18. august 2016

Lars Hedegaard om ‘hensigtsetik og konsekvensetik’: Hvor venlige er venligboerne?

Den Danske Forenings Ole Hasselbalch talte søndag for Dansk Samling på Hvidsten Kro, og argumenterede afslutningsvia for retten til hade. Han trak tråde til Hvidstengruppen, og påpegede at Marius Fiil ikke hadede nazisterne der skød ham, men det nazistiske system. Selvfølgelig er det legitimt at hade en religion der vil tage vores land fra os. Lektor Niels Vestergaard Thomsen var inde på lidt af det samme i gårsdagens Deadline, hvor han fik et par minutter til at forsvare sin hårde retorik mod venligboerne. Lars Hedegaard skærer pointen ud på Facebook.

Hvor venlige er venligboerne?
Der er to former for etik: hensigtsetik og konsekvensetik. Venligboerne er tilhængere af en etik, ifølge hvilken HENSIGTEN helliger gerningerne. Med deres servicering af uindbudte migranter beviser venligboerne, at de er gode mennesker, der blot vil det bedste.

Tilhængere af en konsekvensetik har et andet udgangspunkt: De overvejer, hvilke KONSEKVENSER det kan få for Danmark og danskerne at fylde landet med muslimer. Det er venligboerne aldeles ligeglade med, da de mener, at handlinger affødt af gode hensigter ikke kan få dårlige konsekvenser. Og skulle det vise sig, at den muslimske folkevandring fører til landets undergang, vasker venligboerne deres hænder og kaster sig over de landsmænd, der ikke var venlige nok.

Her står den politiske kamp. Presse, regering og Folketing står på venligboernes side.

Oploadet Kl. 11:33 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


1. januar 2016

Hedegaards attentatmand BH og IS-jihadisten Rawand Dilsher Taher gik i gymnasieklasse sammen…

Manden der i 2013 forsøgte at likvidere Lars Hedegaard er sigtet og efterlyst, men der er stadig navneforbud, og jeg kan således ikke bringe hverken navn eller foto. Velresearchet historie i Jyllands-Posten, der også har nyt om Islamisk Stat-jihadisten Rawand Dilsher TaherDræbt dansk IS-leder gik i gymnasieklasse med eftersøgt attentatmand.

“Det ligner en typisk afgangsklasse fra sommeren 2006. På et københavnsk gymnasium har de glade unge netop fået deres studenterhue. … Lige bag rektor står en ung mand med en sort, langærmet bluse og med en sort, kortærmet polo oven på og smiler glad til fotografen.

I dag er han dræbt i Syrien som én af de 10 IS-ledere, den amerikansk-ledede koalition oplyser at have dræbt ved en række luftangreb den seneste måned. Ved siden af ham, skråt til højre bag rektor, står en anden ung student i kortærmet, stribet skjorte og sender, let ludende, et skævt smil i retning af kameraet. Han er i dag eftersøgt for mordforsøget på den islamkritiske danske debattør Lars Hedegaard og formodes at have tilsluttet sig IS.

(Rawand Dilsher Taher & BH, 2006)

En række klassekammerater fra gymnasietiden fortæller, at R. T. og B. H. var venner og talte meget sammen.

Én af dem husker, at R. T. klart var den mest udadvendte og talende af de to. Hun er i modsætning til de andre ikke så overrasket over, hvordan det gik R. T. Hun husker, at han gav udtryk for ekstreme og radikale holdninger.

‘Eksempelvis sagde han, at han gik ind for at få indført sharia-loven i Danmark. …,’ fortæller skolekammeraten. …

Mellem gymnasiet og studiet til maskinmester arbejdede R. T. ifølge sin profil på LinkedIn som sikkerhedsassistent i Københavns lufthavn fra august 2006 til foråret 2007. Det gjorde B. H. også på præcist samme tidspunkt.

Opdate.

(årgangsbilleder af ‘BH’ 2004-06, der optræder under et lignende, men ikke identisk navn)

Oploadet Kl. 20:33 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


1. november 2015

Lars Hedegaard: “Jeg tror, at Marx ville være klog nok til at indse, at islam er problemet.”

Mikael Jalving har interviewet Lars Hedegaard til Jyllands-Posten – Islam står og falder med kontrol over kvindekønnet.

“Attentatet har vendt op og ned på Lars Hedegaards tilværelse, men han fortsætter ufortrødent sin islamkritik, senest i erindringsbogen ‘Attentatet’, der er udkommet til strålende modtagelse – krydret med mere lunkne anmeldelser i Politiken og Information. Bogens analyse af islam begynder med sex, hvilket kunne få nysgerrige til at tro, at der findes en særlig kinky forbindelse mellem islam og kønsdriften. Lars Hedegaard anvender ikke selv adjektivet kinky, men siger:

Hvis man vil forstå islam, må man naturligvis tillægge sex samme betydning, som islams helligskrifter selv gør. Læser man Koranen, hadithen (beretninger om Muhammeds ord og gerninger, red.) og siraen (beskrivelser af Muhammeds liv, red.), vil man se, at islam er sygeligt optaget af den seksuelle kontrol over kvinderne. Faktisk kan man sige, at islam står og falder med denne kontrol. Hvis muslimske kvinder opnåede samme frigørelse som vestlige kvinder har tilkæmpet sig, ville hele denne vanvittige ideologi brase sammen. I min bog anstiller jeg nogle historiske betragtninger om, hvad den islamiske sexmoral udspringer af, nemlig af et beduinsamfund, hvor den enkelte stammes overlevelse afhang af magten til at erobre kvinder, der kunne forsyne stammens overhoved med krigere.’

Du skriver, at de fleste kulturer har haft slaveri på et eller andet tidspunkt, også de kristne. Hvad er det så, der gør den islamiske kultur til noget særligt i forhold til sex og slaveri?

Der er det særlige forhold, at Koranen betragtes som Guds endegyldige budskab til menneskeheden. Vi hører aldrig fra ham igen, og intet kan ændres eller tilføjes. Problemet er nu, at slaveriet, herunder det seksuelle slaveri, er sanktioneret i Koranen og altså en institution, som det ikke er tilladt mennesket at afskaffe. Hertil kommer, at Muhammed betragtes som det perfekte menneske, hvis handlinger er retningsgivende for enhver muslim. Og Muhammed holdt selv slaver, bl.a. kvindelige sexslaver. Det betyder, at andre muslimer er i deres gode ret til at gøre det. Det betyder naturligvis ikke, at alle eller flertallet følger Muhammeds eksempel, men ingen muslim har begået nogen synd, hvis han gør. Eller hvis han som Allahs sendebud dyrker sex med piger. ….’

Du lægger vægt på islam, mens andre fremhæver indvandringen som et økonomisk og socialt problem. Er det ikke mærkeligt, at en gammel marxist som dig synes mere optaget af ideer end af økonomi og sociale faktorer?

‘Det har også slået mig. Hvis Marx havde levet i dag, ville han givetvis have været nødt til at revidere sine teorier om sammenhængen mellem ‘de materielle grundforhold’, altså det vi kalder økonomiske og sociale problemer affødt af den muslimske indvandring. Han ville være tvunget til at stille sig et simpelt spørgsmål: Holder muslimer fast i en 1.400 år gammel ideologi, fordi de føler sig fattige og forurettede – eller lever de overalt i Europa i en social, kulturel og økonomisk parallelverden, fordi de er muslimer? Jeg tror, at Marx ville være klog nok til at indse, at islam er problemet. Man kan jo ikke integrere mennesker, der ikke vil integreres, uanset hvor mange penge man giver dem, eller hvor mange integrationsprojekter eller antiradikaliseringsinitiativer man poster penge i. Så længe muslimer bliver ved med at tro, at de kommer i helvede, hvis de fraviger et eneste af Muhammeds påbud, vil der være krig mellem islam og ikkeislam.'”



22. oktober 2015

Lars Hedegaard i Rushys Roulette – Latifa Ljørring om islams kvælertag, automatiseret tankegang…

Selvom bogaktuelle Lars Hedegaard vælger at deltage i Rushys Roulette på Radio24syv, så magter jeg ikke at høre en timelang debat med islamiske apologister såsom Tarek Ziad Hussein og Isam Bachiri, der ikke under nogen omstændigheder vil kunne acceptere kritik af Islam. Førstnævnte påpegede at Hedegaard anvendte ‘voldsomme generaliseringer’, og var ‘paranoia’ i sin opfattelse af Islam.

Her lidt fra en kronik om Islam af Latifa Ljørring, en marokkanskfødt muslim. Sproget er lidt anderledes, men hun er ligeså essensialistisk i sit syn på Islam som Lars Hedegaard. Fra Berlingske – Allahs vilje og religiøs indoktrinering.

“Det er ikke kun i det offentlige rum, vi nu ser mere og mere tydeligt, hvordan islam rækker ud i et kvælertag. … Jeg er bekymret over, at udviklingen går i negativ retning, når det gælder det voksende islamiske trossamfund. Jeg har været vidne til, at det går skævt for børn, der under hele deres opvækst bildes ind, at de er de bedste, sejeste, og Guds valgte, at deres ideologi skal overtage verden, og at alle andre er dumme, vantro og racister. For pludselig at opdage, at de er fanget af deres opvækst… At de ikke er så gode, seje og udvalgte. …

Lad mig tage udgangspunkt i en helt normal, nyfødt baby. I mange islamiske lande findes en skik, hvor man hvisker en bøn i øret på den nyfødte. Herved begynder processen med at skabe en muslim, og fra det øjeblik er den uophørlig. … Mellem femårsalderen og puberteten er tiden, hvor de grundlæggende ideer om godt og ondt, om verden er et godt sted eller ej, om andre folk kan forventes at behandle os rimeligt eller ej og så videre, bliver etableret. Attituder og følelsesmæssige respons bliver indkodet, og som anden slags læring bliver de automatiseret. Den form for etableret, vanemæssig og automatiseret måde at tænke og respondere følelsesmæssigt på betegnes ofte som ‘mentalitet’. En veletableret mentalitet er vanskelig at ændre efter puberteten…

Så hvad forventer vi os af mennesker, der har levet deres liv i et islamisk miljø? Først hører et barn sine forældre bede fem gange om dagen syv dage om ugen i alle 52 uger om året, og inden længe deltager børnene i dette og fortsætter med det resten af livet.

… Denne lærdom fylder muslimer og deres børn med en konstant frygt for at kunne ende som ikke-troende. At religiøs afvigelse er en fare, der kan ligge og lure for enhver til enhver tid og på ethvert sted. For farerne for at blive ‘de andre’ bliver hele tiden understreget, og ikke-tro spredes overalt i den muslimske verden. Islam oversvømmes med forbudt innovation, og samfundet undergår moralsk opløsning.

Derfor må og skal de vantro besejres, og verdenskalifatet skal genetableres. Israel skal udryddes fra Jordens overflade, for jøder og kristne er særligt farlige og slemme, selv om ingen ikke-troende dog nogensinde bliver anset for god eller uskyldig. Ethvert land, som en muslim har sat fod i, forbliver et muslimsk land, da udbredelsen af islam er en religiøs forpligtelse. Det betyder så også, at der ikke kan eksistere nogen lov eller regering, der ikke udspringer af Koranen, da Koranen kommer direkte fra Allahs mund, og derfor er perfekt, som den er. Alt menneskeskabt, enhver lov eller regering, der ikke udspringer af Koranen, er derfor falsk og uvederhæftig.

Dette fortsætter dag efter dag – uophørligt – fra børnene hører den første bøn i deres øre, og til de forlader deres forældre. Når de så forlader det ekstreme islamiske miljø, som de er rundet af, bliver de en del af et samfund, hvor denne tankegang er blevet automatiseret…

Oploadet Kl. 04:23 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


6. juli 2015

Mosbjerg Folkefest 2015: Stemningsbilleder…

Varmen gjorde det umuligt for 95-årige Svend Andersen at deltage i Mosbjerg Folkefest. Han blev erstattet af den norske frihedskæmper Jan Høeg, der trods sine 92 år holdt en bevægende tale om sin personlige udvikling fra national folkehelt til marginaliseret dissident. Mikael Jalving måtte desværre også melde afbud, og med god styring af konferencier Erik Troldhuus lykkedes det at holde den lidt for ambitiøse tidsplan.

Herunder en række indtryk fra dagen.



22. januar 2015

Verden ifølge Information: Venstrefløjen skal støtte tørklædeklædte muslimers kamp mod islamisering

Det er fint med selvransagelse på venstrefløjen, men grafikken understreger blot hykleriet. Det er rigtigt at Informations læsere har tiljublet multikulturen, men det er altså ikke rigtigt at tørklædeklædte muslimer demonstrerer mod islamisering. Det er sådan set en integreret del af problemets kerne (hvad Lars Hedegaard mfl. har påpeget i årevis), at tørklædet jo netop ikke bare er 30 gram stof. Fra dagens Information, der i øvrigt kun tager udgangspunkt i moderate muslimers frihedsrettigheder, ikke det land kommende generationer af danskere skal leve i – Venstrefløjens forfejlede og usolidariske beskyttelse af muslimerne.

“Venstrefløjen er kommet under pres i debatten om islamkritik efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i sidste uge. Det mener en række venstrefløjsdebattører og iagttagere, der ser nye og tydeligere skillelinjer på venstrefløjen, når det gælder religionskritik og ytringsfrihed.

Det er den multikulturalistiske del af venstrefløjen, der har domineret de sidste 20 til 30 år, der er trængt, mener lektor i historie, Jakob Egholm Feldt, som forsker i kulturkonflikter ved Roskilde Universitet og har fulgt islamdebatten tæt siden Jyllands-Posten trykte Muhammed-tegningerne i 2005.

‘Venstrefløjen har anbragt sig på en meget usikker isflage, fordi mange i de sidste 20-30 år har været forelskede i multikulturalismen. Postmarxismen har betragtet minoriteter – f.eks. muslimerne – som erstatning for den arbejderklasse, man i gamle dage kunne beskytte. Derfor er religiøse, dogmatiske og patriarkalske synspunkter blevet set som udtryk for visse muslimers sociale niveau, der ville forsvinde, når man satte ind med integrationspolitiske tiltag,’ siger Jakob Egholm Feldt

Samtidig er der kommet en ny erkendelse af, at det er usolidarisk over for moderate muslimer at betragte dem som et marginaliseret mindretal, der skal beskyttes – ikke forulempes af hånende karikaturer. Globale ekstremistiske netværk er ikke magtesløse, men magtfulde, lyder det desuden.”

(Udsnit af grafik set på Information.dk, 22. januar 2015)

“Grunden til, at man ikke kan støtte en islamkritiker som Lars Hedegaards tanker og ytringer, er, fordi han er konspirationsteoretiker.” (Jakob Egholm Feldt)

“Moderate muslimer er da dem, der om nogen mærker presset fra politisk islam. De har brug for allierede, der kan bakke dem op, i stedet for nogen der afviser enhver kritik af mørkemændene i deres egne miljøer som islamofobisk.” (Søren K. Villemoes)

“I de muslimske miljøer i Europa er der mennesker, der gerne vil bryde sociale mønstre. Hvordan kan man være kritisk over for, at de skal have de samme frihedsrettigheder som alle andre.” (Rune Lykkeberg)



9. januar 2015

Mere islamistisk vold, flere bortforklaringer, men også info om jihad-begrebet, frygten for borgerkrig…

Terroraktionen i Frankrig udviklede sig i dag til to netop afsluttede gidselaktioner. Da DR’s radiokanaler tilsyneladende kun live-dækker sport, stillede jeg ind på Radio24syv, der i dag har fungeret som en slags TV2 News-radio. Niveauet var ikke højt, men selv blinde høns kan finde korn, og timelange udsendelser vil altid have lidt sandhed i sig. Nok så megen politisk korrekthed, kan ikke sløre virkeligheden.

(Gidselaktion i Kosher-supermarked ved 26-årige Hayat Boumeddiene og 32-årige Amedy Coulibaly)

Jeg lagde ud med en debat mellem Kristeligt Dagblads Erik Bjerager og SF’s Ozlem Cekic om herboende muslimers behov for afstandtagen. De var stort set enige, men fra hver sin vinkel. Førstnævnte pointerede blandt andet at langt de fleste muslimer i Danmark var gode demokratiske tilhængere af det liberale demokrati, men lidt senere kunne man høre Cekic rationalisere, at man jo ikke måtte ikke gøre det til et spørgsmål om Islam, for det ville kun skabe splittelse. Point taken: Muslimer er gode demokrater, i det omfang det er forenelig med islamiske dogmer.

Løbende rapporteredes fra Paris, blandt andet af Gertrud Højlund og Thomas Noppen. Gennemgående ekspert var Hans Jørgen Bonnichsen, der intet konkret kan få over sine læber, og derfor tvinger sig selv til at aflire banaliteter.

Overstuderede kulturmarxister var selvfølgelig også en del af dagens ekspertpanel, men de lød overraskende defensive. Rasmus Boserup sagde intet absurd, og selv Brian Arly Jacobsen understregede, at (islamiske) terrorister ikke er motiveret af fattigdom og social ulighed. Dominique Bouchet vævede om identitetsproblemer, men Thomas Jøhnk Hoffmann var forbavsende virkelighedsnær. Han lagde ud med at fortælle, at martyr-begrebet kendes fra alle religioner, at den første martyr var Jesus, men understregede så, at martyriet indenfor Islam (shaheed) er koblet på jihad-begrebet. At det ikke drejede sig om at dø for sin religion, men om at dø i kampen for Islam.

To af dagens mange journalister/eksperter nævnte blandt andet risikoen for borgerkrig. Noget Mogens Glistrup skrev om i 1980’erne, hvad Lars Hedegaard, Mogens Camre og Ole Hasselbalch netop har udgivet en bog om. Det går langsomt fremad, og en hævet Koran ved onsdagens demonstration på Place de la République, medførte angiveligt buh-råb fra vrede franskmænd. På samme måde fortælles det, at der i dag opstod skænderier og håndgemæng mellem arabere og jøder udenfor politibarrieren ved Kosher-supermarkedet. Franske medier har sikkert flere detaljer.

Fremhæves negativt må professor Mark Sedgwick, der har boet det meste af sit voksne liv i Egypten, og ifølge en boganmeldelse konverterede til Islam i 1990. Hans islamiske navn er ‘Abd al-Azim’ (Abd, arabisk for slave), og de formidlingsmæssige bidrag er rendyrket apologi. Her fra Ekstra Bladet – Islam-professor: Angrebet har intet med islam at gøre.

“Ekstra Bladet har talt med Mark Sedgwick, professor på Aarhus Universitet med speciale i islam. Ifølge professoren er det svært at sige noget generelt omkring, hvorfor nogle muslimer tyer til vold i disse situationer. … Ligesom kærligheden til Jesus findes i forskellige former, er der forskellige former for islam. I de to største trosretninger, Sunni- og Shia-islam ser man forskelligt på tegningerne.

– Mange Sunni-muslimer tror på, at man skal holde sig fra at visualisere islams profeter. Og blandt nogle følgere i Shia-islam er der ikke unormalt at have billeder af profeter. Derfor kan man ikke sige, at alle muslimer bliver stødt over tegningerne af Muhammed, siger Sedgwick. …

– Der er tale om mennesker, der har fortolket deres religion, som de selv har lyst til, siger Sedgwick, hvis bekymring skal findes andetsteds.

– Tidligere terrorangreb i Danmark har været begået af folk, der ikke har været de skarpeste knive i skuffen.”

(Islamforsker Mark ‘Abd al-Azim’ Sedgwick; Youtube, Studies in Comparative Religion)

“Terrorisme er ikke opfundet af muslimer…” (Terrorisme før 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

“Terrorangrebet den 11. september 2011 kunne have været forudset… Terroristerne håbede nemlig, at USA’s præsident Bush ville kalde kampen for et korstog mod islam, og de fik ønsket opfyldt…” (Terrorisme efter 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

Bonus-info: Blandt de Ph.d-studerende ved Sedgwicks institut er konvertitten Kasper Mathiesen, der i en opdatering på Facebook mere end antyder at de senere dages begivenheder er en ‘false flag’-aktion iscenesat af Mossad.



28. december 2014

Undertegnede i stort tema om ‘Det nye højre’ i Jyllands-Posten: “Medierne er overfladiske og røde…”

Hele fire sider om ‘Det nye højre’ i dagens Jyllands-Posten, der med udgangspunkt i Morten Uhrskov præsenterer den nationalkonservative scene i Danmark. Undertegnede præsenteres som værende “stifter af den indvandrerkritiske hjemmesiden Uriasposten.net”, og citeres for min kritik af de danske medier. Fra dagens Jyllands-Posten – Landet stander i våde – eliten ved det bare ikke.

“Noget har ramt vores danske kultur. Noget, der æder os op indefra og udefra, og noget, der truer ikke bare dansk kultur, men hele den vestlige civilisation. Noget, der må bekæmpes. Så alvorlig ser verden ud i dag for nationalkonservative som Morten Uhrskov Jensen, blogger, debattør og politiker i foreningen Dansk Samling, der nu vil i Folketinget. …

Det er en bevægelse, som i løbet af de senere år er vokset frem fra blogs og tidsskrifter på nettet, til at sidde i tv-studierne, fylde debatsiderne på landets aviser, have selvstændige medier og nu er blevet en hel politisk bevægelse. Det er en gruppe mennesker uden fælles parti, men med en fælles kamp for nationens fremtid og mod fjenderne mod den – de kulturradikale, indvandringen, islam, medierne og mod Sverige som maredrømseksemplet på, hvor langt ud den politiske korrekthed har bragt vort broderfolk. Løst forbundet omkring netmagasinet uriasposten.dk, tidsskriftet Nomos, nyhedssiderne snaphanen.dk og Den Korte Avis, med egne blogs og ugentlige klummer i landsdækkende aviser som Jyllands-Posten og Berlingske, ses de mest i den virtuelle verden, men ellers trykker en del af dem også hænder i den fysiske verden, når Trykkefrihedsselskabet holder møder, på sommermødet ved Silkeborgsøen Mosbjerg og enkelte af dem også til den teologiske bevægelse Tidehvervs årsmøder.

Det er i de cirkler, man kan støde på debattører som Michael Jalving og Rune Selsing, der alle udgiver bøger og ihærdigt debatterer på deres blogs på jp.dk. Det er her, man kan møde Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holm, der er formand for Trykkefrihedsselskabet. Det er her, Uriaspostens Kim Møller gennemskriver dagens avisudklip. Og her, man fra universiteterne kan møde lektorer som Michael Böss fra Aarhus Universitet og Jesper M. Rosenløv, Casper Støvring og Søren Hviid Pedersen fra Syddansk Universitet.

Fælles for debattørerne er deres nationale udgangspunkt – eller ‘fædrelandet’ – og så deres høje uddannelsesniveau. De har stort set alle sammen en universitetsgrad…

(Jyllands-Posten, 28. december 2014: Et nyt højre på vej i Danmark)

Indtil videre er det kun Dansk Folkeparti, der har taget en del af disse debattører og tanker til sig, men ifølge Hans Hauge ligger de nationalkonservative generelt til højre for DF på indvandrerspørgsmålet.

‘Det minder måske lidt om en fransk konservatisme, men jeg synes ikke, man kan kalde det et nyt højre eller højreekstreme – jeg mener, man bliver nødt til at skille dem ad. Og faktisk tror jeg, der kan være en meget stor folkelig grobund for det her, selv om de ikke er slået igennem med et politisk parti endnu.’ …

Af debattører uden for Dansk Folkeparti er det kun Morten Uhrskov, der vil ind i realpolitik. Det skal ske med det gamle parti Dansk Samling, der blev stiftet af forfatter Arne Sørensen i 30’erne som et værn mod nazismen. Dansk Samling fik kun to perioder i Folketinget, fra 1943 til 1947, og siden har der været stille om partiet, der i dag reelt er en forening. Men Morten Uhrskov har i sinde at opstille partiet.

[…]

Der er en gennemgående kritik af de etablerede medier blandt dem – en kritik, der også har ført til nye medier uden om de gamle dagblade. Blandt andet for Kim Møller i Aarhus. Han etablerede i 2003 blogposten Uriasposten, der havde til formål at udstille de røde medier og journalister og fortælle danskerne, hvordan verden i virkeligheden så ud, men den er i dag endt som en mere bred nationalkonservativ blog. Bloggen har haft millioner af hits gennem årene.

‘Medierne er overfladiske og røde – det er de også i dag,’ siger han og kommer med et eksempel fra denne avis.

‘Se nu for eksempel Jyllands-Posten i dag, der skriver, at de sorte i USA blev lynchet fra 1882 og frem. Men der står ikke, at de blev det, fordi de var mistænkt for tyverier og forbrydelser. Det får vi heller ikke med i urolighederne i Ferguson. Nej, man vil hellere gøde jorden for det multikulturelle. Der er medierne ikke gode nok til at sige fra.’

Er det ikke bare, fordi medierne ikke er politiske?

Nej – det er et falsum. Medierne er ekstremt politiske. Se på den måde, de beskriver det politiske miljø. Vi bliver ofte betragtet
som højreekstremister, men der er meget kortere snor på højrefløjen end på venstrefløjen. Jeg ved ikke, hvor mange gange almindelige danske politikere eller debattører er blevet kaldt højreekstreme, men de allermest venstreorienterede kommunister og marxister må man ikke kalde venstreekstreme. En højreradikal er én, der hænger klistermærker op, en venstreradikal er én, der slår ihjel – det er medierne, der har reproduceret
det billede,’ siger Kim Møller.”



20. december 2014

Erhvervsleders, erfaringer: Det er nok ‘utopi’ at afghettoficere, integrere og inkludere muslimer…

‘Kend din fjende’, er overskriften på dagens leder i Jyllands-Posten, der næsten er et opkog af I krigens hus : islams kolonisering af Vesten, som Lars Hedegaard, Torben Hansen og Helle Merete Brix udgav i 2003: “Dimensionerne i det, der sker, og hvad der formentlig kommer til at ske, er så alvorlige, at kun få tør tænke tanken til ende.” Paradoksalt nok, men meget sigende for medielandskabet, så skriver Hedegaard ikke længere i de trykte medier.

Herunder et læserbrev i samme avis af en Svend Kirkegaard – Muslimer udsættes for gruppepres.

“Mine egne erfaringer er baseret på mere end 20 års arbejde i forskellige verdensdele, heraf ni år i afrikanske lande, seks år i muslimske lande samt Asien og Sydamerika. Mit arbejde har været som operationel leder inden for lavteknologiske virksomheder med fortrinsvis kvindelige ansatte (300-2.000). …

Imellem mine udstationeringer har jeg haft ansættelse inden for tilsvarende industrier og i stillinger i Danmark. Her har min oplevelse været en ganske anden. Baseret på mine gode erfaringer fra muslimske lande forsøgte jeg adskillige gange at ansætte ansøgere fra disse lande. …

For mandlige ansatte med muslimsk baggrund var min erfaring, at de levede op til mine forventninger, indtil de havde optjent de timer, der kræves for at opnå arbejdsløshedsunderstøttelse, hvorefter de begyndte at have større fravær, skabe konflikter mellem medarbejdere o.l.

Efter samtaler med de ansatte, før og efter de havde forladt arbejdsforholdet, erfarede jeg, at de følte et gruppepres fra venner og familie; at det var sådan, man brugte systemet, når det nu fandtes. …

Med de kvindelige ansøgere var det et andet billede, der tegnede sig. Ofte kom de i større grupper udsendt af arbejdsformidlingen for derved at opfylde deres ‘kvote’ om et vist antal dokumenterede ansøgninger.

Som regel var der en ældre kvindelig leder af gruppen. Lederen gav de andre i gruppen instruktion om at trække tørklædet langt frem i panden, selv om de før ankomsten ikke havde båret tørklæde. Ved interviewet overvågede lederen, at de andre i gruppen ikke blev for åbne eller viste for stor interesse, hvilket blev påtalt. Dette igen et eksempel på gruppepres. Hvorfor ikke bruge systemet, når det nu findes? …

I flere tilfælde, hvor jeg ansatte kvinder med muslimsk baggrund, skabte det hurtigt problemer, især med en intrigant opførsel. I ganske få tilfælde blev de så længe, at de nåede at optjene timer med ret til dagpenge, men gik i stedet tilbage på kontanthjælp. Hvad angår de afrikanske indvandrere fra ikkemuslimske afrikanske lande, er de meget mere individuelle personer med vidt forskellig baggrund og ikke som sådan underlagt et gruppepres. Min erfaring med afrikanske, ikkemuslimske ansatte er gode, både i hjemlandet og i Danmark.

Med de asiatiske ansatte havde jeg ikke mange problemer. De havde en god arbejdsmoral og påtog sig et ansvar fuldt på højde med de etnisk danske ansatte.

[…]

Derfor det lange træk med afghettoficering, integration og inkludering, hvilket nok er utopi. …”



30. november 2014

P1: Vi har taget indianernes land, lød det fra aldrende skulptør, som argument for islamisk indvandring

P1 Debatten havde i mandags inviteret forfatterne bag ‘Der var et yndigt land’ i studiet, til en en debat om Islam og islamisk indvandring. Lars Hedegaard var syg, men Mogens Camre og Ole Hasselbach gjorde det glimrende på en lidt billig baggrund. De seks lytterkommentarer bestod mestendels af folk der var midaldrende da debatten startede 90’erne, og værdipolitisk befandt sig alenlangt fra den gennemsnitlige dansker.

Kommentarene på Facebook følger mønsteret. Ingen konkret debat om forfatternes argumentation eksempelvis i forhold til demografi, blot et masse skældsord på baggrund af konklusionen. Enkelte vil forbyde Dansk Folkeparti, andre vil nægte forfatterne adgang til public service-organer. Flere påpeger Ole Hasselbalchs arrogance, men den er helt på sin plads, når han udsættes for en aldrende skulptør uden virkelighedsfornemmelse.(Grafik: Spydpigen) Debatten kan høres her (47 min)

Christian Schou, P1-vært: Så siger jeg velkommen til Henning Lyhne fra Ganløse. Goddag.

Henning Lyhne Christensen: Goddag. Der blev lige sagt at muslimerne ikke vil integreres i det danske samfund. Når jeg tænker på alle de europæere, danskere og andre blegansigter der rejste ud, så har de jo ikke ville lade sig integrere. Danskerne som rejste til Amerika, de lod sig ikke integrere i det indianske samfund, og dem der rejste til Australien, er ikke integreret i det aboriginske samfund. Så det er dobbeltmoral.

Christian Schou: Det er dobbeltmoral, de herrer. Hvad siger I?

Ole Hasselbalch: Altså, må jeg få lov at sige noget. Jeg forstod overhovedet ikke hvad det er Henning Lyhne taler om. Altså danskerne i USA lod sig jo netop i stor stil integrere i det derværende amerikanske samfund, som jo simpelthen overtog det indianerne havde af områder. Det er jo den situation vi skal undgå. … Situationen i Mellemøsten er katastrofal. Nu kommer der et hav af syriske såkaldte flygtninge. Syrien havde i 1950 3,5 mio. indbyggere, nu har de næsten 20 mio. indbyggere. Det ville svare til at vi i Danmark havde næsten 30 mio. indbyggere i dag. Hvordan ville Danmark så se ud. Der er simpelthen ikke plads til de mennesker i Mellemøsten. De kan ikke skabe sig et erhvervsmæssig grundlag. De har et fuldstændigt uholdbar opfattelse af hvordan man skal skabe moderne samfund.

Christian Schou: Men, Ole Hasselbalch.

Ole Hasselbalch: – de problemer kan vi ikke løse, og vi kan slet ikke løse det ved at tage dem herop.

Christian Schou: Sådan som jeg hørte Henning Lyhne, så var hans pointe, at når vi danskere gennem årene havde rejst ud, så slår vi os også ned sammen, og skaber ghettoer. Hvad siger du til det?

Ole Hasselbalch: Arh men, det er jo netop det vi ikke gør. Altså vi har ladet os integrere i det store amerikanske samfund,og det er jo velkendt at der slet ikke er de samme problemer når det drejer sig om danskere der slår sig ned derude. De har måske en dansk forening de første par generationer, og så er de fuldstændigt assimilerede.

Christian Schou: Henning Lyhne?

Henning Lyhne Christensen: Ja! Altså. Amerika tilhører indianerne der boede der, og så skulle man integreres i den indianske kultur. Men det gjorde man ikke, man lavede et folkemord og udryddede indianerne og det samme har man gjort i Australien. Så altså, det er så det værste vås at bringe til torvs. Altså…

Christian Schou: – Men Henning

Henning Lyhne Christensen: Nu er de kommet her og…

Ole Hasselbalch: Må jeg spørge dig hvad det har med sagen at gøre, altså jeg forstår det ikke.

Henning Lyhne Christensen: Hvad det har med sagen at gøre! Det er altså.

Christian Schou: Henning Lyhne, jeg skruer lige lidt ned for dig. I virkeligheden så bringer du en pointe frem, som også står i Jeres bog, de herrer. I nævner selv indvandringen til USA i sin tid, da folk fra Vesteuropa begyndte at kolonisere landet. Pointen er jo så set med Jeres øjne, at det altid er den indtrængende indvandring som i virkeligheden bliver den dominerende kultur. Det er jo ikke indianernes kultur som dominerer i USA i dag. Ikke sandt, Mogens Camre.

Mogens Camre: Jeg synes Henning Lyhne vender det lidt på hovedet. På sæt og vis så bekræfter han jo det vi siger, at man ikke kan have et multikulturelt samfund. Det vil ikke kunne fungere.

(Henning Lyhne Christensen, født 1931, skulptør og billedkunstner; Facebook, Hjemmeside)

Flere citater.

“Min far, han var soldat, han gik i land i 1944 på D-dag, og den dag der gik mange soldater i land, og 70 procent af den franske armé som gik i land – de var muslimer, de var fra Nordafrika. Mange af min fars kolleger de var muslimer, de var fra Indien. De gik i land, de var med til at befri Europa, og det de var med til at befri Europa fra, det var faktisk holdninger som Mogens Camre og Ole Hasselbalch synes er okay. Derfor synes jeg ikke hetz mod muslimer er okay. … Kofi Annan sagde Irak-krigen var ulovlig krig, og det var den også. Den ene dag var Saddam Hussein vores diktator, den anden dag der var vi i krig med ham. Det som er resultatet: Der er mange mennesker i Mellemøsten som er træt af, at vi blander os i deres problem. Det er en af de ting vi glemmer… Det jeg kalder hadefulde ubegrundede angreb på muslimer…” (Richard Stephen, 1. lytter)

“Jamen al det der vrøvl med at vi har ekstreme holdninger, og sammenligninger med nazisme. Jeg synes ikke jeg behøver kommentere det. Jeg får så mange positive kommentarer fra almindelige mennesker – jeg gentager, almindelige mennesker, som er fortvivlet over det der foregår, når det foregår i deres nærområde. Mange har fået ødelagt deres tilværelse, og jeg mener jeg skal varetage deres interesse, ikke alle mulige andre interesser. Og de beskyldninger som du retter mod os, dem vil jeg ganske enkelt skyde let henover. Den Danske Forening blev stiftet i stor udstrækning af folk som kom fra modstandsbevægelsen. Bladets redaktør kom hjem i de hvide busser efter krigen. For at sige det lige ud: Jeg gider ikke høre det vrøvl kære ven. (Ole Hasselbalch svarer Richard Stephen)

“Jeg er gennemgående ikke meget for at diskutere med folk, der postulerer af egen viden, der i virkelighed bare har karakter af forudindtagethed. Jeg vil godt have at man diskutere de her forhold ud fra de realiteter der ligger.” (Ole Hasselbalch svarer Fathi El-Abed, 3. lytter)

“Altså, jeg er jo ikke politiker. Min opgave er bare at få oplysningerne på bordet, og så må folk forholde sig til dem, og så må de gøre det de finder relevant i stemmeboksen.” (Ole Hasselbalch svarer Rasmus Køster Rasmussen, 5. lytter, der spørger hvad der skal gøres ved herboende muslimer)

“Jeg synes det er en stærkt forenklet analyse… Man prøver at skære alle muslimer over en kam, og det er jo helt grotesk at man parallelisere islanisme med muslimsk tro. Og derfor fremstår det overhovedet ikke sagligt.” (Viggo Fischer, Tidl. MF for Det Konservative Folkeparti, 6. lytter)

“Viggo Fischer! Forstår De ikke at det der sker i Mellemøsten, skaber krigen i Mellemøsten. Forstår De ikke, at det nødvendigvis vil skabe en masse mennesker som forsøger at komme væk derfra. Forstår De ikke nødvendigheden for, at De og det parti de i sin tid tilhørte og som de måske tilhører nu, forholder sig til det problem istedet for bare at lukke øjne og ører og tale om alle de der udemærkede ting i et perspektiv der er dybt forældet.” (Ole Hasselbalch svarer Viggo Fischer, 6. lytter)

De allerfleste mennesker. Det gælder også muslimer er flinke og rare mennesker. Men det er ikke de flinke og rare mennesker, de moderate, der bestemmer. Sådan var det heller ikke under Hitler. … Det er aldrig masserne der styrer.” (Mogens Camre)

“Vi er jo allerede i en borgerkrig. Man kalde det bare kriminalitet eller utilpassede unge, men i det små er der jo tale om en borgerkrig i de ramte områder. … Det defineres bare på en anden måde. … Hvad er grænsen? Det korte af det lange er at man i disse områder ønsker at leve efter sine egne regler.” (Ole Hasselbalch)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper