30. december 2012

Morten Uhrskov om Berlingskes succeshistorie baseret på Hans Lassens ideologiske ‘sandslotte’

Det er højsæson for multikulturelle succeshistorier. Seneste skud på stammen er Berlingskes Iværksætter-genet er stærkest hos indvandrere, hvor statistik kommenteres af integrationskonsulent Hans Lassen. Morten Uhrskov kommenterer – Integrationskonsulentvrøvl.

“Måske navnet Hans Lassen ikke siger så mange så meget. Normalt ville jeg heller ikke beskæftige mig med hans underlødige ‘forskning’, men han har netop været ude i det tydelige ærinde at så tvivl om den økonomiske katastrofe, som den ikke-vestlige indvandring udgør. Således udtaler han til Berlingske bl.a.:

‘Jeg tror, at deres iværksætter-tilbøjelighed helt af sig selv vil brede sig til andre brancher. Vi får nogle, som både har iværksætter-genet og bliver bedre til at bruge det. Og dér ligger vækst, fordi mange nye jobs skabes af iværksættere.’

Hans Lassen er også god for følgende perle:

‘Selvstændige indvandrere er typisk inden for brancher som hotel og restauration, hvor afkastet ikke er særlig stort, og hvor frafaldet er størst. Generelt har de en svagere uddannelsesbaggrund og et svagere økonomisk fundament. Til gengæld har de et enormt drive sammenlignet med danskerne.’

Sagen er nemlig den, at en større del af de ikke-vestlige indvandrere end for danskerne arbejder som selvstændige, 10, procent mod 6,6 procent. (side 36) …

Hans Lassen ønsker i strid med kendsgerningerne at bilde politikere og andre ind, at den ikke-vestlige indvandring er en nødvendighed for Danmark, skønt det modsatte er tilfældet. … Hans Lassen udgav i 2009 en bog Den anden virkelighed, der var et pseudovidenskabeligt forsøg på at ‘bevise’, at udviklingen for de ikke-vestlige var så positiv, at der slet ikke længere kunne være tvivl om, at der var tale om en ren succeshistorie. Således lød det dengang med Hans Lassens egne opstyltede ord:

‘I virkeligheden er det svært at få armene ned: Integrationen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i Danmark er en megasucces!’

Temmelig forbløffende udtalelse, når vi ved, at virkeligheden er den stik modsatte. Hans Lassen byggede sit sandslot på den kendsgerning, at tallene så endnu værre ud i 1990´erne. … Det må være mærkeligt at bedrive ‘forskning’ velvidende, at samtlige tal peger i den modsatte retning af det, man så gerne vil have frem.”

Oploadet Kl. 04:20 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


10. december 2010

Sociolog: Tidligere gik vi “med partisantørklæde – i dag går de unge piger med tørklæde.”

Sociolog og historiker Flemming Mikkelsen, der sammen med Hans Lassen citeres i artiklen, var sidste år medforfatter til Kampen om Ungdomshuset. Studier i et oprør, redigeret af René Karpantschof og Martin Lindblom. Fra Højskolebladet – Nutidens ungdomsoprørere er nydanskere.

“Ifølge Flemming Mikkelsen har det ligefrem overrasket ham, hvor stor indflydelse nydanskerne rent faktisk har og har haft på udviklingen af det danske samfund. ”Det, der slog mig, da bogen Indvandring og integration var færdig, var, at denne meget lille gruppe i befolkningen har haft så stor indflydelse på det danske samfund. De har haft en enorm indflydelse på den politiske diskussion og har ligefrem lavet ravage i det politiske system. De har haft en stor indflydelse på partierne, og hvad de beskæftiger sig med. Endvidere har de stor betydning kulturelt – de bliver meget eksponerede i musik og sport, men også snart i litteratur. Desuden har de ændret vores madkultur og bybilledet. Det er utroligt, hvordan sådan en lille gruppe kan sætte samfundet over ende,” siger Flemming Mikkelsen og drager en parallel til ungdomsoprøret i 70’erne:

”Dengang gik jeg og mange andre med partisantørklæde – i dag går de unge piger med tørklæde. Dengang demonstrerede vi mod krigen i Vietnam, i dag demonstrerer de mod krigene i Irak og Afghanistan. Mens de danske unge ikke længere har noget at kæmpe for, så er der et enormt drive hos nydanskerne.”

(Højskolebladet, december 2010; E-page)



4. juni 2010

Ugens succeshistorie: Andelen af ikke-vestlige indvandrere i arbejde er faldet med 0,9 pct.

En af de historier jeg ikke fik kommenteret i onsdags. Nicolai Sennels på 180 Grader – Indvandrere i arbejde: De rigtige tal.

“Ritzau og Politiken-læserne kan godt få hænderne ned igen.

Ritzau, specialist i venstredrejede diskurser, utrolige overskrifter og afetnificering af kriminalitet, har begået endnu en genistreg med deres “Jobtal punkterer myte om indvandrere”. Baggrunden er en ny rapport fra Danmarks Statistik – men Ritzau glemmer endnu en gang at læse det med småt:

Jo, der står ganske rigtigt, at antallet af indvandrere er steget. Men der står også, at det er vestlige indvandrere, som står for stigningen (5,2 procent). Antallet af ikke-vestlige indvandrere er steget med sølle 0,4 procent, hvilket svarer til, at 373 ikke-vestlige indvandrere har taget arbejde. Det er ikke så fantastisk mange. Faktisk er det så få, at andelen (ikke antallet) af ikke-vestlige indvandrere i arbejde ifølge Danmarks Statistik er “faldet med 0,9 procentpoint fra 2008 til 2009.” Sikkert fordi antallet af arbejdstagende ikke-vestlige indvandrere “fortyndes” med nytilkomne ditto – som ikke arbejder.”

Mere.

  • 2/6-10 Politiken – Hans Lassen: Indvandrere bidrager positivt til økonomien.
  • 2/6-10 DR Online – Indvandrere trodser krise – flere i job.
  • 2/6-10 Metroxpress – Indvandrernes jobsucces fortsætter.
  • Oploadet Kl. 23:54 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
    

    16. marts 2010

    Morten Messerschmidt om P1: Hvorfor ikke bare læse venstrefløjens valgprogram op

    Læserbrev af Morten Messerschmidt i mandagens Nordjyske – Skal P1 være propagandasender?

    “Forrige lørdag kunne man… på P1 – høre en debat om integrationspolitik. Debatten stod mellem Pernille Blach Hansen, direktør for teknisk afdeling i Randers og tidligere MF for S, Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for Designskolen, tidligere MF for R, og en for mig ukendt psykolog, som utvivlsomt politisk måtte orientere sig til venstre for SF. For det første spørger jeg mig selv, hvilken relevans en teknisk direktør og rektor for designskolen har i en debat om integration? Og hvis det er deres tidligere virke som politikere, hvor som bekendt de begge hører til på venstrefløjen, tvivlsomt sekunderet af en psykolog fra det nordjyske med nærmest symbiotiske synspunkter med de to damer, må jeg igen spørge, hvordan et sådant program kan forsvares? Hvorfor ikke bare læse valgprogrammet fra den forenede venstrefløj op og erklære det som en eviggyldig sandhed?

    Begge ovenstående eksempler er aldeles skandaløse. Derfor tilbage til mit spørgsmål: Hvad er det for overvejelser, man gør sig på P1, siden man finder sig berettiget til at sende den slags ud i æteren? Hvilken ledelseskultur har tilladt dette? Hvilken kontrol finder der sted – eller ikke sted, siden sådan personlig politisk profilering kan lade sig tillade?”

    Mere.

  • 24/2-10 Feature, P1 – Danskerne er parate til atomkraft.
  • 27/2-10 Netværket, P1 – Fra ‘dem og os’ – til ‘vi’ (Svend Brinkmann, Hans Lassen).
  • Oploadet Kl. 04:15 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
    

    4. september 2009

    ‘Integrationen er en kæmpe succes!’

    Når virkeligheden udsættes for akademisk analyse går det ofte helt galt. Forstår Hans Lassen det ikke nu, så kommer han aldrig til at gøre det. Kursus under Hovedstadens Oplysnings Forbund – Integrationen er en kæmpe succes!

    Oploadet Kl. 15:04 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    

    11. maj 2009

    “… vi har bygget Storebæltsbroen og vindmøller, vi kan selvfølgelig også klare det her.”

    I 1978 var Hans Lassen VS’er, og var med til at udarbejde ‘skolingsmateriale’, godkendt af hovedbestyrelsen. Her var de også ‘visionære og dristige’, eksempelvis i ønsket om dannelse af “arbejdermilitser, der understøttes af arbejdermasser” mod ‘borgerskabets dikatur’ (cit. Plum, 2000, s. 264f). Interview med bogaktuelle Hans Lassen i seneste udgave af Weekendavisen – Lykkelige Sisyfos (ikke online).

    “Lad os begynde med Politikens vogter af journalisternes moral, Erik Valeur, som den forgangne weekend revsede medierne for ikke at ville skrive om muslimstof, når der er positivt at berette. Som bevis anførte Valeur, at kun Information har omtalt integrationskonsulent Hans Lassens nye indvandringsvenlige bog, Den anden virkelighed , »…resten negligerede den…

    Nu udkommer bogen om den danske integrationssucces først om nogle uger, hvad der måske kunne tale for at udsætte dommen over medierne en stund… selv de fordomsfrie risikerer at falde i fordommenes sorte gryde. Hør bare:

    Integrationen i Danmark er en monumental succeshistorie. Sin påstand om en helt anden virkelighed på indvandringsområdet end mediernes har Hans Lassen overbevisende belagt med skokkevis af statistikker og historier fra sit eget virke i det fynske…

    Bogen er tør og kontant, en overbevisende opremsning af tallenes tale side efter side. I nødtørftigt uddrag:

    Beskæftigelsen blandt ikke vestlige indvandrere og efterkommere er steget fra 49.000 til 135.000 fra 1997 til 2008… 80 procent af de kvindelige efterkommere mellem 16 og 19 år, er i gang med en uddannelse… 80 procent af virksomhederne er glade for de nye medarbejdere, næsten ingen af dem har oplevet større problemer udløst af kulturelle eller religiøse konflikter…

    Den slags beretninger kombinerer Hans Lassen med simple, demografiske fakta: Vi reproducerer os ikke i tilstrækkeligt omfang til, at vi selv kan holde Danmarks befolkningstal oppe og erhvervene i gang… Konklusionen er enkel, optimistisk og kontroversiel: Vi skal have de sidste af de allerede indvandrede i job, men får brug for endnu mere indvandring. Den skal vi have fra ikke-vestlige lande…, og vi kan sagtens overkomme opgaven, nu vi har gjort os vore praktiske erfaringer gennem en snes års integrationsarbejde.

    [...]

    Jeg siger til Hans Lassen, at jeg godt kan lide hans bog, men at jeg har en del indvendinger – først og fremmest, at han ikke forholder sig til, hvor mange indvandrere af ikke-vestlig herkomst landet kan rumme. Han skriver sig uden om problemet, synes jeg, når han påpeger, at man skal være velkommen, uanset hvem man er, men intet skriver om grænsen for rummeligheden. Anerkender han slet ikke antallets betydning for integrationens succes?

    Hans Lassen skriver stikord på papirsdugen, mens jeg opremser mine indvendinger. Laver diagrammer, cirkler og pile. Forbinder ord med streger, noterer antagonistiske positioner og finder det gyldne punkt mellem dem for at forklare sit synspunkt.
    »Det betyder ikke det store. Jo, som ren matematik, selvfølgelig. Hvis der var kommet færre, ville de have haft en endnu bedre beskæftigelsesfrekvens, end de faktisk har opnået på trods og på tværs af medier, der hele tiden leder efter de dårlige eksempler.«

    - Skal der ingen restriktioner være på antallet af ikke-vestlige indvandrere?
    »Det er svært at sætte tal på. Det vigtige budskab er, at vi kan klare flere ikke-vestlige indvandrere, og at vi har brug for flere. Frem til 2040 mangler der 250.000 mennesker i den erhvervsaktive alder i Danmark. Det er problemet, vi skal løse. Vi kan ikke løse alle verdens humanitære problemer, men vi kan løse nogle af dem, mens vi løser vore egne samtidig. Lad os være visionære og dristige, vi har bygget Storebæltsbroen og vindmøller, vi kan selvfølgelig også klare det her. Lad os brande Danmark på den måde over for omverdenen, lad os samle det danske folk om at få de sidste 50.000 af dem, der allerede er her, i job og samtidig få flere ikke-vestlige indvandrere til at bo og arbejde her. Det er mit bud på sammenhængskraft.«

    Hans Lassen tegner en lille oval på dugen. Det er den danske stamme, siger han. Mens han streger ovalen tydeligere, taler han den væk:
    »Vi har historisk set været gode til at tage fremmede ind, gode til at tage bestik af virkeligheden, det er grunden til, at vi er her endnu. At vi har været i stand til at tage det fremmede ind. Men hvis du ser på menneskehedens historie, er hele verden som et vejrkort, hvor alt bevæger sig. En etnisk homogen enklave som Danmark er det unormale, det normale er folkevandringer og nomader, og det er naivt at tro, at folk ikke vil finde veje hertil. Der er ikke længere til Nordafrika end til Nordsverige.«

    [...]

    - Det svarer til, at man næsten ikke skriver om de 400 årlige trafikdrab, men om de millioner af sammenstød, der ikke sker hver dag.
    »Det er ikke et godt eksempel. Vi taler om spørgsmål, der afgør regeringsmagten, om emner, der i den grad ophidser folkestemningen. Når regeringsmagten er afhængig af et ikke-retvisende billede, er der da et problem, synes du ikke?«

    - Så dit egentlige problem er Dansk Folkeparti?
    »Problemet er, at der kører en grundfortælling om, at integrationen er slået fejl, når der faktisk er tale om en kæmpe succes.«

    Arne Hardis, der interviewer, skal have ros for sine kritiske indvendinger. Eksempelvis, at den gode udvikling de senere år er sket under en borgerlig regering støttet af det parti han foragter. At det kulturelle fokus han kritiserer medierne for, reelt “er baggrunden for den succes, han ridser op i sin bog”.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.