28. maj 2020

Hønge & Co. hetzer Lagkagehuset: Den almindelige lønarbejder er blot en brik i socialistisk ideologi…

Hvis nogen tror at socialister kæmper for den gennemsnitlige lønarbejder, så er det bare at høre onsdagens Radio4- interview med folkesocialisten Karsten Hønge, måske Danmarks største populist. Det rager ham en høstblomst om Lagkagehuset fyrer 1000 ansatte, hvis blot det fremmer hans semi-kommunistiske agenda. Det samme kan siges om den venstreorienterede NGO Oxfam Ibis, og deres kampagne for maksimalstaten.

Liberale Niels Westy kommenterer hos Punditokraterne (som inkluderer kildelinks) – Køb din kage i Lagkagehuset, boykot Oxfam-Ibis og opsig dit abbonement på TV2.

“I de seneste uger har en række danske virksomheder med udenlandske ejere været udsat for en veritabel shitstorm, fordi nogen finder det problematisk, at de f.eks. er ejet af kapitalfonde med base i Luxembourg eller på Jersey. Det er f. eks. tilfældet for Lagkagehuset, som vi ser nærmere på i dette blogindlæg.

Årsagen er, at de pågældende virksomheder har fået del i lønkompensationsmidlerne. Midler som delvist kompenserer lønomkostningerne for medarbejdere, som er sendt hjem, men fortsat ansat i de pågældende virksomheder. Det er med andre ord primært de ansatte – alternativet var jo at de blev fyret – som har gavn af midlerne. Det har dog ikke forhindret især politikere på venstrefløjen og ikke mindst Oxfam-Ibis på den mest infame måde at mistænkeliggøre de pågældende virksomheder. …

I TV2s omtale af Lagkagehuset og andre virksomheder med forbindelse til ’skattely’ er man særligt optaget af lån fra andelsejerne til Danish Bake Group. Selve overskriften siger jo i sig selv en del – her tales om ’skattely’ – men hverken Jersey, hvor Nordic Capital er registreret, eller Luxembourg optræder på nogen officiel liste over skattely … Man har derfor valgt at følge en definition fra et forskningsprojekt! Det er jo lidt hjemmebagt, om man så må sige.

Det er påfaldende at der på intet tidspunkt efterfølgende (18. maj) har været samme fokus på, at den oprindelige historie var et falsum.

Derfor skal opfordringen herfra lyde: Køb en kage i Lagkagehuset næste gang du bliver lækkersulten, luk ørerne for hvad der kommer fra Oxfam-Ibis, og drop dit abonnement på TV2, hvis du har et sådan.”

(Oxfam Ibis på Facebook, 15. maj 2020)

“Der er intet mærkeligt ved det årsregnskab. Det, Carsten Jensen skriver, er simpelthen noget sludder. (Professor Anders Nørgaard Laursen om Carsten Jensen-opdatering, 24. maj 2020)



15. maj 2020

Carsten Jensen kæder klimaforandringer sammen med coronavirus: : “… virussen er et forvarsel”

Det er nemt at udstille selvretfærdige intellektuelle på den yderste venstrefløj. Man kan bare tage dem på ordet, når de folder sig ud live i radioen. Ingen selvkritik, blot koncentreret idioti. Forfatter Carsten Jensen hørt i mandagens udgave af Ring til Due på Radio4.

Camilla Due , Radio4-vært: I sidste uge der skrev Carsten Jensen noget på Facebook… Han var ikke glad for en opfordring til at bruge flere penge. Og Carsten, nu er du igennem i programmet. Lad mig lige høre. Er du vred over at økonomerne opfordrer os til at gå ud og bruge flere penge?

Carsten Jensen, forfatter: Jeg ved ikke om jeg er vred over det, men jeg synes det er en rigtig dårlig ide. Vores reaktion på at vi nu tilsyneladende er kommet igennem i hvert fald første bølge af vores coronavirus, der har ramt os så hårdt. Det er at vi skal styrte os ud i et hovedløst forbrug. Fordi der er jo ingen tvivl om at virussen er et forvarsel om noget der kan komme, og som har meget at gøre med de klimaforandringer som vi jo alle sammen er begyndt at mærke. Og det har jo noget at gøre med et kæmpeforbrug, et overgreb på naturen, stigende CO2-udslip…

(Carsten Jensen, 2019; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 01:36 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer


29. marts 2020

Carsten Jensen om Coronavirus: “.. indre eksil i fortidens naftalinlugtende klædeskab er ingen løsning”

Carsten Jensen angriber ‘neoliberalisme’, og vil have ‘vrede unge’ (læs: venstreradikale) såsom ‘Extinction Rebellion’ ind i virksomhedsbestyrelser. Essay af pensionsmodne Carsten Jensen hos Politiken – Carsten Jensen: Inden i virussen lurer en anden virus. Det er frygten.

“Sundhedseksperter fortæller, at det ikke nytter at lukke landets grænser, for en virus ankommer ikke med pas og visum. Psykologer fortæller os det modsatte, at det faktisk hjælper at lukke grænser, for den illusoriske tryghed bag stammefællesskabets lukkede dør mindsker frygten.

Man taler om en ny samling om nationen, men den nationalisme, der i disse dage får kunstigt åndedræt i mediernes respirator, er ikke fortidens aggressive, ekspanderende nationalisme, men en afmattet, lungesvækket nationalisme, der ikke drømmer om erobringer, men om stadig højere mure, bag hvilke gamle mænd kan være i fred med deres erindringer.

Men det indre eksil i fortidens naftalinlugtende klædeskab er ingen løsning. Coronavirussen er ikke populist. Den kender ikke til ‘dem’ og ‘os’, den skelner ikke mellem hjemmefødninger og udlændinge.

Afglobalisering er ønsketænkning. Coronavirussen er inkarnationen af globaliseringens ustoppelighed… Globalisering er også, som klimaforandringerne viser, et skæbnefællesskab. Den populistiske selvisolation, ideen, at alle problemer er løst, blot vi ignorerer verden omkring os, er en ødelæggende, selvnedbrydende, selvformindskende ideologi, der ikke kan løse bare ét eneste af globaliseringens påtrængende problemer, hverken pandemier, klimakrise eller den voksende globale ulighed. …

Lad os bruge isolationen til selvransagelse og politisk eftertanke, en åndelig øvelse i store kommende samfundsforandringer. …

Hvorfor skal asociale finansgiganter nyde godt af vores godgørenhed? De firmaer, der i disse dage og måneder modtager finansiel hjælp fra staten, skal underskrive en ny samfundskontrakt…

I samfundskontrakten skal der stå det indlysende simple, at ethvert firma, uanset størrelse, uanset antallet af lobbyister, uanset forbindelser til den politiske top, nu er underlagt samme demokratiske vilkår som en ufaglært arbejder fra provinsen: Betal din skat uden fiksfakserier.

Bidrag til samfundet. Forstå dig selv som en del af et forpligtende fællesskab. Virksomhederne skal betale en særlig klimaskat, hvis de vil modtage statsstøtte. De skal omlægge deres maskinpark og produktionsmetode til bæredygtighed. I deres bestyrelser skal der afsættes pladser til repræsentanter for de ansatte, for Klimarådet, for Fridays for Future og Extinction Rebellion, jo yngre og jo mere vrede, desto bedre. Sådan bliver de en del af det fællesskab, som bygger fremtiden, når vi engang har ladt coronavirussen bag os.”



1. september 2019

Nyholm: ‘En galning med fingeren på atomknappen, muligvis Putins agent, helt sikkert Europas fjende’

Under Århus festuges åbning fredag aften, stødte jeg tilfældigvis ind i Carsten Jensen på Klostertorv. Han så affældig ud, og lignede lidt Dostojevskijs klamme kældermenneske. Få skriver så perfidt som Carsten Jensen, men der er naturligvis flere potentielle arvtagere. Jyllands-Postens Per Nyholm er hårdt ramt af ‘Trump derangement syndrome’ og ville være et godt bud, hvis han ikke var født under 2. Verdenskrig. Fra JP.dk – Er Trump gået fra koncepterne? En ækel mistanke breder sig.

“Er Trump gået fra koncepterne? Nærmer han sig et mentalt sammenbrud? Eller for at sige det på jævnt dansk: Er manden splittertosset? Trump, hævdes det i Washington, føler sig klemt. Måske er han ved at gå i stykker.

… Risikoen for Trump er ikke blot glemsel, men en måske hastig overførsel fra Det Hvide Hus til gummicellen. Mere stålsatte typer kunne muligvis bevare roen. Kujonen og impulsmennesket Trump reagerer, ifølge en ledende amerikansk tv-journalist, John Heilemann, ‘sindssygt, manisk, usammenhængende og foruroligende‘.

… pressen stempler han som ‘falsk’, demokratisk orienterede amerikanske jøder er ‘landsforrædere’. Vi er oppe på helt andre omdrejninger end for blot et halvt år siden.

… Alt smuldrer mellem hænderne på denne destruktive mandEn ækel mistanke breder sig: Hvem profiterer af den foreliggende situation, af splittelsen og mistroen i det atlantiske forhold, som Trump har fremkaldt? Ikke de liberale demokratier, men Rusland under Vladimir Putin, om hvem det hævdes – konspirativt eller virkeligt – at han ligger inde med et for Trump belastende dossier, og at Trump følgelig danser efter hans pibe.

… Forestillingen i Det Hvide Hus er dødsensalvorlig. En galning med fingeren på atomknappen, muligvis Putins agent, helt sikkert Europas fjende.

(Trump i skammekrog med løkke om halsen, ophav ukendt; Foto: Instagram)

Oploadet Kl. 11:45 af Kim Møller — Direkte link77 kommentarer


11. april 2017

Erik Holstein: Stockholm-angrebet udfordrer ‘den flagellantiske udgave af kulturrelativismen’

God klumme af Erik Holstein på Altinget.dk – Terror sætter svensk udlændingepolitik under hårdt pres.

“‘Vi er ikke vant til den slags i Sverige. Vi er så neutrale i alting og stiller op for omverdenen. At vi skal opleve sådan noget her, det er ubegribeligt.

Udtalelsen fra en tilfældig mand i Stockholm interviewet af Berlingskes journalister viser, hvordan fredagens terrorangreb rammer lige ind i den svenske selvforståelse. En selvforståelse, der ikke opererer med islamister som dødelige fjender af det svenske samfund.

Ifølge den logik udspringer den islamistiske terror af det enkelte lands politik snarere end af terroristernes ideologi.

Da terroren ramte København for to år siden, skrev forfatteren Carsten Jensen på samme måde, at ‘Danmark i to årtier har målrettet styret mod konfrontationen – og nu har vi fået den’.

Såvel den danske udenrigspolitik som udlændingepolitik kunne bane vejen for terroristens radikalisering, mente Jensen.

[…]

Terroren udfordrer dermed den flagellantiske udgave af kulturrelativismen, hvor selv angreb på civile er blevet mødt med holdninger som: ‘Hvad har vi dog gjort forkert, siden de hader os så meget?’

I stedet for denne fortænkte tilgang til virkeligheden kan man blot se på, hvad islamisterne selv angiver som årsag til angrebene.

Sidste år gav IS selv en prisværdig ærlig redegørelse af organisationens motiver for terrorisme mod Vesten i organisationens propagandamagasin Dabiq. Under den sigende overskrift ‘Why we hate you and why we fight you’ lød det blandt andet:

‘1. Vi hader jer først og fremmest, fordi I er vantro. …'”

(Dabiq 15, 2016)



14. november 2016

Niels Lillelund om skallesmækkende mimoser, der harcellerer over Kjærsgaards ‘rotterede’-kommentar

Forleden betegnede Pia Kjærsgaard EU som en ‘rotterede’, og så brød helvedet løs. Hun er som bekendt formand for Folketinget. Forgængeren hed Mogens Lykketoft, og vi skal blot tilbage til sommeren 2014 – da han bestred samme post, og var hovedtaler til en anti-israelsk demonstration på Rådhuspladsen. Det har han været adskillige gange, og han har tilsyneladende intet imod at tale dunder til Israel for ‘Allahu-akbar’-råbende terrorstøttere med de klassiske AK47-flag. Niels Lillund kommenterer i Jyllands-Posten – En spansk ko uden hjerne og ballade i rottereden

“… der er forskel på folk. Nogen, som f.eks. Pia Kjærsgaard, må pænt liste af, hvis hun har sagt rotterede, men på politiken.dk må man godt skrive, at ‘Theresa Mays løfte om hurtigt EU-farvel smuldrer i en dåse fuld af orme’ – og det er jo egentlig ganske bramfrit, rent bortset fra at det lyder som en google-translate af det engelske udtryk a can of worms, som vi ikke har på dansk, ikke normalt i hvert fald.

Til gengæld har vi mange eksemplarer af den invasive art kaldet den skalle-smækkende mimose.

Lede kælling, hvæsede Uffe Ellemann-Jensen om Pia Kjærsgaard, nu skriver han fornemt, at ‘de øvrige partier i Folketinget må kalde deres formand til orden.’ Fordi hun siger rotterede.

Man bruger dage på at forarges over, at Mikael Jalving har kaldt Helle Thorning-Schmidt for en finke, men man klapper vildt, når den politiske korrektheds mest latrinært orienterede bannerfører Carsten Jensen taler om Pia Kjærsgaard og hendes ’skimlede sekt af klamme kældermennesker’…

Man skælder ud over rottereden og kalder gerne Pia K for fremmedfjendsk (og det, der er værre), og det er faktisk ganske ubehageligt. Fremmedfjendsk. Lad infamiteten stå et øjeblik og tænk lidt over ordet. Det er lidt alvorligere end at blive kaldt en hippie eller en finke.Skulle jeg mene.”

(Mogens Lykketoft taler dunder mod Israel for Hezbollah-tilhængere, 7. august 2006; Foto: YT)



11. november 2016

Morten Bay: “The next war is going to between us who are smart and the idiots… You’re going down.”

Set fra et blogger-perspektiv, så føles denne fredag lidt som 2. juledag. Donald Trumps sejr er gaven, der bliver ved med at give, og jeg skal ærligt indrømme jeg nyder globalisternes skingre magtesløshed. I dag bliver det med en kold Samuel Adams, for ligesom at sætte det hele lidt i relief.

“Americans: So this is deja vu for me. I went through this in 2001 in Denmark. A right-wing government came into power and passed the most restrictive immigration laws in Europe. That led to the idiot prime minister that was elected at the time to become the NATO general secretary who blew up the Ukranian crisis to be ‘the biggest threat to Western democracy since the cold war’. Yeah. Russia has a GDP the size of Italy. Guess what, China is waaaay more dangerous.

The next war is going to between us who are smart and the idiots. And we who can actually think for a living, rather than the nationalist idiots in the US and Europe are going to win. Call me elitist. But if there’s a war between the intellectual elite and the idiots, the elite wins. And I’m now going to carry a fucking elitist machine gun. It’s on, motherfuckers. You’re going down. (8. november 2016)

This is war. If you’re not in, you’re supporting Trump.” (9. november 2016)

Tre fra toppen.

“Donald Trump er en hadefuld, verdensfjern, sexistisk islamofob og jødehader.” (Zenia stampe, Facebook, 9. november 2016)

“Det er værd at bide mærke i hvem i Europa, der har hilst Trumps valgsejr velkommen: Marine Le Pen, Geert Wilders, Farrage, Orban og så videre. Vi kender dem på travet… Alle med en smule historisk indsigt ved, at det beskriver den situation, som i 30erne førte Europa og verden mod katastrofen.” (Uffe Ellemann-Jensen, Berlingske, 10. november 2016)

“I dag vågner vi op til Donald Trumps virkelighed, et kvindehadende, racistisk, voldsdyrkende, brutaliseret, sandhedsfornægtende samfund, der med demokratiets egne midler afvikler demokratiet. … Den polskamerikanske historiker Anne Applebaum skriver om en ny tendens i Europa, som hun kalder den nationale socialisme. … Det er for sent at advare mod Trump. Ulven er kommet, og den har sat sig på tronen. Fra nu af regerer ulven, og demokratiets får løber rådvildt brægende rundt. … Efterkrigstiden med dens håb og stort tænkte socialpolitiske reformer var en reaktion mod nazismen under sloganet ‘aldrig igen’. Den historiske lektie fra dengang er nu officielt glemt. En epoke, der varede i 71 år, sluttede i nat. Nu begynder vi forfra, historieløse og med de rådvildes drift mod de mest simple løsninger, der som altid dikteres af hadet.” (Carsten Jensen, Politiken, 10. november 2016)



22. juni 2012

Statens Kunstfond indstiller Carsten Jensen til offentlig forsørgelse: “Det er kunst på meget højt niveau.”

Alle taler om krise, men så længe staten kaster skattekroner efter ‘kunstnere’, så er det hele bare krusninger på overfladen. I slutningen af artiklen oplyses det, at kunstnere der i forvejen tjener mere end 198.100 kroner om året ikke er berettiget, og på den måde er støtten til Carsten Jensen nok mest moralsk.

Fra Jyllands-Posten – Disse “nye” kunstnere får støtte resten af livet.

“En forfatter, to arkitekter, en maler, en videokunstner, en komponist, en illustrator og en glaskunstner. De kan nu forvente at få en fast årlig indkomst, uanset om de sælger kunst eller ej. Statens Kunstfonds Repræsentantskab har nemlig indstillet alle otte kunstnere til en livsvarig ydelse på finansloven. …

Den snart 60-årige forfatter Carsten Jensen er blandt de heldige i år. I begrundelsen for indstillingen lyder det bl.a.:

“Få danske forfattere er så elementært velskrivende som han, sproget bereder læseren en nærmest musikalsk oplevelse. Det er kunst på meget højt niveau.”

(Carsten Jensen, forfatter)

“Går Pia i seng med marokkanere. Kan hun smage på en mands sæd, hvad han har drukket dagen før?” (Politiken, 2002)

“Nu er den pædofile onkel så blevet chef for Nato…” (Deadline, 2009)

“… Pia Kjærsgaard og hendes skimlede sekt af klamme kældermennesker” (Politiken, 2011)

Oploadet Kl. 14:09 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Arkiveret under:


18. juni 2012

Carsten Jensen & Problemet Gyldendal

For et par måneder læste jeg i Weekendavisen en rammende beskrivelse af Carsten Jensen, der netop havde modtaget Søren Gyldendal-prisen 2012. Han opførte sig som om, han var Robert Neville i Richard Mathesons sci-fi klassiker I am Legend fra 1954, hvor Neville ene mand kæmper for civilisationen i en postapokalyptisk verden overtaget af vampyrer/zombier. Bogen er filmatiseret flere gange, senest i 2007 med Will Smith i hovedrollen. Bent Blüdnikow kommenterer ‘Problemet Gyldendal’ i dagens Berlingske Tidende.

Berlingskes kommentator Henrik Dahl sagde i sidste uge til avisen om de venstreorienterede og kulturradikale: »Da Dansk Folkeparti kom til magten, sprang der nogle sikringer i hovederne på medlemmerne af disse grupper, så de mistede evnen til at analysere selv de mest enkle problemstillinger.

Siden har de arme mennesker ravet rundt, som var de blinde eller på stoffer.« Jeg kom til at tænke på udtalelsen, fordi Gyldendal for et par måneder siden gav sin fineste pris, Søren Gyldendal Prisen, til en af sine forfattere, nemlig Carsten Jensen. Det er ham, der har kaldt Dansk Folkepartis vælgere for »Pia Kjærsgaard og hendes skimlede sekt af klamme kældermennesker« og i årevis har udøst sin foragt for borgerlige vælgere og den borgerlige regering med bl. a. dette citat fra en kronik i Politiken: »Den institutionaliserede et syn på verden som opdelt i et faretruende os og dem, hvor kun meningsfæller blev tilkendt opholdstilladelse i demokratiet, mens modstandere blev udnævnt til statsborgere i terrorland. Danmark blev en nation, hvor den konstante chikane af mennesker med muslimsk baggrund havde højeste politiske prioritet, og hvor intet af det, den norske massemorder Anders Breivik tænkte og sagde, kunne komme bag på nogen dansker.«

Selv kommer Carsten Jensen fra den yderste venstrefløj. I sin pristale berømmede Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, Carsten Jensen, og prisen blev givet ikke blot for hans romaner, men for hans indsats som debattør.

Man kunne naivt tro, at Gyldendal belært af sin egen historie var forsigtig med at give priser til mennesker, der udtrykker foragt for andre. Forlaget blev i efterkrigstiden genskabt som Danmarks vigtigste forlag af Ole Wivel, der under krigen havde dyrket nationalsocialistisk medløberi og været med til at opfordre en af sine venner til at tage til Østfronten for at kæmpe for nazisterne. I 1970erne, da de politiske vinde vendte 180 grader, blev Ole Wivel venstresocialist og med moralsk patos kritiserede han nu politiske modstandere uden nogensinde at fortælle om sin andel i tidsånden fra 1940erne. En dansk Günter Grass, der lod forlaget udgive socialistiske bøger og glemte vigtige værker, der ikke passede ind i tidsånden.

Men nej, forlaget har ikke lært noget som helst, men Johannes Riis er en mand, der kan fornemme hvilket selskab han er i. I sine indholdstomme skåltaler til Gyldendals årlige reception taler han den danske kulturelite efter munden og siger aldrig noget, der kan provokere eller vække til dybere eftertanke.

En flagellantisk borgerlig offentlighed slubrer hvert år henført og ukritisk den tomme ceremoni i sig. Med prisen til Carsten Jensen har Johannes Riis indforskrevet sig hos de venstreorienterede og kulturradikale danskere, hos hvem sikringerne, som Henrik Dahl siger, er sprunget.

(Charles Heston som Robert Neville i The Omega Man, 1971)



22. september 2011

Tom Jensen om DF-bashingen: “Det er dig, der er blevet radikaliseret, Carsten Jensen”

I mandagens udgave af Ekstra Bladet frydede den tidligere DR-vært Karen Thisted sig over Dansk Folkepartis tilbagegang. Det var ikke en konsekvens af partiets tilslutning til tilbagetræknings- reformen og et mindstemål af økonomisk ansvarlighed, men derimod et bevis for at “danskerne heller ikke kan holde alt det had ud længere”.

Had er der nok af, og Tom Jensens gennemgang af Carsten Jensens retorik illustrerer fint hvor grotesk DF-kritikken har været. Fra Det er dig, der er blevet radikaliseret, Carsten Jensen.

“Kære Carsten Jensen. Jeg læste dit gravskrift over ti år med borgerlige regeringer i Danmark i Politiken i lørdags. Med plaster for munden, lød overskriften. …

Ordene her er betydningsfulde. For de udgør essensen af den radikalisering, der skete i de ti år under Fogh, Løkke – og med Pia Kjærsgaard som kongemageren. Det er blot ikke Fogh, Løkke og Kjærsgaard, som repræsenterede radikaliseringen. Det er dig og dine, Carsten Jensen. Du og dine åndsfæller i godhedens fundamentalistiske armé mødte synspunkter, I ikke kunne lide, og I reagerede ved at fremstille jeres politiske modstandere som umennesker og under-mennesker, hvilket jeg om lidt vil dokumentere. Du og dine førte an i grøftegravningen. Hvis du vil se hadet, skal du derfor ikke kigge på Pia Kjærsgaard. Du skal se dig selv i spejlet.

I lørdags betegnede du eksempelvis Dansk Folkepartis vælgere – og det er immervæk hver ottende af os danskere – som ”Pia Kjærsgaard og hendes skimlede sekt af klamme kældermennesker”. Men ikke nok med det. Du gør et flertal af alle danskere, minus de der stemte på den ærværdige Vestager og den flinke Johanne Schmidt-Nielsen med det stalinistiske bagland, til en del af den samme ”skimlede sekt”, når du konkluderer, at Kjærsgaards ”infame tankegang og menneskesyn har sat sig i rygmarven på politikere fra begge fløje”.

Det er dette at forvandle en uenighed til en sygdom, der har sat sig i kroppen på ens politiske modstandere, som er selve forudsætningen for en radikalisering af tanken. For hvis modstanderen er et sygt umenneske forstummer den demokratiske samtale naturligvis. Man diskuterer ikke med det sygelige moralske forfald. …

Det var dig, der i en klumme i Politiken i 2002, hvor du sammenlignede Pia Kjærsgaard med den myrdede Pim Fortuyn, indledte med at spørge:

”Går Pia Kjærsgaard i seng med marokkanere? Kan hun smage på en mands sæd, hvad han har drukket dagen før? Foretrækker hun at bruge kirketiden til gruppesex frem for at drage til Seem og høre pastor Søren Krarup prædike? På alle disse tre spørgsmål kan vi svare nej, også selv om vi ikke kender noget til Pia Kjærsgaards privatliv. Hendes surt sammensnerpede mund er svar nok. I valget mellem fellatio og Søren vil lederen af Dansk Folkeparti altid fortrække pilgrimsrejsen til Seem.”

[…]

Især to begivenheder blev omdrejningspunkter for det utilgivelige skred, du og dine mener at have diagnosticeret og symboler på det, du og I betragtede som jeres moralske overlegenhed. Den ene er krigen i Irak. Den anden er politiets rydning af Brorsons Kirke… hvor en gruppe afviste irakiske asylsøgere i august 2009 havde søgt tilflugt med det åbenbare sigte at få omgjort deres afslag på asyl. Irakerne i kirken blev hurtigt symbol på den moralske kamp mellem det gode Danmark og det onde Danmark. …

Jeg vil gerne fortælle om en episode, jeg selv var ude for som et resultat af, at jeg i Berlingske skrev, at støtten til irakerne i virkeligheden indebærer accepten af en kortslutning af hele asylsystemet. Til syvende og sidst til skade for andre, der måtte søge tilflugt i et Danmark, som jo aldrig i praksis vil kunne fungere som ”Asyl for alle”.

Jeg blev inviteret i radioen til en debat med en repræsentant for den støtteforening, der med moralen placeret højt i hatten kaldte sig for ”Et anstændigt Danmark”. Debatten forløb godt, sagligt, uden stort drama. Men i dét øjeblik mikrofonen var slukket, brød min opponent sammen i gråd. Hun havde haft en slægtning, der omkom i de tyske koncentrationslejre, sagde hun. Og den holdning, jeg gav udtryk for, var det tætteste man siden dengang var kommet på Hitler og hans nazistiske rædsler, fortsatte hun, sitrende af bevægelse. Ja, selv studieværten forekom mig at fælde en tåre, og jeg måtte blive i tyve minutter efter udsendelsen for at kunne forlade seancen på nogenlunde værdig vis.

Dette verdensbillede, at fortalerne for ikke at lade en gruppe afviste asylsøgere få særophold var moralsk korrumperede væsener, købte du ind på. Vi ”gjorde vold på det bedste i os selv”, som du udtrykte det. Men denne opdeling i onde og gode på baggrund af holdningen til de afviste asylsøgere i Brorsons Kirke var jo falsk. Snarere kan man påstå, at du og de andre, der plæderede for ”Asyl til alle”, skubbede nogle stakkels folk i en dybt ulykkelig situation foran jer til glæde kun for selvfølelsen i jeres eget moralske korstog.

Så forblændede var I af egen godhed, at I slet ikke kunne begribe perspektiverne i betingelsesløst at give asyl til alle…

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper