27. september 2006

Ole Hyltoft om naivister og moneteister…

Fra dagens Jyllandsposten. Ole Hyltoft skriver om danske islamappeasere, og stiller spørgsmålet: Er de naivister, eller…?. Her et afsnit hvor han omtaler klikedannelse blandt de ‘velmenende’.

“For nogle måneder siden var jeg til frokost for den bulgarske præsident. En større, blandet forsamling af avis- og tv-folk, toppolitikere, organisations- og forretningsfolk mødtes i en sal på Christiansborg, inden vi gik ind til bordene.

Ind ad døren træder Svend Auken. Han bevæger sig ikke hen til nogle af de mange politiske kolleger eller partifæller. For i det samme træder Silketråden ind. De to lyser op ved synet af hinanden og danner deres eget lille hold.

Kort efter kommer Marianne Jelved. Også hun har et stort valg mellem ca. 80 gæster, hun kan gå rundt og hilse på. Men også hun vælger uden tøven det snævre partnerskab med Auken og Silketråden. Og holder sig til disse sine to meningsfæller.

Så arriverer DI’s direktør Hans Skov Christensen. Ikke tale om at han går hen til nogle af de mange tilstedeværende forretningsfolk fra DI. Næ, hos Auken-Silketråden-Jelved hører han hjemme. Ingen andre tilslutter sig den lille klike. Og kliken søger ikke andet selskab. Der står de, islams pr-mæssige hjernetrust i Danmark: Det Radikale Venstre, Politiken, Auken-fløjen i S og Dansk Industri. På tværs af politiske skel holder de sammen disse fire, der har ført landet i våde gennem deres ansvarsløse indvandringspolitik. Tre ideologer og en monetist.

En tanke slår ned i én, mens man står og ser dem. Havde der været en lignende sammenkomst på Christiansborg i 1942, mon så ikke Erik Scavenius, P. Knutzen, Gunnar Larsen og Thune Jacobsen også havde søgt hinandens selskab?



9. august 2006

Ole Hyltoft: “DR forsøger at gøre os til bedre mennesker i Marianne Jelveds ånd”

Ole Hyltoft om DRs politisering i dagens Jyllandsposten. Her lidt fra kronikken Skal Danmarks Radio være folkets modstander?

“Nogle har store forventninger til Kenneth Plummer. De håber han kan befri Danmarks Radio for det had til den vestlige verden, som har vredet programmerne skæve i de senere årtier.

Tv viste os for nylig en reportage om afviste asylansøgeres børn. Bebrejdelserne rettedes næsten udelukkende mod de danske politikere og ikke mod de asylafvistes forældre. Dem der plagede deres børn ved ikke at rette sig efter dansk lov og rejse.

Da Sveriges udenrigsminister Laila Freivald efter de bedste totalitære forbilleder søgte at lukke munden på et politisk modstanderparti, måtte hun gå som minister. Den danske tv-avis dækkede over hendes magtmisbrug ved at sige, at hun måtte trække sig fordi hun »forsøgte at undgå en svensk Muhammed-sag«. Et forsøg på at undertrykke anderledes tænkende blev af DR tryllet om til et forsøg på at skabe mere fred i verden. Hokus pokus filihankat!

[…]

Der hersker en fælles ånd i DR. En uskreven lov om, at DR er til for at gøre os til bedre mennesker i Marianne Jelveds ånd. Denne ånd håndhæves ved at give folk med den rette indstilling til tingene en fortrinsstilling i programmerne. Politikens Tøger Seidenfaden er 10 gange så ofte i tv som JP’s Flemming Rose. Det er mere DR’s fællesånd end DR’s bestyrelse der leder DR.

[…]

De politikere, debattører, kunstnere, der ikke hylder fællesånden i DR, behandler institutionen med udeladelsesmetoden. I lugter! I skal ikke ind og lugte foran vores rene kameraer!

Det er ærgerligt at der på den måde kommer til at mangle bredde og andre typer indsigt i programmerne. Og ærgerligt, at DR’s fravælgelsessystem faktisk gør debatten mere indædt og mere hyklerisk. Landet får simpelt hen ikke en så farverig og ærlig offentlighed, som vi kunne have.

Danmarks Radio burde vi alle sammen holde af. Den er vores egen, danske radio og fjernsyn. Når vi opdager, at den ikke udviser retfærdighed, at den tværtimod er folkets modstander og vil tvangsopdrage os, medfører det en afmatning af kreativiteten hos alle, magthavere som magtesløse. Fri meningsudveksling og frit kulturudbud afløses af en ufrugtbar skyttegravskrig. Ole Sippels ensidige opfattelse af Irak-krigen gør jo hverken ven eller fjende klogere, bare mere indædte.

Under sådanne forhold bliver halvgodt kaldt helgodt. Ærlige meninger og god kunst bliver overtrumfet af politisk korrekthed og klikekunst.”



7. januar 2006

Ole Hyltoft om forfattere der hyler i kor

Kronik af Ole Hyltoft i dagens Jyllandsposten. Her lidt fra Et skrumpehold af korhylere:

“Eliten, kalder nogle dem. Det gør jeg ikke. Jeg kalder dem for korhylerne. For de er gode til at hyle op. Og de hyler i kor. De er politisk kor-rekte. Ja, de er øvrighedens advokater. “Øvrigheden” i indvandringssagen har nemlig ikke været folkestyret, men mediestyret. Mediemagten har ensidigt været tilhænger af masseindvandringen.

Korhylerne har ikke været folkets stemme. De har hylet imod deres eget folk. Korhylerne befinder sig ikke blandt deres folk. De bor i Gentofte, i de eksklusive dele af Frederiksberg og Christianshavn, eller i fjerntliggende landsbyisolater som Suzanne Brøgger, hvor risikoen for at støde ind i indvandrere er til det yderste minimeret.

Det danske folk derimod bor tæt op ad indvandrere. Derfor kan folket se, at den er gal. De indvandrede muslimer vil for størstepartens vedkommende ikke være danskere, ikke have børn med danskere, ikke tale dansk, ikke have deres børn opdraget dansk. De vil være en stat i staten.”

Oploadet Kl. 20:10 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


23. december 2005

Ole Hyltoft om ‘Den nye puritanisme’

Fra onsdagens Information – en kronik af Ole Hyltoft om Den nye puritanisme.

“Vi skal skånsomt holde hånden over overtro og trolddom, også når den udøves i Danmark og indebærer kvindeundertrykkelse og seksualforskrækkelse. Vi har pudset straffeloven på dem, der ikke udtrykker sig affabelt nok. Racismeparagraffen 266 b har sat hængelås for munden af menigmand. “Man binder os på mund og hånd,” skrev PH. Men nu er det ikke tyskerne der binder os. Det er vores egen, og især den akademiske, såkaldt venstreorienterede, overklasses virkelighedsforskrækkede artighed. Munkemarxisterne har sammen med Det Radikale Venstre været kernetropperne i forsvaret for den muslimske storindvandring og de islamiske loves knæsættelse i Danmark. I en børnehave må danske børn kun have leverpostej og svinekød med på maden, hvis madpakken anbringes i et køleskab for sig og fortæres i et lokale, hvor børnehavens muslimske børn ikke befinder sig. Absurd. Men virkeligt. Ingen ville i 1970’erne have løftet et øjenbryn over at en avis med glimt i øjet tegnede Muhammed. Anderledes i dag. Revolutionens fortrop er på deres gamle dage blevet reaktionens bagtrop. Det er set før.”

Oploadet Kl. 09:57 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar


12. december 2005

“Sammenbragte kulturer i fredelig sameksistens er så sjældne som anemoner i december”

Befriende kulturkronik af Ole Hyltoft i fredagens Jyllandsposten [via Steen]- nyd blot følgende citat:

“Den slags samfund har man mange steder. I Nordirland, i Bosnien, i Kosovo, i Rwanda, i Palæstina, og sådan set også i USA. Disse samfund prises af liberalister, der mest vurder samfund ud fra deres materielle ydeevne og mindre ud fra borgernes tilfredshed med deres tilværelse. Det er samfund, hvor borgeren har frygten siddende på sin ene skulder, hadet på den anden. Sammenbragte kulturer i fredelig sameksistens er så sjældne som anemoner i december. De er teoretikernes tankefostre, ikke menneskelig virkelighed.

Alligevel taler man i de labre klasser om, hvor forbrødrende kulturernes bofællesskab er. Indvandringsminister Birte Weiss mente, at København var blevet en anderledes festlig by, efter at indvandrerne havde vendt op og ned på Istedgade. Og det kan man da også kun være enig i, hvis man nøjes med at se på det udvendige, på variationerne i sprog, påklædning og stegeos.

Denne måde at opfatte et samfund på er lige så individualistisk som den er overfladisk. Den passer godt til chefer i internationale firmaer, der tilbringer det meste af deres tid i luftrummet mellem London, New York og Hongkong. Og den passer godt til muslimerne, der ikke har deres land, men deres religion som samligspunkt. For dem er et land en rasteplads på vejen til Allahs have.

Oploadet Kl. 09:12 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Arkiveret under:


1. september 2005

Hyltoft: Polerne i det politiske danmarksbillede udgøres ikke at de Radikale og Enhedslisten

God kronik i dagens Jyllandsposten, hvor Ole Hyltoft ikke bare opremser gode eksempler på P1’s politiske bias’, men også drager de nødvendige konklusioner. To citater fra Nu gælder det om at stå Kenneth Plummer bi:

“Men her er nogle eksempler trukket tilfældigt op af erindringsskuffen. Karen Jespersens erindringsbog, “Karen”, blev anmeldt af en psykolog i P1. Anmeldelsen forskubbede sig meget hurtigt fra bogen og over på en “analyse” af Karen Jespersens psykiske habitus. Den var der ikke meget godt at sige om. Karen havde været en nogenlunde god socialminister. Men som indenrigsminister havde hun været en skandale, på grund af det der med den øde ø, De ved nok. Karens psykiske skibbrud fremsattes ikke som et synspunkt, men som en kendsgerning. Spørgsmålet var derfor kun: hvordan kunne hun synke så dybt? Jo, forklarede psykologen, Karen Jespersen var ganske vist vokset op i et arbejderkvarter på Nørrebro, hvad der åbenbart borgede for en høj moralsk standard. Men – og nu faldt pointen – Karens mor havde været viktualiehandler, altså privat næringsdrivende. Dette kapitalistiske islæt i hendes opvækst måtte være forklaringen på hendes forfærdelige indenrigspolitik. Anmeldelsen var et interview med en DR-medarbejder ved mikrofonen. Han sagde ikke en lyd til dette vulgærmarxistiske nonsens. Man så ham for sig sidde bag mikrofonen og nikke samtykkende.”

“Nu må vi så se, om Plummer taber pusten, når han har været til kammeratlig samtale med alle de gamle DKP’ere og VS’ere i DR. Om han tør fortælle DR-redaktørerne, at polerne i det politiske danmarksbillede ikke udgøres af Det Radikale Venstre og Enhedslisten.”



4. juni 2005

Ole Hyltoft: Godhedsindustrien er ansvarlig for indvandringens konsekvenser

Super-kronik i dagens Jyllandsposten hvor Ole Hyltoft deler lussinger ud til ‘goldhedsindustrien’ der retteligt holdes ansvarlig for indvandringen – og dens konsekvenser. Et par citater fra Hvordan kunne de styre os så længe?:

Partistøtten til multikulturens venner ser nu ud til at være indskrumpet til de radikale, Enhedslisten og et halvt SF. Men Silketråden, Jelved og Auken har allerede udrettet meget. De har skabt et Danmark, hvor mord og skydeøvelser på åben gade er ved at blive en daglig foreteelse. Hvor tusindvis af vore medborgere ikke taler dansk. Hvor vi hvert år udbetaler 30 milliarder kr. i dagpenge til indvandrerne. Hvor omkring en halv million af borgerne betragter deres landsmænd som vantro, og hvor vi i ramme alvor skal diskutere, om vi skal hugge lemmer af tyveknægte og stene kvinder, der går i seng med en mand, de holder af.”


“Hvis man arbejder i intelligentsiabranchen, kan man roligt springe op og falde ned på hvad den brede befolkning mener. Men den kompakte majoritet i éns snævre kreds (partigruppen, tv-stationen, dagbladet) er det livsfarligt ikke at rette ind efter. At markere sig som indvandrerstrammer under Marianne Jelveds eller Silketrådens tag har lignet en frivillig gang til skafottet. Den vej var der en ansvarsbevidst politiker der vandrede under Svend Aukens tag. Hun er da heller ikke længere politiker.”

Oploadet Kl. 18:46 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:


10. januar 2005

Ole Hyltoft om DR og kulturradikalismen

Ole Hyltoft er sjældent set bedre end i Jyllands-Postens kulturkronik fra i lørdags. Syngende lussinger til DR & kulturradikalismen – med udgangspunkt i et par velvalgte eksempler på licensfinansieret støj. Et par citater fra Tre forhærdede kulturradikale på slap line:

De politisk korrekte nikkedukker i DR havde villet lefle for kulturens magthavere, men så måske alligevel gjort dem en bjørnetjeneste. Et debatprogram var gjort til et vennetræf mellem tre forhærdede kulturradikale. Så på et tidspunkt hviskede Bredsdorff – ja, hviskede er ordet – at de kulturradikale måske kunne virke lidt bedrevidende. Det tør siges. Men er de bedrevidende, fordi de ved bedre? Eller fordi de er sejrssikre, eftersom de udgør den kompakte majoritet i kulturverdenen? Vi kulturradikale har aldrig haft magt! Trompeterede Klaus Rifbjerg. – Åbn dog gluggerne, Klaus! Jeres klan har siddet på magten på universiteterne, på seminarierne, på forlagene, overalt i kulturverdenen. Her 15 år efter murens fald har I altså stadig så meget magt i DR, at DR ikke tør lave et kritisk program om jeres klan.

“Og lad os så springe over til radioen. Forleden blev Karen Jespersens nye erindringsbog anmeldt i P1 af en psykolog. Anmelderen syntes, Karen Jespersen havde været en god socialminister. Men som indenrigsminister havde hun jo vist sig at være en slet person. Begrænse indvandringen! Fyda, fyda! Karen Jespersens dårlige moral var ikke til diskussion. Den var et aksiom, som det hedder i universitetssprog. Det blev ikke berørt, at 80 pct. Af befolkningen formentlig mener, at Karen Jespersens indvandringspolitik er udtryk for en fin medborger-moral. Derefter funderede anmelderen og den tilstedeværende DR-medarbejder over, hvordan sådan et moralsk forfald hos Karen Jespersen kunne finde sted. Psykologen fandt forklaringen. For ganske vist var Karen vokset op mellem arbejdere i Nansensgades fattige kvarter. Men hendes mor var ikke rigtig arbejder. Hun drev en viktualiehandel i gaden, var altså privat handlende. Denne mødrene arv blev så Karens sørgelige skæbne 50 år senere. Denne form for ”analyse” er der et ord for. Vulgærmarxisme. Man troede den var gået af mode. Men den er åbenbart stadig god latin i DR. Folkeoplysning? Nej, folkeformørkelse.”

Oploadet Kl. 21:42 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige side



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper