9. januar 2015

Mere islamistisk vold, flere bortforklaringer, men også info om jihad-begrebet, frygten for borgerkrig…

Terroraktionen i Frankrig udviklede sig i dag til to netop afsluttede gidselaktioner. Da DR’s radiokanaler tilsyneladende kun live-dækker sport, stillede jeg ind på Radio24syv, der i dag har fungeret som en slags TV2 News-radio. Niveauet var ikke højt, men selv blinde høns kan finde korn, og timelange udsendelser vil altid have lidt sandhed i sig. Nok så megen politisk korrekthed, kan ikke sløre virkeligheden.

(Gidselaktion i Kosher-supermarked ved 26-årige Hayat Boumeddiene og 32-årige Amedy Coulibaly)

Jeg lagde ud med en debat mellem Kristeligt Dagblads Erik Bjerager og SF’s Ozlem Cekic om herboende muslimers behov for afstandtagen. De var stort set enige, men fra hver sin vinkel. Førstnævnte pointerede blandt andet at langt de fleste muslimer i Danmark var gode demokratiske tilhængere af det liberale demokrati, men lidt senere kunne man høre Cekic rationalisere, at man jo ikke måtte ikke gøre det til et spørgsmål om Islam, for det ville kun skabe splittelse. Point taken: Muslimer er gode demokrater, i det omfang det er forenelig med islamiske dogmer.

Løbende rapporteredes fra Paris, blandt andet af Gertrud Højlund og Thomas Noppen. Gennemgående ekspert var Hans Jørgen Bonnichsen, der intet konkret kan få over sine læber, og derfor tvinger sig selv til at aflire banaliteter.

Overstuderede kulturmarxister var selvfølgelig også en del af dagens ekspertpanel, men de lød overraskende defensive. Rasmus Boserup sagde intet absurd, og selv Brian Arly Jacobsen understregede, at (islamiske) terrorister ikke er motiveret af fattigdom og social ulighed. Dominique Bouchet vævede om identitetsproblemer, men Thomas Jøhnk Hoffmann var forbavsende virkelighedsnær. Han lagde ud med at fortælle, at martyr-begrebet kendes fra alle religioner, at den første martyr var Jesus, men understregede så, at martyriet indenfor Islam (shaheed) er koblet på jihad-begrebet. At det ikke drejede sig om at dø for sin religion, men om at dø i kampen for Islam.

To af dagens mange journalister/eksperter nævnte blandt andet risikoen for borgerkrig. Noget Mogens Glistrup skrev om i 1980’erne, hvad Lars Hedegaard, Mogens Camre og Ole Hasselbalch netop har udgivet en bog om. Det går langsomt fremad, og en hævet Koran ved onsdagens demonstration på Place de la République, medførte angiveligt buh-råb fra vrede franskmænd. På samme måde fortælles det, at der i dag opstod skænderier og håndgemæng mellem arabere og jøder udenfor politibarrieren ved Kosher-supermarkedet. Franske medier har sikkert flere detaljer.

Fremhæves negativt må professor Mark Sedgwick, der har boet det meste af sit voksne liv i Egypten, og ifølge en boganmeldelse konverterede til Islam i 1990. Hans islamiske navn er ‘Abd al-Azim’ (Abd, arabisk for slave), og de formidlingsmæssige bidrag er rendyrket apologi. Her fra Ekstra Bladet – Islam-professor: Angrebet har intet med islam at gøre.

“Ekstra Bladet har talt med Mark Sedgwick, professor på Aarhus Universitet med speciale i islam. Ifølge professoren er det svært at sige noget generelt omkring, hvorfor nogle muslimer tyer til vold i disse situationer. … Ligesom kærligheden til Jesus findes i forskellige former, er der forskellige former for islam. I de to største trosretninger, Sunni- og Shia-islam ser man forskelligt på tegningerne.

– Mange Sunni-muslimer tror på, at man skal holde sig fra at visualisere islams profeter. Og blandt nogle følgere i Shia-islam er der ikke unormalt at have billeder af profeter. Derfor kan man ikke sige, at alle muslimer bliver stødt over tegningerne af Muhammed, siger Sedgwick. …

– Der er tale om mennesker, der har fortolket deres religion, som de selv har lyst til, siger Sedgwick, hvis bekymring skal findes andetsteds.

– Tidligere terrorangreb i Danmark har været begået af folk, der ikke har været de skarpeste knive i skuffen.”

(Islamforsker Mark ‘Abd al-Azim’ Sedgwick; Youtube, Studies in Comparative Religion)

“Terrorisme er ikke opfundet af muslimer…” (Terrorisme før 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

“Terrorangrebet den 11. september 2011 kunne have været forudset… Terroristerne håbede nemlig, at USA’s præsident Bush ville kalde kampen for et korstog mod islam, og de fik ønsket opfyldt…” (Terrorisme efter 11. september 2001, Danskernes Akademi, DR2, 2010)

Bonus-info: Blandt de Ph.d-studerende ved Sedgwicks institut er konvertitten Kasper Mathiesen, der i en opdatering på Facebook mere end antyder at de senere dages begivenheder er en ‘false flag’-aktion iscenesat af Mossad.



28. december 2014

Undertegnede i stort tema om ‘Det nye højre’ i Jyllands-Posten: “Medierne er overfladiske og røde…”

Hele fire sider om ‘Det nye højre’ i dagens Jyllands-Posten, der med udgangspunkt i Morten Uhrskov præsenterer den nationalkonservative scene i Danmark. Undertegnede præsenteres som værende “stifter af den indvandrerkritiske hjemmesiden Uriasposten.net”, og citeres for min kritik af de danske medier. Fra dagens Jyllands-Posten – Landet stander i våde – eliten ved det bare ikke.

“Noget har ramt vores danske kultur. Noget, der æder os op indefra og udefra, og noget, der truer ikke bare dansk kultur, men hele den vestlige civilisation. Noget, der må bekæmpes. Så alvorlig ser verden ud i dag for nationalkonservative som Morten Uhrskov Jensen, blogger, debattør og politiker i foreningen Dansk Samling, der nu vil i Folketinget. …

Det er en bevægelse, som i løbet af de senere år er vokset frem fra blogs og tidsskrifter på nettet, til at sidde i tv-studierne, fylde debatsiderne på landets aviser, have selvstændige medier og nu er blevet en hel politisk bevægelse. Det er en gruppe mennesker uden fælles parti, men med en fælles kamp for nationens fremtid og mod fjenderne mod den – de kulturradikale, indvandringen, islam, medierne og mod Sverige som maredrømseksemplet på, hvor langt ud den politiske korrekthed har bragt vort broderfolk. Løst forbundet omkring netmagasinet uriasposten.dk, tidsskriftet Nomos, nyhedssiderne snaphanen.dk og Den Korte Avis, med egne blogs og ugentlige klummer i landsdækkende aviser som Jyllands-Posten og Berlingske, ses de mest i den virtuelle verden, men ellers trykker en del af dem også hænder i den fysiske verden, når Trykkefrihedsselskabet holder møder, på sommermødet ved Silkeborgsøen Mosbjerg og enkelte af dem også til den teologiske bevægelse Tidehvervs årsmøder.

Det er i de cirkler, man kan støde på debattører som Michael Jalving og Rune Selsing, der alle udgiver bøger og ihærdigt debatterer på deres blogs på jp.dk. Det er her, man kan møde Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holm, der er formand for Trykkefrihedsselskabet. Det er her, Uriaspostens Kim Møller gennemskriver dagens avisudklip. Og her, man fra universiteterne kan møde lektorer som Michael Böss fra Aarhus Universitet og Jesper M. Rosenløv, Casper Støvring og Søren Hviid Pedersen fra Syddansk Universitet.

Fælles for debattørerne er deres nationale udgangspunkt – eller ‘fædrelandet’ – og så deres høje uddannelsesniveau. De har stort set alle sammen en universitetsgrad…

(Jyllands-Posten, 28. december 2014: Et nyt højre på vej i Danmark)

Indtil videre er det kun Dansk Folkeparti, der har taget en del af disse debattører og tanker til sig, men ifølge Hans Hauge ligger de nationalkonservative generelt til højre for DF på indvandrerspørgsmålet.

‘Det minder måske lidt om en fransk konservatisme, men jeg synes ikke, man kan kalde det et nyt højre eller højreekstreme – jeg mener, man bliver nødt til at skille dem ad. Og faktisk tror jeg, der kan være en meget stor folkelig grobund for det her, selv om de ikke er slået igennem med et politisk parti endnu.’ …

Af debattører uden for Dansk Folkeparti er det kun Morten Uhrskov, der vil ind i realpolitik. Det skal ske med det gamle parti Dansk Samling, der blev stiftet af forfatter Arne Sørensen i 30’erne som et værn mod nazismen. Dansk Samling fik kun to perioder i Folketinget, fra 1943 til 1947, og siden har der været stille om partiet, der i dag reelt er en forening. Men Morten Uhrskov har i sinde at opstille partiet.

[…]

Der er en gennemgående kritik af de etablerede medier blandt dem – en kritik, der også har ført til nye medier uden om de gamle dagblade. Blandt andet for Kim Møller i Aarhus. Han etablerede i 2003 blogposten Uriasposten, der havde til formål at udstille de røde medier og journalister og fortælle danskerne, hvordan verden i virkeligheden så ud, men den er i dag endt som en mere bred nationalkonservativ blog. Bloggen har haft millioner af hits gennem årene.

‘Medierne er overfladiske og røde – det er de også i dag,’ siger han og kommer med et eksempel fra denne avis.

‘Se nu for eksempel Jyllands-Posten i dag, der skriver, at de sorte i USA blev lynchet fra 1882 og frem. Men der står ikke, at de blev det, fordi de var mistænkt for tyverier og forbrydelser. Det får vi heller ikke med i urolighederne i Ferguson. Nej, man vil hellere gøde jorden for det multikulturelle. Der er medierne ikke gode nok til at sige fra.’

Er det ikke bare, fordi medierne ikke er politiske?

Nej – det er et falsum. Medierne er ekstremt politiske. Se på den måde, de beskriver det politiske miljø. Vi bliver ofte betragtet
som højreekstremister, men der er meget kortere snor på højrefløjen end på venstrefløjen. Jeg ved ikke, hvor mange gange almindelige danske politikere eller debattører er blevet kaldt højreekstreme, men de allermest venstreorienterede kommunister og marxister må man ikke kalde venstreekstreme. En højreradikal er én, der hænger klistermærker op, en venstreradikal er én, der slår ihjel – det er medierne, der har reproduceret
det billede,’ siger Kim Møller.”



20. december 2014

Erhvervsleders, erfaringer: Det er nok ‘utopi’ at afghettoficere, integrere og inkludere muslimer…

‘Kend din fjende’, er overskriften på dagens leder i Jyllands-Posten, der næsten er et opkog af I krigens hus : islams kolonisering af Vesten, som Lars Hedegaard, Torben Hansen og Helle Merete Brix udgav i 2003: “Dimensionerne i det, der sker, og hvad der formentlig kommer til at ske, er så alvorlige, at kun få tør tænke tanken til ende.” Paradoksalt nok, men meget sigende for medielandskabet, så skriver Hedegaard ikke længere i de trykte medier.

Herunder et læserbrev i samme avis af en Svend Kirkegaard – Muslimer udsættes for gruppepres.

“Mine egne erfaringer er baseret på mere end 20 års arbejde i forskellige verdensdele, heraf ni år i afrikanske lande, seks år i muslimske lande samt Asien og Sydamerika. Mit arbejde har været som operationel leder inden for lavteknologiske virksomheder med fortrinsvis kvindelige ansatte (300-2.000). …

Imellem mine udstationeringer har jeg haft ansættelse inden for tilsvarende industrier og i stillinger i Danmark. Her har min oplevelse været en ganske anden. Baseret på mine gode erfaringer fra muslimske lande forsøgte jeg adskillige gange at ansætte ansøgere fra disse lande. …

For mandlige ansatte med muslimsk baggrund var min erfaring, at de levede op til mine forventninger, indtil de havde optjent de timer, der kræves for at opnå arbejdsløshedsunderstøttelse, hvorefter de begyndte at have større fravær, skabe konflikter mellem medarbejdere o.l.

Efter samtaler med de ansatte, før og efter de havde forladt arbejdsforholdet, erfarede jeg, at de følte et gruppepres fra venner og familie; at det var sådan, man brugte systemet, når det nu fandtes. …

Med de kvindelige ansøgere var det et andet billede, der tegnede sig. Ofte kom de i større grupper udsendt af arbejdsformidlingen for derved at opfylde deres ‘kvote’ om et vist antal dokumenterede ansøgninger.

Som regel var der en ældre kvindelig leder af gruppen. Lederen gav de andre i gruppen instruktion om at trække tørklædet langt frem i panden, selv om de før ankomsten ikke havde båret tørklæde. Ved interviewet overvågede lederen, at de andre i gruppen ikke blev for åbne eller viste for stor interesse, hvilket blev påtalt. Dette igen et eksempel på gruppepres. Hvorfor ikke bruge systemet, når det nu findes? …

I flere tilfælde, hvor jeg ansatte kvinder med muslimsk baggrund, skabte det hurtigt problemer, især med en intrigant opførsel. I ganske få tilfælde blev de så længe, at de nåede at optjene timer med ret til dagpenge, men gik i stedet tilbage på kontanthjælp. Hvad angår de afrikanske indvandrere fra ikkemuslimske afrikanske lande, er de meget mere individuelle personer med vidt forskellig baggrund og ikke som sådan underlagt et gruppepres. Min erfaring med afrikanske, ikkemuslimske ansatte er gode, både i hjemlandet og i Danmark.

Med de asiatiske ansatte havde jeg ikke mange problemer. De havde en god arbejdsmoral og påtog sig et ansvar fuldt på højde med de etnisk danske ansatte.

[…]

Derfor det lange træk med afghettoficering, integration og inkludering, hvilket nok er utopi. …”



30. november 2014

P1: Vi har taget indianernes land, lød det fra aldrende skulptør, som argument for islamisk indvandring

P1 Debatten havde i mandags inviteret forfatterne bag ‘Der var et yndigt land’ i studiet, til en en debat om Islam og islamisk indvandring. Lars Hedegaard var syg, men Mogens Camre og Ole Hasselbach gjorde det glimrende på en lidt billig baggrund. De seks lytterkommentarer bestod mestendels af folk der var midaldrende da debatten startede 90’erne, og værdipolitisk befandt sig alenlangt fra den gennemsnitlige dansker.

Kommentarene på Facebook følger mønsteret. Ingen konkret debat om forfatternes argumentation eksempelvis i forhold til demografi, blot et masse skældsord på baggrund af konklusionen. Enkelte vil forbyde Dansk Folkeparti, andre vil nægte forfatterne adgang til public service-organer. Flere påpeger Ole Hasselbalchs arrogance, men den er helt på sin plads, når han udsættes for en aldrende skulptør uden virkelighedsfornemmelse.(Grafik: Spydpigen) Debatten kan høres her (47 min)

Christian Schou, P1-vært: Så siger jeg velkommen til Henning Lyhne fra Ganløse. Goddag.

Henning Lyhne Christensen: Goddag. Der blev lige sagt at muslimerne ikke vil integreres i det danske samfund. Når jeg tænker på alle de europæere, danskere og andre blegansigter der rejste ud, så har de jo ikke ville lade sig integrere. Danskerne som rejste til Amerika, de lod sig ikke integrere i det indianske samfund, og dem der rejste til Australien, er ikke integreret i det aboriginske samfund. Så det er dobbeltmoral.

Christian Schou: Det er dobbeltmoral, de herrer. Hvad siger I?

Ole Hasselbalch: Altså, må jeg få lov at sige noget. Jeg forstod overhovedet ikke hvad det er Henning Lyhne taler om. Altså danskerne i USA lod sig jo netop i stor stil integrere i det derværende amerikanske samfund, som jo simpelthen overtog det indianerne havde af områder. Det er jo den situation vi skal undgå. … Situationen i Mellemøsten er katastrofal. Nu kommer der et hav af syriske såkaldte flygtninge. Syrien havde i 1950 3,5 mio. indbyggere, nu har de næsten 20 mio. indbyggere. Det ville svare til at vi i Danmark havde næsten 30 mio. indbyggere i dag. Hvordan ville Danmark så se ud. Der er simpelthen ikke plads til de mennesker i Mellemøsten. De kan ikke skabe sig et erhvervsmæssig grundlag. De har et fuldstændigt uholdbar opfattelse af hvordan man skal skabe moderne samfund.

Christian Schou: Men, Ole Hasselbalch.

Ole Hasselbalch: – de problemer kan vi ikke løse, og vi kan slet ikke løse det ved at tage dem herop.

Christian Schou: Sådan som jeg hørte Henning Lyhne, så var hans pointe, at når vi danskere gennem årene havde rejst ud, så slår vi os også ned sammen, og skaber ghettoer. Hvad siger du til det?

Ole Hasselbalch: Arh men, det er jo netop det vi ikke gør. Altså vi har ladet os integrere i det store amerikanske samfund,og det er jo velkendt at der slet ikke er de samme problemer når det drejer sig om danskere der slår sig ned derude. De har måske en dansk forening de første par generationer, og så er de fuldstændigt assimilerede.

Christian Schou: Henning Lyhne?

Henning Lyhne Christensen: Ja! Altså. Amerika tilhører indianerne der boede der, og så skulle man integreres i den indianske kultur. Men det gjorde man ikke, man lavede et folkemord og udryddede indianerne og det samme har man gjort i Australien. Så altså, det er så det værste vås at bringe til torvs. Altså…

Christian Schou: – Men Henning

Henning Lyhne Christensen: Nu er de kommet her og…

Ole Hasselbalch: Må jeg spørge dig hvad det har med sagen at gøre, altså jeg forstår det ikke.

Henning Lyhne Christensen: Hvad det har med sagen at gøre! Det er altså.

Christian Schou: Henning Lyhne, jeg skruer lige lidt ned for dig. I virkeligheden så bringer du en pointe frem, som også står i Jeres bog, de herrer. I nævner selv indvandringen til USA i sin tid, da folk fra Vesteuropa begyndte at kolonisere landet. Pointen er jo så set med Jeres øjne, at det altid er den indtrængende indvandring som i virkeligheden bliver den dominerende kultur. Det er jo ikke indianernes kultur som dominerer i USA i dag. Ikke sandt, Mogens Camre.

Mogens Camre: Jeg synes Henning Lyhne vender det lidt på hovedet. På sæt og vis så bekræfter han jo det vi siger, at man ikke kan have et multikulturelt samfund. Det vil ikke kunne fungere.

(Henning Lyhne Christensen, født 1931, skulptør og billedkunstner; Facebook, Hjemmeside)

Flere citater.

“Min far, han var soldat, han gik i land i 1944 på D-dag, og den dag der gik mange soldater i land, og 70 procent af den franske armé som gik i land – de var muslimer, de var fra Nordafrika. Mange af min fars kolleger de var muslimer, de var fra Indien. De gik i land, de var med til at befri Europa, og det de var med til at befri Europa fra, det var faktisk holdninger som Mogens Camre og Ole Hasselbalch synes er okay. Derfor synes jeg ikke hetz mod muslimer er okay. … Kofi Annan sagde Irak-krigen var ulovlig krig, og det var den også. Den ene dag var Saddam Hussein vores diktator, den anden dag der var vi i krig med ham. Det som er resultatet: Der er mange mennesker i Mellemøsten som er træt af, at vi blander os i deres problem. Det er en af de ting vi glemmer… Det jeg kalder hadefulde ubegrundede angreb på muslimer…” (Richard Stephen, 1. lytter)

“Jamen al det der vrøvl med at vi har ekstreme holdninger, og sammenligninger med nazisme. Jeg synes ikke jeg behøver kommentere det. Jeg får så mange positive kommentarer fra almindelige mennesker – jeg gentager, almindelige mennesker, som er fortvivlet over det der foregår, når det foregår i deres nærområde. Mange har fået ødelagt deres tilværelse, og jeg mener jeg skal varetage deres interesse, ikke alle mulige andre interesser. Og de beskyldninger som du retter mod os, dem vil jeg ganske enkelt skyde let henover. Den Danske Forening blev stiftet i stor udstrækning af folk som kom fra modstandsbevægelsen. Bladets redaktør kom hjem i de hvide busser efter krigen. For at sige det lige ud: Jeg gider ikke høre det vrøvl kære ven. (Ole Hasselbalch svarer Richard Stephen)

“Jeg er gennemgående ikke meget for at diskutere med folk, der postulerer af egen viden, der i virkelighed bare har karakter af forudindtagethed. Jeg vil godt have at man diskutere de her forhold ud fra de realiteter der ligger.” (Ole Hasselbalch svarer Fathi El-Abed, 3. lytter)

“Altså, jeg er jo ikke politiker. Min opgave er bare at få oplysningerne på bordet, og så må folk forholde sig til dem, og så må de gøre det de finder relevant i stemmeboksen.” (Ole Hasselbalch svarer Rasmus Køster Rasmussen, 5. lytter, der spørger hvad der skal gøres ved herboende muslimer)

“Jeg synes det er en stærkt forenklet analyse… Man prøver at skære alle muslimer over en kam, og det er jo helt grotesk at man parallelisere islanisme med muslimsk tro. Og derfor fremstår det overhovedet ikke sagligt.” (Viggo Fischer, Tidl. MF for Det Konservative Folkeparti, 6. lytter)

“Viggo Fischer! Forstår De ikke at det der sker i Mellemøsten, skaber krigen i Mellemøsten. Forstår De ikke, at det nødvendigvis vil skabe en masse mennesker som forsøger at komme væk derfra. Forstår De ikke nødvendigheden for, at De og det parti de i sin tid tilhørte og som de måske tilhører nu, forholder sig til det problem istedet for bare at lukke øjne og ører og tale om alle de der udemærkede ting i et perspektiv der er dybt forældet.” (Ole Hasselbalch svarer Viggo Fischer, 6. lytter)

De allerfleste mennesker. Det gælder også muslimer er flinke og rare mennesker. Men det er ikke de flinke og rare mennesker, de moderate, der bestemmer. Sådan var det heller ikke under Hitler. … Det er aldrig masserne der styrer.” (Mogens Camre)

“Vi er jo allerede i en borgerkrig. Man kalde det bare kriminalitet eller utilpassede unge, men i det små er der jo tale om en borgerkrig i de ramte områder. … Det defineres bare på en anden måde. … Hvad er grænsen? Det korte af det lange er at man i disse områder ønsker at leve efter sine egne regler.” (Ole Hasselbalch)



28. november 2014

Første fotos af Lars Hedegaards formodede attentatmand Basil Hassan, rekrutterede for Islamisk Stat

I sidste måned kunne Ekstra Bladet afsløre, at Lars Hedegaards formodede attentatmand fungerede som ‘recruiter’ for Islamisk Stat i to år (således før attentatforsøget i februar 2013), og havde en lejlighed i Antakya, tæt på grænsen til Syrien, der blev brugt som mellemstation for jihadister. Lars Hedegaard har nyt om Basil Hassan på Dispatch International – Basil Hassan er hos ISIS, der elsker ham højt.

“… nu kan Dispatch International fortælle, hvad der er sket med Basil Hassan og hvor han efter al sandsynlighed befinder sig.

Vi har oplysningerne fra Institutionen Middle East Forum i Philadelphia, som på eget initiativ har engageret en prominent tyrkisk journalist til at grave i sagen. Middle East Forums direktør, Daniel Pipes, har venligst stillet journalistens rapport til vores rådighed.

Den tyrkiske journalist oplyser, at han har haft adgang til de tyrkiske retsdokumenter og talt med centralt placerede kilder, der kender til sagen.

Her er hovedpunkterne i hans rapport:

Hassan blev den 4. april 2014 tilbageholdt i Istanbuls Atatürk lufthavn, hvor han var taget hen for at møde sine forældre, Samir Youssef el Cheikh og Hala Kamal Majzoub (der mig bekendt er bosiddende i Danmark og danske statsborgere, LH). Det tyrkiske politi havde fået et tip fra Interpols nordiske forbindelsesofficer i Tyrkiet. …

Hassan var rejst til Syrien via Tyrkiet og ankom til Tyrkiet fra Syrien. Han blev arresteret for at være i besiddelse af et falsk syrisk pas…

(Fotos fra Basil Hassans falske ID under navnet ‘Ahmad Ali’; Hurriyet.com.tr)

Til at begynde med mente det tyrkiske politi, at det falske pas var af høj professionel kvalitet, men den 30. juni modtog kriminalrettens 19. afdeling i Bakiroy, der behandlede sagen, en ekspertudtalelse, hvoraf det fremgik, at passet var en amatøragtig forfalskning. …

Mens han sad indespærret i Tyrkiet, opholdt han sig i en såkaldt L-type celle i Istanbuls Maltepe fængsel. Journalistens kilder fortæller, at Hassan blev behandlet ‘usædvanlig godt’ i fængslet og at han fik forsikringer om, at ‘han ikke ville få store vanskeligheder som følge af det der var sket. Videre skriver den tyrkiske journalist: ‘De [altså kilderne, LH] fortalte mig, at BH’s særbehandling startede, efter at de tyrkiske myndigheder fandt ud af, hvem han var.’ En kilde beskriver hans tid i fængslet som ‘et dejligt hotelophold’. …

Den tyrkiske journalist bekræfter, at Basil Hassan var en af de mere end 150 ISIS/jihadist-fanger, som Tyrkiet (formentlig i september dette år, LH) udvekslede med 46 tyrkiske og tre irakiske gidsler, som ISIS havde holdt fangen efter et angreb på det tyrkiske konsulat i Mosul.

Det tyrkiske udenrigsministerium frygter ikke danske eller udenlandske reaktioner. Det er overbevist om, at den danske regering hverken kan eller vil lade krisen eskalere. … Før Basil Hassan blev overgivet til Den Islamiske Stat, ISIS, fik Ankara forsikringer om, at han ikke ville vende tilbage til Europa, for hvis det skete, ville Tyrkiet stå med et pinligt problem. …

Journalisten meddeler, at Hassan officielt ikke har forladt Tyrkiet. I virkeligheden befinder han sig i Syrien – sandsynligvis sammen med ISIS.

ISIS, skriver den tyrkiske journalist, ‘elsker ham højt’ pga. hans forsøg på terror i Danmark. Det var også årsagen til, at Den Islamiske Stat anbragte ham på listen over de fanger, de krævede udleveret fra Tyrkiet.

Oploadet Kl. 19:35 af Brug Ger — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:


11. november 2014

Hedegaard et al: “De har gravet en grav for det danske folk, og snart risikerer de selv at falde i den.”

Lars Hedegaard er her der og alle vegne. Forleden bekendtgjorde han, at han til det kommende folketingsvalg stiller op som løsgænger i Sjællands Storkreds, og så sent som i lørdags trykte selveste Politiken en hæderlig portrætartikel. Han er også bogaktuel. Herunder et citat fra ‘Der var et yndigt land’, en 344 sider lang ‘beretning om truslen mod Danmark’ han har skrevet sammen med Mogens Camre og Ole Hasselbalch. Udgives af Den Danske Forenings Forlag, en af de kommende dage.

“I sit berømte værk fra 1919 om Politik som erhverv opstillede den tyske sociolog Max Weber en distinktion mellem ‘hensigtsetik’ og ‘ansvarsetik’. Hidtil har de danske politikere konsekvent henholdt sig til deres gode hensigter, når det gjaldt masseindvandringen og den påfølgende islamisering og samfundsopløsning. Konsekvenserne vil de ikke vedkende sig, for det var jo ikke det, de ville. De vill det gode og kan ikke stå til ansvar for, at konsekvenserne blev ganske anderledes end hvad de havde bildt befolkningen og måske dem selv – ind.

Men så let vil Weber ikke lade dem slippe. Politikerne må stå til ansvar for de forudsigelige konsekvenser af deres handlinger. Det samme gælder jo også for almindelige forbrydere, der står i en retssal. Politikerne kan måske undskylde sig med, at de ikke kunne forudsige konsekvenserne, da de i 1983 slog porten op for masseindvandringen af vildt fremmede – hvoraf mange ikke ville os noget godt. I dag kender de følgerne og alligevel fortsætter de.

Også de embedsmænd, der villigt implementerer politikernes beslutninger, og den presse, der lyver, skjuler og bortforklarer, pådrager sig et ansvar. Siden rettergangen i Nürnberg efter 2. Verdenskrig kan folk i de offentlige kontorer, i ansvarsfulde stillinger på universiteterne eller i retsvæsenet ikke undskylde sig med, at de blot fulgte ordrer eller implementerede den rådende retsorden – hvor umenneskelig og ødelæggende den end måtte være.

De har gravet en grav for det danske folk, og snart risikerer de selv at falde i den.

Sådan ser det måske ikke ud i dag. Men som Galileo Galilei citeres for at have sagt, efter at den katolske inkvisition i 1633 havde tvunget ham til at afsværge, at Jorden bevæger sig om Solen: ‘Eppur si muove’ – alligevel bevæger den sig.” (s. 343f)



22. oktober 2014

Læserbrev i Fyens Stiftstidende: Ekstremisten Lars Hedegaard “.. fik arrangeret.. attentat mod sig selv”

Jeg har ladet mig fortælle, at Lars Hedegaards advokat kræver et dementi. Umiddelbart virker som en klokkeklar injuriesag. Martin Grauslund virker forvirret på et højere plan, og avisen skulle selvfølgelig ikke trykke den slags.

(Martin Grauslund i Fyens Stiftstidende, 18. oktober 2014)

Opdate. Martin Grauslund trækker i dag beskyldningerne tilbage i et læserbrev med titlen ‘Undskyld, Hedegaard’.

Oploadet Kl. 19:40 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer
Arkiveret under:


9. juli 2014

Mosbjerg Folkefest 2014: Kasper Støvring – EU er ikke ‘fredens projekt’

Jeg havde stadig ondt i kroppen, da jeg stod op tirsdag middag, og valgte mod sædvane at drikke cola til VM-semifinalen mellem Brasilien og Tyskland. Første video fra Mosbjerg Folkefest 2014 er nu online i fuld længde. Kasper Støvring – EU er ikke ‘fredens projekt’ (28 minutter, inkl. intro). Støvrings bog kan købes her.

(Kasper Støvring, Mosbjerg Folkefest 2014; Se også Snaphanen)

“I sin tale på Mosbjerg Folkefest gjorde Kasper Støvring rede for, hvorfor han ikke tror på EU som ‘Fredens Projekt’, men derimod som en tilbagevenden til den orden af imperier, der dominerede før 1. verdenskrig – med det dertil hørende enorme konfliktpotentiale.”

Oploadet Kl. 12:45 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


25. juni 2014

“De har været efter hinanden, før der overhovedet fandtes statsdannelser.. Hvor der er islam, er der krig”

Uvist af hvilken årsag forventer vestlige politikere, at muslimer der bosætter sig i Vesten pludselig bliver fuldfede demokrater. Det er der intet der tyder på, og når man taler egen sikkerhed, bør man selvfølgelig gå med livrem og seler. Lars Hedegaard på Dispatch International – Vestens mellemøstenpolitik i ruiner.

“Søndag morgen sad Dianna Feinstein, demokratisk senator fra Californien og formand for senatets efterretningskomite, på CNN og fortalte, at hun ikke havde forudset, at den sunnimuslimske bølleorganisation ISIS, The Islamic State of Iraq and Syria, kunne trænge så hurtigt frem i Irak. Adspurgt hvad hun troede, der ville ske de næste ti år, måtte hun medgive, at det anede hun ikke.

Senere på dagen stod den amerikanske udenrigsminister John Kerry i Cairo og et sendte et ganske andet signal end vi er vant til at høre fra amerikanske toppolitikere. Under et pressemøde sagde han (ikke med netop disse ord, men meningen var tydelig), at han ikke ville bruge amerikanske skatteyderes penge på håbløse militære projekter i Irak eller Syrien. Skulle der bruges hårdttjente amerikanske penge, skulle det være på noget, som amerikanerne havde gavn af.

Væk var de to seneste amerikanske præsidenters – George W. Bushs og Barack Obamas – stadige omkvæd om at ville sikre frihed og demokrati i den muslimske verden og styrke de muslimske landes regeringer og væbnede styrker, så de selv kunne tage vare på deres sikkerhed.

Man står tilbage med fornemmelsen, at det omsider er sevet ind i Washington, at man ikke kan pådutte muslimer vestlige idealer, som de afskyr. Hverken med overtalelse, bestikkelse eller militærmagt. …

Det er naturligvis irakernes og afghanernes ret at kæmpe for det politiske system, de går ind for. Lige så naturligt vil det være, at vestlige lande holder sig ude af deres interne konflikter. At sende vestlige soldater ind i områder, hvor folk støtter mandens ret til at have fire koner og til at slå dem og som går ind for ‘ægteskab’ med ni-årige piger, er lige så udsigtsløst som at sende pædagoger ind i junglen for at overtale tigrene til at blive vegetarer.

De har været efter hinanden, før der overhovedet fandtes statsdannelser i Vesten og før den første vestlige ‘imperialist’ og ‘racist’ gav sig til kende. Gud ved hvad vestlige politikere i grunden har forstillet sig, at de kunne gøre for at få dem til at holde op?

Men sunnier kan heller ikke lide andre sunnier og shiiter ikke andre shiiter. Derfor slås de uophørligt indbyrdes, fordi der altid er nogen, der er mindre rettroende end andre eller tilhører den forkerte klan.

Hvor der er islam, er der krig. Lavintensiv krig på daglig basis eller åben og spektakulær krig, som den, der nu breder sig i Nærorienten.”

(Muslim der var muslim på den forkerte måde, Raqqa, Syrien, april 2014; Daily Mail)



21. juni 2014

Kunsten at give Hedegaard ret, og samtidig insistere på, at han er en postulerende højreradikal alarmist

Søren Villemoes er en af de få journalister jeg gider læse, men i de blindes rige er den enøjede som bekendt konge. For et par dage siden lavede han denne opdatering på Facebook: At læse om Imam Ali-moskéens religiøse ophavs “fremstilling af islam, er som at læse Lars Hedegaards bøger”.

(Søren K. Villemoes på Facebook, 18. juni 2014)

Villemoes henvisning til Lars Hedegaard er unødvendig tvetydig. Det er mere end 30 år siden Lars Hedegaard første gang beskrev Islam i et kapitel i Jes P. Asmussens Verdens religioner (Politikens forlag). Hvis han mener at historiker Lars Hedegaard har ret i sin analyse af Islam, så kunne han jo bare skrive det uden omsvøb.

Måske er problemet, at venstreorienterede er nødt til at distancere sig fra folk de på mange måder er enige med. Herunder en række citater der viser hvordan Søren Villesmoes de senere år, trods ofte fornuftige artikler, samtidig har forsøgt at frame Hedegaard som postulerende højreradikal alarmist.

“Hedegaard har en helt anden tilgang. Han har eksempelvis længe hævdet, at forholdet mellem islam og resten af verden skal forstås som en 1400 år lang krig, der stadig er i fuld gang. Han har beskrevet tilstedeværelsen af islam i Vesten som en invasion, og sammenlignet det med, hvad Danmark oplevede i perioden 1940-45, og har påstået, at muslimer ikke føler skam, når de lyver. Hedegaards islamkritik indeholder altså en idé om muslimer som skamløse løgnere, der udgør en invasionsmagt i Vesten og har gang i en 1400 år lang krig mod samme. Der er intet i Yahya Hassans digtsamling eller udtalelser, der bare minder om dette. … Kvalitativt er der ingen ligheder mellem Hedegaard og Hassan. De taler om helt forskellige ting.” (Weeekendavisen, 6. december 2013)

“Den anden reaktion er at være forarget over den manglende konsistens og klage over dobbeltstandarder. Det har forfatter og islamkritiker Lars Hedegaard valgt at gøre i en vred leder i det højreradikale tidsskrift Dispatch International, hvor han skælder de tolv tonekunstnere fra nullerne ud for nu pludselig at være på Yahya Hassans side.” (Weekendavisen, 22. november 2013: Blæksprutten: En væltet totempæl)

“Hedegaard er også redaktør på den svenske antiislamiske avis Dispatch International…” (Weekendavisen, 25. april 2013: Islams søn)

“‘Lars Hedegaards verdensbillede ligger så langt fra Politikens, som man næsten kan forestille sig. Hans forvrøvlede, hadefulde og fornedrende udtalelser om muslimer i Danmark er forkastelige.’ Således lyder anden sætning i Politikens leder fra i onsdags, der fordømte mordforsøget på den islamkritiske Lars Hedegaard. … Overfaldet er siden blevet fordømt af alle meningsdannere. … Men man lider stadig af frygten fra skyttegravene, granatchokket fra Muhammed-krisen, dengang der blev sat lighedstegn mellem at støtte retten til at trykke Muhammedtegningerne og at støtte indholdet af tegningerne, mellem at støtte ytringsfriheden og at støtte Fogh, Dansk Folkeparti og den stramme udlændingepolitik. Dengang man per definition måtte være en højreorienteret islamhader, hvis man ikke gik ind for selvcensur og ‘ansvarlig’ brug af ytringsfriheden. Den tid er ved at være forbi.” (Weekendavisen, 8. februar 2013: Kunsten at sige det selvfølgelige)

“Lars Hedegaard har været en flittig bidrager af islamkritiske indlæg. Han har indtil videre forfattet cirka 30 artikler og ledere, der overvejende omhandler islam. I en leder forklarer han, hvad avisens generelle syn på islam er: ‘Vi betragter islam som den farligste udfordring, der har ramt Norden og Vesten i det hele taget, siden det lykkedes demokratierne at slå nazismen og tvinge den tredje store totalitære ideologi, kommunismen, i defensiven.’ Det er et budskab, der går igen: Islam sammenlignes med nazismen, og den muslimske tilstedeværelse i Danmark og Sverige er en form for ‘besættelse’. I en tale af Hedegaard med titlen ‘Den anden besættelse’, der blev bragt i anledning af 11. september, kunne man læse følgende: ‘Vi ved, at den, der opfandt krigsherren Muhammed, er den bedst begavede militærstrateg, verden har kendt, og at han langt overgår tænkere som Sun Tsu og Clausewitz. Den islamiske måde at føre krig på er mere flerstrenget, altomfattende og samtidig mere sofistikeret end noget, der er udtænkt af de militærteoretikere, der sædvanligvis bliver studeret ved vore militærakademier.” (Weekendavisen, 22. februar 2012: Ridser i troldspejlet)

Oploadet Kl. 15:35 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper