31. juli 2014

Uhrskov: Professor Garbi Schmidt bruger greencard-fiasko til at gøde jorden for muslimsk indvandring

Morten Uhrskov kommenterer reaktionerne på Inger Støjbergs tilnærmelse til Dansk Folkeparti. Professor Garbi Schmidt tager for mig at se prisen, med det der vanskeligt kan tolkes som andet end en hvid løgn i islamiseringens tjeneste. Fra Rappen i andedammen.

“Bølgerne er gået højt her i den sene agurketid, fordi Venstres Inger Støjberg et par postgange for sent vil få det til at se ud, som om Venstre er blevet ligefrem rå på udlændingeområdet. … Her følger blot tre eksempler på personer, der har nået at blamere sig inden for de sidste par dage.

Den historieløse og uvidende Jacob Mchangama … Indtil 1983 opererede man herhjemme slet ikke med retskrav, hvad angik udlændinge. Der var alene tale om et administrativt skøn, fordi man tidligere var fuldt ud klar over, at Danmark ingen indflydelse har på flygtningestrømme med meget mere, der sker uden for dansk jurisdiktion. Men denne administrative praksis betød jo så, at man kunne skelne lige så tosset, man ville, hvis det var det, man ville. Alligevel påstår Jacob Mchangama med hovedet under armen, at det ville være grundlovsbrud, hvis man på den ene eller anden måde stiller forskellige krav til forskellige grupper. Grundlovsbrud i forhold til mennesker, som ikke har noget krav på Danmark i form af statsborgerskab eller allerede bevilget opholdstilladelse? Herre du milde. I hvilken menneskerettighedsautomat har Jacob Mchangama trukket sine juridiske kvalifikationer?

Den morsomme professor … Garbi Schmidt er professor ved RUC og generelt en festlig type, der ikke lader sig gå på af noget så kedsommeligt som fakta. Garbi Schmidt har netop udtalt, at Inger Støjberg ikke har forstået, at den såkaldte greencard-ordning er beviset på, at muslimske indvandrere klarer sig glimrende. Garbi Schmidt udtaler således:

‘Hvis du går ind og kigger på, hvem der har fået greencard i Danmark i 2013, så er nummer et Pakistan, nummer to er Iran og nummer fem er Bangladesh. Det er altså muslimske lande.’

Der er bare lige den hage ved det, at greencard-ordningen har vist sig at være en dundrende fiasko med blot 29 procent i beskæftigelse med det, de hævdede at være uddannet til. 43 procent var beskæftiget med ufaglært arbejde, mens 28 procent gik arbejdsløse. Rapporten er fra oktober 2010, og i en opfølgning fra i år ser det endnu værre ud, idet 80 procent tager ufaglærte jobs, arbejder sort eller er ledige.

Denne eklatante fiasko bruger Garbi Schmidt dog til at sige, at det er en strålende idé med noget mere muslimsk indvandring. Det er da ret skægt, er det ikke? Gad vide, i hvilken baggård Garbi Schmidt har købt sine eksamenspapirer?

Vores allesammens retsindige Birthe Rønn Hornbech … der er slet ingen tvivl om, at der findes somaliere, der kan tale flere sprog end Inger Støjberg, end Birthe Rønn Hornbech og end undertegnede. Sagen er blot den, at det er vældig interessant for os andre at se, hvordan den samlede gruppe af somaliere klarer sig. Her går det sjovt for sig. Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64 årige somaliere var i 2012, hold nu fast, på 28 procent (side 34), lavest af samtlige målte grupper. For danskere var den 74 procent. Der er virkelig noget at hente der, Birthe Rønn Hornbech, med de der somaliere, der kan flere sprog end Inger Støjberg.”



13. juli 2014

Mosbjerg Folkefest 2014: Morten Uhrskov – Om demografi, folk og ‘befolkning’

Morten Uhrskov har lagt sin tale til Mosbjerg Folkefest 2014 ud på sin blog. Videoen er nu også online.

På intet område er den ikke-vestlige indvandring samlet set en god idé. …Vi kan godt finde individer og sågar enkelte grupper, der økonomisk klarer sig glimrende, men der er netop tale om enkelte, enkeltpersoner eller grupper, ikke om den hele ikke-vestlige gruppe. Selv ikke indvandring af disse få, arbejdsomme grupper er rentabelt på blot lidt længere sigt. Det er de ikke, fordi tabet af tillid bliver særdeles mærkbart, når homogene, vestlige samfund i løbet af få tiår forvandles til, hvad der i dag kaldes hypermangfoldige samfund. …

Tabet af tillid opstår naturligvis, når man ikke længere kan være sig selv i selvfølgelighed, men oftere og oftere må navigere i forhold til, hvilke repræsentanter fra hvilke grupper, man nu skal handle i forhold til. Det giver i heldigste fald friktion og irritation. I værste fald alvorlige konflikter, fordi kultur er et nulsumsspil. Hvis en anden, meget fremmedartet kultur vokser hurtigt i ens lokalområde, vil man opleve det som et tab af kultur, fordi der er kommet en anden kultur til, der har vundet noget af det, der før tilhørte en selv.

På et højere plan vil tabet af tillid blive til et tab af mening. I modsætning til, hvad dagens politikere går ud fra, er mennesket ikke krop alene. Det er måske store ord at tale om ånd, men jeg synes det nu ikke. Ånd forstået her betyder, at den altovervejende del af folket forstår sig som en del af et større hele. En sådan forståelse giver mening langt ud over det daglige, levede livs glæder og genvordigheder. En sådan forståelse giver en tilfredshed med tilværelsen af en anden karakter end den rent materielle. En viden om, at slægter skal følge slægter, at der også både i morgen og i overmorgen vil være et Danmark, hvor ens børn og børnebørn og alle de andre danskere kan vokse op i nogenlunde forvisning om, at der er et sted for dem, et fædreland og et modersmål kort og godt.”

(Morten Uhrskov, Mosbjerg Folkefest 2014)

“Morten Uhrskov talte ved Mosbjerg Folkefest om den demografiske udvikling og befolkningsudskiftning, om forskellen på folk og ‘befolkning’, og vores politikeres historiske inkompetence i forhold til at løse de problemer, der truer os.”

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


21. september 2013

Uriasposten nævnt i P1: “… de her folk er jo, de her nationalkonservative er jo exceptionelt bange ik’”

Orientering på P1 har i nogen tid kørt et tema om ‘Fort Europa’, der formelt set er kritik af EU’s behandling af grænseoverløbere, men reelt er rendyrket venstreorienteret propaganda mod nationalstaten. To af torsdagens indslag bar titlen Migrationsdebatten bliver ofte et spørgsmål om for eller imod, og så var banen ellers kridtet op til to verdensfjerne akademikere, der på hver sin måde forsøgte at lukke udlændingedebatten. Uriasposten blev nævnt en enkelt gang, flere gange indirekte. Kan høres online i fuld længde her.

P1 vært: Vi åbner igen i dag dørene til ‘Fort Europa’, om de midler EU bruger til at sortere tilrejsende mellem dem vi gerne vil have ind, og dem vi vil undgå. I dag ser vi nærmere på den politiske debat herhjemme, og i andre dele af Europa, for tonen bliver tit skærpet i diskussionen om flygtninge, asylsøgere og migranter. Det bliver til en forskel om for eller imod. … Diskussionen kører på alle niveauer i samfundene…

[... Migrationsdebatten bliver ofte et spørgsmål om for eller imod, del I ...]

Søren Jessen Petersen, tidl. FN’s Flygtningehøjkommissariat: … Danmark tage et langt større ansvar… Man kan ikke tage imod syv millioner, og det skal man heller ikke – men vis lidt solidaritet. …

P1 vært: Nu skal vi lige til den danske debat…

Pieter Raunwe, P1: … Da den nuværende regering tiltrådte talte man meget om at vælgerne nu ikke mere var så fokuseret på stramninger, og at man da godt kunne lempe nogle af de stramninger, VK-regeringen og Dansk Folkeparti gennemførte. Det skete så… men formodningen om at vælgerne har haft mindre fokus på stramninger i udlændingepolitikken, er nok mere udtryk for en besværgelse beregnet til intern beroligelse, end noget der er baseret på virkeligheden. …

Søren Jessen Petersen: … jeg ville ønske den havde, men for det første så hører man hele tiden stramninger og lempelser, der synes ikke at være en diskussion af, at hvad mener man med det. Jeg er også lidt forundret… over at man kigger på det her ‘Danmark, Danmark, Danmark’ Jeg synes der er en manglende forståelse. … Hvis man kigger lidt ud over det næste valg, og det synes man ikke at gøre… så er det et faktum, og der er alle mulige seriøse rapporter som vidner om det, at Europa ikke kan opretholde sine velfærdssystemer og så videre, uden at styre indvandrerpolitikken meget mere konstruktivt. Og det gælder også for Danmark. Hvis vi bliver ved med at tale om grænsekontrol og om at lukke af og så videre, vi taber vi simpelthen konkurrencen, både om de højtuddannede, som vi har brug for, men men også de lavtuddannede, som økonomien vil ha’. … Om ti eller tyve år der har pensionisterne behov for den indsprøjtning i økonomien, som kun kan komme ved en langt mere konstruktiv indvandrerpolitik. Det betyder ikke at vi taler om millioner tusinder, det betyder bare at vi er en del af en verden der ikke kan lukke os ude. …

Der er lige kommet en rapport fra OECD, og den tror jeg de fleste vil acceptere som en fair, seriøs organisation, der viser ganske interesssant, at hele debatten om den økonomiske indvirkning fra indvandrerne, den er fuldstændig fordrejet og overdreven – Indvirkningen er hverken positiv eller negativ, men hvis den er lidt, og det er på sigt, så er det positiv.

P1 vært: … hvilken betydning har det, den her giftige tone, den her måde debatten føres på. Hvilken betydning har det?

Søren Jessen Petersen: Ja, det har ikke bare betydning for UNHCR, jeg synes det er farligt, for os alle sammen. For der er en tendens til i debatten, for det første er det dem og os. Hele samfundet, de nordiske samfund er baseret på solidaritet, og dem og os har aldrig eksisteret. For det andre, så er der også den der tendens til hele tiden at kriminalisere debatten. Vi taler om ‘illegale indvandrere’ og så videre og så videre. Så naturligvis er UNHCR bekymret, og har meget ofte sagt det, men jeg synes det er noget vi som mennesker selv skal – hvad er det for et samfund vi vil leve i? … Vi må væk fra dem og vores samfund – vi må tale om ‘vi’.

P1 vært: Er der andre områder hvor debatten foregår mere lødigt, hvis vi kigger ud over det europæiske?

Søren Jessen Petersen: Der er en tendens til det her i mange lande, desværre. Jeg ville have sagt, hvis du havde spurgt mig for en 4-5 måneder siden, at debatten var mere lødig i Sverige, men nu har vi haft nogle meget uheldige eksempler der. …

P1 vært: Mens vi har snakket der er Henrik Erdman Vigh fra Antropologisk Institut ved Københavns Universitet kommet her i studiet til os. … Lad os først lige høre hvilken reaktioner det forskningsområde som du har, det har resulteret i for dig selv. Det har du taget nogle eksempler med på.

Henrik Erdman Vigh, professor: Ja, det har jeg. Jeg blev interviewet til Information for et stykke tid siden, og havde en samtale med dem om hvad det betød at der var kommet så mange vestafrikanske flaskesamlere på Nørrebro. Reaktionen var ret interessant på den artikel, og jeg giver dig fuldstændig ret derudover, den her samtale bliver jo ført, nogle gange virker den karrikeret, og den er absolut ikke spor konstruktiv. Men det den måske er, det er konfliktuel, den er udtryk for nogle meget klare konfliktsituationer, nogle fornemmelser, nogle oplevelser, så en angst for forandring, en angst for at blive minoriseret i sit eget samfund, simpelthen. Det synes jeg som antropolog er ret interessant.

Da artiklen kom ud i Information, jeg har aldrig – jeg prøvede ikke at være politisk, jeg prøvede faktisk at være relativ saglig omkring det. Der var der en M.U. Jensen der på en blog på Jyllands-Posten, der skrev et langt harcellerende indslag. Det røg så senere over på Uriasposten, og fik en masse interessante beskeder. Blandt andet at jeg måtte benævnes som en landsforrædder, at jeg var et udtryk for den åndelige deroute på vores universitetsverden og Danmark i almindelighed, at jeg var et udtryk for det kollektive nationale selvmord der var ved at ske, og som nu også var ved at ske i Danmark, Norge og Sverige – synes de.

Og så, meget skægt også, en ide om at i fremtiden bliver vi mere og mere primitive, fordi der kommer så mange muslimske og afrikanske indvandrere herop. Jeg er jo også konfliktforsker, så i princippet burde jeg blive, altså det er jo ikke så rart at lægge ryg til i princippet, men det er jo også drøninteressant fra mit perspektiv, at der er en sådan polariseret debat. Det er ikke en jeg ønsker at bidrage til, jeg ønsker nærmere at forstå den. Jeg tror ikke de her er dårlige mennesker, vel.

… Det er jo en sort/hvid debat, som bliver ført på samme måder som man gør i konfliktområder. Det man skal kigge på, når man ser på den karrikerede del af den offentlige debat, de her folk er jo, de her nationalkonservative er jo exceptionelt bange ik’. De føler at hver gang der er en eller anden form for forandring, så underminerer det simpelthen det fundament de står på. Så de ser deres væren, deres værdier, deres forståelse af egen identitet forsvinde under dem.

P1 vært: Men vel også fordi der er en accept af, at sådan kan man udtrykke sig.

Henrik Erdman Vigh: Ja, jeg synes debatten, som person der har et ønske om at bidrage til at skabe et så godt samfund som muligt, der synes jeg jo at det er en deroute af debatkulturen herhjemme. Altså, den bliver ikke ført på særlig værdig vis, vel. Og den bliver ikke ført på en måde, så man kan begynde at forstå hinanden. Tværtimod, så bliver den trukket ud i de her ydre positioner, som hvis noget medfører råberi, altså det vi hørte på den politiske debat lige før, istedet for dialog. For eller imod, sort/hvid. Simpelthen et religiøst univers, sort/hvidt, gode eller onde.

[... Indvandring udfordrer tysk selvbillede ...]

[... Migrationsdebatten bliver ofte et spørgsmål om for eller imod, del II ...]

Søren Jessen Petersen: … i stedet for at tage en debat, der bliver der hældt benzin på bålet, og det er man gudskelov meget opmærksom på i Tyskland, fordi man har den fortid man har. Men man synes ikke at være opmærksom på det i andre lande…

Herefter rabledes videre om den underlødige debatkulturs politiske forgrening, Dansk Folkeparti.



31. august 2013

Morten Uhrskov fik natlig besøg på privatadressen: Bil smadret, badeværelsesvindue brudt, ‘nazi’-grafitti

I arkiverne har jeg flere eksempler på, at højreorienterede har fået smadret deres biler på privatadressen umiddelbart før en offentlig sammenkomst. “Så blev det min tur”, skriver Morten Uhrskov skriver på sin JP blog.

“For godt halvanden time siden blev mit hjem angrebet af venstreekstremister. Det går jeg i hvert fald ud fra, at de var. Min bil fik smadret tre ruder, og der står lige nu ‘nazi’ på bagruden. Der er desuden sprøjtet skum op i udstødningsrøret. Derudover er det ene lag af dobbeltruden til badeværelset smadret, og på husmuren står der også ‘nazi’. Der er tillige spraymalet et stort A i en cirkel og endelig begyndelsen til et stort A, også på husmuren. Jeg har ikke indtil videre opdaget yderligere hærværk. …

Hvorfor mon?

Tja, det kan man jo selv gætte sig til. Det har nok noget at gøre med, at jeg ind imellem oplader min røst til kritik af de herskende tilstande og den førte politik.

Denne kritik har åbenbart været tilstrækkelig til, ser det ud til, at jeg skal have natligt besøg af folk, der ikke kan lide min bil, og som mener sig berettiget til at skrive “nazi” på min husmur.

Vi lever i sandhed i interessante tider.”

Oploadet Kl. 12:26 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


30. december 2012

Morten Uhrskov om Berlingskes succeshistorie baseret på Hans Lassens ideologiske ‘sandslotte’

Det er højsæson for multikulturelle succeshistorier. Seneste skud på stammen er Berlingskes Iværksætter-genet er stærkest hos indvandrere, hvor statistik kommenteres af integrationskonsulent Hans Lassen. Morten Uhrskov kommenterer – Integrationskonsulentvrøvl.

“Måske navnet Hans Lassen ikke siger så mange så meget. Normalt ville jeg heller ikke beskæftige mig med hans underlødige ‘forskning’, men han har netop været ude i det tydelige ærinde at så tvivl om den økonomiske katastrofe, som den ikke-vestlige indvandring udgør. Således udtaler han til Berlingske bl.a.:

‘Jeg tror, at deres iværksætter-tilbøjelighed helt af sig selv vil brede sig til andre brancher. Vi får nogle, som både har iværksætter-genet og bliver bedre til at bruge det. Og dér ligger vækst, fordi mange nye jobs skabes af iværksættere.’

Hans Lassen er også god for følgende perle:

‘Selvstændige indvandrere er typisk inden for brancher som hotel og restauration, hvor afkastet ikke er særlig stort, og hvor frafaldet er størst. Generelt har de en svagere uddannelsesbaggrund og et svagere økonomisk fundament. Til gengæld har de et enormt drive sammenlignet med danskerne.’

Sagen er nemlig den, at en større del af de ikke-vestlige indvandrere end for danskerne arbejder som selvstændige, 10, procent mod 6,6 procent. (side 36) …

Hans Lassen ønsker i strid med kendsgerningerne at bilde politikere og andre ind, at den ikke-vestlige indvandring er en nødvendighed for Danmark, skønt det modsatte er tilfældet. … Hans Lassen udgav i 2009 en bog Den anden virkelighed, der var et pseudovidenskabeligt forsøg på at ‘bevise’, at udviklingen for de ikke-vestlige var så positiv, at der slet ikke længere kunne være tvivl om, at der var tale om en ren succeshistorie. Således lød det dengang med Hans Lassens egne opstyltede ord:

‘I virkeligheden er det svært at få armene ned: Integrationen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i Danmark er en megasucces!’

Temmelig forbløffende udtalelse, når vi ved, at virkeligheden er den stik modsatte. Hans Lassen byggede sit sandslot på den kendsgerning, at tallene så endnu værre ud i 1990´erne. … Det må være mærkeligt at bedrive ‘forskning’ velvidende, at samtlige tal peger i den modsatte retning af det, man så gerne vil have frem.”

Oploadet Kl. 04:20 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


21. oktober 2012

Christian Lollike om Pia Kjærsgaard: “… Breivik deler de… meninger, hun har stået for de sidste ti år”

Sidste søndag var instruktør Christian Lollike fra CaféTeatret i Deadline (DR2), og her fortalte han om sit teaterstykke baseret på Breiviks manifest. I starten holdt han lidt igen, men til sidst tog hans unuancerede verdensbillede form. Breiviks massakre, var for ham noget nær den logiske konsekvens af højrefløjens syn på multikultur. Senere blev han interviewet til Kulturnyt (P1). Her fra DR Online – Instruktør: Pia K og Breivik har samme overbevisning.

“- CaféTeatret snylter på sorg… Manden er et afskum og et afstumpet menneske.

Sådan lød det fra Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard i P1 Debat i går.

Men politikeren tager udelukkende afstand fra stykket, for at dække over lighedstegnene mellem sit og massemorderens tankesæt, mener instruktør Christian Lollike, som Kulturnyt på P1 har talt med i forbindelse med stykket “Manifest 2083″. …

Instruktøren er af den overbevisning, at værdiordføreren tager afstand fra hans teaterstykke, da ligheden er overvældende.

- Hun forsøger at dække over den enkle sandhed, at Anders Breivik deler de overbevisninger og meninger, hun har stået for de sidste ti år, siger Christian Lollike.

(Christian Lollike, Caféteatret)

“Under dække af at ville finde ud af, hvordan verden hænger sammen, vil han de facto standse enhver kritik af indvandringen til Europa. Det kan også være, at Christian Lollike bare er dårlig til at formulere sig, så hans autoritære holdninger træder frem i fuldt dagslys. Måske han i virkeligheden ønsker at fremtræde som et tolerant menneske.” (Morten Uhrskov, 19. oktober 2012)



14. oktober 2012

Morten Uhrskov: Min families politiske sympatier lå ‘et sted mellem Enhedslisten og Blekingegadebanden’

Interview med Morten Uhrskov Jensen på Sappho.dk – ”Jeg var revolutionær – og intellektuelt doven”.

“Vi beder ham fortælle om sin opvækst i Albertslund.

”Jeg er vokset op i det, man må kalde et venstreorienteret og revolutionært miljø. Jeg plejer at spøge med, at min families politiske sympatier lå et sted mellem Enhedslisten og Blekingegadebanden.

”Det er sagt med et glimt i øjet, men der er noget om snakken. Der var adskillige, der var medlem af VS og DKP, og det har selvfølgelig præget mig,” siger Uhrskov. …

Han fortæller, at han som 7-årig var med sin far til Vietnam-demonstration ved den amerikanske ambassade. Stemningen var anspændt, og på et tidspunkt trak politiet kniplerne. Først da betjentene fik ordre på at slå til, trak far og søn sig tilbage. …

Jeg kan også huske, at jeg som 13-årig forsvarede Rote Arme Fraktion. Det var helt indlysende for mig, at de naturligvis ikke havde begået selvmord i fængslet, men at det var det fascistiske statsapparat, der havde taget livet af dem.” … Uhrskov fortæller, at han begyndte at interessere sig for politik allerede som 11-årig.

Men det var ikke den samme glødende interesse, som den, der driver ham i dag.

Jeg var revolutionær i mange år, men på en lidt uengageret måde, hvis man kan være det. Sikkert fordi det bare var det, man var i min familie. Jeg havde nogle holdninger, men jeg sad ikke og læste Marx eller nogle af de andre koryfæer. Nogen økonomisk forståelse havde jeg heller ikke. I ret mange år bildte jeg mig ind, at man bare kunne dele velstanden og dermed få et samfund, der var langt mere retfærdigt end det eksisterende.” …

Da han fik stemmeret i 1984 og frem til 1998 blev krydset som det mest selvfølgelige sat ved VS, SF og Enhedslisten. Det var i denne periode, at den unge Morten mente, at man i borgerlige menneskers udseende kunne spore deres iboende ondskab.

”Det var jeg og en kammerat rørende enige om,” griner han, men bliver så hurtigt alvorlig igen.

”Det er trist at konstatere, men jo længere man kommer ud på venstrefløjen, jo større er tendensen til at definere mennesker med afvigende holdninger som onde.”

”På den måde er der noget meget fordømmende og ubehageligt ved venstrefløjen. Man har et projekt, som man for enhver pris vil have gennemført, og så bruger man de midler, der skal til.”

Oploadet Kl. 11:55 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


10. oktober 2012

Professor: Uoverensstemmelse mellem vælgere og politikere – “Det trækker op til et udlændingevalg…”

“Udviklingen er voldsom men den kommer næsten umærkeligt”, skriver Morten Uhrskov Jensen i Den Korte Avis, og fortæller at etniske nordmænd kommer i mindretal i Norge omkring år 2055. Kronik af professor Gunnar Viby Mogensen i Berlingske – Udlændinge splitter regering og vælgere.

“Regeringen er som bekendt i gang med en løbende lempelse af udlændingepolitikken, som det fx allerede er sket gennem afskaffelsen af starthjælpen og kontantloftet, gennem fjernelsen af indvandrerprøven, og ved forbedringer i arbejds- og opholdsforholdene i Danmark for udlændinge, der søger om asyl. Den hidtil kraftigste lempelse af indvandreres adgang til Danmark skete ved reformen af udlændingepolitikken i 1983, som førte til en meget stærk stigning i det gennemsnitlige årlige antal tildelinger af asyl og tilladelser til familiesammenføringer. Et tiår senere havde så to ud af hver tre udlændinge i Danmark deres oprindelse i et af verdens fattige lande. De fleste af dem havde meget svage forudsætninger for at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked, og endnu i dag, en menneskealder senere, er over halvdelen af vore voksne, nye medborgere af ikke-vestlig oprindelse uden beskæftigelse. Den politiske afprøvning dengang af, om Danmark ikke godt kunne kombinere ret åbne grænser med ret åbne kasser, viste sig ikke at være populær hos vælgerne. Uviljen var meget lidt velset blandt vore toneangivende meningsdannere. Det gjaldt også i redaktionslokalerne på samfundets egne fjernsyns- og radiokanaler, hvor man jo ellers normalt mente at være forpligtet til »at komme tæt på danskerne«.

Sidst i 1990erne havde indvandringen til Danmark af mennesker, som ikke bidrog til de fælles kasser i samme omfang som den bosiddende befolkning, nået et sådant omfang, at samfundsdebatten kom til at indeholde solide analyser af konsekvenserne for velfærdssamfundets mulighed for at finansiere sig selv. … Ligesom ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973 omkring udviklingen i skatterne, viste folketingsvalget i 2001 sig derpå at udløse de pladetektoniske spændinger, der var opsamlet ved sammenstødet mellem, hvad befolkningen ønskede gennemført, og hvad politikerne faktisk havde gennemført – blot på indvandringspolitikkens område. Den nye VK-regering gennemførte følgelig fra 2002 og frem, med støtte fra DF, og til dels fra S, en kraftig omlægning af dansk udlændingepolitik. Den nye linje var præget af en strammere politik over for tildelinger af asyl og ret til familiesammenføring…

Det er i dag muligt at følge udviklingen i befolkningens holdning til denne stramning af udlændingepolitikken… I 2002, da VK-regeringen havde gennemført en række stramninger i udlændingepolitikken, mente befolkningen åbenbart, at udviklingen nu langsomt gik i den rigtige retning. Andelen af svarpersoner, som ønskede stramninger, var faldet til 50 pct., mens 37 pct ønskede den nye politik videreført. Mens en meget stor del af de toneangivende meningsdannere ønskede lempelser i VK-regeringens udlændingepolitik, som man fx mente var udtryk for fremmedfjendskhed og islamofobi, gjaldt dette altså kun 13 pct. af befolkningen som helhed.

I en helt ny analyse fra juni 2012 – altså efter at den nye regering har foretaget en række lempelser i udlændingepolitikken, og overvejer flere – har TNS Gallup gentaget det pågældende spørgsmål, i øvrigt som led i en større analyse, som med sine godt 5.500 svarpersoner har en meget høj grad af statistisk sikkerhed. Andelen, der ønsker adgangen til Danmark lempet, er nu faldet tilbage til 17 pct. Gruppen, der tværtimod ønsker udlændingepolitikken bevaret uændret, er på 48 pct., mens andelen, der vil have strammet yderligere op, er på 35 pct. Andelen, der er imod lempelser, er altså steget fra 76 for fire år siden, til nu 83 pct. af befolkningen. Uviljen mod lempelser i udlændingepolitikken er i øvrigt – som normalt i den slags analyser – svagt stigende med svarpersonernes alder. Også blandt vælgerne bag regeringspartierne – altså de danskere, som har sat S, SF og R ind i ministerkontorerne – er der solide flertal mod lempelser af den danske udlændingepolitik.”



23. maj 2012

Morten Uhrskov rundbarberer radikal MF’er i Deadline: “Det var skægt, det speciale har jeg nået at læse”

Historiker Morten Uhrskov Jensen, forfatter til Et delt folk (2008), udgiver i morgen sin anden bog, med den selvforklarende titel ‘Indvandringens pris’. I den anledning var han gæst i gårsdagens sene Deadline, hvor han var sat op imod Liv Holm Andersen, integrationsordfører for De Radikale. Uhrskov tog udgangspunkt i konkrete tal, og for en kvinde der var vant til at aflire plusord om ‘potentiale’ & ‘udfordringer’, var det en håbløs opgave.

“Det er en ganske tidstypisk selvovervurdering der får en 24-årig Radikal statskundskabsstuderende til at gå lige ind i ringen til ham. Det gik da heller ikke bedre end striptease i sommervarmen. … Hun mærkede næppe hvad der var sket, men det gjorde vi andre: Uhrskov fik udstillet den såkaldte elites hule bedrevidenhed og ubegrundede selvtillid helt ind til trusserne.” (Snaphanen, Morten Uhrskov og Den Radikale Dødsforagt)

Delvis transskription.

Liv Holm Andersen, DRV: … der er såmen også nogle etniske danskere som ikke klarer det særligt godt…

[...]

Morten Uhrskov Jensen, historiker: … de er en massiv belastning fordi de er så meget ringere uddannet.

Liv Holm Andersen: Jov, men der er jo også nogle tal som viser andre ting.

Morten Uhrskov Jensen: Hva! Hvad er er det for nogle tal?

Liv Holm Andersen: Der er for eksempel en fantastisk historie i Politiken, var det igår eller i forgårs, som viser for eksempel, at indvandring øger eksporten.

Morten Uhrskov Jensen: Det var skægt, det speciale har jeg nået at læse… Ved du hvad det også viser – det står på side 52 eller 53. Det viser at importen øges med 150 procent mere – det har forfatterne selv hæderligt skrevet. Journalisten på Politiken har derimod fordrejet historien så det virker, som om det giver større eksport, det gør det, men det giver langt større import. Med andre ord – et større handelsbalanceunderskud for Danmark, som følge af indvandringen. Jeg har læst specialet.

Liv Holm Andersen: Det viser jo også, at vi ikke er kommet til potentialet endnu fordi vi har haft en fuldstændigt forkert debat…

[...]

Morten Uhrskov Jensen: Det er da indlysende, at Danmark er nødt til, at have ret til ikke på forhånd at give retskrav til folk der befinder sig udenfor landets grænser.

Liv Holm Andersen: Det vil jeg bare sig, det er jeg fundamentalt uenig i.

Morten Uhrskov Jensen: Ja, ja… (trækker på skulderen) Men så må du da fortælle danskerne, at vi bliver fattigere. Det må da være den logiske konsekvens, Liv.

Liv Holm Andersen: Så kan man selvfølgelig diskutere hvad rigdom er…

[...]

Morten Uhrskov Jensen: Liv, hvad er det for noget vrøvl. Der er intet europæisk land der er under PISA og OECD, der er NUL europæiske lande hvor efterkommere har en ligeså god vækstkurve som de oprindelige indbyggere. Alle europæiske lande har problemer med det her. Ingen af dem har knækket koden – noget tyder på at koden ikke kan knækkes.

Liv Holm Andersen: Aj, man kan godt blive et rentabelt menneske, selvom man ikke har en PISA-kurve som en dansker, der er jo faktisk også danskere som ikke har en speciel god vækstkurve… Nej, nu må du have mig undskyldt.



14. februar 2012

Weekendavisen om multikulturelle ‘Zlatan City’ – dynamisk, spændende, globaliseret, kreativ, smart…

Morten Uhrskov Jensen kommenterer et par håbløse Weekendavisen-artikler omhandlende Malmø – Når journalisten tiltræder retræten (og har god grund til det).

“Den 13. januar i år begik Weekendavisens Joakim Jakobsen en hagiografi om Malmø. Joakim Jakobsen helgenkårede staden lige på den anden side af København… Efter med passende negativ patos at have gengivet Malmø fra dengang, byen var befolkningsmæssig homogen, sætter Joakim Jakobsen det endelige stød ind og fortæller, at “hvis de [de homogene] havde for smart en frakke på, når de gik på stadion”, gik de over til “Malmø som den dynamiske, spændende, globaliserede, kreative, smarte, succesrige, men også lidt brovtende, farlige og uberegnelige individualist på landsholdet af svenske byer – Zlatan City.”, (Weekendavisen 13. januar 2012)

Hvad skete der i mellemtiden, Joakim Jakobsen?

Nå jo, der blev skudt videre, efter at Joakim Jakobsen lagde ud for alle og enhver, at han elskede det multikulturelle. Men så kom også en reaktion, Joakim Jakobsen, ikke sandt? Du skrev nu en ny artikel i Weekendavisen, den 10. februar 2012, med titlen Når det betaler sig at skyde først. Her fik man pludselig en gennemgang af Malmøs forbrydermiljø, men Gud fri og frels os, selvsagt ikke nogen kortlægning af miserens virkelige årsager. I stedet hed det, at Malmø “helt fra 1960erme [havde] en organiseret, kriminel scene med internationale forbindelser.” Ah, hvor svunget, Joakim Jakobsen, ingen problemer, der kunne relateres til en nyere udvikling.

(Zlatan Ibrahimovic får det røde kort for at slå en Bari-spiller, Milano d. 13. marts 2011)

Se eventuelt Ugeskrift for Læger – Drabsbølge presser Malmøs akutberedskab.

Oploadet Kl. 16:06 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »





Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper