14. september 2019

Jørgen Leth fantaserer om Trump-mord: “… han skal dø’, “Jeg savner sådan et frisk præsidentmord…”

82-årige Jørgen Leth virker senil-dement, og ligesom han var for gammel til Tour de France, så er han tydeligvis også for ustabil til at være centrum for et samtaleprogram. I onsdagens udgave af Spørge Jørgen på Radio24syv kom han atter ind på USA’s folkevalgte præsident, og pludselig drejede han over i det der må betegnes som en mordfantasi. Hukommelsen er ikke hvad den har været, og den lille Fiat han husker fra Truffauts La peau douce (1964) er i virkeligheden en skøn Austin Mini. Direkte linket til sekvensen her (Via BT)

Zissel Astrid Kjertum-Mohr, Radio24syv: … Lytteren skriver. Kommer du til at savne at læse om Trump?

Jørgen Leth: Nej, det kommer jeg ikke til at savne. Jeg synes bare at han skal dø. Jeg kan ikke forstå at der ikke er nogle gammeldags attentatfolk mere. Jeg savner sådan et frisk præsidentmord, det gør jeg altså. Det gør jeg virkelig. Jeg synes, det er på høje tide, det synes jeg sgu det er. Altså, simpelthen en der går op og skyder ham direkte, som på en eller anden arrangeret exit.

Altså, jeg så i går i Cinemateket i København, Truffauts ‘Silkehud’, La peau douce, og det er der en fantastisk dødsscene, en mordscene, det er en pragtfuld scene… hun købte et jagtgevær, og det bærer hun under en hvid frakke, og hun gør alle forberedelser, fuldstændig vidunderlige konkrete, den måde hun tager den hvide frakke på, som hun har lagt for sig, som om det er længe forberedt. Den tager hun ned, og den ligner en kittel, men den er meget flot samtidig, og så tager hun det der kæmpe dobbeltløbede gevær – tror jeg det er, og sætter to patroner i, store patroner, og så bærer hun det under frakken, og meget målbevidst – fuldstændig. Og hun er meget vred på sin mand for den sorg, den skuffelse, og så ved hun jo hvor han spiser, hvad han får reserveret til sig. Og så sidder han der, bare spise og læse sin avis uden at tænke sig om, måske. Så sidder han der, og så kommer hans kone ind, man har fulgt hele hendes slutforløb, der er fortalt på en dramatisk måde. Man følger hendes bil, hendes lille bil, en Fiat i Paris’ gader, man følger hendes fart hen til – han har ikke kunne ringe hende op, han vil gerne have afdramatiseret situationen, så han har forsøgt at ringe hende op, det er en del af dramaet… han kommer ikke igennem til hende.

… hun udstråler en vrede… Vi ved at hun har det der jagtgevær under frakken, og så går hun hen imod ham. Det hele er så fantastisk tidsmæssigt fortalt, det er genialt fortalt. Man ser alle detaljerne, man ser at han ser op, og ser at hun har gang i noget frygteligt, og hun tager frakken væk og tager geværet op, og så løfter hun riflen og sigter på ham – han prøver at afværge det, men der er ikke noget at gøre. Man ser det hele i en vidunderlig indstilling, det er helt fantastisk indstilling. Så skyder hun ham med det der gevær, ik’. Voldsomt, man ser ikke noget blod, man ser bare at han dør. Det er en fantastisk scene. Hvorfor fortalte jeg om den? Hvad spurgte du mig om?

Kjertum-Mohr: Jeg spurgte dig om Trump? Men det er jo en martyrdød. Synes du Trump fortjener sådan en?

Leth: – Nej!

Kjertum-Mohr: Man bliver jo husket, hvis man bliver skudt som præsident.

Leth: Ja. Jeg er sgu ligeglad – han skal bare væk, synes jeg. Det må være nogen der stiller op og skyder en så forbryderisk præsident. Det synes jeg bare. Jeg kan slet ikke se nogle formildende omstændigheder, det kan jeg ikke. … Der er så mange politiske figurer, der er blevet myrdet gennem tidens løb, med gode grunde. Trump kunne jo sagtens være en der blev myrdet af gode grunde. Så jeg kan ikke forstå, hvorfor det ikke er muligt.Jeg kan ikke forstå at Trump, der har lavet så meget møg, at han ikke bare skal henrettes af offentligheden. Det kan jeg ikke. Jeg ved godt, at det her er langt ude at tale om, men jeg synes der skal være dødsstraf til sådan nogle som Trump, det synes jeg at der skal. Går det? Kan du trækker det tilbage?

Kjertum-Mohr: Jørgen. Jeg har tænkt mig at sende alt det du siger.

(Slutscene fra François Truffauts La peau douce, 1964; Fotos: Youtube)

Oploadet Kl. 10:48 af Kim Møller — Direkte link57 kommentarer


15. august 2019

Radio24syv, en tilfældig onsdag: Beskæftigelsesterapi for mediebranchens venstreorienterede?

Det er ikke småting P1-alternativet Radio24syv kan få fyldt sendefladen med en tilfældig onsdag i august. Jeg sprang ‘Rushys Roulette’ over, men det handler altid om racistiske danskere og den overdreven stramme udlændingepolitik. ‘Det Lille Mememageri’ laver mere eller mindre politiske memes om toneangivende højrefløjspolitikere, herunder medregnet alt til højre for SF. ‘Fede Abes Fyraften’ handlede om noget så apolitisk som svampe, men svampe-eksperten var den aldrende hippie Steen Larris, der fortalte, at han ikke kunne med diverse svampeforeninger, da der var for mange DF’ere. De var ikke stuerene, vor tids nazister.

Et af emnerne i AK 24syv var den famøse Konfront.dk-artikel, jeg bloggede tidligere på ugen. Værten Nicoline Larsen fortalte at hun havde kontaktet dem af de anonyme skribenter hun kendte, men at de ikke ønskede at medvirke. I stedet fik vi et langt udglattende interview med den revolutionære socialist Jens Philip Yazdani, der fortalte at hans far engang blev overfaldet af White Pride. Jeg klarede ikke mange minutter med ‘Spørge Jørgen’, men Leth plejer ikke at tale længe før han undsiger Donald Trump og folk der ikke læser Politiken.

Den nye programserie ‘Stram Diskurs’ (!)… ser ud til at have erstattet ‘Mary og de Gamle Hvide Mænd’. Hvor Mary Consolata Namagambe konfronterede hvide mænd med deres racistiske hvidhed, så forsøger Nima Zamani lidt mere defensivt at få højrefløjen i tale. Det er ikke helt ueffen, men der tegner sig et klart mønster på kanalen. De røde taler med meningsfæller forstående og udglattende, og i det omfang man overhovedet taler med højrefløjen, så er et en form for ideologisk eksotisme: Hvordan føles det at være så ekstrem politisk?

Højrefløjens spirende talenter bliver aldrig værter på Radio24syv, der omvendt tæppebomber med persondrevne samtaleprogrammer med mediebranchens venstreorienterede. Zamani var engang blot tekniker på Rushys Roulette. Hele Danmarks ‘Zissel’, der nu taler kunst med Leth på Mallorca, var for få år siden blot en ræverød gymnasieelev fra Djursland.

Nævnes må også programserien ‘Deprimeret med Dorset’. Den venstreradikale standupper Sebastian Dorset, har haft psykiske problemer, og har af samme årsag fået sit eget program. Jeg holdt ikke længe. Man kan godt tale med sin hund, men det er ikke nødvendigvis radio-materiale.



12. april 2019

Haiti-bosatte Jørgen Leth vil have en lempelig udlændingepolitik: Jeg er venner med ’sorte mennesker’

At spørge den kreative klasse hvorvidt de mener Danmark er et racistisk land, er ligesom at spørge en fodboldspiller der netop har tabt en straffesparkskonkurrence, hvad han ‘føler’ lige nu. Det kommer der sjældent noget interessant ud af det, og det bliver selvfølgelig ikke mere interessant når flere af de adspurgte kendisser er ukendte nulliteter. Forventelig holdningsmassage i kølvandet på ‘Danmarks sønner’.

Hvis dystopi-scenariet i filmen nogensinde bliver til virkelighed, så skyldes det folk som Jørgen Leth & Co. En arrogant selverklæret elite, der håner den gennemsnitlige danske skatteyder, mens de drikkes bobler på terrassen i et varmt land. Leth minder lidt om ‘Michel’ i Houellebecqs ‘Platform’ fra 2001, uden dog at drage de logiske slutninger. Fra BT.dk – B.T. på den røde løber: Jørgen Leth bliver frastødt over den danske racisme.

“… Spørgsmålet på den røde løber er i dag, om de kendte oplever eller har oplevet fremmedhad eller racisme i Danmark.

Jeg har ikke oplevet racisme i Danmark, men jeg er meget frastødt af det,’ siger Jørgen Leth. …

‘I mit daglige liv omgåes jeg sorte mennesker. Det er mine venner. Jeg har bekendte fra alle lande og religioner og tager ikke afstand til nogen,’ siger kosmopolitten, der i mange år har haft base på Haiti. …

Synes du, vi er smålige i Danmark?

‘Det vil jeg ikke sige så direkte, men det synes jeg selvfølgelig.’

Jeg synes, der skal løsnes op (for den stramme udlændingepolitik, red.). Selvfølgelig. …,’ siger Jørgen Leth.”

(Jørgen Leth i Lars von Trier ‘De fem benspænd’, 2003; Foto: Filmcentralen)

Tre citater fra Michel Houellebecqs ‘Platform’ (2001).

“Vi holdt en hurtig pause for at spise frokost. I samme øjeblik, i mindre end en kilometers afstand, smadrede to teenagere fra forstadskvarteret Courtiliéres hovedet på en tresårig mand med baseballbats. Til forret fik jeg makrel i hvidvin.”

“Som velhavende europæer kunne jeg for en lavere pris erhverve mig føde, tjenesteydelser og kvindelig service i andre lande; som dekadent europæer der var bevidst om min snarlige død, og som var fuldblods egoist, kunne jeg ikke se nogen grund til at lade være. På den anden side var jeg klar over at en sådan situation ikke var videre holdbar, at folk som jeg selv var ude af stand til at sikre et samfunds overlevelse, ja, ganske enkelt uværdige til at leve…”

“Det var dyrt at leve i Vesten, der var koldt, prostitutionen var af dårlig kvalitet. Det var svært at ryge på offentlige steder, næsten umuligt at købe medicin og euforiserende stoffer; man arbejdede meget, der var biler og støj, og sikkerheden på offentlige steder var meget dårligt. Kort sagt var der ikke så få ulemper… Tanken om at være solidarisk med dette miljø havde aldrig strejfet mig; det var som atrofi hos mig, et fravær.”

Oploadet Kl. 13:31 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


17. januar 2019

Jørgen Leth om Clint Eastwood: Han er godt nok konservativ, ‘men’ han er ikke dum og slet ikke ‘racist’

Nogle gange når man hører Radio24syv, føler sig hensat til kantinen på Roskilde Universitetscenter. Sidste fredag kan jeg tilfældigt til at høre lidt af ‘Det Lille Mememageri’, hvor panelet diskuterede, hvad der var et godt meme. Efter solid bashing af Martin Henriksen og kristne minoriteter, gik snakken omkring sociale mediers algoritmer, og hvad man kunne finde ud af med de offentliggjorte memes: ‘Så finder man ud af, hvem er i gæld, hvem tager kokain, hvem er højreorienterede og hvem ser porno’. For panelet var det at være DF-højreorienteret på linje med rockergæld, kokainmisbrug eller ‘casting couch’-porno’. Alt-Left 365/24syv.

Fredagen forinden hørte jeg en særudgave af ‘Spørge Jørgen’, hvor Jørgen Leth, kendt fra Citroen-reklamerne, erklærede at han var fan af Clint Eastwood. Både som skuespiller og instruktør. Bemærk hans ordvalg. For ham er konservatisme en fællesbetegnelse for dumme racister. Eastwood er undtagelsen.

Jørgen Leth, filminstruktør: … han er jo også politisk meget interessant. Det er godt nok rigtigt, at han er.. konservativ. Han vil gerne have orden, lov og orden, men han er jo ikke dum, han er slet ikke dum, og han laver jo også nogle ting hvor han viser, at han har et godt hjerte, at han ikke er racist for eksempel. Det er han slet ikke. Det har han vist i flere film.

(Jørgen Leth i reklame for Citroen C1, 2018: “Det er sådan en til parties ik’, det er det!”)



10. februar 2017

Jørgen Leth: Trumps folk er forfærdelige mennesker med slette hensigter, “… de er onde, simpelthen!”

Jeg håber jeg er mere uheldig end gennemsnittet, for hvis mine daglige minutter med Radio24syv ikke er det værste Trump-bashing kanalen sender, så står det virkelig grelt til. I dag røg jeg atter ind i ‘Spørge Jørgen’, og hørte blandt andet om livet på Haiti. Om de fire tjenestefolk (stuepige, kok, gartner og chauffør) der fulgte med boligen, om den ekstra kok han måtte ansætte, så han også kunne få aftensmad. Om de mange flyrejser på businessclass, og om hvordan han måtte købe Politiken og New York Times, for at være helt sikker på at have ordentlig læsestof ombord.

Herunder lidt fra svaret på et lytter-spørgsmål, i naturlig forlængelse af sidste uges post. Sekvensen kan høres her.

Zissel Astrid Kjertum-Mohr, Radio24syv: Jørgen, så er der en der gerne vil have uddybet hvorfor du mener Donald Trump er et monster.

Jørgen Leth, filminstruktør: Jamen, det kan man jo selv læse sig til dag for dag. Det er jo forfærdeligt. Jeg er nervøst for hvad det kan føre til… De omgivelser han har, de der forfærdelige folk. Det er noget der minder om de mest uhyggelige, altså, det overgår al forstand i politisk drama. De folk han har som medarbejdere, Steve Bannon og så videre, Priebus, som er den øverste rådgiver derinde, og så videre. Dem der er der, og kampen mellem de der forfærdelige mennesker som med deres forfærdelige meninger og hensigter, altså, de er onde, simpelthen! De deres kamp – jeg tror det imploderer på et tidspunkt… Jeg er bange for at han er meget i lommen på Steve Bannon… Det er bare uvirkeligt at det foregår i dag i den førende vestlige stat, eller nation. Det er meget uhyggeligt, fordi i dag er der meget at lege med. Der er atombomben at lege med, der er mange ting. Det eneste lidt positive i den sidste dags udvikling, er at man ser sprækkerne mellem nogle af de der civile rådgivere, Bannon, Gilbert (?) og Priebus, som alle sammen er onde og konspiratoriske, som ikke har noget ansvar, som bare kan give råd og skrive, og så de militære personer som Trump har valgt ind. Det er lige før de er heltene lige nu, for de har deres principper fra militæret. De er ikke med på hvad som helst, og ham der Kelly, som har Homeland Security, han sagde jo fra. Han sagde, at det vil han da ikke være med til. Han vil ikke høre en ordre fra Bannon, han ville kun tage en ordre fra præsidenten selv, Trump selv, fordi der er ikke i hans chain of command er der ikke plads til en figur, et monster, nu skal jeg heller ikke være alt for gavmild med ordet monster, men altså, Bannon er den største slyngel i hele det her. Han er meget uhyggelig…

Oploadet Kl. 01:48 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


1. februar 2017

Jørgen Leth om Donald Trump: “Han er et monster… jeg mener det kan betyde verdens ende”

Filminstruktør Jørgen Leth fylder 80 år til sommer, men er forlængst over dato, ikke ulig sønnen Kristian Leth. Jeg kom tilfældigt ind i ‘Spørge Jørgen på Radio24syv’, hvor Zissel (den skingre stemme fra Den Korte Radioavis), talte med Jørgen Leth om Donald Trump. Det prægede ikke det her program, men for god ordens skyld – Zissel Astrid Kjertum-Mohr stillede ved kommunalvalget i 2013 op for Enhedslisten.

Indslaget kan høres på Radio24syv.dk.

Zissel Astrid Kjertum-Mohr, Radio24syv: En anden lytter vil gerne vide hvad du synes om John F. Kennedy?

Jørgen Leth, filminstruktør: Jamen, ham beundrede jeg da meget, han var da en fremragende figur som stod for det gode, og det kan man da ikke lade være med at tænke på nu, hvor de har fået et monster som Trump, som præsident. Som vi er så bange for. Med Kennedy som ellers var ude i nogle virkelige farlige situationer, med atomvåben, Cuba og Rusland, Sovjetunionen som det hed dengang. Han klarede det jo. Han var en god kraft, han stod for det gode, det lykkedes jo også for ham at komme ud af de kriser, internationale kriser. Ham kan jeg godt lide. Ham kan jeg selvfølgelig godt lide – jeg synes også han var en flot figur, en flot mand. Han kunne godt lide kvinder, det kan jeg også godt lide. Han var en rigtig god præsident efter min mening. Jeg tror også han er meget respekteret, generelt, hans figur i historien er sikret.

[…]

Zissel Astrid Kjertum-Mohr: Så får du et andet spørgsmål. Giver vi Donald Trump for meget opmærksomhed?

Jørgen Leth: Nej, det gør vi ikke. Han er et monster, og jeg tænker på ham alt for meget. Men heller ikke alt for meget, fordi det er, jeg mener det kan betyde verdens ende, faktisk, i sin yderste konsekvens. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Altså, jeg tænker på mine børn, når jeg ser ham, og jeg synes det er sindsygt farligt. Sindsygt farligt! Jeg står op om morgenen og tænker på Trump, jeg går i seng om aftenen og tænker på Trump, så jeg er en af dem der tænker meget på ham, og diskuterer det meget med alle mine børn. Følger meget med, og det er ikke sådan at det kun er Politikens versioner vi læser. Vi læser Washington Post, Vi læser New York Times, vi læser The New Yorker, vi læser alt hvad der skrives om ham. Vi udveksler alt hvad vi kan om det, og vi har været igennem en fase inden valget, hvor vi tænkte, hvor vi diskuterede om det gik alligevel, men det er jo tydeligt at det ikke går. Fra dag til dag bliver det værre. Fra dag til dag. Hvordan skulle man kunne tale for meget om ham, overhovedet ikke. Man er nødt til at tage ham alvorligt, han er jo som det hedder den vestlige verdens leder i den position han har, og kan føre os lige direkte i afgrunden, og på den måde han opfører sig hele tiden, fra dag til dag, så er der noget der tyder på at han ikke har betænkninger ved at styre os fuldstændig ind i en mur. Det er jo forfærdeligt det der sker. Ganske forfærdeligt. Så det kan jeg ikke se, at man kan bruge for meget opmærksomhed på, overhovedet ikke.

(Zissel Astrid Kjertum-Mohr, Radio24syv-vært, tidl. byrådskandidat for Enhedslisten; Foto: Enhedslisten)

Oploadet Kl. 21:57 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


20. september 2005

DR Udefra (13/9-05) – Voodoo og zombier (Haiti, Jørgen Leth)

DR Udefra havde i sidste uge overskriften Voodoo og zombier, og selvom fokus var rettet mod Haiti, så slap licensbetalerne denne gang for den ellers rutinemæssige Bush-bashing.

Ekspertrollen fik filminstruktøren Jørgen Leth, der bosiddende i landet, dyrkede den lokale religion på fritidsbasis. Hans ord og tanker mindede lidt om Lars Muhls Islam-appeasement i en DR/tro-udsendelse sendt sidste år. En pragmatisk naiv delight-kulturrelativisme som ikke i sig selv gør skade, sålænge det ikke dyrkes som et politisk princip.

  • DenmarkOnline (Flemming Leer) – DR TV Udefra: Voodoo og Zombier og depressioner, lykkepiller [loonielink!]
  • Oploadet Kl. 00:27 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    Arkiveret under:
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper