12. maj 2018

Knud ‘ord skaber virkelighed’ Lindholm Lau om Koran-læsers motiv for jødedrab: “… jeg ved det ikke”

Jeg bliver nok aldrig helt færdig med at blogge om Knud Lindholm Lau, tidligere intern underviser i DR, der har udgivet flere bøger om retorik. Senest ‘Bare fordi at – Sprog og forestillinger i udlændingedebatten’, der associerer den nuværende debat om Islam og indvandring med Nazi-Tysklands omtale af jøder, med den gennemgående pointe, at ord skaber virkelighed. At den danske debat om Islam er prolog til Holocaust mod muslimer.

Leny Malacinski har interviewet Knud Lindholm Lau til Weekendavisen, og beder ham forholde sig til Omar El-Husseins motiv for at dræbe Dan Uzan og Finn Nørgaard. Bortforklaringen er af en anden verden. Offentlig debat om Islam skaber massedrab mod muslimer, men en Koran-læsende araber, der sværger troskab til Islamisk Stat kort før han likviderer ikke-muslimer, kan man ikke rigtigt motivanalysere på.

“‘Jeg ved ikke, om det er afdækket, om Husseins motiv var racistisk. Ved du det?’
– Hvorfor tror du, han går ned til synagogen og skyder en vagt?

Jeg ved det ikke, og jeg tror ikke, at nogen ved det. Ved du det?’
– Du tror ikke, det var, fordi han ikke kunne lide jøder?

Det er muligvis det, men jeg ved det ikke. Det rettede sig mod et ytringsfrihedsarrangement og en synagoge, men jeg ved ikke, hvad hans motiv var, for jeg har ikke set det afdækket. Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige til det. Andet end at jeg er stolt over, at jeg skal tale til Finn Nørgaard-foreningens panel på Folkemødet.’

– Hvorfor tror du så, han skød Finn Nørgaard?
Jeg ved det vitterligt ikke, andet end at det er så forfærdeligt. Men ved du det?'”

(Weekendavisen, 11. maj 2018: Dræbende ord

“Den er et manifest fra den alleryderste del af den værdipolitiske venstrefløj. Den er faktisk så særlig, at jeg må anbefale, at man læser den. Ikke for at blive klogere på virkeligheden, men for at finde ud af, hvad der foregår inde i hovedet på mennesker som Knud Lindholm Lau.” (Morten Uhrskov, 11. maj 2018)



2. maj 2018

Ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle: “Ganske tørt gendriver Lindholm Lau denne påstand…”

Knud Lindholm Lau har været intern underviser i DR, men har i lighed med Paula Larrain også en fortid som journalist for ‘hele Danmarks Radio’. Det kunne selvfølgelig være interessant at læse, hvad han skriver om den nationalkonservative bloggosfære, men for min skyld kan han trække racismekortet herfra og til Eid. Fri debat og meningsudveksling er et grundvilkår, og hverken Larrain eller Lindholm Lau har i den henseende ideologisk vetoret.

Paula Larrain anmelder en ny bog af Knud Lindholm Lau på Altinget.dk – Paula Larrain: Nødvendig bog gør op med sproget i udlændingedebatten.

“Bogens titel ‘Bare fordi at’ refererer til den ofte udbredte påstand om, at man altså ikke er racist, bare fordi man ikke kan lide islam eller er imod indvandrere. I første del af bogen forholder han sig behørigt kritisk over for de mange postulater om udlændinges negative adfærd. …

Noget af det mest almindelige i den danske debat er påstanden om, at man som ikke-vestlig indvandrer er mere kriminel og har flere kriminelle tilbøjeligheder. Det siger statistikken jo. Og de nøgne tal lyver ikke, eller hvad? …

Ganske tørt gendriver Lindholm Lau denne påstand ved at sætte et perspektiv ind. Set fra Norge, er danskere nemlig højkriminelle. Danskere i Norge er 10 procent mere kriminelle end den ikke-indvandrede befolkning og hele 92 procent mere kriminelle end de hollandske indvandrere.

[…]

Det samme i forhold til begrebet homogenitet og den såkaldte danskhed. Lindholm Lau analyserer begreberne, som de bliver brugt på højrefløjen, hvor det her står klart, at danskhed kun er noget, man kan blive født ind i… Andre argumenterer slet og ret genetisk og evolutionsbiologisk, og så kan man med god grund trække det udskældte racismekort.

Især et par af de mest kendte nationalkonservative bloggere bliver udstillet som tyndbenede i dette afsnit.

(Knud Lindholm Lau, Bare fordi at – Sprog og forestillinger i udlændingedebatten, 2018)



9. marts 2014

Brian Mikkelsen brugte ‘græshoppe’-metafor om velfærdsturister, og fik nazi-kortet i Deadline og P1…

Knud Lindholm Lau har ifølge sit officielle CV arbejdet freelance for DR siden 1973, det være sig som journalist for P1 og Radioavisen, men også som ‘Intern underviser’. Katrine Winkel Holm i søndagens Jyllands-Posten – DR trak nazikortet (kræver login).

“Søndag aften var den konservative Brian Mikkelsen indkaldt til forhør i DR 2’s Deadline… Emnet var regeringens aktuelle store tabersag: EU’s krav om, at vi skal betale børnecheck til børn af folk, der kun har arbejdet ganske kort tid i Danmark; børn, der ikke bor her i landet. EU-Kommissionens krav er så himmelråbende absurd, at enhver, der får sagen bare nogenlunde nøgternt præsenteret, straks kan se, hvilken fatal underminering af nationalstaten EU her er ude i.

Deadlines researchhold havde tydeligvis lagt sig i selen for at fremstille sagen så lidt nøgternt som muligt. Trumfen – som vi efter mange minutters mundhuggeri og afbrydelser nåede frem til – var ordet ‘græshopper’. Et ord, som Brian Mikkelsen har brugt som metafor for denne form for velfærdsturisme. …

En nazist havde nemlig engang, kunne Martin Krasnik afsløre, sammenlignet jøderne med græshopper, og med denne oplysning blev der sat turbo på afhøringen med det formål at få Mikkelsen til at gøre afbigt for tonen i sin sprogbrug. …

Så om mandagen tog P1’s ‘Orientering’ over, hvor Deadline slap, og sørme, om ikke også P1 Morgen om tirsdagen fortsatte i samme rille. Orientering hidkaldte den mand, som jeg gætter på har fodret Deadline-redaktionen med den dybest set idiotiske anklage: Cand. phil. Knud Lindholm Lau, der tankevækkende nok jævnligt underviser DR-journalister. Over for den mikrofonholdende P1-journalist spillede Lindholm Lau rollen som objektiv ekspert. F. eks. kunne Lindholm Lau oplyse lytterne om, at Mikkelsens retorik var ‘forfejlet’, ‘fornærmende’, og bedre havde det ikke været, hvis Mikkelsen havde anvendt det mindre farverige udtryk ‘velfærdsturisme’.

Velfærdsturisme opererer nemlig med et skel mellem ‘dem og os’ og så, docerede Lau, er vi lige lukt tilbage i Tyskland i 1930’erne.

Knud Lindholm Lau er ikke en neutral ekspert, men en af de debattører, der ihærdigt har forsøgt at forgifte udlændingedebatten med skamløs brug af nazikortet. Gang på gang har han fremført den påstand, at der er klare paralleller mellem tonen i udlændingedebatten og Det Tredje Riges sprog. …
Det er en sådan mand, DR ukritisk anvender i sin kampagne mod borgerlige politikere.”



22. november 2011

“… og den store gruppe af akademikere. Forræderi, hvorhen man end ser” (Victor Klemperer)

På torsdag af holder Filosofisk Forum et arrangement på Københavns Universitet om Victor Klemperers ‘LTI’, og selvom der er lagt op til koncentreret Islam-apologi, så kan Klemperer også læses som en “eksistentiel 360 graders indføring i totalitarismens ondskab”, og tolkes modsat – at de intellektuelle svigter i forhold til Islam.

Fra et tilsendt nyhedsbrev – Er der et særligt ansvar for intellektuelle?

“I et af LTI’s bidske afsnit anklager Klemperer særligt de dannede for at have svigtet under nazismen. Udgangspunktet er en tysk litterat, Walther Linden, der før 1933 havde redigeret et rigtigt videnskabeligt tidsskrift, Zeitschrift für Deutschkunde, men hvis pibe efter nazismens formelle magtovertagelse fik en ganske anden lyd:

Han var blevet grundigt omskolet, men havde taget let på denne omskoling, for han forklarede alt ud fra samme udgangspunkt og anvendte kun to, oftest parvist koblede udtryk, som næsten var identiske med LTI (som selv ville sige ensrettede med [gleichgeschaltet]). Enhver strømning, ethvert værk, enhver forfatter er enten folkenær [volkhaft] og ”artsbevidst” [arthaft] eller ikke, og hvis Linden frakender nogen dette prædikat, har han også frakendt ham enhver etisk og æstetisk værdi, ja enhver eksistensberettigelse. Det sker afsnit efter afsnit, ofte side efter side. (LTI, side 306).

De to Gestapoofficerer, der havde til særlig opgave at terrorisere de af Dresdens jøder, der ikke allerede var deporteret til KZ-lejr, af jøderne selv kaldet for “bokseren” og “spytteren”, var primitive bestier (selv om de havde officersrang). Den slags må man søge at klare, indtil man kan slå dem ihjel. Det behøver man ikke at bryde sit hoved med. Men et studeret menneske som denne litteraturhistoriker! Og bag ham dukker den store gruppe af litterater, digtere og journalister op, og den store gruppe af akademikere. Forræderi, hvorhen man end ser. (LTI, side 308)

Hvad er den intellektuelles rolle og forpligtelse i en tid, hvor

– det retoriske pres på minoriteter, særligt etniske og religiøse, er massivt, overskridende grænsen til det vulgære;
– den politiske grundorden er truet. Tænk fx på aktuelle forslag om ophævelse af internationale konventioner, spørgsmålstegn ved dommeres integritet og politologisk argumentation for at fratage modtagere af offentlige ydelser stemmeretten;
og den politiske samtale er af lav kvalitet, særligt som følge af det såkaldte “integrationsproblem”.

Eksisterer der en forpligtelse og kan den intellektuelle, fx. filosoffen, bidrage med noget til glæde for den del af befolkningen, der føler udviklingen bekymrende?



24. november 2010

Hedegaard afviser ordet ‘kulturkamp’: “Der er tale om et angreb, som ikke bliver besvaret.”

Sprogforsker Victor Klemperers analyse af nazismens sprog var til debat i Deadlines 2. Sektion søndag aften, direkte foranlediget af den første danske oversættelse. Forlægger Knud Lindholm Lau lagde overraskende sobert ud, men endte med at lyde som en indigneret socialkonstruktivist på den humanistiske venstrefløj. Lars Hedegaard var skarp som en ragekniv, og er sjældent set bedre.

Hvis man ser bort fra det overordnede, det at Lars Hedegaard via sin deltagelse blev associeret med holocaust, så gjorde Jes Stein Pedersen det forholdsvis godt. Knud Lindholm Laus dobbeltspil blev fint udstillet, særligt til sidst, da den lektorale maske faldt.

(Deadline, 2. Sektion, 23. november 2010: Ord kan være som arsenik, Sevenload)

Delvis transskription.

Jes Stein Pedersen, DR2-vært:: Hvad er baggrunden for dit initiativ?

Knud Lindholm Lau, forlægger: Fordi den virker endnu. Det er en kraftfuld tekst, som gør at vi kan blive bedre i stand til at aflure sproget, værge os mod forførelse og selv modvirke en urimelig forførelse, men også forfølgelse… Han viste, at han kunne registrere hvad der ville komme, allerede i de tidligste sproglige ytringer.

Jes Stein Pedersen: Lars Hedegaard, du er historiker, og skrev i sin tid speciale om det tyske nazi-parti fra ’25 til ’33 på universitetet, og samtidig er du altså debattør af du ved – værdipolitisk karakter, kunne man sige. Det vender vi tilbage til. Hvilket indtryk gør det her værk af Klemperer på dig?

Lars Hedegaard, historiker: Det er – Jeg har ikke læst det her før, må jeg sige, og jeg må komplimentere denne her midlertidige forlægger for denne strålende (afbrydes).

Knud Lindholm Lau: – Engangsforlægger

Lars Hedegaard: – det er virkeligt godt gjort, og det er en meget vigtig bog at få ud. Den har gjort et betydeligt indtryk på mig, selvom jeg jo har læst masser af bøger om det her. Den trænger ind under huden på de mekanismer, som i løbet af tolv år fuldstændigt ændrede den tyske folkesjæl.

Jes Stein Pedersen: Var du klar over hvor målrettet selve den retoriske del af (afbrydes).

Lars Hedegaard: – Ja, det vidste jeg den var, for det var jo som du selv siger, Joseph Goebbels, som med sit ondskabsfulde geni, i virkeligheden har lagt grunden til det her. Når for eksempel, en meget meget interessant detalje. ‘I den trettende time taler Hitler til arbejderne’, den der berømte optagelse hvor han står i lange støvler og snakker om at han i virkeligheden er arbejdernes mand – ‘det er den trettende time’, altså dette her religiøse islæt, som ligger i det. Jov, jeg det vidste jeg godt, men jeg havde ikke læst den her bog, og den giver jo nogle meget skræmmende perspektiver på hvorledes man kan gøre det. Også, at det i virkeligheden selv gik ind i jøderne, eller nogle jøder… Jeg har også bemærket, at Klemperer, ligesom flere andre, men ikke så mange, kalder nazismen en form for religion – der er tale om en religion! Troen på føreren. Man ved ikke præcis hvor han vil hen, men man har tillid til at han fører an, og han har forbindelse med højere magter og skæbnen, og så videre.

Knud Lindholm Lau: … det er oplagt for mig, at den retorik der skabes i begyndelsen, ganske langsomt ændrer mentaliteten hos rigtigt mange, og dermed også muliggør handlingen. Sproget ændrer mentaliteten, der muliggør denne grusomme handling.

Jes Stein Pedersen: I Sovjet havde man betegnelser for klassefjender, altså, var man en bestemt type bonde, en kulak, så skulle man likvideres som klasse. Det er klart, borgerskabet skulle også likvideres, og i Tyskland havde man også, under nazi-tiden racefjender. Er den slags sproglige strategier eller betegnelser, er det en forudsætning, også efter din mening, for at man til sidst kan begå store uhyrligheder. Altså at sproget slår ihjel først.

Lars Hedegaard: Ja, det vil jeg mene. Forudsætningen for at man kan have et system, som man kan kalde totalitært, det vil sige et system som regulerer og begrænser alle dele af menneskelivet – altså, ikke bare det som vi i Danmark ville kalde politik og økonomi, men privatsfæren.

Knud Lindholm Lau: – Men det er altså også når man stempler, stigmatiserer, med et fremmedord, hele befolkningsgrupper, så deres agtelse sænkes hos os, så de til sidst i vores bevidsthed nærmest bliver at sammenligne med dyr.

Lars Hedegaard: – Stalin opfandt jo en klasse som han kaldte kulakkerne,’Næven’, ikke, det vil sige, det var bønder, succesrige bønder, som så bare skulle udryddes. Og så talte han også, som professor Bent Jensen har skrevet om i sine bøger, ‘forhenværende mennesker’, talte han om.

Knud Lindholm Lau: Dine tanker omkring stalinismens forbrydelser, i forlængelse af bogen her, demonstrerer hvor kraftfuldt den her bog er, fordi den handler i virkelighedne ikke kun om nazismens forbrydelser og nazismen – jov, det gør den jo i sit studieobjekt, men den giver redskaber til at forstå, for eksempel de sproglige mekanismer bag en stalinismes forbrydelser.

Jes Stein Pedersen: Knud Lindholm Lau. Jeg ved så også, det kan jeg læse i bogen, og det kan jeg også høre i hvad du har sagt omkring udgivelsen af den, her op til. At du faktisk også mener den har bud til nutiden. Altså, i vores tid handler alt jo indenfor politik om italesættelse, spin og retorik. På hvilken måde er den her bog relevant i dag for dig?

Knud Lindholm Lau: Den er relevant, for nu at sige det direkte, fordi der sker en tilsvarende stempling – slet ikke af den grove karakter, og slet ikke med den hensigt, som fandtes åbenlyst, erklæret under nazismen. Men der sker stemplinger, stigmatiseringer af hele befolkningsgrupper.

Jes Stein Pedersen: – Prøv at være konkret.

Knud Lindholm Lau: Senest har de handikappedes formand klaget over, at der blev råbt efter handikappede på gaden. Det er måske ikke det mest oplagt eksempel. Det er ikke det eksempel man forventer fra min side, men hvis vi trækker over i den tunge ende, så handler det om mennesker af anden herkomst,etnicitet, tro, religion.

Jes Stein Pedersen: Ja, for grunden til at jeg læste det her, er at bogen siger, at der er en parallel til den danske udlændingedebat nu om dage. Jeg kunne jeg godt tænke mig, men skal lige høre. Er det rimeligt at sammenligne, på en eller anden måde, nazi-tidens sproglige udskejelser med noget der er på færde i vores tid, overhovedet.

Lars Hedegaard: Nej. Jeg mener vi taler om noget helt andet i dag. Hvis man vil lave den slags, og det er altid farligt at lave, historiske sammenligninger, altså sammenligne hele perioder. Man kan sammenligne elementer af en periode, med elementer af en anden periode, men hvis man vil gøre det, må man altså virkelig undersøge om sammenligningsgrundlaget holder.

Jes Stein Pedersen: – Og det mener du ikke det er!

Knud Lindholm Lau: – Du skal ikke skyde på mig, for jeg ønsker ikke at foretage den sammenligning. Så du argumenterer imod en stråmandshypotese – jeg har intet sted sagt, at der er en parallel – intet steds. Jeg har sagt, at dette er en bog, der maner også i den aktuelle situation. Det er en bog der lærer os hvordan vi skal afkode de sproglige strategier, og det er en bog der sætter os i stand til ikke at deltage i det vi ikke måtte bryde os om at deltage i. Der er ikke tale om en parallel, eller en påstand om en parallel – det er der bare ikke.

Jes Stein Pedersen: – Men Knud, der står altså i din bog her, at den nye diskurs om udlændinge, som man kan konstatere siden 1990’erne har med sine simplicificerende typologier og fjendebilledekonstruktioner paralleler til en udvikling som LTI beskriver i Tyskland. Det står der i den bog du har udgivet. Det er Langskov i efterskriften her. Bogen sender et signal om det. Jeg kunne godt tænke mig, nu hvor vi snakker nutid, lige at lave en øvelse med Jer. Jeg har en håndfuld ord, som går igen i den danske værdipolitiske debat, og jeg kunne godt tænke mig, så at sige, at konfrontere Jer med dem, og høre lige kort fra Jer, nu vi taler om sproget og sprogets betydning, hvad I forstår ved indholdet i de her ord. Lad mig starte med ‘etniske minoriteter’

Knud Lindholm Lau: Det har vi, fordi vi går op i, hvor folk kommer fra…

Lars Hedegaard: Det er i dobbelt forstand en mystifikation, noget som vi ikke burde bruge. Der er ikke nogen grund til at hæfte sig ved hvor folk kommer fra, deres, det vi i gamle dage kaldte race, eller udseende. Det er den ene ting. Den anden ting er, at vi må nøje diskutere, når vi taler om etniske minoriteter, så mener vi en bestemt minoritet – lad os bare tale ligeud af posen – vi taler om muslimer.

Knud Lindholm Lau: – Det gør jeg ikke. Der er da mange andre etniske minoriteter.

Lars Hedegaard: Det er nu min udlægning. Vi taler jo ikke, når vi taler om etniske minoriteter, så taler vi jo ikke om efterkommere af vietnamesere, eller kinesere, eller polakkere, eller grønlændere eller andre – vi taler (afbrydes).

Jes Stein Pedersen: – Jeg afbryder dig her. Det er muslimer i virkeligheden. Lad os tale rent ud om tingene.

Lars Hedegaard: Ja!

[… analyse af ‘racisme’ …]

Lars Hedegaard: I gamle dage betød racisme nedværdigende tale eller afstandtagen fra folk på grund af egenskaber, som de ikke kunne gøre for at de havde… I dag betyder det stort set det samme som ‘et dumt svin’. Hvis du kalder en person racist, så betyder det ikke andet end, at ‘Jeg kan ikke lide dig’.

[… analyse af ‘ghetto’ …]

Lars Hedegaard: Ordet sammer fra Italien i Middelalderen, og betød et område hvor man henviste jøder til at bo, fordi de ikke måtte være andre steder. I dag har det en helt anden betydning. I almindelig forståelse i dag, er det et område hvor der bor muslimer som ikke ønsker at bo andre steder… Der ligger det i det, at ghettoen i dag er det sted hvor shariaen bliver forsøgt implementeret…

[… analyse af ‘værdipolitik’ …]

Lars Hedegaard: … hvis det skal betyde noget som helst andet end politik, så vil jeg sige, at det har sit udspring i noget den borgerlige regering startede med, fra sin tiltræden i 2001, der blev der erklæret en værdipolitik. Det har vist sig, at regeringen har i dag i virkeligheden ikke nogle værdier at slås for…

Jes Stein Pedersen: Et ord som ‘civilisationskamp’. Er vi i en civilisationskamp i øjeblikket, måske. Hvad ligger du i det ord? Kan du lide det?

Knud Lindholm Lau: Altså, det kommer fra den bog, tror jeg nok, der hedder Clash of Civilizations, som implicit påstår, at det næste store opgør må komme mellem den muslimske verden og den kristne verden, det der bygger på de religiøse typologier.

Jes Stein Pedersen: – Huntingtons bog.

Knud Lindholm Lau: Ja, Huntingtons bog. Nej, jeg kan ikke lide det, fordi det impliciterer også, at der er en kamp undervejs. Det behøver der ikke nødvendigvis at være, en kamp, på den dimension.

Jes Stein Pedersen: Civilisationskamp, er det et fair udtryk at bruge, om det der foregår i øjeblikket.

Lars Hedegaard: Nej. Der er tale om et angreb, som ikke bliver besvaret. Altså der er erklæret en krig fra Islams side mod Vesten, som ikke bliver besvaret på nogen måde, eftersom Vesten ikke svarer igen, og ikke engang kan erkende hvad der forekommer eller hvad der foregår.

Jes Stein Pedersen: ‘Islamisering’. Et begreb som islamisering. Nu havde man altså i Hitler-tiden det med ‘forjødningen’ af samfundet, der skulle stoppes. Nogle taler om at islamiseringen skal stoppes – hvad ligger du i det? Hvad ligger du i begrebet islamisering?

Knud Lindholm Lau: Verjüdung – forestillingen om, at nu kom verdensjødedommen og tog magten over alt. Og på samme måde er islamisering et ord der betegner frygten man kan have, som nogle har, for at en religion betegnet Islam skulle sætte sig på samfundsmagten her hos os. Jeg forsøger at definere det så køligt som muligt.

Lars Hedegaard: Det gør jeg også. Meget køligt.

Knud Lindholm Lau: – Så kan du tilslutte mig.

Lars Hedegaard: Nej, jeg vil sige, islamisering betyder udbredelse af shariaen til samfund eller områder udenfor Islams hus. Hverken mere eller mindre. Og det giver sig udslag i forskellige udtryk, tilhyling af kvinder, indførelse af halal-mad…

[…]

Jes Stein Pedersen: Jeg er nødt til at spørge dig, at når du hører Lars Hedegaard svare på nogle af de her ord, skal man så forstå det sådan, at du og I har udgivet den her bog, også for at advare eller gøre folk klogere i forhold til den sprogbrug som Lars Hedegaard bruger.

Knud Lindholm Lau: Ja, bestemt. Når man inde i ordet ghetto dernæst udleder, at det handler om sharia-lovgivning, at det handler om parallelsamfund, uden yderligere dokumentation, så synes jeg der er grund til at spidse ører… Klemperer… kan ikke alene afgøre hvad der sandt eller falsk, men han kan give os redskaber til at forstå hvad der indeholdes i disse udsagn – også i mine, selvfølgelig…

[… Fahmy Almajid-kommentar …]

Lars Hedegaard: … jeg synes han er fuldstændig hysterisk. I det pågældende interview, som jeg nu bliver trukket i byretten for, der siger jeg tre gange, at jeg naturligvis ikke taler om alle muslimer, jeg taler om visse kulturtræk, som jeg betragter som karakteristiske…

Jes Stein Pedersen: … du laver nogle gange det du siger, at Islam og Vesten skulle være i en regulær konfrontationssituation, og du siger også, at det kun kan ende med at en part går af med sejren. På den måde siger du sådan set også, at du ikke rigtigt kan komme til at tale høfligt om eller til muslimer, fordi du allerede på forhånd siger noget om Islam, som jeg går ud fra du står ved.

Lars Hedegaard: Jeg skelner mellem Islam som ideologi og muslimer. Der er muslimer, som i større eller mindre grad lever op til, eller følger de religiøse bud, eller politiske bud, kan vi kalde det, som Koranen, haditten og de retslærde påbyder dem. Det er der mange der ikke følger, og det synes jeg er glimrende, men Islam som sådan, som konstruktion, som ideologi, ændrer sig jo ikke. Og det er klart, at ligesom man ikke kunne forestille sig, et kompromis mellem nazismen og demokratiet, så kan vi ikke forestille os et kompromis mellem Islam og friheden. Det mener jeg ikke vi kan.

Jes Stein Pedersen: Hvis man beslutter sig for det, eller mener det rent politisk, så vil det vel også få nogle følger for hvordan man bruger sproget. Hvilket betydningsindhold man ligger i forskellige sproglige ting.

Lars Hedegaard: – Man kan jo ikke. Hvis du skælder ud på Socialdemokratiet, og det er der mange der gør, eller du skælder ud på SF, eller du skælder ud på De Konservative, så kan du jo ikke undgå, at der er nogle konservative der føler sig såret eller bliver sure. Hvis du skælder ud på Kristendommen, og siger den er forløjet fra ende til anden, og indeholde de og de elementer – det er også moderne i dag, så kan du ikke forhindre, at der er nogle kristne der føler sig sårede, eller gået for nær. Det synes jeg heller ikke man skal forsøge at undgå. Det er jo vores frie debatkultur her, at vi taler om begreber, vi taler om karakteristiske træk, ting som vi elsker eller ikke kan lide, og så er der nogle som føler sig såret over det. Jeg synes ikke, at muslimer som sådan, skal have nogle særstilling i den debat.

Jes Stein Pedersen: Knud Lindholm Lau.

Knud Lindholm Lau: Jeg synes man kan give et meget simpelt råd i den her situation, hvis man vil undgå at klinge med i det kor, som vi hører forsangeren for her. Det er for det første, at tale ikke om andre, når man har et anliggende med dem, men tale til og med dem. Det er det ene. For det andet – at tale nøjagtigt ligeså respektfuldt om og til dem, som vi forsøger at lære vores børn. Så kort kan det faktisk siges. Og ethvert menneske er udstyret med et termometer inde i kroppen, der viser om man er over eller under den absolutte feber. Det termometer bør man lytte efter, i sin indre stemme.

Lars Hedegaard: Jeg har lige siddet i dag, og kigget en række udsagn som er kommet på arabiske fjernsynskanaler, der er cirka… (afbrydes).

Knud Lindholm Lau: – jeg kan høre på din stemme, at det er sikkert lige så galt.

Lars Hedegaard: – cirka 25 personer i egyptisk fjernsyn (Lindholm Lau ryster på hovedet) og alle mulige andre fjernsyn, som sidder og genopliver den såkaldte ‘blood libel’: ‘Jøderne slagter børn til påske og bruger deres blod til at bage boller af’, og de skal slås ihjel, og det er lige meget om Israel går under eller ej ‘vores had til jøderne vil eksistere til evig tid’, det har allah sagt, det står i Koranen. Hvordan vil du tage respektfuldt til dem, og spørge om… (afbrydes).

Knud Lindholm Lau: – Jeg kan ikke tage stilling til varianter af den ene eller anden… (afbrydes).

Lars Hedegaard: – Du skal tage stilling, når du kalder mig et eller andet her.

Knud Lindholm Lau: – islamisme. Enhver form for ytring af denne art er krænkende for andre, og vi kan så diskutere hvorledes man mest effektfuldt skal bekæmpe det. Men der er da ingen tvivl om, at ethvert menneske har et ansvar for at afholde sig fra den form for ytringer. Det har ethvert menneske da et ansvar for. Og bogen her er et redskab til os alle, så vi kan blive klogere over hvilke bibetydninger vi så at sige medklinger, når vi taler om andre. På den tyske tid her, så blev det sagt, af Klemperer, ikke herre Klemperer, ikke professor Klemperer, men ‘Jøden Klemperer skal melde sig’. Når man siger sådan noget… (afbrydes).

Lars Hedegaard: – Du mener jeg taler om Muslimen Andersen eller hvad?

Knud Lindholm Lau: Jamen jeg siger ikke det er en klar parallel. Det var et eksempel på hvordan noget der tilsyneladende ser ganske uskyldigt ud, at sige ‘Jøden Klemperer’, men i den bestemte sammenhæng er det særdeles skyldigt som sprog.

Lars Hedegaard: Det får du ikke mig til at være uenig i.

Knud Lindholm Lau: Det får ikke dig til noget som helst, fordi jeg synes ikke det mest interessante i den her diskussion om Klemperers bog, er dine iagttagelser af islamismen, din byretssag, der skal for Frederiksberg Byret den 24. januar. Med al respekt for din kamp for ytringsfriheden, og hvad deraf følger, synes jeg det er en absolut marginal parentes i forhold til et menneske der tolv år truet på sit liv, har registreret hvad der var på færde i totalitære regimers sprogbrug. Og af hans beretning, kan vi lære at lytte til det indre termometer. Det er mit anliggende med at udgive denne bog. Ikke at tage stilling til, om du eller en anden, eller en femte, har ret i en eller anden diskussion om islamisme.

Jes Stein Pedersen: Nu er det mig, Knud Lindholm Lau, der har bragt Jer sammen, fordi jeg ville have et historisk perspektiv på det her. Her er en bog… (afbrydes).

Knud Lindholm Lau: Det er en del af det danske samfunds sprog, at når man debatterer dette, så ender man med at diskutere Lars Hedegaards byretssag. Det er næsten ikke til at komme til at tale om andet end den byretssag, selvom man forsøger…

Lars Hedegaard: Jeg må sige, at det er ikke mig der har ønsket at diskutere min byretssag, eller at Fahmy Almajid skulle trækkes ind her, det er ikke mig der har formuleret problemstillingen for denne debat.

Jes Stein Pedersen: Det har jeg jo, kære venner, lad mig tage ansvaret for det. Når der er en bog her der har nogle pointer om hvordan sproget er et magtmiddel, og der står i den her bog, at der er paralleller til nutidens debat, så tager jeg en eksponent for udlændingedebatten ind i studiet – hvor svært kan det være. Og jeg spørger Lars Hedegaard, og nu er det min tur til at stille dig et spørgsmål. Når man nu har nazister der opererer med racefjender, og man har russere, sovjetrussere der opererede med klassefjender, kan man så ikke komme der hen i vores tid, at man så at sige, opererer med religionsfjender, på en måde så de mennesker der er omfattet af religionen, konkret muslimer, kan føle sig intimideret rent sprogligt. Kan du se det der? Kan man undslippe, jeg spørger dig, kan du undslippe, jeg spurgte dig også om det før. Hvis du har den grundholdning, kan du så undgå, at lade være med at fornærme muslimer som Fahmy Almajid.. (afbrydes).

Lars Hedegaard: – Nej.

Jes Stein Pedersen: – og undgå at blive sigtet for racisme. Det kan du måske ikke undgå?

Lars Hedegaard: Nej, det kan jeg ikke, for så skulle jeg til, at holde op med at diskutere islam som ideologi, men der er pokker til forskel på, at være racist, og så hade de såkaldte klassefjender. Ethvert voksent menneske må tage ansvar for hvad vedkommende selv tror, eller forfægter i verden. Det er ikke noget medfødt. Du kan ikke undslippe den måde du ser ud på, du kan ikke undslippe din afstamning, og det afgørende for forfølgelsen af jøderne, var jo, at uanset hvad de gjorde, hvor meget de integrerede sig, hvor meget tysk-nationale de var, de kæmpede jo med i alle Tysklands krig siden 1871, de kunne ikke undslippe, de kunne konvertere til Kristendommen, det kunne ikke redde dem. En klassefjende i Sovjetunionen kunne ikke redde sig…

Jes Stein Pedersen: – vi har meget kort tid tilbage. Her til allersidst, Knud Lindholm Lau, hvad er det bedste råd du kan give os danskere i forhold til at føre en arv for Klemperer ind i nutiden.

Knud Lindholm Lau: Er det, det allersidste.

Jes Stein Pedersen: – Ja!

Knud Lindholm Lau: Så vil jeg sige. Læs ham, lær af Klemperer ikke at blive offer for sproglig forførelse, lær af Klemperer ikke at blive medvirkende til sprog forhånelse, hvis du ikke ønsker at synge med i det kor.

(se evt. Klemperer.dk, der linker til Engelbreths citatsamling)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper