenter i urtemedicin, eller hvad pokker det nu kan være. Jeg hørte Rasmus Nordqvist (politisk ordfører i Alternativet, red.) snakke om, at vi skal have mere iværksætteri i det offentlige. Men det er jo bare offentligt ansatte, der finder på nye opgaver til sig selv. Det er en udplyndring af folk i de produktive erhverv.‘ …

‘Der, hvor du ser klasseinteresserne mest, er på immigrationspolitikken,’ siger Dahl.

‘Her er de klar til at lade arbejderklassen og den lave middelklasse betale prisen. Jeg sad i panel med Morten Bødskov (fra Socialdemokraterne, red.) i skuespilhuset for nylig. Der sagde Bødskov direkte til Elbæk (Uffe Elbæk, Alternativets formand, red.) , at det jo er hans vælgere, der årti efter årti har betalt prisen. Det er deres skoler, der forringes. Deres gademiljø, der forværres. Deres indkøbscentre, hvor der er tyverier og bander. Det er ude i Brønshøj, at Netto plyndres. Det er helt konsekvent arbejderklassen og den lavere middelklasse, der betaler prisen for, at betonhumanisterne kan pudse deres glorie.‘”

Oploadet Kl. 08:42 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


14. marts 2016

Ulla Sandbæk (Å): Sunni-Islam i Syrien er ‘den meget moderate Islam’, “… den blide fortolkning”

For et år siden betegnede Ulla Sandbæk, Alternativets udenrigsordfører, Hamas som værende en ‘frihedskæmperbevægelse’. Søndag aften var hun gæst i Deadline, og skulle her debattere hvorvidt barnebrude på danske asylcentre skulle fjernes fra manden. Hun henviste til erfaringer fra ophold i Palæstina og Jordan, og argumenterede for, at der var forskel på ‘arrangerede ægteskaber’ og tvangsægteskaber. Venstres Markus Knuth havde det nemt, på trods af Nynne Bjerre Christensen. Bemærk det fremhævede.

Ulla Sandbæk, Alternativet: … der er fire forskellige tolkninger af sharia, så jeg mener ikke nødvendigvis at man accepterer sharia, slet ikke at man accepterer sharia fordi man siger, at man ikke vil skille de her mennesker ad. … Jeg tror ikke man sige, at fordi det i Afghanistan er på en måde, så er det på samme måde i Syrien. Der er meget stor forskel på Afghanistan og Syrien, men for mig er det meget forskelligt, om det er et arrangereret ægteskab, eller det er et tvangsægteskab.

Markus Knuth, Venstre: … det er noget der har dybe rødder i, som sagt, den mere sorte del af Islam… Det går helt tilbage til – ifølge Koranen, der blev profeten Muhammed blev gift med en ni-årig, og det er helt okay. Jeg ser det her som en glidebane. Hvis man stille og roligt begynder at acceptere den her sharia, dele som kryber sig ind i det danske kultur og lovgivning. Hvad er så det næste? Skal vi så også acceptere at folk kommer hertil med flere koner…

Ulla Sandbæk: Nu er de jo sunnier i Syrien, så det er ikke ‘det sorte islam’. Det er derimod det meget moderate Islam, og de flygter jo netop fra IS, som er det sorte Islam, så der er ingen grund til at tro at de er de ’sorte’. De har den blide fortolkning af Islam. Så derfor tror jeg da bestemt ikke at man bliver tvangsgift, selvom det da godt kan hænde i Syrien. Men man bliver gift tidlig, det bliver man blandt andet for at beskytte kvinden, hvis familien ikke længere kan beskytte hende, så bliver hun beskyttet af en mand. Han skal være lidt ældre, for han skal først have et arbejde, for at han også kan forsørge hende.

(Ulla Sandbæk i Deadline, 13. marts 2016)

Henrik Dahl kommenterer på Facebook.

“Grundlæggende kan jeg godt lide at blive interviewet af Nynne Bjerre Christensen. Hun er dygtig og velforberedt… I går aftes gik det imidlertid galt. En hurtig optælling (som måske vil flytte sig marginalt, hvis jeg dobbelttjekker – men ikke substantielt) viser, at studieværten afbrød Marcus Knuth tolv gange. … Til sammenligning blev Ulla Sandbæk afbrudt tre gange.

… Ulla Sandbæks konkrete viden om Syrien og om islam er altså mangelfuld i en grad, så man egentlig ikke bør tage hende alvorligt. Men hun bliver ved – og studieværten gør intet for at standse hende (man må håbe på Detektor). …

I et ortodokst, islamisk samfund tilhører en kvinde altid nogen. Enten tilhører hun sin far, eller også tilhører hun sine brødre (og øvrige, mandlige slægtninge). Eller hun tilhører sin mand. Alt dette – som Ulla Sandbæk ikke ved eller ikke siger – skal vi jo have med, for at samtalen om barnebrude overhovedet giver mening. … Men alt dette taber studieværten og programmets tilrettelæggere på gulvet.

De bliver (sådan oplever jeg det i hvert fald) ved og ved med at sidestille vestlige/danske kærlighedsforhold (‘Romeo og Julie-modellen’) med mellemøstlige, patriarkalske ægteskabs- og familiemønstre.”



12. marts 2016

Præst Kristian Østergaard: Er der en Cavlingpris på vej til TV2 for ‘Moskeerne bag sløret’?

Læserbrev af præst Kristian Østergaard i Kristeligt Dagblad – Er der en Cavlingpris på vej til TV2 for “Moskeerne bag sløret’?

“Efter denne uge kan man tale om et før og et efter i islamdebatten. TV 2’s serie ‘Moskeerne bag sløret’ har til overmål givet indblik i de sindelagskontrollerende moskéer, hvor muslimske kvinder bliver krænket, og hvor krænkerne tydeligvis føler sig krænkede over at blive foreholdt krænkelserne. …

Konfronteret med den usminkede virkelighed forsøgte imamer og talsmænd at tale uden om kritikken ved at tale sort. Men TV2’s dokumentation var ikke til at misforstå eller betvivle: I moskéerne forfølger man afhoppere, banker genstridige på plads og opfordrer sine tilhængere til at benytte Danmark som dørmåtte. En af imamerne råder således TV 2’s muldvarp: ‘Du skal søge asyl og bagefter få førtidspension – det er lige så godt som 25 års arbejde!’

Imamernes mange forsikringer om at overholde dansk lovgivning er derfor ikke alvorligt mente. De er derimod en manøvre til at dække over en dyb, indgroet modvilje mod det danske samfund. Eller som integrationskonsulent Mohammad Rafiq udtrykte det i BT: ‘De korrupte imamer og salafister kan smadre landet på få år’.

På sin Facebook -profil konkluderer LA-politikeren Henrik Dahl oven på udsendelsesrækken: ‘Prøv at forestille dig, at politik var ligesom naturvidenskabelig forskning. Så ville man sige noget i retning af: Nye data er yderst tæt på endegyldigt at bevise, at Politiken-hypotesen er forkert, og at Hedegaard-Jespersen-Pittelkow- hypotesen er korrekt. Og så ville man gå videre til næste, uafklarede problem’. …

For de fleste seere blev ‘Moskeerne bag sløret’ således en øjenåbner i debatten. Her blev det verificeret, at moskéernes forkyndelse resulterer i menneskelig fornedrelse, gigantiske udgifter på statsbudgettet og indvandrere, der kapsler sig af i parallelsamfund. Er der mon en Cavling-pris på vej til TV 2 ?”

Oploadet Kl. 12:54 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


16. februar 2014

Henrik Dahl: “I Danmark er der en solid tradition for at bagatellisere antisocial adfærd.”

Broken Windows-artiklen fra 1982 kan læses i sin helhed på Manhattan-Institute.org. Fremragende opsummering af Henrik Dahl i en opdatering på Facebook.

“En af hovedpointerne i Wilson & Kellings berømte artikel ‘Broken Windows’ er, at antisocial adfærd er en langt alvorligere forbrydelse, end der har været tradition for at mene.

For eksempel åbnede de artiklen sådan her: ‘Social psychologists and police officers tend to agree that if a window in a building is broken and is left unrepaired, all the rest of the windows will soon be broken. This is as true in nice neighborhoods as in rundown ones. Window-breaking does not necessarily occur on a large scale because some areas are inhabited by determined window-breakers whereas others are populated by window-lovers; rather, one unrepaired broken window is a signal that no one cares, and so breaking more windows costs nothing. (It has always been fun.)’

I Danmark er der en solid tradition for at bagatellisere antisocial adfærd. Politiet prioriterer ikke indsatsen imod den særlig højt. Autoriteter som pædagoger og lærere har ikke lyst til at være autoritære. Forældre er konfliktsky. Det får som konsekvens, at den antisociale ‘terror’ blot vokser og vokser. Bringes noget af alt dette op i offentligheden, står der imidlertid altid nogen parat til at dæmonisere dem, der siger, at antisocial adfærd faktisk er et meget stort onde. …

Det korte af det lange er, at virkeligheden ikke i længden kan ignoreres. Mens ingen sætter sig ned stille og roligt og læser Wilson & Kelling og giver sig til at tænke over, hvordan vi som samfund slår langt hårdere ned på antisocial adfærd UDEN at vi dermed fornedrer os selv (eller for den sags skyld de antisociale), vokser den ubetalte regning for manglen på vilje til at erkende værdien af, at mennesker opfører sig civiliseret – og at de uciviliserede må stå til ansvar for deres uciviliserethed.”

Oploadet Kl. 00:12 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
Arkiveret under:


27. august 2012

De Radikale løser problemer, ingen anede eksisterede (og skaber problemer vi kunne have undgået)

Der er skrevet meget godt om Det Radikale Venstre den senere uge. Særligt må jeg fremhæve Kåre Gades klumme i Kristeligt Dagblad – De Radikale skaber problemer, vi aldrig havde behøvet have.

“Der findes en fløj inden for Radikale Venstre, som er fuldtidsbeskæftiget med at lancere værdipolitiske forslag, der skal løse problemer, som det store flertal af befolkningen ikke anede eksisterede. Som forslaget om kønsneutrale pas og personnumre og frit fornavnevalg… Den slags forslag får mange til at beskylde De Radikale for socialkonstruktivisme. Det lyder som et skældsord, men er i virkeligheden en sober sociologisk teori.

Socialkonstruktivismens påstand er, at vores begreber om verdens indretning hverken er gud- eller naturgivne, men sociale konstruktioner, som vi fællesskab skaber og bygger vores love, institutioner og traditioner op omkring – og som er under konstant forandring. Det forklarer, hvorfor skiftende tider og kulturer ser forskelligt på fænomener som slaveri, ægteskab og homoseksualitet.

Hvis et begreb er en social konstruktion, kan det også kritiseres og dekonstrueres. Det er derfor en nærliggende fristelse at gøre socialkonstruktivismen instrumental – til et politisk-ideologisk værktøj, der i frihedens og ligestillingens navn kan bygge lovene, institutionerne og traditionerne om og skabe bedre mennesker.

Det er her, De Radikale alkymister har travlt i hobbykælderen. … De Radikale elsker den multikulturelle mangfoldighed og tror på individets ret til at vælge sin egen identitet. De drømmer om en køns-, kultur- og religionsneutral opvækst, hvor forældre og samfund ikke pådutter barnet deres holdninger…

At den kulturelle mangfoldighed kun findes, så længe nogen insisterer på at bevare deres kultur og give den videre til deres børn, er et paradoks, som forslagsstillerne ikke behøver bekymre sig om. …

En administrativ ændring af personregistreringen vil ikke rokke en tøddel ved vores fælles opfattelse af, at mennesker fordeler sig på to køn. Og forestillingen om, at man kan etablere et værdineutralt børneværelse er socialkonstruktivisme fra den gale professors værksted.

Det ligger som en underforstået forventning, at det autonome valg, barnet træffer, indebærer, at det kommer til at ligne sine forældre – at barnet bliver en veluddannet, multikulti-begejstret, kristendomskritisk rationalist, som læser Politiken og sætter kryds i kalenderen, når der er Gay Pride Parade i byen. Forestillingen om det naturlige, uspolerede menneske ligner til forveksling en radikal kernevælger.

Nævneværdigt.

“Zenia Stampe er fantastisk, og jeg er vild med hende. Seriøst. En morsommere karakter kunne ingen manuskriptforfatter optænke til en politisk serie: Den Socialkonstruktivistiske, Relativistiske, Politisk Korrekte Bimbo. Hun ville blive en mega stjerne.” (Henrik Dahl på Facebook via BT, 22. august 2012)

“De Radikales historie er en historie om at bekæmpe Danmarks interesser. Historien har vist, at partiet virkelig lever op til sit navn – i dets allermest bogstavelige betydning. Det Radikale Venstre er et værdiekstremistisk parti, hvis oikofobiske tæppetisseri ikke hører hjemme i rammen om en levedygtig nationalstat. Lad os tage et kort vue over stuerenheden i Danmarks mest forlorent-kosmopolitiske parti.” (Rune Toftegaard Selsing på JP blogs, 23. august 2012)

“Således advarede De Radikales frontkvinde udi grusom virkelighedsfortrængning, Zenia Stampe, mod at benytte Vollsmosevolden ’politisk’. Underforstået: det har intet med politik, med fejlslagen integrationspolitik, at gøre. Løsningen er, hedder det sig på Stampe og ligesindedes fløj, at kalde tingene for noget andet.” (Eva Agnete Selsing i Berlingske Tidende, 26. august 2012)

“Vestager repræsenterer samme politikertype som Allerslev & Stampe, bare i mere moden udgave. Cand. polit. i 1993, nogle år i Finansministeriet, folketingsmedlem/ minister fra 1998 Recepten er klar: Akademisk uddannelse, politisk karriere, et par år på Slotsholmen og omegn – og så i Folketinget. Den nye politikertype er ikke formet af det virkelige liv, men af abstrakte forestillinger som “det multikulturelle samfund” og “arbejdsudbuddet i 2020”. Den aktuelle værdikamp handler om respekten for praktisk arbejde… Her finder vi ham, der knoklede på byggepladsen, da Anne Mee Allerslev pillede næse i børnehaven. Her finder vi ham, der mødte ind på fabrikkens nathold, da Margrethe Vestager dansede lancier i gymnasiet.” (Lars Olsen i Jyllands-Posten, 27. august 2012)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper