24. april 2019

Elmqvist: Forbyd Stram Kurs, “.. har et virkemiddel der er vold. Ikke ved at man udøver den selv, men”

Seneste udgave af Huxi og det Gode Gamle Folketing havde Stram Kurs og Rasmus Paludan som emne, og i en lille time diskuterede Preben Rudiengaard, Henning Dyremose og Bjørn Elmqvist Paludans ytringsfrihed. Normalt er de enige om alt væsentligt, men lige med hensyn til Paludan var de uenige.

Bjørn Elmquist formulerede sig vævende, men hensigten var klar: Rasmus Paludan skulle ikke have ret til at ytre sig på Nørrebro, Stram Kurs skulle forbydes. Teknikaliteterne i den henseende var et fuldblodsdiktatur værdigt: Hans parti virker ved (andres) vold, og er dermed ulovligt. I lighed med Loyal To Familia…

Alle fire inkl. Radio24syv-vært Huxi Bach positionerede sig grundigt, men ingen var enig med Elmqvist. Preben Rudiengaard hørte det som forsvar for autonome, men Henning Dyremose forstod pointen og gik hårdt til angreb. Elmqvist, den tidligere DR-vært, ville have at medierne skulle holde sig helt væk fra demonstration, også selvom der eksempelvis var 20 anholdte. På den måde kunne man inddæmme ‘fjolset’.

Jeg har ikke fået det hele med herunder, men jobbet kalder.

Bjørn Elmqvist: Din præmis er forkert, for det er jo ikke alt der siges og gøres der er lovligt. … Det påstås at der er et parti der hedder Stram Kurs… I øjeblikket kører der en sag ved Københavns Byret om en gruppering der er ulovligt, og derfor foreløbigt er blevet forbudt fordi de opererer med ulovlige midler. Vold og…

Huxi Bach, vært: Det kan Vi vel ikke putte Paludan og Stram Kurs ind under?

Bjørn Elmqvist: Det ved jeg da ikke, jeg kender ikke hans partiprogram. Men hvis partiprogrammet indeholder, at man skal provokere letantændelige dele af befolkningen, så er der ikke ret langt til at sige, at det er et parti der har et virkemiddel der er vold. Ikke ved at man udøver den selv, men ved at man udløser den.

Huxi Bach: … der står ikke noget om at man skal provokere på den måde… Igen – han har jo ikke gjort noget ulovligt.

Bjørn Elmqvist: Det ved jeg ikke. Jeg har ikke set vedtægterne. … der er en… pligt for myndighederne til at undersøge det. Rigsadvokaten har jo ved adskillige lejligheder i de her grupperinger, brugt et hav af mande- og kvindetimer på om der var noget at komme efter. Og først her i allersidste omgang, efter man har prøvet Bandidos, Hells Angeles og dem alle sammen flere gange, så nåede man frem til i en umiddelbar vurdering fra Rigsadvokaten, at der var en anklagerfaglig, en anklagerfaglig mulighed, eller grundlag for at erklære den ulovlig midlertidigt, og så måtte der køre en sag ved domstolene. Man kunne jo måske – man må ned i detaljerne, og stykke det hele sammen, og se på hvad er adfærden. Hvad er det der binder de mennesker sammen, og hvordan er det deres møder finder sted. Hvor er det Deres demonstrationer finder sted osv. Sådan som man, ligesom anklagemyndigheden har gjort overfor Loyal To Familia, stykker alle de her dele sammen, og siger – er det her et lovligt parti eller er det ikke?

Huxi Bach: … hvad nu hvis det er lovligt? …

Bjørn Elmqvist: Så må man tage fat i partiets praksis, i partiets adfærd. Den praksis og adfærd som partiets formand, jeg ved ikke om der er andre medlemmer udfolder i det daglige. Fordi man kan så godt have en lovlig forening, men som man tvister, således at man i den praktiske udførelse kommer et andet sted hen.

(Et af Elmqvists trængte ofre for Paludans ulovligheder, Blågårds Plads, 14. april 2019)

Bjørn Elmqvist: Nu skal I huske på, at I udtaler Jer fra en overskudssituation. I sidder velforankrede, og har fuld opbakning fra et ganske stort flertal. Det her, det handler om, at man kaster sig over et meget lille mindretal i den store danske sammenhæng. Og der forhåner dem og ydmyger dem på det groveste. Er der nogen af dem der har fået lov til at tage til genmæle i massemedierne overfor det her? Næh, den eneste måde de kommer i massemedierne på, det er når de bliver anholdt af politiet fordi de står og råber, og nogle af dem er så tåbelige at begå ulovligheder ved at kaste sten afsted. Så kommer De i aviserne, så kommer De i fjernsynet, så kommer De i radioen. Og det er den mekanisme som Paludan benytter sig af meget meget målbevidst, og meget meget målrettet. Han ved at aviserne ikke vil dække ham, hvis han bare står et eller andet sted, og bare smider omkring sig med bøger, ude på fjerde revle, for eksempel. … det gør det, hvis det udløser nogle uroligheder, og politiet bliver nødt til at anholde. Så er det sikkert som amen i kirken, at så kommer De i.

Bjørn Elmqvist: – Det viser hvor trængte de er! … Vi har som samfund et ansvar for at sådanne situationer ikke opstår. … Men som har politiets beskyttelse. … Det har alle, ja, men hvad formål har det? Hans budskab er gået ind forlængst. Hvorfor skal det gentages, og gentages, og gentages til evighed. … Stk. 2 i artikel 10 giver samfundet en pligt til at foretage en afvejning. Og hvis den afvejning falder ud til at det er sikkert som amen i kirken, at vi skal anholde en masse mennesker, at vi skal have retssager kørerende, at de skal ind og sidde i fængsel til 30.000 kroner om måneden. Alt det, det kan man forebygge ved at sætte ham ud på fjerde revle, et eller andet. Det er jo ikke det de har gjort på Blågårds Plads. Der lod de ham komme ind.

Bjørn Elmqvist: … Jeg har på intet tidspunkt sagt, at det er i orden at udøve vold. Aldrig! Men jeg har sagt at det er forudsigeligt. Det er i den grad forudsigeligt, at politiet flere gange har måtte sige, at den der demonstration går altså ikke. Den aflyser vi. Den ved vi hvor ender. Vi ved det kommer, og for at forebygge nye lovovertrædelser, nye forbrydelser, folk der smider med sten mod politiet og brænder biler af. Så aflyser vi simpelthen den demonstration. Og det har de fuldt ud ret og pligt til at gøre. Jeg har ikke forsvaret vold, men jeg har sagt at der er nogen der spekulerer i at der kommer den konsekvens, den følge af det på Blågårds Plads, at man siger, at der er mange, som ikke er muslimer, som ikke er anarkister – som du kalder dem, nogle af dem, men som bare bor der, og er kede af, at de skal have sådan et fjols løbende rundt der.

Oploadet Kl. 12:13 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


28. november 2018

Radikaliserede globalister: Man skal ikke partout acceptere folkets vilje, folkeafstemninger er farlige…

Seneste udgave af Huxi og Det Gode Gamle Folketing skal man kun bruge tid på, hvis man vil høre hvor ensidigt en paneldebat kan lyde på en licensfinansieret radiokanal. Gæster var Torben Lund (S), Preben Wilhjelm (VS) og tågehornet Bjørn Elmquist (R). Når Landsbyggefonden bruger 10 mia. på at modernisere ghettoerne, så var problemet ikke at danske lejere reelt tvinges til at finansiere fejlslagen udlændingepolitik. Nej, problemet var at regeringen ikke havde nye penge med (fra skattekassen), og i øvrigt var hele udgangspunktet racistisk.

Da de kom ind på klima og miljø ville de have økonomisk støtte til elbiler, men nutidens politikere stod i vejen. Da det jo reelt var det parlamentariske demokrati, der var problemet, pointerede Elmquist i et anfald af ærlighed, at der jo var ‘en grænse for vor langt man skal accepere folkets vilje’.

Bjørn Elmquist kom fra Venstre, men sad i Folketinget for De Radikale fra 1990 til 1998. Ny Venstre-mand på tinge i 1998 var Jens Rohde, der nu sidder i Europaparlamentet for De Radikale. Torsdag i sidste uge var han i Debatten på DR2, for at diskutere eventuelt hvorvidt Danmark skulle følge England ud af EU. Har var den igen: Folkeafstemninger er farlige…

Jens Rohde (R): Både vor folkeafstemning i ’93, men også det vi ser i England nu, det viser hvor farlige folkeafstemninger rent faktisk er. Vi går jo rundt og bilder hinanden ind, at folkeafstemninger jo sådan er den ypperste form for demokrati, men ret beset så efterlader folkeafstemninger jo ingen mindretalsbeskyttelse, og man giver et billede til befolkning om, at nu træffer I selv en beslutning. Men bagefter er der jo nogen der skal fortolke det her ja, eller nej.

(Jens Rohde, EP-medlem for De Radikale, tidl. Venstre; Foto: Collage)

Oploadet Kl. 11:51 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


15. oktober 2017

Koran-tro islamister: ‘prominente; Venstreradikale: ‘en gruppe mennsker’; SIAD, NB: ‘kontroversielle’

I Huxi og det Gode Gamle folketing rettede panelet vanen tro et angreb på nuværende folkevalgte, denne gang på grund af det vedvarende ryk til højre. Når Socialdemokraterne hoppede med på Dansk Folkepartis agenda, der igen skulle overgå Nye Borgerlige, så blev dansk politik alt for højredrejet. Ingen i panlet undrede sig over, hvorfor der til stadighed var folkelig opbakning til en hårdere udlændingepolitik. Det var bare forkert, hvad ifølge den tidligere DR-vært Bjørn Elmquist skyldes medierne.

Herunder tre tilfældige artikler fra to af de medier, der får mest i ‘Mediestøtte’. Udanske islamister der bekæmper Danmark og danskheden kaldes ‘prominente’, militante venstreradikale der bekæmper nationalstaten er ‘en gruppe mennesker’, hvorimod dansksindede organisationer og partier kaldes ‘kontroversielle’. Fordi de ‘åbent kæmper imod islam’, forstås.

“Bag fælleserklæringen står en række prominente muslimske organisationer, som blandt andet tæller Det Islamiske Trossamfund, der vurderes som værende en de største muslimske interesseorganisationer.” (Kristeligt Dagblad om islamiske organisationers modstand mod burka/niqab-forbud, 10. oktober 2017)

“I Facebook-tråden fra 2012 skriver Nye Borgerlige-kandidaten også, at han er medlem af den kontroversielle højregruppe Stop islamiseringen af Danmark (SIAD), der kalder sig en ‘modstandsbevægelse’, som åbent kæmper imod islam med demonstrationer og aktioner.” (EB.dk, 14. oktober 2017)

Det kontroversielle parti, der er stærkt indvandrer- og Islam-kritisk… Senest måtte Pernille Vermund i denne uge eskorteres fra værtshuset Toga Vinstue i det indre København, fordi en gruppe mennesker havde forsamlet sig uden for værtshuset, hvor Vermund var gæstebartender.” (EB.dk, 14. oktober 2017)

(Bjørn Elmquist, vært på TV-Avisen, ca. 1968; Foto: RUC)



6. marts 2017

Bjørn Elmquist trækker racismekortet: “… ikke en lovgivningsopgave at vedtage, hvem der er dansk”

Bjørn Elmquist er på dybt vand, for det er vitterligt udansk, at bruge børn i politisk propaganda. Det er dog fristende at tage ham på ordet, og fastholde at det ikke er politikernes opgave at vedtage hvem der er dansk. Hermed bør de årlige indfødsretstildelinger omgøres, da de i så fald er tildelt på uretmæssigt grundlag.

Fra BT – Advokat dybt forarget: Joachim B. Olsen burde politianmeldes.

“Advokat Bjørn Elmquist er forarget over LA-politikeren Joachim B. Olsens udtalelser ovenpå en video, der er gået viralt, hvor den lille pige Scarlett græder, fordi hun får at vide, at hun ikke er dansk. Det er hendes far, der oprindeligt kommer fra Iran, som har produceret videoen, og Joachim B. Olsen kalder det en ‘modbydelig mellemøstlig praksis’ at bruge børn på den måde, og derfor mener Bjørn Elmquist, at forældrene skal overveje at politianmelde ham for racisme.

‘Han er ikke rigtig klog, når han siger sådan noget, og desuden er hele debatten forfejlet og hviler på forkerte præmisser. Det er nemlig ikke en lovgivningsopgave at vedtage, hvem der er dansk, og hvem der ikke er dansk,’ siger Bjørn Elmquist, der også tidligere har været bestyrelsesformand i Amnesty International og bestyrelsesmedlem i Center for Menneskerettigheder.”

(Foto: Youtube)

“Det er ekstremt udansk…” (Joachim B. Olsen, LA)



30. november 2016

Regeringens udlændingepolitik er uforpligtende hensigtserklæringer med indbygget ansvarsfraskrivelse

VIC-regeringens udlændingepolitik blev diskuteret af tre internationalister i Huxi og det Gode Gamle Folketing på Radio24syv, og panelets overdrev frygtede naturligvis det trekløveret kalder ‘en balanceret og realistisk udlændingepolitik’. Radikale Bjørn Elmqvist påpegede, at han dog godt kunne ’se noget positivt på det’, da udmeldingerne indikerede, at alt var ’sparket til hjørnespark’, og man ‘ikke ville nå nogle vegne’. Flere klienter til forsvarsadvokaten. Mikael Jalving sætter ord på afmagten – Regeringens asylpolitik er tom snak fra Marienborg.

“Asyl i Danmark skal fremover søges i Mellemøsten og Afrika. Det mener den nydannede regering, og forslaget har vakt behørig opsigt. Det er nemlig første gang, asylproblematikken løftes ud af den hidtidige praksis, som har gjort det umuligt for mainstreamregeringer i Vesteuropa at kontrollere tilstrømningen hertil fra muslimske og arabiske områder. …

Nu skal der tilsyneladende andre boller på suppen i det, regeringsgrundlaget kalder ‘en balanceret og realistisk udlændingepolitik’.

Her hedder det bl.a., at ‘ukontrolleret indvandring løser ingenting, men skaber tværtimod nye problemer i form af økonomiske udfordringer og værdimæssige konflikter. Regeringen vil føre en udlændingepolitik, hvor vi hjælper flest i nærområderne, og hvor vi aktivt forebygger migrationsstrømme. …’

Så vidt, så godt. Men læs lige det, der står med småt.

Regeringens nye politik hviler nemlig på det, amerikanerne kalder en disclaimer, dvs. en ansvarsfraskrivelse. Den kommer her: ‘Regeringen vil sammen med ligesindede europæiske partnere arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland fremfor ved de europæiske landes grænser. …’

Motivet fejler ikke noget: at sætte en stopper for humansmuglernes millionforretning. Det tvivlsomme er derimod det, jeg satte i kursiv: ’sammen med ligesindede europæiske partnere’. Og ‘arbejde for et system’. Begge dele er ganske uforpligtende.

Regeringen agter ikke selv at gøre noget. Men vil med ministerens ord »gå i dialog med de europæiske lande, der deler vores ambition’. Sådan sagde hun, Inger Støjberg, og så ved man, at forslaget med al overvejende sandsynlighed vil sande til i løbet af en eftermiddag.”

(Statsministeriet, For et friere, rigere og mere trygt Danmark, 28. november 2016)

“Hvorfor foreslår regeringen et tiltag, der er så tåbeligt, at det kunne være udtænkt i Det Radikale Venstres gruppelokale på Christiansborg?” (Nyeborgerlige.dk)



13. november 2016

‘Voldsmanden veto’ ved forsvarsadvokat Bjørn Elmqvist: Islam-kritikere skal stå til ansvar for jihadister

Tirsdag middag kom jeg for skade at høre lidt af ‘Huxi og det Gode Gamle Folketing’, hvor tre tidligere folketingsmedlemmer som altid var rørende enige. Spørgsmålet var hvorvidt regeringen i ytringsfrihedens navn burde have betalt for terrorsikringen af JP/Politikens Hus. Foruden Irene Simonsen (V), Jørgen Lenger (VS, SF) var Bjørn Elmqvist i panelet. Selvom sidstnævnte har siddet i folketinget for Det Radikale Venstre, er han bedst kendt som forsvarsadvokat for jihadister, blandt andet for de sigtede i Vollsmose-sagen, der planlagde angreb på Jyllands-Posten.

Han var imod, at staten betalte for sikringen af Jyllands-Posten og Politiken, da det ville være skruen uden ende. Argumentationen er skræmmende, og er næsten definitionen på ‘Voldsmandens veto’ (Stjernfelt & Eriksen). Det citerede optræder i slutningen af indslaget, der kan høres i sin helhed her.

Bjørn Elmqvist (R): Nøgleordet er som Irene var inde på dannelse og pli. Altså man udøver sin ytringsfrihed under ansvar, og der er altså ting der er for dumme at sige, simpelthen. Det er min ytringsfrihed, hvis jeg går hen til en politimand der er ved at udgøre sin politiforretning på gaden, og siger til ham ‘Dit dumme svin, se så at komme hjem. Hold op med at genere den stakkels mand der’. Så er det da klart – jeg har ytringsfrihed, ja, ja, men det vil da være under ansvar – så bliver jeg anholdt. Så bliver jeg taget med på stationen. Man burde da have tænkt sig om, dengang der synes jeg.



12. december 2010

“Enhedslisten og De Radikale er de eneste, der holder fanen højt”, sagde Bjørn Elmquist

Interessant interview med Bjørn Elmquist, der i forne tider var nyhedsoplæser på monopol-DR. Set på Modkraft – »Enhedslisten er mester i at forsvare borgerlig frihed« (linker ikke).

Bjørn Elmquist er stadig medlem af De Radikale. Men ved de seneste to valg har han alligevel sat kryds ved Enhedslisten på grund af det lille røde partis kamp for de individuelle frihedsrettigheder. Det fortæller den kendte forsvarsadvokat i et åbenhjertigt interview med Modkraft.

Bjørn Elmquist har tidligere siddet i Folketinget for først Venstre og dernæst De Radikale, som han skiftede til i 1990 i protest mod Schlüter-regeringens håndtering af Tamilsagen. I dag anklager han Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti for at have degenereret den danske retsstat godt og grundigt. Han mener, at den nuværende regering – og ikke mindst støttepartiet Dansk Folkeparti – underminerer retssamfundet og de grundlæggende frihedsrettigheder, som gør Danmark til et demokrati…

– VKO-blokken indfører den ene retsstatsbegrænsende tiltag efter det andet. Udlændinge- og terrorpakkerne er de mest grelle eksempler. Og Socialdemokraterne og SF bakker dem i vid udstrækning op og flirter med tanken om at være ‘Tough on crime’. Enhedslisten og De Radikale er de eneste, der holder fanen højt, tilføjer han…

– Lige pludseligt vandt Dansk Folkepartis bodega-agtige syn på retsstaten gehør langt ind over den politiske midte.



24. august 2010

Bjørn Elmquist: Stenkast mod Gaypride var ‘nødværge’ (synlig homoseksualitet = angreb)

Interessant unavngiven kommentar fra 2001 på Retsal.dk.

Elmquists retsforståelse.
Elmquists Som forsvarer for stenkastende indvandrer påstod Bjørn Elmquist straffrihed grundet nødværge. Hvordan han kan anse stenkast mod Gay-Pride-optoget i København i sommer som nødværge er en gåde. I hvert fald skulle man ikke tro, at den tidligere radikale toppolitiker til daglig beskæftiger sig med strafferet.

Forudsætningen for gyldigt nødværge fremgår af Straffelovens §13, stk. 1: Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Bestemmelsen opstiller flere forudsætninger for, at der kan blive tale om gyldig straffrihed. Handlingen skal for det første være nødvendig for at modstå et uretmæssigt angreb, og den må dernæst ikke gå ud over hvad der er forsvarligt. At man anser et optog afholdt af bøsser og lesbiske for et angreb er en personlig sag, men det kan vist hurtigt konstateres, at den på ingen måde har relevans til Straffelovens bestemmelser. Bjørn Elmquist forklarede til TV2-Nyhederne, at det var omdiskuteret indenfor strafferetten, om et stenkast kunne være straffrit efter denne bestemmelse. Hvordan han er kommet frem til den opfattelse skal være usagt. Den kan i hvert fald ikke have nogen juridisk baggrund.

Oploadet Kl. 16:08 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer


12. september 2009

Erik Holstein om “nærmest komiske indslag i DRs TV Avisen”

Kommentar af Erik Holstein i Berlingske Tidende – Forvrøvlet debat om våbenloven.

“Kendetegnende for en pæn del af indslagene om våbenloven er en betydelig uvidenhed om emnet, bedst illustreret af nærmest komiske indslag i DRs TV Avisen onsdag 9. og torsdag 10. Specielt om torsdagen var indslaget ikke alene tendentiøst, men også faktuelt forkert.

For det første er det ikke korrekt, at der er en minimumsstraf på syv dage for at bære kniv. Skærpelsen af straffen for at bære kniv er fra 2008, og her er tale om en »altovervejende hovedregel«, der kan tilsidesættes, hvis der foreligger særligt formildende omstændigheder. Minimumsstraffen – fra 2009 – går derimod på skydevåben, eksplosivstoffer og lignende, som man ikke lige glemmer i bilen efter en fisketur med familien.

For det andet var selve den journalistiske vinkel i TV Avisens indslag ikke udpræget spids. Den var skåret efter den faste skabelon gennem de sidste 15 år, der hedder: »Populistiske og uvidende politikere indfører strenge straffe på trods af advarsler fra hæderlige og kompetente eksperter«.

Onsdag fik DFs Peter Skaarup fornøjelsen af at være den kyniske politiker i TV Avisen, mens den rolle torsdag var reserveret til Socialdemokraternes Karen Hækkerup. Til modvægt var blandt andet valgt den »uvildige« jurist Bjørn Elmquist – der som bekendt selv har forsøgt sig som politiker, inden han røg ud af Folketinget som følge af sin upopulære retspolitik.

Både Hækkerup og Skaarup prøvede forsigtigt at gøre opmærksom på, at politikerne faktisk har indbygget en »kattelem« i lovgivningen, så dommerne stadig har mulighed for at vurdere sagen konkret og bruge deres sunde fornuft.

Den oplysning gjorde ikke indtryk på studieværterne… Hvis tv avisens studieværter havde læst den lovgivning, de interviewede om, havde de nok bemærket følgende sentens: »Hvis der foreligger særlig formildende omstændigheder, kan der i førstegangstilfælde idømmes bøde i stedet for fængsel.«

Det hedder videre i bemærkningerne til det lovforslag, der skærpede straffen for at bære kniv: »Særlig formildende omstændigheder kan navnlig tænkes at foreligge i tilfælde, hvor en person oprindelig har haft et anerkendelsesværdigt formål med at bære eller besidde kniv på offentligt tilgængeligt sted, men på grund af et svinkeærinde eller en forglemmelse efterfølgende er kommet i en situation, hvor det ikke længere er lovligt at besidde den pågældende kniv.«

Det pindes endda særligt ud, at der her tænkes på tilfælde, hvor en kniv er glemt efter en arbejdsdag eller efter en fisketur.”

(Klaus Bundgård Povlsen og Line Gertsen interviewer, TVavisen 9-10. september 2009)

Oploadet Kl. 19:07 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


19. juli 2008

Morten Uhrskov i Deadline mod Bjørn Elmquist

Den historiske debat om udlændingepolitikken kogt ned til ni minutter med Morten Uhrskov Jensen og Bjørn Elmquist på hver sin position. Sund fornuftbaseret pragmatisme kontra farlig følelsesbaseret ideologi. Korthuset er forlængst væltet, men Elmquist mener stadig han har det moralske overtag, og henviser til Sverige.

(Vimeo-kopi)

Fuld transkription.

Adam Holm, DR2: Velkommen til jer to, Morten Uhrskov Jensen og Bjørn Elmquist. Morten Uhrskov Jensen, du skriver i din bog, at udlændingeloven af 1983 er det store problem, og det er jo derfor nærmest, kan man næsten sige, en slags syndefaldsberetning. Kan du ikke indlede med at fortælle os, hvad er det forkastelige, det problematiske ved den lov?

Morten Uhrskov Jensen, forfatter: Først vil jeg sige, at det er givet ud fra de kilder jeg har gennemgået, at politikerne dengang – er jeg helt overbevist om, var slet slet ikke er klar over den indstrømning der ville blive en følge af loven af 1983. Det mest bemærkelsesværdige ved loven, det er jo at man der så at sige frivilligt – et flertal i det danske folketing, alle partier minus Fremskridtspartiet, så at sige frivilligt afskaffer en væsentlig del af den danske suverænitet. Nemlig den danske stats ret til selv at beslutte, hvem man vil give opholdstilladelse til i landet. Man opstiller nogle af de her retskrav, og det var især den for defacto-flygtninge og for familiesammenføringer, der senere viser sig, få år efter, at give ganske store tal, der fortsætter med at vokse.

Adam Holm: Er du så enig i, det vi hørte Søren Krarup sige til indledningen her i programmet, at det på en måde var en invitation til den danske nations udslettelse.

Morten Uhrskov Jensen: Det er en måde man bestemt kan formulere det på, hvis den udvikling i øvrigt var fortsat, at man så at sige ikke havde gjort op med loven af 1983, hvad man så gjorde i ganske betydelig grad efter valget i 2001.

Adam Holm: Godt, her i første instans taler vi lige om det historiske, og der er du jo med Bjørn Elmquist, og du og dit daværende parti Venstre var med til at få denne her lov igennem, som af kritikere er blevet kaldt verdens mest liberale udlændingelov. Hvorfor var i så villige til at åbne op på det tidspunkt?

Bjørn Elmquist, advokat: Fordi dengang tog vi alvorligt, de, ikke bare bogstavet, men også ånden i de internationale forpligtelser, og de internationale aftaler vi havde indgået. Flygtningekonvention, og hvad der ellers kunne være at nævne, og derudover så var vi måske også moralsk indstillet på at tage det slæb der ville komme, og jeg synes det er helt korrekt, at beskrive – jeg vil ikke kalde det syndefald, jeg vil snarere sig det modsatte – det var blåstemplingen af vores principper, og det som er gået galt senere hen, det var ikke den lov. Det var at man blev bange for sin egen skygge.

Adam Holm: Men hånden på hjertet. Kom der for mange flygtninge… (afbrydes)

Bjørn Elmquist: Nej!

Adam Holm: – dengang i 80erne?

Bjørn Elmquist: Nej, det gjorde der ikke. Det gjorde der ikke. Hvis bare politikerne, alle sammen, alle dem der havde stemt for loven, var blevet ved med at fastholde på det gode princip, og at vi skulle have en ordentlig integrationspolitik, så vi fik noget styr på det. Og vi fik dem velintegreret i det danske samfund, og de ikke var blevet bange af Tamilsag og så videre og så videre, i løbet af 80erne og 90erne, så var det aldrig sket.

Adam Holm: – Morten Uhrskov Jensen. .

Morten Uhrskov Jensen: Jeg hæfter mig måske især nok ved en ting, som Bjørn Elmquist siger her, og det er hvad jeg vil kalde, næste et forsøg på opdragelse af befolkningen. Det er ganske påfaldende, især for den første del af perioden, det vil sige 80erne, starten af 90erne – der er det meget ofte man hører politikerne, meningsdannere og andre, tale om at hvis blot politikerne så at sige taler pænt om det her emne, jamen så går det nok også alt sammen. Med andre ord, man skal lære danskerne, lære, skal stå i gåseøjen her, at være pæne mennesker der bare tager imod de her flygtninge, selvom det er indlysende, hvor meget problematisk det var allerede få år efter loven blev vedtaget.

Bjørn Elmquist: Jeg er ganske uenig. Jeg var dengang opstillet for Venstre i det nordjyske, og fik en masse personlige stemmer, valg efter valg – der var faktisk valg hvert andet år dengang, og jeg mødte ikke kritik fra mine vælgere eller fra andre.

Adam Holm: – Så det borgerlige Danmark accepterede den liberalitet i udlændingepolitikken?

Bjørn Elmquist: De borgerlige liberale gjorde. Der var en glæde ved at lære disse flygtninge at kende, når de blev fordelt rundt omkring i landet. Det oplevede jeg gang på gang, at der kom almindelige mennesker til mig i det nordjyske, og sagde: Nu har vi lært dem og dem og dem at kende – det er en berigelse, at vi har lært dem og dem at kende. Så jeg føler ikke at, og jeg mener det er forkert, at sige, at der var et skel, og at ingen turde sig os imod os og så videre. Jeg havde masser af vælgermøder med Mogens Glistrup i det nordjyske – han kom tit derop.

Adam Holm: Men vi hører jo Krarup og nu også forstærket af Morten Uhrskov Jensen, sige, at, bortset fra, den er jo blevet revideret den lov, at det var en invitation til at gøre op med, skal vi sige, nationale homogenitet, der var i Danmark – den, hvad kan man sige, enhedskultur, som havde domineret det danske samfund i mange århundreder.

Bjørn Elmquist: Det mener jeg ikke. Det var ikke en invitation. Det var med åbne øjne at man gik ind i det, og var overbevist om at den danske identitet, og det danske samfund, og vores velfærd og alt muligt, havde masser af ressourcer til at klare det. For husk nu, procentvis taler vi om ganske få mennesker.

Adam Holm: Den skal over til dig. Man gik ind i det med åbne øjne, siger Bjørn Elmquist.

Morten Uhrskov Jensen: Ja, der er jo to korte ting der. Altså man kan jo sige fra loven bliver vedtaget i ’83 til stramningerne i 2002, der er jeg ikke, i min ret omfattende gennemgang støt på én meningsmåling der har vist et flertal der ønskede den førte politik. Der er hele tiden i perioden gennem 19 år, der er der altså et flertal af danskerne der faktisk ønsker stramninger her.

Det er den ene del af det. Nu nævner Bjørn Elmquist så borgerligt liberal. Det får mig til at sige at min måske væsentligste konklusion, jeg selv har draget. Det er først og fremmest, at denne her lov, rammer jo først og fremmest de danskere der er relativt dårligere stillet end så mange andre. Nemlig dem der bor i de sociale boligbyggerier og som måtte tage konsekvenserne af loven og de kultursammenstød som fulgte med. Fordi flygtninge og iøvrigt også indvandrere, meget naturligt iøvrigt når de ikke kunne dansk, var nødt til at blive placeret i det sociale boligbyggeri.

Adam Holm: Godt, vi skal over til Bjørn Elmquist. Du siger at I gik ind i det med åbne øjne. Man kunne måske tilføje med for blå øjne… (afbrydes)

Bjørn Elmquist: – Næh. Næh.

Adam Holm: – Fordi konsekvenserne af den her lov, som Uhrskov taler om, så går ud over, kan vi godt sige, en del af den danske befolkning, med parallelsamfund, med kriminalitet, og så videre.

Bjørn Elmquist: Husk, nu taler vi historie. Husk nu hvordan det var i 1982. Der havde siddet en Anker Jørgensen-regering, som gik af. Og der blev dannet en borgerlig firkløverregering. Hvor vi havde en borgerlig justitsminister, en konservativ Ninn Hansen. Det var hans lovområde. Han var med. Lovkontoret var inde over. Der var da ingen af juristerne i lovkontoret der havde blå øjne eller noget. Altså var blåøjede.

Adam Holm: Men der er jo nogle mennesker i samfundet, hvad kan jeg sige, indfødte danskere, som føler de har båret byrden, og som har reageret på det, og det er jo derfor at der er kommet gradvise politiske forandringer. Og det var I formentligt enten ligeglade med eller uvidende om.

Bjørn Elmquist: Nej. Vi har, eller jeg var vidende om, men jeg kan jo ikke tale på alles vegne, men jeg kan sige at jeg selv havde som helt klar præmis, at vi så også skulle have en integrationspolitik og en indsats på området, der levede op til de høje principper i flygtningeloven, eller i udlændingeloven. Og det var dér at kæden sprang af. Der havde man altså ikke den konsistens der var påkrævet op igennem 80erne og 90erne.

Adam Holm: Ser du de parallelsamfund, som man altså, uanset hvor man står i det politiske samfund, må anerkende er i det danske samfund med forskellige integrationsproblemer, ser du det som en direkte følge af ’83-loven?

Morten Uhrskov Jensen: Ja da. Det gør jeg da. Fordi det er tilstrømningen der er helt afgørende her, og det gør det især når vi taler om mennesker fra 3. Verdenslande, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er især dem der kommer fra muslimsk dominerede lande. Nævn mig et land Bjørn Elmquist, hvis vi lige tager et hurtigt udblik til Europa, der ikke har enorme problemer på det her område, hvis de ellers har haft en indvandrer/flygtningepolitik, der har medført meget stor tilstrømning. Det er en illusion at tro, at hvis bare man havde ført en integrationspolitik der var lidt bedre, at så kunne man have løst alle de her problemer.

Adam Holm: – det skal du vist have lov at svare på.

Bjørn Elmquist: Jamen, jeg vil nævne Sverige. Det er så tæt på, og Sverige har haft en indstrømning af flygtninge fra udlandet, også fra de lande som du nævner, som faktisk har holdt standarden som vi også havde i 80erne. De har problemer i Sverige, selvfølgelig har man problemer, men det kan jo slet ikke sammenlignes med den debat vi har i Danmark. Det er så provensielt synes jeg, den debat vi har, at vi bliver ved med at sige, at det er udlændingenes skyld – nej det er vores egen.

Morten Uhrskov Jensen: – Det er i meget høj grad vores egen skyld, men det er da morsomt du nævner Sverige. Altså Sverige har så enorme kriminalitetsproblemer, hvis du følger med – for eksempel var jeg inde på det officielle statistiske bureau i Sverige – konstatere, at de har en voldtægtshyppighed på godt fem gange den danske (jeg har taget forbehold for befolkningsstørrelse). Sverige har ekstremt mange grove voldstilfælde, de har kæmpeghettoen – Rosengården i Malmø er bare et eksempel, på noget der får Vollsmose til at ligne vand, så det er ganske absurd at nævne Sverige. Sverige er tværtimod et land det har haft overordentligt store konsekvenser, at man har ført en væsentligt mere liberal politik. Og lad mig så lige komme kommentere det provensielle også, for det er noget kritikerne af loven meget ofte får skudt i skoene. Nej vil jeg hævde, det er snarere Bjørn Elmquist – dig! Og andre der er meget provensielle når i egentlig tror, at det at bringe rigtig mange mennesker fra 3. Verdenslande, og så tro at det kan gå glidningsfrit, at de nok sådan kommer til at smelte ind i vores kultur – at det kan man. Nej, det er Jer der provensielle og ikke os.

Adam Holm: – derfra Bjørn Elmquist.

Bjørn Elmquist: Jeg må fastholde mit synspunkt. Nu har jeg ikke haft lejlighed til at læse det der igennem, og derfor kan jeg heller ikke fælde den endelige dom over det, men jeg hæfter mig ved, hvad det er for et parti, der har bedt om at få denne undersøgelse, og jeg er spændt på om nu man havde accepteret at finansiere det hele, hvis man siger der var kommet andre konklusioner, end de konklusioner som nu kommer, og som passer som fod i handske, havde jeg nær sagt, som fod i hose, til hvad Dansk Folkeparti vil og har sagt hele tiden.

Adam Holm: Ja, og der skal vi måske lige føje til, at Dansk Folkeparti har finansieret noget af dit arbejde.

Morten Uhrskov Jensen: Jeg må næsten lige have lov til at føje en kommentar til det Bjørn Elmquist vælger – Ja, så vil jeg bare sige, at den her bog er min bog, men jeg skulle have løn for at , jeg skulle have noget at leve af i perioden. Jeg opfatter det næsten som et forsøg på intimidering, ved at sige at det skulle være et underlødigt værk, fordi nogen har betalt mig løn et halvt år.

Adam Holm: – og det var. Tak fordi I kom og tog debatten.

  • 13/7-08 Jyllandsposten – Morten Uhrskov: Wilhjelms fejltagelser (svar til P. Wilhelm).
  • 16/7-08 Snaphanen – Bjørn Elmquist: »Sverige er forbilledet«.
  • 17/7-08 Sappho – Idealisme uden grænser (af Lars Hedegaard; interview med Morten Uhrskov).
  • 17/7-08 Nomos Blog – Morten Uhrskov Jensen: Følelser og fakta (langt referat af debatten!).
  • 19/7-08 Information – Loven der splittede familier (Uhrskov-interview; kræver login).
  • Oploadet Kl. 23:46 af Kim Møller — Direkte link90 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper