6. juli 2019

Jalving: “Problemet begynder og slutter med alt det håberi, der skal gøre det ud for en holdning.”

“… kompromisets firkløver er fundet. Alle vil videreføre den føderalistiske linje”, skrev Weekendavisen om toppen af den nye EU-Kommission. EU har intet med demokrati at gøre, men der kommer ikke et folkeligt oprør, og da slet ikke i Danmark. Mikael Jalving om danskhedens apati- Det store danske skuldertræk.

“De vesteuropæiske EU-lande driver ned ad malstrømmen med deres despotiske pavers systematiske naivitet i forhold til alt, hvad der har med arabisk immigration og kolonisering at gøre. Det samme gælder danskerne, selv om et flertal tror eller håber, de netop har valgt en regering, som står vagt om den ‘brede og stramme’ udlændingepolitik.

Problemet begynder og slutter med alt det håberi, der skal gøre det ud for en holdning. I virkeligheden er flertallet af danskere ligeglade med næste generation, når bare de kan hygge sig over sommeren, lægge vejen forbi Roskilde eller Middelhavet, eller dele succes og lækker livsstil på Facebook, eller komme igennem vintermørket ved at dyrke yoga, være mere positiv eller spirituel eller spise lige så vegetarisk, som de gør i Kartoffelrækkerne, eller håbe videre med forår, påskeøl og snaps til silden.

De voksne danskere er blevet børn igen, ingen vil være autoriteter, og de rigtige børn har ikke engang nogen eller noget at gøre oprør imod. Kommer der pludselig en lille pige med fletninger, diagnoser og bedemandsansigt og siger, at kloden går under, omfavner vi hende og siger, hun er et geni og forbillede for alverden, fordi hun disrupter alting. Og så går livet ellers videre som før.

I den forløbne uge blev nok en alarmerende nyhed modtaget med det sædvanlige danske skuldertræk. Tænketanken Unitos havde samlet tal fra Danmarks Statistik, der viser, at næsten alle muslimske efterkommere vælger at gifte sig med én med samme kulturbaggrund. Når det gælder kærligheden, er integration en fiktion. Kultur og etnicitet går som en usynlig grænsebom mellem dem og os.

… Næste levende billede var den kvindelige imam Sherin Khankan, der altid sætter en ære i at bestride fakta og tror, at flere muslimer fremover vil gifte sig med vantro.

Igen dette evindelige håberi, denne livsløgn forklædt som håb. En løgn, der udspringer af, at virkeligheden er til besvær.

Oploadet Kl. 13:29 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


28. maj 2019

Mikael Jalving om Greta Thunberg-udgivelse: “Familien er i dyb krise… Bogen er et råb om hjælp.”

Mikael Jalving har anmeldt en nyudgivet bog om 16-årige Greta Thunberg til Jyllands-Posten, og giver den kun en enkelt stjerne. Referat af anmeldelsen i BT – Slagter Greta Thunberg-bog: ‘Jeg har lyst til at melde moren til politiet’.

“Bogen bliver præsenteret som en ‘klimabog’, men ud over manglende data og videnskabelige informationer om klimaet, mener Mikael Jalving, at det er en bog om en familie i opløsning.

‘Bogen rummer en historie om svigt. På overfladen handler bogen om et sygt samfund, hvor vi drukner i forurening og materialisme, løgn og bedrag. Men moren, som også er forfatteren, er blind over for sine døtres sygdomme,’ siger Mikael Jalving.

I bogen fremgår det, at Greta Thunberg tidligere har lidt af depressioner og spiseforstyrrelse, og at hendes nuværende diagnoser er Aspergers syndrom og OCD. …

Mikael Jalving mener, at moren fokuserer for meget på at gøre Greta Thunberg til en stjerne i stedet for at fokusere på, hvorfor begge hendes døtre er så syge og har en ekstrem trang til at redde verden. …

Morens karriere som professionel operasanger har resulteret i, at familien har levet et liv på farten uden fast bopæl. Og det mener Mikael Jalving også kan være skyld i døtrenes diagnoser.

Tænk, hvis Gretas diagnoser handler om, at hun aldrig nogensinde i sin barndom har nået at slå rødder noget sted. De flytter rundt som en gøglerfamilie. Det er på overfladen et meget celebert liv. Men døtrene er som halehæng.’

‘Familien er i dyb krise, og moren har slet ikke forstået det. Bogen skulle ikke have været udgivet, men man skulle i stedet have forsøgt at hjælpe familien. Bogen er et råb om hjælp,’ siger Mikael Jalving.

(Collage: Greta Thunberg)

“Hey, dig der den passivt-agressive Thunberg-fan. Jeg synes, du har et problem. På den ene side holder du en 16-årig frem som en profet der skal tages mere alvorligt end nogen andre, på den anden får du glaskæbe på hendes vegne, så snart hendes indspark kritiseres, fordi hun er så lille og det er synd. Make up your mind.

Selv mener jeg ikke, det er hendes holdninger, som er problemet – økoradikalister er der så mange af – det er den kultiske og ureflekterede omfavnelse af en dommedagsprofet, der er creepy.

… hvis du virkelig mener, at Greta skal tages på ordet, fordi hun siger noget både rigtigt og platformen er så utrolig brændende, så stiller det store krav til dig. Greta siger nemlig selv, at ‘Jo større dit CO-aftryk er, jo større er din moralske forpligtelse’ (som hun erklærede Politikens forside forleden).

I så fald skal du naturligvis reducere dit forbrug voldsomt: Lad være med at købe flere computere/smartphones, se ikke mere Netflix, spis det du kan gro i køkkenhaven/altankassen eller er lokalproduceret, drop bilen samt alt kød og alle ferier udenfor cykelafstand samt din indfløjne kaffe/te/frugt/osv. og strik dit eget tøj eller køb kun det, der er lokalt produceret – eller endnu bedre: køb kun genbrug. Alt det kan du gøre LIGE NU. Muligheden er til stede og der drejer sig jo om klodens fremtid, hvor vi ved, at intet offer er for småt, og handling er bydende nødvendig lige nu, da du forhåbentlig allerede er gået i panik, og du er medskyldig i jordens undergang, hvis du ikke tager dig dit store ansvar på dig. Så hvad venter du på?

Men lad os være ærlige: alt det gider du jo ikke, vel? Så er det federe at stå på Christiansborg Slotsplads og prøve at overbevise sig selv om, at man er sådan en som – om ikke andet – godt gad gide gøre alt det.” (Mikkel Andersson, 27. maj 2019)

Oploadet Kl. 07:53 af Kim Møller — Direkte link60 kommentarer


19. maj 2019

“De siger, de kæmper mod had og intolerance. Men ingen hader så manisk som journalister i flok.”

Nu får vi gudskelov snart en ny statsminister, fortæller bekendte mig, og fryder sig langt ind i hjertet. De forstår ikke, at det set herfra er fløjtende ligegyldigt om toget mod afgrunden føres af Frederiksen eller Rasmussen. Højrefløjen bør holde op med at problematisere farten, og i stedet målrettet gå efter at ændre destinationen. Det vil ikke blive vel modtaget, men ’slowboiling’ ved håndsoprækning er et endnu ringere alternativ.

Mikael Jalving kommenterer tidsånden på JP.dk – Djævelen har fået et navn< /em>.

Det er slut med at sætte ting til debat eller dele sig efter anskuelse, for der er kun én verdensanskuelse. Humanismen har lagt sig som en dyne over de magtfulde, kloge og anstændige, som efterhånden ikke laver andet end at mime hinanden i tale, jura, politik, teater, på skrift og tv.

I dag bliver selv det mest overfladiske indtryk eller udtryk omfavnet øjeblikkeligt, hvis det imiterer noget vedtaget godt. I enhver debat står der en humanist klar til at kramme en anden humanist. Ingen er længere foran eller på kant med noget, alt favnes af en indforstået enighed, hvor det gerne er nok at være ung, kvinde, ‘humanist’, komme fra en ghetto eller ‘tænke ud af boksen’. Når nogen så akkurat drister sig til sidstnævnte, er han nazist. I stedet kalder missionshuset: Send os noget fra himlen, et tegn, en genopstandelse. Nu!

Uden en progressiv redningsmission mangler de simpelthen en højere mening.

… Hvordan taler man med sit barn om Rasmus Paludan, spørger en karakteristisk artikel i Kristeligt Dagblad. Djævelen har fået et navn, og djævleuddrivelsen er i fuld gang i den fjerde, femte og sjette statsmagt udstyret med tastaturer, mikrofoner og kameraer. De siger, de kæmper mod had og intolerance. Men ingen hader så manisk som journalister i flok.

Oploadet Kl. 19:51 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


12. maj 2019

Jalving: “Marginalisér enhver, der nævner det unævnelige. Udgræns, om muligt også parlamentarisk.”

Ugens store begivenhed udover valgudskrivelsen, var utvivlsomt onsdagens anholdelser. I en koordineret aktion iværksat af Rigsadvokaten i samarbejde med Østjyllands Politi, anholdt og sigtedes 14 personer for deling af Marokko-videoen. Delingen var ifølge Politi.dk typisk sket ‘via Facebook Messenger eller andre sociale medier’.

Tre blev anholdt af Københavns Politi, herunder snaphanen, Nye Borgerliges Jeppe Juhl og en anonym blogger, som jeg har haft kontakt til. Sidstnævnte fortæller, at han blev vækket klokken syv om morgen af hele 13 betjente, og at de foruden computere, tog alle former for dataopbevaring på adressen, herunder harddiske og USB-drev.

Tolv af de anholdte er sigtet for med deling af videoen at have krænket ‘andres private forhold’, og to er sigtet for offentligt ‘at have billiget terrorhandlingen’. Steen, Jeppe og de øvrige ti der ville dokumentere forbrydelser begået i Islams navn risikerer tre års fængsel. De to terrorsympatisører risikerer lidt mindre – to års fængsel.

Lignede ransagelser for ‘hatefulle ytringer’ fandt sted i Norge i denne uge, og der er ved at tegne sig et mønster. Mikael Jalving kommenterer liberalfascismen anno 2019 hos JP.dk – Den svenske syge spreder sig til Danmark.

De kom ved daggry, seks mand høj og arresterede Snaphanens fotograf og blogger Steen Raaschou, der ligesom min medblogger Jaleh Tavakoli er anklaget for at have delt en kornet video af den rituelle halalslagtning af to unge nordiske piger i Marokko sidste år. Kort efter blev også Nye Borgerliges folketingskandidat Jeppe Juhl hentet af panserne, formentlig fordi han har antydet, at der var tale om en islamisk terrorhandling, hvilket de danske myndigheder næsten fik held med at tilsløre.

Den multikulturelle stat er åbenbart ved at blive desperat. Alle, der forstyrrer forestillingen om, at en muslim er en ven, du endnu ikke har mødt, skal i den sorte gryde. De multikulturelle i stat, politik, medier og uddannelse er slet ikke klar over, at de skader deres egen sag med angreb på deres politiske modstandere.

Valgkampen vil kun gøre ondt værre, støv og krudtrøg vil sætte sig i vore ansigter. For hver gang etablerede medier fortæller, at Rasmus Paludan er hjerneskadet, racismedømt – og hvad har vi ikke? – vil hans stemmetal vokse. Fortsætter kampagnen, stemmer jeg sgu selv på ham i ren trods. Som den ærlige husmor og skribent Eva Agnete Selsing noterer på Facebook: ‘Ikke så meget som en eneste redaktør, mediechef eller kommentator derude lader til at interessere sig for andet end at hounde budbringeren. Med alle til rådighed stående midler. Tilsat et ordentligt skvæt tilnærmelse til folkhemmets metode: Marginalisér enhver, der nævner det unævnelige. Udgræns, om muligt også parlamentarisk.‘ …

Stram Kurs er Danmarks Sverigedemokrater, de uværdige, som ingen menneskelige mennesker vil ses eller samarbejde med. I tv-studiet vender ‘antiracisterne’ ryggen til nazisten. Det ligner en skolegård på en dysfunktionel skole, fordi det er en skolegård på en dysfunktionel skole.

(Scene fra Sergio Leones The Good, The Bad And The Ugly, 1968)



20. februar 2019

Medier bør nedtone terrordækning, så det ikke bliver ‘dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe’

I seneste udgave af Q & A på Radio24syv, interviewede Mikkel Andersson forfatterne bag ‘Tryg i en terrortid’. En bog der blandt andet omhandler hvorledes medierne kan dække terrorisme som fæmonen, uden at gøre folk bange. De var villige til at gå langt for at holde den gennemsnitlige dansker i ideologisk dvale. Indslaget kan høres her.

Lotte Lund, journalist: … selvfølgelig skal vi have hele fortællingen med omkring hvad der skete, men man skal også, nu var det så historisk, så det kan man jo nok ikke bruge som det bedste eksempel. Men kan man sige, at vi er nødt til også, at få den anden side af historien med – at det ikke bliver en dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe. At man kommer til at sætte lighedstegn med muslimer.

Anja Dalgaard-Nielsen, forsker: Det man kan se er, det er at mennesker som rapporterer et meget højt medieforbrug efter sådan et angreb, har et højt niveau for stress. og angst. Man kan i det hele taget notere et højere niveau af stress og angst i kølvandet på sådan nogle angreb, også langt fra de steder hvor angrebene finder sted. Men dem der i særlig grad er udsatte er dem der sidder med snuden i den her dækning i timevis og i dagevis, så et af vores budskaber er også rettet mod medieforbrugeren. Hvis man går og er utryg, så kommer der måske et tidspunkt hvor man skal lukke ned, flytte fokus og gøre noget andet.

Anja Dalgaard-Nielsen: Normaliteten er jo heldigvis, at der ikke foregår terrorangreb.

Lotte Lund: Men jeg tror godt at man kan sige noget om de budskaber vi gerne vil sælge. I sidste uge var vi inde til overrækkelsen af Finn Nørgaard-prisen, som jo bliver givet til folk der står for de værdier som Finn Nørgaard repræsenterede… Det var en stærkt livsbekræftende oplevelse… at høre om de tre projekter, der vandt priserne. Folk der er ude i de her miljøer… altså en så tragisk begivenhed som Krudttønden blev faktisk vendt til noget positivt. Og så sidder jeg og kigger i aviserne, og ser at det kun er blevet til en note hist og pist.

Anja Dalgaard-Nielsen: … der begynder at komme den her bølge med konstruktiv journalistik, hvor man gør lidt mere ud af at lave balance i dækningen, for hvis man kun hører om de her terrorangreb. Jeg var med på en studietur til Bruxelles, hvor vi skulle ud og se på det her kvarter Molenbeek i Bruxelles, som jo var terroristrede, og hvad det nu ellers blev kaldt. Altså, det var Vesterbro i gamle dage, altså et arbejderkvarter. Der var tydeligvis en del indvandrere, men det lå lige på den anden side af floden, der blev gjort kæmpeindsats for byudvikling… der var cafeer man kunne gå ind på.

Mikkel Andersson, vært: Man kunne jo se det i forbindelse med det meget tragiske tragiske terrordrab på en dansk og en norsk pige i Marokko. I fraværet af information om videoen og autenciteten opstod der lynhurtigt rygtedannelse… de store medier blev ligesom beskyldt for at ville hvidvaske… er det ikke det dilemma man oplagt render ind i, når man forsøger at nedtone det her og siger at vi faktisk holder nogle ting tilbage, for ikke at lave en her væg-til-væg dækning.

Anja Dalgaard-Nielsen: Øh, ja! Men der er vel stadigvæk forskel på hvad man som ansvarligt medie, måske også som public service-medie har lyst til at være med til.

(Voldsdømte Ali Najei iført ‘Kongekæde’, modtager af Finn Nørgaard-prisen 2019; Foto: Document.dk)

“Hvad vi får serveret, er islamisme uden islam. Islam kan jo ikke være grunden til terror, når alle muslimer ikke griber til den, vel? … Det meste i denne tryghedsskabende publikation lyder som et ekko af DR eller TV 2. Mest af alt må man ikke generalisere, generelt talt, og Anja Dalgaard-Nielsen og Lotte Lunds lapidariske kapitler om terrorisme, radikalisering og terrorbekæmpelse rummer en særlig dansk lirumlarum og minder om, hvad forfatteren Jens-Martin Eriksen kalder ‘eventyrsprog’.” (Mikael Jalving, 10. februar 2019)



17. januar 2019

Jalving cit. Geoffrey Cain (d. ’19) om 68’ernes pubertære had: “De er børn, der aldrig er blevet voksne”

Geoffrey Cain er ikke landskendt i mediemæssig forstand, men hans bog Ondskabens Ikon (2000; og Gensyn med Ondskabens Ikon, 2006) var med til at gøre mig nationalkonservativ. Jeg gik på universitetet, og bogens righoldige dokumentation udstillede de dobbelte standarder, så ingen kunne være i tvivl. Cain sov ind natten til søndag på Gentofte Hospital. Æret være hans minde. Mikael Jalvings mindeord kan læses på JP.dk – Hvil i fred, Geoffrey.

“Glistrup, Kjærsgaard, Camre, Krarup, Langballe, Fogh, Trump, Vermund, navne og ansigter kommer og går. Kun hadet er konstant. Hvorfor er det især dem, der priser deres eget menneskesyn, som går rundt og hader nogen hele tiden?

Svaret er indlysende: fordi den negative opbyggelighed gør dem selv lækre, fordi hadet positionerer dem i midten af alt godt (og tilmed gavner deres karrierer), fordi godheden og avantgardismen løfter dem op mod Gud. Netop fordi de moderne humanister ikke tror på Kristus, vil de være som ham, det sagde allerede digteren Søren Ulrik Thomsen. Attraktionen er med andre ord kolossal.

Den humanisme, der engang var et erhverv, er af samme grund endt som religionserstatning, det er faktisk en rigtig trist historie. Geoffrey Cain så det og koblede religionserstatningen til hadet til Vesten og et bestemt årstal:

68’ernes had stammer fra deres ulyst overfor deres eget samfund, deres egne rødder og i mange tilfælde deres egen far og mor. Ja, det er noget så enkelt som had til far og mor, et pubertært had som 68’erne – trods deres magt og vælde – aldrig har formået at lægge fra sig. De er børn, der aldrig er blevet voksne. De er blevet hængende i barnealderen, og derfor er de – ligesom børn – blottet for selverkendelse, men desto bedre til at mobbe ligesom skolebørn er gode til at mobbe. Ikke fordi de nødvendigvis er onde, men de mangler blot den medfølelse, der burde komme med den modenhed, de aldrig fik.'”

(Geoffrey Cain og Gensyn med Ondskabens Ikon, 2006; Foto: NewSpeek)

Oploadet Kl. 10:56 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


20. december 2018

Eks-kommunistisk professor advarer mod ‘fædrelandssangene’: Vi bør ‘indse, hvor hjemmeblinde vi er’

Jeg skrev om ‘branding-eksperten’ Mads Mordhorst tilbage i 2015, da han problematiserede den danske udlændingepolitik. Muhammedsagen blev nævnt, og det blev blandt andet brugt som argument for at Danmark fremover ‘vil få sværere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft’. Klassisk holdningsmassage, der ikke lader sig anfægte af virkeligheden, såsom at englændere og amerikanere i disse år tilvælger Danmark som turistmål.

Som det fremgår af et interview i Kristeligt Dagblad, så mener Mordhorst ikke man skal gøre noget, som enkeltpersoner kan føle sig stødt af. Han problematiserer ‘fædrelandssangene’, der er problematiske per definition. Multikulturen skal ikke bare være altfavnende, men historieløs. Sagde historikeren.

Mikael Jalving husker ham fra studietiden, og han holder ikke igen – Nation Branding-professor slår til mod ung blond pige. Eller hvad foregår der egentlig på CBS?.

“Vi kaldte ham kærligt Hestemorderen. Han var skingrende kommunist og ikke ligefrem nogen charmetrold. Men efter et par øl var han ok.

Som så mange andre i sin årgang lagde Mads stille og roligt Marx på hylden, fordybede sig i Foucault og slog ind på magtens boulevard for at gøre karriere. Da jeg mødte ham på Copenhagen Business School (hvor jeg utroligt nok er censor) for nogle år siden, blev jeg overrasket over at møde Mads Mordhorst i kantinen og høre, han var blevet assistant professor ved Department of Management, Politics and Philosophy med speciale i noget, der vistnok hedder Nation Branding.

Jeg ønskede ham tillykke og tænkte i mit stille sind, at det alligevel var sigende, at den humorforladte unge marxist fra 1990’ernes historiestudium på Københavns Universitet var vandret ret igennem institutionerne og blevet professsor og viceinstitutleder på en skole, hvor man i bedste fald lærer at tjene penge. …

… ikke nok med det. Mads Mordhost advarer mod ’stort set alle fædrelandssange og Grundtvigs sange’. Som han uddyber: ‘For hvad er det for en opfattelse, der gør, at han mente, at småt er godt, og stort er ondt?’

Ja, det kunne jo for Grundtvig have været tabet af flåden i 1807, tabet af Norge i 1814 og nederlaget i 1864 – eller hans opgør med den københavnske kulturelite, Mads Mordhorst.”

(Interview med viceinstitutleder Mads Mordhorst i Kristeligt Dagblad, 18. december 2018)

“Jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter… Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er. Det er en kultur, der skal behandles og forhandles på institutniveau. … Personligt vil jeg ikke synge med på den sang. Jeg kan heller ikke forestille mig, at der er nogen, der vil tage den op nu, hvor vi har den erfaring i bagagen, at den kan virke stødende. Så vil det jo være en provokation at synge den fremover(Mads Mordhorst)

Oploadet Kl. 11:32 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


22. august 2018

“Hvad Refugees Welcome er ude på, er – såvidt jeg kan se og høre – at afpolitisere indvandringen…”

Mikael Jalving har en evne til at skære igennem venstrefløjens retoriske floskler. De vil i virkeligheden ikke have ‘bedre debat’, de vil lukke debatten. Forklaringen er simpel. De er revolutionære, og vil erstatte det bestående med den af dem ønskede multikultur, og det kan i praksis kun ske, hvis man kan ‘afpolitisere indvandringen’.

Michala Clante Bendixen gav i den omtalte debat udtryk for, at landets tre største partier var ekstremistiske. Set udefra, så er det nok nærmere ‘Refugees Welcome’, der forsøger at gøre venstreradikal ideologi mainstream.

Mikael Jalving kommenterer på JP.dk – Refugees Welcome flager falsk.

“… jeg er vant til at blive kaldt alt muligt sjovt, herunder nationalist, kryptofascist eller højrepopulist; men at høre anklagen fra foreningens formand Michala Clante Bendixen, som åbenbart mener, at efterkrigstidens flygtningekonventioner, der i sin tid skulle håndtere den interne europæiske flygtningesituation, i dag skal bruges til at annullere både den nationale selvbestemmelse og den almene folkeret i forhold til migranter fra hele verden samt skabe et multikulturelt samfund, det kom alligevel bag på mig. Jeg blev simpelthen overvældet af konsekvenserne.

Som nævnt var det imidlertid selvbestemmelsen, folkeretten og mig, der var yderligtgående. Også selv om det indtil i går var ukontroversielt at understrege, at ingen konvention må skade et lands indre sikkerhed.

Hvad Refugees Welcome er ude på, er – såvidt jeg kan se og høre – at afpolitisere indvandringen – den skal bare fordeles bedre! – og slukke mikrofonen for sine modstandere i den resterende del af befolkningen.

Det sidste kom frem, da studieværten var flink at drille Michala Clante Bendixen lidt, idet han berettede for lytterne, at hun havde undret sig over, at jeg og Nye Borgerliges Pernille Vermund overhovedet blev inviteret i studiet… De flager falsk. Deres verden handler om ord, en bestemt tone og et eller andet om at skabe et multikulturelt samfund, hvis dyder alle da må kunne se og forstå uden yderligere diskussion.

(Michala Clante Bendixen, Refugees Welcome, 2016; Foto: Youtube)



29. maj 2018

Mikael Jalving: Danmark underskrev en aftale ‘om at lade folkevandringen fra Syd mod Nord fortsætte’

Jeg har ikke hørt en eneste dansk politiker kommentere Marrakesh-aftalen, og det er næppe en tilfældighed. Der er ikke genvalg i masseindvandring. Landets mange statsmedier stiller naturligvis ikke kritiske spørgsmål desangående, og den fjerde statsmagt ligner til forveksling de øvrige. Artikler om alt, bortset fra det væsentligste.

Mikael Jalving om Marrakesh-aftalen på JP.dk – Rend mig i det globale demokrati!

“… Allerede nu dikterer transnationale aftaler og konventioner fra en bestemt historisk periode efter 2. Verdenskrig i alt væsentligt, hvad politikerne tør mene og gøre. … Mens utallige medier f.eks. havde travlt med at diskutere ramadan og dehydrering, har vores regering i den forløbne uge underskrevet en international hensigtserklæring om at lade folkevandringen fra Syd mod Nord fortsætte.

Det skete på en konference i Marokko, hvor repræsentanter fra en lang række europæiske og afrikanske lande enedes om en officiel deklaration, der skelner mellem legal og illegal migration og tilskynder til mere af den første slags og påstår, at den er et stort gode for samfund på begge kontinenter, ligesom regeringer i endnu højere grad end tidligere bør slå ned på ‘fremmedfrygt’, ‘racisme’ og diskrimination i modtagerlandene.

Det er mig uforståeligt, at nationalt valgte regeringer i bl.a. Tyskland, Belgien og Danmark går med til det. Spurgte man befolkningerne direkte, ville det blive et stort, fedt nej tak, vi har så rigeligt!

Hvad materien angår, vil den afrikanske migration sandsynligvis kun vokse de kommende årtier, også selv om det går økonomisk fremad flere steder i Afrika. Det skyldes, at migrationen stiger, når fattige lande udvikler sig, fordi flere dermed får råd til at rejse.

De nye muligheder må forventes at multiplicere den migration, som internationale aftaler à la den i Marokko tilmed søger at fremme. Man behøver ikke være professor for at forstå konsekvenserne. Ja, måske er det netop en fordel ikke at være det. Almindelige mennesker lader nemlig godt til at kunne forstå, at når Mellemøsten og Afrika kommer til Europa, så bliver Europa mere arabisk og afrikansk.

Man kan forledes til at tro, at vore ledere faktisk ønsker dette.”

(Europa.eu, Marrakesh Political Declaration, maj 2018, 8 sider)

“… adopted by incorporating the following cross-cutting priorities:

1. A human rights-based approach: the implemented actions will contribute to fully respecting the human rights and dignity of refugees and migrants, irrespective of their migration status; …

3. Increased attention to the fight against xenophobia, racism and discrimination: the partners will undertake efforts to combat these phenomena, and to promote a balanced narrative on migration and diasporas, based on facts and highlighting their positive contribution to the development of societies in countries of origin, transit and destination…” (s. 2)



23. maj 2018

Alternativ politiker til studievært i DR-Byen: “Jeg vil ikke stå her og diskutere Jalvings statistik.”

Langt de fleste drejer til højre, når den konkrete virkelighed bliver synligt for enhver rent statistik. Der er dog stadig en segment i befolkningen, der stemmer på marginaliserede partier til venstre, mens de fastholder at de politisk ligger i midten. “Jeg forbeholder mig retten til at være naiv”, som det næsten parodisk blev formuleret til mig engang. Skøn afslørende blogpost af Mikael Salving sakset fra JP.dk – Vågner venstrefløjen snart og indser, at de har opført sig som kroniske teenagere?

“‘Hold kæft, Jalving, du har jo haft ret hele tiden!’ Jeg var lige trådt gennem svingdøren til DR-Byen for at medvirke i P1 Debat om venstrefløjens mange fortielser i forbindelse med indvandringen fra de varme lande.

Den kække bemærkning kom fra en gammel ven, der vistnok stadig befinder sig et sted i det kulturradikale økosystem, og tilfældigvis stod i foyeren. Jeg sagde ham tak og ilede op i studiet. Her voksede min selvfølelse til Mike Tyson-størrelse, da to af programmets øvrige gæster udvandrede kort før optagelse, da de ikke mente sig godt nok orienteret om, at de skulle diskutere en af mine evindelige blogs om emnet.

‘Hvorfor kan vi ikke bare tage udgangspunkt i de Radikales værdier’, spurgte en repræsentant for Alternativet, mens han kiggede appellerende på de Radikales integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen, der også skulle deltage. Henvendt til studieværten sagde Alternativ-manden: ‘Du skal være noget mere progressiv! Jeg vil ikke stå her og diskutere Jalvings statistik.’

Så gik han.

Jeg havde svært ved at holde masken. Det, Alternativ-manden kaldte Jalvings statistik, var rettelig Danmarks Statistik.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper