8. december 2008

“Socialdemokraternes holdning er fuldstændig klar på det punkt.”, sagde oppositionslederen

Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt sig ind i Socialdemokratiet, og hvor Helle Thorning-Schmidt og Henrik Sass Larsen gav hende en noget lunken modtagelse, så mente politiske kommentatorer omvendt, at det var en styrkelse af partiet. Fra Politiken (4/12-08) – Fortiden indhenter Rosenkrantz-Theil

“… hendes nye partiformand, Helle Thorning-Schmidt, regner med, at Rosenkrantz nu vil tage afstand fra en aktion på Christiansborg i 2003, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) blev overhældt med rød maling på gangen på Christiansborg.

»Jeg kan lige så godt sige, at det regner jeg selvfølgelig med, hun vil nu. Jeg tager selv skarpt afstand fra det. Jeg mener slet ikke, det hører hjemme i et demokrati, så Socialdemokraternes holdning er fuldstændig klar på det punkt.«

Senere samme dag var hovedpersonen gæst i Aftenshowet på DR.

  • 4/12-08 Aftenshowet, DR – Pernille skifter til S.
  • Mads Steffensen, DR: Helle Thorning har jo opfordret dig i dag, har vi kunnet læse – til at tage afstand fra den her aktion der var mod Anders Fogh Rasmussen med malingen. Tager du afstand fra den? gør du det?

    Pernille Rosenkrantz-Theil: Nej, det gør jeg ikke. Jeg vil sige, jeg er sådan set enig med Helle i, at det er en dårlig ide at chikanere og være voldelig overfor politikere… men jeg vil ikke under nogen omstændigheder begynde at tage afstand fra alt muligt… så nej, jeg har ikke noget behov for at tage afstand fra alt muligt i historien.

  • 4/12-08 Jyllandsposten – Eksperter: Rosenkrantz-Theil er et scoop for S.
  • 

    18. december 2006

    Træk af tidens venstrefløjsapologi… og lidt om ‘familiefædre i uniform’

    Uhyrlighederne fortsætter. I Gratisavisen Dato kan man idag læse at TV2news med Nørrebro-urolighederne fik sin ilddåb og bestod. Et ekspertpanel bestående af Troels Mylenberg, Lisbeth Knudsen, Niels Krause-Kjær og Lotte Hansen gav alle pæne karakterer til nyhedskanalens dækning af hændelserne. Den dårligste anmeldelse (“et lille 9-tal”) gav sidstnævnte med følgende forklaring.

    “Der var ingen tvivl om, at politiet var helt indstillet på, at det her også var en kommunikationsindsats, som skulle foretages over for offentligheden. Men udsendelsen manglede folk fra den anden side. Og det trækker ned. Men en pressemeddelse, som blev sendt fra de unge, blev læst op fra enden til anden. Og det synes jeg var rigtigt godt.” (Lotte Hansen)

    En seriøs bredt favnende nyhedskanal kan selvfølgelig ikke forholde sig objektivt i en sag som denne. Når venstreekstremister hærger en bydel er de kriminelle, som samfundets udøvende magt skal tage hånd om efter bedste evne. Hvis Ungdomshuset har officielle talsmænd, så skal de naturligvis interviewes og holdes ansvarlig for voldshandlingerne, og hvis politiet overtrådte deres bemyndigelse så skal det undersøges. Men… begge parter er ikke lige gode om det, og det det siger sig selv TV2news ikke skal gøre sig selv til talerør for Ungdomshusets propaganda.

    Sangen er hørt før. Da de danske mediers dækning af Irak-krigen for et par år siden blev udsat for akademisk behandling, lød konklusionen at medierne formidlede et borgerligt syn på krigen. Problemet var også her at der ikke var balance i kildevalget. De danske medier brugte hovedsageligt amerikanske kilder, og inddrog kun sjældent irakiske. Troværdighed og ansvarlighed er nøgleord her. Amerikanske kilde kan holdes ansvarlig for en eventuel usandhed – det irakiske informationsministerium leverede ikke andet.

    Lotte Hansens ønske om mere ligevægt er absurd. Den ene part brænder bål i gaderne – den anden part gør gaderne sikre for udenforstående. Hun er desværre ikke den eneste der retorisk er villig til at gå langt for at tækkes venstreradikale. Det sidste døgn har TV2news bragt interviews med sociologen Rene Karpantschof (eks-autonom) og politisk redaktør Kaare R. Skou i det man på MTV ville kalde heavy rotation.

    Karpantschof fortæller at politiet valgte at håndtere sagen så de med sikkerhed fik konfrontationen, og delte på den måde sol og vind lige. Kaare R. Skou var næsten værre. Han opfordrede Faderhuset og Ungdomshuset til at udvise fornuft, hvorefter han argumenterede for det fornuftige i at Faderhuset købte et tilsvarende hus et andet sted i København.

    Åbner man MetroXpress idag, så fortsætter Troels Mylenberg lyrikken i sin klumme.

    “Sagen om huset er et eksempel på det let påvirkelige og indimellem med rette højt besungne danske gummidemokrati, der ofte styres af dem, der engagerer sig mest… Men nogle gange virker rettens ord ikke – slet ikke, når det gælder unge mennesker, der bærer en oprørstrang i sig. Unge som på deres egen provensielle danske facon udgør Københavns vildeste subkultur, og som politisk generelt ligger noget til venstre for Enhedslisten. Eksempelvis kæmper mange af de unge i kredsen omkring Ungdomshuset indædt for afskaffelsen af penge og andre af den slags utopiske mærkesager, der ikke ligefrem letter deres færd mod at blive taget alvorligt i nationens besluttende kredse. De kredse, hvori politik som hovedregel ikke længere handler om idealer og visioner for fremtiden, men mere om at tækkes de store vælgergrupper i friværdidanmark.”

    Når ejendomsretten også gælder venstreradikale, så har Danmark et ‘gummidemokrati’. Når anti-demokratiske venstreradikale maskerer sig og kaster med brosten, så er det blot udtryk for at de har ‘idealer og visioner for fremtiden’. Jeg væmmes, ikke bare over klummen, men over at den mand er leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet.

    Så er der de personlige beretninger. I samme avis kan man læse følgende…

    Min datter er en lille splejs på 50 kilo, og at det virkelig skal være nødvendigt med så stort et politiopbud at slå på sådan en lille pige, det har jeg svært ved at forstå. Lars Jensen, der bebudede et retligt efterspil, efter hans datter angiveligt var blevet slået tre gange over ryggen af politiet og måtte tilses af en læge.”

    Intet er mere patetisk end klynkende forældre der kritiserer politiet for at løse et problem, de selv har været med til at skabe. Der er sågar oprettet en forening til formålet, og det er skønt at læse Ekstra Bladets Hans Engell for en gangs skyld træder i karakter. Engell kalder foreningen ‘forældre mod politibrutalitet’. ‘Sorteplov’ var på stedet lørdag eftermiddag, og giver i en debat (#8) her på siden følgende beretning om det han husker som ‘Forældre mod politivold’.

    “Det myldrede med folk på Nørrebros Runddel, og jeg vil anslå at ca. halvdelen var autonome. Men det er kun et skøn for at var meget rodet. En gruppe gjorde sig dog særligt bemærket, nemlig nogle ældre personer som alle bar veste med hvide refleksstriber og en stor firkant bagpå hvor der stod: ”Forældre imod politivold”. De stod og diskuterede med en gruppe autonome (jeg talte til 4 forældre – tre mænd og en kvinde) mens de kiggede ud over Nørrebros Runddel. Jeg hørte ikke hvad de sagde til hinanden, men der blev peget ud på nogle juletræer som lå i lyskurven og en af de autonome som de snakkede med løb ud og gav en besked videre. Ud fra den måde hvorpå der blev givet beskeder til og fra gruppen med ”Forældre imod politivold” var det tydeligt at forældrene var indblandet i hvad der skete på Nørrebros Runddel.

    Jeg ved ikke meget om denne gruppe ”Forældre imod politivold”, men jeg mener at de selv hævder at være observatører. Så jeg kunne ikke lade være med at tænke at de virkede mere som organisatorer end observatører. Og så var det at jeg opdagede noget meget mærkeligt og det var hvor sure og truende disse ”Forældre imod politivold” var. De kiggede ikke imod politiet, men derimod så de hen på almindelige folk på pladsen som havde kigget på dem ”for længe”. Det var tydeligt at ikke-autonome skulle ikke have lov til at kigge på dem. De drejede sig skiftevis hele vejen rundt og stirrede truende. Andre end jeg var opmærksomme på at gruppen med de autonome og ”Forældre imod politivold” forældrene var dem der styrede det hele, for jeg så en hel del andre ”almindelige folk” som i en fart kiggede et andet sted hen.”

    Autonome i alle aldre har selv valgt at være tilstede. Politiet havde ikke et valg, og man må altså lige huske på at betjente ofte er ‘familiefædre i uniform’. Mon denne familiefar kommer uskadt hjem til sine børn…

  • 16/12-06 Uriasposten – TV2news fik sin ilddåb og dumpede fælt…
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper