2. juli 2020

Mikael Jalving: “Folk med anstændige postnumre er bare ligeglade. Og nu er det forresten sommer. “

Jeg har ikke set den nævnte rapport i de danske medier, men det overrasker ikke. Når loonier på den yderste venstrefløj kan samle 15.000 under corona-lockdown for en imaginær sag, så kan det ikke overraske, at der det frodige bagland er et latent voldspotentiale. Postulerede højreradikale begår ikke hærværk, de fjerner det.

Mikael Jalving kommenterer på JP.dk – Ingen demo for mordene i Reading

“I fredelige, lille Danmark blev der sidste år foretaget 21 anholdelser, og to terrorangreb blev forsøgt gennemført, et i Aalborg og et i København. Folk med anstændige postnumre er bare ligeglade. Og nu er det forresten sommer. Danskerne demonstrerer som bekendt kun i skoletiden, hvor de unge kan lokkes med.

Men det er naturligvis ikke kun derfor, at demoer, sympatierklæringer og politisk korrekte hashtags udebliver, og at Reading for længst er glemt. En god dansk demo skal være til fordel for de rigtige mennesker, og de rigtige lige nu er dem med sort hud.

Hudfarven er bare ikke afgørende i Europa. Ifølge Eurostats årlige rapport har der været 21 jihadangreb i 2019. Det er lidt færre end de to foregående år. Sammenligner man med terror fra højre og venstre, var der 6 terrorangreb med motiver langt ude til højre, og hele 26 fra venstre. Dertil kommer 57 separatistiske angreb, som kan være både højre- og venstreorienteret.

Venstrefløjen ser med andre ord ud til at være førende, når det gælder terror, hvilket naturligvis ikke er en historie, som kommer i tv og radio, er du da rigtig klog? Her dominerer historien om den voldelige højrefløj, og rigtigt er det, at den som i tilfældet Breivik kan være meget bestialsk.

Radikalitet og politisk dogmatik kan imidlertid antage flere former og farver og bekymrer sig først og fremmest om renhed og rettroenhed og ser fuldkommen bort fra, at et offer er et offer.

Det samme gør gadens selektive parlament. For de aktivistiske medlemmer af dette er nogle ofre langt mere ofre end andre, hvorfor hvide, midaldrende, arbejdende og myrdede mænd forbigås i demonstrativ tavshed.

(EU Terrorism situation and trend report, 2020, s. 11)

Oploadet Kl. 12:36 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


24. april 2020

Mikael Jalving: “Bibelselskabets generalsekretær er kendt for at nære palæstinensiske sympatier…”

Mikael Jalving kommenterer Bibelselskabets nye Bibel – Israel fjernet fra Det Nye Testamente.

“Selskabet, anført af Birgitte Stoklund Larsen, forsvarer sig med, at fjernelsen af Israel i Det Nye Testamente er sket af rent kommunikative årsager. Hvis man havde fastholdt betegnelsen Israel, kunne nye læsere forveksle stedet med staten Israel, og den går ikke i 2020, mener hun.

Javelja. Men hvad så med Egypten? Libyen? Libanon? Syrien? Jordan? Disse navne må åbenbart godt videreføres i Bibelen af i dag. Hvorfor er lige præcis Israel helt anderledes?

Et kvalificeret gæt kunne jo være, at Bibelselskabets generalsekretær er kendt for at nære palæstinensiske sympatier og så sent som i 2016 i en kronik i JP – forfattet sammen med den ræverøde biskop i Haderslev, Marianne Christiansen, og den ræverøde domprovst ved Københavns Domkirke, Anders Gadegaard – placerede ansvaret for Israel-Palæstina-konflikten hos israelerne og frikendte palæstinenserne for at have spillet en rolle i optrapningen af konflikten.

Den kronik grinede vi meget af dengang, men nu kommer hævnen. Israel er pist borte.”

(Birgitte Stoklund Larsen mfl. i Jyllands-Posten, 1. januar 2016)

“Vi, der for et øjeblik befinder os på den forkerte side af muren om Betlehem, er gæster fra danske kirker. Vi rejser som repræsentanter for Det Mellemkirkelige Råd, Folkekirkens Nødhjælp og Danske Kirkers Råd for at se på det humanitære hjælpearbejde og høre om forholdene for de palæstinensiske søsterkirker. …

Checkpointet ved Betlehem er blot et af tegnene på den ualmindelige tilstand, som er blevet hverdag i Israel og Palæstina. Alle fredsprocesser er kæntret. Palæstinenserne på Vestbredden er i dag de facto et folk i husarrest, og den israelske besættelse håndhæves ifølge bl. a. FN i åben strid med international humanitær lovgivning, som staten Israel har tilsluttet sig. Hvad situationen gør ved folk, fik vi et klart indtryk af gennem samtaler med kirkefolk og andre, der arbejder med menneskerettighedsspørgsmål.” (Birgitte Stoklund Larsen, Anders Gadegaard og Marianne Christiansen i Jyllands-Posten, 1. januar 2016: ‘I har set -og er nu nødt til at fortælle’)



18. februar 2020

Mustafa Panshiri, tidl. politimand: Unge kriminelle udlændinge går ‘målrettet efter etniske svenskere’

Jeg kan kun anbefale at se søndagens debat på SVT, hvor afghanskfødte Mustafa Panshiri diskuterer udviklingen i ungdomskriminalitet hinsidan, blandt andet med en politisk korrekt kriminolog. Mikael Jalving kommenterer på JP.dk – Mit gæt er, at det ender med en mur.

“Sidste uges lavpunkt indtraf, mens jeg sad og spiste kanelkringler langt ude i en skov i Småland, og statsminister Stefan Löfven fra Socialkammerateriet blev spurgt, hvad han mente om, at flere og flere børn i Sverige stjæler fra andre børn.

Tyvene kan være helt ned til syvårsalderen, og tyverierne foregår gerne som røveriske overfald i grupper. Et særligt twist er, at ugerningen ofte filmes med mobilkamera, eller at offeret fratages alt sit tøj, tvinges til at kysse gerningsmændenes fødder eller må finde sig i at blive urineret på. Ofret skal ikke alene bestjæles, men også ydmyges. Förnedringsrån, hedder det på nysvensk.

Sagen i en nøddeskal: Svenske børn stjæler som aldrig før og på en helt ny, eksotisk, fremmedartet måde. Det oplagte journalistiske spørgsmål er: Hænger det sammen med, at der bor flere og flere børn i Sverige, som ikke er svenske, og for hvem ydmygelsen er mindst lige så vigtig som byttet?

Det samme spørgsmål kan man stille i forbindelse med bombesprængninger, mord, voldtægter, overfald osv.: Hænger det mon sammen med, at mellemøstlige klaner og normer om ære, skam og blodhævn har befæstet sig i Sverige?

Det spørgsmål var er der selvfølgelig ingen, der stiller – offentligt – thi i Sverige er det, som en klog mand har formuleret det, meget værre, hvis der sker noget i sproget, end hvis der sker noget i virkeligheden.

En tidligere politimand ved navn Mustafa Panshiri var dog en sjælden undtagelse, da han i et debatprogram i svensk tv pegede på et etnisk aspekt ved den nye type af overfald. Gerningsmændene går gerne efter etnisk svenske drenge, fordi de netop ikke tilhører en klan og derfor er frit bytte både moralsk og praktisk.

Hvad sagde statsministeren ellers? Jo, han gav den tidligere regering skylden for den eksplosive børne- og ungdomskriminalitet. Fordi regeringen sænkede skatten og skar ned på ‘velfærden’. …”

(Tidligere politimand Mustafa Panshiri om ungdomskriminelle, SVT Agenda, 16. februar 2020)

Der findes et etnisk aspekt. De her gerningsmænd går fuldstændigt målrettet efter etniske svenskere som de kan overfalde. … Vi kommer til at se at den etnisk svenske befolkning tager loven i egen hånd, hvis ikke vi får styr på det her. … Når først det rammer folks egne børn så ophører alle spilleregler.” (Mustafa Panshiri)

Oploadet Kl. 01:06 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


16. februar 2020

Folkelig modstand mod selvhadsk SAS-globalisme frames af MSM som… koordineret højreradikal hetz

Mediemagasinet på Radio4 hedder ‘Mediemøllen’, og er usædvanlig tandløst. I seneste udgave kunne man høre vært Olav Skaaning Andersen forklare, at SAS havde været udsat for ‘en gedigen shitstorm fra den yderste højrefløj’, senere omtalt som ‘en målrettet kampagne’ fra ‘et højreorienteret internetforum’. Den hidkaldte ekspert var Frederik Kulager, der satte flere ord på det overordnede budskab, men også henkastet fik indflettet, at det trods alt ikke var 4Chan der havde skabt en shitstorm mod SAS. 4Chan var et ‘anonymt lederløst netværk’, og blot ‘en lille del’ af ‘et højreorienteret økosystem på internettet’.

MSM-narrativet om koordineret højreorienteret hetz har ikke hold i virkeligheden, og havde det været anti-kapitalistisk kritik af Blackstone, McDonalds eller anden multinational koncern, så ville det være en historie om manglende føling med kundegrundlaget, om protesten fra en spirende folkelig opinion. Græsrødderne.

God kommentar i Weekendavisen af Søren K. Villemoes om det identitetspolitiske overdrevs filosofiske udgangspunkt – Flyvske ideer.

Disse voldsomme reaktioner fra folkedybet er tankevækkende, når man kender den fortælling, som reklamefilmen udspringer af. Der er nemlig intet nyt i de ting, reklamevideoen påstår. Tværtimod er denne selvbenægtende antinationalistiske kulturkritik helt almindelig på landets højeste læreranstalter. Blandt forskere i kulturmøder, migration og integration er det konsensus-holdningen, at der ikke findes nogen nationale kulturer sådan rigtigt. De er såkaldt ‘forestillede fællesskaber’, som man kalder dem med henvisning til nationalisme-teoretikeren Benedict Andersons klassiske bog fra 1983 med samme titel.

Blandt de forskere, der skal undersøge de kulturelle konflikter, vi har diskuteret, siden indvandringen tog til for snart 40 år siden, taler man kun undtagelsesvis om nogen særlig dansk kultur eller kulturer i det hele taget. De findes primært som en indbildning blandt politikere, vælgere og hos medierne, ikke i virkeligheden. Derfor kan man heller ikke tale om ‘integration’, da der jo ikke er noget at integrere folk i, som eksempelvis antropologiprofessor Mikkel Rytter har slået til lyd for.

Gad vide, hvordan folk ville reagere, hvis de opdagede, at det er de samme fjolletheder, man også abonnerer på blandt professorer? Mon de ville starte en shitstorm, indtil forskerne måtte undskylde og gå bodsgang? Eller er tiden forbi, hvor offentligheden interesserer sig for, hvad der rører sig derinde?”

(Reuters, 12. februar 2020: Nordic airline SAS cans ad after online hate campaign)

“Når jeg ser filmen, synes jeg netop, at den rammer kernen af at være dansker og nordisk.” (Venstres Jens-Kristian Lütken, JP.dk, 12. februar 2020: Fremragende reklamefilm fra SAS får gadekærsnationalisterne op i det røde felt)

“At ingen i SAS fandt på at stoppe filmen, før den blev offentliggjort, fortæller os, at SAS har overgivet sig til radikalismen og tilsyneladende ikke længere er et transportselskab, men et redskab i hænderne på mænd og kvinder, der fører krig mod kultur, nation, stat og verden, som vi kender den. Den ny kapitalisme er ikke bare troløs, den er ideologisk. Hvis man ikke vidste det før, ved vi det nu. … Reklamefilmen udløste som bekendt en lavine af kritik, og tak for det. SAS’ reaktion viste derpå, hvor lidt virksomheden havde forstået af det hele, idet ledelsen mente at vide, at russiske it-robotter, det yderste højre eller begge dele måtte stå bag. I virkeligheden kom kritikken fra almindelige mennesker, som følte sig indrulleret i kapitalisternes nihilisme og ikke tøvede med at give deres utilfredshed til kende på nettet.” (Mikael Jalving, Jyllands-Posten, 15. februar 2020)



26. september 2019

Radio24syv lukker, P1 er stadig vulgær-rød: JP-podcast med Mikael Jalving om borgerlighed…

Radio24syv sender for sidste gang den 31. oktober, og selv hvis kanalen fortsætter på DAB, så er det allerede kommet frem at programmer såsom ‘Q&A’, ‘Cordua og Steno’, ‘Datolinjen’, ‘Det Røde Felt’ og ‘Fitness M/K’ lukker. For ligesom at indstille mig på den nye radio-virkelighed, downloadede jeg i dag DR Radioa-app’en, og kom ind i ‘Kulturen på P1’.

P1 kan være hård kost, og første servering var et interview med en filminstruktør, der fortalte om ‘en ekstremistisk Liberal Alliance’-person, herefter Politikens tegner Roald Als, der forklarede hvorfor han tegnede Anders Fogh Rasmussen som hulemand og Pia Kjærsgaard som en laset person i en muddergrøft. Herefter et indslag der problematiserer, at vi ikke har køns-neutrale filmpriser, og afslutningsvis præsentation af en bog af syriske flygtninge, der hver især fortalte deres historie med poesi og fiktion.

Gudskelov findes der alternativer, eksempelvis JP-podcasten Jalving ser rødt.

Oploadet Kl. 01:29 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:


12. september 2019

Jalving om Atwoods patriarkalske dystopi: “Det er Trump og kampen mod fri abort, der er truslen…”

Jeg er lige startet med ‘Breaking Bad’, og jeg kommer næppe til at se ‘The Handmaid’s Tale’, trods det anti-feministiske plot. Mikael Jalving advarer med udgangspunkt i et Politiken-interview med den canadiske forfatter Margaret Atwood. Sakset fra JP.dk – Nu må I holde op på venstrefløjen: Alt kan ikke handle om Hitler.

“Atwood. f. 1939, er nok mest kendt for sin dystopiske roman Tjenerindens fortælling (1985), der er levendegjort i HBO’s tv-serie The Handmaid’s Tale om regimet Gilead, hvor kvinder bruges som avlsdyr, og mænd kører med klatten.

Skildringen er gruopvækkende i sig selv; alene kvindernes gulvlange, burkalignende kåber, lovbefalede kyser og nedslåede blikke får mig til at gyse… Vigtigere er det, at tjenerindens fortælling peger hen på steder og systemer, hvor kvinder bruges som fødemaskiner, underlægges social og seksuel kontrol, reguleret af en streng og uforsonlig religion med en stærk patriarkalsk logik. Hvad kunne det mon være for én?

Nej, ikke den. For nu har Margaret Atwood skrevet en fortsættelse, som på dansk kommer til at hedde Gileads døtre, og af interviewet forstår vi, at det, der får stjerneforfatteren til at ligge vågen om natten, såmænd er Donald Trump.

Det er Trump og kampen mod fri abort, der er truslen over alle trusler for Gileads døtre i dag… Præsidenten minder Atwood om noget fra 30’ernes Tyskland. Naturligvis, havde jeg nær sagt: ‘A-L-T kan komme tilbage’, udbryder hun, alt! Således også Hitler og SS og SA og alt det andet.

Politikens journalist Emilie Maarbjerg Mørk har fået hele seks sider til interviewet i søndagstillæget. Alligevel falder det hende ikke ind at spørge, om der kunne være andre spor, træk eller kræfter i vor samtid, som vil begrænse kvinders ret til egen krop? Jeg mener, ud over ham der med den orange hår.”

(The Handmaid’s Tale, 2017- ; Foto: IMDB)



22. august 2019

Anders Krab-Johansen: “De borgerlige har tabt dannelsen i kirken, skolerne og højskolerne.”

Ikke ny viden, men et ganske fint oprids. Kommentar af Anders Krab-Johansen i Berlingske – Kirken er tabt, højskolerne er tabt, folkeskolerne er tabt – de røde overtager dannelsen.

“Jeg er vokset op som søn af en præst og en lærer. … Der var masser af lilla bleer og akustisk guitar dengang, det var trods alt 1970erne. Men præsterne var ofte borgerlige, lærerne var sjældent politiske ekstremister, og de liberale huserede på højskolerne. Venstrefløjens dominans var isoleret til en lilleskole og i fagbevægelsen.

Billedet er karikeret, men dannelsen foregik blandt folk, der havde bred politisk forankring. Sådan er det ikke længere. Til min gru har jeg gennemgået meningsmålinger, som viser, at Folketinget ville have blodrødt flertal bestående af Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Alternativet og de Radikale, hvis det kun var præster, lærere og højskolelærere, som stemte. Blandt højskolelærere stemmer omtrent 90 procent på rød blok, blandt lærerne er det 84 procent, og hos præsterne er det to tredjedele. Den borgerlige fløj er reduceret til politiske statister. Det er usundt.

De borgerlige har tabt dannelsen i kirken, skolerne og højskolerne. Derfor taber det konservative og liberale tankegods også i civilsamfundet, hvor interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Red Barnet nu ledes af de tidligere folketingsmedlemmer fra Enhedslisten Maria Reumert Gjerding og Johanne Schmidt-Nielsen.”

(Johanne Schmidt-Nielsen, Red Barnet, tidl. Socialistisk Ungdomsfront og Enhedslisten; Foto: FB)

“I praksis har vi konservative kun bloggen, læserbrevet og de sociale medier tilbage, som ovenikøbet styres af californiske censurhipstere. Alle andre fora – sandelig også radioen – er domineret af venstreliberale, postmodernister, dekonstuktivister, kønsneutralister eller slet og ret socialister. … Under mangfoldighedens faner vokser homogeniseringen frem. (Mikael Jalving, 21. august 2019)



6. juli 2019

Jalving: “Problemet begynder og slutter med alt det håberi, der skal gøre det ud for en holdning.”

“… kompromisets firkløver er fundet. Alle vil videreføre den føderalistiske linje”, skrev Weekendavisen om toppen af den nye EU-Kommission. EU har intet med demokrati at gøre, men der kommer ikke et folkeligt oprør, og da slet ikke i Danmark. Mikael Jalving om danskhedens apati- Det store danske skuldertræk.

“De vesteuropæiske EU-lande driver ned ad malstrømmen med deres despotiske pavers systematiske naivitet i forhold til alt, hvad der har med arabisk immigration og kolonisering at gøre. Det samme gælder danskerne, selv om et flertal tror eller håber, de netop har valgt en regering, som står vagt om den ‘brede og stramme’ udlændingepolitik.

Problemet begynder og slutter med alt det håberi, der skal gøre det ud for en holdning. I virkeligheden er flertallet af danskere ligeglade med næste generation, når bare de kan hygge sig over sommeren, lægge vejen forbi Roskilde eller Middelhavet, eller dele succes og lækker livsstil på Facebook, eller komme igennem vintermørket ved at dyrke yoga, være mere positiv eller spirituel eller spise lige så vegetarisk, som de gør i Kartoffelrækkerne, eller håbe videre med forår, påskeøl og snaps til silden.

De voksne danskere er blevet børn igen, ingen vil være autoriteter, og de rigtige børn har ikke engang nogen eller noget at gøre oprør imod. Kommer der pludselig en lille pige med fletninger, diagnoser og bedemandsansigt og siger, at kloden går under, omfavner vi hende og siger, hun er et geni og forbillede for alverden, fordi hun disrupter alting. Og så går livet ellers videre som før.

I den forløbne uge blev nok en alarmerende nyhed modtaget med det sædvanlige danske skuldertræk. Tænketanken Unitos havde samlet tal fra Danmarks Statistik, der viser, at næsten alle muslimske efterkommere vælger at gifte sig med én med samme kulturbaggrund. Når det gælder kærligheden, er integration en fiktion. Kultur og etnicitet går som en usynlig grænsebom mellem dem og os.

… Næste levende billede var den kvindelige imam Sherin Khankan, der altid sætter en ære i at bestride fakta og tror, at flere muslimer fremover vil gifte sig med vantro.

Igen dette evindelige håberi, denne livsløgn forklædt som håb. En løgn, der udspringer af, at virkeligheden er til besvær.

Oploadet Kl. 13:29 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


28. maj 2019

Mikael Jalving om Greta Thunberg-udgivelse: “Familien er i dyb krise… Bogen er et råb om hjælp.”

Mikael Jalving har anmeldt en nyudgivet bog om 16-årige Greta Thunberg til Jyllands-Posten, og giver den kun en enkelt stjerne. Referat af anmeldelsen i BT – Slagter Greta Thunberg-bog: ‘Jeg har lyst til at melde moren til politiet’.

“Bogen bliver præsenteret som en ‘klimabog’, men ud over manglende data og videnskabelige informationer om klimaet, mener Mikael Jalving, at det er en bog om en familie i opløsning.

‘Bogen rummer en historie om svigt. På overfladen handler bogen om et sygt samfund, hvor vi drukner i forurening og materialisme, løgn og bedrag. Men moren, som også er forfatteren, er blind over for sine døtres sygdomme,’ siger Mikael Jalving.

I bogen fremgår det, at Greta Thunberg tidligere har lidt af depressioner og spiseforstyrrelse, og at hendes nuværende diagnoser er Aspergers syndrom og OCD. …

Mikael Jalving mener, at moren fokuserer for meget på at gøre Greta Thunberg til en stjerne i stedet for at fokusere på, hvorfor begge hendes døtre er så syge og har en ekstrem trang til at redde verden. …

Morens karriere som professionel operasanger har resulteret i, at familien har levet et liv på farten uden fast bopæl. Og det mener Mikael Jalving også kan være skyld i døtrenes diagnoser.

Tænk, hvis Gretas diagnoser handler om, at hun aldrig nogensinde i sin barndom har nået at slå rødder noget sted. De flytter rundt som en gøglerfamilie. Det er på overfladen et meget celebert liv. Men døtrene er som halehæng.’

‘Familien er i dyb krise, og moren har slet ikke forstået det. Bogen skulle ikke have været udgivet, men man skulle i stedet have forsøgt at hjælpe familien. Bogen er et råb om hjælp,’ siger Mikael Jalving.

(Collage: Greta Thunberg)

“Hey, dig der den passivt-agressive Thunberg-fan. Jeg synes, du har et problem. På den ene side holder du en 16-årig frem som en profet der skal tages mere alvorligt end nogen andre, på den anden får du glaskæbe på hendes vegne, så snart hendes indspark kritiseres, fordi hun er så lille og det er synd. Make up your mind.

Selv mener jeg ikke, det er hendes holdninger, som er problemet – økoradikalister er der så mange af – det er den kultiske og ureflekterede omfavnelse af en dommedagsprofet, der er creepy.

… hvis du virkelig mener, at Greta skal tages på ordet, fordi hun siger noget både rigtigt og platformen er så utrolig brændende, så stiller det store krav til dig. Greta siger nemlig selv, at ‘Jo større dit CO-aftryk er, jo større er din moralske forpligtelse’ (som hun erklærede Politikens forside forleden).

I så fald skal du naturligvis reducere dit forbrug voldsomt: Lad være med at købe flere computere/smartphones, se ikke mere Netflix, spis det du kan gro i køkkenhaven/altankassen eller er lokalproduceret, drop bilen samt alt kød og alle ferier udenfor cykelafstand samt din indfløjne kaffe/te/frugt/osv. og strik dit eget tøj eller køb kun det, der er lokalt produceret – eller endnu bedre: køb kun genbrug. Alt det kan du gøre LIGE NU. Muligheden er til stede og der drejer sig jo om klodens fremtid, hvor vi ved, at intet offer er for småt, og handling er bydende nødvendig lige nu, da du forhåbentlig allerede er gået i panik, og du er medskyldig i jordens undergang, hvis du ikke tager dig dit store ansvar på dig. Så hvad venter du på?

Men lad os være ærlige: alt det gider du jo ikke, vel? Så er det federe at stå på Christiansborg Slotsplads og prøve at overbevise sig selv om, at man er sådan en som – om ikke andet – godt gad gide gøre alt det.” (Mikkel Andersson, 27. maj 2019)

Oploadet Kl. 07:53 af Kim Møller — Direkte link60 kommentarer


19. maj 2019

“De siger, de kæmper mod had og intolerance. Men ingen hader så manisk som journalister i flok.”

Nu får vi gudskelov snart en ny statsminister, fortæller bekendte mig, og fryder sig langt ind i hjertet. De forstår ikke, at det set herfra er fløjtende ligegyldigt om toget mod afgrunden føres af Frederiksen eller Rasmussen. Højrefløjen bør holde op med at problematisere farten, og i stedet målrettet gå efter at ændre destinationen. Det vil ikke blive vel modtaget, men ’slowboiling’ ved håndsoprækning er et endnu ringere alternativ.

Mikael Jalving kommenterer tidsånden på JP.dk – Djævelen har fået et navn< /em>.

Det er slut med at sætte ting til debat eller dele sig efter anskuelse, for der er kun én verdensanskuelse. Humanismen har lagt sig som en dyne over de magtfulde, kloge og anstændige, som efterhånden ikke laver andet end at mime hinanden i tale, jura, politik, teater, på skrift og tv.

I dag bliver selv det mest overfladiske indtryk eller udtryk omfavnet øjeblikkeligt, hvis det imiterer noget vedtaget godt. I enhver debat står der en humanist klar til at kramme en anden humanist. Ingen er længere foran eller på kant med noget, alt favnes af en indforstået enighed, hvor det gerne er nok at være ung, kvinde, ‘humanist’, komme fra en ghetto eller ‘tænke ud af boksen’. Når nogen så akkurat drister sig til sidstnævnte, er han nazist. I stedet kalder missionshuset: Send os noget fra himlen, et tegn, en genopstandelse. Nu!

Uden en progressiv redningsmission mangler de simpelthen en højere mening.

… Hvordan taler man med sit barn om Rasmus Paludan, spørger en karakteristisk artikel i Kristeligt Dagblad. Djævelen har fået et navn, og djævleuddrivelsen er i fuld gang i den fjerde, femte og sjette statsmagt udstyret med tastaturer, mikrofoner og kameraer. De siger, de kæmper mod had og intolerance. Men ingen hader så manisk som journalister i flok.

Oploadet Kl. 19:51 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper