2. marts 2008

P1 og professor Bent Sørensen mod Israel, USA og torturbødlen Bush

Når et P1-magasin sætter fokus på dødsstraf eller tortur, så ved man godt hvilket lande der skal grilles. I Apropos sidste torsdag var emnet Søvn og tortur, og med IRCT’s Bent Sørensens i studiet kunne man kun forvente det værste.

Birgitte Dalgaard, P1: John Ashcroft her, han mener jo ikke at mangel på søvn er videre alvorligt, men er det den herskende mening i USA – stadig?

Bent Sørensen, IRCT: Der er jo to USA’er, vil jeg dertil sige. Desværre er det den herskende opfattelse i den regerende USA… Hermed har Bush placeret sig selv – helt klar, som værende en torturbøddel…

[…]

Birgitte Dalgaard: – og de bruger jo også søvntortur på Guantanamo.

Bent Sørensen: Ja ja, det gør de, og de brugte det også i Irak…

[…]

Bent Sørensen: Det typiske eksempel er Israel… (tortur i fængsler)

Birgitte Dalgaard: Men det er jo ikke alle fanger som bliver tortureret, som er dømt og sat i fængsel – altså på Guantanamo-basen der er de jo ikke dømt endnu overhovedet, og der må man jo formode at man bruger søvntortur for at få vigtige informationer ud af folk.

Bent Sørensen: Ja, det tror man (at) man gør, men det får man altså ikke! Det folk tilstår under tortur, hvadenten det er søvntortur eller andre ting, det er alting. Du tilstår alt. Og du ville også tilstå alt, hvis du for eksempel bliver fængslet og intet vil sige noget – så tager de din søn eller datter ind, hvis du har sådan en, og torturerer hende mens du ser på det. Så ville du formentligt også skrive under på hvad som helst. Og det er det de gør.

Bent Sørensen er iøvrigt gift med IRCT’s grundlægger Inge Genefke.



12. oktober 2007

TV2news: Det kan faktisk lade sig gøre at få børnene til at smile…

Så kom udlændingepolitikken igen øverst på dagsordenen, og atter fyldes medierne af følelsesporno, mere eller mindre direkte agiterende for åbne grænser. At tilbyde flygtninge kost og logi i dertil indrettede lejre er tortur kunne man høre på DR, men TV2news tog alligevel prisen med følgende indslag om afviste asylansøgereAsylsøgere i Nordjylland i folkeskolen.

Per Christensen,TV2news: Nu skal vi tilbage til Danmark – til børn af afviste asylansøgere, for det kan faktisk lade sig gøre at få børnene til at smile. I Nordjylland står Jammerbugten kommune for asylcentret i Brovst. Her går børnene i den lokale folkeskole og deler fritidshjem med de andre børn.

Friederike Felbo, TV2news: Vi er i SFO’en på Brovst skole. Her gør 8-årige Natalia fra Rusland…

Inge Riisholm, lærer: Det her er jo en form for pre-integration kan man sige, at hvis de går hen og får ophold, så har de allerede lært spillereglerne om hvordan man gebærder sig på en dansk skole.

PS: ‘Pre-integration’ indgår fremover i ordforrådet på linie med med ‘andenrangsborgere’ (asylansøgere) og ‘deportation’ (det at sende afviste asylansøgere hjem).

  • 11/10-07 TV2news – Asyl-problem er politisk.
  • 11/10-07 DR Online – Hvert tredje asylbarn er psykisk syg.
  • Opdate. Interessant meningsmåling i Berlingske Tidende (via Ritzaus Bureau) der indikerer at mediekampagnerne virker efter hensigten: Danskere: Svært at være indvandrer i Danmark.

    

    30. december 2005

    Om rutinemæssige nålestik til demokratier, mens diktaturers ugerninger ignoreres

    Fra Kristeligt Dagblad (19/12-05) – et godt lille læserbrev af en Michael Sandfort.

    “Inge Genefke, der etablerede Rehabiliteringscentret for Torturofre, var Ugens Profil den 12. oktober i Danmarks Radio (DR).

    Emnet var tortur som først blev beskrevet i al sin gru: blandt andet falanga, kvælning, prikke øjne ud og ødelæggelse af børns underliv med glødende jern.

    Dernæst bragte DR tre lande på banen: USA (Abu Grahib, ydmygende behandling), Israel (moderat fysisk pres) og Danmark (ukomfortable stillinger under forhør). Alle tre tilfælde, hvor førnævnte voldsomme ting mig bekendt ikke praktiseres. At nævne Kina, Egypten eller ligefrem det palæstinensiske selvstyre, hvor fløjshandskerne sidder (endnu) mere løst, kunne aldrig falde en journalist fra DR ind.

    Et rutinemæssigt nålestik til tre demokratier, mens en sværm af diktaturers endnu mere bestialske ugerninger politisk korrekt forbigås i tavshed. Ny boss eller ej – DR ved man, hvor man har!

    Oploadet Kl. 19:48 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    

    1. oktober 2004

    Inge Genefke på pletten igen – Slimane lyder som et typisk tortur-offer

    Inge Genefke fra Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT) mener, som tidligere omtalt – at tortur er et større problem for verden, end terrorisme. Så når nu den ‘danske’ Guantanamo-terrorist af frygt for overtrædelse af den med USA indgået aftale erklærer, at han skam ikke vil føre hellig krig i Tjetjenien. Hvad mon så Genefke siger [DR]:

    “Slimane Hadj Abderrahmane er i ugens løb kommet med modstridende udtalelser og ifølge den danske læge Inge Genefke, der er ambassadør for Internationalt Rehabiliteringscenter for Torturofre og igennem 30 år har beskæftiget sig med tortur, er det et typisk tegn hos torturofre.”

    Næsten enslydende forlyder det fra Ritzau Bureau:

    “- Det er klart, at når man har været igennem, hvad han har været igennem, så kan man komme med skiftende udtalelser, som andre synes er mærkelige. For mig at se svarer hans reaktioner meget til, hvad et torturoffer kunne gøre, siger hun til Ritzau.”

    For mig at se svarer hendes reaktioner meget til noget man ofte ser blandt højtstående akademikere. Man tilretter virkeligheden efter egen personlige overbevisning.

    Oploadet Kl. 12:42 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    

    27. september 2004

    En terrorist bekender kulør – og apologeterne går i aktion

    Tøger Seidenfadens yndling den ‘danske’ Guantanamo-fange Slimane Hadj Abderrahmane, var oprindeligt tiltænkt rollen som spydspids for krigsmodstandernes hetz mod VK-regeringen. Sådan blev det som bekendt langtfra. Bogen Danskeren på Guantanamo fik dårlig kritik på grund af de mange halve sandheder, hvad dog ikke hindrede DR i at lave en dokumentar med samme tendens.

    Wanna-bee terroristen Abderrahmane har måttet opgive sin hellige krig, og studerer nu på et dansk universitet – og DR forsøgte i sidste uge i dokumentaren Fanget på Guantanamo at genoplive hans mange mere eller mindre floromsvungne påstande. Glemt er tilsyneladende at han oprindeligt ikke selv betragtede det han blev udsat for, som værende tortur – men efter samråd med oppositionen og dens organer er han kommet på andre tanker. I detaljer kan han nu beskrive opholdet, så ikke et øje er tørt. Politiken og DR har dog forregnet sig. I lørdagens Deadline kom han på Martin Breums foranledning, til at røbe sit inderste væsen. [Transkript] Det væsentlige er nu ikke mere karakteren af ‘amerikanske overgreb’, men hvem der har ansvaret for at han blev sat på fri fod. Danske ministre var legitime mål udtalte han blandet andet, hvad blev gentaget søndag aften i TV2 Nyhederne:

    “Hvis en nations krigere bekriger muslimerne, og spørgsmålet er, om lederen af den nation er et legitimt mål, så siger jeg ja.” og “Det er en konsekvens af den beslutning, at de har invaderet eller været med til at invadere et islamisk land.”

    Flere danske organisationer må have en grim smag i munden – eksempelvis Institut for Menneskerettigheder der har beæret terroristen med et særligt tema.

    Halal-tåbernes modtræk blev som forventet. Således lød det eksempelvis fra Københavns Universitets Jørn Vestergaard i TV-Avisen idag [12.00]:

    “Det er ikke strafbart, at man i sit inderste har et brændende ønske om at kæmpe hellig krig. Det som er strafbart, det er hvis man gør det. Eller hvis man støtter nogen som gør det… Jeg synes godt man kan sige at hele den her sag er blæst ud af proportion. Det han giver udtryk for er jo til dels en opfattelse af gældende ret herunder gældende folkeret og krigens love, som deles af et stort antal juridiske sagkyndige.

    At truslerne ikke er konkrete nok til retsforfølgelse skal nok være rigtigt, men bemærk argumentationen… Han ikke bare mener at Irak-krigen er ulovlig, men påstår at Danmark i praksis er i krig med det eneste legitime irakiske styre – hvad gør Fogh mfl. til et legitimt mål. Glemt er at terroristerne IKKE kæmper for Saddams genindsættelse – men noget helt andet, som tilfældigvis er i direkte modstrid med samme almindelige retsprincipper. Sådanne petitesser bekymrer ikke de tidligere kommunister på Kriminologisk Institut – hadet til USA har som altid højeste prioritet.

    I slutningen af 80’erne forfulgte Dagbladet Information sagen om Blekingegade-banden. Chefredaktøren for avisen var Lars Hedegaard, og den yderste venstrefløj har her 15 år efter, endnu ikke tilgivet ham. En kronik fra 7. juni 1989 af krimonologerne Jørn Vestergaard, Flemming Balvig og Preben Wilhjelm i ovennævnte sag siger alt – herfra et citat:

    “Vederhæftige oplysninger, som er belastende for kredse, der mønstrer en eller anden grad af sympati blandt læserne bør i princippet kunne publiceres. Men der kan være væsentlige modstående hensyn, som i den konkrete tilfælde bør bevirke tilbageholdenhed. [Bent Blüdnikow: Voldsfascinationen på venstrefløjen. S. 103, i Bertel Haarder (red.) Hvem holdt de med, 1990.]

    Med andre ord. En venstreorienteret avis burde ikke stikke vennerne i Kommunistisk Arbejdskreds [historien kort] Som en lille bibemærkning kan tilføjes at Jørn Vestergaard i sin tid fyrede Henrik Gade Jensen. Flemming Balvig er manden der idag supplerer venstrefløjens ønsker om åbne grænser, med ønsket om at kriminelle ikke skal fængsles.

    Det værste af det hele er nok at Inge Genefke fra Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre imorgen tirsdag taler i den amerikanske Kongress, og formentligt gøre Danmark til grin. Et citat fra dagens Kristeligt Dagblad:

    “Terrorisme er onde handlinger mod menneskeheden. De er nogle gange rettet mod stater, men rammer altid uskyldige mennesker og ødelægger deres liv for altid. Men tortur er endnu værre, fordi det bliver udført af stater eller repræsentanter for stater, der har monopol på at anvende vold i det område, de har kontrol over.”

    I en tid hvor den vestlige verden venter på det første terrorangreb med 6-7 cifrede dødsfald til følge, så taler en fin dame med blød hat fra Hellerup om at opmærksomheden istedet skal rettes mod mistænkte terroristers påtvungne siddestillinger og religiøse ære.

    Flere har sagt tåbelige ting om Slimane-sagen. Følgende skrev Kristeligt Dagblads tv-anmelder (webloggeren) Leif Hjernøe i lørdagens klumme:

    Hvor Guantanamo-fangen tværtimod i sin muslimske tro havde fundet sindsro og mental overlevelsesstyrke, dér fandt de unge palæstinensere i deres tro intet håb. For dem var det formålsløst at leve videre i en verden, der ikke ville vide af dem. Morale: Det værste man kan byde unge mennesker er at fratage dem livsmodet, for så er alt håb for alvor ude!”

    Glemt er det faktum at Slimane uden sin islamiske tro idag ville være langt bedre stillet. Han havde formentligt haft et vellønnet job, spillet i band i sin fritid – og sparet op til at bygge et studie i et hus, som han aldrig bliver færdig med at bygge på. Islam reddede ham ikke, men smed ham ned i et stort sort hul hvor mord på civile retfærdiggøres af skrifter nedfældet for 1400 år siden. Det samme gælder palæstinensiske terrorister. Uden terrorhandlinger havde de stået langt bedre i dag. Islam reddede dem ikke, og vil ikke redde dem fremover – men vil derimod asfaltere deres vej til helvede. Et sted helt uden fuldbarmede jomfruer – men med et harem af kornfede kvinder der brokker sig over at opvasken endnu ikke er taget.

    

    5. august 2004

    En eftermiddag med P1

    På lørdag flytter jeg væk fra ghettoen, og de sene eftermiddagstimer blev idag brugt på at male Uriaspostens nye redaktionslokaler. Flere gange måtte jeg høre Inge Genefke, fra Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT) postulere at det var nemt at afgøre hvorvidt soldater overtrådte Geneve-konventionen eller ikke. Motivationen for at aflire nonsens af denne kaliber var sagen om den nu sigtede danske officer i Irak. Sag er måske nok en overdrivelse. Foreløbigt har vi blot hørt kritik fra en mindre gruppe muslimske tolke, der tidligere har haft problemer med at arbejde med kvinder. Ekstra Bladet forsøger at redde historien ved at gøre sagen til udtryk for systematisk tortur godkendt oppefra, hvorimod de resterende medier rimeligvis fokuserer på at forsvarsminister Søren Gade overreagerede ved prompte at hjemsende fire officerer. Imens har SF og Enhedslisten indkaldt Udenrigspolitisk Nævn til en redegørelse…

    Nuvel. Klokken blev 16.00, og P1/eftermiddag gik i æteren. Først skulle vi høre allerstedsværende Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen gentage Inge Genefke – Genevekonventionen er utvetydig og klokkeklar. I samme indslag fortalte han også at konventionen opdateres løbende, lidt mærkeligt når nu de perfekte formuleringer allerede var skrevet. Sådanne småting hænger man sig ikke i. Desværre.

    Dernæst et indslag med medieluderen Frank Grevil, som for gud ved hvilken gang fortalte om efterretningstjenestens inkompetence. Tredie indslag bar overskriften Hvilke alternativer er der til olie?, som ikke blevet drejet over i politik.

    Fjerde og femte indslag omhandlede begge Michael Moore. Claus Rønnex fortalte om den amerikanske Moore-debat, og afviste blankt at manden var respekteret i begge lejre – som Svend Auken nyligt påstod. Sidst en slags anmeldelse af Moores samlede produktion begået af Anne Jerslev, lektor på Københavns Universitets afdeling for Film og Medievidenskab. Hun holdte tydeligvis hånden over Moore, men var dog ikke i tvivl om at vi her havde med propaganda at gøre – ikke som Aukens “næsten karakter af propaganda”, men genren i sin kerneform.

    Så var det tid til Orientering. Lars Møller-Rasmussen godtager et par Kerry-avisers påstande om at Bush overdriver terrortruslen, og spinner en historie på det. Dernæst forsøger Kirsten Larsen at tørre en Liberiansk diktator af på USA, og herefter angriber Jørgen Siegumfeldt Vatikanet fordi udtalelser derfra falder overens med (trommesolo) det religiøse højre som støtter Bush. Lidt senere Erik Lund om amerikansk ny-kolonialisme på Grønland…

    Så slukkede jeg. Både ved emnevalg og tendens, minder P1 meget om en radioudgave af Dagbladet Information. En avis jeg ikke ønsker at betale for.

    Oploadet Kl. 21:29 af Anonym Københavner — Direkte linkSkriv!
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper