15. juni 2019

Kirsten Damgaard, psykolog: “Afstandtagen fra uhensigtsmæssig kultur er ikke racisme.”

Læserbrev af psykolog Kirsten Damgaard i Jyllands-Posten – At tage afstand fra en uhensigtsmæssig kultur er ikke racisme.

“… Er der nogen grund til, at danske vælgere skulle antage, at tilvandrede muslimer vil kunne forme attraktive samfund i Vesteuropa? Se på praksis. Den taler altid sandt. Og tristheden skyldes ikke kun krigstraumer, for der er egentlig ikke så mange flygtninge med direkte krigstraumer (med nogle af de nytilkomne syrere som mulig undtagelse); ligesom megen modkultur skabes af indvandrere fra gæstearbejdergruppen, der aldrig har været flygtninge.

Den danske forsker og psykolog Karin Riber fandt i øvrigt, at mange PTSD-skader hos en gruppe herboende arabere var psykiske skader opstået ved familiens forholdemåde i barndommen og ikke krigsskader. Det var ikke overraskende.

Denne utryghed ved muslimers tilgang både i forhold til egne børn, naboer og den øvrige befolkning underbygges af forskning, der viser, at mange såkaldte mainstreammuslimer, der opfattes som integrerede, ikke hviler i deres identitet eller har et stærkt selvværd. …

Mainstreammuslimer forstår sig selv som knap så korrekte muslimer, alt imens de tolker salafisterne/de ortodokse som den mere fromme og ægte udgave af islam, skriver professor Hoffmann (Weekendavisen 10. maj 2019.) Dette dokumenteres også af forskerne Anja Dalgaard-Nielsen og Lotte Lund (2019), hvor forfatterne refererer anerkendte internationale forskere for, at der er stort sammenfald mellem mainstreammuslimers og radikaliserede og endog voldelige muslimers holdninger.

Psykiater Kurt Charleman har flere gange i dagspressen gjort opmærksom på det ødelæggende i – for både person og samfund – når muslimen i opvæksten ikke får udviklet en moden personlighed, bl.a. fordi streng lydighedsopdragelse mikses med indpodning af frygt for en overnaturlig straf (fra Allah).

Charleman analyserer bl.a: ‘(…) Dertil vil det være gavnligt for den enkelte og samtidigt nødvendigt for at vende udviklingen mht. den stigende radikalisering, at man styrker udvikling af en personlig identitet og selvværd, hvor man går fra at være følelsesstyret til at kunne ræsonnere over livets muligheder og dermed tage et personligt ansvar for sine handlinger (www.respublica.dk, 2017).

Afstandtagen fra uhensigtsmæssig kultur er ikke racisme.

Oploadet Kl. 00:06 af Kim Møller — Direkte link125 kommentarer


25. maj 2019

Kirsten Damgaard om natmad til afviste på udrejsecentre: “… institutionaliseret apartheid pga islam.”

Udlændingepolitiske stramninger har aldrig været hjerteblod for Lars Løkke Rasmussen, og presset af dårlige meningsmålinger kæmper han nu for at vinde det tabte med socialdemokratisk økonomisk politik, og værdipolitiske tilnærmelser til radikale kernevælgere. Symbolpolitiske lettelser, der flytter fokus fra det essentielle: Den akkumulerede indvandring fra kulturfjerne lande, der vil ændret alt vi har kært uigenkaldeligt.

Demokratiet kommer aldrig til at løse problemet. Virkeligheden skubber debatten lidt mere til højre ad åre, men sålænge demokrati for de fleste forstås synonymt med ‘det liberale demokrati’ som sanktioneret af EU og internationale konventioner, så er vi ikke mere frie danskere end makreller der spræller i nettet.

Hvis udgangspunktet var ‘Skik følge eller land fly’, så havde vi slet ikke debatteret hvorvidt afviste asylansøgere selv skal lave mad eller ikke. Apropos…

Natmad til de afviste (af kulturpsykolog cand.pæd. psych. Kirsten Damgaard)

Afviste asylsøgere og kriminelle muslimer vil gerne spise mad om natten på deres soveværelser i centrene hvor de bor. De ønsker at følge den islamiske tradition med faste, hvor man en hel måned ikke spiser eller drikker, mens solen er oppe. Ikke at indtage væske en hel dag er særdeles usundt i følge danske læger. Maven har heller ikke godt af de uregelmæssige måtider. Jeg kan sige af erfaring, at sulten også går ud over de deltagendes humør, hvilket hvert år også afspejles i ulykker og familiære uoverensstemmelser.

Når muslimer på centre for afviste asylsøgere skal spise maden inde på deres soveværelser vil det kunne gå ud over mindre børns nattero. Hele familien bor samlet. Mindre børn deltager ikke i fasten, men har naturligvis brug for en lang nats søvn i rolige omgivelser.

Det vil også betyde at enlige fastende unge mænd, kun kan dele værelse med andre muslimer, for en kristen, en ateist eller person af anden observans, kan centret jo ikke byde at blive forstyrret to gange hver nat af spisende værelseskammerater. Altså institutionaliseret apartheid pga islam.

Mange ikke-fastende og ikke-muslimer på centret kan blive forstyrret af den natlige trafik på gangene, hvor folk samles og hygger sig under spisningen på naboværelset, efterfulgt af børsten tænder, tissen af og skyllen ud i wc’er flere gange. Når de internationale vandrerhjem har en klar regel om at der skal være ro i tidsrummet 23 – 7 , er det af hensyn til andre overnattende. Heller ikke skrøbelige mennesker har godt af mindre end en fuld nats ordentlig søvn.

Faste er endnu et usundt islamisk dogme. Et andet er dogmet om ingen sex før ægteskabet, altså heller ikke onani. I ramadan-måneden må ægtefæller i øvrigt heller ikke dyrke sex, når solen er oppe. Så evt. sex skal også puttes ind mellem de natlige måltider og den opdelte søvn.

(Mellemfolkeligt Samvirke agiterer for røde mærkesager i valgkampen; Foto: Facebook)



1. juni 2018

Kirsten Damgaard: “Hvilke forhold i den muslimsk kultur… er det Danmark med fordel kunne lære af…”

Kultursociolog Kirsten Damgaard i fredagens Jyllands-Posten.

Utku H. Güzel skriver at ‘for at integrationen skal lykkes, skal majoriteten og minoriteten mødes på midten’ (JP 28. maj). Det er et argument som jeg har hørt mange gange fra muslimer. For de forestiller sig åbenbart at der kun er to kulturer – deres og den danske. At der også findes buddhister, hinduer, ateister, animister og mange andre ideologier og trosretninger i det land de har valgt at bo i, falder udenfor deres erkendelse.

Men lad mig så spørge Utku H. Güzel hvilke dele af den muslimsk kultur vedkommende synes at danskere skal tage til sig?. Lad os bare dele spørgsmålet op i to dele: Hvilke forhold i den muslimsk kultur – og Güzel forklarer jo at ‘den mellemøstlige kultur og religion går hånd i hånd’- er det Danmark med fordel kunne lære af og ændre i retning af det muslimske på det samfundsmæssige plan? Og hvilke værdier og normer på det individuelle plan mener Güzel at personer med fordel kunne tage til sig? Hvis Güzel efter denne øvelse har mere energi tilbage kan øvelsen fortsættes med værdier og holdninger fra andre religioner/ideologier. Så kan analysen vel føre til en model for ét samfund idealsamfund og vi kan slippe af med parallelsamfundene!

Oploadet Kl. 23:44 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


18. februar 2017

Frederiksberg Kommune skilter mod hjemløse romaer i bydelens parker: Overnatning forbudt

Tilsendt Uriasposten af kultursociolog Kirsten Damgaard.

Det er nu nødvendigt for Frederiksberg kommune, der jo helt er omkranset af Københavns Kommune, at gøre opmærksom på at der ikke må overnattes i byens parker. København har gennem en del år lidt under især romaers indtrængen i private gårde og tilsvining af offentlige arealer. I bydelen Nørrebro findes der imidlertid etniske danskere, der betragter hjemløse ikke arbejdende udlændinge fra eksemplvis østlande og afrika som legitime indbyggere i København, og som ønsker at der skal bruges skatteindtægter på herberger, vejledning og lignende for disse mennesker. Dette segment har desuagtet venlige danskeres imødekommenhed ikke kvalifikationer at sælge til det danske arbejdsmarked. Det har deres forgæves/og gentagne jobsøgning her allerede vist.”

(Frederiksberg, 2017)

Oploadet Kl. 10:09 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


17. marts 2016

Lone Nørgaard og Kirsten Damgaard: Statsstøttet imamuddannelse er ikke svaret på dårlig integration

Læserbrev af Lone Nørgaard og Kirsten Damgaard i Politiken – Nej tak til imamuddannelse (ikke online).

“Det er vigtigt at forstå, at sharia er en uløselig del af islam. Vi citerer afdøde retsforsker Nils Bredsdorff (2007): ‘For det første er islamisk ret og retstolkning ikke kun ret og juridiske systemer i europæisk forstand, men meget mere. Blot et sporadisk kendskab til sagen vil vise, at ret og moral og civile adfærds-og leveregler er blandet sammen på en uløselig måde, og at retten dermed er en central og uløselig del af islam (…). Det [ er] et særkende for Islam, at lov og ret er flettet tæt sammen med politik, moral og tro (…).

Den både religiøse og verdslige vejledning, som imamer udøver, bygger på Shari’a. Det er selve kernen i konflikten om f. eks. tørklæder, adskillelse af drenge og piger samt den enorme forskel i deres opdragelse og adfærd, forholdet mellem ægtefælle osv. bunder sig i denne uformelle tilstedeværelse af Shari’a, fordi den er en uløselig del af Islam (…) centrale dele af Shari’a er åbenbarede eller guddommelige normeringer og andre dele afledte mere eller mindre normalmenneskelige tolkninger af disse (…) Principielt er der derfor tale om, at menneskeskabte normer og regler på forhånd har en andenrangs position’ (vores fremhævelser).

En statsstøttet og SU-berettiget universitetsuddannelse til imamer er ikke svaret på dårlig integration af muslimer. Tværtimod skal staten og det danske samfund begrænse imamernes indflydelse, fordi imamer rimer på mislykket integration af én simpel grund: Hvor integrationen lykkes, har imamerne gjort sig selv overflødige.

Så er det nemlig slut med at fungere som rådgivere og fortolkere – ‘menige’ muslimer kan selv uden at have en imam ved hånden. Imamerne er ikke løsningen på den katastrofe, som kædeindvandring af fattige og uuddannede fra muslimske lande har ført med sig – de er en væsentlig del af truslen.”

Oploadet Kl. 15:13 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


2. juni 2013

Kirsten Damgaard: Grundloven er stor!

Tilsendt fra Kirsten Damgaard.

Grundloven er stor!

Det er svært at se, at der kan være personlig og politisk frihed hvor islam råder. I 2004 diskuterede jeg medborgerskab med den libanesisk-amerikanske tidligere Princeton University professor Farhat J. Ziadeh. Han forklarer, at den første af islams fem søjler (dogmer) er princippet om Tawhid, al tings enhed, at alt hænger sammen og der derfor ikke findes nogen verdslig sfære i henhold til islam. Alt er simpelthen religionens område og alle felter hvor mennesker råder kan derfor potentielt af de retslærde og teologerne siges at krænke deres udlægning af religionen. Tawhid er begrundelsen for at islam ikke kan og ikke skal skilles fra politik. Professor Ziadeh fastholder at Tawhid er islams essens. Derfor ser vi også sharia søgt indopereret i ‘Forårets’ nye grundlove i Mellemøsten foruden i Afghanistans.

Forsker Lone Kühle Aarhus Universitet påviser, at troende muslimer pr.definition går ind for sharia: “Synet på sharia er (…) præget af oprindelseslandene, og alle de imamer, jeg har talt med, synes primært at forbinde en mulig indførelse af sharia, hvad det så end indbefatter, med netop hjemlandet. (…) Sharia fremstår derfor ofte som en ideal forestilling, som imamerne – som troende muslimer – principielt gerne ser indført, mens de i praksis vurderer det som en vanskelig sag.” (Lene Kühle: Moskeer i Danmark 2006). Sharias plads i islam svarer til at Kristus ikke kan skilles ud af kristendommen og lade Helligånden & Gud om at udfylde begrebet.

Når Fariba Parsa, cand. polit. og lektor på RUC, beskriver hvad pakkeløsningen med sharia indebærer får demokrater og humanister kuldegysninger: “Sharia legitimerer og nødvendiggør den permanente underordning og diskriminering af ikke-muslimer inden for islams område. Det vil sige, at ligeværdigheden, som udtrykkes i den vestlige menneskerettighedstradition ikke anerkendes. Diskussionen viser, at inden for islam (sharia) findes der ikke rum for menneskerettighederne” (‘Islam og Menneskerettigheter’ i Mennesker og rettigheter Årgang 15 nr. 2 1997) .

Husker læserne de unge danske politikere in spe Fatima Shah og Sherin Khankan, der bedyrede, at med islam tager man hele pakken? Og den radikale Tanwir Ahmed ,der stod på Rådhuspladsen i København og råbte ‘Takbir’ og ‘Allah Akbar’, der betyder henholdsvis “Udvid Allahs indflydelse” og “Allah er Større” (end Grundloven). Disse troende politikerspirer ville som muslimer ikke undsige sharia. Derfor endte De Radikale og Socialdemokratiet også med at anse dem for uegnede til at tænke politik for deres medborgere.

Det samme skete for Asmaa Abdol Hamid, der blev lempet ud af Enhedslisten efter at have været på turne efter magt i andre partier. Hvis man vil forsvare friheden, kan jeg kun opfordre til at spørge enhver herboende muslim, som ønsker mere indflydelse fra islam, hvilke islamiske doktriner og værdier, der ville kunne forbedre et vestligt samfund på det samfundsmæssige plan? Gennem årene har jeg selv stillet spørgsmålet til toneangivende muslimer og islamiske brevkasser. Der er aldrig kommet et ordentligt svar.

Oploadet Kl. 23:13 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


21. marts 2009

“Hvilke træk i muslimsk kultur begrunder denne asocialitet på værtslandets bekostning?”

Carsten Ringsmose og Kirsten Damgaard i Weekendavisen – Kriminalitet: Krigstraumer ingen forklaring (ikke online).

“Rapporten Kriminalitet og national oprindelse 2004 viste, at efterkommere (født og opvokset i Danmark) har et kriminalitetsindeks, der er dobbelt så stor som indvandrernes og tre gange så stor som danskernes. Ved mere alvorlige voldsforbrydelser er efterkommernes kriminalitetsindeks syv gange danskernes og mere end dobbelt så stort som indvandrernes.

Danmarks Statistiks offentliggørelse af kriminaliteten ordnet efter nationalitet og opholdsgrundlag fik straks nogle konsulenter til at gentage mantraet om »krigstraumer som årsag til kriminalitet«, for eksempel Manu Sareen og Fahmy Almajid. Danmarks Statistik drog imidlertid den modsatte konklusion: »Der er altså ikke forskel på kriminalitetsindekset for mænd med flygtningegrundlag og mænd med øvrige opholdsgrundlag, når der korrigeres for både alder og socioøkonomisk status.«

Fællestrækket hos indvandrere og efterkommere med høj kriminalitetsrate er, at de kommer fra lande med fortrinsvis muslimsk kultur… Det er umuligt at påvise en klar sammenhæng mellem krige og kriminalitetsindeks: Afghanere har et indeks på kun 116. Blev danske modstandsfolk og politibetjente eller deres børn mere kriminelle af opholdet i Hitlers koncentrationslejre? Er jøder, der har været i Hitlers kz-lejre, eller deres efterkommere, mere kriminelle?

Den amerikansk/jødiske sundhedssociolog Aaron Antonovsky (doktorgrad fra Yale University i USA) emigrerede i 1960 til Israel. Han undersøgte overlevende fra kz-lejrene og fandt, at mange Holocaust-overlevere med ufatteligt store traumer etablerede og levede relativt gode og kvalificerede liv. Antonovsky erkendte, at problemet ikke i så høj grad er, hvad man udsættes for, men mere evnen til at tackle oplevelserne og måder at erkende på, og det afhænger af personlighed. Det er forhold, som dels er genetisk bestemt og dels formet af omgivelserne, hvor hjemmet er den vigtigste faktor i formningen af kognitionen og det følelsesmæssige reaktionsmønster.

Det rejser spørgsmålet: Hvilke træk i muslimsk kultur begrunder denne asocialitet på værtslandets bekostning? Den islamiske ideologi betragter muslimer som højerestående, som »rene og rettroende« og bærere af et perfektioneret, endegyldigt system, som anderledes tænkende kun kan være skyldige i ikke at ville underkaste sig. Endvidere indbefatter islam en iboende diskrimination mellem mænd og kvinder, muslimer og ikke-muslimer. Alle er ikke lige. At både islamiske ideologer og muslimske opdragere accepterer brug af vold er velkendt. Også de muslimske etniske miljøer i Danmark er karakteriseret ved en udbredt trussels- og voldsopdragelse.

Den autoritære opdragelse kan ifølge indlæringsteorien udvikle en aggressiv personlighed, fordi individet gennem opvæksten bliver belønnet for aggressiv adfærd og lærer, at aggressiv adfærd fører til resultater. Når kritik opad i hierarkiet ikke er tilladt, og selvrefleksion ikke er indlært, pendulerer mange unge drenges selvforståelse på ulyksalig vis mellem »berettigelse« til status, goder og hævn, og »offer-rollen«, der ikke tager ansvar for krænkelser af »danskernes« regler og kerneværdier.”

Oploadet Kl. 23:42 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


3. marts 2008

Ringsmose og Damgaard om “muslimske drenges kunstigt opblæste selvopfattelse”

Ypperlig kronik af Carsten Ringsmose og Kirsten Damgaard på betalingssitet Altinget.dk, der giver den foreløbigt mest plausible forklaring på indvandrer-urolighederne for nogle uger siden. Snaphanen har den i fuld længde, herfra det væsentligste – De voldelige efterkommere.

“Voldskriminaliteten blandt efterkommere, som er født, opvokset og opdraget i Danmark af tilflyttede forældre, er syv gange så omfattende som blandt etniske danskere…

Medens det i den offentlige debat har været en lige så almindelig som forkert påstand, at de fremmede ikke var mere kriminelle end etniske danskere, så påpeger Danmarks Statistik i den seneste opgørelse af fremmedkriminaliteten, at “både mænd og kvinder af udenlandsk oprindelse i alle aldersklasser har en højere kriminalitetshyppighed end befolkningen med dansk oprindelse og befolkningen under et. Højest lå gruppen af mandlige efterkommere med 14,8 % , mod indvandrere med 8,1 % og personer af dansk herkomst med 5,3 %.”1). Det siger unægtelig noget helt afgørende om en fejlslagen indførelse i dansk kultur og samfund.

Vi ser udøvelse af vold parallelt med, at voksende grupper af muslimer ikke anerkender politiets autoritet og retsvæsenets monopol på straf, fordi disse muslimer ikke er mentalt integreret. Det er unge mænd som anvender vold og trusler overfor hinanden, i familien, mod medborgere og offentlige myndigheder.

Formand for Det Kriminalpræventive Råd Eva Smith udtalte i anledning af udgivelsen af en rapport i 1998 om indvandrere og kriminalitet: “Vi skal vide hvad der er i vejen, før vi kan behandle problemet… vi gør ikke nogen af parterne en tjeneste ved at holde mund … der er både kulturelle og sociale årsager til deres kriminalitet. Derfor må vi tage en debat i stedet for at skjule tallene” (BT 1. okt. 1998 ). Ud fra denne konstruktive basis vil vi med vores mangesidede erfaringer på integrationsområdet beskrive nogle mulige sammenhænge som bidrag til et nyt handlegrundlag…

Dette dybt deprimerende billede, inspirerer os til de overvejelser, vi nu fremlægger. Spørgsmålet er: Kan man angive rimelige grunde til denne meget store voldelige aktivitet blandt mænd med udenlandsk baggrund, som er født, opvokset og opdraget i Danmark? – Hvis vi ikke kan det, så kan vi heller ikke kvalificeret gribe forandrende ind i dette alvorlige fremtidsperspektiv: At en meget stor del af drenge med anden etnisk baggrund, som er født og opvokset i Danmark, tydeligvis viderefører et mønster med vold som “løsning” på uoverensstemmelser.

De samme drenge antager samtidig en mod-identitet, godt hjulpet på vej af kombinationen af forældrenes opdragelse til “at prinse den” blandet med en modstand mod vestlige værdier, og støttet af “hjælper-branchens” etik udmøntet i en alt for favnende respekt for det anderledes.

Vi vil her især fremhæve den forestilling om “berettigelse” der dominerer drengesocialiseringen i hjemmet og det omgivende etniske miljø. Narcissisme indbygges i langt flere indvandrerdrenge af muslimsk herkomst end i drenge fra eksempelvis kristne, hinduistiske eller buddhistiske familier, netop ved den højere status og den magt den muslimske kulturkreds tillægger hankønnet.

Lærere observerer de umodne ønsker om en umiddelbar tilfredsstillelse eller en god karakter uden en forudgående rimelig personlig indsats. Pædagoger beretter om hvorledes drenge af al magt forsøger at undgå, hvad de anser for nedværdigende kvindearbejde, og bruger kultur som argument for ikke at skulle behandles på lige fod med danskere. Ligeledes i fritidslivet, hvor man fx må have selvstændige muslimske grupper i spejderarbejdet, for man oplevede i spejdersporten – ligesom i anden sport – de samme udslag af kultur i psyken:

Drengene kan ikke magte at tabe, de bliver urimelige, rasende og mener sig i deres surhed berettigede til at blæse på alle aftaler. Og de kan slet ikke holde ud at tabe til etniske danskere, altså ikke-muslimer. Fodboldtrænere har i årtier beskrevet problemer med muslimske fædre, der lover dommerne tæv og udviser manglende accept af den autoritet og de vedtagne rammer, der styrer fodboldspillets afvikling…

Denne forestilling om at være berettiget til noget uden indsats, eller at være hævet over vedtagne regler, er mere udbredt hos 2.generation af muslimske drenge end hos 1.generation. Forestillingen har udover opdragelsen at gøre med den tiltagende islamisme i Mellemøsten og Europa, der ønsker dominans.

Der er en voksende tendens fra muslimers side til ikke at ville være en del af “os”, men være noget særligt. Margit Warburg professor i religionssociologi på Københavns Universitet påpegede i øvrigt også i en tale på en international konference i sommer, at det er særlig vanskeligt for muslimer at forandre deres identitet. Det er fx sådanne forestillinger om et muslimsk fællesskab over danskere der bringer indvandrerdrenge i karambolage med redningsfolk i storbyer, hvor drengene forsøger at dirigere med og bestemme over redningsarbejderne.

En ungdomsleder har også fortalt, at han må tage udenbys i bus med indvandrerdrengene for at træne skøjteløb indtil de mestrer de helt elementære teknikker, for sådan som deres social karakter er konstrueret til at være, kan de ikke tåle at blive grinet ad når de falder – af det modsatte køn og af “dem”…

Disse erfaringsbeskrivelsers afgørende pointe, nemlig muslimske drenges kunstigt opblæste selvopfattelse, som gør dem ekstremt følsomme overfor selv små nederlag, bekræftes empirisk af det iøjnefaldende store frafald blandt normaltbegavede drenge på gymnasier og erhvervsskoler. De kan hverken overtale sig selv til at knokle eller acceptere et selvbillede med en (midlertidig?) bundplacering. Samtidig gør det selvfølgelig ondt værre, at blive rubriceret på taberholdet af pigerne fra både det etniske og det danske miljø. Vi vil hævde, at kulturbestemte træk i drenge-opdragelsen peger hen imod en forklaring på, at disse drenge ofte udvikler en mere voldelig og destruktiv adfærd…

Det var gennem mange år en temmelig dybt rodfæstet fejlopfattelse indenfor både dansk og international, pædagogisk tænkning, at hvis børn og unge voksede op, og fik en adfærd, som var aggressiv, provokerende og voldelig, så skyldtes det disse børn og unges manglende “selvværd”.

Denne opfattelse nød en så udbredt anerkendelse, at man end ikke problematiserede og diskuterede den, før en gruppe amerikanske forskere fik den gode idé faktisk at spørge: Er denne sammenhæng nogensinde eftervist i undersøgelser? Første trin i forskningsprojektet blev at undersøge, om der noget sted i verden var foretaget undersøgelser, der dokumenterede en sådan sammenhæng. Det viste sig – overraskende – ikke at være tilfældet. Og næste trin blev naturligvis at spørge: Er forestillingen om denne – udokumenterede – sammenhæng overhovedet rigtig?

Den videre undersøgelse førte forskerne frem til den modsatte og langt mere overbevisende sammenhæng: Det er ikke børn og unges manglende selvværd, som gør dem destruktive og voldelige.

Der er tværtimod tale om, at hvis børn og unge får opbygget et kunstigt opblæst, urealistisk selvværd, så kan de blive destruktive og voldelige, når det høje “selvværd” frustreres i mødet med virkeligheden. Forskerholdets nye og helt afgørende erkendelse blev derefter gjort til genstand for en række eksperimentelle, psykologiske undersøgelser, som bekræftede den nyopdagede sammenhæng.2)

Når vi søger en forklaring på, hvorfor mandlige efterkommere har en volds-kriminalitet, der er syv gange så stor som den tilsvarende kriminalitet hos etnisk danske mænd, så finder vi, at den allerede skildrede traditionelle opdragelsespraksis overfor muslimske drenge er en væsentlig årsag som et stykke “displaced culture”, som ikke fungerer dér, hvor holdningen eller handlingen nu udfoldes…

Drengene må som eleven erkende, at forestillingen om deres overlegne tro og kultur åbenbart ikke holder. For de ikke så velbegavede, hvor det langsigtede mål i livet står mindre klart, vil det på kort sigt være lettere at “skyde budbringeren” og vrænge ad uddannelsesinstitutionernes værdier end at ændre sine prioriteter i forhold til behagelighed eller reflektere over egen tilgang.

Kriser, i form af konfrontationer med den samfundsmæssige virkelighed, vil derfor fortsætte med at opstå og give drengene frustrationer, som kan føre til aggressioner og vold.”

Apropos.

  • 24/2-08 Ulla Nørtoft Thomsen – Opdragelse.
  • “Ideen om, at de muslimske forældre ikke kan styre deres børn, falder til jorden i det øjeblik, man indser, at der jo er fuld kontrol over pigerne.”

    Oploadet Kl. 18:15 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer
    

    19. april 2006

    Kirsten Damgaard til Suzanne Giese om islamiske menneskerettigheder

    Jyllandsposten bragte i søndags et groft forkortet læserbrev af Kirsten Damgaard, der gik i rette med Suzanne Gieses vulgærhalal fra forrige uge. Her er kommentaren i fuld længde.

    Et svar til Suzanne Giese
     
    Suzanne Giese skriver bl.a. at “vi lever nemlig allerede nemlig i et flerkulturelt og multietnisk samfund …. Det er den udfordring vi skal tage op og løse.” Nej ,vi lever  ikke i et multikulturel samfund ,og det er  vås at påstå det. Det er efterhånden almen viden hvorledes Koran,Sunna og Hadith gør forskel på mænd og kvinder, muslimer og ikke muslimer og den besynderlige sociale konstruktion ren og uren. Det er også ganske ukompliceret  at se, hvorledes herboende muslimer i stort antal trækker børn væk fra offentlige skoler og (gratis) fritidstilbud og hvorledes mange voksne  indvandrere og efterkommere i  fritiden, ofte kun ønsker at omgås egen etnisk gruppe. Det er det,der i Storbritannien med dets længere indvandringshistorie har udviklet sig til betegnelsen Yummies (Young Upward Mobile Muslims ). Det er fx mænd,der er læger og advokater,som skifter ble på deres børn, drikker cola til maden, men samtaler i kønsadskilte grupper og dyrker “etnisk sport” som fx cricket med andre “landsmænd”. Kvinderne ønsker svømmehallen “en-kønnet” en aften om ugen, så de undgår kontakt med  mænd og med vantro. Hidjab – den kvindelige fysiske tilsløring – og purdah fysisk adskillelse i social omgang – breder sig i praksis.

    Et ganske harmløst multi-etnisk scenario vil nogle mene. Men det menneskesyn, der ligger bag tilsløringen og afsondringen abonnerer jo netop også på andre forståelser af fx personlig udvikling, forældreansvar,autoritetsbegreber, samarbejdsformer og dermed også anderledes opfattelse af politisk kultur, socialt ansvar overfor andre mennesker, loyalitetsmønstre og konfliktløsningsstrategier.

    Jeg vil mene at et samfund  med flere strukturer indenfor disse områder, hvor grupper i praksis opererer efter modstridende opfattelser, og slår hårdt ned på folk der krydser over, ikke er et velfungerende flerkulturelt samfund. Islam, rockermoral, kommunisme og kapitalisme kan ikke udøves fredeligt side om side som samfundsteori. Det er en forvrøvlet utopi. Den velestimeredes menneskerettighedsforsker Ann E. Mayer forklarer i bogen Islam and Human Rights (1991) hvorledes det udtalte islamiske argument for at begrænse og fjerne de frihedsrettigheder, der hævdes i international lovgivning, altid har været, at denne lovgivning – altså FN systemet – garanterer friheder og rettigheder langt udover hvad islam kan tillade. Således begrænser både Cairo-deklarationen af 1979, der tilstræber en fælles islamisk grundlov og  de Islamiske Universelle Menneskerettigheder (UIDHR) af 1981, de rettigheder FN fastlægger for individets udfoldelse i samfund.

    Så jeg vil gerne her opfordre Suzanne Giese til helt konkret at pege på, hvorledes det danske samfund  skal “integrere dem med respekt for deres egne værdier”. Altså hvilke særlige værdier det er hos muslimer samfundet bør respektere? Etik, moral, holdninger og normer som vel at mærke ikke allerede eksisterer indkorporeret i det danske samfunds lov- og regelkompleks, og som helt specifikt kan siges at være islamiske? Hvilke muslimske værdier er det, du gerne vil respektere Suzanne Geise – altså ikke blot tolerere eller acceptere, men virkelig give plads til og opfordre til videreførelse.

    Oploadet Kl. 18:17 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    

    22. november 2005

    Hvorfor skal jeg undervises i demokrati, spurgte Abu Labans teenagesøn…

    Et lille læserbrev fra Kirsten Damgaard i dagens Jyllandsposten.

    Uønsket undervisning i demokrati
    En lærer fortalte mig for nogle år siden om en 14-15-årig muslimsk dreng i hendes klasse, der var blevet meget irriteret på hende i samfundsfagsundervisningen. Lærerens undervisning blev imødegået med et rasende »Hvorfor skal vi høre om demokrati?« Hele sit liv har denne dreng levet i Danmark, men skolens påvirkning kan, som alle lærere og pædagoger ved, ikke opveje hjemmets socialisering. Drengen er Abu Labans søn.

    Oploadet Kl. 20:13 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper