12. august 2017

Information anmelder ‘Meet the Selsings’: Værtsparrets høflighed er ‘en glimrende herskerteknik’

“Den røde radio er det normale.”, pointerede Mikael Jalving, der stod for sidste sommers konservative undtagelse på Radio24syv. Årets nationalkonservative clou var ‘Meet the Selsings’, der over femten timelange programmer, tog livtag på det ideologiske overdrev. Det ramte blandt andet liberalistiske Rasmus Brygger, feministiske Ditte Giese, marxistiske Lars Trier Mogensen, kulturradikale Georg Metz og den veltalende revolutionære Pelle Dragsted.

Jeg fik ikke hørt det hele, men konceptet fungerede fremragende – mest fordi værtsparret ikke lod overdrevet dø i synden. Undertegnede medvirkede perifært over telefonen i sidste afsnit. Det hele kan podcastes her.

Anmeldelsen af udsendelsesrækken i Dagbladet Information er helt fantastisk. Eva og Rune Selsings høflige tilgang til sine gæster, er ikke udtryk for almindelige borgerlig dannelse eller Hal Kock’sk demokrati-forståelse, nej, det er skummel ‘herskerteknik’.

Journalist Lone Nikolajsen i Dagbladet Information – Høflighed er en glimrende herskerteknik. Man kan slippe af sted med meget mere, når man taler pænt.

“Hvis man gerne vil have ret, er det en god idé at være høflig. Det er nemmere at få ørenlyd, hvis man holder stemmeføringen nogenlunde behersket og beskyldningerne på et minimum, end hvis man råber. Hvis man råber, drukner ordene let i volumen, og samtalen udarter sig til en stillingskrig, hvor det i sig selv er vigtigt at holde på sit.

Ved at være respektfuld og anerkendende i sit ordvalg og tonefald kan man lokke folk op fra deres skyttegrave og prøve at omvende dem til sit eget synspunkt. Man kan slippe af sted med meget mere, når man taler pænt og ordentligt. Det styrker også ens egen selvrespekt at bevare kontrollen, og selvrespekt har man jo brug for, når man skal belære andre om, hvordan verden hænger sammen.

Høflighed er kort sagt en glimrende herskerteknik.

Det ved de erklæret borgerlige debattører Rune og Eva Agnete Selsing, der sommeren over har haft et samtaleprogram på Radio24syv.”



24. juli 2017

Eva Selsing: Uhæderligt at associere fædrelandskærlighed med ‘en chauvinistisk anskuelsesmåde’

Jeg podcaster under havearbejde, og i denne uge fik jeg hørt de første to udgaver af ‘Meet The Selsings’ på Radio24syv. At høre Georg Metz bortforklare masseindvandringens betydning for voldtægtsniveauet, er ikke det værste at høre, når nu man har en zombie-økse (‘billhook’) i hånden, og vildtvoksende krat der skal afrettes.

“Det kan jeg ikke se… Det ved jeg ikke om det er en kendsgerning… Har du belæg for det du siger?” (Georg Metz, 18. juli 2017)

Eva Selsing i dagens Berlingske – Alle er nationalister.

“Et andet begreb, som bruges uhæderligt, er ‘nationalisme’. Lad os kigge nærmere på det. For hvad er egentlig nationalisme – eller, indledningsvis, hvordan defineres begrebet i dag? ‘Den danske ordbog’ siger:

‘Stærk eller overdreven nationalfølelse, ofte forbundet med en nedvurdering eller diskrimination af andre nationer eller med et ønske om politisk selvstændighed.’

Og allerede her har vi et problem. Skal vi tage anden del for gode varer (og det skal vi måske – denne udlægning findes mange steder), er alle borgere, som ikke ønsker national uselvstændighed, nemlig nationalister.

I Danmark vil det sige, at ‘nationalismen’ spænder lige fra Enhedslisten over til Dansk Folkeparti. Det er alligevel ret mange. ‘Nationalisten’ er kort sagt dig, der foretrækker Folketinget frem for EU eller FN.

På den måde får gårsdagens kosmopolitter sat dig i bås med Hitler. Jo, med Hitler, for af alle nationalismer var nationalsocialismen dog den værste. Det ved sprogets alfonser her også udmærket. …

Så langt, så godt. Den indledende del af definitionen er der mere mening i: Nationalisme er en –isme, der medfører ‘overdreven nationalfølelse’ og/eller en ‘nedvurdering af andre nationer’.

Det passer bedre som beskrivelse af en politisk ideologi. Nationalisme er, med denne udlægning, en chauvinistisk anskuelsesmåde. Og så er vi atter ankommet ved noget interessant. For hvem af dagens ‘nationale’ politikere, debattører og borgere har som drivkraft i forsvaret af Danmark en nedvurdering eller diskriminering af ‘andre nationer’?

Jeg selv kan ikke pege på nogen. Til gengæld har vi fredelige typer, der er glade for deres land og oprigtigt bekymret for, om de kan efterlade noget trygt og frit til deres børn. Vi har fædrelandskærlige mennesker, hvis hjerter banker for Danmark, ikke fordi det er bedre end andre lande, men fordi det er vores.

At få dette til at blive til ‘nationalisme’ og derved bringe mindelser om forrige århundredes største forbrydelser, er selvfølgelig en perversion. Det ved misbrugerne af sproget godt. Og derfor må vi være pædagoger og grænsesættere. Vi må insistere på den redelige sprogbrug og skelne mellem nationalfølelse (som de fleste af os har) og så en chauvinistisk politisk ideologi (som de færreste bærer på).”

Oploadet Kl. 11:58 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


14. februar 2010

Claes Kastholm Hansen om Auschwitz-dagen

Kronik af Claes Kastholm Hansen om Auschwitz-dagen i Berlingske Tidende – Brug og misbrug af historien.

“… man kan kun lære noget af Holocaust, hvis man har en dybtgående viden om baggrunden og omstændighederne. Har man ikke det, bliver den lære, man uddrager, kun til flad moraliseren, misbrug af historien, ubevidst historieforfalskning.

Valget af temaet »Farlige forestillinger« indbyder til en sådan flad moraliseren. Sagt på en anden måde: På Auschwitz-dagen talte Georg Metz i Odense, der var en af de kun seks byer, hvor der var større officielle arrangementer. Jeg behøver ikke have hørt Georg Metz’ tale for at vide, at den har indeholdt fordømmende referencer til følgende nøgleord: Jesper Langballe, Søren Krarup, Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, regeringens udlændingepolitik, fremmedhadet i Danmark.

Valget af Auschwitz-temaet »Farlige forestillinger« indbyder til, at man trækker eller antyder en parallel mellem nazisternes politik over for jøderne og en nutidig dansk udlændingepolitik, som man er uenig i. Man dæmoniserer sine modstandere og dramatiserer konsekvenserne af en demokratisk legal udlændinge- og integrationspolitik. Dette sker næsten hver dag i aviser som Politiken og Information. Det er dette lave niveau, DIIS understøtter med sit tema.

Efter at jeg havde skrevet ovenstående, gik jeg ind på Infomedia og kunne konstatere af pressereferaterne, at Georg Metz den aften på rådhuset i Odense havde talt ganske, som jeg forudså.

[…]

Det, man kan bruge Auschwitz-dagen til, er derfor at stille spørgsmålet: Hvordan kunne en sådan morderbande erobre den totale magt i Europas største land? Hvad sker der, hvis man går på kompromis med retsstaten? Hvad kan der ske, hvis man lader parallelsamfund (nazistpartiet dannede med bl.a. SA et parallelsamfund med egen retsorden) vokse sig for store? Hvordan skal vi forholde os til udenomsparlamentarisk aktivitet, og er civil ulydighed virkelig så romantisk og humant et fænomen, som det gøres til i disse år? Eller mulige konsekvenser af ungdomsdominans (gennemsnitsalderen i SS var under 30 år!).”

Grafik fra DIIS-folder om Auschwitz-dagen. Se evt. her.



27. november 2008

Erhard Jakobsen om DRs programmer (1972): “… fuld af grov indoktrinering.”

DR2 sender for tiden dokumentarserien Monopolets helte, og selvom udsendelserne lader de ansvarlige for DRs venstreorientering skrive sit eget eftermæle, så er der masser af interessante klip fra arkiverne. Sjette afsnit blev sendt forrige søndag (16/11), og havde nyhedsudsendelserne som emne – gæsterne var Lone Kühlmann og Lasse Jensen.

Erhard Jakobsen (1972): … det hedder noget helt andet. Det hedder billeder, det hedder perspektiver, og det hedder det og det hedder det, men det er fuld af grov indoktrinering.

Med våde øjne, introducerende et Klaus Rifbjerg-digt til afdøde Oluf Palme…

(Georg Metz, Studievært og Redaktør på TV-avisen 1969-1988)

Frøslevlejren eller nyhedsredaktionen…

(Lasse Jensen, Chef for TVavisen 1983-1987, Souschef for TV2 Nyhederne 1993-1996)

(Ole Thisted, Redaktionschef TV-avisen, senere TV2 Nyhederne – gift med Karen Thisted)

Oploadet Kl. 14:30 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


29. februar 2008

Virkeligheden 2 – Kulturradikalismen 0

Debatten på DR2 havde igår Muhammedkrise II som overskrift, og det blev en livlig debat mellem Ralf Pittelkow og Martin Krasnik på den ene side, og på den anden side kulturradikalismens ypperstepræster George Metz og Tøger Seidenfaden. Pittelkow og Krasnik supplererede hinanden fint, og modparten var reelt chanceløs. Seidenfaden der ellers er en dreven debattør, fik kunne ganske enkelt ikke fremlægge troværdig argumentation for sit standpunkt i sagen. Metz var ingen støtte. Hans argumentation vaklede, og når han blev modsagt gik han som en forurettet skoledreng direkte til det perfide.

Her lidt fra debatten.

Martin Krasnik, Weekedavisen: Dengang… skrev du i en leder…. at den dag at der er nogen der kan overbevis dig… om at der er en reel voldelig konsekvens af de her tegninger – dengang det virkelig brænder på, der kommer den på forsiden… nu kommer du med en sympati-erklæring, og trykker tegningen. Hvad i alverden er forskellen på dengang og nu – der er ingen forskel. Man kan sige du ikke vil sige det, men med dine handlinger viser du at du i virkeligheden har lært noget af situationen.

[…]

George Metz, Information: … Pittelkow viser at han ikke har lært at ytringsfrihed er en nuanceret begreb.

[…]

Ralf Pittelkow, Jyllandsposten: Det her med at vi ikke skal tage en gammel diskussion op igen, det er fuldstændigt hen i vejret. Fordi vi ligger med en uforløst problemstilling. De to herrer der, som står og diskuterer, hvad det er der er sket siden den gamle diskussion, har aldrig nogensinde forholdt sig til kernen i den gamle diskussion. Det ligger som et lig i lasten… Kernen i den gamle diskussion var, at hidtil havde det været sådan at sharia’ens regler for blasfemi og ytringsfrihed gjaldt alene for muslimer og muslimske lande. Det altafgørende skelsættende nye i den her konflikt, var at nu lagde man et kæmpemæssigt pres for at sharia’ens regler om blasfemi og ytringsfrihed også skulle gælde for ikke-muslimer i et ikke-muslimsk land som Danmark.

[…]

Martin Krasnik: Alle i Danmark kender tegningen [afviser at der nu skulle være en journalistisk begrundelse for at trykke dem]… så derfor er der to grunde til at gøre det – Et – I solidaritet – hvilket man også skulle have gjort sidste gang – eller fordi man er kommet på bedre tanker, og gør det med venstre hånd, og det er det der er sket.

[…]

Tøger Seidenfaden, Politiken: Ytringsfriheden har aldrig været til diskussion i Danmark – den har aldrig været truet. Jo flere trusler der kommer imod os, jo stærkere bliver ytringsfriheden – det er indlysende for enhver.

[…]

Martin Krasnik: Tøger, Tøger, Tøger – du taler fuldstændig udenom, igen er det den der provensionalisme. Den eneste grund til at den danske regering der gik rigtigt ind i sagen, men begyndte at krabbe sig ud – meget ynkeligt som Anders Fogh gjorde i en periode – det var jo netop den diplomatisk-økonomiske krise. Tøger du fokuserer igen på den danske diskussion, du taler om din forpligtigelse som dansk avis, som dansk redaktør – det hele handler om den danske tegning, men det du ikke har forstået… Du har simpelthen ikke set at det her er et internationalt spørgsmål, et internationalt problem , som læner sig op ad det som Ralf fuldstændigt præcist talte om, om ytringsfrihedens grænser i forhold til religion. Havde du forholdt dig til det fra starten af, så havde du ikke brugt tiden på at finde den rigtige skurk…

[…]

George Metz: Selvfølgelig tager man hensyn når man anvender sin ytringsfrihed. Det anfægter sådan set ikke ytringsfriheden – alligevel tager man hensyn… Det som jeg ærger mig over, det er at vi ikke får en ordentlig diskussion om for eksempel den ytringsfrihed vi påstår vi har herhjemme. Vi har ikke haft megen ytringsfrihed, slet ikke under denne her regering. Vi har et stort problem med de offentligt ansattes ytringsfrihed…

[…]

Ralf Pittelkow: Når Tøger Seidenfaden siger at ytringsfriheden ikke er truet – Nej, ikke i absolut forstand, ikke sådan at den er ved at forsvinde, men fortæl det til Ayaan Hirsi Ali, fortæl det til Wafa Sultan, fortæl det til den britisk biskop af Rochester, der lige er blevet truet fordi han sagde at der har udviklet sig områder i de britiske byer, hvor ikke-muslimer ikke kan komme. Fortæl det til den franske gymnasielærer Robert Redeker, osv. – et hav af folk der har forsøgt at rejse en kritisk diskussion af aspekter af islam, og som har fået dødstrusler lige i nakken og fået ødelagt deres normale liv af samme årsag. Fortæl dem at ytringsfriheden ikke er truet.

[…]

Tøger Seidenfaden: … Hizb ut-tahrir er en fuldstændig sekterisk gruppe…

[…]

George Metz: … et fuldstændigt åndsvagt dagblad i Danmark laver det stunt…

Ynkeligt, De’herrer.

Opdate.

  • 6/2-08 Jyllandsposten (læserbrev) – Preben Breds: Tonen i debatten (om retorikken).
  • 

    3. januar 2007

    Hvis Clement Kjersgaard er DR’s mest højreorienterede, så står det skidt til…

    Hvorvidt DR er objektive eller ikke afhænger selvfølgelig af øjnene der ser, men det er da tankevækkende at venstrefløjen sjældent finder anledning til at kritisere DR. Et af de få eksempler jeg i skrivende stund kan komme i tanke om, er Henning Prins’ kommentar til DR2-værten Clement Kjersgaard.

    “Jeg er ikke i tvivl om, at den personlige stemme på nettet har en stor fremtid for sig. Læg bare mærke til, hvad det betød for vores nye medieidol Clement Kjersgaard, at han lavede webmagasinet Ræson. Det bragte ham lynhurtigt videre i verden, og selv om jeg ikke billiger hans brug af DR 2 som politisk talerør for Venstre, så er han da en personlig stemme, hvad der ikke kan siges om ret mange journalister.” (Hvad hjertet er fuldt af, Politiken 16/6-06)

    Ovenstående kritik relaterer til Clement Direkte. Clement Kjersgaard er for tiden vært på DR2’s lørdagsmagasin Chefredaktørernes klub, hvor fire tidligere eller nuværende chefredaktører diskuterer ugens største begivenheder. Sidste lørdag, d. 30. december var en speciel nytårsudgave, og de inviterede skulle således give deres fortolkning af de vigtigste begivenheder i 2006. [tip: AndreasBN, der nu skriver Biasedblog]

    

    29. april 2006

    Per Clausen om venstrefløjens manglende forsvar for ytringsfriheden (og lidt fra Sverige)

    Fra dagens Jyllandsposten RUC-forsker Per Clausen i et forsvar for ytringsfriheden. Her lidt fra De progressive er blevet reaktionære:

    “Dette ses af, at næsten alle (f.eks. Tøger Seidenfaden i “60 Minutes”)[Georg Metz i seneste udgave af Adam og Asmaa, Kim] refererer Flemming Rose for, at muslimer må finde sig i spot, etc., men Rose skrev faktisk følgende: »Det moderne sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse«. Adressaten er altså “nogle muslimer”, formodentlig islamistiske kredse omkring Islamisk Trossamfund, som ønsker sharia-lovgivning indført i muslimske parallelsamfund – jvf. Abu-Laban’s forslag om blodpenge i Café Rust sagen. […]

    Hvis man ikke mere skal kunne kritisere religion, vil det betyde en indskrænkning af den offentlige debat. Man vil ikke kunne påpege, at profeten, Muhammed, legaliserede slaveri og stod bag etniske udrensninger af fjendtlige stammer og mord på kritikere, da sådanne udsagn ville krænke muslimers religiøse følelser.

    Det, der kendetegner de førmoderne indvandrerkulturer, er, at den religiøse mytologi, islam, er normgivende for både det individuelle, det kulturelle og det sociale liv, og denne situation ønsker de religiøse kræfter at befæste og styrke, dels fordi de af religiøst-ideologiske grunde ønsker at skabe parallelsamfund, hvor sharia-lovgivning hersker, dels fordi deres magtposition afhænger af etableringen af sådanne parallelsamfund, hvor imamerne opnår diskursivt monopol på at definere islam. Og ved at fastholde indvandrerne i en førmoderne, mytologisk baseret kultur modarbejdes integrationen bevidst, fordi de islamistiske imamer opfatter sig som led i en transnational bevægelse, ligesom en styrkelse af islamisterne i Umma’en modvirker udviklings- og moderniseringsprocessen i de muslimske lande, som det er fremhævet i UNDP’s Human Development Report.

    Grundlæggende er konflikten en magtkamp inden for det muslimske samfund og om hvilke værdier, der skal være styrende i det moderne samfund: Værdier baseret på førmoderne mytologier eller værdier fra efter Oplysningstiden: Menneskerettigheder og demokrati, hvor ytringsfriheden – den frie tanke – udgør hovedhjørnestenen!

    I Sverige forløber islamiseringen planmæssigt. Sveriges Muslimska Förbund (der årligt modtager et million beløb i offentlig støtte), kræver nu ifølge SVT særskilt lovgivning –  Muslimskt samfund vill ha egna lagar:

    “I ett brev till riksdagspartierna skriver förbundets ordförande Mahmoud Aldebe att muslimer bör få ledigt för fredagsbön och vissa högtider och att imamer bör få undervisa muslimska barngrupper i de kommunala skolorna.

    Särskilda kvinnokvällar på badhusen och räntefria lån till moskébyggen är andra krav som framförs i brevet.

    Snaphanen har meget mere om sagen – herunder følgende citat fra brevet [pdf, 7 s.]:

    “Att integrera islam i svenska skolor minskar kravet på egna privata islamiska skolor.Det innebär att man lyfter hemspråket och religionen i schemat som ett vanligt ämne, där muslimska barn får möjlighet till undervisning i homogena grupper i eget hemspråk och egen religion i de kommunalaskolorna. Imamer och hemspråkslärare borde få status som ordinarie lärare i ämnet hemspråk och religion.”

    Tiden er nok ikke moden endnu, men nu ved alle hvad vej det går. I Kristeligt Dagblad kan man læse at både Abdul Wahid Pedersen og Abu Laban finder forslagene rimelige – og sidstnævnte forudser ligefrem at “mange af dem med tiden vil blive indført i både Sverige, Danmark og mange andre vestlige lande”. Man kalder det multikultur…

    

    14. november 2005

    Deadline om urolighederne i Frankrig – Georg Metz om rotter, 1930’erne og apartheid

    Hvis Politiken var et nyhedsmagasin på DR, så ville det ligne Deadline. 22.30-udsendelsen sidste mandag var et godt eksempel.

    Først en rapportage om urolighederne i Frankrig, hvor Politikens udsendinge Aske Munck fortalte at det intet havde med religion at gøre, at Sarkozy burde undskylde – og ordret citeret – at det hele var “et spontant desperationsråb”. Dernæst en gennemhalaliseret tolkning af sociolog Dominique Bouchet, der snakkede solen sort vistnok med fokus på mediernes italesættelse af virkeligheden.

    Herefter var der en længere introduktion af Georg Metz’s seneste smædeskrift imod Dansk Folkeparti – i dagens anledning symboliseret ved en rotte.

    Det efterfølgende mikrofonholder-interview med Georg Metz var under al kritik. Metz benyttede lejligheden til at skylle ud for åben mund – her lidt af propagadaen:

    Som den tyske satiriker Kurt Tucolsky sagde i 30’erne… Tiden skriger på satire. Det var jo en betrængt tidsalder. Jeg mener det vi oplever i de her år også har en betrængthed over sig…”

    “På baggrund af det der sker i Frankrig – selvfølgelig kan man ikke i længden blive ved med at tale ned til indvandrere og mindretal i landene, og behandle dem som om de ikke er ligeværdige borgere. Her i landet er vi godt på vej til at lave et apartheid-system, og det må vi, nogen reagere imod. Det er volden jo også et udtryk for på sin egen måde.

    For at føje spot til skade, så fik Metz i slutningen af indslaget lov til at læse op fra sin bog. Skønlitterær hetz – her rettet mod Jesper Langballe og Søren Krarup:

    “Ind i rummet trådte nu to gråklædte midaldrende mænd i dårligt siddende jakkesæt man skulle tro de havde lån af hinanden. To personer som kunne være brødre, men så vidt man vidste ikke var det. Samme tætte figurer havde begge korte kraftige arme og ben, kødfulde hænder med korte tykke negle. Samme ansigt, samme bevægelser, kun udtrykket ved munden adskilte de to. Den ene smilede uden at det så ud som om der var noget at smile af, den anden syntes at have taget konsekvensen af dette forhold og smilede ikke. Men ens var de to godt nok, og Rigitze Olsen måtte tage sig selv i ikke at stirre på dette fænomen som hun i sine studier af dansk politik havde læst om, men inderst inde ikke troede, i det omfang de udfoldede sig for hendes øjne – var muligt. Det var præsterne.

    Slutteligt lidt harmløst hyggesnak med Steffen Brandt, om TV2’s seneste plade. De kalder det public service…

    Opdate 16/11-05. Politikens Aske Munck deltog også i Europaklip på P1 d. 12/11-05.

    

    25. august 2004

    Lars Hedegaard opsummerer Henrik Gade Jensen-’sagen’: De forenede frihedskæmpere

    Lars Hedegaard opsummerede i tirsdagens Berlingske Tidende ’sagen’ om Henrik Gade Jensen – De forenede frihedskæmpere.

    “Men ak, nu har de alle fortrudt deres nazibeskyldninger – godt hjulpet på vej af sagsanlæg og krav om erstatning…”

    Oploadet Kl. 09:11 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    

    9. august 2004

    Georg Metz: DF er militant, beslægtet med fascismen – og minder iøvrigt om VK

    Georg Metz har læst en artikel i franske Libération, og folder den Metz’ske virkelighed ud i en kronik i Dagbladet Information. Lix-værdien er helt i top, sparkene langt under bæltestedet – under titlen Den rådnende nation, med svadaer såsom:

    “Hvad skal man stille op med folk, der ikke vil have indflydelse på den i forvejen fælles valutapolitik, som alle er bundet af; også danskerne, skønt disse ikke ønsker gavn af afhængigheden og de praktiske fordele ved at dele skillemønt med andre? Hvordan skal man også forstå et folk, hvis ene halvdel bestandigt, men uden gode argumenter, føler deres nationale identitet truet, mens andre små lande som Luxembourg og Holland ikke kender problemet, og regionerne i Spanien fremhæver EU som garanten for deres kommende øgede nationale selvstændighed? Mod idiotien kæmper selv Eu-ropa forgæves; ingen kan fortænke forstandige skribenter i at give op over for udfordringen at skulle forklare det danske forbehold oven i købet i flertal.”

    “Artiklen i Libé gennemgår den danske regerings og regeringsstøttepartiets fremmedpolitik. Ekstremt højreorienteret og fremmedfjendsk: Således defineres Dansk Folkeparti, når alt kommer til alt, med fuld ret. Hvorledes skulle man ellers sammenfatte den politiske virkelighed i dette lille distante nordiske land, end at dette for tiden regeres af en magtfuldkommen højrekoalition med en udtalt mentalitet som Bush i Amerika, støttet af fremmedhadske religiøse fanatikere, rene ekstremister på den yderste højrefløj…

    “Hellere død end vantro, kristen først og sidst. I Dansk Folkeparti, således må dette opfattes, er der tale om kristen ekstrem nationalisme med åbenbare træk fra denne dystre fortid. Ydermere fra den nyere ekskluderende statstanke: Nationalismen således som denne fik magt og mæle i forskellige fascistiske retninger i 1930‘erne, og som disse tanker er genoptaget sent i det 20. århundrede blandt andet i Lega Nord, Flamske Volk, hos Le Pen. Dette ses i en lang række synspunkter, som de højreekstreme i alle lande altså også Danmark er mere eller mindre militante fortalere for: dyrkelse af flaget og andre nationale symboler, dyrkelse af nationen som mål i sig selv og nationens selvforherligende myter, krav om genetisk renhed i slægt og befolkning, krav om renhed i troen…”

    “Endelig er i den danske højreekstremisme afvisning af menneskerettigheder…”

    “Jörg Haider er som antydet ikke nær så problematisk som DF, selv om han er slem nok. Den netop afdøde østrigske præsident, Thomas Klestil, afskyede Haider og opfattede koalitionen mellem de konservative og Haiders højrepopulitiske Frihedsparti som en skændsel for Østrig. Det er på denne baggrund værd at bemærke at Haider ikke ville møde Pia Kjærsgaard, da denne i sin tid malede hoserne grønne. Dét var alligevel en tand for meget for Haider, der trods gemsefjer og østrigsk flomme, ikke vil ses i selskab med det mest vulgære og stupide fremmedhad.”

    ong>Opdate: Fra Libération: Le Danemark briseur de couples immigrés.

    Oploadet Kl. 22:27 af — Direkte linkSkriv!
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper