29. maj 2018

Mikael Jalving: Danmark underskrev en aftale ‘om at lade folkevandringen fra Syd mod Nord fortsætte’

Jeg har ikke hørt en eneste dansk politiker kommentere Marrakesh-aftalen, og det er næppe en tilfældighed. Der er ikke genvalg i masseindvandring. Landets mange statsmedier stiller naturligvis ikke kritiske spørgsmål desangående, og den fjerde statsmagt ligner til forveksling de øvrige. Artikler om alt, bortset fra det væsentligste.

Mikael Jalving om Marrakesh-aftalen på JP.dk – Rend mig i det globale demokrati!

“… Allerede nu dikterer transnationale aftaler og konventioner fra en bestemt historisk periode efter 2. Verdenskrig i alt væsentligt, hvad politikerne tør mene og gøre. … Mens utallige medier f.eks. havde travlt med at diskutere ramadan og dehydrering, har vores regering i den forløbne uge underskrevet en international hensigtserklæring om at lade folkevandringen fra Syd mod Nord fortsætte.

Det skete på en konference i Marokko, hvor repræsentanter fra en lang række europæiske og afrikanske lande enedes om en officiel deklaration, der skelner mellem legal og illegal migration og tilskynder til mere af den første slags og påstår, at den er et stort gode for samfund på begge kontinenter, ligesom regeringer i endnu højere grad end tidligere bør slå ned på ‘fremmedfrygt’, ‘racisme’ og diskrimination i modtagerlandene.

Det er mig uforståeligt, at nationalt valgte regeringer i bl.a. Tyskland, Belgien og Danmark går med til det. Spurgte man befolkningerne direkte, ville det blive et stort, fedt nej tak, vi har så rigeligt!

Hvad materien angår, vil den afrikanske migration sandsynligvis kun vokse de kommende årtier, også selv om det går økonomisk fremad flere steder i Afrika. Det skyldes, at migrationen stiger, når fattige lande udvikler sig, fordi flere dermed får råd til at rejse.

De nye muligheder må forventes at multiplicere den migration, som internationale aftaler à la den i Marokko tilmed søger at fremme. Man behøver ikke være professor for at forstå konsekvenserne. Ja, måske er det netop en fordel ikke at være det. Almindelige mennesker lader nemlig godt til at kunne forstå, at når Mellemøsten og Afrika kommer til Europa, så bliver Europa mere arabisk og afrikansk.

Man kan forledes til at tro, at vore ledere faktisk ønsker dette.”

(Europa.eu, Marrakesh Political Declaration, maj 2018, 8 sider)

“… adopted by incorporating the following cross-cutting priorities:

1. A human rights-based approach: the implemented actions will contribute to fully respecting the human rights and dignity of refugees and migrants, irrespective of their migration status; …

3. Increased attention to the fight against xenophobia, racism and discrimination: the partners will undertake efforts to combat these phenomena, and to promote a balanced narrative on migration and diasporas, based on facts and highlighting their positive contribution to the development of societies in countries of origin, transit and destination…” (s. 2)



23. maj 2018

Alternativ politiker til studievært i DR-Byen: “Jeg vil ikke stå her og diskutere Jalvings statistik.”

Langt de fleste drejer til højre, når den konkrete virkelighed bliver synligt for enhver rent statistik. Der er dog stadig en segment i befolkningen, der stemmer på marginaliserede partier til venstre, mens de fastholder at de politisk ligger i midten. “Jeg forbeholder mig retten til at være naiv”, som det næsten parodisk blev formuleret til mig engang. Skøn afslørende blogpost af Mikael Salving sakset fra JP.dk – Vågner venstrefløjen snart og indser, at de har opført sig som kroniske teenagere?

“‘Hold kæft, Jalving, du har jo haft ret hele tiden!’ Jeg var lige trådt gennem svingdøren til DR-Byen for at medvirke i P1 Debat om venstrefløjens mange fortielser i forbindelse med indvandringen fra de varme lande.

Den kække bemærkning kom fra en gammel ven, der vistnok stadig befinder sig et sted i det kulturradikale økosystem, og tilfældigvis stod i foyeren. Jeg sagde ham tak og ilede op i studiet. Her voksede min selvfølelse til Mike Tyson-størrelse, da to af programmets øvrige gæster udvandrede kort før optagelse, da de ikke mente sig godt nok orienteret om, at de skulle diskutere en af mine evindelige blogs om emnet.

‘Hvorfor kan vi ikke bare tage udgangspunkt i de Radikales værdier’, spurgte en repræsentant for Alternativet, mens han kiggede appellerende på de Radikales integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen, der også skulle deltage. Henvendt til studieværten sagde Alternativ-manden: ‘Du skal være noget mere progressiv! Jeg vil ikke stå her og diskutere Jalvings statistik.’

Så gik han.

Jeg havde svært ved at holde masken. Det, Alternativ-manden kaldte Jalvings statistik, var rettelig Danmarks Statistik.



10. april 2018

Mikael Jalving: “De råbte ad hinanden… walla! Luder! For helved! Fucking danskersvin! Den slags.”

Det kommer til at ramme alle danskere, sagde Sankt Glistrup for år tilbage. Der kommer en dag hvor man ikke behøver tage til større provinsbyer, for at få en overdosis multikultur. Førstehåndsberetning af fynske Mikael Jalving på JP.dk – Araberdrenge.

“Det var pludselig lunt, en fredag aften, og alt åndede fred og ro. Men så kom de. En flok, de var mange, flere end jeg havde set længe, vel en 20-25 stykker, og de råbte og skreg. Ikke en fodboldsang eller et omkvæd af Justin Bieber. Ungersvendene sang heller ikke acappella. De råbte ad hinanden – og blindt ud i aftenluften – uartikuleret, arabisk-dansk i en pærevælling, Jeg smadrer dig, walla! Luder! For helved! Fucking danskersvin! Den slags.

Jeg åbnede vinduet, så jeg bedre kunne høre og tage bestik af den nye mangfoldighed i min gade. … Ikke på fortovet, næ, de fandt det mere betimeligt at gå ude midt på vejen som i en slags demonstration eller kortege, mens de lod deres tilstedeværelse høre.

… så blev det morgen, og jeg havde lovet at købe ind. Jeg parkede henne ved den lokale Føtex og kunne ikke undgå at bemærke kødranden af araberdrenge, som lænede sig ud over kanten af parkeringsanlægget oppe på første sal. De var vel en 10-15 stykker. De stod bare der og så ned på os andre…

Da vi kom ud fra Føtex, stod charmetroldene der stadig. Jeg stirrede så olmt på dem, som jeg turde og tænkte, at det kun er et spørgsmål om tid, førend disse flokke også er bevæbnede, hvis de ikke allerede er det, og førend de ikke nøjes med at kaste med cykler.”

(Arkiv-foto: Youtube, Uriasposten)

“Min 12 årige søn var til børnefødselsdag i skaterparken i Helsingør da en sådan flok (12-14 år gamle) indfandt sig med larm og trusler og udbrud som fucking danskersvin og svineædere mm mod gruppen af absolut ikke-provokerende fødselsdags fejrende drenge. Moderen og morfaderen der var med til fødselsdagen for at holde styr på tropperne bad dem tale pænt… Dette affødte straks kommentarer som ‘Fucking Dansker luder’ til moderen og ‘Skal du have tæsk?’ til hendes 71 årige far… Dette fortsatte så indtil de fandt ud af at der var en araber (han er så iraner – men alligevel) med til fødselsdagen.. Han blev straks krydsforhørt om hvorfor han var en ‘fucking forræder’ mm.. Til sidst indfandt en af drengenes tørklædeklædte mødre sig og – til alles totale chok – istemte sin søns racistiske udtalelser. Min søn der bor i et ret dansk område og derfor ikke havde mødt en sådan flok før, forlod fødselsdagen med en helt ny virkelighed om hans eget land og jeg hentede ham skamfuldt…” (Mikkel W-M, 9. april 2018)

Oploadet Kl. 12:05 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


2. februar 2018

Jalving om hijab-fremstød: “Hvad disse kvinder tror er subjektivitet, er gentagelse, tradition og norm.”

Freelancejournalist Lotte Ladegaard hylder på POV International det islamiske tørklæde, og fortæller med udgangspunkt i egne oplevelser, at somalilandske mænd er gode til at rose kvinder for deres tørklæde: “Ikke på den #metoo-agtige måde. Bare på den søde måde“. Torsdag blev dagen hvor shariaen trumfede Metoo-hysteriet.

Mikael Jalving skærer igennem – Retten til at gå klædt, som mænd vil

“I går var det World Hijab Day. Jeg fejrede den ikke, men Politiken gjorde naturligvis opmærksom på festdagen i et nyhedsbrev.

‘Kvinder over hele verden, uanset etnicitet og religion’, hed det triumferende, ‘har båret denne hovedbeklædning ‘i solidaritet med verdens muslimske kvinder’, efter at en ung kvinde fra Bangladesh, bosiddende i New York, indstiftede dagen for fem år siden.

Ifølge det arabiske nyhedsmedie Al Jazeera deltog kvinder fra omkring 190 lande i fejringen af ‘retten til at gå klædt, som man lyster’.

Det var den sidste formulering, jeg faldt over. ‘Gå klædt, som man lyster’. Korrektion: Der mangler et d i man. Der burde have stået: Gå klædt, som mand ønsker. …

Læs Koranen, du kan låne den på biblioteket. Der står alt, du behøver vide. Læg dertil århundreders vold og magt, og du er ved at være fremme ved en slags forståelse af, hvorfor moderne unge kvinder tror, de udtrykker sig, når der i virkeligheden er tale om underkastelse.

Overmagten ligger indlejret i religionen, i dens skrifter og i den historiske praksis. At unge kvinder i dag så kommer rendende fra alle gadehjørner og siger, de gør det frivilligt, er at lade som om, at forhistorien ikke findes, og at den sociale og religiøse kontrol pludselig er afskaffet, fordi de unge mennesker lever i et demokrati eller i den globale verden. Kære venner, tro om igen.

Hvad disse kvinder tror er subjektivitet, er gentagelse, tradition og norm. Hvis de virkelig ville være noget nyt og anderledes, lod de tørklæderne blive i skabet.”

(Canadiske ‘Vikinger’ fejrer World Hijab Day 2018; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 19:45 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


26. januar 2018

“… hvordan vandt de nationalt sindede europæere egentlig terræn? For det gjorde og gør de fortsat.”

Forklaringen er ligetil. Folk flest er konfliktsky, og gider ikke indtage ukomfortable ideologiske positioner. Masseindvandringens konsekvenser har ad åre tvunget folk til at tage stilling, og enhver reflektion driver den førte politik til højre, mod realismen. Mikael Jalving sætter ord på – Jeg er rundet af et liberalt og progressivt grundsyn, men så…

“Hvornår blev humanisterne og flygtningevennerne så fandens frelste? Og hvordan vandt de nationalt sindede europæere egentlig terræn? For det gjorde og gør de fortsat. Jeg forestiller mig denne torsdag eftermiddag, at hvis flere i hver lejr begyndte at tænke og reflektere åbent om, hvordan de kom derhen, hvor de er i dag – politisk og identitært – så kunne vi måske begynde at tale sammen igen en skønne dag. …

Jeg kunne formentlig godt være blevet en hæderlig jurist eller tandlæge, hvis ikke jeg var blevet distraheret af min dansklærer i folkeskolen og min historielærer i gymnasiet, som stille og roligt fik mig på andre tanker, lærte mig at læse bøger og fra jeg var ca. 15 år forsøge at gøre mig bekendt med tidligere tiders erfaringer, frembringelser og overbevisninger uden at hovere eller at være ligeglad.

Det er først, når man begynder at forstå sin egen tid i et historisk forløb, at man i privilegerede øjeblikke kan betragte sin egen tidsalder udefra, dvs. se dens dogmer, uskrevne regler og usagte sandheder, og på et tidligt tidspunkt, mens der stadig hang en em af romantik ved det at være venstreorienteret eller ‘kritisk’ over for autoriteter og traditioner – og hvor jeg jo ved selvsyn kunne konstatere, at det gerne var de populære venstreorienterede fyre, der løb med både de kønne piger og lærernes opmærksomhed – at jeg fik den mistanke, at den ægte revolutionære ofte er den ægte konservative.”

Lad mig høre.

Oploadet Kl. 09:52 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


10. januar 2018

Jalving: Cekic og DR kolporterer usandhed – Ikke 3 pct., men hele 42 pct. er dømt efter straffeloven

Jeg har hørt de tre procent nævnt flere gange, blandt andet i Rushys Roulette på Radio24syv. Det lød for godt til at være sandt, og var det dog også. Ingen er forpligtet over sine evner, og det overrasker ikke at Özlem Cekic argumenterer med udgangspunkt i forkerte tal, men når nu DR Nyheder forsøger at få sekvensen til at gå viralt, så bør de selvfølgelig have styr på dokumentationen. Hvis det var tal fra Den Korte Avis eller lignende, så ville det være ‘fake news’, og et emne for kommende udgaver af Presselogen. Statsfinansieret propaganda.

Solid blogpost af velskrivende Mikael Jalving – Myten om de 97 pct.: Özlem Cekic bør undskylde offentligt.

“Det var den 2. januar, og jeg var knap nok vågen. Juleferiens hektiske familieprogram havde i kombination med min mentale dvaletilstand gjort mig sløv og doven. Jeg stod i DR P1 Debat sammen med Børsens debatredaktør, en teatermand og debattøren Özlem Cekic og lod som om, jeg trak vejret. …

Undervejs i radioudsendelsen fremkom den tidligere SF’er og nuværende ‘brobygger’ Özlem Cekic med nogle tal, som forekom mig utrolige. Hun slyngede dem bare ud, som var det tale om ubestridelige kendsgerninger uden tydelig reference til, hvor hun havde dem fra. …

En af ‘brobyggerens’ utrolige ‘kendsgerninger’ var, at 97 pct. af indvandrere i Danmark ikke er dømt for noget kriminelt, hvorfor vi andre naturligvis burde holde op med at tale så meget om voldtægter, overfald, opstillede betonklodser i fodgængerområder og sten, der falder ned fra motorvejsbroer. …

Det kræver faktisk ikke mange klik at finde ud af, hvor Cekic har sine tal fra. Idet jeg som regel regner med, at mine modstandere kun læser menighedsbladet Politiken, ledte jeg der først, og vupti dukker der et interview op med en glad mand ved navn Hjarn von Zernichow Borberg, som er cand.polit. og tidligere ansat i Udlændingestyrelsen. Her kolporteres de tal, Özlem Cekic slynger om sig med i landets radio- og tv-kanaler.

Manden med det lange navn har såmænd i 2016 udgivet en bog med en masse tal, der skal rette op på de udbredte fordomme om nydanskere, men han lægger ud med netop den begynderfejl, som Özlem Cekic viderebringer: 97 pct. af nydanskere er ikke kriminelle.

Forkert! 97 pct. af nydanskere det år blev ikke dømt for noget. … Hvis man vil vide, hvor mange nydanskere, der er dømt for kriminalitet, skal man naturligvis definere typen af kriminalitet i en periode og lægge tallene fra hvert år sammen. Akkumuleret er der tale om et helt andet tal end 3 pct.

Hvis man vil vide, hvor mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere, der er dømt for kriminalitet, skal man naturligvis definere typen af kriminalitet i en periode og lægge tallene fra hvert år sammen.

Som undersøgelser viser med et prægnant nedslag, er 42 pct. af ikkevestlige mandlige indvandrere og 37 pct. af ikkevestlige mandlige efterkommere fra årgang 1987 dømt for at have overtrådt straffeloven… Altså, ikke færdselsloven eller de såkaldte særlove, herunder våbenloven, men straffeloven, der bl.a. vedrører seksual-, volds- og ejendomsforbrydelser. Hertil skal lægges de personer, der ikke blev opdaget, fanget eller dømt.”

(DR Nyheder på Facebook, 7. januar 2018; Grafik: FB)

“- 97 procent med minoritetsbaggrund er ikke kriminelle. Det er regeringens egne tal. Özlem Cekic mener, at retorikken omkring kriminelle minoriteter graver dybe grøfter.” (DR Nyheder)



4. oktober 2017

“… dét, at de troede, at de gjorde noget godt, var grunden til, at de blev så exceptionelt grusomme.”

Jeg fik et anmeldereksemplar af bogen fra Gyldendal, og det sker ikke hver dag. Den vil blive læst ved lejlighed, men vi har at gøre med 526 tætpakkede sider. Den gode Mikael Jalving er i gang – Tvang, tvang og atter tvang.

“… hvis jeg skal være ærlig, får jeg den nok ikke læst færdig. Det er for meget af det onde. Eller som Bo Bjørnvig skrev i sin anmeldelse i Weekendavisen:

‘Til dem, der stadig forsvarer Lenin & Co., med, at de var idealister, der ville det gode, må man sige, at det forholder sig stik modsat: Netop dét, at de troede, at de gjorde noget godt, var grunden til, at de blev så exceptionelt grusomme.

Den reelt eksisterende kommunisme er således snarere for meget af det gode.

Hos Jensen er Lenin tyrannen over dem alle, mens den militante journalist Trotskij er praktikeren, der får den bolsjevikiske revolution til at skride fremad mod katastrofen via organiseringen af Den Røde Hær, før sjæleingeniøren og feltherren Stalin overtager showet og bliver den mest berømte og berygtede af de tre, idet han opnår noget nær total kontrol med partiapparatet, bekriger tyskerne og fuldbyrder det totalitære stormløb mod indbildte og potentielle fjender af regimet i en kalkuleret blodrus, der skal rense rådsrepublikken for oppositionelle baciller og ideologisk urene mennesker.

Du har muligvis hørt historien før, men her får du en samlet pakke – og som altid med Bent Jensen – overlegent, klart formidlet.

Alle revolutioner har et sted og en tid, der mødes.

Ét af krydspunkterne – bogen giver mange flere – var et numerisk overskud af arbejdsløse intellektuelle. … Disse fritgående og radikaliserede typer tilbad folket, selv om de knap var en del af det. Samtidig var de fulde af foragt over for forældregenerationen og de såkaldte småborgerne og kontrarevolutionære bønder og arbejdere, mens de selv hørte til de privilegerede – takket være deres forældre. Det var fra denne isolerede, men eksklusive kreds, at bolsjevikkernes ledere trådte frem på scenen med deres sans for dramatik og selvskrevne ret til at diktere øjeblikkets nødvendighed…”

Oploadet Kl. 13:34 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


29. august 2017

Mikael Jalving: “Intet menneske er kemisk neutralt, postkulturelt, posthistorisk, postterritorialt…”

“Den vægt der bliver lagt på biologien er overdrevet”, forklarede venstreradikale Nazila Vida Roxana Ghavami Kivi forleden i Deadline, men udover antifeministiske dogmer, havde hun absolut intet at byde på. Hun var overmatchet af videnskabsjournalist Lone Frank, der ikke kun havde holdninger til emnet, men faktisk vidste noget om det.

Mikael Jalving kommenterer med udgangspunkt i debatten på JP.dk – Intet menneske er postkulturelt, posthistorisk, postterritorialt.

“Undervejs sagde Lone Frank noget, som tåler gentagelse. Hun sagde, at biologi altid handler om det biologiske og det udenom, dvs. om vekselvirkningen mellem biologi, miljø og kultur. …

Forstår vi biologiens indbyggede begrænsning i studiet af mennesket og de menneskelige samfund, kan vi heller ikke tale om mennesket i ren form, eftersom mennesket altid er formet af koblingen mellem natur, miljø og ånd.

Vi er ikke fri i naturen; det var, hvad romantikerne troede. Vi bliver heller ikke fri ved at fjerne kongen, kulturen eller krucifikset. Det var, hvad de revolutionære bildte sig ind, mens de ledte efter tavlen, de kunne vaske ren.

Intet menneske er en ø, hedder det poetisk, og det er mere sandt, end det er sagt. Dels har alle mennesker et biologisk ophav og dna, dels er alle mennesker rundet af den givne sædvane og moral, uanset hvor ualmindelig eller kritisabel denne måtte være. Intet menneske er kemisk neutralt, postkulturelt, posthistorisk, postterritorialt, renset for alle spor, fordomme eller sociale forventninger.

(Illustration af ‘Robinson Crusoe’; Foto: Spectator)

Læg f.eks. mærke til, at selv litteraturens Robinson Crusoe har sine vaner og mønstre, rundet af hans tidligere erfaringer. Alene på en øde ø i sit påtvungne og ufrivillige utopia, er han også en slags englænder. …

Vi har således borgerrettigheder snarere end menneskerettigheder, selv om vi har vendt denne realistiske læresætning på hovedet i vores hang til romantik og idealisme.”



12. august 2017

Information anmelder ‘Meet the Selsings’: Værtsparrets høflighed er ‘en glimrende herskerteknik’

“Den røde radio er det normale.”, pointerede Mikael Jalving, der stod for sidste sommers konservative undtagelse på Radio24syv. Årets nationalkonservative clou var ‘Meet the Selsings’, der over femten timelange programmer, tog livtag på det ideologiske overdrev. Det ramte blandt andet liberalistiske Rasmus Brygger, feministiske Ditte Giese, marxistiske Lars Trier Mogensen, kulturradikale Georg Metz og den veltalende revolutionære Pelle Dragsted.

Jeg fik ikke hørt det hele, men konceptet fungerede fremragende – mest fordi værtsparret ikke lod overdrevet dø i synden. Undertegnede medvirkede perifært over telefonen i sidste afsnit. Det hele kan podcastes her.

Anmeldelsen af udsendelsesrækken i Dagbladet Information er helt fantastisk. Eva og Rune Selsings høflige tilgang til sine gæster, er ikke udtryk for almindelige borgerlig dannelse eller Hal Kock’sk demokrati-forståelse, nej, det er skummel ‘herskerteknik’.

Journalist Lone Nikolajsen i Dagbladet Information – Høflighed er en glimrende herskerteknik. Man kan slippe af sted med meget mere, når man taler pænt.

“Hvis man gerne vil have ret, er det en god idé at være høflig. Det er nemmere at få ørenlyd, hvis man holder stemmeføringen nogenlunde behersket og beskyldningerne på et minimum, end hvis man råber. Hvis man råber, drukner ordene let i volumen, og samtalen udarter sig til en stillingskrig, hvor det i sig selv er vigtigt at holde på sit.

Ved at være respektfuld og anerkendende i sit ordvalg og tonefald kan man lokke folk op fra deres skyttegrave og prøve at omvende dem til sit eget synspunkt. Man kan slippe af sted med meget mere, når man taler pænt og ordentligt. Det styrker også ens egen selvrespekt at bevare kontrollen, og selvrespekt har man jo brug for, når man skal belære andre om, hvordan verden hænger sammen.

Høflighed er kort sagt en glimrende herskerteknik.

Det ved de erklæret borgerlige debattører Rune og Eva Agnete Selsing, der sommeren over har haft et samtaleprogram på Radio24syv.”



8. juni 2017

Mikael Jalving: “Mainstreamjournalister… foretrak solstrålehistorien, længe leve de positive nyheder”

Jeg har blogget om sagen, men citaterne hører hjemme i det evige arkiv. Den gode Mikael Jalving sætter ord på – Kognitiv dissonans på Østerbro, Aalborg Universitet, i Dansk Erhverv, LG Insight og andre fine steder.

“Mød Connie Gripping, hun er konsulent og partner i LG Insight, som interviewede nyligt ankomne asylansøgere for seks danske kommuner: ‘Jeg har talt med advokater, revisorer, journalister, tandlæger, ingeniører og faglærte. Mange af dem har haft store virksomheder eller advokatpraksis i hjemlandet, som de har måttet sælge.’

Det er kun to år siden. Flygtninge og asylansøgere var det nye sort, borgmestre, sagsbehandlere, konsulenter, psykologer, minoritetseksperter og andre akademikere stod i kø for at smadre deres lokalmiljø, for der var penge, status og karrieremuligheder i sagen – medmenneskelighedssagen…

‘Syrerne, som udgør hovedparten af de nuværende asylansøgere og langt hovedparten af de interviewede, sprudler af kompetencer og motivation for at komme i gang med at arbejde’, strålede Connie Gripping. …

Vi var i virkeligheden heldige at kunne modtage sådanne menneskelige ressourcer, lød det fra management- og indvandringsindustrien, suppleret af bl.a. Manu Sareen, daværende integrationsminister, Stine Bosse, oraklet fra Østrebro, Henning Jørgensen, professor ved Institut for Samfundsvidenskab på Aalborg Universitet, Peter Halkjær, chefkonsulent i Dansk Erhverv, og politikerne klappede i deres små, fedtede hænder…

Marianne Jensen, der er forstander ved sprogcentret Lærdansk i Aarhus, kan udmærket huske, at der blev talt højt og flot om de højtuddannede syrere, men tilføjer: ‘Vi undrede os, for det var sådan set ikke det, vi så, når de kom her’.

Mainstreamjournalister fandt det åbenbart irrelevant at spørge ude i den sociale virkelighed, de foretrak solstrålehistorien, længe leve de positive nyheder

En socialpsykolog ville nok sige, at de og vi lever fint med vores kognitive dissonans. Gabet mellem forestillinger og virkelighed betyder ikke længere det store for postmoderne vesteuropæere, slet ikke for de karrierebevidste.”

Anne sophia Hermandsen har flere citater.

“Regeringen er godt klar over, at mange syrere er veluddannede. Derfor skal kommunerne kompetenceafklare syrerne tidligt og hurtigt, så de kan blive skubbet i retning af arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet.” (Manu Sareen, daværende integrationsminister, Jyllands-Posten, 8. november 2014)

“Billedet ser mere lyst ud, end den offentlige diskussion har afspejlet. Meget lysere. Der er virkelig basis for at bruge de gode uddannelses­mæssige forudsætninger, syrerne har. De kan blive et rigtigt godt tilskud til det danske arbejdsmarked, når flaske­halsen sætter ind.” (Professor Henning Jørgensen, Berlingske, 6. november 2015)

“Statsministeren har jo fået det til at lyde, som om vi er ved at blive rendt over ende af en flok analfabetiske landsbytosser, mens virkeligheden er, at der ligger enorme ressourcer gemt i gruppen af syrere, som vi kan bygge oven på. Især kvindernes uddannelsesniveau er overraskende højt, og det gælder nu om at få dem organiseret og ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.” (Professor Henning Jørgensen, Magisterbladet, 25. februar 2016)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper