6. juli 2019

Jalving: “Problemet begynder og slutter med alt det håberi, der skal gøre det ud for en holdning.”

“… kompromisets firkløver er fundet. Alle vil videreføre den føderalistiske linje”, skrev Weekendavisen om toppen af den nye EU-Kommission. EU har intet med demokrati at gøre, men der kommer ikke et folkeligt oprør, og da slet ikke i Danmark. Mikael Jalving om danskhedens apati- Det store danske skuldertræk.

“De vesteuropæiske EU-lande driver ned ad malstrømmen med deres despotiske pavers systematiske naivitet i forhold til alt, hvad der har med arabisk immigration og kolonisering at gøre. Det samme gælder danskerne, selv om et flertal tror eller håber, de netop har valgt en regering, som står vagt om den ‘brede og stramme’ udlændingepolitik.

Problemet begynder og slutter med alt det håberi, der skal gøre det ud for en holdning. I virkeligheden er flertallet af danskere ligeglade med næste generation, når bare de kan hygge sig over sommeren, lægge vejen forbi Roskilde eller Middelhavet, eller dele succes og lækker livsstil på Facebook, eller komme igennem vintermørket ved at dyrke yoga, være mere positiv eller spirituel eller spise lige så vegetarisk, som de gør i Kartoffelrækkerne, eller håbe videre med forår, påskeøl og snaps til silden.

De voksne danskere er blevet børn igen, ingen vil være autoriteter, og de rigtige børn har ikke engang nogen eller noget at gøre oprør imod. Kommer der pludselig en lille pige med fletninger, diagnoser og bedemandsansigt og siger, at kloden går under, omfavner vi hende og siger, hun er et geni og forbillede for alverden, fordi hun disrupter alting. Og så går livet ellers videre som før.

I den forløbne uge blev nok en alarmerende nyhed modtaget med det sædvanlige danske skuldertræk. Tænketanken Unitos havde samlet tal fra Danmarks Statistik, der viser, at næsten alle muslimske efterkommere vælger at gifte sig med én med samme kulturbaggrund. Når det gælder kærligheden, er integration en fiktion. Kultur og etnicitet går som en usynlig grænsebom mellem dem og os.

… Næste levende billede var den kvindelige imam Sherin Khankan, der altid sætter en ære i at bestride fakta og tror, at flere muslimer fremover vil gifte sig med vantro.

Igen dette evindelige håberi, denne livsløgn forklædt som håb. En løgn, der udspringer af, at virkeligheden er til besvær.

Oploadet Kl. 13:29 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


28. maj 2019

Mikael Jalving om Greta Thunberg-udgivelse: “Familien er i dyb krise… Bogen er et råb om hjælp.”

Mikael Jalving har anmeldt en nyudgivet bog om 16-årige Greta Thunberg til Jyllands-Posten, og giver den kun en enkelt stjerne. Referat af anmeldelsen i BT – Slagter Greta Thunberg-bog: ‘Jeg har lyst til at melde moren til politiet’.

“Bogen bliver præsenteret som en ‘klimabog’, men ud over manglende data og videnskabelige informationer om klimaet, mener Mikael Jalving, at det er en bog om en familie i opløsning.

‘Bogen rummer en historie om svigt. På overfladen handler bogen om et sygt samfund, hvor vi drukner i forurening og materialisme, løgn og bedrag. Men moren, som også er forfatteren, er blind over for sine døtres sygdomme,’ siger Mikael Jalving.

I bogen fremgår det, at Greta Thunberg tidligere har lidt af depressioner og spiseforstyrrelse, og at hendes nuværende diagnoser er Aspergers syndrom og OCD. …

Mikael Jalving mener, at moren fokuserer for meget på at gøre Greta Thunberg til en stjerne i stedet for at fokusere på, hvorfor begge hendes døtre er så syge og har en ekstrem trang til at redde verden. …

Morens karriere som professionel operasanger har resulteret i, at familien har levet et liv på farten uden fast bopæl. Og det mener Mikael Jalving også kan være skyld i døtrenes diagnoser.

Tænk, hvis Gretas diagnoser handler om, at hun aldrig nogensinde i sin barndom har nået at slå rødder noget sted. De flytter rundt som en gøglerfamilie. Det er på overfladen et meget celebert liv. Men døtrene er som halehæng.’

‘Familien er i dyb krise, og moren har slet ikke forstået det. Bogen skulle ikke have været udgivet, men man skulle i stedet have forsøgt at hjælpe familien. Bogen er et råb om hjælp,’ siger Mikael Jalving.

(Collage: Greta Thunberg)

“Hey, dig der den passivt-agressive Thunberg-fan. Jeg synes, du har et problem. På den ene side holder du en 16-årig frem som en profet der skal tages mere alvorligt end nogen andre, på den anden får du glaskæbe på hendes vegne, så snart hendes indspark kritiseres, fordi hun er så lille og det er synd. Make up your mind.

Selv mener jeg ikke, det er hendes holdninger, som er problemet – økoradikalister er der så mange af – det er den kultiske og ureflekterede omfavnelse af en dommedagsprofet, der er creepy.

… hvis du virkelig mener, at Greta skal tages på ordet, fordi hun siger noget både rigtigt og platformen er så utrolig brændende, så stiller det store krav til dig. Greta siger nemlig selv, at ‘Jo større dit CO-aftryk er, jo større er din moralske forpligtelse’ (som hun erklærede Politikens forside forleden).

I så fald skal du naturligvis reducere dit forbrug voldsomt: Lad være med at købe flere computere/smartphones, se ikke mere Netflix, spis det du kan gro i køkkenhaven/altankassen eller er lokalproduceret, drop bilen samt alt kød og alle ferier udenfor cykelafstand samt din indfløjne kaffe/te/frugt/osv. og strik dit eget tøj eller køb kun det, der er lokalt produceret – eller endnu bedre: køb kun genbrug. Alt det kan du gøre LIGE NU. Muligheden er til stede og der drejer sig jo om klodens fremtid, hvor vi ved, at intet offer er for småt, og handling er bydende nødvendig lige nu, da du forhåbentlig allerede er gået i panik, og du er medskyldig i jordens undergang, hvis du ikke tager dig dit store ansvar på dig. Så hvad venter du på?

Men lad os være ærlige: alt det gider du jo ikke, vel? Så er det federe at stå på Christiansborg Slotsplads og prøve at overbevise sig selv om, at man er sådan en som – om ikke andet – godt gad gide gøre alt det.” (Mikkel Andersson, 27. maj 2019)

Oploadet Kl. 07:53 af Kim Møller — Direkte link60 kommentarer


19. maj 2019

“De siger, de kæmper mod had og intolerance. Men ingen hader så manisk som journalister i flok.”

Nu får vi gudskelov snart en ny statsminister, fortæller bekendte mig, og fryder sig langt ind i hjertet. De forstår ikke, at det set herfra er fløjtende ligegyldigt om toget mod afgrunden føres af Frederiksen eller Rasmussen. Højrefløjen bør holde op med at problematisere farten, og i stedet målrettet gå efter at ændre destinationen. Det vil ikke blive vel modtaget, men ’slowboiling’ ved håndsoprækning er et endnu ringere alternativ.

Mikael Jalving kommenterer tidsånden på JP.dk – Djævelen har fået et navn< /em>.

Det er slut med at sætte ting til debat eller dele sig efter anskuelse, for der er kun én verdensanskuelse. Humanismen har lagt sig som en dyne over de magtfulde, kloge og anstændige, som efterhånden ikke laver andet end at mime hinanden i tale, jura, politik, teater, på skrift og tv.

I dag bliver selv det mest overfladiske indtryk eller udtryk omfavnet øjeblikkeligt, hvis det imiterer noget vedtaget godt. I enhver debat står der en humanist klar til at kramme en anden humanist. Ingen er længere foran eller på kant med noget, alt favnes af en indforstået enighed, hvor det gerne er nok at være ung, kvinde, ‘humanist’, komme fra en ghetto eller ‘tænke ud af boksen’. Når nogen så akkurat drister sig til sidstnævnte, er han nazist. I stedet kalder missionshuset: Send os noget fra himlen, et tegn, en genopstandelse. Nu!

Uden en progressiv redningsmission mangler de simpelthen en højere mening.

… Hvordan taler man med sit barn om Rasmus Paludan, spørger en karakteristisk artikel i Kristeligt Dagblad. Djævelen har fået et navn, og djævleuddrivelsen er i fuld gang i den fjerde, femte og sjette statsmagt udstyret med tastaturer, mikrofoner og kameraer. De siger, de kæmper mod had og intolerance. Men ingen hader så manisk som journalister i flok.

Oploadet Kl. 19:51 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


12. maj 2019

Jalving: “Marginalisér enhver, der nævner det unævnelige. Udgræns, om muligt også parlamentarisk.”

Ugens store begivenhed udover valgudskrivelsen, var utvivlsomt onsdagens anholdelser. I en koordineret aktion iværksat af Rigsadvokaten i samarbejde med Østjyllands Politi, anholdt og sigtedes 14 personer for deling af Marokko-videoen. Delingen var ifølge Politi.dk typisk sket ‘via Facebook Messenger eller andre sociale medier’.

Tre blev anholdt af Københavns Politi, herunder snaphanen, Nye Borgerliges Jeppe Juhl og en anonym blogger, som jeg har haft kontakt til. Sidstnævnte fortæller, at han blev vækket klokken syv om morgen af hele 13 betjente, og at de foruden computere, tog alle former for dataopbevaring på adressen, herunder harddiske og USB-drev.

Tolv af de anholdte er sigtet for med deling af videoen at have krænket ‘andres private forhold’, og to er sigtet for offentligt ‘at have billiget terrorhandlingen’. Steen, Jeppe og de øvrige ti der ville dokumentere forbrydelser begået i Islams navn risikerer tre års fængsel. De to terrorsympatisører risikerer lidt mindre – to års fængsel.

Lignede ransagelser for ‘hatefulle ytringer’ fandt sted i Norge i denne uge, og der er ved at tegne sig et mønster. Mikael Jalving kommenterer liberalfascismen anno 2019 hos JP.dk – Den svenske syge spreder sig til Danmark.

De kom ved daggry, seks mand høj og arresterede Snaphanens fotograf og blogger Steen Raaschou, der ligesom min medblogger Jaleh Tavakoli er anklaget for at have delt en kornet video af den rituelle halalslagtning af to unge nordiske piger i Marokko sidste år. Kort efter blev også Nye Borgerliges folketingskandidat Jeppe Juhl hentet af panserne, formentlig fordi han har antydet, at der var tale om en islamisk terrorhandling, hvilket de danske myndigheder næsten fik held med at tilsløre.

Den multikulturelle stat er åbenbart ved at blive desperat. Alle, der forstyrrer forestillingen om, at en muslim er en ven, du endnu ikke har mødt, skal i den sorte gryde. De multikulturelle i stat, politik, medier og uddannelse er slet ikke klar over, at de skader deres egen sag med angreb på deres politiske modstandere.

Valgkampen vil kun gøre ondt værre, støv og krudtrøg vil sætte sig i vore ansigter. For hver gang etablerede medier fortæller, at Rasmus Paludan er hjerneskadet, racismedømt – og hvad har vi ikke? – vil hans stemmetal vokse. Fortsætter kampagnen, stemmer jeg sgu selv på ham i ren trods. Som den ærlige husmor og skribent Eva Agnete Selsing noterer på Facebook: ‘Ikke så meget som en eneste redaktør, mediechef eller kommentator derude lader til at interessere sig for andet end at hounde budbringeren. Med alle til rådighed stående midler. Tilsat et ordentligt skvæt tilnærmelse til folkhemmets metode: Marginalisér enhver, der nævner det unævnelige. Udgræns, om muligt også parlamentarisk.‘ …

Stram Kurs er Danmarks Sverigedemokrater, de uværdige, som ingen menneskelige mennesker vil ses eller samarbejde med. I tv-studiet vender ‘antiracisterne’ ryggen til nazisten. Det ligner en skolegård på en dysfunktionel skole, fordi det er en skolegård på en dysfunktionel skole.

(Scene fra Sergio Leones The Good, The Bad And The Ugly, 1968)



17. januar 2019

Jalving cit. Geoffrey Cain (d. ’19) om 68’ernes pubertære had: “De er børn, der aldrig er blevet voksne”

Geoffrey Cain er ikke landskendt i mediemæssig forstand, men hans bog Ondskabens Ikon (2000; og Gensyn med Ondskabens Ikon, 2006) var med til at gøre mig nationalkonservativ. Jeg gik på universitetet, og bogens righoldige dokumentation udstillede de dobbelte standarder, så ingen kunne være i tvivl. Cain sov ind natten til søndag på Gentofte Hospital. Æret være hans minde. Mikael Jalvings mindeord kan læses på JP.dk – Hvil i fred, Geoffrey.

“Glistrup, Kjærsgaard, Camre, Krarup, Langballe, Fogh, Trump, Vermund, navne og ansigter kommer og går. Kun hadet er konstant. Hvorfor er det især dem, der priser deres eget menneskesyn, som går rundt og hader nogen hele tiden?

Svaret er indlysende: fordi den negative opbyggelighed gør dem selv lækre, fordi hadet positionerer dem i midten af alt godt (og tilmed gavner deres karrierer), fordi godheden og avantgardismen løfter dem op mod Gud. Netop fordi de moderne humanister ikke tror på Kristus, vil de være som ham, det sagde allerede digteren Søren Ulrik Thomsen. Attraktionen er med andre ord kolossal.

Den humanisme, der engang var et erhverv, er af samme grund endt som religionserstatning, det er faktisk en rigtig trist historie. Geoffrey Cain så det og koblede religionserstatningen til hadet til Vesten og et bestemt årstal:

68’ernes had stammer fra deres ulyst overfor deres eget samfund, deres egne rødder og i mange tilfælde deres egen far og mor. Ja, det er noget så enkelt som had til far og mor, et pubertært had som 68’erne – trods deres magt og vælde – aldrig har formået at lægge fra sig. De er børn, der aldrig er blevet voksne. De er blevet hængende i barnealderen, og derfor er de – ligesom børn – blottet for selverkendelse, men desto bedre til at mobbe ligesom skolebørn er gode til at mobbe. Ikke fordi de nødvendigvis er onde, men de mangler blot den medfølelse, der burde komme med den modenhed, de aldrig fik.'”

(Geoffrey Cain og Gensyn med Ondskabens Ikon, 2006; Foto: NewSpeek)

Oploadet Kl. 10:56 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


20. december 2018

Eks-kommunistisk professor advarer mod ‘fædrelandssangene’: Vi bør ‘indse, hvor hjemmeblinde vi er’

Jeg skrev om ‘branding-eksperten’ Mads Mordhorst tilbage i 2015, da han problematiserede den danske udlændingepolitik. Muhammedsagen blev nævnt, og det blev blandt andet brugt som argument for at Danmark fremover ‘vil få sværere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft’. Klassisk holdningsmassage, der ikke lader sig anfægte af virkeligheden, såsom at englændere og amerikanere i disse år tilvælger Danmark som turistmål.

Som det fremgår af et interview i Kristeligt Dagblad, så mener Mordhorst ikke man skal gøre noget, som enkeltpersoner kan føle sig stødt af. Han problematiserer ‘fædrelandssangene’, der er problematiske per definition. Multikulturen skal ikke bare være altfavnende, men historieløs. Sagde historikeren.

Mikael Jalving husker ham fra studietiden, og han holder ikke igen – Nation Branding-professor slår til mod ung blond pige. Eller hvad foregår der egentlig på CBS?.

“Vi kaldte ham kærligt Hestemorderen. Han var skingrende kommunist og ikke ligefrem nogen charmetrold. Men efter et par øl var han ok.

Som så mange andre i sin årgang lagde Mads stille og roligt Marx på hylden, fordybede sig i Foucault og slog ind på magtens boulevard for at gøre karriere. Da jeg mødte ham på Copenhagen Business School (hvor jeg utroligt nok er censor) for nogle år siden, blev jeg overrasket over at møde Mads Mordhorst i kantinen og høre, han var blevet assistant professor ved Department of Management, Politics and Philosophy med speciale i noget, der vistnok hedder Nation Branding.

Jeg ønskede ham tillykke og tænkte i mit stille sind, at det alligevel var sigende, at den humorforladte unge marxist fra 1990’ernes historiestudium på Københavns Universitet var vandret ret igennem institutionerne og blevet professsor og viceinstitutleder på en skole, hvor man i bedste fald lærer at tjene penge. …

… ikke nok med det. Mads Mordhost advarer mod ’stort set alle fædrelandssange og Grundtvigs sange’. Som han uddyber: ‘For hvad er det for en opfattelse, der gør, at han mente, at småt er godt, og stort er ondt?’

Ja, det kunne jo for Grundtvig have været tabet af flåden i 1807, tabet af Norge i 1814 og nederlaget i 1864 – eller hans opgør med den københavnske kulturelite, Mads Mordhorst.”

(Interview med viceinstitutleder Mads Mordhorst i Kristeligt Dagblad, 18. december 2018)

“Jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter… Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er. Det er en kultur, der skal behandles og forhandles på institutniveau. … Personligt vil jeg ikke synge med på den sang. Jeg kan heller ikke forestille mig, at der er nogen, der vil tage den op nu, hvor vi har den erfaring i bagagen, at den kan virke stødende. Så vil det jo være en provokation at synge den fremover(Mads Mordhorst)

Oploadet Kl. 11:32 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


29. maj 2018

Mikael Jalving: Danmark underskrev en aftale ‘om at lade folkevandringen fra Syd mod Nord fortsætte’

Jeg har ikke hørt en eneste dansk politiker kommentere Marrakesh-aftalen, og det er næppe en tilfældighed. Der er ikke genvalg i masseindvandring. Landets mange statsmedier stiller naturligvis ikke kritiske spørgsmål desangående, og den fjerde statsmagt ligner til forveksling de øvrige. Artikler om alt, bortset fra det væsentligste.

Mikael Jalving om Marrakesh-aftalen på JP.dk – Rend mig i det globale demokrati!

“… Allerede nu dikterer transnationale aftaler og konventioner fra en bestemt historisk periode efter 2. Verdenskrig i alt væsentligt, hvad politikerne tør mene og gøre. … Mens utallige medier f.eks. havde travlt med at diskutere ramadan og dehydrering, har vores regering i den forløbne uge underskrevet en international hensigtserklæring om at lade folkevandringen fra Syd mod Nord fortsætte.

Det skete på en konference i Marokko, hvor repræsentanter fra en lang række europæiske og afrikanske lande enedes om en officiel deklaration, der skelner mellem legal og illegal migration og tilskynder til mere af den første slags og påstår, at den er et stort gode for samfund på begge kontinenter, ligesom regeringer i endnu højere grad end tidligere bør slå ned på ‘fremmedfrygt’, ‘racisme’ og diskrimination i modtagerlandene.

Det er mig uforståeligt, at nationalt valgte regeringer i bl.a. Tyskland, Belgien og Danmark går med til det. Spurgte man befolkningerne direkte, ville det blive et stort, fedt nej tak, vi har så rigeligt!

Hvad materien angår, vil den afrikanske migration sandsynligvis kun vokse de kommende årtier, også selv om det går økonomisk fremad flere steder i Afrika. Det skyldes, at migrationen stiger, når fattige lande udvikler sig, fordi flere dermed får råd til at rejse.

De nye muligheder må forventes at multiplicere den migration, som internationale aftaler à la den i Marokko tilmed søger at fremme. Man behøver ikke være professor for at forstå konsekvenserne. Ja, måske er det netop en fordel ikke at være det. Almindelige mennesker lader nemlig godt til at kunne forstå, at når Mellemøsten og Afrika kommer til Europa, så bliver Europa mere arabisk og afrikansk.

Man kan forledes til at tro, at vore ledere faktisk ønsker dette.”

(Europa.eu, Marrakesh Political Declaration, maj 2018, 8 sider)

“… adopted by incorporating the following cross-cutting priorities:

1. A human rights-based approach: the implemented actions will contribute to fully respecting the human rights and dignity of refugees and migrants, irrespective of their migration status; …

3. Increased attention to the fight against xenophobia, racism and discrimination: the partners will undertake efforts to combat these phenomena, and to promote a balanced narrative on migration and diasporas, based on facts and highlighting their positive contribution to the development of societies in countries of origin, transit and destination…” (s. 2)



10. april 2018

Mikael Jalving: “De råbte ad hinanden… walla! Luder! For helved! Fucking danskersvin! Den slags.”

Det kommer til at ramme alle danskere, sagde Sankt Glistrup for år tilbage. Der kommer en dag hvor man ikke behøver tage til større provinsbyer, for at få en overdosis multikultur. Førstehåndsberetning af fynske Mikael Jalving på JP.dk – Araberdrenge.

“Det var pludselig lunt, en fredag aften, og alt åndede fred og ro. Men så kom de. En flok, de var mange, flere end jeg havde set længe, vel en 20-25 stykker, og de råbte og skreg. Ikke en fodboldsang eller et omkvæd af Justin Bieber. Ungersvendene sang heller ikke acappella. De råbte ad hinanden – og blindt ud i aftenluften – uartikuleret, arabisk-dansk i en pærevælling, Jeg smadrer dig, walla! Luder! For helved! Fucking danskersvin! Den slags.

Jeg åbnede vinduet, så jeg bedre kunne høre og tage bestik af den nye mangfoldighed i min gade. … Ikke på fortovet, næ, de fandt det mere betimeligt at gå ude midt på vejen som i en slags demonstration eller kortege, mens de lod deres tilstedeværelse høre.

… så blev det morgen, og jeg havde lovet at købe ind. Jeg parkede henne ved den lokale Føtex og kunne ikke undgå at bemærke kødranden af araberdrenge, som lænede sig ud over kanten af parkeringsanlægget oppe på første sal. De var vel en 10-15 stykker. De stod bare der og så ned på os andre…

Da vi kom ud fra Føtex, stod charmetroldene der stadig. Jeg stirrede så olmt på dem, som jeg turde og tænkte, at det kun er et spørgsmål om tid, førend disse flokke også er bevæbnede, hvis de ikke allerede er det, og førend de ikke nøjes med at kaste med cykler.”

(Arkiv-foto: Youtube, Uriasposten)

“Min 12 årige søn var til børnefødselsdag i skaterparken i Helsingør da en sådan flok (12-14 år gamle) indfandt sig med larm og trusler og udbrud som fucking danskersvin og svineædere mm mod gruppen af absolut ikke-provokerende fødselsdags fejrende drenge. Moderen og morfaderen der var med til fødselsdagen for at holde styr på tropperne bad dem tale pænt… Dette affødte straks kommentarer som ‘Fucking Dansker luder’ til moderen og ‘Skal du have tæsk?’ til hendes 71 årige far… Dette fortsatte så indtil de fandt ud af at der var en araber (han er så iraner – men alligevel) med til fødselsdagen.. Han blev straks krydsforhørt om hvorfor han var en ‘fucking forræder’ mm.. Til sidst indfandt en af drengenes tørklædeklædte mødre sig og – til alles totale chok – istemte sin søns racistiske udtalelser. Min søn der bor i et ret dansk område og derfor ikke havde mødt en sådan flok før, forlod fødselsdagen med en helt ny virkelighed om hans eget land og jeg hentede ham skamfuldt…” (Mikkel W-M, 9. april 2018)

Oploadet Kl. 12:05 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


2. februar 2018

Jalving om hijab-fremstød: “Hvad disse kvinder tror er subjektivitet, er gentagelse, tradition og norm.”

Freelancejournalist Lotte Ladegaard hylder på POV International det islamiske tørklæde, og fortæller med udgangspunkt i egne oplevelser, at somalilandske mænd er gode til at rose kvinder for deres tørklæde: “Ikke på den #metoo-agtige måde. Bare på den søde måde“. Torsdag blev dagen hvor shariaen trumfede Metoo-hysteriet.

Mikael Jalving skærer igennem – Retten til at gå klædt, som mænd vil

“I går var det World Hijab Day. Jeg fejrede den ikke, men Politiken gjorde naturligvis opmærksom på festdagen i et nyhedsbrev.

‘Kvinder over hele verden, uanset etnicitet og religion’, hed det triumferende, ‘har båret denne hovedbeklædning ‘i solidaritet med verdens muslimske kvinder’, efter at en ung kvinde fra Bangladesh, bosiddende i New York, indstiftede dagen for fem år siden.

Ifølge det arabiske nyhedsmedie Al Jazeera deltog kvinder fra omkring 190 lande i fejringen af ‘retten til at gå klædt, som man lyster’.

Det var den sidste formulering, jeg faldt over. ‘Gå klædt, som man lyster’. Korrektion: Der mangler et d i man. Der burde have stået: Gå klædt, som mand ønsker. …

Læs Koranen, du kan låne den på biblioteket. Der står alt, du behøver vide. Læg dertil århundreders vold og magt, og du er ved at være fremme ved en slags forståelse af, hvorfor moderne unge kvinder tror, de udtrykker sig, når der i virkeligheden er tale om underkastelse.

Overmagten ligger indlejret i religionen, i dens skrifter og i den historiske praksis. At unge kvinder i dag så kommer rendende fra alle gadehjørner og siger, de gør det frivilligt, er at lade som om, at forhistorien ikke findes, og at den sociale og religiøse kontrol pludselig er afskaffet, fordi de unge mennesker lever i et demokrati eller i den globale verden. Kære venner, tro om igen.

Hvad disse kvinder tror er subjektivitet, er gentagelse, tradition og norm. Hvis de virkelig ville være noget nyt og anderledes, lod de tørklæderne blive i skabet.”

(Canadiske ‘Vikinger’ fejrer World Hijab Day 2018; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 19:45 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


26. januar 2018

“… hvordan vandt de nationalt sindede europæere egentlig terræn? For det gjorde og gør de fortsat.”

Forklaringen er ligetil. Folk flest er konfliktsky, og gider ikke indtage ukomfortable ideologiske positioner. Masseindvandringens konsekvenser har ad åre tvunget folk til at tage stilling, og enhver reflektion driver den førte politik til højre, mod realismen. Mikael Jalving sætter ord på – Jeg er rundet af et liberalt og progressivt grundsyn, men så…

“Hvornår blev humanisterne og flygtningevennerne så fandens frelste? Og hvordan vandt de nationalt sindede europæere egentlig terræn? For det gjorde og gør de fortsat. Jeg forestiller mig denne torsdag eftermiddag, at hvis flere i hver lejr begyndte at tænke og reflektere åbent om, hvordan de kom derhen, hvor de er i dag – politisk og identitært – så kunne vi måske begynde at tale sammen igen en skønne dag. …

Jeg kunne formentlig godt være blevet en hæderlig jurist eller tandlæge, hvis ikke jeg var blevet distraheret af min dansklærer i folkeskolen og min historielærer i gymnasiet, som stille og roligt fik mig på andre tanker, lærte mig at læse bøger og fra jeg var ca. 15 år forsøge at gøre mig bekendt med tidligere tiders erfaringer, frembringelser og overbevisninger uden at hovere eller at være ligeglad.

Det er først, når man begynder at forstå sin egen tid i et historisk forløb, at man i privilegerede øjeblikke kan betragte sin egen tidsalder udefra, dvs. se dens dogmer, uskrevne regler og usagte sandheder, og på et tidligt tidspunkt, mens der stadig hang en em af romantik ved det at være venstreorienteret eller ‘kritisk’ over for autoriteter og traditioner – og hvor jeg jo ved selvsyn kunne konstatere, at det gerne var de populære venstreorienterede fyre, der løb med både de kønne piger og lærernes opmærksomhed – at jeg fik den mistanke, at den ægte revolutionære ofte er den ægte konservative.”

Lad mig høre.

Oploadet Kl. 09:52 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper