11. oktober 2017

Reaktioner på burkaforbud: ‘Fatima’ overvejer at rejse ud af Danmark, ‘Hakima’ vil hellere fængsles…

Jeg kaldte i tidligere post det kommende burkaforbud for godartet symbolpolitik, og selvom medier kæmper hårdt for at finde en brugbar rollemodel, der kan vende folkestemningen, så er det op ad bakke. “Hvis man valgte også at forbyde tørklæde, ville jeg forlade Danmark”, forklarer Ahsan til Politiken, og samme holdning har ‘Fatima’, der til Radio24syv forklarer, at hun vil rejse ud af landet, at hun ikke mere tror at Danmark ‘bliver mit land’.

Internetmediet Format har et længere interview med ‘Hakima’, der hellere vil fængsles end tage sin niqab af. En islamisk ekstremist, der ville gøre Danmark dejligere, i samme øjeblik hun boardede et Etihad-fly med retning mod Riyadh. Henrik Marstal mener, at hun er en ‘inspiration’ for ‘etniske danskere’, men hans ideologiske kompas er i stykker. Fra Format – ‘Jeg vil hellere i fængsel end tage min niqab af’

“Hun er 27 år, alenemor, i gang med 10. klasse og har en drøm om at blive sygeplejerske. Snart bliver det ulovligt for Hakima at trække i niqabben, når hun bevæger sig udenfor. Et politisk flertal vil gøre det ulovligt at bære niqab eller burka i det offentlige rum.

‘Jeg er pludselig blevet kriminel, bare fordi jeg ser anderledes ud. Men jeg er jo ikke kriminel, jeg er bare religiøs,’ siger hun. …

Der har ifølge Hakima aldrig været nogen mor, far eller mand, der fortalte hende, at hun skulle bære slør. Men da hun som 17-årige begyndte at studere koranen, besluttede hun sig alligevel for at tage tørklæde på. …

‘Jeg kan huske, jeg spurgte min mand over aftensmaden, hvad han ville sige til, at jeg begyndte at gå med niqab. Han spurgte: ‘Mener du virkelig det?’ Selvfølgelig blev han glad, men han bad mig aldrig om det,’ siger Hakima. …

Stort set alle kvinder, Hakima kender, går med niqab. Og alle, der går med en, gør det ifølge Hakima, fordi de er gudfrygtige.

Derfor tror hun heller ikke på, at forbuddet mod niqab vil virke. I virkeligheden tror hun, at det ender med at få den modsatte effekt.

‘Jeg tror, at endnu flere vil tage en niqab på af trods. For ingen skal bestemme over os.’

Så du vil ikke efterleve et forbud?

Nej, det vil jeg ikke. Det kan jeg love dig for. Det vil ingen, jeg kender. Så må der komme bøder på stribe, jeg smider ikke niqabben af den grund.’

Vil du hellere gå i fængsel end at smide din niqab?

Ja. Jeg vil hellere i fængsel end at tage min niqab af. …’

[…]

Men hvorfor er det kun kvinder, der skal tildækkes i islam? Det virker ikke fair?

Hakima tænker sig om et øjeblik.

Fordi kvinder bare er mere tiltrækkende end mænd. Stil mig foran verdens flotteste mand – hvis jeg har en kort nederdel og makeup på, så er det mig, folk vil kigge på. Sådan er det bare,’ siger hun.'”

(Henrik Marstal, 10. oktober 2017; Foto: Facebook)



4. juli 2017

Henrik Marstal: Vi skal ‘overveje alle muligheder’ for at sikre kvinder, dog ikke etnisk diskrimination…

Det er måske lidt hårdt at tage alt Henrik Marstal ytrer bogstaveligt, men når nu han er folketingskandidat, så fanger bordet. Journalist Sebastian Stryhn Kjeldtoft hudfletter feministen i et interview i Dagbladet Information – Marstal: Okay at diskriminere efter alder og køn – men ikke etnicitet.

“Roskilde Festival er blevet en ‘de facto-voldtægtsfest’, og derfor skal alle mænd under 21 år i en forsøgsperiode på to år forbydes adgang til campingområdet, foreslår Alternativets folketingskandidat Henrik Marstal. Forslaget kommer, efter at svenske Bråvalla Festival i weekenden besluttede at aflyse næste års festival som følge af flere voldtægter.

… det er desværre nødvendigt, tilføjer han: ‘Jeg ved godt, det er et radikalt forslag, men det er vigtigt, at vi tænker ud af boksen og overvejer alle muligheder. Vi har en situation, hvor unge kvinder føler sig meget lidt trygge. Vi skal sikre, at de kan feste i fred…,’ siger Marstal og tilføjer, at han udtaler sig som privatperson, ikke som talsmand for Alternativet.

– Hvorfor mener du, det er okay at diskriminere unge mænd på baggrund af deres alder og køn?

Jeg synes da også, det er ulykkeligt, at vi skal diskriminere mod unge mænd, der bare gerne vil på Roskilde og have en god fest, og de så skal have at vide, at det må de ikke. Men jeg stiller det op mod en anden situation, som er lige så ulykkelig: At unge kvinder åbenbart ikke kan gå i fred på festivalen og føler sig utrygge.’

[…]

I perioden 2004 til 2014 blev i alt 615 mennesker dømt for voldtægt i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Berlingske… 34,5 pct. af de dømte voldtægtsforbrydere i perioden var indvandrere eller efterkommere. Det er tre gange så stor en andel, som gruppen generelt udgør i den danske befolkning, men Henrik Marstal mener ikke, det nødvendiggør diskriminering på baggrund af etnicitet.

– Når indvandrere og efterkommere er markant overrepræsenterede i voldtægtsstatistikkerne, mener du så også, den gruppe skal forbydes adgang til campingområdet? … hvorfor vil du så ikke forbyde dem adgang?

‘Mit forslag går på, at mænd under 21 år ikke skal have adgang til campingområdet, uanset etnicitet. For mig at se har den her debat intet at gøre med etnicitet. Det handler om unge mænd…

– Men det er vel relevant, når du foreslår at diskriminere imod titusindvis af uskyldige mænd på grund af deres alder og køn

‘… Det er ikke en straf, men en risikovurdering, fordi nogle kvinder bliver voldtaget.'”

(Henrik Marstal som bassist i Ibens, 1997: Collage: Youtube)

Oploadet Kl. 20:37 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


30. maj 2017

Massiv beskyttelse af ‘det hvide Danmark’ under Aalborg Karneval: Blokerende lastbiler mv.

Tilbage i 2010 kritiserede Henrik Marstal Roskilde Festivalen, for at være en lukket hvid klub, hvor man ikke så mange ‘etniske somaliere, pakistanere, tyrkere, bosniere’. Festivalen signalerede “det hvide Europa i almindelighed og det hvide Danmark i særdeleshed”. Kritikken er værd at huske på, nu hvor politiet har opgraderet beskyttelsen af samme, og manden i dag kæmper politisk for mere indvandring. Med alt hvad deraf følger.

Fra EB.dk – Kæmpe karneval i Aalborg: Tonstunge lastbiler skal forhindre terror.

“Der er gang i Gaden, når det årlige karneval i Aalborg lørdag løber af stablen. Og selvom optoget med op mod 60.000 festlige deltagere er kommet roligt fra start, tager politiet ingen chancer, når det kommer til sikkerheden.

Det skyldes især de mange terrorangreb, der har ramt Europa det seneste år, oplyser Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

– Vi kan bekræfte, at vi har foretaget nogle ekstra sikkerhedsforanstaltninger, der gør, at man blandt andet ikke kan blive ramt af en vildfaren lastbil, fortæller vicepolitiinspektør, Henrik Skals.

Derfor vil man også kunne opleve betjente på byens tage, og se flere af de såkaldte salatfade, som flere steder holder og spærrer for trafikken.”

(Lastbil sikrer ‘det hvide Danmark’ under Aalborg Karneval 2017; Foto: Ballet Magnifique)

Oploadet Kl. 02:47 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


7. maj 2016

Deadline lader tre kulturmarxister diskutere Justin Biebers racistiske frisure: ‘Kulturel appropriation’

Tid er generelt en mangelvare, men når Deadline lader tre venstreorienterede ideologer debattere ‘kulturel appropriation’ på baggrund af Justin Biebers nye frisure, så skal det prioriteres. Panelet var ph.d. Mira Skadegaard Thorsen, musiksociolog Henrik Marstal og RUC-kønsforsker Christian Groes, og de var stort set enige i, at Justin Bieber havde udnyttet neg…afroamerikansk kultur og hermed gjort sig skyldig i et racistisk motiveret kulturtyveri. Bizart på flere niveauer, men først og fremmest tragikomisk fordi alle tre abonnerer på et dynamisk kultursyn.

Selvom Christian Groes undervejs fik blandet nationalisme ind i forklaringsmodellen, så lød han som den mest jordnære af de tre – formentligt fordi han ikke fik talt sig varm. Henrik Marstal aflirede kulturmarxistiske begreber på ryggraden, og egentligt var det kun Mira Skadegaard Thorsen der kunne køre den helt ud uden at fortrække en mine. Hun brugte pudsigt nok flere engelske begreber, men havde garanteret en lix-tung forklaring på hvorfor det ikke var en form for kulturel appropriation. Noget med pigmentering, slaveri og indenbyrdes magtforhold.

Indslaget kan ses online, men lad hellere være. Det var (med ord approprieret fra en Facebook-ven) “15 minutter af mit liv, som jeg aldrig får igen.”

Det er en udnyttelse. Det er helt klart en form for udnyttelse. Det er en refleksion, det er en genskabelse af den koloniale gestus, i virkeligheden. Man har lov til at tage hvad man vil, man giver ikke nødvendigvis ‘credit’, og man er jo allerede i en position hvor man kan vælge, man har et privilegie for overhovedet at kunne gøre det her. (Mira Skadegaard Thorsen)

… det er også et spørgsmål om politisk bevidstgørelse i et land der er præget af stor ulighed som USA. (Christian Groes)

Det har også noget at gøre med privilegier, hvem er de mere privilegerede, og hvem er de mindre privilegerede. Og i sådan en situation, når Justin Bieber gør det som han gør, så glemmer han måske, at han tilhører en gruppe der er meget meget privilegerede, nemlig de hvide mennesker på jorden, og han er ovenikøbet mand, så han tilhører den allermest privilegeredegruppe overhovedet i verdenshistorien. … Vi taler om begrebet ‘privilegieblind’, at folk glemmer hvilke privilegier de har… Det han gør med det her hår, det er at udøve privilegier… (Henrik Marstal)

“Det har lige præcist med den asymmetriske relation at gøre. Det at der er nogen der er i stand til at tage det de har lyst til, og lægge det fra sig igen, når de vil. For eksempel et kulturelt udtryk, et ‘hår-udtryk’. Der er mennesker der er ikke-privilegerede, eller marginaliserede, der på ingen måde har den frihed til at vælge, de er marginaliserede, og er slet ikke berettigede til at tage majoritetskulturens udtryk på sig. … Derfor kan det opleves som en krænkelse. … Det er igen hans udlægning af en stereotyp opfattelse af nogle bestemte grupper, så han bliver den legitime stemmer som han ikke nødvendigvis repræsenterer.” (Mira Skadegaard Thorsen)

(Justin Bieber med racistisk frisure)

“Jeg siger ikke, at Justin Bieber ikke må have dreadlocks, sådan som utallige efterskoleelever også har haft det på et tidspunkt, herregud. Jeg siger, at hvis han gør det med det formål kortvarigt at ‘eksotisere’ sin fysiske fremtoning eller bare for at låne lidt kredibilitet fra en kultur med betydelig mere saft og kraft end hans egen, ja, så bør han selvfølgelig være klar over, hvilken position han gør det ud fra, ligesom han bør være opmærksom på, at han dermed låner uden at give noget igen. Og når han ikke gør det, fremstår han privilegieblind, for han aner tilsyneladende ikke, hvilke privilegier han med sin nye frisure trækker på.” (Henrik Marstal i Politiken, 28. april 2016)



16. juli 2010

Henrik Marstal problematiserer dansk frisind: Skræmmer mangfoldigheden væk fra Roskilde

Da jeg gæstede Roskilde Festival sidste år, bemærkede jeg noget af det samme. Læserbrev af Henrik Marstal i dagens Politiken. Her lidt fra Mangfoldighed: Roskilde – en hvid fest (ikke online).

“Også i år lignede publikum sig selv. Det bestod udelukkende af hvide etniske danskere – foruden skandinaver og andre europæere, ligeledes hvide. På festivalen mødte man praktisk taget ingen danskere med anden etnisk baggrund, og man så ingen hudfarver, beklædningsdele eller kulturvaner blandt publikum, som ikke signalerede det hvide Europa i almindelighed og det hvide Danmark i særdeleshed…

En hel ungdomsgeneration af danskere med anden etnisk herkomst benytter sig ikke af Roskilde Festival som kulturtilbud. Måske de på forhånd føler sig marginaliserede, når festivalen så konsekvent brander sig som den ultimative realisering af det danske frisind, som mange med rette godt kan føle sig en smule intimideret af? Og kan det tænkes, at festivalledelsens menneskesyn blot ikke har udviklet sig i takt med det øvrige samfund, og at den derfor ikke er opmærksom på problemet? Roskilde Festival er en begivenhed, der gennem årtier har formået at bringe deltagerne sammen på tværs af køn, alder, klasse og politiske præferencer. Men adel forpligter: Festivalledelsen bør etablere en strategi for, hvordan den på sigt kan skabe en mere broget publikumssammensætning, til gavn for åbenheden, tolerancen og den fordomsfri omgang mellem mennesker.”

(“Jeg er også dansker”, Roskilde Festivalen 2010)

Opdate.

  • 16/7-10 Politiken – Kritik: Roskilde er en lukket hvid klub (Marstal uddyber ‘kritikken’).
  • Oploadet Kl. 11:00 af Kim Møller — Direkte link85 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    27. september 2009

    Kirkeasyl-aktivist definerer civil ulydighed: “Vi har indset, at man er nødt til at bryde loven…”

    Med Aktion Luk Lejren som forbillede gennemførte venstreradikale igår Shut it Down-aktionen mod Amagerværket, hvad som planlagt endte i ulovligheder og masseanholdelse. I front mediemæssigt var den flere gange anholdte Greenpeace-aktivist Tanja ‘Tannie’ Nyboe, der før aktionen proklamerede, at det ikke var en ’symbolsk aktion’, men efter det ikke lykkedes at lukke værket, alligevel fejrede succes’en, da aktionen havde skabt debat.

    Konfrontativ civil ulydighed kalder gruppen selv angrebet på andres ejendomsret, men ligesom Henrik Marstal forleden i Deadline (12/9) gav udtryk for, at det var ‘civil ulydighed’ at skjule illegale indvandrere, så er det simpel kriminalitet, og bør behandles derefter. Folk bryder gældende lov med forskellig motivation, og man behøver ikke sidde klinet til TV2 news, for at se at de venstreradikale er topmotiverede.

    Blandt de 8-10 Shut it Down-aktivister der har været i medierne, er der flere gengangere fra Kirkeasyl. På Modkrafts hjemmeside, udtaler Kirkeasyls kasserer Anders Jonassen sig på Shut it Downs vegne, og i Shut it Downs reklame-video, er to ud af de fire der udtaler sig kendte fra Kirkeasyl – Christina ‘otte slag’ Søndergaard og SUF-sekretæren Daniel Rask. Op til aktionen havde Shut it Down forberedt ulovlighederne i Den Grå Hal, og herfra sendte TV2 Nyhederne et indslag optaget tidligere på ugen. I baggrunden sås der bannere om klassekamp, og kort før en yngre venstreradikal havde talt om det kapitalistiske samfunds miljømæssige forbrydelser, afbrød Daniel Rask revolutionsforberedelserne, for at forklare ‘civil ulydighed’-konceptet.

    Daniel Rask: Vi har indset, at man er nødt til at bryde loven, for at sætte fokus på de uretfærdigheder der sker.

    (Daniel Rask, Shut it Down; TV2 Nyhederne, 26/9-09)

    (Christina Søndergaard, ShutitDown.dk)

    Blandt de øvrige socialistiske ballademagere, kan nævnes Liv Jønsson, der gav den som talskvinde i flere medier, blandt andet live på TV2 news.

    (Liv Amanda Hyldrup Jønsson, Shut it Down; TV2 Nyhederne, 26/9-09)

    På Modkraft (Aktivister vil lukke kulkraftværk, 2/6-09), fortæller en “Eskil, der ikke ønsker sit efternavn frem”, at han er blandt de ledende kræfter i Shut it Down. Det kunne eksempelvis være Kirkeasyls Eskil Nielsen, intet kan efterhånden overraske.

    Vi har ikke at gøre med frustrerede enkeltsagsaktivister, men en hård kerne venstreradikale skolet i Københavns autonome miljøer, givetvis med offentlig støtte. De plejer, som Tanja Nyboe, at ende på Roskilde UniversitetsCenter, hvorefter de gør karriere i det konsekvensløse samfund.

    Oploadet Kl. 12:01 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    

    22. august 2008

    Ph.d. Henrik Marstal: Danske morgensange har problematiske ideologiske undertoner

    Fra onsdagens Politiken. En kommentar af sangbogsredaktør Henrik Marstal. Fra Morgensang i Danmark: Morgensang med etnisk baggrund (ikke online).

    “Med tiltaget Sangens År 2008 – et samarbejde mellem Danmarks Radio, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet – og med aktuel politisk bevågenhed for, at morgensangen igen bliver alment udbredt på folkeskolerne, er der netop nu seriøs vilje til at slå et slag for at gøre det at synge sammen til en tilbagevendende social aktivitet blandt skolebørn.

    Men det er ikke let at realisere et sådant projekt, uden at det får ideologiske undertoner. For den mere traditionelle morgensang har unægtelig en iboende ‘nationbuilding’-kvalitet: Den italesætter et særligt dansk værdifællesskab ved at berette om danske forhold, og den medvirker derved til at give børn en forestilling om det danske, som er knyttet til det følelsesmæssige.

    Spørgsmålet er dog, om det giver mening længere at fastholde et sådant syn på morgensangens funktion. For i takt med at danskheden er blevet en stadig mere kompleks og mindre entydig størrelse, lader den sig desto mere vanskeligt besynge med nationale sange. Så skal morgensangen genindføres, må det ideologiske element derfor problematiseres og nedtones. I det sene efterår udkommer der i Sangens År-regi en sangbog, som jeg er medredaktør af.

    Via fondsmidler bliver bogen uddelt gratis til samtlige 4.-klasser… Selvfølgelig kommer bogen til at indeholde en mængde danske sange af ældre og nyere dato. Men bogen kommer også til at rumme 15-20 etniske folkesange fra de lande, som har størst etnisk repræsentation i den danske folkeskole i disse år: Afghanistan, Pakistan, Bosnien-Hercegovina, Irak og så videre.

    Hvis der skal være nogen meningsfyldt relation mellem en sådan sangbogs repertoire og den livsverden, som de børn der skal synge fra den, er det nemlig kun rimeligt, at dens indhold afspejler den demografiske sammensætning i dagens folkeskole. Den særlige ‘nationbuilding’-kvalitet, som enhver sangbog med danske sange måtte have, er ikke længere helt så entydig en størrelse som før: Også morgensangen er blevet dansk på en anden måde…

    Oploadet Kl. 13:02 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    4. oktober 2007

    Marwan – redder hip hop “som kulturbærende fortælleform”

    Marwan betragtes som dansk raps kommende stjerne, men alligevel bider ingen udenfor miljøet mærke i hans tekster. Da Berlingske Tidendes Janus Køster-Rasmussen tidligere på året anmeldte en cd medet af hans numre, så gav han ham følgende ord med på vejen – Jøden, playeren og perkeren.

    “Men ugens bedste århushistorie hedder ubetinget Marwan. 26-årige Mohammad Marwan kaldte sig førhen SLP – StatsLøs Palæstinenser – og med albumtitlen er han nu officielt selvudnævnt »P.E.R.K.E.R.«- et prædikat akkurat lige sååbent for betydninger som det amerikanske »nigga«. Hidtil har Marwan – i øvrigt ligesom Jøden og til dels U$o – færdedes i Århus Vs noget kaotiske rapkollektiv Pimp-A-LOT, men på albummet har Danmarks pt. skarpeste hip hop-producere Rune Rask og Troo.L.S taget ham under deres dystert funky vinge. God idé, for resultatet er en af de mest intense og sammenbidte danske rapplader til dato.

    »P.E.R.K.E.R.« er påén og samme tid et politisk kampskrift og den måske eneste både troværdigt klingende og kompetent producerede danske gangsta rap-plade, der er udgivet hertillands.

    Kampskriftet kommer til udtryk på både gadeniveau og som storpolitisk indignation: Marwan »stemmer på de røde, ryger det grønne, sælger det hvide og arbejder sort«, og i fængselshymnen »Intet Håb« resignerer han: »Gi’ dem hash, gi’ dem coke, gi’ dem dope/ La’ de perkere fucke hinanden/ Ind med våben, ind med had, der’ ik’ noget håb/ La’ de perkere fucke hinanden.« Men han tager såmænd også favntag med Israel-Palæstina-tragedien, når han i »Sten I Hans Hånd« ridser konflikten op, som han ser den: »En M-16 mod en sten i hans hånd/ Helikopter og missiler mod en sten i hans hånd/ En hel hær mod en sten i hans hånd/ En hel regering mod en sten i hans hånd/ Verdens stormagt mod en sten i hans hånd.« Samme sang burde han holde sig for god til at indlede med ordene »Død over alle præsidenter«. Men det undrer vel ikke ligefrem nogen, at han føler sig kaldet til det.

    Marwan er hverken flowets eller rimets stormester, og han har næppe begået alle de røverier, som han sammenbidt beretter om. Men nogle gange kan man bare høre, at der ikke går røg af en brand, uden at der også er ild. Det betyder ikke, at Marwan kun er amoralsk eller ufølsom, men han kender tydeligvis en påén gang lokkende dramatisk og ulyksalig verden, som han lægger dragende frem foran os. Med folk som ham på spil er det alt, alt for tidligt at skrive hip hops nekrolog som kulturbærende fortælleform.

    Bemærk hvor apologetisk journalisten fremlægger Marwans foragt demokratiets symbol“Død over alle præsidenter”, alt i mens han bevidst undlader at citere resten af sætning “… der findes kun Allah.”.

    Jyllandsposten er på sagen i dag, motiveret af et større arrangement som finder sted på Hovedbiblioteket i Århus i disse dage med Marwan som aktør. Det hele er naturligvis støttet af det offentlige, og selvom det pakkes ind i diverse ordninger, så er Marwans optræden blandt andet støttet af Århus Kommunes Biblioteker, Århus Kommunes Kulturforvaltning og Biblioteksstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker.

    Fra Kritik af raptekst over præsidenters død (ikke online).

    “Post. doc. Tina Magaard, Center for Multireligiøse Studier, Aarhus Universitet, henviser til den klassiske islamiske retstankegang.

    »Øverst har vi Allah, under ham profeten Muhammed og dernæst kalifferne. Det er de eneste legitime autoriteter.
    Rapperen refererer altså til den ortodokse opfattelse af, hvor juridisk, politisk og militær autoritet skal ligge. Når han siger alle præsidenter, så er det alle autoriteter, der ikke er forvaltere af Allahs orden.«

    […]

    Henrik Marstal, musikdebattør og medlem af Kulturministeriets kulturkanon for musik, kalder sangen smuk og meget bevægende. »Den gjorde stort indtryk på mig, og albummet fik da også støtte i Kunstrådets Musikudvalgs pladepulje ved forårsuddelingen 2007 (60.000 kr., red.). Det radikale udsagn lægges, som jeg ser det, her i munden på den lille dreng og bliver i konteksten snarere et udtryk for afmagt end for egentligt had mod vestlige værdier. Men det er klart, at der refereres til, at USA og dermed landets skiftende præsidenter traditionelt har støttet Israel-styret. En sådan indikation er næppe i sig selv kontroversiel, men udtryk for en markant politisk stillingtagen.«

    […]

    Spørger man Farshad Kholghi, slipper Marwan ind på biblioteket, fordi han har hudfarven med sig. »Lad os glemme den religiøse totalitarisme et øjeblik og kigge på den ideologiske totalitarisme. En blond dreng ville aldrig få lov til at gå ind på biblioteket og optræde med nazistiske sange. Det er en god ting, for som oplysningscenter har biblioteket pligt til at oplyse om, hvad der foregår indenfor.«”

    

    12. april 2007

    Henrik Marstal, Ph.d. i musikvidenskab: Kunstnere er sjældent politiske…

    Fra dagens udgave af Nyhedsavisen. Historien om hvorledes DJ Kenneth Bager under et awardshow lavede en happening for højere fængselsstraffe. Godt man har intelligensiaen til at sætte det hele i perspektiv (/ironi).

    “Happeningen var højst usædvanlig, siger musiker og ph.d. i musikvidenskab Henrik Marstal.

    »Det er meget sjældent, at en musiker benytter sin position til at plædere for en konkret politisk dagsorden. Musikere plejer at vælge aktuelle emner, som mange kan blive enige om – som for eksempel Ungdomshuset og Irak-krigen.«”

    Oploadet Kl. 19:50 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper