25. oktober 2019

Om Jacob Holdt: “Altså det første resultat af hans livsfilosofi om at sige ja, det er at blive voldtaget.”

Første bind af Jacob Holdts erindringer kan købes på Politikens Forlag for 350 kroner, og det synes jeg er lige i overkanten, når nu jeg kun ville købe den for hans beskrivelse af analvoldtægten, der forenede ’sorte og hvide’. Sekvensen blev oplæst af Ditte Okman i forrige udgave af ‘Det vi taler om på Radio24syv’.

Jacob Holdt er taknemmelig for voldtægt

"Det første resultat af hans livsfilosofi om at sige ja, det er at blive voldtaget."

Det, vi taler om undrer sig over historien bag titlen på Jacob Holdts nye bog 'Om at sige ja'.

Lyt med i Det, vi taler om: https://24syv.co/ho

Slået op af 24syv i Tirsdag den 22. oktober 2019

“Med et ja-budskab. Ja til livet og integration mellem sorte og hvide…” (Jacob Holdt)

Oploadet Kl. 00:40 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


25. marts 2018

Fhv. lektor Henrik Jensen: “… den mest almindelige forklaring på ryk væk fra venstrefløjen: alder.”

Den omtalte skala giver ikke rigtig mening længere, for hvad nytter det at danskerne er blevet enkelte procentpoint mere højreorienterede, hvis udgangspunktet er at Socialdemokraterne er venstreorienterede og Dansk Folkeparti højreorienterede. Skatteskrue-blokken er støt stigende, og meget få kan tænke udenfor velfærdsstatens firkantede boks.

Lektor Emeritus Henrik Jensen kommenterer en undersøgelse, der påviser at 68’er-generationen er blevet mere højreorienteret med alderen. Den ontalte artikel i Politiken kan læses her, suppler eventuelt med Deadline-debatten mellem Jacob Holdt og og den gode Erik Meier Carlsen.

Kommentar i JP.dk – Højre-venstre-skalaens fallit (kræver login).

“Markant er et signalord blandt valgforskere. Det var valgforsker Johannes Andersen, der tonede frem med det budskab, som han havde redegjort for i samme dags Politiken. Han uddybede, med på en skærm fra Aalborg, påstanden om de mandlige 68’eres flugt fra de røde faner med en meget ekspressiv gestik. …

Det er jo ikke forbudt at blive klogere med alderen. Og det er den mest almindelige forklaring på ryk væk fra venstrefløjen: alder.

Meier Carlsen havde ret i, at selve det aktivistiske 68-segment var såre lille i forhold til alle dem, der levede videre, som man altid havde gjort. Der var derimod mange medløbere, der af taktiske grunde lod, som om de var med. De var ikke ret venstreorienterede, men fulgte tidsånden, fordi de ikke ville køres ud på et sidespor.

Begge debattører var inde på, at den traditionelle højre-venstre-skala ikke siger ret meget længere. Og venstrefløjen i dag gav de heller ikke meget for – politisk korrekt, moralistisk og uden visioner om et nyt og bedre samfund. Det er måske endnu en grund blandt mange til at forlade den.”

Oploadet Kl. 09:11 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


24. april 2013

Jacob Holdt til Søren Pind under samtale om masseindvandring: Hvorfor synes du Danmark er forandret?

Venstres Søren Pind har sine momenter, og han er sjældent været bedre end han var i sidste afsnit af Pind og Holdt i USA, sendt på DR2 sidste onsdag. Her lidt fra dialogen.

Søren Pind, Venstre: Jeg synes du er dødprovokerende, altså – det første halvdel af foredraget var jo fabelagtigt, men så går du ellers løs, og så synes jeg, jeg har ondt ved at du siger sådan nogle ting om Danmark.

Jacob Holdt, fotograf: Det er svært at se sådan noget.

Søren Pind: Du bliver bare nødt til at forstå, at når du bruger termen racistisk, så betyder det at du mener mennesker er mindre værd, fordi de har en anden race end en selv.

Jacob Holdt: Nej, det er en gammeldags definition.

Søren Pind: Det er ikke en gammeldags definition. Og Det er Pia Kjærsgaard ikke. Nu er det lidt mærkeligt, at jeg skal sidde her, men det har jeg ikke noget problem med sige – Hun er ikke racist! – Men det hun er forbitrede over, og det kan jeg godt forstå på nogle måder, det er at Danmark bliver lavet fuldstændigt om uden at nogle har bedt om det.

Jacob Holdt: Jeg føler ikke det bliver lavet om. Jeg føler, at problemet er, at hvis vi ikke åbner os op overfor de indvandrere, så giver vi ikke vores danske værdier videre.

Søren Pind: Det forstår jeg godt, men du gør dig ikke nogle emotioner i forhold til at Danmark på tyve år er blevet lavet fundamentalt om aldrig igen kan blive det land det var engang. Og det kan jeg godt forstå, at mange føler en kolossal vrede over, at de aldrig er blevet inddraget i, spurgt om eller er blevet løjet for i så mange år. Erik Ninn Hansen faldt på, at gå ud og sige, at det her var ved at ske. Alle andre politikere inklusiv mine egne, Uffe Ellemann, Schlüter, alle sagde, at det ikke passede hvad han sagde. Han fik jo ret!

Den fortælling du så har overfor udlandet, det er som om ‘Danmark er jo et indvandrerland og vi behandler indvandrere dårligt’. Danmark er jo ikke et indvandrerland.

Jacob Holdt: Det er det jo blevet, vi har inviteret dem ind i vores land.

Søren Pind: Jeg ved ikke hvem ‘vi’ er.

Jacob Holdt: – og så må vi også opføre os ordentligt overfor dem. Måden ved at man giver dem alt det man elsker ved sit land videre på, det er ved at man blander sig.

Søren Pind: USA er et indvandrerland, som har været baseret på indvandring i 300 år. Vi er været ens i 1000 år.

Jacob Holdt: Ja ja, nej, vi har haft mange hugenottere og jeg ved ikke hvad, hollændere og jeg ved ikke hvad.

Søren Pind: Ikke i det antal vi taler om.

Jacob Holdt: – polakker og så videre ik’. Kom ud af det der – vi er blevet et indvandrerland ik’, og nu må vi prøve at få det bedste du af det. Vi kan ikke smide de folk ud der kom i 70’erne.

Søren Pind: Det er jeg enig i…

Jacob Holdt: – og var kærester med vores…

Søren Pind: Det gør ikke nødvendigvis danskerne til racister. Der har, som du vil sige det, en stor sorg over at det land som de elskede, nu er endegyldigt forandret.

Jacob Holdt: Hvorfor synes du det er forandret?

Søren Pind: Det er da ikke noget jeg synes, det er…

Jacob Holdt: Jeg ser det ikke som forandret.

Søren Pind: – det kan man da også se. Holdning nu op, det er er noget vrøvl. Gå ud på Nørrebro og kig – det er jo en ghetto nu.

Jacob Holdt: … det har noget at gøre med andre værdier. Jeg er jo bare så glad, når jeg ser…

Søren Pind: – Åhh nu kom jeg til at køre forkert.

Jacob Holdt: – Jeg ser det ikke som ændret. Alle kulturer har i hele menneskehedens historie været gennem forandring. Konstant forandring.



22. november 2011

Støvring problematiserede multikultur og fik svaret: “.. hvis bare der var milliarder af farver”

Lørdag middag sendte P1 et afsnit af Netværket, et tre kvarter lang samtaleprogram, hvor et lille panel forholder sig til aktuelle problemstillinger. Emnet var racisme, og paneldeltagerne der var sat stævne for at diskutere korte båndede interviews, bestod denne gang af Dorte Toft (journalist), Nikolaj Henningsen (socialrådgiver) og Ann-Elisabeth Knudsen (lektor), der havde helt analoge holdninger.

De indlagte interviews fra personer der talte racisme-problemet op, bragte ikke sindene i kog, men i slutningen af udsendelsen blev der også tid til en kort kommentar fra Ph.d. Kasper Støvring relateret til multikulturalisme. Han fortalte tørt og ukontroversielt om manglende tillid mellem folk og faldende sammenhængskraft, og pludseligt forsvandt den gode stemning.

Studieværten ændrede toneleje, og så gik de ellers i samlet flok angreb på Støvrings konklusion uden på nogen måde at strejfe det han sagde. Dorte Toft, der tidligere havde talt om racistiske blogs og ‘det nye Holocaust’ mod muslimer, blev pludselig den moderate.

Ann-Elisabeth Knudsen, der mest talte om behovet for statsfinansieret modersmålsundervisning problematiserede, ikke Jacob Holdts postulat om at danskerne var mere racistiske end Ku Klux Klan, men Støvrings undersøgelse – “Hvem har fundet på at stille det der spørgsmål?” Man skal ikke stille spørgsmål, hvis man ikke vil høre svaret, og det ville DPU-lektoren ikke.

Nikolaj Henningsen var dog værst, idet han vævende fablede om at Støvring brugte statistik til at fremføre ’skjulte budskaber’, noget han som en klog mand, burde holde sig for god til. Slutteligt sammenfattede P1-værten panels holdning. Det var vigtigt at tale om tingene, men at det skulle ske på en ‘ordentlig måde’. Uden at problematisere multikulturalisme, forstås.

Delvis transskription af Skrub hjem, hvor du kommer fra!

Lene Juul Bruun, P1-vært: Dorte, er det din opfattelse at det er blevet sværere at være anderledes i Danmark?

Dorte Toft, journalist: Det er ingen tvivl om, at det er blevet langt langt sværere end det var tidligere. Da jeg skulle ind til det her program, så gik jeg lige ud og søgte på nogle af ordene her, og jeg endte på nogle sider der dryppede af foragt, det var fuldstændigt, altså man kan slet ikke forestille sig, hvordan folk kan tage sig selv til at skrive sådan nogle ting. Men det er det der er kommet fuldstændigt frem nu. Noget af det der før lå i ormehullerne, det er nu ude i den offentlige debat.

Lene Juul Bruun: I hvert fald på internettet. …

Lene Juul Bruun: De seneste tal fra Rigspolitiet viser at der de seneste fem år har været 190 sager om overtrædelse af racismeparagraffen, det er muligvis kun toppen af isbjerget. Formanden for Adoption og Samfund Michael Paaske har nemlig spottet en øget tendens til racisme.

Michael Paaske, Adoption og Samfund: Jeg er bekymret over den udvikling vi mener der er sket, de sidste 5-10 år. …

Lene Myong, Adjunkt: Et af de problemer der er med hverdagsracismen

Lene Juul Bruun: Foredragsholder Jacob Holdt mener at den gennemsnitlige dansker er mere racistisk, end den racistiske amerikanske organisation Ku Klux Klan. Det begrunder han med at Ku Klux Klan-medlemmer er ofre for en fattig og barsk barndom…

Lene Myong: Jeg mener det er vigtigt vi anskuer racisme, ikke bare som et individuelt fænomen, men som en mere strukturel problematik, som netop gør, at der kun er hvide modeller på damebladene, fordi det er skønhedsidealet, fordi skønhedsidealet er hvidt, eller at man synes det er i orden at det er brune og sorte mænd man kropsvisiterer i bestemte zoner på Nørrebro for eksempel, og ikke alle mulige andre.

Lene Juul Bruun: … det som nogle kalder den skjulte hverdagsracisme, hvor udbredt tror i den er i dag i Danmark, Dorte. Altså, du været på nettet, og kigget på blogs, der møder du den… Hverdagsracismen, hvor udbredt tror du den er?

Dorte Toft: Jeg tror den er meget stor, jeg har en rem af huden – nogle gange kan jeg blive forfærdeligt irriteret når jeg ser de helt tildækkede kvinder gå ned ad gaden, og tænker hvorfor, hvorfor, hvorfor? Nu har vi kæmpet i så mange år på ligeværdighed, og alt det der andet – altså vi har alle en rem af huden. Men forhåbentligt, det der beviser intelligens, er vel at man er i stand til at beherske den fordom – den rem af huden, som vi har. …

Nikolaj Henningsen, Socialrådgiver: Det er noget med Danmark, sådan nogle børnesygdomme… Vi er bange for det ukendte… Der er noget afmagt og noget angst…

Nikolaj Henningsen: Ja, jeg synes faktisk Jacob Holdt har en pointe. Ja, det er sat på spidsen… Vi skal holde fast i, at racisme er den der uvidenhed… det er en angst for noget ukendt. Det er noget vi ikke forstår, og mennesket reagerer angstfyldt på det nye. .. Det er ikke kun farvebestemt, det er også kulturbestemt, så det er noget vi ikke bare accepterer. …Når man ikke er i angst, så er man faktisk meget tolerant. Det er noget som hedder kultur, og så er der noget som hedder holdningsændring, og noget med noget psykologi vi skal ind og have fat på.

Lene Juul Bruun: Ann, hvad har gjort os bange…

Ann-Elisabeth Knudsen, Lektor: Det er en utrolig kompleks problemstilling… Altså der er en grund til, og vi har selv været med til at skabe problemet, at man kan være bange for at stå i en kø sammen med tosprogede drenge fra, nu står vi midt her i Århus, fra Gellerup, eller at man kan være bange for at lukke en med en anden hudfarve ind på et diskotek i Danmark. Noget af det handler om, at jeg jo mærker på mine skolebesøg, at allerede mens de er mindre så arbejder lærerne meget hårdt på at lave sproglige kodeks for hvordan en anden-etnisk-baggrund dreng på tale til en dansk pige i en 4. klasse. Må han godt kalde hende en luder? Og alt muligt andet. Altså de arbejder rigtigt hårdt med de der sproglige niveauer, og det er der en begrundelse for. Her i Danmark har vi sparet modersmålsundervisningen væk i rigtig rigtig mange områder i Danmark… Vi laver kunstige psykopater. Der er ingen grænser for, hvad man kan sige, når man ikke siger det på sit modersmål. … Vi har selv været med til at skabe nogle af de her problemstillinger, der gør at nogle af vore tosprogede har en grænseoverskridende adfærd rent sprogligt og værdimæssigt, som gør at vi bliver bange for dem.

Lene Juul Bruun: Jeg kunne også godt mig, at vi tager fat i vores egen berøringsangst…

Dorte Toft: … jeg oplevede nogle ældre mennesker, der sagde, at det jo også var fordi han er jøde… Den er jo blevet standset, men vi skal jo nødig ha’ en ny Holocaust for at få folk til at besinde sig. Så hvordan vi så ellers kan standse det, altså hvis vi ser – der er også racisme i Sverige, og alle siger så, at der er ytringsforbud, men hvis vi ser på Sverige, så er to af holdene i top-ligaen i fodbold, såvidt jeg forstår, jeg er lidt på udebane her, det er to hold fra Södertalje, to rene indvandrer-fodboldhold var det oprindeligt, og de klarer sig formidabelt – man har på fodboldbanerne, såvidt jeg kan se, det er min mand der er fodboldinteresseret, ikke mig. Så har de flere med en anden hudfarve, de har flere i deres tv-programmer med en anden hudfarve, sålænge vi gør det til noget helt usædvanligt, eller udelukkende importeret, at der er nogle med en anden hudfarve, så får vi jo ikke bevæget os. … Mit største ønske angående racisme, det er jo egentligt, at vi alle formerer os på kryds og tværs, så vi til sidst ikke har noget at lade hinanden høre. Jeg tror også vi bliver en meget stærkere race af det – i incitationstegn. Ligesom hunde, bastardhunde, de er knap så tossede i hovedet.

Lene Juul Bruun: Vi skal blande os noget mere med hinanden, er det budskab Dorte…

[…]

Kasper Støvring, Ph.D.: Multikulturelle samfund har det med at hæmme tillid mellem mennesker, at tilliden vanskeligt kan vokse frem når folk lever i forskellige kulturer. Multikulturalisme har en tendens til at skabe polarisering, spændinger, konflikter mellem mennesker. Man kan eksempelvis se på en undersøgelse CEPOS har lavet for et par år siden, hvor de spurgte etniske danskere om de havde tillid til hinanden, og der var det 90 procent der svarede, at det havde de. Hvor når de spurgte, om de havde tillid til for eksempel muslimer, så var det kun 55 procent, der svarede at de havde tillid. Det er et markant fald. Det har jo ikke noget at gøre med, at muslimer er notorisk upålidelige, slet ikke, det har noget at gøre med, at når man lever i parallelle samfund, som muslimer har en tendens til i Danmark, så har man vanskeligt ved at opbygge tilliden.

Lene Juul Bruun: – Siger Kasper Støvring, der sidste år skrev en bog om sammenhængskraft. Men måske skulle man kigge over Atlanten for at undgå at det multikulturelle bliver et problem. I hvert fald hvis man spørger Michael Böss, leder af center for canadiske studier på Aarhus Universitet. Han skriver i en kronik i Berlingske, at Canada er et lysende eksempel på, at multikulturelle samfund fungerer glimrende. Et eksempel som vi kunne lære noget af i Danmark. …

Kasper Støvring: … hvis det er en udvikling der fortsætter, så kan det være en trussel mod sammenhængskraften.

Lene Juul Bruun: – Sagde Kasper Støvring… Hvad forstår I ved et multikulturelt samfund?…

Nikolaj Henningsen: Ja, men jeg vil sgu gerne starte et andet sted. Nu skal jeg sige det pænt ik’. Men ham her Kasper Støvring, vær varsom med dit ordvalg, vær varsom, jeg synes faktisk der er en undertone som er problematisk i den måde han snakker på. Nu er vi måske lige inde ved sagens kerne, at der er noget der bevæger sig inde i mig, fordi – det kan godt være I andre ikke hører det, men jeg hører det. Jeg synes han bruger noget statistik til at fremføre noget lidt snerpet og lige lidt skjulte budskaber, som jeg kan mærke, der er noget inde i mig, jeg kan mærke mit hjerte slår lidt hurtigere, jeg ryger ned i maven, hvad er det lige der sker her, hvor er jeg på vej hen. Skal jeg bare lade mig forføre af retorikken… Parallelsamfund som muslimer jo tit vælger at leve i.

[P1-værten rømmer sig]

Nikolaj Henningsen: Vær varsom, Hr Støvring, specielt fordi, og det er jo ikke fordi jeg skal parallelisere til Hr Holdts ægte racisme, men du er netop en mand der har et kæmpestort ansvar, og social kapital – vær lidt inkluderende, vær lidt varsom med hvad det er for nogle ord du vælger. Specielt når det er baseret på tal, jeg ikke aner en fløjtende fis om passer. Så det har jeg bare brug for at sige.

Lene Juul Bruun: Så vil jeg spørge dig om noget andet. Det som han blandt andet siger er, at hans forskning siger at tilliden til hinanden i samfund hvor der lever mange med forskellige kulturer, daler. Hvordan skal vi forholde os til det, når Dorte samtidig siger, at hun ville ønske vi levede i samfund hvor vi blandede os noget mere med hinanden.

Nikolaj Henningsen: Jamen prøv her, jeg ved ikke, jeg kan, ved du hvad, jeg kan være en jubelromantiker, eller optimist, jeg er så skide-enig med Dorte. Jeg tænker, at hvis bare der var milliarder af farver, hvem fanden skulle man skyde hvis man var psykopat, det er derfor jeg elsker at være i New York – fordi, hvem fanden skal man skyde – alle er tossede, alt er åbent, alt er lukket – alt er alting på en gang. Det er jo det der er fantastisk ved den by. Omvendt ved jeg jo godt, at der er enormt meget racisme i New York, man skal være meget varsom med – siger man noget forkert om jøder – den der dobbeltbundethed – jeg aner ikke hvad det simple svar er, og jeg tror at i det rigtige multikulturelle samfund der er der modsatrettede kræfter, det er ikke bare en succes fordi man blander alt ned i en spand, så jeg har ikke svaret, men jeg er i hvert fald nysgerrig på, at når man er mange og der er forskellige farver, så er det svært at sige, at jeg foretrækker dig fremfor en anden, fordi der er sgu talenter alle steder, og der er dejlige mennesker alle steder, og hvis de står foran mig, så må jeg begynde at lede efter noget andet. Der tænker jeg ligesom Dorte – dejligt.

Ann-Elisabeth Knudsen: Jamen jeg reagerer også på Kasper Støvrings undersøgelse, og jeg kan ikke lade være med når han siger det om tilliden mellem mennesker i multikulturelle samfund, og når han så stiller spørgsmålet om du har lige så meget tillid til muslimer, så svarer en lavere procentdel at de har det. Så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan er det spørgsmål i grunden formuleret ik’, for her skal man passe på med at man ikke i virkeligheden banker en psykologisk mekanisme ind, når spørgsmålet stilles sådan, i forhold til hvordan man faktisk lever i det multikulturelle samfund, når man er i i det. Hvor tilliden godt kan være der, fordi vi skal fungere sammen i det daglige, men når du får stillet spørgsmålet, så tager du stilling til dig selv i forhold til de andre. Og så vil vi svare på det der holder for vores selv – jeg er forskellig fra, for det er en del af vores selvstændige egen identitet. Så når man stiller spørgsmålet på den måde, nu ved jeg ikke præcist hvordan han har gjort det – jeg reagerede også på det der. Hvem har fundet på at stille det der spørgsmål?

Lene Juul Bruun: Hvis jeg nu spørger, hvad er det for en samfund I ønsker, Nikolaj.

Nikolaj Henningsen: Jamen jeg ønsker det multikulturelle, jeg tænker vi skal – det lyder som noget pladder – men vi skal anerkende forskelle, og kigge på anderkendelsen, det der kan virke. Jeg tænker… det er kun starten det her, så vi bliver nødt til at mærke efter hvor de her grænser er… Jeg disser ikke hans kompetencer, jeg tror han er en klog mand, men der er bare nogle konnotationer jeg ikke bryder mig om.

Ann-Elisabeth Knudsen: … Lige præcist Canada…. De er jo et foregangsland for det vi håber der skal ske i Danmark med den sproglige integration. Det er den ene ting. Jeg går også ind for et multikulturelt samfund, ingen tvivl om det, men her kan jeg godt mærke jeg bliver en lille smule reaktionær, for samtidig skal de også stå for danske normer, danske regler, danske værdier, ligesom jeg prøver at indrette mig når jeg tager et andet sted hen, så er vi også nødt til at blive bedre til at stille krav.

Lene Juul Bruun: Hvis man skal forsøge at binde en sløjfe på det her emne… så er det, igen, vigtigt at tale om det, men man skal tale om det på en ordentligt måde, kan man vel konkludere ud fra det i har sagt her.



3. november 2009

“Hvad nu hvis man slet ikke har mærket, men kun læst om denne racisme?”

Kronik af Thomas Johannes Erichsen i dagens Berlingske Tidende – Værre end Ku-Klux-Klan.

“… helt ærligt, hvad har man som indvandrer oplevet hyppigst: racismen i sin konkrete form eller alverdens avisartikler og debatmøder herom?

Seneste eksempel på den omsiggribende omtale af den danske racisme er det nyligt holdte debatmøde og seminar i Verdenskulturcentret på Nørrebro, hvor en lang række eksperter, professorer, forfattere og andre toneangivende mennesker bekræftede hinanden i, at Danmark er fremmedfjendsk og intolerant over for etniske minoriteter…

Hvordan mon den slags læses af indvandrere i Danmark? Hvad nu hvis man slet ikke har mærket, men kun læst om denne racisme?

[…]

Det er interessant, således som danskere har travlt med at fortælle, hvor svært indvandrere, primært muslimer, har det i Danmark.

Egentlig er fænomenet ikke nyt, men først og bedst analyseret af den franske filosof Pascal Bruckner. Han oplever i stigende grad, hvad han kalder ’anti-racisternes racisme’, der består i at vurdere indvandrere som ofre i så høj grad, at det faktisk nærmer sig diskrimination…

Alt for mange toneangivende debattører giver indvandrere det indtryk, at Danmark er et forfærdeligt sted, at muslimer behandles som jøderne blev behandlet af nazisterne, altså med udstødelse, fratagelse af borgerskab, umyndiggørelse og hvad der er værre…

Hvilken effekt har det eksempelvis, når fotograf og aktivist Jacob Holdt udstiller sine billeder fra 70ernes racistiske USA i Gellerup? Når udstillingens erklærede formål er at sidestille danskernes fremmedfjendskhed med amerikanernes tidligere racisme imod sorte? Jacob Holdt mener endda, at Danmark har overhalet USA i racisme, og at situationen altså er værre, end da Ku-Klux-Klan systematisk forfulgte afro-amerikanere.

Hvad opnår man med den slags paralleller andet end at stimulere indvandreres fordomme om danskere, og så naturligvis at føre sig frem som anti-racist, med alle de positive konnotationer knyttet hertil?

[…]

Retorikken på højrefløjen kan antage ubehagelige former, men retorikken på den modsatte fløj kan have samme skadelige konsekvenser, således at utilpassede indvandrere faktisk føler en vis berettigelse, når de reagerer med vold mod myndighederne og andre autoriteter – danskerne er jo racister, det siger de selv…

Danskere er imødekommende over for mennesker med enhver baggrund, så længe der ikke er tale om en kriminel baggrund eller om et forsvar for forældede og intolerante værdier. Seneste rapport fra Integrationsministeriet fortæller, at et klart flertal af indvandrere og efterkommere stort set aldrig har oplevet krænkelser eller problemer forbundet med deres etniske herkomst.”

(flere billeder fra Jacob Holdts udstilling i Gellerup kan ses her)

Oploadet Kl. 13:55 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Arkiveret under:


13. december 2008

“Reportagen er det politiske budskab, og det lyder: Hvor er I dog onde og uretfærdige…”

Claes Kastholm Hansen i dagens Berlingske Tidende – Læst og påskrevet.

“Fra 1. januar bortfalder det særlige børnetilskud til kvinder, der har ladet sig kunstigt befrugte, ikke fordi de har en partner, som de ikke kan få børn med, men fordi de slet ingen partner har og dog gerne selv vil føde børn… Men under arbejdet med at sanere tilskudsjunglen, dvs. genoprette Danmark som et oplyst land, hvor sunde og raske borgere tager ansvaret for deres eget liv, vil regeringen støde på en meget stærk politisk modstander: de elektroniske medier. De fungerer på den måde, at så såre der sker en lille begrænsning i en eller anden ydelse, eller nogen nægtes et tilskud, så skal konsekvenserne straks belyses i langt udtrukne reportager, de såkaldte konsekvensreportager. Man kan ikke undvære konsekvensreportagen, men bruges den umådeholdent og ureflekteret, rummer den en fare…

Dens indbyggede budskab er nemlig, at hvis politikerne fjerner tilskud X, så vil det være vældig ondt mod fru Y og hr. Å, og da billeder jo taler til følelserne, gør det selvfølgelig indtryk på offentligheden at se den ulykkelige fru Y, der med tårer på kind må give afkald på tilskud til nye støvsugerposer, og den desperate hr. Å, der nok må se i øjnene, at der i fremtiden kun bliver råd til én rejse om året til De Kanariske Øer. Konsekvensreportagen bidrager således til at fastholde samfundet i et bestemt moralsk-politisk mønster: ondskab er at skære ned, godhed er at give flere penge… der ligger noget i selve den journalistisk-professionelle forståelse af, hvordan man definerer og belyser et problem, som i praksis styrker konserveringen af tilskudsstaten, der jo oprindelig er et socialdemokratisk-venstreorienteret projekt…

Den konsekvensreportage, der blev bragt torsdag aften, og som skulle belyse følgerne af fjernelsen af det særlige børnetilskud til ungkarle-mødre, som har fået deres børn ved kunstig befrugtning, kunne altså lige så godt være bragt på den ene station som den anden. Tilfældigvis så jeg den på Danmarks Radio – i nyhedsudsendelsen kl. 21, der ifølge DR henvender sig »til den globalt interesserede, moderne og krævende seer«, ja, ord kan være taknemmelige. Den handlede om en yngre kvinde, der havde ladet sig kunstigt befrugte og nu havde født to dejlige babyer. Som hun fremstod på dér på skærmen, var hun prototypen på den krævende, forkælede forbruger af velfærdsydelser, som vores tilskudsstat har fremavlet. Hendes historie var ikke, at hun og hendes elskede i årevis havde stræbt efter at få børn og så til sidst havde grebet til kunstig befrugtning. Hendes historie var, at hun slet ikke havde nogen kæreste, hun havde ikke fundet en partner, hun ville have børn med, fortalte hun, men børn ville hun have, det var hendes ret, mente hun, og hun havde så fået sine tvillinger ved videnskabens hjælp.

Jeg ønsker hende og hendes dejlige unger alt godt. Men hvor er vi dog kommet langt ud, når et rimeligt uddannet og, må man formode, ret fornuftigt menneske kan mene, at det er hendes ret at få børn og statens pligt dels at sørge for, at hun får det, dels at betale hende for det bagefter. Reportagen satte ikke den mindste antydning af et spørgsmålstegn ved hendes synspunkt. Det var bare synd for hende. Denne type journalistik er ikke en hovedårsag til, at dette samfund er så vanskeligt at forny. Men den er medskyldig. Nogle vil hævde, at journalistikken bare er budbringeren. Men det er naivt. Reportagen er det politiske budskab, og det lyder: Hvor er I dog onde og uretfærdige, når I fjerner dette tilskud. Ordningen træder først i kraft for børn født efter 1. januar 2009, så den pågældende kvinde berøres ikke af den, men hun har ved sin private disposition sikret sig et ordentligt sug ned i statskassen de næste 18 år. Hvorfor er det aldrig et journalistisk tema?”

  • 11/12-08 (21.00) TVavisen, DR – Regeringen fik i dag flertal for at fratage enlige mødre særligt børnetilskud.
  • Apropos.

  • 12/12-08 Jyllandsposten – Jacob Holdt: Frisindets racisme og homofobi.
  • “… hvor dybt stikker friheden, når han og partifællerne stemmer imod lesbiskes ret til kunstig insemination.”

    Oploadet Kl. 12:37 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    

    5. december 2008

    Ahmed Mohamud:”Som indvandrer nyder jeg danskernes tolerance og frisind hver… dag.”

    Fra dagens Jyllandsposten. Et læserbrev af en Ahmed Mohamud – Danskerne er tolerante og frisindede.

    “Kære Jakob Holdt. Respekt for dit arbejde med minoriteter… Som bøsse og sort kan jeg kun være tilfreds med, at du og dine ligesindede har været med til at kæmpe for rettigheder, som jeg til dagligt dårligt nok tænker over. Dog er ”gay bashing” stigende; meget tyder på, at det er unge, utilpassede indvandrere, der står bag.

    Jeg synes nu – bedømt ud fra, hvad du skriver – at du rent historisk stadig lever i 1950’erne. I en tid da en neger ikke kunne gå i fred i det offentlige rum, og en bøsse var noget, man gik på jagt med, som fodboldlandstræneren Richard Møller Nielsen (helten fra EM 1992) engang har udtalt…

    Jeg har en anden opfattelse af dit fædreland, end du har. Som indvandrer nyder jeg danskernes tolerance og frisind hver eneste dag. På job og i det offentlige rum, med andre ord: Alle steder. I næsten alle dine kronikker fremstilles danskerne som værende et uvidende og primitivt folkefærd…

    Det er helt ude i skoven at hævde, at muslimske kvinder har valgt tørklædet/ghettoen på grund af Dansk Folkeparti. Hvis nu der ingen kritik af islam var i det ganske land, ville vi ingen ghettoer have, og det hele ville gå op i en højere enhed.

    Hver gang man diskuterer islam, så bruger du racismekortet. For det er den eneste måde, du kan argumentere på – set med mine øjne. Som om islam var for en bestemt race.

    I skrivende stund viser TV 2 et lille klip, hvor nogle tørklædeklædte piger hygger sig i en pigeklub. De fleste af pigerne har aldrig fået lov til at besøge en klub, hvor der er både drenge og piger. Det hedder adskillelsespolitik… Deres forældre går nemlig ind for adskillelse af drenge og piger, som islam foreskriver.

    Er det også Dansk Folkeparti, der har tvunget disse piger i rene pigeklubber? Søren Espersens artikel (JP 26/10) omtaler islamisering af Europa, og hvilke konsekvenser det kan have, at en del muslimske fundamentalister gerne vil pådutte alle os andre deres livsform.

    Det kan man så være enig eller uenig i, men det har intet med racisme at gøre.

    Oploadet Kl. 14:31 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer
    

    22. august 2008

    Jacob Holdt – hold nu!

    Torsdag eftermiddag besøgte jeg Jacob Holdt-udstillingen Ghettoen i vore hjerter, i multihallen Globus1 i Gellerup, der er en del af multikult-projektet Global City. Der hele er på flere måder offentligt finansieret.

    Jeg hører P1 dagligt, og mener nok at kunne klare intensiv propaganda i længere tid, men det her var bare for meget. Billederne, og her tænker jeg først og fremmest på de ‘amerikanske’, var isoleret set interessante nok, men de medfølgende tekster var ideologiske markeringer fra et relativistisk overdrev, og perspektiveringen frem til nutidens integration var påtaget, og ikke mange tanker værd.

    Der har nok været op imod tusinde fotografier med vidt forskellige motiver, de fleste kredsede omkring denne analogi.

    (dansk racisme og nydanske muslimer – Ku Klux Klan og sorte amerikanere)

    Den negative afhængighed af nazismen var udtalt.

    Danmark er et racistisk land, og Dansk Folkeparti et koncentrat af problemet.

    “… idet nutidens klan minder om Dansk Folkeparti.” (Jacob Holdt, 2008)

    Udover billederne, der mere var politisk opdragelse end egentlig kunst, så var der udstillet værket Bønner mod angst.

    (Danmark idag: danskerne er de hvide bønner; indvandrere fra ‘Asien’, ærter, kikærter og mingbønner)

    Billedteksterne var i særklasse.

    “Hvordan bliver vi racister?” (link)

    “Afhjælp skaderne af vores racisme, ved at blive antiracistiske racister.” (link)

    “Kun i vores land bygger hele regeringsgrundlaget i dag på en såkaldt beregnende racisme…” (link)

    “Svenskerne er selvfølgelig ligesom os fyldt med indre smerte, og en tendens til at tænke negativt om andre. Men da de vælger ikke at give et DF magt til at sætte tonen… Så længe vi gifter os med DF får vil vi derfor få de hadske børn vi fortjener.” (link)

    “Danske politikere har i dag overhalet klanens “hadske taler” højre om.” (link)

    Det akademiske niveau var ringere end frygtet.

    Med vores racisme skaber vi sort nationalisme i USA, og muslimsk ditto i EU, og et deraf opsplittet multikulturelt samfund.” (Jacob Holdt, 2008)

    Som en del af konceptet med kulturel overgivelse, havde Holdt indrettet et såkaldt ‘Bede- og meditationsrum’.

    Trods det muslimske bedetæppe, så var salen helt blottet for indvandrere. Det var i det hele taget småt med besøgende.

    De får gæster der var tilstede, var alle typisk danske af udseende, og hovedsageligt kvinder model RUC.

    Undertegnede havde også en lille snak med kunstneren, men da man jo helst skal holde mund, hvis man ikke har noget pænt at sige, så blev samtalen kort. Han er da nok en venlig mand, men jeg er kun et menneske.

    Jeg gik derfra i vrede. Det kan aldrig blive en offentlig opgave, at sponsorere den slags holdningsbearbejdelse.

    Udstillingen kan ses online her.

    PS: Fra billedteksterne, ukommenteret: “dominativ racisme”, “evasiv racisme”, “miljø-racisme”, “Jyllandsposten-krisen”

    Info.

  • 12/8-08 Globus1 – Ghettoen i vore hjerter.
  • 21/8-08 Global City – Ghettoen i vore hjerter.
  • “Følgende organisationer og virksomheder støtter aktivt Global City Aarhus: Århus Kommune… 3F… Urbanprogrammet (EU)…” (Global City, Støtter)

    

    21. august 2008

    Jacob Holdt: “Idag ser jeg danskerne gøre nøjagtigt det samme.”

    Jacob Holdt udstiller i øjeblikket sine Amerikanske billeder i Gellerup, og det værdigede TV2 Østjylland igår et indslag.

  • 20/8-08 TV2 Østjylland – Amerikanske billeder (19.30 Nyhederne; 2,43 min).
  • Jon Hasselbalch Mikkelsen, TV2 Østjylland: Hans billeder af racisme, undertrykkelse, fattigdom og social uretfærdighed i USA skabte stor debat herhjemme i 70erne. Idag ser den 61-årige verdensberømte fotograf de samme billeder herhjemme – nærmere bestemt i Gellerupparken i det vestlige Århus. Men debatten den er en anden.

    (screencap: McCarthyisme)

    Jacob Holdt, fotograf: I 70erne sagde så godt som alle og fordømte den amerikanske racisme, som bestod i at sorte flygtede fra sydstaterne i håb om at blive anerkendt som ligeværdige mennesker i nordstaterne. Og hvad skete der – alle vegne, så flyttede de hvide ud – tog deres hvide børn ud af skolen, og pressede derved de sorte ind i de enorme ghettoer. Idag ser jeg danskerne gøre nøjagtigt det samme. Der flygter nogle mennesker fra undertrykkelse i syd, i håb om at blive anerkendt som ligeværdige mennesker i nord, og hvad gør vi – straks så presser vi dem ind i ghettoer på nøjagtig samme måde som de hvide gjorde dengang…

    Den der holdning, fjendtlige holdning, fjendtlig og vrede, som man skaber ved at forkaste nogle mennesker, det er de mennesker ik’ (peger mod en boligblok). Det tog 300 år at skabe den for sorte amerikanere, det har taget kun en generation for danskerne at skabe den tilsvarende holdning i vores indvandrere ik’. Og der ser jeg altså en fuldstændig parallel, som det jeg viste i Amerikanske billeder i 70erne…

    Vi bør virkelig tænke os om, hver gang vi dæmoniserer mennesker. Den smerte vi skaber i dem. Den selvdestruktion der kommer ud af den smerte, og den kriminalitet der så vender tilbage i hovedet på os andre.

    (screencap: Jacob Holdt og ghettoen)

    Ulrik Thomas Lyager, TV2 Østjylland: Jacob Holdt udstiller i anledningen af udstillingen Global City Festival sine værker i Globus1 i Gellerup, under overskriften Ghettoen i vore hjerter, og det hele kulminererer med en stor multietnisk fest om ti dage, hvor han håber at alle byens folkeslag vil feste sammen.

    Jacob Holdt: Når vi så mødes og fester sammen, og ser hinanden i øjnene som mennesker. Ja så brydes de der tabuer, alle de der fjendebilleder, og folk de har det så godt bagefter. Pludselig så opdager de, at det er jo mennesker jeg er sammen med, og ikke de der fjendebilleder de normalt har i tankerne hele tiden. (TV2 Østjylland har indsat underlægningsmusik)

  • American-Pictures – Hvorfor “vores” racisme er farligere end Ku Klux Klans.
  • Oploadet Kl. 11:19 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
    

    12. juni 2008

    Jacob Holdt om islamisternes legitime kamp mod trodsige dhimmier

    Retorisk kan han ikke komme længere ud, og det er vel et spørgsmål om tid før han konverterer. Jacob Holdt om racisme i dagens Berlingske Tidende – Sig dog undskyld til muslimerne.

    “… hvorfor kan vi godt finde ud af at arbejde hen over midten og marginalisere Dansk Folkeparti, når det gælder om at føre aktivistisk udenrigspolitik med det formål at integrere Europa? Men når det gælder den langt vigtigere opgave med aktivt at integrere vort eget land ved at sende inkluderende signaler til vore nye medborgere, vælger vi i stedet at marginalisere dem ved at lade DF sætte en hadsk alt-gennemsyrende tone, som kan aflæses af den ganske verden omkring os.

    … når vi kaster os ud i klassisk racisme eller antisemitisme med kollektiv afstraffelse af flertallet for en forseelse, som en eller to individer hævdes at have begået (uden i øvrigt at være dømt for det). Anden tegningekrig var som sådan en dansk parallel til fortidens psykiske pogromer med hyppigt voldelige konsekvenser for Østeuropas jøder eller USAs sorte.

    … men er der nogen som helst grund til, at vi andre skal miste vores frihed og stoltheden over at bære Dannebrog på rygsækken i store dele af verden, blot fordi de ikke kan finde ud af at sige undskyld for den åbenlyse racisme, som den anden tegningekrig således var udtryk for?

    Er der nogen som helst grund til, at danske virksomheder skal miste enorme markeder, blot fordi vi insisterer på at føre en aktivistisk psykisk apartheid­politik over for danske medborgere, som ender med at krænke følelserne også i udlandet voldsomt?

    Store grupper mobiliseres nu til at bruge samme effektive ikke-voldelige taktik, som vi selv engang brugte mod Sydafrikas apartheid, da vores menneskelige anstændighed følte sig krænket af denne.”

    Opdate.

  • 16/6-08 Berlingske Tidende – Løft blikket, Holdt (god kommentar).
  • Oploadet Kl. 13:59 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper