10. februar 2017

Frustrerede Arne Jensen til Peter Brixtofte (1991): “Hvor mange kan vi tage og hvornår stopper det?”

I forbindelse med Den Danske Forenings 25 års-jubilæum i 2012, lagde foreningen en række optagelser online fra 1991. Det være sig eksempelvis en Arne Jensen der går i rette med liberale Peter Brixtofte med ordene: “Hvor mange kan vi tage og hvornår stopper det?” Foreningen pointerer at optagelserne ikke er blevet uaktuelle, og det kan tages helt bogstaveligt. Luftige idealer trumfer stadig danskernes hævdvundenne ret.

Torsdag formiddag var der debat i Folketinget om ‘B 48’, lovforslag om loft for tildeling af danske statsborgerskaber. Dansk Folkepartis Christian Langballe argumenterede for at danskernes tarv måtte være det essentielle, og min bedre halvdel forsøgte to gange at få Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth til at sætte tal på en eventuel maks-grænse for tildelingen: “… hvis man ikke sætter en grænse, er adgangen jo egentlig ubegrænset.” og lidt senere “Er der en grænse for, hvor mange vi skal optage?” Svaret var helt i Brixtoftes ånd: Nej til et ‘arbitrært tal’.

Ole Hasselbalch, Den Danske Forening: … noget som kom fra Radio Falkon her for nylig. Det er Peter Briftofte, Venstres Peter Brixtofte, som er i studiet. Og således får lytterne lejlighed til at stille spørgsmål til ham. Peter Brixtofte har været anset for at være en af de politikere, som er mest kritiske overfor den nuværende udlændingelov og altså ønsker den strammet. Men prøv nu at høre her hvordan det går, når han kommer i clinch med Arne Jensen, som lytteren hedder. …

Arne Jensen, lytter: Men nu skal De høre her, jeg har et problem, som jeg gerne vil have, de løser for mig. Os’ for mange andre danskere.
Nu siger vi jo nok med hensyn til indvandrere, at vi skal skaffe titusinde arbejdspladser herhjemme til almindelige danskere, hvad det nu er. Men der kommer jo stadig titusinde fremmede ind i landet. Nu spørger jeg så dem: Hvor mange kan vi tage og hvornår stopper det?

Peter Brixtofte: Først vil jeg sige tak for dine pæne ord. Det er sådan, at det ikke er noget problem for Danmark at have indvandrere, hvis indvandrere lærer det danske sprog og kommer i arbejde, fordi – det vil jeg godt sige – jeg kender mange indvandrere… Langt de fleste er ligesom de fleste danskere interesserede i at yde en indsats, arbejde og tjene deres egne penge. Dét, der er problemet er mange ikke kan sproget. Det er det helt grundlæggende problem. Selvom vi i løbet af de kommende år kunne komme af med vores arbejdsløshedsproblem, så ville der stadigvæk være det restproblem, at vi havde indvandrere, som ikke kunne få arbejde, fordi de ikke kan sproget. Derfor er det så utrolig vigtigt, vi sikrer, at man lærer sproget. Når børnene kommer ind i skolen, så lærer de dansk fra starten af, sådan så de efterhånden kan klare sig i skolesystemet. Og når de så kommer ud, kan de klare sig. Men der hvor der er problem, det er når man bliver gift, så får man sin kone til Danmark i en alder af f.eks. 20-22 år. Så er man ikke gået igennem vores skolesystem, og så har man så ikke lært sproget.

[…]

Arne Jensen: Det vil så sige, at hver gang der kommer en op i landet, så kan man gange det med tre? Faktisk, jo ikke? Med familiesammenføring.

Peter Brixtofte: Jo, men jeg mener ikke, at det er et problem i sig selv at mennesker har en anden hudfarve eller de har en anden…

Arne Jensen: Ej, men det har ikke noget med det at gøre. Jeg er 68. Jeg får hverken mere eller mindre ud af det. Det er ikke det jeg snakker om. Jeg snakker for mine børn og børnebørn. Jeg så i fjernsynet ovre i Århus, at de havde 519 i skole, men om fem år ville der være 5000! Hvad ender det med til sidst? Jeg spørger kun Dem om at få et konkret svar. Der var indvandrerstop fra 1973. Nu kalder I dem ikke flygtninge mere, nu kalder I dem indvandrere. Hvornår stopper det?

Peter Brixtofte: Der er indvandrerstop.

Arne Jensen: Men hvornår stopper I? Det er indvandrere, tag og gå en tur ned af Vesterbrogade…

Arne Jensen: Er der det?

Peter Brixtofte: Den eneste måde man kan komme ind i landet på er familiesammenføring. Det vil sige som du selv sagde. Forældre, ikke os?

Arne Jensen: Hvorfor stopper I det ikke? Det jo, det jo vanvittigt det der. Det er jo en bombe under landet. Kan I da ikke se det? Få da øjnene op og vær ærlige. Det der, det går ikke. Vi kan ikke have det! Vi har nok, vi kan ikke klare det. Vi skylder en halv billion væk, og I bliver ved med at ligge og fodre for alle mulige rundt omkring.

Radio Falkon, vært: Nu tror nok Hr. Jensen vi lige må have…

Arne Jensen: Ja men det er sgu et hjerteproblem for mig, for mine børnebørn.

Peter Brixtofte: Jamen prøv lige at hør.

[…]

Peter Brixtofte: … Hvis man skulle lave begrænsinger der, så skulle man forbyde folk at gifte sig med nogen fra et andet land. Og det vil jeg sige, det kan jeg ikke være med til, en sådan regel. Jeg synes, at man skal kunne gifte sig på tværs af landegrænser.

Arne Jensen: Altså gå hjem i udlandet og gifte sig og komme med hende herop sammen med forældrene?

Peter Brixtofte: Ja, hvis man bor her i landet.

Arne Jensen: Så rejse hjem og tage en kone og så komme herop til. Det er sådan, det foregår.

Peter Brixtofte: Ja, men det kan vi jo ikke blande os i.

Arne Jensen: De siger jo, at vi bliver så beriget, hvis vi bliver indavlet i dem. Men de vil jo ikke have danskere…

Peter Brixtofte: … Det jeg siger er at…

Arne Jensen: Nej, I er for feje. I tør ikke at sige det tre en halv million danskere, de mener. I tør ikke sige det. Tag en folkeafstemning om det, så kan I høre, hvor mange der er af min slags! Jeg er ikke racist. Jeg betaler til et barn nede i Nordafrika. Og der betaler jeg hver måned 200 kroner. Jeg er ikke racist. Jeg vil gerne hjælpe dem i deres eget hjem. Men det herhjemme kommer til at gå udover vores egne små børn. Hvorfor tror de, at der er så mange der melder sig ind i private skoler? … Men det I laver er en forbrydelse mod landet, alle I politikere! I vil ikke vågne op og så se sandheden i øjnene. Og det er ikke en skid med racisme.



25. august 2016

Kronik af dr.phil. i Politiken: “Mit bud er, at det er ren og skær ondskabsfuldhed, som driver blå blok…”

I går gatecrashede jeg en Facebook-debat hos en fynsk journalist, blandt andet omhandlende Pernille Vermunds ‘væmligboer’-kommentar. Goebbels blev hurtigt nævnt, og der var også retoriske slag til Pia Kjærsgaard, der for en af debattørene personificerede en kampe mod almindelig høflighed og anstændig opførsel. Jeg var eneste dissident i tråden, der bar præg af en selvretfærdighed af en anden verden. Jeg kom til at tænke på debatten, da jeg læste et par af indboksens kronikker. Begge fra meget lærde mennesker, der skrev fra hver sin vinkel.

(Ole Hasselbalch i Jyllands-Posten, 24.august 2016 – Thorkild Kjærsgaard i Politiken, 25. august 2016)

Højrefløjen er bekymret for det danske demokrati

Den første er skrevet af Ole Hasselbalch, og var i Jyllands-Posten onsdag. han er tidligere formand for Den Danske Forening, og vil uden tvivl blive betegnet som højreorienteret. I kronikken påpeger han, at indvandringen vil smadre velfærdsstaten og på sigt det danske demokrati. Fra Overlever demokratiet?

“Det velfærdsniveau, som er avlet via tidligere generationers leven op til det demokratiske ideal, har skabt noget hos hovedparten af danskerne, der bedst kan karakteriseres som ligegladhed. Opfattelsen ser ud til at være blevet den, at de intet ondt kan vederfares, at det trods skyer i horisonten næppe vil gå helt galt, at andre tager sig af det fornødne, og at det vigtigste derfor er næste ferierejse og de regelmæssige fnadderudsendelser på tv’s underholdningsprogrammer.

Under disse forhold glider demokratiet af sporet. Uden borgernes aktive, kritiske deltagelse i den demokratiske proces, herunder deres aktive pres på politikere og medier ligger vejen åben for, at irrelevante eller rent ud usaglige påvirkninger kan bestemme en politisk stillingtagen, som rettelig burde bygge på virkelighedens krav. Politikerne kan f.eks. så i omgangen med hinanden skabe deres helt eget billede af denne virkelighed, lobbyister får frit spil til at omskrive den, og medierne kan uantastet op- og nedprioritere stof, ‘vinkle’ og evt. helt fortie.

Vi har gennem de seneste årtier set et sådant uvæsen udvikle sig på en måde, som nu må forventes at ville få ødelæggende konsekvenser.”

Venstrefløjen er bekymret for borgerlighedens iboende ondskab

Den anden kronik er skrevet af dr.phil. Thorkild Kjærgaard, der revser folk som Hasselbalch. Mediet er Politiken, der de seneste uger har problematiseret højrefløjens retorik. Fra Stuerene bliver de aldrig i den blå blok

“Der er kort sagt ingen smalle steder i Danmark, undtagen når det kommer til sociale ydelser som kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse, penge til flygtninge og den slags ting. Dér stopper festen! De foregående år har været en ubrudt kæde af nedskæringer, og det bliver ved.

Om få uger træder en nye kontanthjælpsreform i kraft med en bølge af store ulykker og små indbyggede børnetragedier i en værgeløs underklasse til følge. Og intet tyder på, at gribbene har fået nok. …

Mit bud er, at det er ren og skær ondskabsfuldhed, som driver blå blok og dens støtter. Skadefryden ved at se små folk, som man i toppen af samfundspyramiden ikke regner for noget, gå nedenom og hjem. Slaveherrens glæde ved at sparke nedefter, fornøjelsen ved at se skrøbelige eksistenser smadret, fryden ved at høre gråden hos de magtesløse, glæden ved at være ovenpå og sidde på flæsket, have magten og kunne køre andre over i deres store grimme biler, gøre ondt og slukke håb uden selv at komme i fare.

Ingen magt på jorden kan forhindre blå blok i at bruge sit flertal i Folketinget, som det passer dem. Jeg for min del finder dem afskyelige og frastødende, hele bundtet. De lugter.



18. august 2016

Lars Hedegaard om ‘hensigtsetik og konsekvensetik’: Hvor venlige er venligboerne?

Den Danske Forenings Ole Hasselbalch talte søndag for Dansk Samling på Hvidsten Kro, og argumenterede afslutningsvia for retten til hade. Han trak tråde til Hvidstengruppen, og påpegede at Marius Fiil ikke hadede nazisterne der skød ham, men det nazistiske system. Selvfølgelig er det legitimt at hade en religion der vil tage vores land fra os. Lektor Niels Vestergaard Thomsen var inde på lidt af det samme i gårsdagens Deadline, hvor han fik et par minutter til at forsvare sin hårde retorik mod venligboerne. Lars Hedegaard skærer pointen ud på Facebook.

Hvor venlige er venligboerne?
Der er to former for etik: hensigtsetik og konsekvensetik. Venligboerne er tilhængere af en etik, ifølge hvilken HENSIGTEN helliger gerningerne. Med deres servicering af uindbudte migranter beviser venligboerne, at de er gode mennesker, der blot vil det bedste.

Tilhængere af en konsekvensetik har et andet udgangspunkt: De overvejer, hvilke KONSEKVENSER det kan få for Danmark og danskerne at fylde landet med muslimer. Det er venligboerne aldeles ligeglade med, da de mener, at handlinger affødt af gode hensigter ikke kan få dårlige konsekvenser. Og skulle det vise sig, at den muslimske folkevandring fører til landets undergang, vasker venligboerne deres hænder og kaster sig over de landsmænd, der ikke var venlige nok.

Her står den politiske kamp. Presse, regering og Folketing står på venligboernes side.

Oploadet Kl. 11:33 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


8. maj 2016

Ole Hasselbalch: Vor tryghed er ikke en naturlov – “Vi er vidner til den velbjergede elites dødedans.”

Jyllands-Posten har gennem årene trykt mange fremragende kronikker, uden det har påvirket den offentlige debatdebat. Vi er lever i en post-faktuel virkelighed, hvor alle emner er lige væsentlige – afgift på oksekød, visumfrihed for 80.000.000 tyrkere, Justin Biebers frisure, nationalstatens demografiske erodering mv. Solid kronik af Ole Hasselbalch i Jyllands-Posten – Kollektivt afsind har grebet eliten.

“Da Folketinget vedtog udlændingeloven af 1983, som åbnede for massetilstrømningen fra Nordafrika og Mellemøsten, tænkte kun få på, hvad lovens konsekvenser ville blive. Dansk Flygtningehjælps formand Hans Gammeltoft-Hansen, der deltog i det forudgående udvalgsarbejde, fik i hvert fald uden større problemer besnakket partierne i Folketinget til at se bort fra det forbehold, udvalgsflertallet inkl. Højesterets præsident Peter Christensen anbefalede indføjet i det nye regelsæt: Der skulle kunne lukkes af, såfremt indstrømningen blev ‘omfattende’.

Søren Krarup, som på nationalt grundlag satte sig imod den nye lov, forvandledes til ‘den sorte præst’. Og dem, der med henvisning bl.a. til befolkningsprognoserne for landene syd for Europa forsøgte at få et folkeligt oplysningsarbejde i gang bygget på realiteter, blev gjort til racister, nazister og højreekstremister.

Resultatet ses ikke blot i de mange vitaminer, medierne nu dagligt bruger på historier om problemerne med de i hundredtusindvis ankomne. …

Hvis man vil holde sig orienteret og undgå et lag af omskrivninger, tilslørende adjektiver og skæv- eller fejlidentifikationer af centrale problemstillinger, må man således meget langt støtte sig til private mailkæder og alternative hjemmesider. Det er, som om et kollektivt afsind har grebet den danske politiske og mediemæssige elite. Som om denne er ude af stand til at begribe, at den velfærd og tryghed, vore forfædre skabte, ikke eksisterer som en naturlov, samt at problemer af den beskaffenhed, vi nu står over for, ikke bare kan snakkes væk.

Indpasning af fremmede i det danske samfund sker f.eks. ikke bedst ved at understøtte dem i bevarelse af værdier og vaner, der er i lodret modstrid med de danske, sådan som det foregår i dag. Tværtimod sker det kun ved konsekvent af forlange vore værdier og vaner respekteret – uanset protesterne fra de kredse, der lever af at ville det modsatte.

Rene vanvidsmennesker forsvinder heller ikke ved mild overtalelse og yderligere betaling til udsigtsløse ‘integrations’projekter, der gør det muligt for de vanvittige ikke blot at blive her, men også at blive ved med at være, som de er. Det sker tværtimod kun ved fysisk hjemsendelse eller internering af dem, der ikke indordner sig efter spillereglerne i det samfund, hvis frugter de er kommet for at nyde.

I den utilstrækkelige udstrækning, det efter hidtidig erfaring vil være muligt at få dem i job – selv med 40.000 kr. i statstilskud til arbejdsgiveren (JP 1/5) – vil de derfor fortrænge danskere, der så må flyttes til kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller anden overførselsindkomst. Hvornår har vi hørt mainstreammedierne påpege defekten i en sådan Ebberød Bank-plan? Senest har Folketinget så besluttet at sende danske soldater i aktion for at rette op på forholdene i Syrien, hvis unge mænd altså massivt søger hertil i stedet for at blive hjemme og selv bidrage til opretningen. De griner formentlig ad os hver morgen, når de vågner i asylcenteret.

Vi er vidner til den velbjergede elites dødedans. Havde vore forfædre handlet på den måde, der nu anses for ansvarlig politik, havde der ikke været noget at komme til Danmark efter nu. Og fortsætter det som nu, bliver der om føje år heller ikke noget at komme hertil efter. Det bliver så tværtimod vore egne børn, der må søge andetsteds hen for at kunne leve en anstændig tilværelse.

Hvornår sættes det på dagsordenen på Christiansborg og i mainstreammedierne, at det er kommet så vidt, at der kun tilbagestår to valg: Enten accepterer vi landets ødelæggelse. Eller også sættes der totalt stop for flere ‘flygtninge’, familiesammenføringer mv. samtidig med at de, der ikke vil leve efter danske normer, hjemsendes eller isoleres, indtil de selv rejser.

Dette uhyggelige valg, som de såkaldte ‘humanister’ fra 1983 altså har stillet os over for, havde ikke været nødvendigt, hvis de, der i de sidste 30 år bar de gyldne kæder, havde vist en smule rygrad og omtanke. Men nu står vi altså over for valget.”

Oploadet Kl. 09:37 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


9. november 2015

Hasselbalch: Vi kommer i mindretal – “længe forinden vil.. det fredelige Danmark vil være en saga blot”

Kronik af Ole Hasselbalch i mandagens Jyllands-Posten – Sidste udkald for Europa.

“Der kommer i skrivende stund ca. 100 asylsøgere til Danmark hver dag. Det svarer til 36.500 om året, som det antagelig vil være umuligt at få ud igen. I 2014 fødtes i Danmark 56.870 børn – inklusive børn af immigranter.

Hvad de nyankomne vil koste, vides ikke. Daværende social- og integrationsminister Karen Hækkerup stoppede i 2013 arbejdet med at få klarhed over prisen for tilvandringen fra ikkevestlige lande. Ud fra en officiel norsk beregning kan vi imidlertid gå ud fra, at de hver især påfører os en aflæselig udgift på 3,77 mio. danske kr. over et livsforløb. Hertil kommer de omkostninger, der ikke udskilles i de offentlige budgetter – overarbejdsløsheden, overkriminaliteten i direkte og indirekte skader, særbelastningen på folkeskolen og sundhedsvæsenet, belastningen på det sociale område i øvrigt osv.

De 14.000 syriske flygtninge, der kom sidste år, skal i henhold til hidtidig erfaring multipliceres i kraft af senere familiesammenføringer. Men alene disse 14.000 påfører altså over årene det danske samfund en udgift mindst i omegnen af 50 mia. kr. …

Muslimske immigranter har i reglen store tilpasningsproblemer og rummer et uoverskueligt voldspotentiale. Flere undersøgelser viser, hvad der gemmer sig i denne gruppe. Læs f.eks. bogen ‘Der var et Yndigt Land’ (2014) med massive henvisninger. Senest fremgår af JP 19/10, at 11,3 pct. af de herværende muslimer ønsker, at alene Koranen skal være fundament for dansk lovgivning, medens 26,5 pct. mener, at fundamentet skal være en blanding af grundloven og Koranen. I Mellemøsten ses, hvad sådanne holdninger indebærer.

Syrien havde i 1950 3,5 millioner indbyggere, i 2010 20,5 millioner, og der ventes at blive hele 32,5 millioner i 2100. Det ville svare til, at der var mellem 26 og 30 millioner indbyggere i Danmark – fem gange så mange som i øjeblikket. Hvordan ville her så se ud?

De nævnte facts og konsekvenser er i den grad ufattelige, at kun de færreste gør sig klart, hvad de indebærer. Uanset hvad nogen fatter eller ikke fatter, sker befolkningsudskiftningen imidlertid nu så hurtigt, at etniske danskere inden for en begrænset årrække vil miste flertallet og dermed magten på dansk grund. Allerede længe forinden vil velfærdssamfundet være kollapset, og det fredelige Danmark vil være en saga blot.

Implikationerne af folkevandringen til Europa er således rædselsfulde. Det er givetvis derfor, at de fleste vesteuropæiske politikere er ude af stand til at rumme dem mentalt og derfor ikke gør, hvad der skal til for at beskytte vor verdensdel. Disse politikere negligerer således, at tilvandringen har et omfang, der ikke lader sig tale væk, endsige at kosmetiske småforanstaltninger er som at hælde tevand på et brændende hus.

… Det, der nu sker, er blevet forudsagt i mere end 25 år. I Berlingske, Ekstra Bladet og Aktuelt lykkedes det f.eks. allerede omkring årsskiftet 1988-89 at få en sådan forudsigelse trykt i kronikform – inklusive uhyggelige detaljer i det, der udspiller sig i dagens Europa. Det krævede ikke større spåmandskunst – brikkerne lod sig umiddelbart hente bl.a. på FN’s informationskontor i København.

Ikke desto mindre var det uhyre vanskeligt at få publiceret den slags. Det blev endvidere ikke bragt i mainstreammedierne under forhold, der opfordrede til at tage forudsigelserne seriøst. I stedet for at efterse kilderne til dem håndterede redaktionerne således den slags stof, som om det var et overløb fra ekstremister.

… Socialdemokratiets udlændingeudvalg med Vibeke Storm Rasmussen som formand barslede ganske vist med et udkast til en udlændingerapport, der regnede med, at Danmark ved 2000 kunne komme til at stå med helt op til 400.000 immigranter fra den tredje verden (hvad der faktisk blev en realitet). Det førte imidlertid blot til, at hun blev udskiftet, hvorefter et nyt udvalg skrev en rapport, der afkalkerede de mangelfulde og misvisende, ja indimellem direkte løgnagtige informationer, som i en lind strøm flød ud fra de humanitære organisationers oplysningskontorer.”



23. oktober 2015

“… jeg siger dig mange tak for din tid, men redaktionen har desværre valgt nogle andre debattører”

Ingen der følger massemedierne kan være i tvivl om, at redaktører caster citerede forskere efter deres forventede ideologiske sindelag. Jeg har hørt om samfundsforskere, der bliver bedt om kommentere på højreradikale mordbrande, selvom udgangspunktet er uopklarede sager. Samme tendens er naturligvis ekstra stærk, når det gælder invitationer til paneldebatter. Ole Hasselbalch så faren tidligt, og er stadig lysår foran den acceptable offentlighed. Set på Facebook (Harry Vinter, 22. oktober 2015).

“Min ven Ole Hasselbalch blev inviteret til debat i DR. Men så måtte han pludselig ikke deltage alligevel.

Den 21/10 kom der en opringning fra en forhåndsinterviewer i DR, som gerne ville have Ole Hasselbalch med i programmet ‘Debatten’ fredag den 23. om den aktuelle flygtningekrise.

Hasselbalch erkærede sig villig til at stille op og blev dernæst spurgt af forhåndsintervieweren, hvad hans holdning var til nedbrændingen af asylcentrene i Sverige. Han svarede, at når de svenske myndigheder lader deres borgerne i stikken, er det forventeligt, at folk i de små lokalsamfund derovre forsvarer sig selv og deres familier mod at få hundredvis af ‘flygtninge’ ind, som vil ødelægge området.

Til forhåndsinterviewerens bemærkning om, at der er tale om mennesker, der flygter fra krig, konstaterende Hasselbalch med henvisning til tal, at det med den eksplosive befolkningsudvikling i Mellemøsten (konkret Syrien), vanskeligt kan undgås, at man dernede kommer op at slås indbyrdes. Vi løser ikke noget ved at lade disse mennesker forlade deres lande i stedet for at blive og kæmpe for at rette op på forholdene dér. Han konstaterede også, at ca. 4/5 af dem, der nu kommer til Europa, ifølge undersøgelser er unge, friske mænd, og at Jyllands-Postens nylige opinionsundersøgelse af muslimer viser, at en massiv del af dem, de er her i landet vil have Koranen som grundlag for dansk lovgivning. Hvad vil det føre til på sigt, hvis vi accepterer, at mængder af mennesker med den holdning slår sig ned her?

Forhåndsintervieweren anede tilsyneladende intet om disse forhold og bemærkede, at det, Hasselbalch sagde, var et ‘problem’. Kort efter kom en sms: ‘Hej Ole, jeg siger dig mange tak for din tid, men redaktionen har desværre valgt nogle andre debattører …’

Tilfældet viser igen-igen, hvad der foregår i DR:

Man opererer ud fra nogle tankeskabeloner mht., hvordan verden ser ud, som på centrale felter ikke svarer til den virkelige verdens indretning. Disse skabeloner forlanger DR imidlertid respekteret i sine debatudsendelser. Det gør i så henseende hverken fra eller til, om en mulig debattør er veldokumenteret – falder hans eller hendes svar i forhåndsprøvningen uden for skabelonerne, sorteres pågældende normalt fra.”

(Mordbrand på flygtningecenter i Boliden, Skellefteå, 10. september 2015: 36-årig kvinde fra Djibouti)

Oploadet Kl. 15:42 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


27. april 2015

Prof. Ole Hasselbalch: “Aktivisme er ikke min force, og hvis danskerne ikke gider tage sig sammen…”

Portræt af 70-års fødselaren Ole Hasselbalch i gårsdagens udgave af Jyllands-Posten – En skarp jurist og stridsmand for danskheden.

“På den ene side var og er han en højt respekteret ekspert inden for arbejdsret, foreningsret og samfundsforhold, og blandt hans flere end 50 bogudgivelser er centrale værker obligatoriske opslagsbøger…

På den anden side var han 1990-2000 en kontroversiel formand for Den Danske Forening, som tordnede mod den danske indvandringspolitik… Det var i den brede offentlighed højst upopulære synspunkter, men vi er nu nået dertil, at selv dronningen diplomatisk formulerer de samme synspunkter, som Den Danske Forening blev voldsomt kritiseret for for tre årtier siden. …

Men som Ole Hasselbalch skrev i sine afsluttende bemærkninger i sin personlige erindringsbog i 2003: ‘Aktivisme er ikke min force, og hvis danskerne ikke gider tage sig sammen til at drage de indlysende konklusioner af de informationer, der med så stort besvær og omkostning er lagt frem for næsen af dem, må de jo nok have lov til at dø i deres lænestole.’

(Professor Ole Hasselbalch til Mosbjerg Folkefest 2014; Mosbjerg.org)

Oploadet Kl. 06:22 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:


9. januar 2015

Mere islamistisk vold, flere bortforklaringer, men også info om jihad-begrebet, frygten for borgerkrig…

Terroraktionen i Frankrig udviklede sig i dag til to netop afsluttede gidselaktioner. Da DR’s radiokanaler tilsyneladende kun live-dækker sport, stillede jeg ind på Radio24syv, der i dag har fungeret som en slags TV2 News-radio. Niveauet var ikke højt, men selv blinde høns kan finde korn, og timelange udsendelser vil altid have lidt sandhed i sig. Nok så megen politisk korrekthed, kan ikke sløre virkeligheden.

(Gidselaktion i Kosher-supermarked ved 26-årige Hayat Boumeddiene og 32-årige Amedy Coulibaly)

Jeg lagde ud med en debat mellem Kristeligt Dagblads Erik Bjerager og SF’s Ozlem Cekic om herboende muslimers behov for afstandtagen. De var stort set enige, men fra hver sin vinkel. Førstnævnte pointerede blandt andet at langt de fleste muslimer i Danmark var gode demokratiske tilhængere af det liberale demokrati, men lidt senere kunne man høre Cekic rationalisere, at man jo ikke måtte ikke gøre det til et spørgsmål om Islam, for det ville kun skabe splittelse. Point taken: Muslimer er gode demokrater, i det omfang det er forenelig med islamiske dogmer.

Løbende rapporteredes fra Paris, blandt andet af Gertrud Højlund og Thomas Noppen. Gennemgående ekspert var Hans Jørgen Bonnichsen, der intet konkret kan få over sine læber, og derfor tvinger sig selv til at aflire banaliteter.

Overstuderede kulturmarxister var selvfølgelig også en del af dagens ekspertpanel, men de lød overraskende defensive. Rasmus Boserup sagde intet absurd, og selv Brian Arly Jacobsen understregede, at (islamiske) terrorister ikke er motiveret af fattigdom og social ulighed. Dominique Bouchet vævede om identitetsproblemer, men Thomas Jøhnk Hoffmann var forbavsende virkelighedsnær. Han lagde ud med at fortælle, at martyr-begrebet kendes fra alle religioner, at den første martyr var Jesus, men understregede så, at martyriet indenfor Islam (shaheed) er koblet på jihad-begrebet. At det ikke drejede sig om at dø for sin religion, men om at dø i kampen for Islam.

To af dagens mange journalister/eksperter nævnte blandt andet risikoen for borgerkrig. Noget Mogens Glistrup skrev om i 1980’erne, hvad Lars Hedegaard, Mogens Camre og Ole Hasselbalch netop har udgivet en bog om. Det går langsomt fremad, og en hævet Koran ved onsdagens demonstration på Place de la République, medførte angiveligt buh-råb fra vrede franskmænd. På samme måde fortælles det, at der i dag opstod skænderier og håndgemæng mellem arabere og jøder udenfor politibarrieren ved Kosher-supermarkedet. Franske medier har sikkert flere detaljer.

Fremhæves negativt må professor Mark Sedgwick, der har boet det meste af sit voksne liv i Egypten, og ifølge en boganmeldelse konverterede til Islam i 1990. Hans islamiske navn er ‘Abd al-Azim’ (Abd, arabisk for slave), og de formidlingsmæssige bidrag er rendyrket apologi. Her fra Ekstra Bladet – Islam-professor: Angrebet har intet med islam at gøre.

“Ekstra Bladet har talt med Mark Sedgwick, professor på Aarhus Universitet med speciale i islam. Ifølge professoren er det svært at sige noget generelt omkring, hvorfor nogle muslimer tyer til vold i disse situationer. … Ligesom kærligheden til Jesus findes i forskellige former, er der forskellige former for islam. I de to største trosretninger, Sunni- og Shia-islam ser man forskelligt på tegningerne.

– Mange Sunni-muslimer tror på, at man skal holde sig fra at visualisere islams profeter. Og blandt nogle følgere i Shia-islam er der ikke unormalt at have billeder af profeter. Derfor kan man ikke sige, at alle muslimer bliver stødt over tegningerne af Muhammed, siger Sedgwick. …

– Der er tale om mennesker, der har fortolket deres religion, som de selv har lyst til, siger Sedgwick, hvis bekymring skal findes andetsteds.

– Tidligere terrorangreb i Danmark har været begået af folk, der ikke har været de skarpeste knive i skuffen.”

(Islamforsker Mark ‘Abd al-Azim’ Sedgwick; Youtube, Studies in Comparative Religion)

“Terrorisme er ikke opfundet af muslimer…” (Terrorisme før 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

“Terrorangrebet den 11. september 2011 kunne have været forudset… Terroristerne håbede nemlig, at USA’s præsident Bush ville kalde kampen for et korstog mod islam, og de fik ønsket opfyldt…” (Terrorisme efter 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

Bonus-info: Blandt de Ph.d-studerende ved Sedgwicks institut er konvertitten Kasper Mathiesen, der i en opdatering på Facebook mere end antyder at de senere dages begivenheder er en ‘false flag’-aktion iscenesat af Mossad.



30. november 2014

P1: Vi har taget indianernes land, lød det fra aldrende skulptør, som argument for islamisk indvandring

P1 Debatten havde i mandags inviteret forfatterne bag ‘Der var et yndigt land’ i studiet, til en en debat om Islam og islamisk indvandring. Lars Hedegaard var syg, men Mogens Camre og Ole Hasselbach gjorde det glimrende på en lidt billig baggrund. De seks lytterkommentarer bestod mestendels af folk der var midaldrende da debatten startede 90’erne, og værdipolitisk befandt sig alenlangt fra den gennemsnitlige dansker.

Kommentarene på Facebook følger mønsteret. Ingen konkret debat om forfatternes argumentation eksempelvis i forhold til demografi, blot et masse skældsord på baggrund af konklusionen. Enkelte vil forbyde Dansk Folkeparti, andre vil nægte forfatterne adgang til public service-organer. Flere påpeger Ole Hasselbalchs arrogance, men den er helt på sin plads, når han udsættes for en aldrende skulptør uden virkelighedsfornemmelse.(Grafik: Spydpigen) Debatten kan høres her (47 min)

Christian Schou, P1-vært: Så siger jeg velkommen til Henning Lyhne fra Ganløse. Goddag.

Henning Lyhne Christensen: Goddag. Der blev lige sagt at muslimerne ikke vil integreres i det danske samfund. Når jeg tænker på alle de europæere, danskere og andre blegansigter der rejste ud, så har de jo ikke ville lade sig integrere. Danskerne som rejste til Amerika, de lod sig ikke integrere i det indianske samfund, og dem der rejste til Australien, er ikke integreret i det aboriginske samfund. Så det er dobbeltmoral.

Christian Schou: Det er dobbeltmoral, de herrer. Hvad siger I?

Ole Hasselbalch: Altså, må jeg få lov at sige noget. Jeg forstod overhovedet ikke hvad det er Henning Lyhne taler om. Altså danskerne i USA lod sig jo netop i stor stil integrere i det derværende amerikanske samfund, som jo simpelthen overtog det indianerne havde af områder. Det er jo den situation vi skal undgå. … Situationen i Mellemøsten er katastrofal. Nu kommer der et hav af syriske såkaldte flygtninge. Syrien havde i 1950 3,5 mio. indbyggere, nu har de næsten 20 mio. indbyggere. Det ville svare til at vi i Danmark havde næsten 30 mio. indbyggere i dag. Hvordan ville Danmark så se ud. Der er simpelthen ikke plads til de mennesker i Mellemøsten. De kan ikke skabe sig et erhvervsmæssig grundlag. De har et fuldstændigt uholdbar opfattelse af hvordan man skal skabe moderne samfund.

Christian Schou: Men, Ole Hasselbalch.

Ole Hasselbalch: – de problemer kan vi ikke løse, og vi kan slet ikke løse det ved at tage dem herop.

Christian Schou: Sådan som jeg hørte Henning Lyhne, så var hans pointe, at når vi danskere gennem årene havde rejst ud, så slår vi os også ned sammen, og skaber ghettoer. Hvad siger du til det?

Ole Hasselbalch: Arh men, det er jo netop det vi ikke gør. Altså vi har ladet os integrere i det store amerikanske samfund,og det er jo velkendt at der slet ikke er de samme problemer når det drejer sig om danskere der slår sig ned derude. De har måske en dansk forening de første par generationer, og så er de fuldstændigt assimilerede.

Christian Schou: Henning Lyhne?

Henning Lyhne Christensen: Ja! Altså. Amerika tilhører indianerne der boede der, og så skulle man integreres i den indianske kultur. Men det gjorde man ikke, man lavede et folkemord og udryddede indianerne og det samme har man gjort i Australien. Så altså, det er så det værste vås at bringe til torvs. Altså…

Christian Schou: – Men Henning

Henning Lyhne Christensen: Nu er de kommet her og…

Ole Hasselbalch: Må jeg spørge dig hvad det har med sagen at gøre, altså jeg forstår det ikke.

Henning Lyhne Christensen: Hvad det har med sagen at gøre! Det er altså.

Christian Schou: Henning Lyhne, jeg skruer lige lidt ned for dig. I virkeligheden så bringer du en pointe frem, som også står i Jeres bog, de herrer. I nævner selv indvandringen til USA i sin tid, da folk fra Vesteuropa begyndte at kolonisere landet. Pointen er jo så set med Jeres øjne, at det altid er den indtrængende indvandring som i virkeligheden bliver den dominerende kultur. Det er jo ikke indianernes kultur som dominerer i USA i dag. Ikke sandt, Mogens Camre.

Mogens Camre: Jeg synes Henning Lyhne vender det lidt på hovedet. På sæt og vis så bekræfter han jo det vi siger, at man ikke kan have et multikulturelt samfund. Det vil ikke kunne fungere.

(Henning Lyhne Christensen, født 1931, skulptør og billedkunstner; Facebook, Hjemmeside)

Flere citater.

“Min far, han var soldat, han gik i land i 1944 på D-dag, og den dag der gik mange soldater i land, og 70 procent af den franske armé som gik i land – de var muslimer, de var fra Nordafrika. Mange af min fars kolleger de var muslimer, de var fra Indien. De gik i land, de var med til at befri Europa, og det de var med til at befri Europa fra, det var faktisk holdninger som Mogens Camre og Ole Hasselbalch synes er okay. Derfor synes jeg ikke hetz mod muslimer er okay. … Kofi Annan sagde Irak-krigen var ulovlig krig, og det var den også. Den ene dag var Saddam Hussein vores diktator, den anden dag der var vi i krig med ham. Det som er resultatet: Der er mange mennesker i Mellemøsten som er træt af, at vi blander os i deres problem. Det er en af de ting vi glemmer… Det jeg kalder hadefulde ubegrundede angreb på muslimer…” (Richard Stephen, 1. lytter)

“Jamen al det der vrøvl med at vi har ekstreme holdninger, og sammenligninger med nazisme. Jeg synes ikke jeg behøver kommentere det. Jeg får så mange positive kommentarer fra almindelige mennesker – jeg gentager, almindelige mennesker, som er fortvivlet over det der foregår, når det foregår i deres nærområde. Mange har fået ødelagt deres tilværelse, og jeg mener jeg skal varetage deres interesse, ikke alle mulige andre interesser. Og de beskyldninger som du retter mod os, dem vil jeg ganske enkelt skyde let henover. Den Danske Forening blev stiftet i stor udstrækning af folk som kom fra modstandsbevægelsen. Bladets redaktør kom hjem i de hvide busser efter krigen. For at sige det lige ud: Jeg gider ikke høre det vrøvl kære ven. (Ole Hasselbalch svarer Richard Stephen)

“Jeg er gennemgående ikke meget for at diskutere med folk, der postulerer af egen viden, der i virkelighed bare har karakter af forudindtagethed. Jeg vil godt have at man diskutere de her forhold ud fra de realiteter der ligger.” (Ole Hasselbalch svarer Fathi El-Abed, 3. lytter)

“Altså, jeg er jo ikke politiker. Min opgave er bare at få oplysningerne på bordet, og så må folk forholde sig til dem, og så må de gøre det de finder relevant i stemmeboksen.” (Ole Hasselbalch svarer Rasmus Køster Rasmussen, 5. lytter, der spørger hvad der skal gøres ved herboende muslimer)

“Jeg synes det er en stærkt forenklet analyse… Man prøver at skære alle muslimer over en kam, og det er jo helt grotesk at man parallelisere islanisme med muslimsk tro. Og derfor fremstår det overhovedet ikke sagligt.” (Viggo Fischer, Tidl. MF for Det Konservative Folkeparti, 6. lytter)

“Viggo Fischer! Forstår De ikke at det der sker i Mellemøsten, skaber krigen i Mellemøsten. Forstår De ikke, at det nødvendigvis vil skabe en masse mennesker som forsøger at komme væk derfra. Forstår De ikke nødvendigheden for, at De og det parti de i sin tid tilhørte og som de måske tilhører nu, forholder sig til det problem istedet for bare at lukke øjne og ører og tale om alle de der udemærkede ting i et perspektiv der er dybt forældet.” (Ole Hasselbalch svarer Viggo Fischer, 6. lytter)

De allerfleste mennesker. Det gælder også muslimer er flinke og rare mennesker. Men det er ikke de flinke og rare mennesker, de moderate, der bestemmer. Sådan var det heller ikke under Hitler. … Det er aldrig masserne der styrer.” (Mogens Camre)

“Vi er jo allerede i en borgerkrig. Man kalde det bare kriminalitet eller utilpassede unge, men i det små er der jo tale om en borgerkrig i de ramte områder. … Det defineres bare på en anden måde. … Hvad er grænsen? Det korte af det lange er at man i disse områder ønsker at leve efter sine egne regler.” (Ole Hasselbalch)



11. november 2014

Hedegaard et al: “De har gravet en grav for det danske folk, og snart risikerer de selv at falde i den.”

Lars Hedegaard er her der og alle vegne. Forleden bekendtgjorde han, at han til det kommende folketingsvalg stiller op som løsgænger i Sjællands Storkreds, og så sent som i lørdags trykte selveste Politiken en hæderlig portrætartikel. Han er også bogaktuel. Herunder et citat fra ‘Der var et yndigt land’, en 344 sider lang ‘beretning om truslen mod Danmark’ han har skrevet sammen med Mogens Camre og Ole Hasselbalch. Udgives af Den Danske Forenings Forlag, en af de kommende dage.

“I sit berømte værk fra 1919 om Politik som erhverv opstillede den tyske sociolog Max Weber en distinktion mellem ‘hensigtsetik’ og ‘ansvarsetik’. Hidtil har de danske politikere konsekvent henholdt sig til deres gode hensigter, når det gjaldt masseindvandringen og den påfølgende islamisering og samfundsopløsning. Konsekvenserne vil de ikke vedkende sig, for det var jo ikke det, de ville. De vill det gode og kan ikke stå til ansvar for, at konsekvenserne blev ganske anderledes end hvad de havde bildt befolkningen og måske dem selv – ind.

Men så let vil Weber ikke lade dem slippe. Politikerne må stå til ansvar for de forudsigelige konsekvenser af deres handlinger. Det samme gælder jo også for almindelige forbrydere, der står i en retssal. Politikerne kan måske undskylde sig med, at de ikke kunne forudsige konsekvenserne, da de i 1983 slog porten op for masseindvandringen af vildt fremmede – hvoraf mange ikke ville os noget godt. I dag kender de følgerne og alligevel fortsætter de.

Også de embedsmænd, der villigt implementerer politikernes beslutninger, og den presse, der lyver, skjuler og bortforklarer, pådrager sig et ansvar. Siden rettergangen i Nürnberg efter 2. Verdenskrig kan folk i de offentlige kontorer, i ansvarsfulde stillinger på universiteterne eller i retsvæsenet ikke undskylde sig med, at de blot fulgte ordrer eller implementerede den rådende retsorden – hvor umenneskelig og ødelæggende den end måtte være.

De har gravet en grav for det danske folk, og snart risikerer de selv at falde i den.

Sådan ser det måske ikke ud i dag. Men som Galileo Galilei citeres for at have sagt, efter at den katolske inkvisition i 1633 havde tvunget ham til at afsværge, at Jorden bevæger sig om Solen: ‘Eppur si muove’ – alligevel bevæger den sig.” (s. 343f)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper