11. april 2017

Erik Holstein: Stockholm-angrebet udfordrer ‘den flagellantiske udgave af kulturrelativismen’

God klumme af Erik Holstein på Altinget.dk – Terror sætter svensk udlændingepolitik under hårdt pres.

“‘Vi er ikke vant til den slags i Sverige. Vi er så neutrale i alting og stiller op for omverdenen. At vi skal opleve sådan noget her, det er ubegribeligt.

Udtalelsen fra en tilfældig mand i Stockholm interviewet af Berlingskes journalister viser, hvordan fredagens terrorangreb rammer lige ind i den svenske selvforståelse. En selvforståelse, der ikke opererer med islamister som dødelige fjender af det svenske samfund.

Ifølge den logik udspringer den islamistiske terror af det enkelte lands politik snarere end af terroristernes ideologi.

Da terroren ramte København for to år siden, skrev forfatteren Carsten Jensen på samme måde, at ‘Danmark i to årtier har målrettet styret mod konfrontationen – og nu har vi fået den’.

Såvel den danske udenrigspolitik som udlændingepolitik kunne bane vejen for terroristens radikalisering, mente Jensen.

[…]

Terroren udfordrer dermed den flagellantiske udgave af kulturrelativismen, hvor selv angreb på civile er blevet mødt med holdninger som: ‘Hvad har vi dog gjort forkert, siden de hader os så meget?’

I stedet for denne fortænkte tilgang til virkeligheden kan man blot se på, hvad islamisterne selv angiver som årsag til angrebene.

Sidste år gav IS selv en prisværdig ærlig redegørelse af organisationens motiver for terrorisme mod Vesten i organisationens propagandamagasin Dabiq. Under den sigende overskrift ‘Why we hate you and why we fight you’ lød det blandt andet:

‘1. Vi hader jer først og fremmest, fordi I er vantro. …'”

(Dabiq 15, 2016)



14. november 2016

Niels Lillelund om skallesmækkende mimoser, der harcellerer over Kjærsgaards ‘rotterede’-kommentar

Forleden betegnede Pia Kjærsgaard EU som en ‘rotterede’, og så brød helvedet løs. Hun er som bekendt formand for Folketinget. Forgængeren hed Mogens Lykketoft, og vi skal blot tilbage til sommeren 2014 – da han bestred samme post, og var hovedtaler til en anti-israelsk demonstration på Rådhuspladsen. Det har han været adskillige gange, og han har tilsyneladende intet imod at tale dunder til Israel for ‘Allahu-akbar’-råbende terrorstøttere med de klassiske AK47-flag. Niels Lillund kommenterer i Jyllands-Posten – En spansk ko uden hjerne og ballade i rottereden

“… der er forskel på folk. Nogen, som f.eks. Pia Kjærsgaard, må pænt liste af, hvis hun har sagt rotterede, men på politiken.dk må man godt skrive, at ‘Theresa Mays løfte om hurtigt EU-farvel smuldrer i en dåse fuld af orme’ – og det er jo egentlig ganske bramfrit, rent bortset fra at det lyder som en google-translate af det engelske udtryk a can of worms, som vi ikke har på dansk, ikke normalt i hvert fald.

Til gengæld har vi mange eksemplarer af den invasive art kaldet den skalle-smækkende mimose.

Lede kælling, hvæsede Uffe Ellemann-Jensen om Pia Kjærsgaard, nu skriver han fornemt, at ‘de øvrige partier i Folketinget må kalde deres formand til orden.’ Fordi hun siger rotterede.

Man bruger dage på at forarges over, at Mikael Jalving har kaldt Helle Thorning-Schmidt for en finke, men man klapper vildt, når den politiske korrektheds mest latrinært orienterede bannerfører Carsten Jensen taler om Pia Kjærsgaard og hendes ’skimlede sekt af klamme kældermennesker’…

Man skælder ud over rottereden og kalder gerne Pia K for fremmedfjendsk (og det, der er værre), og det er faktisk ganske ubehageligt. Fremmedfjendsk. Lad infamiteten stå et øjeblik og tænk lidt over ordet. Det er lidt alvorligere end at blive kaldt en hippie eller en finke.Skulle jeg mene.”

(Mogens Lykketoft taler dunder mod Israel for Hezbollah-tilhængere, 7. august 2006; Foto: YT)



11. november 2016

Morten Bay: “The next war is going to between us who are smart and the idiots… You’re going down.”

Set fra et blogger-perspektiv, så føles denne fredag lidt som 2. juledag. Donald Trumps sejr er gaven, der bliver ved med at give, og jeg skal ærligt indrømme jeg nyder globalisternes skingre magtesløshed. I dag bliver det med en kold Samuel Adams, for ligesom at sætte det hele lidt i relief.

“Americans: So this is deja vu for me. I went through this in 2001 in Denmark. A right-wing government came into power and passed the most restrictive immigration laws in Europe. That led to the idiot prime minister that was elected at the time to become the NATO general secretary who blew up the Ukranian crisis to be ‘the biggest threat to Western democracy since the cold war’. Yeah. Russia has a GDP the size of Italy. Guess what, China is waaaay more dangerous.

The next war is going to between us who are smart and the idiots. And we who can actually think for a living, rather than the nationalist idiots in the US and Europe are going to win. Call me elitist. But if there’s a war between the intellectual elite and the idiots, the elite wins. And I’m now going to carry a fucking elitist machine gun. It’s on, motherfuckers. You’re going down. (8. november 2016)

This is war. If you’re not in, you’re supporting Trump.” (9. november 2016)

Tre fra toppen.

“Donald Trump er en hadefuld, verdensfjern, sexistisk islamofob og jødehader.” (Zenia stampe, Facebook, 9. november 2016)

“Det er værd at bide mærke i hvem i Europa, der har hilst Trumps valgsejr velkommen: Marine Le Pen, Geert Wilders, Farrage, Orban og så videre. Vi kender dem på travet… Alle med en smule historisk indsigt ved, at det beskriver den situation, som i 30erne førte Europa og verden mod katastrofen.” (Uffe Ellemann-Jensen, Berlingske, 10. november 2016)

“I dag vågner vi op til Donald Trumps virkelighed, et kvindehadende, racistisk, voldsdyrkende, brutaliseret, sandhedsfornægtende samfund, der med demokratiets egne midler afvikler demokratiet. … Den polskamerikanske historiker Anne Applebaum skriver om en ny tendens i Europa, som hun kalder den nationale socialisme. … Det er for sent at advare mod Trump. Ulven er kommet, og den har sat sig på tronen. Fra nu af regerer ulven, og demokratiets får løber rådvildt brægende rundt. … Efterkrigstiden med dens håb og stort tænkte socialpolitiske reformer var en reaktion mod nazismen under sloganet ‘aldrig igen’. Den historiske lektie fra dengang er nu officielt glemt. En epoke, der varede i 71 år, sluttede i nat. Nu begynder vi forfra, historieløse og med de rådvildes drift mod de mest simple løsninger, der som altid dikteres af hadet.” (Carsten Jensen, Politiken, 10. november 2016)



22. juni 2012

Statens Kunstfond indstiller Carsten Jensen til offentlig forsørgelse: “Det er kunst på meget højt niveau.”

Alle taler om krise, men så længe staten kaster skattekroner efter ‘kunstnere’, så er det hele bare krusninger på overfladen. I slutningen af artiklen oplyses det, at kunstnere der i forvejen tjener mere end 198.100 kroner om året ikke er berettiget, og på den måde er støtten til Carsten Jensen nok mest moralsk.

Fra Jyllands-Posten – Disse “nye” kunstnere får støtte resten af livet.

“En forfatter, to arkitekter, en maler, en videokunstner, en komponist, en illustrator og en glaskunstner. De kan nu forvente at få en fast årlig indkomst, uanset om de sælger kunst eller ej. Statens Kunstfonds Repræsentantskab har nemlig indstillet alle otte kunstnere til en livsvarig ydelse på finansloven. …

Den snart 60-årige forfatter Carsten Jensen er blandt de heldige i år. I begrundelsen for indstillingen lyder det bl.a.:

“Få danske forfattere er så elementært velskrivende som han, sproget bereder læseren en nærmest musikalsk oplevelse. Det er kunst på meget højt niveau.”

(Carsten Jensen, forfatter)

“Går Pia i seng med marokkanere. Kan hun smage på en mands sæd, hvad han har drukket dagen før?” (Politiken, 2002)

“Nu er den pædofile onkel så blevet chef for Nato…” (Deadline, 2009)

“… Pia Kjærsgaard og hendes skimlede sekt af klamme kældermennesker” (Politiken, 2011)

Oploadet Kl. 14:09 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Arkiveret under:


18. juni 2012

Carsten Jensen & Problemet Gyldendal

For et par måneder læste jeg i Weekendavisen en rammende beskrivelse af Carsten Jensen, der netop havde modtaget Søren Gyldendal-prisen 2012. Han opførte sig som om, han var Robert Neville i Richard Mathesons sci-fi klassiker I am Legend fra 1954, hvor Neville ene mand kæmper for civilisationen i en postapokalyptisk verden overtaget af vampyrer/zombier. Bogen er filmatiseret flere gange, senest i 2007 med Will Smith i hovedrollen. Bent Blüdnikow kommenterer ‘Problemet Gyldendal’ i dagens Berlingske Tidende.

Berlingskes kommentator Henrik Dahl sagde i sidste uge til avisen om de venstreorienterede og kulturradikale: »Da Dansk Folkeparti kom til magten, sprang der nogle sikringer i hovederne på medlemmerne af disse grupper, så de mistede evnen til at analysere selv de mest enkle problemstillinger.

Siden har de arme mennesker ravet rundt, som var de blinde eller på stoffer.« Jeg kom til at tænke på udtalelsen, fordi Gyldendal for et par måneder siden gav sin fineste pris, Søren Gyldendal Prisen, til en af sine forfattere, nemlig Carsten Jensen. Det er ham, der har kaldt Dansk Folkepartis vælgere for »Pia Kjærsgaard og hendes skimlede sekt af klamme kældermennesker« og i årevis har udøst sin foragt for borgerlige vælgere og den borgerlige regering med bl. a. dette citat fra en kronik i Politiken: »Den institutionaliserede et syn på verden som opdelt i et faretruende os og dem, hvor kun meningsfæller blev tilkendt opholdstilladelse i demokratiet, mens modstandere blev udnævnt til statsborgere i terrorland. Danmark blev en nation, hvor den konstante chikane af mennesker med muslimsk baggrund havde højeste politiske prioritet, og hvor intet af det, den norske massemorder Anders Breivik tænkte og sagde, kunne komme bag på nogen dansker.«

Selv kommer Carsten Jensen fra den yderste venstrefløj. I sin pristale berømmede Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, Carsten Jensen, og prisen blev givet ikke blot for hans romaner, men for hans indsats som debattør.

Man kunne naivt tro, at Gyldendal belært af sin egen historie var forsigtig med at give priser til mennesker, der udtrykker foragt for andre. Forlaget blev i efterkrigstiden genskabt som Danmarks vigtigste forlag af Ole Wivel, der under krigen havde dyrket nationalsocialistisk medløberi og været med til at opfordre en af sine venner til at tage til Østfronten for at kæmpe for nazisterne. I 1970erne, da de politiske vinde vendte 180 grader, blev Ole Wivel venstresocialist og med moralsk patos kritiserede han nu politiske modstandere uden nogensinde at fortælle om sin andel i tidsånden fra 1940erne. En dansk Günter Grass, der lod forlaget udgive socialistiske bøger og glemte vigtige værker, der ikke passede ind i tidsånden.

Men nej, forlaget har ikke lært noget som helst, men Johannes Riis er en mand, der kan fornemme hvilket selskab han er i. I sine indholdstomme skåltaler til Gyldendals årlige reception taler han den danske kulturelite efter munden og siger aldrig noget, der kan provokere eller vække til dybere eftertanke.

En flagellantisk borgerlig offentlighed slubrer hvert år henført og ukritisk den tomme ceremoni i sig. Med prisen til Carsten Jensen har Johannes Riis indforskrevet sig hos de venstreorienterede og kulturradikale danskere, hos hvem sikringerne, som Henrik Dahl siger, er sprunget.

(Charles Heston som Robert Neville i The Omega Man, 1971)



22. september 2011

Tom Jensen om DF-bashingen: “Det er dig, der er blevet radikaliseret, Carsten Jensen”

I mandagens udgave af Ekstra Bladet frydede den tidligere DR-vært Karen Thisted sig over Dansk Folkepartis tilbagegang. Det var ikke en konsekvens af partiets tilslutning til tilbagetræknings- reformen og et mindstemål af økonomisk ansvarlighed, men derimod et bevis for at “danskerne heller ikke kan holde alt det had ud længere”.

Had er der nok af, og Tom Jensens gennemgang af Carsten Jensens retorik illustrerer fint hvor grotesk DF-kritikken har været. Fra Det er dig, der er blevet radikaliseret, Carsten Jensen.

“Kære Carsten Jensen. Jeg læste dit gravskrift over ti år med borgerlige regeringer i Danmark i Politiken i lørdags. Med plaster for munden, lød overskriften. …

Ordene her er betydningsfulde. For de udgør essensen af den radikalisering, der skete i de ti år under Fogh, Løkke – og med Pia Kjærsgaard som kongemageren. Det er blot ikke Fogh, Løkke og Kjærsgaard, som repræsenterede radikaliseringen. Det er dig og dine, Carsten Jensen. Du og dine åndsfæller i godhedens fundamentalistiske armé mødte synspunkter, I ikke kunne lide, og I reagerede ved at fremstille jeres politiske modstandere som umennesker og under-mennesker, hvilket jeg om lidt vil dokumentere. Du og dine førte an i grøftegravningen. Hvis du vil se hadet, skal du derfor ikke kigge på Pia Kjærsgaard. Du skal se dig selv i spejlet.

I lørdags betegnede du eksempelvis Dansk Folkepartis vælgere – og det er immervæk hver ottende af os danskere – som ”Pia Kjærsgaard og hendes skimlede sekt af klamme kældermennesker”. Men ikke nok med det. Du gør et flertal af alle danskere, minus de der stemte på den ærværdige Vestager og den flinke Johanne Schmidt-Nielsen med det stalinistiske bagland, til en del af den samme ”skimlede sekt”, når du konkluderer, at Kjærsgaards ”infame tankegang og menneskesyn har sat sig i rygmarven på politikere fra begge fløje”.

Det er dette at forvandle en uenighed til en sygdom, der har sat sig i kroppen på ens politiske modstandere, som er selve forudsætningen for en radikalisering af tanken. For hvis modstanderen er et sygt umenneske forstummer den demokratiske samtale naturligvis. Man diskuterer ikke med det sygelige moralske forfald. …

Det var dig, der i en klumme i Politiken i 2002, hvor du sammenlignede Pia Kjærsgaard med den myrdede Pim Fortuyn, indledte med at spørge:

”Går Pia Kjærsgaard i seng med marokkanere? Kan hun smage på en mands sæd, hvad han har drukket dagen før? Foretrækker hun at bruge kirketiden til gruppesex frem for at drage til Seem og høre pastor Søren Krarup prædike? På alle disse tre spørgsmål kan vi svare nej, også selv om vi ikke kender noget til Pia Kjærsgaards privatliv. Hendes surt sammensnerpede mund er svar nok. I valget mellem fellatio og Søren vil lederen af Dansk Folkeparti altid fortrække pilgrimsrejsen til Seem.”

[…]

Især to begivenheder blev omdrejningspunkter for det utilgivelige skred, du og dine mener at have diagnosticeret og symboler på det, du og I betragtede som jeres moralske overlegenhed. Den ene er krigen i Irak. Den anden er politiets rydning af Brorsons Kirke… hvor en gruppe afviste irakiske asylsøgere i august 2009 havde søgt tilflugt med det åbenbare sigte at få omgjort deres afslag på asyl. Irakerne i kirken blev hurtigt symbol på den moralske kamp mellem det gode Danmark og det onde Danmark. …

Jeg vil gerne fortælle om en episode, jeg selv var ude for som et resultat af, at jeg i Berlingske skrev, at støtten til irakerne i virkeligheden indebærer accepten af en kortslutning af hele asylsystemet. Til syvende og sidst til skade for andre, der måtte søge tilflugt i et Danmark, som jo aldrig i praksis vil kunne fungere som ”Asyl for alle”.

Jeg blev inviteret i radioen til en debat med en repræsentant for den støtteforening, der med moralen placeret højt i hatten kaldte sig for ”Et anstændigt Danmark”. Debatten forløb godt, sagligt, uden stort drama. Men i dét øjeblik mikrofonen var slukket, brød min opponent sammen i gråd. Hun havde haft en slægtning, der omkom i de tyske koncentrationslejre, sagde hun. Og den holdning, jeg gav udtryk for, var det tætteste man siden dengang var kommet på Hitler og hans nazistiske rædsler, fortsatte hun, sitrende af bevægelse. Ja, selv studieværten forekom mig at fælde en tåre, og jeg måtte blive i tyve minutter efter udsendelsen for at kunne forlade seancen på nogenlunde værdig vis.

Dette verdensbillede, at fortalerne for ikke at lade en gruppe afviste asylsøgere få særophold var moralsk korrumperede væsener, købte du ind på. Vi ”gjorde vold på det bedste i os selv”, som du udtrykte det. Men denne opdeling i onde og gode på baggrund af holdningen til de afviste asylsøgere i Brorsons Kirke var jo falsk. Snarere kan man påstå, at du og de andre, der plæderede for ”Asyl til alle”, skubbede nogle stakkels folk i en dybt ulykkelig situation foran jer til glæde kun for selvfølelsen i jeres eget moralske korstog.

Så forblændede var I af egen godhed, at I slet ikke kunne begribe perspektiverne i betingelsesløst at give asyl til alle…



3. juni 2009

Carsten Jensen i Deadline: “Nu er den pædofile onkel så blevet chef for Nato…”

I forrige udgave af Deadlines 2. Sektion var DR’s Jes Stein Pedersen taget til Ærø for at tale med forfatter Carsten Jensen. Her talte han om mulighederne der lå i det multikulturelle, og angreb flere gange landets tidligere statsminister i et sprogbrug af en anden verden.

Carsten Jensen, forfatter: … Nu er Obama kommet til magten i USA, og USA betyder meget, og det er en helt helt anden vind, som de fleste danske politikere, jo ville kalde udansk. Det er en helt anden konjunktur der er nu, og vi ligger som i en tidslomme.

Skal man overfor udlændinge beskrive hvordan der er i Danmark, så bliver man jo næsten ligeså flov, som hvis man skulle indrømme man havde en pædofil onkel i familien. Nu er den pædofile onkel så blevet chef for Nato, det synes jeg ikke gør tingene meget bedre.

Jes Stein Pedersen, DR2: – Det er…

Carsten Jensen, forfatter: – Anders Fogh Rasmussen.

Jes Stein Pedersen, DR2: Det er meget stærke ord – (om) den tidligere statsminister for Danmark. En pædofil onkel.

Carsten Jensen: Det er en metafor.

  • 24/5-09 DR Online – Danskerne bedøver sig med selvgode løgne (kortfattet referat).
  • “Hvordan kan det være, at det kun er indvandrerne der skal opdrages?” (Carsten Jensen)

    Opdate 5/6-09. Kasper Støvring kommenterer, bl.a. med brug af Botho Strauss – Carsten Jensen – et fortidslevn.

    

    21. marts 2009

    “Det er blevet en sand sport for nogle danskere at svine deres eget land og… landsmænd til.”

    Sygeplejerske Lis Bunch fra Ærøskøbing kom for skade at høre P1. Det blev der en kronik ud af. Fra lørdagens Jyllandsposten – Hadets sprøjetelakerer .

    “Jeg havde netop pisket mig selv op til at læse Carsten Jensens prisbelønnede roman, ”Vi de druknede,” da jeg lydmæssigt stødte på forfatteren i DR P1’s ugentlige program ”Kulturkontoret,” hvor han, sammen med tre andre gæster, var inviteret til at give sit besyv med.

    Ugens tema handlede om Danmark på verdenskortet; havde ”småstaten” overhovedet været i stand til at sætte rød – hvide knappenåle på det globale kort, eller var den lille nation at sammenligne med et overstimuleret, selvoptaget Damp-barn.

    De tre øvrige gæster var Lise Vejse Klint, arkitekt, Trevor Davies, teatermand og festivalarrangør samt Henk van der Liet, prof. dr. i mangt og meget.

    Ingen af de senest nævnte havde noget specielt godt at sige om Danmark, men det gode, de ikke havde at sige, fremførte de på en civiliseret måde, i modsætning til Carsten Jensen der fuldstændigt overgik sig selv i verbal gyllespredning, og der skal ellers en del til…

    Carsten Jensen, havde sammen med sin datter været et smut i USA, hvor man var stødt på en hel usædvanlig venlig taxichauffør, vist nok af pakistansk oprindelse, som var blevet meget stille, da Jensen og datter beskæmmet indrømmede, hvor de kom fra.

    Havde Carsten Jensen da slet ikke noget godt at sige om det lille lorteland? Jo, da Kastrup Lufthavn var herlig, endda herligere end de fleste andre lufthavne i den vide verden; på den måde blev man gjort bekendt med, at en verdensmand her talte uden smålig skelen til CO2-udslip; men ak, hvad udsætter man så ikke denne verdensborger for, når han vender tilbage til Danmark?

    Jeg siger dem mine damer og herrer, en stank af råddenskab fra en pølsevogn rammer ham som et slag midt i ansigtet; denne ækle pølsevogn bliver jo symbol på Danmarks ansigt ud ad til, lod han lytterne forstå…

    Det virker ærligt talt temmelig paradoksalt, at en mand, som i den grad vender sig mod hadefuld tale, sprøjtelakerer æteren med ukvemsytringer…

    Det er blevet en sand sport for nogle danskere at svine deres eget land og egne landsmænd til. Kakkelbordsdanskere, kolonihavedanskere og nu pølsevognsdanskere.”

  • 13/3-09 Kulturkontoret, P1 – Danmark i verdenklasse.
  • Oploadet Kl. 22:43 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper